Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 30-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 2. Maj 1996.

Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets formand.

 

Dagsordenens punkt 30.

 

Redegørelse om KNR.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Og nu er det behandling af dagsordenspkt. 30, Redegørelse om KNR, og det er landsstyremedlem­met for Kultur, Uddannelse og Kirke, Konrad Steenholdt, der skal forelægge, og da jeg skal komme med nogle bemærkninger, vil jeg gerne bede næstformand Ruth Heilmann om at lede mødet.

 

Mødeleder: Ruth Heilmann, Siumut:

 

 

Jeg skal hermed på landsstyrets vegne forelægge redegørelsen . Redgørelsen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af representanter for KNR, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke , Økonomidirektoratet og med Personaledirektoratet og Sekretariatets organisationskontor som tilforordnede for arbejdsgruppen

 

Arbejdsgruppen blev nedsat i forlængelse af konsulentfirmaet Price Waterhouses aflevering af sin omfattende rapport om KNR i 1995,  og arbejdsgruppens arbejde må således også ses i sammenhæng og i naturlig forlængelse af det udredningsarbejde,  som Price Waterhouse forestod.   Landsstyrets hovedintention med såvel den eksterne undersøgelse som denne undersøgelse har været at få skabt et klart og  gennemskueligt  indtryk af institutionen KNR´s virke. Herunder dens ressourceanveldelse, økonomiske situation ag aktuelle- såvel som fremtidige  bevillingsbehov,  således at landsstyret og Landstinget vil kunne bibringes det bedst mulig grundlag for at vurdere, hvilke bevillingsbehov instititutionen til enhver tid har. 

 

Med arbejdsgruppens redgørelse , sammenholdt med  Price Waterhouse - rapporten finder landsstyret,   at hovedintentionen med  disse undersøgelser er blevet opfyldt.

 

Det kan således nu konstateres, for det første, at der ved indførsel af et elektronisk time- og sagsstyringssystem er bibragt bestyrelsen og direktionen i KNR et godt planlægnings- og styringsredskab.

 

For det andet,  at det elektroniske  time- og sagstyringssystem, herudner anvendelsen af medarbejderproduktivitetsrapporter giver mulighed for at vurdere ressourceanvendelsen og udnyttelsesgraden af de enkelte ressourcer. 

 

For det tredie, at KNR´s økonomiafdeling er kommet i betydelig mere stabil drift.

 

For det fjerde, at der er foretaget organisationsmæssige ændringer,  der gør institutionen betydelig mere produktionsorienteret, og sikrer en bedre koordination de enkelte afdelinger og enheder imellem.

For det femte, at der  fastsættes overordnede målsætninger og strategier for KNR´s  virke,  hvilekt giver institutionen et klarere og mere langsigtet aftalegrundlag i forhold til Hjem­mestyret og et bedre grundlag for at opstille mål- og handlingsplaner for de enkelte afdelinger og medarbejdere.

 

 

Landsstyret finder på  baggrund heraf anledning til at konkludere, at der nu er skabt de bedst  mulige forudsætninger for en velfungerende radio - og tv-institution og for fremtidig vur­dering af dennes virke . herunder navnlig ressourceanvendelsen  og  bevillingsbehovet.

 

Med den udførlige beskrivelse af KNR´s virke og de forudsætninger dette sker på er det samtidig landsstyrets vurdering, at der nu er givet såvel de bevilgende myndigheder som den brede offentlighed et betydeligt mere nuanceret billede af KNR end det hidtil noget uklare og lidt enkle billede.

 

Til det nuancerede billede af KNR  hører bl.a., at KNR udover de forordningspålagte forpligtigelser også må slås med afvikling af forskellige gældsposter, hvis opståen KNR ikke selv kan lastes. Dette vanskeliggør en opfølgelse af de politiske målsætninger for institutio­nens virke, herunder navnlig en forøgelse af  KNR´s egenproduktioner.  Landsstyret er derfor positivt indstillet på at konvertere anlægsmerforbruget i forbindelse med TV-husbyggeriet på 3,4 millioner kroner til et landskasselån. Vilkårene for afvikling af lånet må afpasses i forhold til de forventede rationaliseringsgevinster, bl.a. ved udskiftningen af det tekniske udstyr.

 

I Price Water ouse rapporten  blev det påvist, at KNR´s tekniske udstyr for en stor dels vedkommende  er nedslidt eller forældet, og at der er et akut behov for udskiftning heraf . Landsstyret har noteret sig, at  en investering i teknisk udstyr dels vil være en forudsætning for at opfylde de politiske målsætninger og dels  kunne bevirke rationaliseringer med deraf afledt omkostningsreduktion. Landsstyret har endvidere med stor tilfredshed noteret sig, at en engangsanlægsbevilling til fornøden udskiftning af teknisk udstyr, anslået til ca. 5 millioner kroner, desuden vil kunne være grundsten i bestræbelserne på at realisere ønsket om under­tekstning af  Qanoroq og versionering af udsendelser i øvrigt.

 

Landsstyret kan med de anførte begrundelser tilslutte sig  arbejdsgruppens  anbefaling om, at der i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for 1997 søges tilvejebragt de fornødne midler til udskiftningen  af det nedslidte og forældede tekniske udstyr . Landstyret skal i den forbindelse præcisere, at landstyret prioriterer undertekstning af Qanoroq meget højt, og Landstyrets tilslutning er derfor meddelt under udtrykkelig forudsætning af, at KNR snarest muligt, og senest i foråret 1997 vil kunne realisere ønsket om undertekstning af Qanorooq. Set  i lyset af de forventede rationaliseringsgevinster ved udskiftningen af det  tekniske udstyr anser landsstyret det for muligt,  at KNR gennem omprioritering indenfor den eksisterende driftsramme vil kunne ansætte de fornødne versionister til opgaven, og bevil­lingsmæssigt set vil undertekstningen af Qanoroq således ikke forudsætte en forøgelse af KNR´s driftramme i 1997.

 

Arbejdsgruppen har i sin redegørelse endvidere anbefalet, at KNR´s driftsbevilling med virkning fra 1998 forøges med 2,3 millioner kroner årligt for derved at muliggøre fornødne løbende investeringer i teknisk udstyr, og at denne merbevilling kombineres med tilvejebrin­gelsen af en stramt styret trækningsret på landskassen. For at undgå pludselige behov for  større udskiftninger af det tekniske udstyr som følge af manglende løbende udskiftning, anser landstyret det for hensigtsnmæssigt  med en løbende udskiftning, og landsstyret kan derfor også anbefale, at der i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for 1997 søges tilvejebragt de fornødne midler dertil fra og med 1998. Landstyret anser det således på baggrund af arbejdsgruppens redegørelse ikke for muligt at finde midlerne hertil indenfor KNR´s nuværende driftsbevilling. Bevillingsbehovet er aktuelt anslået til at være på ca. 2,3 millioner kroner årligt, men forventes at blive reduceret i takt med prisudviklingen på det tekniske udstyr. For at sikre, at der kan foretages større løbende udskiftinger kan landsstyret desuden tilslutte sig den af såvel Price Waterhouse som arbejdsgruppen anbefalede træknings­ret på landskassen. Som påpeget af arbejdsgruppen vil dette imidlertid forudsætte en stram styring og en vil underbygge en investeringsplan.

 

Ved at bevilge KNR en engangsbevilling på 5 millioner kroner  til udskiftning af nedslidt og forældet udstyr samt en årlig merbevilling på 2,3  millioner kroner til løbende udskiftning af det tekniske udstyr er det landsstyrets  vurdering, at KNR ikke fremover vil have  behov for at fremsætte nye  merbevillingsansøgninger til driften. Dette skal ses i sammenhæng med det tidligere nævnte  forslag  om afvikling af KNR < s anlægsmerforbrug.

 

Landsstyret skal pointere, at hovedintention er at sikre, at KNR vil kunne producere den vare, som befolkningen ønsker, og at de eksisterende faciliteter og ressourcer udnyttes optimalt. En opfyldelse af disse mål vil efter Landsstyrets opfattelse imidlertid i den nuværende situation forudsætte, at KNR bibringes de fornødne redskaber til at varetage sine forpligtigelser, og det forudsætter som nævnt tilførsel af flere midler, akut såvel som i de nærmeste år.

 

Landsstyret er bekendt med, at udviklingen på radio- og TV- området går utrolig stærkt, og at dette hele tiden skaber nye forudsætninger. Derfor er det Landsstyrets klare holdning, at spørgsmålet om bevillingsbehovet for en institution som KNR aldrig kan blive en statisk størrelse, men derimod et spørgsmål som hele tiden må vurderes i lyset af de nye forudsætnin­ger, som udviklingen medfører. Såfremt prisudviklingen på teknisk udstyr således er faldende, må dette derfor naturligt afstedkomme overvejelser om, hvorvidt bevillingsbehovet er reduceret, eller alternativt, om der kan forlanges aktivitetsudvidelse ved uændrede bevillinger.

 

Ved Landsstyrets tilslutning til arbejdsgruppens anbefalinger har Landsstyret tillige lagt vægt på, at der med den saltvandsindsprøjtning, som en imødekommelse af anbefalingerne vil være, vil kunne stilles forventninger om rationaliseringsgevinster, der vil kunne resultere i såvel bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer som omkostningsreduktioner, der efterføl­gende vil kunne give anledning til samme overvejelser som nævnt vedrørende prisudviklin­gen.

 

Landsstyret har endelig lagt vægt, på at det med time- og sagsstyringssystemet skabte grundlag for vurderingen af de aktuelle ressourcer, gør det muligt også på den baggrund fremover at foretage kvalificerede vurderinger af KNR`s bevillingsbehov.

 

Det er således Landsstyrets vurdering, at en imødekommelse af anbefalingerne vedrørende KNR´s bevillingsbehov vil være at betragte som en investering.

 

Afslutningsvis vil Landsstyret benytte lejligheden til at fremhæve en af KNR´s egne målsæt­ninger. KNR anfører således, at det i konkurrence med blandt andet internationale satellitsta­tioner er KNR´s særpræg og stilling i det grønlandske samfund, der skal styrkes som et konkurrenceparameter. Landsstyret finder, at denne målsætning tydeligt viser, at KNR har en fin forståelse for sin egen betydning for det grønlandske samfund og for, hvorledes KNR vil kunne manifestere denne betydning til trods for den meget voldsomme konkurrence, som de mange udenlandske satellitprogrammer nu og endnu mere i tiden fremover vil udgøre, I en verden, hvor udbudet af radio- og TV-programmer  i disse år udvikles  uden sidestykke i historien, er KNR som det grønlandske samfunds nationale radio og  TV-station en væsentlig deltager for udvikling og styrkelse både kulturelt og sprogligt.

 

En forudsætning for at kunne opfylde blandt andet denne målsætning er, at KNR får den fornødne politiske opbakning, hvilet Landsstyret med det her forelagte har henstillet.

 

Som det fremgår af arbejdsgruppens redegørelse har KNR i øvrigt deltaget aktivt i begge undersøgelser, og har i det hele taget være meget positivt indstillet overfor denne grundige gennemgang af institutionen og dens virke. Landsstyret skal i den forbindelse udtale sin påskønnelse overfor bestyrelse, direktion og medarbejderne i KNR for deres imødekommende indstilling under hele forløbet.

 

Med disse bemærkninger skal Landsstyret overlade redegørelsen til Landstingets drøftelse.

 

Anders Andreassen, ordfører for Siumut:

 

Redegørelsen om KNR beviser, hvor nødvendig Landsstyrets beslutning i 1994 om at få foretaget en undersøgelse egentlig var.

 

Som følge af undersøgelsen er arbejdsgangen i KNR ved at blive lagt om, med henblik på at opnå en mere synlig og forståelig organisation.

 

De oplysninger, som er indeholdt i redegørelsen, omhandler utvivlsomt forholdene indenfor KNR´s daglige virke, og der omtales også forhold, som sikkert vil indgå i vore krav til KNR´s produktivitet i forbindelse med vores afsættelse af bevillingsmidler fremover.

 

Indførelsen af et elektronisk time- og sagsstyringssystem rejser behovet for en række bemærkninger.

 

For det første fremgår det klart, at der er behov for udskiftning af det nedslidte og forældede tekniske udstyr.  Dette er nødvendigt, fordi det udstyr, som vi i sin tid arvede fra Danmarks Radio, er blevet nedslidt.

 

For det andet savner vi omtale af behovet for udnyttelse af det tekniske udstyr, som forefindes i andre byer på kysten. Man må  ligeledes skabe mulighed for, at private personer, der optager film, kan benyttes.

 

KNR køres som en selvejende institution med egen bestyrelse, som er så selvstændig, at selv Landsstyret ikke har mulighed for at blande sig i dens ledelse.

 

Men desuagtet skal Hjemmestyrets ansættelsesvilkår og -procedure følges. Det vil være interessant at få at vide, hvorvidt dette forhold har medført fortabelse af egnede ansøgere til stillingerne. Eksempelvis er det sandsynligt, at man er nødt til at tilbyde højere lønninger, såfremt det er nødvendigt at ansætte dygtige medarbejdere med særlige kvalifikationer i forbindelse med danskversionering af Qanorooq.

 

Der er dog noget, der tyder på, at KNR ikke lider af mangel på medarbejdere. For 1996´s vedkomme tæller medarbejderne 26 i administrativt personale, 48 journalister, 32 driftstekni­kere, 17 øvrige medarbejdere samt 5 elever. I følge lønsummen skulle der herefter stadig være plads til ca. 100 freelancemedarbejdere. Der kan skabes basis for smidigere samarbejde ved, at radioavisen og TV kommer under samme tag, formentlig i 1997.

 

Selvsagt er vi Landstinget interesseret i  de bedst mulige arbejdsvilkår for medarbejderne i KNR generelt, inklusive nyhedsformidlingen for derigennem at sikre alsidig nyhedsformid­ling.

 

Siumuts opfattelse af alsidighed er blandt andet, at der udover nyheder omkring begivenheder­ne i Nuuk også skal udsendes udsendelsesbidrag fra andre regioner af landet for at sikre, at modstående meninger og vurderinger får muligheder for at brydes frit.

 

Derfor må Danmarksafdelingen virke også forsætte for at sikre viderebringelse af nyheder fra Grønland til danskerne i Danmark og ikke mindst til vore grønlandske medborgere, der bor i Danmark. Vi skal kræve, at man er opmærksom på dette forhold i den kommende tid.

 

Der er ingen tvivl om, at KNR i den kommende tid vil komme ud for stadig stærkere konkurrence fra satellitverdenen rundt om i verden, sådan som Landsstyret gør opmærksom på i redegørelsen.I den forbindelse er det vigtigt, at KNR styrkes gennem grønlandsk ledelse og virke.

 

I denne forbindelse er det ikke alene vigtigt at have kvalificerede medarbejdere. Ligeså vigtigt er det, at udsendelsesstof, der stammer fra udlandet, bearbejdes således, at de kan forstås på grønlandsk. I samme forbindelse må man også huske på, at man udøver nødvendig bistand til skolevæsenets undervisning i yderdistrikterne gennem samarbejde med KNR. Vi mener fra Siumut, at man i denne forbindelse kan udnytte TV´s stille periode fra morgenstunden og frem til eftermiddagstimerne. Man kan blot erindre, at man må huske på undervisning i dansk, engelsk, grønlandsk m.v.

 

Man må også skabe bedre rammer omkring samfundsdebatten gennem TV og radio.

 

TV´s muligheder indenfor kulturområdet vil blive betydelig forbedret, når Kulturhuset begynder sin virksomhed. Denne virksomhed vil åbne mulighederne for aktiviteter indenfor kultur, musik, sang m.v., og vi skal fra Siumut opfordre til, at man udnytter denne mulighed godt og dygtigt.

 

Man kan naturligvis komme ind på mange andre aspekter, men man kan komme ind på disse i andre sammenhænge. Derfor skal vi med disse bemærkninger tage nærværende redegørelse til efterretning.

 

 

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

 

Siden KNR blev etableret under krigen, er der ingen tvivl, at man som ved anden etablering af et foretagende har brugt en hel masse ord og papirarbejde om at få den bedste udnyttelse af KNR med den bedst mulige gavn for det grønlandske samfund.

 

I Atassut ved vi godt, at der har været forbedringer i KNR i udviklingsårene og ikke mindst forbedringer under den store tekniske udvikling. De nye opdagelser inden for teknikken har dog strømmet ind i tidens løb, at selv for de ellers dygtige er det svært at følge med, hvis man ikke har de nødvendige midler. Sådanne forhold findes ikke alene i Grønland, men findes også i andre lande.

 

Radio- og fjernsynsvirksomheden har været i så strygende udvikling, at det er blevet til en del af vores hverdag. Der er mange, der er i besiddelse af mere en een radio i hjemmet, og efter hvad man har råd til, TV både i stuen og i soveværelset med dertil hørende videomaskiner, og TV i båden, hvis det er muligt. Såfremt alt dette udstyr bliver brugt som tegn på en udvikling i samfundet efter forventningerne, så må vi stå til ansvar for forpligtigelsen til at udvikle radio- og fjernsynsvirksomheden mere tidssvarende, herunder udvikling af transmissionsudstyr. Her kan man heller ikke undgå personalekurser i udviklingen, idet det må være en afgørende betingelse for  lytternes og seernes tilfredshed, at teknikerne skal være alsidige og absolut have et dybtgående kendskab til deres fag, der blandt andet omfatter de mange instrumenters brug.

 

Under en debat vedrørende KNR og TV for nogle år siden fremkom jeg med en udtalelse om, at vi om kort tid kommer til at se udenlandske programmer blot ved at stikke et instrument ud af vinduet, hvilket også er gættet næsten med rigtighed, da man i dag med lidt teknik kan se over 10 udenlandske programmer, for eksempel i de små bygder i Ammassalik-distriktet.

 

Vi mener i Atassut, at det er noget, som kan betragtes som en udfordring fra de andre lande, og noget vi bør tage initiativ til.

 

Det er ikke første gang, vi i Atassut bestræber os for producering af flere TV-udsendelser, specielt de grønlandsksprogede. Det er på høje tid at løse sagen, uanset hvilket parti Lands­styret er under.

 

Een ting vi skal huske er, at det er os, der skal betale regningen.

 

Vi skal i Atassut bemærke, at vi har sat stor pris på Landsstyrets omfattende og gode undersø­gelse af KNR, som er et ideelt grundlag og et godt eksempel at gå efter.

 

Vi skal i Atassut bemærke, at vi med interesse har gennemgået arbejdsgruppens redegørelse baseret på Price Waterhouse-rapporten, og vi mener, at de i redegørelsen påpegede forhold og indstillinger er ideelle til en bedre strukturering af KNR i fremtiden med en drift, der svarer til tidens krav.

 

Atassut er meget enig i Landsstyret argumentationer i redegørelsen. Det har jo hidtil været vanskeligt, udover de mange tvivlsomme spørgsmål, at fremkomme med vurderinger om, hvordan KNR fungerer, hvorfor det er sådan, og hvilke behov KNR har. Vi mener, at have fået belyst, hvilke nødvendige driftsmæssige problemløsninger der skal til, såfremt radio og TV-virksomheden fortsat skal eksistere som en velfungerende arbejdsplads i fremtiden, idet vi også er vidende om, at vedvarende løsninger ikke kan komme på tale.

 

Vi er i Atassut parate til at deltage i problemløsningerne under forudsætning af en god planlægning af især de økonomiske muligheder.

 

Derfor går vi ind for Landsstyrets åbne planer om en eventuel overførsel af de 3,4 millioner kroner, der blev anvendt til ombygningen af TV-huset, til lån fra landskassen.

 

Under henvisning til vore indledende bemærkninger om forholdene og med hensyn til vore bestræbelse på undertekstningen af Qanorooq, vil vi af gode grunde sætte store pris på Lands­styrets forelæggelse af midlerne til forskellige udgifter i finansloven for 1997, samt at vi vil deltage seriøst ved udarbejdelsen af rammebevillingerne og effekten, at disse indenfor en samlede finanslov.

 

En ting, som vi i Atassut særligt har lagt mærke til, er den hidtidige knaphed af indtægterne i KNR's og TV-foreningernes selvproduktioner samt knapheden af deres reklameindtægter. Initiativet med at øge deres indtjening må fortsætte, og vi går ind for at planerne om at prøve et lands­dækkende bingospil med et samarbejde med foreningernes sammen­slutning FTV-F, og vi vil også takke alle de personer, der har deltaget i undersøgelsen.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Kalaallit Nunaata Radioa og TV har stor betydning i Grønland. Det at tænde op for radioen er en af de første ting vi fore­tager os, når vi vågner op om morgenen. Aftenen går ikke uden at se Qanorooq. Disse medier er også blevet en uundværlig del af vores hverdag, og de er det eneste, der formidler nyheder på vort daglig sprog. Det forrige Landsting har ønsket en under­søgelse af KNR og denne undersøgelse er blevet gennem­ført i samarbejde med det danske konsulentfirma Price Waterhouse. I forlængelse af denne undersøgelse har man nedsat en arbejds­gruppe med det formål at videreføre undersøgelsens anbefa­linger.

 

Et af de første initiativer der efterfølgende er blieet iværksat er ændrede rutiner med bedre udnyttelse af medarbej­derstaben og af faciliteterne til følge. Et af konsulentfirmaets vigtige konstateringer ved KNR er, at  det nedslidte og forældede tekniske udstyr trænger til udskift­ning. Til denne nødvendige udskiftning anslås udgiften til 5 millioner kroner, hvoraf en del ønskes anvendt til dansk undertekstning af Qanorooq.

 

I den forbindelse ønsker Inuit Ataqatigiit at få oplyst, hvor stort et beløb indenfor den beløbsramme på 5 millioner kroner, der anses at være fornøden til dansk undertekstning. Hvor mange tolke og teknikere skal ansættes ud over anskaffelsen af nyt udstyr til dansk under­tekstning af Qanorooq, uden at det går ud over den eksisterende produktion af grønlandsk­sprogede programmer?

 

Hvad sker der, hvis noget af nyheds­stoffet ikke er færdig­oversat til Qanorooq går i luften? Bliver nyheden så udskudt til den næste dags udsendelse, når den ikke er oversat til tiden? Det er sikkert ikke tilfredsstil­lende for dem, der formidler nyhederne. Landsstyremedlem sagde meget smuk ved sin forelæggelsestale, at KNR´s særpræg og stilling i det grønlandske samfund skal styrkes som et konkurrenceparameter i den inter­nationale konkurrence.

 

Hvorledes skal det styrkes? Den eneste måde at styrke det på er at udvikle egne produktioner på vort eget sprog. Så opnår man konkurrencedygtighed i forhold til udlandet. Hvis man skal opnå konkurrencedygtighed i dag, så er det tvingende nødvendigt at kunne producere program­mer på det grønlandske sprog. I den nuværende grønlandske TV-produktion har man helt overset børn og unge. Og det er blandt andet dem man siger, der er dårligt grønlandskta­lende.

 

Der produceres kun 2 grønlandske børneprogrammer pr. uge, ligesom der produceres 1 program for de unge og kun en gang om måneden. Mon ikke det er den programflade, vi bør udvikle til at begynde med. Det mener vi i Inuit Ataqatigiit.

 

Selvfølgelig skal man give de ikke grønlandsk-talende mulighed for at følge med i Qanorooq. Som vi tidligere har fremført, kan man til at starte med benytte Tekst-TV meget mere rationelt, end ved undertekstning. Ved at resumere Qanorooqs stof i Tekst-TV fra dag til dag. Fra Inuit Ataqatigiits side har vi den opfattelse med hensyn til op­fyldelsen af KNR's intention om konkurrencedygtighed i forhold til udlandet, at det er bydende nødvendigt at der produ­ceres ­mange flere TV programmer for børn og unge ud fra egne kultur og sprogmæssige baggrund end hidtil.

 

Det er kun et spørgsmål om Lands­tingets vilje til at prioritere. Ligesom vi heller ikke skal glemme, at vi skal kunne betjene de døve og de hørehæmme­de. Og som vi ved, er der i dag en rivende udvikling i mulig­hederne for at kunne modtage udenlandske TV-satellitprogrammer, og denne udvikling kan aldrig stoppes. Udover dette vil ud­viklingen af blandt andet de lokale TV-foreninger langs kysten stå øverst på prioritetslisten.

 

For tiden er der nemlig kun et par lokale TV-foreninger udenfor Nuuk, som på stabil basis forsyner KNR med egne indslag, selvom der sker en masse ting på kysten. Det er derfor bydende nødvendigt at fremme samarbejde med TV-foreninger mere, end man gør i dag. De TV-foreninger som ikke går så godt, eller de TV foreninger som går godt, men ikke lader høre fra sig, er dem som leverer begrænsede indslag på grund af deres nedslidte tekniske udstyr og som er usikre på rimelig nyhedsformidling.

 

Det er derfor nødvendigt, at KNR-TV samar­bejder med og arrangerer kurser for TV- foreningerne, hvad tekniske forhold og medieanvendelse angår. Man kan samarbejde med journalistuddannelsen inden for dette område. Og på denne måde kan man også skabe lokale arbejdspladser. Gør man ikke det, kan man ikke forvente flere indslag fra kysten. I den forbindelse skal man selvfølgelig arbejde mere målrettet sammen med TV foreningernes sammenslutning. Derudover kan man også forestille sig, at man i fremtiden kan udstationere nogle af journalisterne og teknikerne langs kysten.

 

Ved denne fremgangs­måde kan man supplere, ikke alene nyhedsformid­lingen, men også andre former for udsendelser for børn og unge samt voksne med produkter fra kysten. I den forbindelse vil vi spørge Lands­styret om, hvilke byer, der står næst til at blive tilknyttet den direkte kanal til KNR-TV, udover de 6 der allerede er til­knyttede?

 

Vi har med glæde konstateret, at man har taget skridt til at afhjælpe den manglende direkte modtagelse af KNR-TV's udsendelser, nogle steder langs kysten. Ikke mindst i nogle bygder, men desværre har man ingen planer om at etablere direkte FM og TV-modtagelse på visse steder.

 

Derfor mener vi, det er påkrævet, at disse mangler afhjælpes snarest blandt andet ved at fremsende ind­spillede bånd hvad TV angår, ved en hurti­gere postgang, da vi har hørt at man hidtil har måtte vente helt op til et par uger på postsendte bånd. Afslutnings­vis skal vi på foranledning af forlydende om, at KNR's personale ikke bliver hørt i forbindelse med omstruktureringen af virk­somheden, efterlyse den naturlige praksis, hvor personalet høres i den slags spørgsmål. Vi ved jo, at ethvert arbejde bliver lettere ved at få  følelsen af at være med i beslutnings­processen. Hvad KNR-radio angår er det til­fredstillende at man har genoptaget direkte engagerede debat­ter. Og vi har bemærket at KNR-TV's udsendelser er blevet flere, for eksempel med Nalaatavut og Timersuut og andre.

 

Personalestaben i nyhedsaf­delingerne i radioavisen og Qanorooq synes i det store hele at være overbebyrdet. Som følge heraf er noget af nyhedsformid­lingen sjusket bearbejdet. Hvis det skal afhjælpes, er det nødvendigt med en fremtidig tilfredsstillende ordning.

 

Det er således nødvendigt at bibringe journali­sterne bedre arbejdsbe­tingelser og give dem et større beløb at gøre godt med, for at opnå deres mere detaljeret journalistiske bearbejdelse af stoffet, fremfor undertekstning af Qanorooq til 5 millioner kroner. KNR har endnu et stort behov for udvikling især med hensyn til grønlandsksprogede produktioner, som er alt for få, og de skal forøges, hvis KNR's målsætninger skal opfyldes.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiat betragter KNR som nervecentret i nutidens historie og som har vital betyd­ning for unge som ældre og vores efterkommere. Vi mener, at arbejdsvilkårerne der gør sig gældende der, mindst må følge med i tidens teknologi og må derfor af og til tages op til vurdering af de "ansvarlige".

 

Ved gennemgangen af redegørelsen forstår vi, at der i forlæn­gelse med et konsulentfirmas aflevering af sin omfattende rapport om KNR i 1995 blev nedsat en arbejdsgruppe med en hovedintention om at få skabt et klart og gennemskueligt indtryk af institutionen KNR omkring:

for det første, virke,

for det andet, ressourceranvendelse,

for det tredje, økonomisk situation,

og til sidst som det fjerde, fremtidige bevillingsbe­hov.

 

således, at Landsstyret og Landstinget vil kunne bibringes det bedst mulige grundlag for at vurdere, hvilke bevillingsbehov institu­tionen har.

 

Landsstyrets konstateringer af arbejds­gruppens redegørelse sammenholdt med rapporten, der er opstillet i redegørelsen, tager Akulliit Partiiat til orientering.

 

Som Landsstyret finder Akulliit Partiiat også, at der på baggrund heraf er anledning til at konkludere, at der nu er skabt de bedst mulige forudsætninger for en velfungerende radio- og tv-institution.

 

Derfor henstiller Akulliit Partiiat, at Lands­styrets anbefalinger følges, nemlig at der i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for 1997 søges tilveje­bragt de fornødne midler dertil fra og med 1998, da der ikke er mulighed for at finde midlerne indenfor KNR's bevilling.

 

Kort sagt så går Akulliit Partiiat ind for en engangsbevilling på 5 milliner kroner til udskift­ning af nedslidt og forældede udstyr samt en årlig merbevilling på 2,3 millioner kroner, så der i fremtiden ikke bliver behov for fremsættelse af merbevil­lingsansøgninger til driften. Og med i merbevillingen så tænker vi også på Qanorooq.

 

Vi går ind for dette, fordi vi mener at det må være rimeligt for at kunne dække behovet i samfundet, som vi mener også må foregå nogenlunde gnidningsfrit.

 

Med disse få ord tager vi redegørelsen til orientering og håber, at KNR og TV får god vind fremover.

 

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Fra Kandidatforbundet er jeg glad for, at der har været gennem­ført en ekstern under­søgelse af KNR, idet, såfremt man ser undersøgelsen under et,  den giver ret store oplysninger, for derefter kan man i KNR's drift opnå rationaliseringer og økonomiske forbedringer.

 

Jeg støtter i princippet bevillinger til udskiftning af KNR's nedslidte tekniske udstyr, idet man må fortsætte en god, rationel og tilfredstillende udsendelse. Og såfremt ønsket om forøgelsen af egenproduktion skal rea­liseres, er der behov for bevillinger.

 

Men med bevillingen kan man ikke acceptere Landsstyrets krav om under­tekstning på skærmen af Qanorooq,- ikke mindst på baggrund af udsagnet om grøn­landisering og i forbindelse med debatten om egentlig selvstændighed blandt befolk­ningen. Derfor kan man ikke ind­drage dette forbindelse med udskiftning af teknisk udstyr. Såfremt Qanorooq skal tekstes på dansk, må dette særskilt debat­teres, idet der i debatten vedr. ved den økonomisk-politiske redegørelse, som vi behandlede for et par dage siden, blev det besluttet, at Lands­styret til efterårssamlingen vil fremkomme med et lovforslag omkring brugen af de grønlands­ke sprog. Derfor bør man vente på at dette først kan blive realiseret.

 

Der er ellers omfattende nyheder nok til danskerne, idet man jo kan få danske aviser hver eneste dag, og når man åbner KNR radio kan man høre nyheder direkte fra Danmark. Og derudover sendes der masser af dansksprogede udsendelser i radioen og ikke mindst i TV. Men når man så tænker på dem, der er rent grønlandsksprogede, kan man kun i TV se Qanorooq og enkelte udsendelser, som kun sjældent udsendes.

 

Overflytning af de forøgede midler på 3,4 millioner kroner til TV huset til landskasselån er ikke acceptabelt, idet efter gennemførelse af undersøgelsen vil man stramme på udgifts siden, og i dag kræver man storr forpligtelser fra Landstinget, selv KNR man har som f.eks. baggrund af følgende udefra Landsråds beslutning 1978-79 har KNR fuldt ud betalt sit lån på 4 mill. kr. fra Radiofonien (Uforståeligt!)

 

Og i redegørelsen blev det sagt, at brugen på 800.000 kr. i driften skyldes den meget store personaleudskiftning. I forbindelse med 5 % besparelseskravet fra Landsstyret, hvor man selvfølgeligt også krævede de samme 5 % besparelser fra Landstinget blev udgifterne nedsat med 1,9 mill. kr. Derfor er det ikke mærkeligt mht. KNR´s driftsudgifter, at man er kommet bagud med at følge med på det tekniske område, fordi man på baggrund af det allerede nævnte og på baggrund af forordninger har givet nogen forpligtelser, som man i Landstinget i 1981 ellers har forøget midler til KNR-TV m.h.t. udvikling og udbygning af egen produktion i KNR-TV (uforståeligt!)

 

Og at man vil bruge omkring 400 timer årligt og i 1994 så har man stoppet 2,4 mill. kr. midlertidigt i 1994 fra Landstinget (uforståeligt). Og det er så en del af skylden for dette. Derfor står der i redegørelsen til KNR i 1998, selvom der i redegørelsen står 88, at man i forbindelse med bevillinger til teknisk udstyr, så har Landsstyret indstillet, at man vil bruge 2,3 mill. kr. til forøgelse af bevillingerne. Det må støttes, fordi man har kun udskiftet små tekniske anlæg. Derfor, såfremt KNR´s drift økonomiske skal gøres ordentlig, så bør man særskilt bevillige 3,4 mill. kr. i stedet for at lave dem om til et lån.

 

Og med disse bemærkninger med hensyn til den meget indholdsrige og interessante redegørel­se og ud fra fra bemærkninger her i Landstinget, vil jeg indstille, at Landsstyret laver en tilfredsstillende løsning på samtlige problemer.

 

Mødeleder Ruth Heilmann:

 

Og nu Landsstyremedlem Konrad Steenholdt, der vil komme med en besvarelse.

 

Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:

 

Tak. Først siger jeg tak til samtlige partiordførere, idet jeg har forstået det sådan at samtlige går ind for redegørelsen. Jeg skal også lige præcisere, at finansieringen af KNR i de 2 seneste år  er sakket bagud, idet man fra lovgivningens side og fra Landsstyrets side gerne vil forstå, hvordan driften foregår.

 

Og det er så ud fra disse 2 ting, at man har været tilbageholdende med at tilføre de ekstra midler. Og det er derfor, at man nu kan komme med denne statusredegørelse. Og det er så0 glædeligt, at man  næsten får lyst til at græde, at man nu skal bevilge 5 mil. kr. til udskiftning af nedslidt og forældet udstyr. Og det bliver støttet af samtlige. Og derudover så bliver det også nævnt, at der er et bestemt beløb fra 1998, der løbende skal bruges til udskiftning af tekniske udstyr, i stedet for at vente på, at det bliver forældet. Forud har vi på grund af manglende midler købt gammelt udstyr fra Danmarks Radio. Og de midler, som vi nu  bevilger, skal bruges til at købe nyt udstyr, som ikke har været brugt før. Og jeg kan forstå, at samtlige ordførere indstiller, at der i forbindelse med finansloven for 1997 skal søges tilvejebragt 5 mill. kr. for at få mulighed for at købe nyt udstyr. Det er meget glædeligt, at samtlige går ind for dette forslag og støtter det.

 

Til de enkelte ordførere  kan jeg overfor dem lige uddybe følgende. Anders Andreassen var inde på ansættelsesvilkår. Det har de eksterne undersøgere også været inde på, og det har været påpeget. Ved ansættelser er det personaledirektoratet, som også skal indblandes. Det har man påpeget som en meget stiv procedure. KNR har foreslået, at man direkte gennem deres bestyrelse kan ansætte personale. Det er sådanne ting, som vi også undersøger på nuværende tidspunkt, og jeg er også er glad for at dette bliver påpeget, fordi jeg mener det er støttevær­digt.

 

En af de ting, som jeg også er glad for er, at vi på en klar måde bliver påmindet om følgende, fordi vi fornylig talte om folkeskolen, hvor man også tænkte på fjernundervisning. Jeg er også glad for, at det bliver taget med, idet KNR også har en forpligtelse til at kunne sende sådanne udsendelser med tanke for børn og unge. Derfor skal vi også forstå det på den måde, at når man har forældet tekniske udstyr, så er der mange eventuelle udsendelser man kunne have produceret. Dem har vi ikke mulighed for at sende nu. Og med de 5 mill. kr. vi bevilger, så vil man få nyt udstyr, og så må vi også minde KNR om, at det også har en forpligtelse til at opfylde de mangler, der er.

 

Atassut`s ordfører var kort inde på efteruddannelse og afholdelse af kurser for personalet. Undersøgerne, konsulentfirmaet, har også været inde på netop det område, idet KNR´s personale også bør afholde kurser, uanset hvilken afdeling der afholder. Det er også ved at blive planlagt, også gennem mit direktorat, idet vi også holder meget øje med det. Det er meget nødvendigt som nævnt, uanset hvor dygtig man er, idet udviklingen i dag er sådan, at ved et eventuelt opstået problem kan man ikke gøre noget.

 

Og en af talerne, Knud Sørensen, var inde på en ting, som jeg også støtter fuldt ud. Det er os, der skal betale regningen, men det er glædeligt, idet jeg har bemærket, at man ønsker at gøre det gennem finansloven, som samfundet betaler. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved de bevilgede midler, men sagt, at samfundet har forpligtelse til at betale regningen for den service, man modtager.

 

Jeg er også glad for, at  man klart har forstået den status, vi er nået frem til. Og jeg takker for den støtte, det har fået. Og disse 3,4 mill. som vi også var inde på, som er blevet anvendt til ombygningen af TV huset. Og det er Landsstyrets plan, at man finder en ordning sådan at det bliver til et afdragsvist landskasselån.

 

Fra IA er det meget glædeligt, at man stiller nogle forskellige spørgsmål, som Josef Duusi Motzfeldt var inde på. Denne redegørelse afdækker den status vi er nået frem til. Og som før nævnt, så er samtlige inde på, at vi løser den økonomiske side af sagen. Og jeg er helt overbevist om, at nogen af de mange spørgsmål er der allerede er fundet et svar på. Men jeg kan da svare på nogle af dem.

 

En af de ting, du spørger om, det er, om hvor stor en del af de 5 mill. kr, der skal bruges til undertekstning af Qanorooq. Men de skal jo primært bruges til udskiftning af tekniske udstyr. Og det er Landsstyrets mening, at man senest i foråret 1997 skal have ønsket realiseret. Og med hensyn til vurderinger omkring økonomien vil det koste ca. 800 kr. både hvad teknik og personale angår til undertekstning af Qanorooq.

 

Et af spørgsmålene var også, at man fremmer brugen af det grønlandske sprog og hvor meget behovet eventuelt er til det. Der vil være brug for 3 personer, og disse 3 personer vil ikke kun blive brugt til undertekstning af Qanorooq, men i forbindelse med det så vil man også bruge disse personer til at undertekste danske udsendelser på grønlandsk.

 

Et af dine andre spørgsmål var, hvilke byer der står for tur for en direkte transmission. Det er et spørgsmål omTeles digitalisering, og det skal færdiggøres i 1998, og når det bliver færdigt, så regner vi med, at vi får større muligheder for det. Og der regner man med, at det kommer til at koste 250.000 kr., når en by får denne mulighed.

 

Og til slut skal jeg blot understrege, at de fleste af de 5 mill. kr. skal bruges til at udskifte forældet udstyr. Og fra Landsstyrets side så kræver vi også, at spørgsmålet om undertekstning af Qanorooq bliver løst i foråret 1997.

 

Jeg takker også for den fulde støtte som Akulliit Partiiat har givet, ligesom Kandidatforbun­det.

 

Til Kandidatforbundet skal jeg sige, at vi i forbindelse med valget også var meget inde på en eventuel undertekstning af Qanorooq. Der er mange danske medborgere her i Grønland, og såfremt de skal følge med i nyhedsformidlingen, så har vi i Landsstyrekoalitionen været enige om, at Qanorooq undertekstes på dansk.

 

Og når man kommer til Danmark, så er det også meget glædeligt for os som grønlændere, som opholder sig i Danmark, at vi, ganske vist kun i 5 minutter, har  mulighed for at høre nyheder­ne på vores eget sprog. Det er også en pligt, at man kan formidle nyheder til andre folk som ikke netop har vores eget sprog. Og derfor finder jeg ikke nogen hindringer for, at Qanorooq undertekstes på dansk. Og det er mit håb, at når udstyret bliver udskiftet, så vil man have mulighed for at undertekste fremmedsprogede udsendelser på grønlandsk. Og det har vi gode forhåbninger til. Men  jeg takker også for, at man fra 1998- finansloven, der vil du støtte dette forsla (uforståeligt).

 

En af den ting, du spørger om, er, hvad KNR foretager sig for at samarbejde mere med lokale TV foreninger rundt omkring på kysten. For tiden har KNR og FTV indgået en aftale om, at KNR køber produktioner fra foreninger, og man regner med at man forøger indkøbene af de lokale produktioner fra foreningerne. KNR er ved at lave en plan om, at KNR får mere samarbejde med Sisimiut Tusaataat og Uptown Radio i Nuuk. Således at disse to radioer fra kl. 9.25 om morgenen til kl. 12 skal udsende gennem KNR´s kanal. Og med hensyn til Koda, da er det KNR, der skal betale disse afgifter, og det er også formålet, at de omtalte lokalradio­er vil få deres reklameindtægter for sig selv, uden at KNR skal have del.

 

Og hvis dette forsøg lykkedes, så vil KNR til efteråret lave en ny aftale. I forbindelse med radioproduktionen, så bør man også være alsidig, og det er en af de ting der skal opfyldes. Og det er KNR´s intention, at lokalradioerne og KNR skal samarbejde omkring dette punkt, som også kan være en fordel for lokalradioernes økonomi.

 

Hvad angår de større lokale TV foreninger har man et tæt samarbejde. Men det er intentionen, at man inddrager flere foreninger. Og hvad angår den tekniske udvikling, så har KNR nogen planer omkring at hjælpe FTV foreninger indenfor det tekniske område. Og KNR skal udnytte sine ressourcer bedst muligt. Derfor er det også støtteværdigt, at man også udvider samarbej­det med de TV foreninger.

 

Jeg skal også lige komme tilbage til Siumut, fordi Siumuts ordfører også var inde på, at det vigtigt at KNRs afdeling i København fortsætter. I KNR er det intentionen, at man gennem Danmarks Radio fortsætter nyhedsformidlingen på grønlandsk.

 

Med hensyn til en bedre udnyttelse af midlerne, så er det meningen, at det sker gennem redaktionen i Nuuk. Og så bruger man satellitforbindelser til Danmark, og den ordning sker allerede nu, og det er der ingen, der har klaget over. Men KNR har brug for en ansat i København, således at vedkommende kan formidle nyhederne fra Danmark til Grønland.

 

Og med disse bemærkninger siger jeg tak til partiernes ordførere, og den støtte de har givet til redegørelsen her. Og det takker jeg for på vegne af Landsstyret.

 

 

Mødeleder Ruth Heilmann:

 

Og Jonathan Motzfeldt Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

 

Jeg skal lige komme tilbage til, at Landstinget og især Landsstyrets ønsker om undersøgelse af KNR. De bunder i, at man gerne vil få afklaret, hvad de store midler, der bliver givet til KNR, bliver brugt til. Således at formålet med nyhedsformidling og anden servicering af befolkningen, med hensyn til nyhedsformidling og anden formidling om det er passende for samfundet (uforståeligt).

 

Og Kultur- og Uddannelsesudvalget har også været involveret i det. Og de resultater man er kommet frem til viser jo, at der er ting man skal rette op på, og at der allerede er taget initiativer til at rette op på disse forhold. Derfor er den undersøgelse lavet sådan, at den opfylder de ting, den har været sat til.

 

Og en af de ting, der har været påpeget, - der er et par stykker vi bør komme tilbage til. Først med hensyn til de rammer som lovgivningen giver i forhold til KNR, så står der i paragraf 8, at KNR er en selvejende institution. Og i den forbindelse er den ikke pålagt at skulle følge anden lovgivning, og dermed at Landsstyret ikke kan blande sig i selve KNR.

 

Derfor kan KNR´s bestyrelse også ansætte og fyre personale efter en bestemt paragraf. Men når man har accepteret, at den kan køre selv og med eget ansvar, og man har mulighed for at have 48 journalister og et antal teknikere, og hvis vi ikke kan undertekste Qanorooq på dansk eller og vi ikke kan undertekste udsendelser på grønlandske og med tanke for dette så kan vi måske give radiostyrelsen mulighed for at kunne ansætte dygtige medarbejdere eller bruge private virksomheder til at varetage disse opgaver og betale for det (uforståeligt) Så ved vi at de medarbejdere vil varetage deres arbejde godt.

 

Hvis vi skal ansætte personale, så sker det gennem personaledirektoratet. Og hvis vi skal betale en person, så er det sådan , at uanset om en person eller virksomhed ansættes til at varetage et bestemt stykke arbejde, så kan det udfyldes. Og jeg er overbevist om, at der findes dygtige personer i Grønland til at tage den opgave med at undertekste udsendelser, enten på grønlandsk eller dansk.

Jeg tror godt, at man allerede i 1996, hvor man har bevilliget,- beløbet står på side 42, det er 43,8 mill. kr. Og udefra det så er det så er det 37 mill. kr. der skal bruges til radio og TV udsendelser. Indenfor et beløb på 83,8 mill. kr.må der være mulighed for at finde midler til undertekstning. (uforståeligt)

 

Og hvad angår tekst-TV og undersøgelsen, så må vi også købe en person, der kan varetage den opgave. Og hvis man ikke først indfører personer til at varetage disse opgaver, så er det svært at overtage det.

 

Men her til slut skal vi lige sige, at det er os, der bevilger pengene også til KNR. Der har jeg bemærket, at man overfor Landsstyret henstiller, at nyhedsformidlingen at den befinder sig i alle mulige steder i den gamle Heliport, H. J. Rinksvej og Spindlersbakke, og det kan godt være, at det også et for dyrende element (uforståeligt). Men her påpeges det at man samler det hele under et tag. Ikke fordi det kun vil være billigere, men også fordi personalet kommer tættere på hinanden, og forbedrer mulighed for at samarbejde.

 

Og det også en mulighed, som også Landsstyret skal være vågen overfor, uden at man spreder medarbejdere, men at man får dem ind under samme tag.

 

Mødeleder Ruth Heilmann:

 

Karl Lyberth Siumut.

 

Karl Lyberth, Siumut:

 

Her til forårssamlingen har vi tidligere den 16. april haft en lille debat om KNR, da vi behandlede dagsordens punkt 29. Da kom jeg  med en påpegning. Og efter min påpegning så har man ved brug af denne talerstol ikke fået besvaret den påpegning. Derfor vil jeg gerne gentage min påpegning fra den dato.

 

Hvert eneste dag, aften eller nat når vi ser fjernsyn ved at se på Grønlands Radios TV- udsendelser og udsendelser til det grønlandske samfund er der reklamer og skiltereklamer,- størstedelen står kun på dansk. Dette kan jeg ikke som grønlændere acceptere, ikke alene med hensyn til dem der ikke kan forstå dansk.

 

Men fordi vi er grønlændere og fordi vi bor i Grønland, så er det også Grønlands Radio, vi ser på og kigger på. Så håber jeg også, at når jeg herved fremfører for anden gang  min påpeg­ning, at den vil blive hørt af nogen af medarbejderne af KNR, og at den vil blive hørt af Landsstyremedlemmet.

 

Da danskerne ikke kan forstå Qanorooq, så finder man det vigtigt at debattere om den skal undertekstes på dansk. Hvorfor med hensyn til reklamer som udelukkende kun står på dansk, hvorfor skal vi så godkende dem. Som sagt befinder vi os i Grønland, vi er grønlændere, det er Grønlands Radio, og så bør den også udsende grønlandske reklamer.

 

 

 

 

Mødeleder Ruth Heilmann:

 

Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Ja tak. Et af vores spørgsmål til Landsstyret, vi fik ikke nogen besvarelse, vi kalder det ikke en fuld besvarelse. Men det er med hensyn til returkanalen til Nuuk og det så det forespørgsel, som vi har stillet siden efteråret og da den ikke kan blive besvaret indtil dato. Det beklager vi.

 

Og Kandidatforbundet mener ligesom Inuit Ataqatigiit, at undertekstning af Qanorooq på dansk, vi mener ligesom vi har sagt det i vores indlæg, at forståelsen af Qanorooq af dansk­sprogede kan forstås. Men også indenfor mulighederne også med hensyn til andre samfunds­grupper som er døve.

 

At man i forbindelse med udbygning af TV at man ikke har råd til grønlands sprogede udsendelser. Så må man også bruge den billigste mulighed og derfor med en ordning som man allerede bruger i andre lande. Men hvor man ikke laver nogen billeder, men at man kan læse nyheder i fjernsynet rullende, det kan være billigt. Men også kan give muligheder for de ikke grønlandsk sprogede.

 

Og her er der flere partier og ikke mindst Siumut partiet og derudover Siumuts politiske ordfører i henhold til deres udtalelser, så har vi fra Inuit Ataqatigiit påpeget i debatten som vigtigt og som man her gentager, nemlig nyhedsformidling. At, man kan have en anderledes mening end de øverste myndighed eller politisk, at de skal respekteres.

 

Vi respekterer selvfølgeligt alsidigheden. Men det senest skete viser, at anderledes beskuet af omverden ikke kan accepteres af KNR´s ledelse og at det er for let at gøre det.

 

Og her er det forståeligt, at man har haft en afdeling i København og Danmark. Og i den seneste tid hvor man udelukkende bruger 5 min. udelukkende ved brug af dansk sprog. Og hvis vi skal sidestille med Danmarks Radio 24 timers udsendelse, så kan vi se hvor stor skævhed er og det kam ikke se overhøre.

 

Men vi finder det vigtigt, at Qanorooq´s undertekstning, ligesom Jonathan Motzfeldt udtaler, så er det noget som man kan lade bestyrelsen selv bestemme. Men det som man ikke kan komme udenom, det er at man allerede har taget en politisk stillingtagen i koalitionspartierne omkring undertekstning. Alsidighed er en styrke ikke mindst i nyhedsformidling. Og man har en anderledes mening end cheferne, det må man respektere, fordi vi har brug for stærke journalister eller nyhedsformidlere her i landet.

 

Mødeleder Ruth Heilmann:

 

Så er det Landsstyreformanden Lars Emil Johansen.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Alsidighed, det kan man diskutere, for ligesom man diskuterer hvad for nogen retter smager godt og hvad for nogen retter ser godt ud. Men nogen af dem mener, at alsi det er dem der er kritisk overfor det offentlige, det er alsidigt, men det er ikke det samme.

 

Forslagsstillere, at man kommer med et eksempel, det er Inuit Ataqatigiit, det har altid mulighed for at tale. Det er ikke alsidighed, men vi kan nok ikke blive enige om alsidighed. Men jeg har ikke markeret mig omkring dette.

 

Om ansættelse og afskedigelse, det er ikke Landstingets opgave. Hvilket som helst virksom­hed har ledelse og det har nogen medarbejdere og det har et samarbejdsforum. Vi kan ikke pålægge alt herfra uanset om vi er i opposition eller ej, om vi skal ansætte eller fyre nogen medarbejdere. Det er meget vigtigt, hvis man har et budskab omkring alsidigheden i et virksomhed.

 

Jeg mener også man skal udtale, at det nye tekniske muligheder, det må vi være mere opmærksom på. Vi snakker lidt for traditionelt, at man kan høre 5 min. i radioen i Danmark omkring grønlandske udsendelser, og om man skal have en redaktion i Danmark, som kan formidle grønlandske nyheder. Jeg mener, at tiden er meget tæt på at man kan høre KNR, hvor som helst.

 

Også med hensyn til formidling af nyheder og ved brug af Internet. Og  man kan altid høre dansk radioavis. Sådan nogen muligheder vil man altid have. Og man må være opmærksom på det muligheder man har.

 

Da jeg markerede mig her for at udtale, det er hr. Josef Motzfeldt i sit indlæg kom ind på, at Qanorooqs undertekstning ligesom lyder, og vi har ikke noget imod. Men at servicen for debatten, at man kom ind på det, at man så kom ind på. Jeg mener at man kan påpege den lidt.

 

Men det kan være at man indtil nu, såfremt det bliver undertekstet på dansk så kan man eventuel servicere de døve for tegnsætning til de døve. Det undervisningen foregår på dansk. Og derfor med hensyn til at KNR  TV har underteksning på dansk ligesom Landsstyrefor­mandens nyårstale bliver undertekstet på dansk, så høres det af døve.

 

Så derfor med hensyn til undertekstning på dansk, det ikke kun til gavn for det danske men det er også til gavn for vores samfundsborgere, nemlig det døve.  Jeg mener, at vi så hurtigt som muligt kan komme over denne tvistighed.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Jeg mener at vi nu må vågne op allesammen, fordi det vi her debatterer, det er stor betydning for Grønland, ikke mindst på nyhedssiden og ikke mindst undertekstning af Qanorooq og den debat, for vi må huske på, at en del af bygder kan stadig ikke modtage direkte TV. Jeg mener at det er det vigtigste end undertekstning af Qanorooq.

 

I allesammen uden og når vi så åbner debatten omkring bygderne, så plejer at udtale, at vi værdsætter bygderne og vi værdsætter også, at de kan følge med teknisk, men her glemmer I bygderne og kun fokuserer på undertekstning af Qanorooq på dansk, men jeg mener, at såfremt man sætter bygderne i højsædet, så må man også først løse disse problemer. Det er 800.000 kr. Med hensyn til bygder, som stadigvæk ikke har en direkte kontakt til omverde­nen, det bør bruges til disse.

 

Da der blev fremlagt en økonomisk politisk redegørelse, blev det lovet, at vi til efterårssamlin­gen vil blive fremsat et lovforslag om brugen af det grønlandske sprog. Jeg mener vi skal vente på alt dette end at man tager Qanorooqs undertekstning på dansk først. Lad os først se dette lovforslag omkring brugen af det grønlandske sprog, hvordan indholdet vil være, for hvis man værdsætter bygderne, så må man også arbejde for at de har fortrinsret på det område.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

 

Jeg mener, at jeg til Hr. Anthon Frederiksen må udtale, jeg er ikke altid enig i den tanke, at lige så snart man vil tage et godt skridt, så skal man ikke tage en skridt, før man har løst alle de andre. Jeg mener, at undertekstning af Qanorooq ikke må betragtes som en forbrydelse.

 

Det er ikke en service kun til danskerne, det er også en service til vores medgrønlændere, som midlertidigt har mistet deres sprog og det er også en service til vores døve medborgere. Vi må også forstå, hvad er der galt med at andre kan forstå hvad vi udtaler. Det er ligesom om vi har en hel masse hemmeligheder og hvis vi skal placere os blandt de civiliserede lande, så kan vi ikke se, at vores udsagn ikke skal forstås. Vi skal nok komme dertil, hvor alt skal undertekstes på engelsk og man skal heller ikke sige omkring bygderne, at der ikke er nogen service til dem.

 

Før Anthon Frederiksen blev landstingsmedlem og før den tid, så har vi i samarbejde med Tele lavet omfattende udbygninger, og disse udbygninger vil foregår både i år og til næste år og på baggrund deraf, så vil der på Tele kommunikationsområdet, på telefon, fjernsyn og radiokanalerne laves, derfor med hensyn til at man ikke skal tage et skridt, før man har løst alt det der, så vil vi tage det skridt, som vi er forberedt til, for hvis vi ikke gør det, så vil vi blot stå på det samme sted hele tiden.

 

Konrad Steenholdt, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke:

 

Der er nogle klare spørgsmål, som jeg kan svare på. Karl Lyberth har ret i, at der under debatten med punkt 29 den 16. april var  en påpegning omkring skiltereklamer og andre reklamer. Det er allerede givet videre, og det er blevet oplyst overfor samtlige annoncører og de er opfordret til, at de bør annoncere på grønlandsk. Det er blevet oplyst overfor alle annoncørerne, at de skal bruge det grønlandske sprog.

 

Selvfølgelig kan vi ikke blande os fra landsstyrets side. De betaler selv for selve reklamen og sender den ind, og dem, der vurderer det, det er dem, der har den daglige drift, og vi kan ikke blande os fra landsstyrets side, fordi det er betalt reklame.

 

Men i dag er det sket sådan, at man har skrevet til samtlige, at de skal benytte sig af det grønlandske sprog.

 

Og endnu et spørgsmål, hvor det er blevet sagt, at der er bygder, som har svært ved at høre radioen, og at vi skal benytte os af det. Men i den redegørelse, som er udskrevet i bogform, står der bl.a., at til næste år i 1997, så vil TV kunne ses af 98-98,9%. Og i den forbindelse skal jeg henvise til, at det hænger meget nøje sammen med spørgsmålet om Teles digitalisering, og i 1997 kan radioen høres af 98,7%, og i slutningen af næste år er det 99,5%, der kan høre det. Det har vi meget planlægning om, og det fremgår af den redegørelse vi har fremlagt, hvordan problemerne løses i samarbejde med Tele Greenland.

 

Jeg mener, at resten allerede er blevet besvaret klart af landsstyreformanden, hvorfor jeg ikke skal komme tilbage til det, men blot erindre om, at Jonathan Motzfeldt har ret i, at når han har sagt, at det er en selvejende institution, vi debatterer her, er det ikke sådan, at vi fra dag til dag kan blande os politisk. De kører selv.

 

Og hvad angår undertekstning af Qanorooq, så er det ikke blevet sagt overfor dem, at de skal gøre det. Man kan ikke arbejde på den måde, når vi allerede ved, at det er en selvejende institution, og det skal også respekteres fra politikernes side. Jeg er helt overbevist om, at hvad angår, hvordan man tackler eventuelle problemer overfor personalet, at ledelsen selv klarer disse problemer. Vi blander os ikke politisk. Men det er glædeligt, at denne redegørelse har fået så stor en forståelse, og således at man støtter de videre skridt vi skal foretage.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil ikke forhale tiden, men i dag den 2. maj 1996, det er landstingets sidste mødedag, og under debatten har man to gange bremset vores opfordringer til, at danskere lærer det grønlandske sprog. Men hvorvidt Qanorooq skal undertekstes på dansk på bekostning af andre mulige initiativer og såfremt Qanorooqs indhold skal stå i tekst-tv, så vil det også få en gavnlig virkning, både for de dansksprogede og de døve og hørehæmmede.

 

Med hensyn til personalemanglen i Københavnsredaktionen er der nogle få mennesker, så har man prøvet at give den næstbedste mulighed for en mindre persongruppe. Det bør ikke være et politisk diktat, men KNR's ledelse, så mener jeg, at man ikke bør sætte grænser for, fordi jeg er overbevist om, at mange mennesker lytter med i denne her debat (uforståeligt).

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

 

Landsstyreformanden skal ikke få det til at lyde som om, at jeg har sagt, at det er en forbrydel­se, at man undertekster Qanorooq på dansk.  Vi ved, at når Qanorooq bliver udsendt, så bliver den jo udsendt ud fra mange andre aviser, og en del af det kommer jo fra direkte citater fra den danske tv-avis. Derfor er det stadigvæk min mening, at man bør prioritere udviklingen af bygderne fremfor undertekstning af Qanorooq.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

 

Jeg mener, at man bør sige tingene som de er. Anthon Frederiksen skal ikke få det til at lyde som om, at hjemmestyret ikke udbygger bygderne. Hvis man kommer med sådan nogle ting, så er det måske fordi man ikke kender tingene fuldt ud.

 

Vi er i færd med at udbygge bygdernes produktionsanlæg, og for nylig meldte Tele i hvor høj udstrækning man er ved at udbygge digitaliseringen. Hvis vi skulle udbygge bygderne for de midler, der skal bruges til undertekstning, så kommer vi ikke langt.

 

Jeg vil også understrege, at vi  ikke skal påstå, at ikke-grønlænderne er modstandere af at lære grønlandsk. Men vi skal nok sige vores meninger og Inuit Ataqatigiit gør det selv og Anthon Frederiksen skal selv gøre det, men vi vil ikke opføre os som nogen, der fornægter andre folk.

 

Hvad angår undertekstningen, så er der mange børn, der også har gavn af undertekstninger, f.eks. i engelskindlæringen. Men jeg er glad for, at der er et så stort flertal, der støtter redegørelsen.

 

Knud Sørensen: Atassut:

 

Når andre kommer her, så siger de godt nok, at man ikke vil forhale det. Men her bliver det jo forhalet, og det er helt klart, I skal nok lade være med at fornægte dette. Det er Anthon Frederiksen, der gav mig lyst til at sige det. Hr. Anthon Frederiksen udtalte bl.a., at vi må allesammen vågne op. Vi er allesammen vågne hele tiden. Det er derfor vi plejer at komme herop til talerstolen, fordi vi er vågne og fremsætter vores politiske standpunkter klart her i salen. Man må også huske på, at vi har en flertalsregering, og det er så koalitionen, og her er den afgørende for, hvilken en politisk ordning der skal tages. Selvfølgelig har man ikke begrænset Hr. Anthon Frederiksens talefrihed, men når der er taget en flertalsbeslutning, så må du også som mindretal respektere den, uanset hvor meget man er imod. Når der er sket en fejl, så er det dem, der har taget beslutningen på vegne af flertallet, der har ansvaret for at rette op på det. Derfor, med hensyn til en koalition og hvilke partier det er, når de har indgået aftale politisk, så plejer de at prøve på at opnå dette, og når de kan opnå dette i løbet af denne valgperiode, så gør de det også.

 

Med hensyn til Atassuts og Siumuts aftale omkring landsstyrekoalition, står det helt klart, at man skal opnå, at Qanorooq bliver undertekstet på dansk, og det er så det man vil prøve på at opnå.

 

Som man plejer at sige, så er det jo heller ikke nogen forbrydelse. Det vil være gavnligt. Vi er meget tilbageholdende med at tage nogle beslutninger, som vi mener kan være skadelige. Jeg mener, at det er helt klart, også fordi, at såfremt debatten foregår om selvstændighed, så må man være påpasselig. Dem der vil have en snak omkring selvstændighed, lad dem om det. Det er også korrekt. Og når disse kan opnå selvstændighed, så kan de nok gøre det. Det har ikke sammenhæng med undertekstning af Qanorooq. Overhovedet ikke.

 

Du nævnte bl.a., at nyhedsformidlingen til danskerne er  meget omfattende og nok, fordi man kan få friske aviser hver eneste dag. Vi er mange her i Grønland, som kan snakke lidt dansk, derfor vil vi meget gerne se danske aviser, også fordi de åbner op for omverdenen. Det er fordi vi er vågne, at vi så gør det. Det er meget oplagt, fordi vi  ikke har nogen aviser i Grønland, som udkommer hver eneste dag. Derfor må man have et stort tilsyn og læse dem, hvis man kan forstå det. Det er til stor gavn. Det skal man heller ikke glemme.

 

Endelig kan man også få aviser med billeder, som vi tidligere fandt var et tabuemne, - det fortæller noget. Vi har ikke sådan nogle aviser i Grønland. Derfor kan vi ikke undvære danske aviser, som udkommer dagligt.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

Det er til landsstyreformanden at jeg vil udtale: jeg mener, at vi snart er ved at være trætte af det udsagn, at skal  vi forsvare Grønland, og vi bliver nogle gange betegnet som nazister. Det  er vi overhovedet ikke. Vi forsvarer vores grønlandskhed og vores selvstændighed i vores eget land. Her i forbindelse med undertekstning af Qanorooq, så er der overhoved ikke nogen der sagde, at man vil skubbe nogen væk. Vi gav de dansksprogede muligheden, ved tekst-tv, fordi det er nemmere for dem, der vil have noget at forstå, og det kan også ses og læses, at man giver muligheder til danskerne. Man udelukker ikke nogen, men det er det her, som vi lægger vægt på, at vore børn, altså grønlandske børn, som man kun får udsendelser for 2 gange ugentligt ved brug af deres eget sprog. Man udsender børneudsendelser på dansk hver eneste dag.

 

Med hensyn til vore unge, som man har tabt meget på,  udsender man kun en gang månedligt. Jeg mener, at det er dette, som må udbygges og udvikles. Det er også korrekt, at kun i dag med hensyn til at, alene i dag så har man to gange nedstemt viljen til at kunne lære grøn­landsk, og man fik den begrænset, fordi man fik afskaffet kravet om grønlandske læreruddan­nelsen, og her...men man også få fjernet danskernes intentioner om at lære grønlandsk, fordi kun kan de blot læse Qanorooq nedenunder, der er undertekster, så er det jo helt i orden, så behøver jeg ikke lære grønlandsk.(uforståeligt)

 

Derfor endnu engang, også til Knud Sørensen, I skal nok være meget enige i jeres landsstyre­koalition, det har vi ikke noget imod, og vi har heller ikke noget at skulle have sagt omkring dette. Men vi har også en rettighed til at fremføre vore egne meninger, også at være imod. Og det er så den rettighed vi bruger. Jeg håber også meget på, at vi i fremtiden bliver et selvstæn­digt land og vi kommer til at styre vort land selvstændigt.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

 

Det er godt, at IA vil støtte selvstændighed, fordi de har været imod indførelse af hjem­mestyret. Der sker fremskridt i livet. Til Inuit Ataqatigiit vil jeg udtale, at det skal ikke lyde sådan, at vi ikke forsvarer vores identitet, når vi vil have dansk undertekstning af Qanorooq. Forsvaring af identitet har vi altid lagt vægt på fra Siumut, og derfor med hensyn til ..ned i vores bund grøn..?.. ikke kun med underteksten, men helt inderligt, den forsvarer vi.

 

Derfor skal man ikke give det billede af samfundet fra Inuit Ataqatigiit, at det er kun dem der forsvarer identiteten.Det er ikke korrekt. Jeg mener, at det er en forkert udtalelse. Jeg mener, at samtlige landstingsmedlemmer forsvarer identiteten, men der er forskelligheder i forsvarel­sen. Nogle af dem gør det med korrekthed, men der er også nogle, der forsvarer ved kritik. Man skal ikke udtale, at Siumut ikke forsvarer identiteten.

 

Jeg mener, at man må udtale til Inuit Ataqatigiit, at det er lige som om, at de er et tilrettelæg­gelsesudvalg, der tilrettelægger tv og tv´s programmer, og hvilke ting, der skal behandles og udsendes og forståes. Jeg mener her, at man kan se, at tekst-tv er nemmere, her siger de, det er meget sværere at lave tekst-tv end undertekstning, og tv´s ledelse, dem der har sagkundska­ben, siger at det er sværere, at lave tekst-tv end undertekstning (uforståeligt). Måske kun 10% af brugerne kan se tekst-tv. Vi kan ikke servicere de døve med 40%. Det er ikke kun for de døve, men også for de andre. Jeg mener, at en forkert oplæring af andres meninger, det må stoppe. Vi/Jeg accepterer overhoved ikke, at vi ikke forsvarer vores identitet.

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

 

Hvad angår Qanorooq, så er det under behandlingen i Landstingets udvalg flere gange blevet sagt, at der har været mange henvendelser fra seernes side. Knud Sørensen sagde for lidt siden, at vi gerne vil høre, hvad der sker ude rundt omkring i verden, det er derfor vi læser de danske aviser. Her er der også folk her i landet, som gerne vil forstå, hvad vi snakker om i Qanorooq. Det samme gælder for os.

 

Desværre er det sådan, at det grønlandske sprog er meget, meget svært at forstå, og meget sværere at lære. Derfor er det også vigtigt, at vi kan undertekste, således, at det kan være nyttigt for de medborgere, der ikke taler grønlandsk. Vi skal ikke skelne mellem sprogene så stærkt, at alt bliver debatteret kun på grønlandsk.

 

Vi lever under Danmarks dronning Margrethe, og her skal der ikke være forskelsbehandling. Derfor så længe vi lever under Rigsfællesskabet skal man kunne forstå hinanden, og det gælder også i Grønland.

 

Næsten alt, hvad vi debattere om, er man tilbøjelig til at komme tilbage til vores sprog. Nyhedsformidlingen skal ske sådan, at alle kan forstån den. Debatten omkring vores sprog har vi allerede debatteret tilstrækkeligt her. Når vi skal fortsætte debatten, så kan vi gå udenfor her, og så gøre det i radio og tv, således at vi kan indlemme resten af befolkningen i debatten.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

Meget kort. Jeg vil blot præsisere, at jeg ikke er kommet her op på talerstolen for at give de forkerte oplysninger, men for at påpege og forbedre serviceringen af børn og unge i KNR-TV. Derudover - ja, vi sagde nej til Hjemmestyret, fordi vi gerne vil have selvstyre og ikke nøjes med Hjemmestyre. Ja, man skal ikke give de forkerte oplysninger om at vi har været imod Hjemmestyret, men det var fordi vi havde lagt så stor vægt på selvstyre.

 

Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomi:

 

Fra Atassuts side så vil jeg komme med nogle oplysninger, idet jeg mener det er på tide, at tale om, hvad det er, vi snakker om.

 

Ja, hvordan selvstyret skal foregå, eller om hvordan undervisningen skal foregå her i Ilinniar­fissuaq, det har vi allerede færdigbehandlet . Nu er det vi snakker om, - der vil jeg henvise til de to sidste ord, som Anton Frederiksen også var inde på, at han går ind for den omfattendere­degørelse, derfor bør vi ikke skændes om, at vi, fordi vi fra Atassut lægger vægt på, at Qanorooq bliver undertekstet på dansk, og at de omtalte personer, dem har samfundet også en forpligtelse over for , fordi de også betaler deres skat (uforståeligt). Vi er glade for deres skattebetaling, så vi kan bruge dem, mens vi på den anden side ligesom er bange at bruge pengene på dem. Jeg mener, at meldingen er meget klar, at KNR skal udbygges og udvikles.

 

Med disse bemærkninger skal jeg blot præsicere, at jeg er overbevist om, at det vigtigste her er, som vi skal være stolte over, at medarbejderne i Qanorooq er så dygtige, at de (mangler noget!)...vi skal ikke blot gemme dem i vores egne love, og for samfundet gøre opmærksom på, at de er så dygtige, at de også kan forståes af ikke grønlandssprogede.

Ruth Heilmann, mødeleder:

 

Dermed er punkt 30 Redegørelse om KNR færdigbehandlet.

 

Punktet slut.