Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 34-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 29. April 1996

Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets formand.

 

Dagsordenens punkt 34

 

Forslag til landstingsforodning om ændring af landstingsforodning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser.

 

2. Behandling.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

 

 

Det er 2. behandling og her er det Landstingets sundheds og frednings og miljøudvalg der har fremsat et fælles betænkning og den vil blive fremlagt af formanden, Jonathan Motzfeldt.

 

 

I et fællesmøde har landstingets sundheds, frednings og miljøudvalg behandlet landstyrets forslag til ændring af landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler og zoonoser med det formål at skabe lovhjemmel til at opkræve betaling for særlig økonomisk belastende levnedsmiddelkontrol og skabe lovhjemmel til udstedelse af regler om indførelse af levnedsmidler.

 

Forslagene er en følge af den igangværende revidering af lovgivning på levnedsmiddelområdet, desuden har udvalgene på samme møde behandlet forslaget fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt til ændring af landstingsforordning nr. 17 af 28. okt. 1993 om Levnedsmiddelkontrol med det formål at genindføre fårholdernes og renavlernes muligheder for brætsalg af kød fra dyr, som det ikke har været muligt at bringe til slagteriet før afslutningen af slagtesæsonen.

 

For såvidt angår landsstyrets ændringsforslag om at skabe den nødvendige lovhjemmel til at opkræve betaling for særlig økonomisk belastet levnedsmiddelkontrol, så henstiller udvalget, at forslaget fremmes til 2. behandling i sin nuværende form, efter at nye betalingsregler forinden vedtagsen af landsstyret høres hos de berørte fåreholder- og renavlerorganisationer med henblik på en hensigtsmæssig og passende betaling.

 

For så vidt angår at skabe hjemmel til at udstede regler om indførsel af levnedsmidler, kan udvalget støtte dette tiltag. Vedrørende de stillede ændringsforslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt, henstiller udvalget, at det bestræbes, at alle dyreslagtninger foregår på dertil indrettede slagterier, men at udvalget foreslår en ordning, hvor fåreholdere eller rensdyravlere, der ikke kan aflevere dyr til slagterierne i sæsonnen efter ansøgning kan få en generel ikke tidsbegrænset tilladelse til at forhandle de slagtede dyr til private.

 

I dette udvalg, dvs. de samme medlemmer i sundhedsudvalget, Anders Nilsson, Atassut, Sigvard K.Heilmann, Atassut og Naimaingitsoq Petersen, Atassut og Maliinannguaq M. Mølgård, Inuit Ataqatigiit.

 

Marianne Jensen,  Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning :

 


Med henvisning til sundhedsudvalgets betænkning om det af landsstyret fremsatte ændringsfor­slag, kan jeg med glæde konstatere, at der i udvalget var enighed omkring forslaget om betaling i forb.m. særligt belastende tilsyns- og kontrolopgaver. Det fremgår af udvalgets betænkning, at den endelige fastsættelse af betalingens størrelse må ske efter forhandling med de involverede parter.

 

Når landsstyret udsteder en bekendtgørelse ombetaling for kontrollen, vil de nævnte forhand­linger finde sted. Vedr. forslag om regler om indførsel af levnedsmidler er landsstyret også enig i sundhedsudvalget og miljø- og fredningsudvalgets betænkning.

 

For så vist angår det Josef Motzfeldt på vegne af IA stillede ændringsforslage er landsstyret enige i, at de fåreholdere og rensdyravlere, der ikke kan aflevere dyr til slagteriet i sæsonen efter ansøgning kan få en generel ikke tidsbegrænset tilladelse til at forhandle de slagtede dyr til private. På landsstyrets vegne skal jeg hermed henstille, at forslagene henvises til 3. behandlin­gen.

 

Niels Mattaaq, Siumut:

 

Til forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser, der har vi følgende bemærkninger i.f.m. 2. behandlingen. Med henvisning til det grundlag som er til grund for ændringsforslaget og med henvisning til vores bemærkninger til 1. behandlingen der skal vi tilføje, at vi fra Siumut henviser til vores bemær­kninger under 1. behandlingen og skal henstille, at landstingsmedlem Josef Motzfeldt`s Inuit Ataqatigiit`s forslag er enig i udvalgets henstillinger.

 

Og med disse bemærkninger tilslutter vi os ændringsforslaget og anbefaler forslaget til overgang til 3­.behandling i sin nuværende form.

 

Finn Karlsen, Atassut:

 

Vi havde indstillet sundhedsudvalgets behandling af vore bemærkninger fra Atassut ved 1. behandlingen af forslaget. Nemlig forslaget fra landstingsmedlem Otto Steenholdt om et bedre tilsyn med hygeejnen i restaurationerne. Imidlertid har vi fået at vide, at forslaget ikke er blevet behandlet i udvalget.

 

Hvorfor vi igen skal kræve et tilsyn med restaurationers hygiejne ligesom vi står fast ved kravet om samme tilsyn ved brætsalgsstederne. Derfor anmoder vi Landsstyret om at forelægge materiallet vedrørende sagen. Under henvisning til landstingsmedlem Josef Motzfeldt`s forslag, så går vi i Atassut ind for sundhedsudvalgets samt landstyremedlemmets udtalelser. Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget i sit nuværende form til 3. behandling.

 

Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

Inuit Ataqatigiit forstår godt hensigten med reglerne om kontrol med levnedsmidler og zoonoser på baggrund af de disse års og ikke mindst de seneste dages forlydender om meget farlige sygdomme blandt dyr. For eksempel i Storbritannien. Derfor er det nødvendigt med streng kontrol med de især importerede kødvarer.

 

Heldigvis har vi hidtil aldrig hørt og farlige epedimier blandt husdyrene især blandt får og rensdyr i Grønland, hvor vi bor i en ren natur.

 


Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit forslag om efter ansøgning at give en generel ikke tidsbegrænset tilladelse ved brætsalg til at forhandle lammekød fra dyr, som ikke har kunnet afleveres til slagtning i slagtesæsonen men måtte slås ned har fået en positiv modtagelse. Og det er vi glade for. For såvidt angår opkrævning og betaling for særligt økonomisk belastende levnedsmiddelkontrol, så går vi ind for, at man først hører fåreholder- og renavlerorganisatio­nerne inden man vedtager betalingsreglerne. Ved at følge denne procedure, så kan man undgå, at belaste de førnævnte erhvervsområders økonomi. Med disse bemærkninger godkender vi fællesbetænkningen afgivet af sundhesudvalget og frednings- og miljøudvalget.

 

Mødeleder:

Jeg skal lige minde om, at vi har en afstemning og vi går nu videre til ;

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat :

 

AP konstaterer enighed i udvalget omkring forslaget om betaling i forb.m. særligt belastende tilsyns- og kontrolopgaver og er samtidig enige i, at fastsættelse af betalingen må ske efter forhandling med de involveredeparter. AP er ligeledes enige i og er glade for en generel ike tidsbegrænset tilladelse til at forhandle de slagtede dyr til private, sådan som vi indstillede under 1. behandlingen. Og med henvisning til bemærkningerne under 1. behandlingen, så henstiller AP , at nærværende forslag går til 3. behandlingen i den foreliggende form.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet :

 

Jeg skal fra Kandidatforbundet , idet jeg skal henvise til mine bemærkninger under sagens 1. behandling og fredningsudvalgets henstilling, som landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag, der støttes af udvalget samt af landsstyremedlemmet, oplyse, at jeg også er enig i disse og med disse bemærkninger går jeg ind for, at forordningsforslaget går til 3. behandlingen i sin foreliggende form.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:

 

Først vil jeg gerne takke for, at forslaget om ændring af landstingsforordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser, at samtlige partier tilslutter sig landsstyrets henstilling til land­stingsforordingsforslaget. Det er vi glade for. Til Atassuts ordfører skal jeg nævne, at hvad angår hygiejne og en større kontrol af hygiejne i restaurationer og brætsalgssteder, der skal jeg, som jeg sagde under 1. behandlingen,sige, at om den øgede kontrol har landsstyret taget nogle initiativer, under hensyntagen til, at der skal bevilges flere midler til netop dette arbejde, så har landsstyret sat sig det mål, at man allerede har formuleret det lovforslag til varetagelse af disse områder, til efterårssamlingen.

 

Josef Motzfeldt, IA :

 

Til mit dagsordensforslag på IA`s vegne stillet og dets godkendelse vil det betyde, at man går væk fra en unødig administration, idet jeg skal henvise til den omhandlede forordning nr.17  af 28. oktober , hvor der står i § 33 stk. 3, skal ændres således, at landsstyret får bemyndigelse til, at bekendtgørelse nr. 50 af 21.december 1994. Der er der § 33 stk. 3. Der skal ske en tilretning. Og det regner jeg med sker.

 

Marianne Jensen, Siumut:


Under fællesudvalgsmødet og den enighed der er opstået og det vi har forstået ud fra deres konklusion, det er at man i forbindelse med brætsalg, det går man ikke ind for, men at man på en nemmere måde og en smidigere måde kan opnå til enkelt personer. Og det er det som landstyret også tilslutter sig.

 

Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

 I forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen her, der har vi også været inde på, og også grundigt i sundhedsudvalget, der har vi den dispensation som gives hvert eneste år i forbindelse med salg og ved brætslag. Og i forståelse med dette, der har vi ud fra dette, der har jeg forstået det sådan, at det var det vi var blevet enige om i udvalget.

 

Nemlig det som i udvalget formand i sin betænkning var inde på idet han siger, at desuden har udvalget behandlet forslaget med det formål og genindføre fåreholdernes og rendyravlernes mulighed for brætsalg af kød fra dyr, som ikke har været muligt, at bringe til slagteriet før af slutningen af slagtesæsonen. Der har vi ellers forstået det sådan, at man kunne sælge både til restaurationer og til hvem som helst også ved brættene.

 

Og det er derfor jeg har været medunderskriver af betænkningen, fordi jeg har forstået det sådan. Og det vil jeg gerne lige understrege her fra, idet jeg mener at rensdyravlerne og fåravlerne bør have sådan en mulighed, fordi de uforskyldt i forbindelse med indsamlingen af deres dyr ikke har kunnet fanget alle deres dyr og derfor kommer for sent til slagterierne med dem. Og det er som ikke begrænser erhvervet på den måde og hvis man ikke gør det så begrænser man jo deres mulighed. Og det ud fra det jeg har været medunderskriver af betænkningen.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

 

Og jeg skal meddele, at hvis vi har misforstået noget fra Landsstyrets side, så er det ønskeligt, at vi kommer til forståelse med hinanden, men vi har bemærket, at man fra Landsstyrets side og hvis man også har forstået det sådan, at man også skal give dispensation til alle. Det har nemlig ikke resulteret i ændringsforslag i udvalgets betænkning og fordi der ikke har været det ekstra møde så har vi fra Landsstyret forstået det sådan, at forslaget kan gå videre til 3. behandling i sin foreliggende form og at udvalgene har indstillet det på den måde.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut (udvalgenes formand):

 

Under udvalgsmøderne under første møde, så har man primært beskæftiget med de får, som ikke har nået slagterierne og hvad man så kan gøre ved disse dyr plus, hvilket udgifter fåreholderne og rensdyravlerne skal have i forbindelse med tilskud.

 

Men ved slagtning uden om slagterierne dvs. ude i den frie luft og især når man tænker på rensdyrerne og når man tilkalder en dyrlæge når man selv skal slagte så vil man tro, at de fleste af dyrene vil blive fanget indenfor, så disse kan blive slagtet i tilstedeværelse af en dyrlæge.Men man har oplevet, at det kun er 83 dyr der er blevet slagtet og det betyder så, at der er givet mange penge ud, fordi tidsfristen ikke er blevet overholdt medens dyrlægen har været der. Også tanken om, at indføre en betaling for dyrlægetilkald det er et forhandlingsemne vi skal komme ind på.

 


Og hvad angår får der skal slagtes udenfor slagtesæsonen og at man skal komme med en ordning på det, fordi fåreholderne enkeltvis skal søge om det, idet man vil give dem en generel dispensation således at de selv kan finde ud af, hvordan de kan sælge deres slagtede dyr.

 

Vi kan ikke diktere dem oppefra og sige sådan og sådan skal I sælge dem, men de er noget de selv skal bestemme.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Med hensyn til redegørelsen fra sidste år for det er meget forståeligt og jeg er glad for, at min opfattelse sådan er blevet bekræftet af udvalget, fordi i forordning nr. 17 af 1993, står der at salg af fisk og lignende som direkte sælges til private, det er ikke med i forbudet. Og dermed hensyn til hvor der står fanger,  så giver man tilladelse. Det er så fåreavlere og renavlere som direkte kan sælge og jeg forstår det sådan, at det er udvalget som har henholdt sig til dette  i deres betænkning.

 

Knud Sørensen, mødeleder.

 

Således er dagsordenspunkt 34, Forslag til Landstingsforordning om ændring af  Landstings­forordning om kontrol med levnedsmidler og zoonoser 2. behandling og den debat der har været afstedkommet færdig og dem der er for, at den overgår til 3. behandling i sin foreliggen­de form bedes rejse sig.

30

- det er samtlige tilstedeværende der har vedtaget. Godkendt.

 

Og nu er det dagsordenspunkt 24 ,Forslag til landstingslov om landbrug.

Her er det Landstingets fiskeriudvalg der skal fremlæggende en betænkning og det er formand­en Sivert K. Heilmann.