|
Dagsordenspunkt 32-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 26. april 1996 kl. 19.51
Mødeleder:
Knud Sørensen.
I den skriftlige besvarelse er et forslag fremsat til efterårssamlingen 1995 om EDB i folkeskolen fra landstingsmedlem Otto Steenholdt, blev det oplyst, at der skulle nedsættes et arbejdsudvalg, der ville få til opgave at udarbejde forslag til en handlingsplan for udviklingen af undervisningen i EDB i folkeskolen.
Denne arbejdsgruppe blev nedsat i november 1995 med repræsentation fra Ilinniarfissuaq, Ineriisavik/Pilersuiffik, Kultur og Undervisningsforvaltningen i Nuup Kommunea, Direktoratet for Kultur, Undervisning og Kirke samt fra februar 1996 tillige KANUKOKA. Arbejdsgruppen har ladet sig supplere med en datalærer fra Nuup Kommunea. Arbejdsgruppen har indtil nu afholdt 8 møder.
Ifølge arbejdsgruppens kommissorium skal handlingsplanen indeholde arbejdsgruppens anbefalinger til ni spørgsmål vedrørende integration af EDB i folkeskolens virksomhed.
Disse ni spørgsmål har i det foreløbige arbejde været genstand for arbejdsgruppens behandling.
I landsstyrets politiske arbejdsprogram, er der i de generelle og specifikke målsætninger under punkt 3.7, Uddannelsespolitik blandt anført følgende for de specifikke politiske målsætninger;
”Mulighederne for integrering af informationsteknologien i alle dele af uddannelsessystemet skal undersøges, herunder mulighederne for anvendelse af fjernundervisning”.
I det skriftlige svar til Otto Steenholdt, blev det anført, at handlingsplanen vil blive fremlagt til drøftelse på forårssamlingen 1996, men set i lyset af arbejdets karakter og omfang, fremlægges dette som en midtvejsredegørelse.
Den endelige redegørelse forelægges landstinget på efterårssamlingen 1996, hvorefter arbejdsgruppen på baggrund af drøftelsen heraf fortsætter arbejdet, således at et endeligt forslag til handlingsplan fremlægges på forårssamlingen 1997.
Arbejdsgruppen har udarbejdet en foreløbig redegørelse vedrørende undervisning i brug af EDB i folkeskolen. Arbejdsgruppens foreløbige indstilling til de ni spørgsmål anføres i denne redegørelse. Det er redegørelsen og dens anbefalinger til det videre arbejde, der skal forelægges og drøftes i dag.
Landsstyret noterer sig vigtigheden af, at EDB indarbejdes i folkeskolens læseplaner, så det indgår som et naturligt arbejdsredskab i undervisningen i de enkelte fag. Det er ligeledes vigtigt, at skolerne får adgang til at kunne kommunikere med hinanden og omverdenen samt indhente og afgive information via datanet og ad den vej udnytte muligheden for at indhente viden og oplysninger til brug i undervisningen, samt udnytte mulighederne for gensidig supervision og udvikling via konferencer og kurser. Landsstyret erkender, at muligheden for at blive tilsluttet i datanet er et supplement til den daglige undervisning og ikke alene kan erstatte læreruddannede personale, ej heller de kurser og efter-/videreuddannelsestilbud, der i dag tilbydes skolernes ansatte.
De økonomiske beregninger på udgiften til maskiner (hardware) og programmel (software) må afvente arbejdsgruppens undersøgelse af EDB-situationen på skolerne. Men der må forventes en øget udgift til indkøb og renovering af maskiner samt til indkøb af programmer til de enkelte fag. Ligesom der kan forventes øget udgifter til servicering af udstyr og personale. Arbejdsgruppen skal desuden undersøge mulighederne for at vurdere og finde udveje for at holde de kommende driftudgifter på et rimeligt niveau. Sammenfattende skal det siges, at landsstyret tilslutter sig arbejdsgruppens foreløbige redegørelse og indstiller derfor, at landstinget tager arbejdsgruppens redegørelse til efterretning og tilslutter sig, at det videre arbejde med handlingsplanen for undervisningen i brug af EDB i folkeskolen foregår efter følgende retningslinier:
For det første; at EDB på sigt integreres i alle fag og emner.
For det andet; at der laves undersøgelser af de økonomiske konsekvenser for skolerne.
For det tredje; at der bør sigtes mod en koordinering af indførelse og anvendelse af EDB i folkeskolen. Hvis de tekniske løsninger i kommunerne ligner hinanden, vil det billiggøre den centrale programdistribution og kursusvirksomhed. Det bør tilstræbes, at indkøb af software koordineres.
For det fjerde; at skolernes muligheder for at bruge datanettet til indsamling og videregivelse af informationer belyses.
For det femte, at mulighederne for skolernes anvendelse af datanet som supplement for den eksisterende kursusvirksomhed samt efter- og videreuddannelse af de ansatte undersøges.
For det sjette; at alle skoler sikres lige mulighed for at tilslutte sig en landsdækkende teledatakommunikation.
For det syvende; at mulighederne for at forhandle en fast pris for den enkelte skoles brug af Internet og SkoDa undersøges - en institutionspris, der tillader ubegrænset brug, således at skolevæsnerne har en mulighed for at lave et realistisk budget.
Landsstyret skal afslutningsvis erindre om, at landsstyret i efteråret 1995 nedsatte en IT-gruppe, der har som hovedopgave at udarbejde en overordnet EDB-strategi for Grønland.
Udredningsarbejdet vedrørende EDB i folkeskolen, vil i det videre arbejde blive koordineret hermed.
Herudover kan det nævnes, at der i øjeblikket pågår en omstrukturering af Q-Data, som også vil kunne få indflydelse på arbejdsgruppens arbejde, hvilket arbejdsgruppen også må være opmærksom på i sit videre arbejde.
Med disse bemærkninger overlades redegørelsen til landstingets drøftelse.
Kristine Raahauge, ordfører for Siumut:
Vi har fra Siumut med interesse studeret arbejdsgruppens redegørelse vedrørende brug undervisningen og videreudvikling af udnyttelsen af EDB i folkeskolen.
Redegørelsen er yderst interessant. Det af arbejdsgruppen fremsatte forslag og spørgsmål vedrørende planlægning og udfyldning af den planlagte undervisning med EDB i folkeskolen viser, at der er mange spørgsmål, som grundigt skal gennemarbejdes, før man påbegynder undervisningen ved EDB.
Hvis arbejdet skal fortsætte, så er det derfor nødvendigt at få landstingets tilkendegivelse af dette og en acceptering af det af arbejdsgruppens fremlagte forslag til videreførelse af planlægningen på baggrund af det allerede udførte arbejde.
Fra Siumut støtter vi projektet, da vi i disse år har deltaget aktivt i fornyelsen af folkeskolen. Da den teknologiske udvikling overalt i verden fortsætter med stor fart, mener vi i Siumut, at det er vigtigt, at den undervisning, som vore børn og unge får i de teknologiske fag, forbedres.
På den måde kan vi sikre, at vor lands konkurrenceevne og muligheder indenfor handelsområdet bliver forbedret.
Hvis vi sørger for at udvikle en befolkning, som teknologisk set er veluddannede og vidende indenfor dette område.
Ved brug af EDB i folkeskolen, vil eleverne få mulighed for i byer, bygder og fåreholdersteder, at få en hurtigere kontakt med hinanden og i den sammenhæng have mulighed for at opnå bedre resultater, og lærer derved at samarbejde bedre og igennem den hurtige kontakt, vil eleverne få mulighed for at lære en hel masse om forskellige forhold, som vi dagligt støder på.
I Siumut mener vi, at det er vigtigt, at skolerne her i vort land, bør have ens muligheder, uanset om det er beliggende i en by eller bygd.
Og ikke mindst vil det fortsatte arbejde bane vej for, at fåreholderbørnene med EDB i undervisningen får mulighed for, at blive hos forældrene i længere tid.
I Siumut er vi tilfredse med, de i redegørelsen fremsatte muligheder, som viser, hvad internettet kan tilbyde. Ikke mindst, fordi internettet åbner op for gode muligheder for elever, lærere og alle andre interesserede.
Fra Siumut godkender vi landsstyrets opfordring om godkendelse af handlingsplanen for det planlagte fortsatte arbejde, og tager hermed redegørelsen til efterretning.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut.
I efteråret 1995 nedsatte landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke; Konrad Steenholdt en arbejdsgruppe vedrørende undervisningen i brug af EDB i folkeskolen.
Arbejdsgruppen var nedsat i henhold til en skriftlig besvarelse af forslag til landstingsmedlem Otto Steenholdt, til en tiltrængt tiltag, især i lyset af, hvor vi er i rivende udvikling i forbindelse med vores uddannelsessystem og i forbindelse med vores øgede internationale tiltag.
Atassut har med stor interesse nærlæst arbejdsgruppens anbefalinger og dermed støtter vi blandt andet, at EDB på sigt integreres i alle fag og emner i folkeskolen.
Fakta er, at EDB er svært at undgå, hvis man vil have vil have et kvalitetsresultater både i folkeskolen og på de gymnasielle uddannelser. I dag kan vi heller ikke komme ret langt ude på arbejdsmarkedet uden EDB-kundskab. Kort sagt, hvis vores folkeskole effektiviseres og forbedres og skal have et formål på længere sigt og hvis vi skulle kunne måle os med internationale krav, er der ingen vej udenom EDB og at vi har EDB-kundskaber.
Arbejdsgruppens anbefalinger om at tilslutte sig Skoda og til internettet, er støtteværdi og i den forbindelse, vil vi gerne fra Atassut foreslå, at lærerbøger lægges ind i nettet, så de kan produceres direkte i nettet.
Og penge, der skulle være brugt til forsendelse, kan istedet anvendes til opbygning af EDB.
Atassut mener, at inddragelse af EDB i fjernundervisningen er en hastesag. Det er på tide, at bygder og yderdistrikter prioriteres og ligestilles med resten af uddannelsessystemet. Her kan som eksempel nævnes fåreholderstederne, hvor forældrene selv underviser børn op til en bestemt aldersgrænse, og det er dem, der kan få megen glæde af fjernundervisningen.
Fra Atassut støtter vi, at arbejdsgruppen fortsætter med sit arbejde.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Under sidste års forårssamling har vi fra Inuit Ataqatigiits side, fra denne talerstol udtalt, at vi må se at få indført EDB i undervisningen i folkeskolen, som følge af den stigende brug af dem. Ved sådan en ordning og som nævnt i redegørelsen, kan man bane vejen for indførelse af fjernundervisning i visse fag, så man undgår afholdelse af store rejseomkostninger i Grønlands langstrakte passagerruter og at man også kan opnå en meget hurtigere udveksling af information langs kysten, så man undgår forsinkelser på visse strækninger, meget langsommelig postgang. Ikke mindst borgerne i bygder og afsides beliggende bosteder, kan få gavn af sådan en ordning.
Man kan ligeledes, udover de ovennævnte oprette direkte EDB-forbindelser langs kysten og endda med Danmark og den øvrige verden.
Naturligvis vil det ikke være billigt, ligesom det vil være nødvendigt med oplæring af lærerne i brugen af EDB. Imidlertid mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi agter udsejles af den øvrige verden, hvis vi fra nu af ikke tager initiativ på dette område.
Men vi skal på den anden side ikke undlade her, at alle var imod at oprette EDB-forbindelserne i en håndvending.
De senere års indførelse af EDB-systemer i flere offentlige institutioner, kan ikke betegnes at være succesrige, for eksempel installation af EDB-udstyr i sundhedsvæsnet til mange mill. kr., lige for tiden skyder man skylden på den mislykkede registrering af ventelister over patienter på EDB-systemet og beklagelser over dens manglende kvalitet. På denne måde nedbringer man anmeldelsesværdien i stort omfang.
Inuit Ataqatigiit skal anbefale på baggrund af de ovennævnte og den kommende store bevilling til formålet, at man løser opgaven med omhu og ved at finde frem til det rigtige udstyr.
I nærværende redegørelse nævnes anmeldelse af skoledata, som bruges i det danske uddannelsessystem og i den forbindelse skal vi anmode om undersøgelse af vore nærmeste nabolandes EDB-anmeldelse, da informationsteknologien i den øvrige verden udvikles meget hurtigt.
Det kan jo være tilfældet, at andre landes EDB-udstyr er bedre, end det der anvendes i Danmark.
Hvad med Færøerne og Island? Ydermere, hvordan er forholdet på dette område hos vore stammefrenner?
Med disse bemærkninger, går vi ind for de opgaver arbejdsgruppen indstiller til udførelse.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat mener, at det i dag er tvingende nødvendigt for børn, så tidligt som muligt at snuse til EDB i skolen. Udviklingen gør det nødvendigt, det kan jo også være afgørende for barnets fremtid. Det må derfor betragtes for værende rimeligt, at der er oprettet en arbejdsgruppe, der har til opgave, at udarbejde forslag til en handlingsplan for udvikling af undervisning i EDB i folkeskolen.
I svaret til hr. Otto Steenholdt fremgår det, at handlingsplanen vil blive fremlagt til drøftelse på forårssamlingen 1996, altså en midtvejsredegørelse. Vi glæder os i Akulliit Partiiat til denne redegørelse.
Hvad angår økonomien, forstår vi, at beregninger på udgiften til maskiner, må afvente arbejdsgruppens undersøgelse af EDB-situationen på skolerne.
Akulliit Partiiat tilslutter sig arbejdsgruppens foreløbige redegørelse og indstilling om, at følgende retningslinier følges, som er opdelt i, er skrevet i 7 punkter, jeg skal ikke gentage det her, da det også allerede fremgår ud fra redegørelsen.
Grunden til, at jeg har medtaget det, er, at vi blot vil vise, hvilke punkter det er, vi støtter.
Med disse bemærkninger, tager vi redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Man kan ikke komme udenom, at omfanget af undervisningen i folkeskolen, med anvendelsen af EDB bliver stadig større og større. Den tekniske udvikling, ikke mindst indenfor EDB-området bliver stedse hastigere og hastigere, ligesom anvendelsen af disse redskaber indenfor arbejdspladserne og andre steder bliver større.
Derfor støtter jeg fra Kandidatforbundet fuldt ud at EDB-undervisningen bliver indført i folkeskolen idet jeg støtter arbejdsgruppens godt udførte arbejde, og idet jeg ønsker gruppen fortsat godt arbejde med sagen, støtter jeg arbejdets fortsættelse efter det til arbejdets fortsættelse anbefalede retningslinier.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Tak. Først siger jeg tak, idet denne midtvejsredegørelsen er blevet venligt modtaget fra samtlige partier. Heri loves det at vi til efterårssamlingen kommer med en endnu en redegørelse.
Det er heller ikke så underligt, idet det såkaldte elektroniske medie og udviklingen af dette foregår meget hurtigt, således at vores lovgivning har svært ved at følge med indenfor dette område. Derfor er det glædeligt at man støtter arbejdets gang herfra.
For at der ikke skal være tvivl, så skal jeg lige sige, at vi har 2 arbejdsgrupper, idet der er en tværdirektoral arbejdsgruppe som undersøger den mulige anvendelse af EDB indenfor handel. Og til trods for dette så har vi fra skolens side d.v.s. indenfor mit direktoratet fundet det vigtigt at undersøge hvordan EDB kan anvendes indenfor skolen, og hvordan man kan bruge EDB i undervisningen i forbindelse med videreuddannelsen. Vi har derfor nedsat en arbejdsgruppe til at afdække den nuværende brug af EDB i skolerne.
Denne arbejdsgruppe holder øje med og undersøger hvilke muligheder der er.
Det er korrekt at flertallet har været inde på at arbejdet bør foretages grundigt. Til trods for dette så må det understreges herfra, at selv om vi har fået denne teknologi så får vi stedig brug for bøgerne. Når man arbejder med undervisning så skal EDB bruges som en støtte til de enkelte fag.
Vi kan også sige at dengang vi lærte at læse så brugte vi bl.a. blyanten til at støtte indlæringen af bogstaver og tal. Men i dag kan vi ikke komme udenom at anvendelse af EDB bør være en del af undervisningen som støtte.
Vi må også skabe vejen for at EDB ikke kun bruges til spil, men sikres os at det bliver brugt til undervisning.
Som flere har været inde på, og som jeg ikke skal gentage men blot understrege, så venter vi med spænding på den digitalisering som bliver færdiggjort i løbet af det kommende år. Det vil skabe mange nye muligheder, således at yderdistrikterne, fåreholderne og bygderne får langt bedre muligheder. Men det skal tages med i helhedsvurderingen i det videre arbejde. Og det skal også understreges at dette EDB-udstyr til undervisningen kun kan bruges i løbet af fire fem år, hvorefter det må forventes, at det skal det skiftes ud. Sådan er udviklingen nu.
Derfor vil denne ordning være meget dyr, og det skal vi være parate til at kunne tage vare på. Jeg er ligeledes glad for at netop denne del er blevet påpeget, hvor arbejdsgruppen også siger, at de ikke kan komme med direkte tal, men vil undersøge hvilke muligheder skolerne har.
Og jeg er også glad for at Inuit Ataqatigiit kort var inde på hvor langt vore nabolande er nået frem. Vi har besøgt Færøerne og Island i februar måned og i den anledning også undersøgt hvor langt de er nået. Vi har mødt forskellige mennesker som gerne vil vejlede os. I Akyeri på Island besøgte vi bl.a. en skole som kunne sammenlignes med bygdeskoler under de grønlandske forhold, og det skal her eksempelvis nævnes at bygdebørnenes eksamensopgaver blev sendt direkte over datanettet således at hvert bygdebarn kunne får det på tryk.
Når så læreren har gennemlæst opgaven og rettet den så kan han så melde tilbage til barnet, hvorvidt vedkommende har bestået eller ikke bestået. Sådanne muligheder kunne være velegnet for fåreholderne i Grønland.
Også Alaska, Nordnorge og Canada har vi samarbejdet med og herfra indsamlet erfaringer. Så det er ikke kun Grønland vi ser på, men undersøger også de forskellige undervisningsmetoder der bruges i de arktiske egne.
Jeg skal komme med en yderligere redegørelse til efteråret og jeg takker for den gode modtagelse denne redegørelse har fået. Det er meget spændende at arbejde med disse sager og jeg er glad for at vi kan føle os styrket, fordi der er så stor interesse for vores arbejde.
Det skal jo som før nævnt planlægges meget nøje og på landsstyrets vegne takker jeg for de udtalelserne.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Således er behandlingen af punkt 32 redegørelse om EDB i folkeskolen færdig og således er vi også færdig for i dag.