|
Dagsordenspunkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets formand.
Hermed skal jeg på Landsstyrets vegne fremlægge den politisk-økonomiske redegørelse for 1996.
Vi står i dag i en situation med betydningsfulde udviklingspotentialer på en række områder. Derfor er det vigtigt, at vores politisk-økonomiske strategi tilskynder det erhvervsmæssige og individuelle initiativ og bidrager til at skabe en bæredygtig udvikling.
Vores økonomi skal gøres mindre afhængig af det relativt konjunkturfølsomme fiskerierhverv. Dette er en af forudsætninger for på sigt af kunne skabe en forøget produktion og dermed en større økonomisk uafhængighed og råderum i samfundet. Vi har med andre ord brug for et bredere erhvervsgrundlag. Derfor er hovedvægten i Landsstyret samlede politik lagt på udvikling af rammebetingelserne for de 3 områder, som umiddelbart rummer de største samfundsøkonomiske muligheder, nemlig fiskerierhvervet, råstof- og trurismeindustrien.
Sagt med andre ord så er det i henhold til vores mening i Landsstyret, at erhvervsudviklingen skal foregå med 3 søjler, fordi vores erhvervsudvikling nogen gange kun foregår med 1 søjle og det i fremtiden skal bruges 3 søjler, det er nemlig råstof og turismeindustrien, i tillæg til fiskeindustrien.
Denne prioritering skal ses i lyset af, at det fremtidige økonomiske råderum for velfærdsorienterede foranstaltninger og for en forsat erhvervspolitisk indsats afhænger af, at der skabes en stabil vækst i landets samlede indkomst og beskæftigelse. Den aktuelle udvikling i befolkningstallet og befolkningssammensætningen med flere børn og ældre gør, at en øget indkomstdannelse vil være nødvendigt for at fastholde et uændret velfærdsniveau.
Landsstyret vil af hensyn til fastholdelse af niveauet for den planlagte gældsafvikling, rentefølsomheden og den økonomiske stabilitet bevarer den stramme finanspolitik. Dette forudsætter i den aktuelle situation, at hjemmestyret samlede økonomiske ramme overholdes.
Det betyder også, at nye erhvervspolitiske tiltag skal sikres ved at omprioritere indenfor de givne økonomiske rammer, herunder ved øget markedsorientering, øget produktivitet og effektivisering i Hjemmestyret og dets selskaber.
Samtidig er der behov for at foretage en konsolidering af bestående områder, herunder på sundhedsområdet, undervisning- og kulturområdet samt indenfor socialsektoren. En synliggørelse af produktionen og effektiviteten indenfor disse sektorer er på både kort og langt sigt nødvendig i bestræbelserne på at sikre samfundets mest muligt for pengene. Målet med en konsolidering på de store driftsområder er ikke at fjerne ressourcer fra disse områder, men i stedet at sikre et større samfundsøkonomisk udbytte indenfor de nuværende udgiftsrammer.
I denne forbindelse kan det nævnes, at vi i Landsstyret har besluttet at indføre en ny budgetprocedure, som er igangsat dette forår med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 1997.
Det overordnede princip for den nye budgetprocedure, benævnt mål- og rammebudgettering, er at holde de politiske målsætninger op mod den økonomiske formåen, det vil sige, stille spørgsmålet "Hvad har vi råd til at indfri".
For at kunne besvare dette spørgsmål og foretage de nødvendige politiske prioriteringer, er det helt centrale tema for den nye budgetprocedure at sikre et bedre informationsniveau såvel for Landsstyret som for Landstinget. Budgetproceduren indebærer blandt andet skærpede krav til synliggørelse af hvilke aktiviteter og resultater, der forventes opnået for de ønskede bevillinger.
Samtidig vil tidsplan for den nye budgetprocedure betyde, at finanslovsforslaget fremlægges for Landstinget på et langt tidligere tidspunkt end hidtil.
Den politisk-økonomiske redegørelse beskriver hovedtrækkene i Landsstyrets politik og indeholder tillige en vurdering af udviklingen i centrale samfundsøkonomiske konjunkturvariable.
Jeg vil her fremhæve nogle af de centrale punkter fra redegørelsen.
Først den økonomiske politik.
Som sagt vil Landsstyret fastholde en velbalanceret finanspolitik, for at landet kan svare sine økonomiske forpligtelser overfor udlandet og samtidig skabe råderum til at forbedre forudsætningerne for øge både aktiviteten i den private sektor og beskæftigelsen.
Det er samtidig målet at det samlede skatte- og afgiftstryk ikke må stige. Dels for at sikre virksomhederne internationalt konkurrencedygtige etablerings- og finansieringsvilkår, dels for at modvirke såvel fald i de reale lønindkomster som forringelser i befolkningen levevilkår. Derved styrkes mulighederne for at fastholde en moderat lønudvikling.
For det andet velfærdspolitik.
I den aktuelle økonomiske situation vil der ikke være mulighed for at øge de samlede udgifter til rent velfærdsorienterede foranstaltninger. Det er imidlertid Landsstyrets vurdering, at der på en række områder vil kunne ske en konsolidering og eventuelle omprioriteringer, som vil bidrage til at øge det samlede velfærdsmæssige udbytte af de afsatte ressourcer.
Der er blandt andet behov for en mere koordineret indsats, hvor blandt andet de sociale og de sundhedspolitiske problemstillinger angribes ud fra et mere helhedsorienteret perspektiv. Eksempelvis spiller bolig- og beskæftigelsesforholdene en væsentlig rolle for den enkeltes velfærd og muligheder for at klare sig selv.
Mht. erhvervspolitik vil jeg udtale følgende:.
Et hovedelement i erhvervspolitikken er forbedring af de vilkår, som sætter rammerne for erhvervslivets konkurrenceevne og udviklingsmuligheder. Det indebærer blandt andet, at befolkningen og erhvervslivet skal sikres tilfredsstillende kommunikations-, transport- og forsyningsmuligheder så kosteffektivt som muligt.
Jeg kan i den forbindelse nævne, at Landsstyret netop har godkendt de såkaldte gennemgangspriser, der på en række ruter giver mulighed for prisreduktioner på op til 75 % i forhold til normalpriserne. De nye gennemgangspriser er underlagt visse begrænsninger og henvender sig derfor til den kundekreds, som har mulighed for at tilrettelægge deres rejser i god til. Målgruppen for de nye billettyper er privatrejsende. Ved anvendelse af prisparametren er det hensigten at øge denne gruppes andel af flyrejsende og dermed forøge volumen iden samlede flytrafik. På baggrund af erfaringer med de tidligere indførte Max 2940 priser, der tilgodeser flyrejser til yderdistrikterne, er det forventningen, at efterspørgselsstigningen ved indførelse af de nye billettyper kan dække såvel indtægsttab ved et mindre salg af normalbilletter som de forøgede omkostninger ved et udvidet trafikprogram.
Endvidere er det Landsstyrets hensigt, at afdække mulighederne for i vareforsyningen at indføre et maksimalprissystem som erstatning for det nuværende ensprissystem. Forudsætningen for at indføre et ændret prissætningssystem er dog, at befolkningens levevilkår sikres i alle regioner. Det er derfor nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af, hvordan befolkningen i områder med forholdsvis høje faktiske forsyningsomkostninger kan tilgodeses af andre reguleringsmekanismer end ensprissystemet. Landsstyret har planer om at gennemføre og i værksætte en dialog med detailhandelens repræsentanter og andre, der gennem tiden har ytret synspunkter vedrørende ensprissystemets afskaffelse.
Vi regner med at vore plan med hensyn til afskaffelse af ensprissystem og hvilken erstatning man kan indføre, kan iværksettes inden sommeren og såvidt muligt færdiggøres inden årets slutning. Vi vil realisere et møde med detailhandelsforening og økonomiske eksperter samt andre landsstyreområder, for grundige drøftelser af dette spørgsmål.
Næste punkt er markedsstruktur.
Et yderligere element i indsatsen omkring forbedring af erhvervsvilkårene er at sikre en markedsstruktur som skaber plads for private erhvervsinitiativer, og som samtidig tilsikrer en sådan grad af konkurrence, at der, hvad enten det drejer sig om offentlig eller privatejet virksomhed, eksisterer markedsmæssige tilskyndelser til en rationel og dynamisk drift og udvikling af virksomheder.
Det er i øvrigt Landsstyrets overbevisning, at Grønlands Hjemmestyre ikke skal drive erhvervsvirksomhed, hvis udøvelsen af den pågældende erhvervsaktivitet lader sig regulere i et naturligt og frit konkurrencemarked, og hvis varetagelsen af vitale samfundsmæssige interesser samtidig kan tilgodeses.
Kvalifikationsniveau.
Der skal ske en løbende udvikling af uddannelses- og efteruddannelsestilbuddene, således at undervisningsaktiviteterne tilrettelægges i overensstemmelse med erhvervs- og samfundsudviklingen og den teknologiske udvikling. Landsstyret vil på denne baggrund tilstræbe at styrke erhvervslivet og kommunernes deltagelse i udviklingen af uddannelserne, blandt andet ved at afdække og dokumentere uddannelsesbehovene. Mulighederne for at indføre ny teknologi i uddannelserne skal undersøges, så kendskabet til informationsteknologiudviklingen bliver styrket. Endvidere lægger Landsstyret stor vægt på etablering af en sprog og businesskole.
Råstofpolitik.
På mineralområdet har der i de sidste par år været en kraftig vækst i de private mineselskabernes efterforskning i Grønland. Antallet af koncessioner har været kraftig stigende. I 1995 var der knap 40 aktive koncessioner, og i 1996 er der allerede kommet 6 nye koncessioner, Det skønnes, at selskaberne har anvendt omkring 100 mio. kr. på efterforskningsaktiviteter i 1995. Råstofindustrien er globalt set præget af en hård konkurrence for så vidt angår efterforskningsinvesteringer. Resultaterne af de hidtidige tiltag indenfor råstofområdet må derfor siges at være særdeles positive.
Med hensyn til efterforskning efter olie og gas er der udsigt til en meget betydelig aktivitet i de nærmeste år. Aktiviteterne vil først og fremmest være koncentreret om Nuussuaq. Desuden er der swantenbugt i Nordgrønland.
På Nuussuaq forventes der enten i 1996 eller i 1997 gennemført en stor konventionel olieefterforskningsboring. I Fyllaområdet ud for Nuuk forventes det, at der i de kommende år vil ske en betydelig efterforskning, som blandt andet vil omfatte boringer.
Efterforskningen efter olie og gas er i øvrigt nærmere beskrevet i Landsstyrets redegørelse vedrørende olie- og gasefterforskning som også vil blive fremlagt til Landstingsmedlemmer i denne samling og jeg vil blot henvise til disse.
For at sikre at efterforskningsindsatsen giver anledning til størst mulig beskæftigelse og indtjening i det grønlandske samfund, er det vigtigt, at der eksisterer de nødvendige servicetilbud samt den nødvendige kapacitet og kompetence. Råstofkontoret skal i den forbindelse varetage den koordinerende rolle, mens oprettelsen og drift af servicevirksomheder m.v. forudsættes at skulle varetages af private.
Turisme.
Potentialerne indenfor turisterhvervet har været under udvikling specielt gennem de sidste 5 år. Resultaterne af den hidtidige indsats har vist sig så positive, at erhvervet nu står overfor flaskehalsproblemer på områder som uddannelse og overnatningskapacitet. Kapacitetsproblemerne, der er nærmere beskrevet i Landsstyrets Turist-politiske redegørelse, giver behov for at undersøge mulighederne for finansieringsordninger med henblik på at fremskaffe privat kapital til den nødvendige udbygning.
Fiskeri.
Vi skal sikre det størst mulige og vedvarende samfundsøkonomiske udbytte af fiskeriressourcerne i det grønlandske fiskeriterritorium. Det er derfor nødvendigt, at kapaciteten i erhvervet er afstemt i forhold til ressourcegrundlaget. Dette betyder, at fiskeritrykket skal holdes på et niveau, som biologisk kan forsvares. Samtidig er det også nødvendigt, at flådekapaciteten løbende tilpasses fangstkapaciteten, så de enkelte rederier fremstår rentable. Og at man kan sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskene.
For at indfri den politiske målsætning har Landsstyret tilsluttet sig biologernes rådgivning om nedsættelse af TAC´en for rejer. Landsstyret er dog indstillet på at drøfte TAC-reduktionen på ny med biologerne for at se, om der fortsat, efter reduktionen på 10 % er gennemført er behov for en yderligere reduktion af TAC´en. Af samme hensyn finder Landsstyret det nødvendigt, at der i de nærmeste år sker en yderligere kapacitetstilpasning og modernisering af såvel den havgående som den kystnære flåde. Kapacitetstilpasningen skal sikre, at fartøjernes kvoter tilpasses fangstkapaciteten, hvorved der opnås en bedre økonomi i de enkelte rederier. Tilpasningen indebærer dog nødvendigvis færre fartøjer i fiskeriet, og dermed reduceres beskæftigelsen ombord på fartøjerne.
Konjunkturer.
Det er Landsstyrets vurdering, at de seneste års fald i landets samlede indkomstdannelse nu er vendt, og der er tegn på en begyndende konjunkturforbedring. Der er sket et mærkbart fald i ledigheden, som indikerer en begyndende vækst i øvrige erhverv udenfor fiskerisektoren. Samtidig peger blandt andet fiskerieksporten i retning af en svag stigning i den samlede indkomstdannelse i 1995.
Indikationerne på en vis fremgang i det økonomiske aktivitetsniveau understreges af, at især de mellemstore kommuner generelt har klaret sig godt i 1995. Det må konstateres, at der kan spores en stabilisering af kommunernes økonomi. Fælles for både de kommunale og hjemmestyrets budgetter er dog et fortsat øget udgiftspres i konsekvens af befolkningensudviklingen, herunder først og fremmest den ændrede aldersfordeling, således at der bliver flere ældre og flere pensionister og dem der tjener ind er procentvis blevet færre.
Denne udvikling understreger vigtigheden af Landsstyrets målsætning om konsolidering af hjemmestyrets aktiviteter indenfor landskassens samlede økonomiske ramme.
Afslutningsvis vil jeg på Landsstyrets vegne resumere situationen omkring politisk-økonomisk redegørelse således:
Der er tegn på en vis fremgang i den indenlandske økonomiske aktivitet. Det understøtter Landsstyret påfattelse af, at det nu drejer sig om at bevare og videreudvikle dette fremskridt i den politisk-økonomiske strategi for de kommende år. Der skal ske en udvikling af erhvervsområderne fiskeri, råstofaktiviteter og turisme. Denne prioritering vil også få en fremtrædende plads i det kommende finanslovsforslag for 1997, som bliver fremlagt til Landstingets efteråssamling.
Og med disse bemærkninger overlader jeg redegørelsen til behandling i Landstinget og jeg håber på, at den ville blive positiv modtaget og velforstået.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Landsstyreformanden har netop forelagt en redegørelse om landsstyrets økonomiske politik, som meget dækkende beskriver, hvor vi i dag står i udviklingen. Redegørelsen behandler problemstillinger og spørgsmål, som bør debatteres grundigt. For os i Landstinget handler det om de store spørgsmål i Grønlands fremtid. Hvordan skal vi forvalte samfundets midler, hvordan skaber vi vækst i samfundsøkonomien og hvordan skaber vi flere arbejdspladser.
For samfundet som sådan er disse spørgsmål mindst lige så væsentlige: Hvordan skal den private sektor deltage i landets udvikling? Hvad forventer vi af arbejdsmarkedets parter? Hvad skal ungdommen forvente af fremtiden? Hvor ligger jobmulighederne og hvilken uddannelse skal jeg vælge?
Fordi disse spørgsmål er så vigtige for os alle i Grønland, skal vi opfordre Landsstyret til at invitere erhvervslivets, arbejdsmarkedets og ungdommens interesseorganisationer til dialog om de spørgsmål, der i dag er sat til debat her i Landstinget.
I Siumut mener vi, at den økonomiske politik siden sidst i 80'erne har skabt et godt grundlag for fremtidens økonomiske udvikling.
Inflationen og lønningerne er ved fælles anstrengelser holdt på et niveau, hvor både befolkningens realindkomster og erhvervslivets konkurrenceevne er blevet styrket,
Arbejdsløsheden er faldende og konkursbølgen i det private erhvervsliv er ved at lægge sig,
Vi har fastholdt en solid økonomi i landskassen, som en helt central forudsætning for økonomisk stabilitet i resten af samfundet.
Man skal ikke glemme, at den økonomiske politik i de forgangne år har været en særdeles vanskelig balancegang. Vi har måttet stå forrest i genopretningen af samfundsøkonomien, oven på den store økonomiske krise sidst i 80'erne. Samtidig har vi måttet skabe et økonomisk sikkerhedsnet for arbejdskraften og erhvervslivet, med begrænsede ressourcer til vores rådighed.
Det har haft store omkostninger for os alle, men vi kan i dag tillade os at se tilbage på vores beslutninger også de upopulære og ubehagelige med en vis glæde. Den faktiske økonomiske udvikling viser, at vore fælles anstrengelser har været til gavn for samfundet.
Vi mener fra Siumut's side, at de kommende års største udfordring må være en øget økonomisk aktivitet her i landet. Vi må skabe de indtægter, der skal dække omkostningerne i samfundshusholdningen. Vi må skabe de arbejdspladser, der giver borgerne en tilværelse med mening. Og vi må bygge uddannelsespolitikken op om fremtidens muligheder for ungdommen og vore efterkommere.
Landsstyret har i redegørelsen beskrevet, hvor de store erhvervsmuligheder ligger det vil sige i fiskeriet, råstofindustrien og turismen. Men vi savner en mere klar tilkendegivelse om, hvordan Hjemmestyret skal prioritere sin indsats i erhvervsudviklingen. Og når vi prioriterer, hvor vi i givet fald skal være parat til at sige nej.
På baggrund af Landsstyrets redegørelse er der 3 væsentlige områder, hvor vi må skabe en afklaring om de politiske prioriteringer fremover.
Økonomisk udvikling i de hjemmestyreejede selskaber.
Vi har fra Siumut's side stået i spidsen for udviklingen af hjemmestyrets erhvervsvirksomhed til aktieselskaber, som skal drives forretningsmæssigt fornuftigt. Vi har givet selskabernes ledelse de rettigheder og forpligtelser, der stiller dem lige med det private erhvervsliv. Og samtidig har vi sat en ny dagsorden for den politiske indflydelse i selskaberne. Hvis vi, på samfundets vegne, vil løse politiske opgaver i selskaberne, skal vi også fra landskassen betale det, det koster. Denne fundamentale deling skal vi holde fast ved.
Det er Siumut's opfattelse, at afpolitiseringen og afbureaukratiseringen af hjemmestyrets forretningsaktiviteter skal fortsætte, både for at øge selskabernes økonomiske styrke og for at skabe vækst og markedsøkonomi i erhvervslivet herhjemme. Vi kan i den forbindelse tilslutte os Landsstyrets indstilling, når man sætter den økonomiske sundhed i selskaberne op som det fornemste mål. Dette vil også være nødvendigt, hvis vi vil gøre virkelighed ud af vores mål om en større privat deltagelse i hjemmestyrets erhvervsinteresser.
Vi har med lavere omkostninger for erhvervslivet tilsluttet os, at mange års tabu det vil sige ensprissystemerne ikke længere skal stå uddebatteret hen. Ensprissystemerne i infrastruktur og vareforsyning har været et nemt og politisk enkelt redskab til at sikre lige vilkår for befolkningen overalt i Grønland.
Men de klare behov for økonomisk vækst, dér hvor væksten har de bedste muligheder, gør det for os at se nødvendigt, at vi ser på alternative muligheder. For Siumut er spørgsmålet ikke, om vi skal sikre befolkningen i de økonomisk svage byer og bygder rimelige levevilkår. For det skal vi. Spørgsmålet er hvordan.
Vi fremhævede under efterårets debat af Landsstyrets infrastrukturpolitik, at det er nødvendigt at analysere ensprissystemerne til bunds og finde alternativer. Som forholdene er i dag, betaler erhvervslivet og borgerne i de stærkeste vækstområder store indirekte skatter til at finansiere hjemmestyrets socialpolitiske og fordelingspolitiske mål for andre steder i landet.
Vi mener fra Siumut's side, at tiden er inde til at komme et stort skridt videre, i retning af det lavest mulige omkostningsniveau for erhvervslivet. Vi er, som landsstyret har beskrevet det i redegørelsen, nået langt i moderniseringen af infrastrukturen. Det næste skridt må naturligt være, at vi fjerner de store skjulte skatter på erhvervslivet. Det kan gøres ved at sætte taksterne for infrastrukturydelserne ned til et omkostningsægte niveau i de dele af landet, hvor det er billigere for samfundet at levere ydelserne.
Derfor kan vi fra Siumiut's side udtale, at vi tilslutter os Landsstyrets forslag om at indføre maksimalprisordninger i stedet for ensprissystemerne, der i bund og grund er en arv fra kolonitiden. Ikke blot i vareforsyningen, men især i infrastrukturen. Vi skal derfor opfordre Landsstyret til at udarbejde en samlet analyse af ensprissystemerne til forelæggelse for Landstinget, så Landstinget kan tage stilling til andre og bedre måder at varetage samfundssolidariteten på. Vi vil fra Siumut's side være rede til en åben og fordomsfri debat, ligesom vi vil være rede til at finde de nødvendige midler til at tilgodese vore politiske ønsker.
Privat eller offentligt finansieret erhvervsudvikling.
Der ligger store muligheder for udvikling af erhvervslivet, blandt andet på nye vækstområder som råstoffer og turisme. Samtidig er der ikke tvivl om, at der følger store investeringer med, hvis der skal udvikles nye erhvervsvirksomheder.
Det er Siumut's opfattelse, at Hjemmestyret bør gå forrest i erhvervsudviklingen dér, hvor vi med rette kan hjælpe erhvervslivet på vej. Derfor har vi moderniseret erhvervslovgivningen. Derfor omlægger vi driften af Hjemmestyrets erhvervsvirksomhed til aktieselskaber. Derfor investerer vi i en moderne infrastruktur. Derfor holder vi inflationen og lønudviklingen i ro. Og derfor er vi villige til at gøre op med ensprissystemet.
Samtidig må vi mane til forsigtighed, når der fra forskelligt hold rejses krav om, at Hjemmestyret må bære tunge investeringsbyrder i nye risikobetonede erhvervsvirksomheder. Som det fremgår af Landsstyrets redegørelse, vil vi i de kommende år til stadighed skulle vende og dreje hver krone i Landskassen, når vi fastlægger udgiftsbevillingerne. Der vil altså ikke være råd til, at Hjemmestyret bruges som pengetank til at stable nye virksomheder på benene. Hjemmestyrets rolle er at skabe et konkurrencedygtigt fundament for erhvervsudviklingen og attraktive vilkår for investorer. Det skal vi holde fast ved. Derimod må det være den private sektors fornemmeste opgave at skabe virksomhederne med privat risikovillig kapital.
Med disse bemærkninger skal jeg på Siumut's vegne meddele, at vi tilslutter os Landsstyrets økonomiske politik, som den er beskrevet i redegørelsen. Vi ser frem til, at Landsstyret på baggrund af landstingets forhandlinger i dag udarbejder et finanslovsforslag til efteråret, som prioriterer erhvervsudviklingen højt. Vi vil være klar til at stå ved de valg, der nødvendigvis må træffes.
Som nævnt tidligere ønsker vi fra Siumut at deltage i en åben og fordomsfri debat om økonomien i Grønland.
Det skal dog understreges at Siumut´s medvirken i disse vigtige spørgsmål forudsætter, at der bliver holdt fast i solidaritetsprincippet.
Det vil sige, at uanset hvilke løsninger man når frem til, så kræver vi i Siumut, at der bliver udvist en grundlæggende respekt for hele den grønlandske befolkning.
Hvilket betyder, at vi må nå frem til løsninger der på ingen måde forringer serviceniveaut, eller for belastende for bygder og yderdistrikter.
Peter Ostermann, Ordfører for Atassut:
Jeg skal først lige nævne, at der har været lidt redaktionelle fejl i vore forelæggelsesnotat. Det er blevet en god tradition med en politisk-økonomisk redegørelse om foråret, således at Landsstinget og samfundet som sådan kan blive orienteret om vor økonomisk situation og hvilke muligheder der ligger foran os.
Den af Landsstyret fremlagte redegørelse beskriver klart og tydeligt hvor vi står, og hvad vi bør gøre derefter.
Udfra denne konstatering af tingenes tilstand er Atassut fuldt tilfreds med, at Landsstyret nu melder om, at ville indføre ny budgetprocedure fra 1997 benævnt som mål-og rammebudgettering, med de klare formål at sandsynliggøre hvad vi har råd til at indfri.
Efter Atassut´s opfattelse er det et klogt tiltag.
Jeg skal på vegne af Atassut udtrykke stor tilfredshed med Landsstyrets politisk-økonomisk redegørelse som netop er fremlagt af Landsstyreformanden. Tilfredsheden bunder i at redegørelsen opsummerer Landsstyrekoalitionens politiske målsætninger og i den forbindelse også klart påpeger punkter, som vi nødvendigvis må drøfte politisk i den nærmeste fremtid.
Redegørelsen dokumenterer klart, at de økonomiske rammer nødvendiggører en nøje prioritering af de aktiviteter der skal igangsættes i de kommende år. Derfor finder Atassut det særdeles positivt at Landsstyrekoalitionen har lagt særligt vægt på dette i de politiske prioriteringer.
Af redegørelsen fremgår det, at landets økonomi stadig er anstrengt, men at der dog er begyndende tegn på bedring. Her tænker vi på den store interesse der er omkring råstof-og olieforekomster og den voksende turisme. Det er nødvendigt at tænke på fremtiden, og derfor må man være realistisk.
Den faldende ledighed er også et tegn som må fastholdes. Derfor tilslutter Atassut fuldt ud Landsstyrekoalitionens politiske målsætning om en velovervejet finanspolitik med en fastholdelse af den planlagte gældsafvikling samt fastholdelse af den lave inflation.
Samtidig tilslutter Atassut sig også landsstyrekoalitionens hensigt om konsolidering af de store driftområder, hvilket vil være en medvirkende faktor til at holde udgiftsudviklingen under kontrol.
Det er påkrævet at vi fortsat fastholder en balance mellem landsskassens udgifter og indtægter.
Indtægterne som hidrører fra det danske bloktilskud, EU licenser og endelig den indkomst vi selv frembringer, vil i fremtiden være stort set uændret med de nuværende konjunkturudsigter. Men set i lyset af det fremtidige erhvervsudvikling vil vi opleve en stigning af de indkomster, der skabes her i landet.
Hvis vi vil arbejde for at øge samfundsøkonomiske handlefrihed, er det derfor meget vigtigt at få afviklet landets gæld, træffe de rette beslutninger, der skaber bedst muligt grundlag for erhvervslivets udvikling.
Den fremtidige økonomiske udvikling vil primært baseres på hovederhvervene - fiskeri, råstofindustri og turisme. Disse 3 hovederhverv vil skabe en forøget indkomst-og valutaindtjening som landet har brug for.
Derfor er det vigtigt at planlægge udviklingsforløbet indenfor hver erhversgren med omtanke, skabe gode forhold for igangsættere og fastholde den nuværende skatte-og afgiftspolitik.
Det er ligeså vigtigt at der skabes gode forhold for hjemmemarkedsproduktion over en bred front, således at vore økonomiske midler i større omfang kan cirkulære i samfundet, skabe arbejdspladser og indtjening. Her tænker vi meget på byggebranchen, hvor vi i dag i for stor udstrækning importerer færdigtproducerede elementer for eksempel i boligbyggeriet.
Der er i samfundet allerede ekspertise indenfor dette område. En bredere organisering på dette felt vil skabe mange arbejdspladser.
På fiskeriområdet anser Atassut det for vigtigt at udviklingen går i retning af en mere bæredygtigt erhverv såvel økonomisk som i ressourcemæssig forstand. Derfor kan Atassut tilslutte sig de tiltag, som Landsstyrekoalitionen giver udtryk for i redegørelsen. For at få mest muligt ud af ressourcerne, er det nødvendigt nøje at afveje beskæftigelseshensyn i forhold til erhvervets dækningsbidrag. Atassut afventer Landsstyrets kommende udspil omkring en kondemneringsordning.
Vi har under denne samling truffet beslutninger, der virker som afgørende signaler til omverdenen, det være sig råstofområdet og olieområdet-signaler, der i omverdenen vil blive betragtet som positive og vilje til, at vi på disse områder ønsker en positiv udvikling.
På turismeområdet skal vi henvise til de kommentarer vi havde i debatten om den turistpolitiske redegørelse. Udviklingselementerne er så omfattende, at planerne bør undersøges grundigt, så udviklingen vil ske i overensstemmelse med den økonomiske politik. Vi kan derfor i Atassut tilslutte os beslutningen om, at en række af de turistpolitiske problemstillinger igen vil blive taget op på efterårssamlingen. Vi ser meget frem til, at Landsstyrekoalitionen fremlægger sine planer på dette område, som virkelig indeholder potenetialer for forøget beskæftigelse og indtjening, og som styrkes af de igangsatte regionale lufthavne, samt beslutningen om, at muligheden for en atlantlufthavn i Nuuk fortsat undersøges.
Landsstyrets tanker bag den generelle erhvervsudvikling går i retning af, at det offentlige bør tage sig af at forbedre erhvervlivets generelle rammebetingelser, mens det er op til de erhversdrivende at udnytte disse muligheder. Atassut kan med glæde tilslutte sig Landsstyret på dette punkt.
Det drejer sig netop om at mindske den offentlige styring af erhvervslivet, og samtidig etablere gunstige udviklingsmuligheder for erhvervslivet , så den fri markedsdannelse og konkurrence kan skærpes, ligesom det handler om at få etableret en infrasturktur, som også fremmer erhvervslivets vilkår ved effektivisering og takstnedsættelser.
I den forbindelse er det også værd at bemærke, at Landsstyret arbejder på udbygning af vandkraftværker ved Qorlortorsuaq og ved Sisimiut. Atassut venter med spænding på Landsstyrets udspil på dette område til efteråret med mulig privatfinanciering. En sådan udvikling vil ikke blot betyde miljøvenlig og billig energiforsyning, men vil også bane vej til alternativ og positiv erhvervsudvikling.
Envidere kan Atassut tilslutte sig Landstyrets beslutning om at åbne for debatten omkring ensprissysttemet i retning af maksimalprissystemet, men da det er et vigtigt emne af vital betydning for visse regioner i landet, er Atassut enig i, at Landssytet undersøger dette område omhyggeligt sammen med relevante interessegrupper.
Atassut er enig med Landsstyret i, at nuværende økonomiske situation ikke skaber mulighed for at øge de samlede udgifter til rent velfærdsmæssige foranstaltninger, men efter Atassut´s opfattelse er der plads til visse forbedringer indenfor de eksisterende rammer. Det kan gøres ved, at de sociale foranstaltninger relateres til den enkeltes og familiernes behov, og at visse forpligtelser overfor samfundet tager mere hensyn til de pågældendes betalingsevne og menneskeværd.
Sociale foranstaltninger må have deres udgangspunkt i vedkommendes behov og ikke være destruktive i menneskelig henseende.
Atassut skal her til slut endnu engang udtale sin fulde støtte til redegørelsens mål. Vi er beredte til at tage arbejdshandskerne på til virekeliggørelse af Landsstyrekoalitionens udviklingspolitik.
Josef Motzfeldt, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Man kan aldrig være uenig i formålet med at konsolidere de allerede igangsatte indenfor de mulige økonomiske rammer. Det er netop det, der er det vigtigste budskab i nærværende redegørelse Landsstyret fremlægger.
Der er intet nyt i redegørelsen som ganske vist fylder over 40 sider og indeholder næsten udelukkende gentagelser af hvad der er sket og som er derfor et tegn på manglende ideer.
Landsstinget har i forvejen allerede vedtaget en tredeling af erhvervsudviklingen som indeholdes i budskabet.
Den utidige udmelding om markedskræfternes frie konkurrence er blevet erstattet af et mere tvivlende standpunkt.
I redegørelsen træder det klart frem, at den udefrakommende financiering holdes tilbage ved skillevejen og, ved tvivlrådighed. Vi skubber financieringslysten stadigvæk foran os.65% af Landskassens indkomster stammer stadigvæk fra statens bloktilskud og fra fiskeriaftalen med EU.
Og da disse kan ikke at være influeret af de grønlandske interne forhold, kan de ikke lægges til grund for beregningen af den tilstræbte værdiskabelse ved vore egne ressourcer.
Landsstyrets redegørelses yderligere svaghed er gætterier på vigtige områder for eksempel i henseende til arbejdsløshedens størrelse og Grønlands stilling i samhandelen med udlandet.
Derfor føler vi det i Inuit Ataqatigiit, at hvis man skal tage redegørelsen til grund for en større debat, så må man næsten udelukkende sætte spørgsmålstegn ved dens detaljer.
Indledningsvis mener vi, at man bør prioriterehjemmehørendes muligheder højest i forbindelse med den erhvervsmæssige videreudvikling og dette kan ske i samarbejde med fremmede investering.
I Grønlands historie har den nuværende økonomi og andet som kunne erhverve landets egne samfundsskabte værdier været i hænderne på de udefrakommende i alt for høj grad med det resultat, at pengene som kunne have været blevet i Grønlands omsætning er blevet ført ud af landet. Dette forhold må vi have for øje, under udviklingen af turismen og udnyttelsen af mineralforekomsterne. Hvis dette skal få det bedste og for samfundet gavnligste resultat skal man udover uddannelse alene også give detaljeret information til borgerne.
I stedet for det stadig større udgifter til administration og andre driftsudgifter så har Landsstyret sat sig det mål at øge byggeriet.
Vi genkender dette som den målsætning, daværende koalition allerede tog i 1991 og vi kan selvfølgelig kun støtte dens realisering.
Et af de også genkendelige elementer i redegørelsen er at det i Landsstyrets mål, at øge udbyttet fra de mere trængende uden at øge det samlede udgifter for eksempel til det sociale område, som Inuit Ataqatigiit længe har arbejdet for.
Omprioritering bør komme boligbørnetilskud og boligsikringen til gode, og Inuit Ataqatigiit har det mål at aldersrente-og uarbejdsdygtighedsmodtagere får samme vilkår på landsplan, ligesom vi tidligere har foreslået en større skattebyrde pålægges de højere indkomster.
Hvis koalitionen har det formål at lade flere komme til gode uden at øge bevillingerne på et mere retfærdigt grundlag, og hvis det ikke er bare gode hensigtserklæringer, så vil det være interessant at høre hvordan den vil realisere målet.
Landsstyret fremlagde sine planer om nye budgetprocedurer som går ud på at involvere Landsstingsudvalgene direkte og således involvere Landsstinget mere i udarbejdelsen af budgetter ne og dette er allerede med i Landsstingets uddelegering af opgaven til Landsstyret.
Tilskudsordningerne til varetransport og passagertransport burde søges lettere udformet. Man siger at der i det seneste år er sket nedsættelse af fragtpriserne men for eksempel er administrationen af fragtafviklingen steget voldsomt, som har opvejet de mindre fragtpriser. Dette gælder for såvel luft-som søfragten.
Det ville Landsstyret ikke være bekendt, at det som følge af containerfragtens indførelse fra det offentliges side, og ikke på brugernes initiativ, kan de mindre virksomheder og købmænd ikke længere være med. Man bør søge at afhjælpe de i forvejen dårligere stillede bygder og yderdistrikter som er blevet mindre i stand til at følge med som følge af prioriteringen af den søndre del af vestkysten.
Containertrafikken er uden tvivl formålstjenligt i den øvrige verden, hvor der findes millionindbyggere, men at dette ikke sådan videre passer til Grønland viser det eksisterende forhold.
I redegørelsen nævnes det, at det i Landsstinget fastholdte enhedsprissystem som tilgodeser ens behandling af alle i samfundet hvad pris- og service angår, søges erstattet af maksimalprissystemet.
Inuit Ataqatiit går ud fra de offentliges pligt til at behandle alle ens i forbindelse med anlæggelse af faciliteter hvorsomhelst i landet. Ligeså vigtigt er det med beslutninger med hensyn til ens priser udfra byrdefordeling på alle, hvilket Inuit Ataqatigiit mener bør fastholdes fremover.
Derfor er der ingen mening i ideen om at overdrage det 100 procent offentligt ejede virksomheder til de for tiden uforberedte private, derimod bør man gøre brug af den mulighed for samarbejde med de private og de udefrakommende investorer man allerede nu gør.
Mulighed for større adgang for de hjemmehørende i arbejdsmarkedet i endnu højere grad som de grønlandske direktørers arbejdsforum "Aarluk" arbejder for, er prisværdig, og bør suppleres med uddannelser og ikke mindst med videre uddannelser.
Sulisa A/S som Landsstinget har skabt til at være konsulent for igangsættere blandt borgernebør være mere engagerede i kommunernes erhvervskontorer og andre erhvervskonsulenter. Og vore medborgeres besværligheder med igangsætning bør man være mere aktiv til, at gøre noget ved, end at blive ved at tale om. I den forbindelse kan man eksempelsvis nævne SIKU-blokprojektet i Narssaq. Og det er beklageligt, at hjemmestyrets sekretariater har givet problemer for dette område.
Med hensyn til efter, at have overfisket rejerne, er man gået tilbage til hellefiskefiskeriet. Derfor er det på sin plads, at fiskeriudvalget har arbejdet med hvilket fiskeredskaber man skal benytte sig af. Derfor er det også på sin plads, at man gør brug af forsøgsfiskerier. Man skal i forbindelse med ishavsfiskeri også arbejde for, at finde samarbejdspartnere, f.eks. NAMCO som arbejder på internationalt plan. Grønland bør være et af foregangslandene indenfor dette.
Den planlagte råstofaftale specielt med hensyn til indtægtfordelingen er en vigtig del af forberedelsen til et selvstændigt Grønland. Ligesom den nye adgang til off - shore aktiviteter bør medføre, at der fokuseres på risikoen for udslip, hvilket bør afspejles i forhandlingsmandatet.
For at opnå en større aktiv deltagelse af hjemmehørende firmaer i serviceringen af olie- og mineralindustrien, er der behov for en større indsats på informationssiden. Hvis ikke det sker løbes vi atter over ende.
Inuit Ataqatigiit er enige i ønskerne til turismeudviklingen, men det er af største vigtighed, at man er klar over, hvilken slags turisme det er man vil udvikle, at man fastsætter sine mål og at man lægger en strategi for hvordan man vil opnå målene.
Vi tror turisterne kommer til Grønland, for at opleve naturen og for at lære landets befolkning at kende. Turismeudviklingen bør ske på dette grundlag og befolkningen bør have reel mulighed for at være med og arbejdet bør organiseres lokalt og regionalt og eksisterende muligheder bør udnyttes optimalt.
Vi tror ikke, at turister kommer til Grønland for at opholde sig på hotellerne og derfor skal Inuit Ataqatigiit henstille, at udviklingen af faciliter som ligger udenfor byområderne gives den højeste prioritet. Vi tror også mindre projekter har større mulighed for at blive realiseret end mammutprojekter og at der er større sansynlighed for reel lokal deltagelse i det mindre projekter.
På dette grundlag vil Inuit Ataqatigiit være med til åbne op for, at initiativer til fremme for turismen får mulighed for, at opnå støtte gennem ESU- ordningen. Og vi foreslår at turismeinitiativer indlemmes i erhvervsstøtteordningerne.
Vi skal også benytte lejligheden til at foreslå, at der i samarbejde med de lokale og de regionale turismeselskaber udarbejdes en strategi for naturturisme.
Som eksempel kan der oprettes teltlejre i fjordene for turister med veludstyrede telte som passende kunne passes af naturvante folk. Og der bør åbnes op for bed and breakfastkonceptet, som bruges i alle andre turistlande, hvilket er en god mådde, at inddrage lokalbefolkningen i turistarbejdet på.
Her i Nuuk har turismeselskabet initiativet til aftenarragementer med underholdning med byens egne folk deltager aktivt. Og det er godt initiativ som kan anbefales andre steder.
Inuit Ataqatigiit mener, at de velfærdsfremmende initiativer i højere grad bør rettes mod befolkningen som helhed. Vi skal i den forbindelse endnu engang opfordre til, at den gennemførte levevilkårsundersøgelse følges op ifølge anvisningerne.
Da Landsstyrets mål med hensyn til boliger, beskæftigelser og fritidsmuligheder for borgerne falder i tråd med Inuit Ataqatigiit´s målsætning, så støtter vi selvfølgelig dette fuldt ud.
Da det for os er meget væsentligt, at kommunerne får en større rolle, at spille med hensyn til anlæg og boliger på andre områder glæder vi os til, at se resultaterne af det arbejde, som nu skal sættes igang som følge af Kuupik Kleist´s forslag om en ændret skattefordeling.
Lige så vigtigt som det er, at holde huslejene i ro, er at der bygges nye boliger - som er egnede til vores klima - og at der til stadighed pågår vedligeholdelse af boligerne. Det nytter jo ikke, at holde huslejene fastfrosset, hvis der samtidig sker stigninger i varmeudgifterne.
Med hensyn til målene med større brug af hjemmehørende arbejdskraft peges der på nødvendigheden af, at opfylde arbejdsmarkedets uddannelsesmæssige krav. Dette krav bør selvfølgelig være gældende. Og dette gælder grønlandske læger, tømrere og handlende, skibofficerer og andre der har taget en uddannelse.
Inuit Ataqatigiit er fuldt ud enige i, at indsatsen på sundhedsområdet bør fokusere på forebyggelse. I den forbindelse skal vi opfordre til, at initiativerne som vores forrige Landsstyremedlem på socialeområdet tog, fortsættes såsom - uge 18 INUUNEQ NAKUUNEQ - forbedring af vilkårene for musikere og skuespillere, etablering af medborgerhuse m.m.m.
Med hensyn til opgørelsen af antallet af arbejdsløse er det meget beklageligt, at statistikkerne er baseret på forkerte tal. Det er for os tankevækkende, at så stort et problem som angår mange mennesker opfattes af en så skødesløs behandling. Det bør i al omtale af arbejdsløsheden også erindres, at opgørelsesmetoderne for de nye beregninger er ændret. Blandt andet er det blevet sådan, at en arbejdsløs ægtefælde til een der har arbejde ikke længere kan opnå, at få udbetalt socialeydelser, hvilket har bevirket, at langt færre nu henvender sig på arbejdsmarkedskontorerne for at lade sig registrere som arbejdsløse og ligeledes gælder kravet om, at man skal være fyldt 18 år for at lade sig registrere som arbejdsløs, giver et andet billede end den aktuelle situation.
Landsstyret bør etablere en bedre arbejdsløshedsstatistik, når vi mangler en sandfærdig opgørelse, kan vi kun angribe et af samfundets største problemer ud fra det rene gisninger.
Med disse ord har vi angivet nogle arbejdsopgaver for Landsstyret og vi vil til efterårssamlingens behandling af finansloven tilbyde et samarbejde til en solidarisk fordeling af samfundets goder til befolkningen.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Akulliit Patrtiiat har med interesse læst Landsstyrets Politisk økonomisk redegørelse.
Overordnet kan vi fra Akulliit Partiiat´s side med glæde konstatere, at redegørelssen indeholder en del elementer som Akulliit Partiiat i de sidste par år har arbejdet for at få medtaget i målsætningerne i det økonomiske politik.
Nedbringelse af udenlandsgælden.
Dette gælder specielt det forhold, at Landsstyret tilsyneladende er indstillet på at føre en forsvarlig økonomisk politik, hvilket kommer til udtryk ved Landsstyrets målsætning om fortsat at arbejde for en nedbringelse af udlandsgælden.
Fra enspriser til maksimalpriser.
Endvidere har vi fra Akulliit Patiiat tidligere fremsat forslag om ophævelse af ensprissystemet for at erstatte det med et maksimalprissystem. Dette er nu en del af landsstyrets målsætninger. Det er altid glædeligt at se, at ens arbejde og ideer deles af andre - selv om det ofter tager sin tid, før andre partier tør vedstå sig den nødvendige omstilling fra et væksthæmmende ensprissystem til en mere kostægte og vækstfremmende politik.
Skatter og afgifter
Vi har i Akullit Partiiat altid kæmpet for, at skatte og afgiftspresset ikke forøges. Vi noterer os derfor med tilfredshed, at Landsstyret er enige med os i dette synspunkt.
Den nye budgetprocedure for finanslovforslag 1997
Med hensyn til den indførte budgetprocedure i forbindelse finanslovforslaget ser vi frem til, at se resultatet af proceduren, som vi håber vil betyde, at vi i højere grad end hidtil end tidligere vil være i stand til at debattere forudsætningerne for finanslovforslaget end tidligere.
Hvad angår Landsstyrets påstand om, at rammerne for hjemmestyrets samlede udgifter er givet, med mindre der skabes en forøgelse af den samfundsmæssige indkomstdannelse vil vi fra Akulliit Partiiat´ s side pege på muligheden for at ændre vores samfunds og specielt det offentlige systems strukturer, således at omkostningerne bliver mindre, uden at serviceniveauet forringes.
Infrastrukturens konsekvenser for samfundet.
Det bedste eksempel herpå er vel nok ændringen af trafikstrukturen fra et to-strenget (baseret på skibe og fly) til et enstrenget system (baseret på fly). Denne omstilling, som alle tidligere analyser har indikeret vil give besparelser, er delvist afledt af Landstingets beslutninger om anlæggelse af syv lufthavne.
Vi følger i Akulliit Partiiat spændt på udviklingen i de nye gennemgangspriser - Tuukkaq-priserne- og hvilket effekt dette har på vores trafiksystem.
Vi tror i Akulliit Partiiat, at det vil være muligt at gennemføre effektiviseringer i f.eks. sundhedsvæsenet, når trafikstrukturen er blevet forbedret. Dette kan vi gøre ved f.eks. at udbygge Dronning Ingrids Hospital samtidig med oprettelsen af regionale sygehuse flere steder i Grønland og transportere patienter, som har et akut behandlingsbehov, som ikke kan klares lokalt, til det nærmeste regionale hospital.
Andre områder, som vil kunne få gavn af et forbedret trafiksystem er eksport af frisk fisk samt forsyningen af islægsområderne i vinterperioden.
Sagt med andre mener vi i Akulliit Partiiat, at i takt med udviklingen i infrastrukturen så er det nødvendigt, at vi skal være åbne for denne udvikling. Vi er overbeviste om, at der ligger mange muligheder og venter på at blive udnyttet, hvis vi ikke lader os hæmme af vanetænkning.
Kvalifikationsniveau.
Akulliit Partiiat mener, at uddannelsessektoren bør opprioriteres. Uddannelsen på alle niveauer i vort samfund kan og skal forbedres væsentligt, hvis vi skal kunne forøge det grønlandske engagement indenfor turisme og råstofudvinding - ja alle steder i vort samfund.
Specielt er dette vigtigt, når vi ved, at færre og færre i fremtiden skal forsørge flere og flere. Vi kan kun effektivisere og opretholde et uændret serviceniveau, hvis vi hæver uddannelsesniveauet hos vore unge.
Desuden mener vi i Akulliit Partiiat, at vi skal opprioritere holdningsbearbejdningen af vores ungdom. Det kriminalpræventive arbejde skal forøges og vi skal gøre det klart for vore unge, at kravene til dem er stigende. For at give dem en chance for at opfylde disse krav, vil det være nødvendigt at tilbyde en god uddannelse.
Fordelingen af drifts- og anlægsudgifter.
Redegørelse fremfører, at: "der i de senere år har været en tendens til øgede driftsudgifter på bekostning af anlægsudgifter,..". Denne tendens er farlig, fordi vi risikerer, at vi pludselig vil få et anlægs-efterslæb på grund af, at vi i dag udskyder anlægsudgifter. Vi mener i Akulliit Partiiat, at vi skal finde en fornuftig balance, således at vi ikke risikerer, at f.eks. boligmassen nedslides og pludselig skal renoveres for et stort beløb.
Råstofpolitik
Det er glædeligt, at der er en voksende efterforskningsaktivitet på efterforskningsområdet. Vi er i Akulliit Partiiat overbeviste om. at denne satsning på et eller andet tidspunkt vil resultere i en gevinst for det grønlandske samfund.
Turisme
Vi ser i Akulliit Partiiat frem til, at Landsstyret til efteråret fremlægger konkrete og mere velunderbyggede analyser af turismens samfundsøkonomiske effekt samt de dertil knyttede nødvendige investeringer.
Fiskeri
Vi er Akulliit Partiaat enige med Landsstyret i, at det er nødvendigt at tage hensyn til de forskellige fiskearters beståen på langt sigt. Derfor vil det være nødvendigt at undgå overfiskeri.
Med disse bemærkninger tager vi i Akulliit Partiiat Landsstyrets Økonomiske- politiske redegørelse til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til politisk-økonomisk redegørelse.
Ud over de allerede eksisterende driftsudgifter er der her i landet meget udgiftskrævende planer. Eksempelvis kan vi nævne, landingspladser til fastvingede fly ialt til over 1 milliard kr.
Endvidere er vores udlandsgæld af en betydelig størrelse og i redegørelsen er det anført, at udlandsgælden er vokset i løbet af 1955 og at det forventes, at den igen vokser i løbet af 1996.
Såfremt disse udgifter skal kunne betales kan man ikke komme uden om, at der ved forskellige tiltag skal skabe flere arbejdspladser her i landet, der vil kunne tilføre landet flere indtægter.
Derfor må vi for alvor arbejde på, at skabe flere indtægtmuligheder for at kunne stabilisere vort lands økonomi.
Det er meget vigtigt, at videreudvikle allerede eksisterende erhverv. Eksempelvis er det meget vigtigt, at forsøgsfiskeri og lignende på landsbasis bliver startet op. Dette finder Landsstyret også vigtigt.
Det er ikke betryggende, at udgifterne er stigende i en periode, hvor indkomsterne viser en nedgangstendens.
Ud over erhvervsmuligheder omkring fiskeriet, som turisme og olieudvindingspotentialer mener jeg fra Kandidatforbundet som meget vigtigt for, at kunne udvikle landets økonomi, at der for alvor arbejdes på for at få uddannet den hjemmehørende befolkning til disse erhverv. Denne indsats vil i høj grad være med til, at stabilesere landets økonomi.
I redegørelsen er det blandt andet anført, at eksporten af fiskeprodukter ikke har vist fremgang i 1994 og at selvom der ellers har været bedre forhåbninger for 1995, er der dog visse tvivlsspørgsmål. Derfor finder jeg det meget vigtigt fra Kandidatforbundet, at eftersom fiskeproduktionsmængden er faldende, må man arbejde mere på forældingen af disse produkter og ikke fortsat sende dem videre til færdigdrarbejdelse i udlandet.
I redegørelsen anføres det som et mål, at produkterne bliver færdiglavet som grydeklare. Selvom der med hensyn til videresalget i udlandet af fiskeprodukterne er behov for en fabriksvirksomhed mener jeg dog, at man må sætte et spørgsmålstegn ved, at Royal Greenland A/S i dag har 800 beskæftiget i Danmark, når arbejdspladserne er hårdt tiltrængte her i landet. Derfor er det med henblik på forarbejdelse af grydeklare produkter nødvendigt, at en del af disse arbejdspladser bliver overført til Grønland.
Den Danske Stat giver et bloktilskud på ca. 2,3 milliarder kr. årligt. Men til trods herfor siges det, at op til 75% af bloktilskudet vender tilbage til Danmark gennem vores indkøb af varer og mange andre ting, samt vi er nødsaget til, at hente arbejdskraft udefra.
Såfremt der skal rettes op dette forhold og såfremt de fleste af pengene skal cirkulere i arbejdet i grønland og såfremt der skal skabes flere arbejdspladser her i landet, kan vi ikke komme uden om en bedre udnyttelse af vort lands ressourcer og muligheder samt en bedre uddannelse og beskæftigelse af den hjemmehørende befolkning.
Der foregår idag en stor tilførsel af færdigvarer, såsom tøj og andre færdigpakkede varer, og denne handel pågår via KNI og andre butikker i meget stort omfang, selvom det ikke er nødvendigt, at importere visse varer som færdigpakker. Denne proces ville ellers kunne udføres her i landet. Eksempelvis kan melis og hugget sukker forskellige melvarer og mange andre ting der kan skabe beskæftigelse her i landet fremover kan indkøbes i store mængder, hvorefter vi selv sørger for indpakning her i landet, ligesom man gjorde det før i tiden.
Landsstyreformanden anførte blandt andet i redegørelsen, at det er vigtigt, at gøre beskæftigelsesskabelsen mere attraktiv for erhvervsdrivende og igangsættere.
Dette mål er meget glædeligt, fordi borgerne er dem der gennem deres skatter giver landskassen og kommunekasserne mange indtægter. Derfor mener jeg fra Kandidatforbundet, at man i størst mulig omfang bør søge, at inddrage befolkningen i landet i skabelsen af faste arbejdspladser.
Indtil nu har man ved etableringen af hjemmestyrets forskellige virksomheder først og fremmest anvendt midler fra landets egen kasse.
I disse år sker der store ændringer indenfor hjemmestyrets virksomheder ligesom der sker store ændringer ved omdannelser til aktieselskaber, eksempelvis Royal Greenland, KNI og Royal Arctic Line.
Gennem dannelser af disse er det fremtidige mål, at driften bliver forenklet og mindre omkostningskrævende. I disse omdannelser er det vigtigt, at befolkningen drages mere ind i disse foretagender.
Her i Grønland kræver målet om, at være dobbeltsproget i byerne megen tid og mange udgifter indenfor det politiske arbejde og indenfor arbejdet i det offentlige. Denne form for drift, der stadig er tiltagende her i landet bør der rettes op på. Landsstyret er glad for smidiggørelse af de forskellige samfundsopgaver mener jeg, at det er rimmeligt at ønske at Landsstyret søger at rette op på denne situation. Den nuværende administrationsform er ikke helt samstemmende med hjemmestyrets tankens ånd.
Endvidere vil det have til følge af besparelser i økonomien. Det er derfor ønskelig, at få at vide hvor mange penge der anvendes til denne driftsform.
Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Lars Emil Johansen, Landsstyreformand.
På vegne af Landsstyret glæder det mig, at man på mange områder er enige i den politisk-økonomisk redegørelse. Jeg mener, at når man skal sige det under et og uanset, hvor svært det er foe nogle , så er der økonomiske forbedringer i Grønland som er svære at overse.
Inflationen er lav, den er lavere end i Danmark. Det er først i 90´erne, at det er blevet sådan. I 80´erne var inflationen højere end i Danmark, men efter 1992 har vore initiativer bevirket, at fra 1992 er inflationen faldet, således at den er lidt over 1,5%.
Og arbejdsløsheden er faldende og BNP er stigende.
Og hvorfor skulle det så være nødvendigt, at skændes om, hvordan vi har det. Vi har det bedre end vi har haft det før. Inflationen er lav - arbejdsløsheden er nedadgående og BNP er opadgående.
Det vil sige, hvis vi så skal snakke om samfundets sundhed eller sygdomme, så er det 3 gode ellementer, at snakke om disse ting. Og derfor er det også nødvendigt, at bemærke, at vores importoverskud i forhold til eksportoverskud er nedadgående. Det er efterhånden resulteret i, at Grønland er blevet mere attraktivt at investere i. Vi har grund til, at glæde os over det.
Inuit Ataqatigiit´s ordfører har savnet nogen at glæde sig over også i forbindelse med punktet her. Han siger, der ikke er noget at glæde sig over, idet han påstår, at blot redegørelsen er en genfortælling af det der allerede er sket. Jeg skal blot henvise til mine bemærkninger lige før og blot gentage det jeg har nævnt før. Vi har før tiden ikke haft mulighed for at kunne sige, at inflationen er nedadgående, arbejdsløsheden er nedadgående og BNP er opadgående. Derfor skal jeg blot sige, at Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger heller ikke indeholder noget nyt.
Idet vi skal debatere politisk-økonomisk redegørelse, så kan jeg ikke i højere grad kommentere Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger, blot komme med nogen bemærkninger til de andre ordførere og henholde mig til de bemærkninger der er faldet til dagsordenspunktet.
Det forbavser mig positivt det Siumut´s ordfører Hr. Jonathan Motzfeldt var inde på, i debatten omkring økonomien.
Det bør i højere grad også debateres med ungdommens interesseorganisationer. Det siger jeg som en nyhed. Det er en glædelig nyhed, at man ikke blot inddrager ungdommens interesseorganisationer, men ungdommen som helhed, herunder uddannelsesstederne. Måske bør vi også inddrage de gymnasielle uddannelser mere, således at de får bedre mulighed for, at komme ind på sprogskole eller gennemføre handelsuddannelser.
Det ser ud til, at man i forbindelse med mineral-og olieefterforskningaktiviteter skal inddrage de nævnte grupper, fordi disse aktiviteter snart går igang. Det ser også ud til, at turismeudviklingen fortsætter. Derfor er det vigtigt, at vi har en ungdom der har kendskab til både turisme og handel.
Som Landsstyreformand vil jeg påtage mig den opgave, at kunne samles omkring ungdommen og jeg skal overfor Landstinget opfordre til, at man også får en dialog med ungdommen, så de ved, hvad de skal lære i skolerne.
Siumut´s ordfører efterlyste en prioritering af opgaver. Hvis vi fra Landsstyrets side ikke har fremlagt det på en mere gennemskuelig måde, så beklager jeg det, men efter min mening er det jo gennemskueligt nok.
Det er fiskeri, olie og turisme - den tredeling vi skal basere vores økonomiske udvikling på.
Det er de levende ressourcer, de ikke levende ressourcer og turismen, vi skal basere vores udvikling på. Jeg er også glad for på hjemmestyrets vegne dvs. på vegne af Landsstyret og Landstinget for tilkendegivelser vedr. denne målsætning.
mht. de store selskaber og de nettostyrede virksomheder udtaler Jonathan Motzfeldt, hvordan de skal drives. Man skal kunne skelne mellem handel og politisk aktivitet. Når vi skal drive handel, så skal det gå ud fra forretningsmæssige principper.
Med hensyn til balancering af socialeopgaver og den formåden man har, er det også en af de vigtigste ting. Men med hensyn til handelsvirksomhed, så kræver det også, at man holder udgifterne i ave og omkostningerne i ave og får mest mulig ud af det. Det er af stor vigtighed for os allesammen. Derfor er den store administration og den store politiske styring vigtige spørgsmål at beskæftige sig med. Det var Siumut´s ordfører også inde på og jeg håber, at vi også politisk kan gøre noget ved det. I den kommende tid skal de nettostyrede virksomheder, som hjemmestyret er medejer af holde generalforsamling her i den kommende måned og nogen af dem er allerede begyndt på det.
Vi kommer hele tiden tilbage til det som økonomiske vismænd hele tiden kommer ind på, nemlig ensprissystemet og at man skal have ens fragtpriser. Dette system bliver angrebet mange steder fra. Også fra Landsstyrets- og Landstingets side bliver der stillet spørgsmålstegn ved systemet.. Det bliver også angrebet fra Landstingets side. Med de vekslende økonomiske "vismænd" de elsker, at angribe det.
Men jeg vil blot nævne, at vi fra Landsstyrets side har vilje til, at vi undersøger en eventuel afskaffelse af ensprissystemet, men mener ikke, at vi kan lukke øjnene og sige, at vi afskaffer det. Spørgsmålet er, hvordan vi i stedet for det, kan lave en ny ordning. I erkendelse af, at Grønland har en spredt befolkning og vores vilje til at hjælpe hinanden, det kan de økonomiske vismænd ikke lave om på. Vi respekterer vores lands beskaffenhed og at vi prøver hele tiden at hjælpe hinanden, det kan økonomiske vismænd ikke lave om på, idet det er de forhold, vi nu en gang lever under. Der må vi sige, at det er korrekt, det Siumuts ordfører siger mht. den sociale og socialfordelingspolitikken og den fordeling, der er af goder. Det er Landstinget, der tager beslutning om dette. Den ligger ikke hos KNI, den ligger heller ikke hos Royal Greenland eller andre virksomheder. Den ligger hos os. Når vi siger dette, så skal vi også være klar over, at selve meningen med det, er, at hvis vi skal opnå den optimale drift hos de store virksomheder, så har vi ikke andre indtægtsmuligheder end lige netop skatteprovenuet, der kommer til at være højere, såfremt vi ophæver ensprissystemet. Men fra Landsstyrets side vil vi gerne opnå muligheder for en bedre økonomi for Grønland. Det er ikke nogen hellig ko, men det bør undersøges nøje således, at bygdebeboerne og dem, der bor i yderdistrikterne ikke får dårligere forhold at leve under. Jeg er glad for, at Siumuts ordfører også nævner de ting og lægger vægt på disse forhold, og at man heller ikke glemmer solidaritetsprincippet. Vi kan ikke blot fjerne det ved at tage en bestemmelse om det. Jeg er helt klar over, at kapitalforholdene bliver bedre, men så er jeg også overbevist om, at folks levevilkår bliver dårligere. Derfor må vi være påpasselige, fordi vi samtidigt skal forbedre økonomien, uden at folks økonomiske vilkår bliver forværret. Derfor må forskellige virksomheder, de økonomiske ”vismænd”, andre virksomheder i Grønland og gerne de politiske partier, allerede i indeværende år begynde at debatere. Der er mange ting, vi skal passe på, men jeg er overbevist om og er helt enig i Jonathan Motzfeldts bemærkninger om, at vi skal fremme økonomien. Men i den forbindelse skal det ikke koste solidaritetsprincippet. Idet vores initiativer, ikke skal ske på bekostning af en bestemt gruppe, skal vi også vende hver eneste krone, før vi bruger dem. Det er korrekt nok og det vil altid være korrekt. Uanset hvor mange penge, man har så er det aldrig uklogt at bruge pengene på en fornuftig måde. I dag har vi endnu større grund til at være meget påpasselig med anvendelsen af vores penge.
Til Atassuts ordfører, skal jeg sige, at det er glædeligt at Landsstyrekoalitionen viser så stor en enighed. Dt er vigtigt, at koalitionen ikke blot er enige om de politiske initiativer, men at man også er enige i baggrunden for deres stillingtagen.
Jeg har erfaringer med andre partier. Jeg har også prøvet at være det eneste parti i Landsstyret. Derfor er der med den baggrund aftale, som Landsstyrekoalitionen har, at man følger den aftale, man har indgået koalitionspartierne imellem.
Hvis jeg skal kommentere Inuit Ataqatigiits ordfører hr. Josef Motzfeldt endnu en gang, så skal jeg blot sige, at det er bare spild af tid, at prøve på, at fornægte realiteterne. Vi kan godt skændes om, hvor stor en procent arbejdsløsheden ligger på, men alle er enige om, at arbejdsløshedsprocenten er nedadgående. Spørgsmålet er bare om det er 4 %, 7 % eller 12 %, men vi kan overhovedet ikke drage i tvivl om, at arbejdsløshedsprocenten er nedadgående. Men der er to måder, at registrere arbejdsløsheden på, nemlig de berørte ledige og de arbejdsløse medio en måned. Det er de to opgørelsesformer, man snakker om. Efter de to opgørelsesformer, skal det nævnes, at uanset, hvilken beregningsform, man anvender, så er arbejdsløshedsantallet nedadgående. I den politiske-økonomiske redegørelse, kan man godt være lidt i tvivl om procenttallet, men når man undersøger arbejdsløshedsprocenten medio, så har der været stor nedgang i løbet af 1994. Uanset, hvilken metode, man bruger og uanset, hvor nøje, man undersøger tallene, så bør vi alle sammen være glade for, at arbejdsløsheden er nedadgående og vi må også sige, at arbejdet adler. Det er ikke Landsstyrets og Landstingets, men det er befolkningens ære.
Med hensyn til naturturisme, kan vi ikke skændes om det. Selve realiseringen af det, er gået igang og under bygdekonferencen i august måned i Qaqortoq. Der var man inde på, at selve økologi-turismen også skal bruges i bygderne hvor man også åbner vejen for sprogindlæring, for at kunne arbejde indenfor turismen.
Til Akulliit Partiaats ordfører, kan jeg erfare, at Akulliit Partiiat er enig i Landsstyrekoalitionen eller at Landsstyrekoalitionen er enig med Bjarne Kreutzmann. Det går ud på ét. Bjarne Kreutmanns måde at tilkendegive sin enighed på, er bare lidt anderledes. Men med hensyn til maksimalpriserne til erstatning for enspriserne, er der sikkert flere, der gerne vil være faddere til den tanke, men jeg ved ikke om det er noget man kan være stolt over. De økonomiske vismænd peger også på maksimumpriser. Men det er ikke nogen nyhed indefor det politiske liv, idet det kan være en mærkelig ting at skulle være fadder til en ide. Men noget vi er enige i og Akulliit Partiiat også er enige i, at det er på tide at vurdere ensprissystemet. Så kan den, der har lyst til det, skændtes om hvem, der er fadder til det. Men jeg tror nok, at der er en lille forskel med hensyn til Akulliit Partiiats ordfører og os. Hverken Siumuts ordfører eller os fra Landsstyret, vil give hvad som helst, for at afskaffe ensprissysemet. Jeg tror ikke, at vi overhovedet får nytte af, at kapitalen bliver bedre stillet og folk får det dårligere. Eller at Nuuk borgerne får det bedre, medens andre har det dårligt. En del af vores kultur er, at vi har solidaritetsprincippet og det er i den ånd, vi skal tilrettelægge den økonomiske politik, også fremover. Man bør undersøge, hvordan vi kan gøre tingene bedre, uden at vi indtager en konservativ holdning.
Kandidatforbundet havde et interessant emne i sine bemærkninger, det er det sproglige. Landsstyrekoalitionen var inde på og ønsker, at vi til efteråret kommer med et forslag, der hedder; lov om brugen af det grønlandske sprog.
I dag har vi nogle retningslinier, som har baggrund i forskellige love. I hjemmestyrelovens § 9, så er der et passus, om brugen af det grønlandske sprog og i forbrugervalgenes lov, står der også et passus om sprog. Men kravet om, at det grønlandske sprog skal bruges her i Grønland, står meget uklart og derfor er vi igang med at forberede et lovforslag om brugen af det grønlandske sprog. Vi skal bane vejen for, at man agter det grønlandske sprog og bruger det. Uanset hvilket land, man rejser til og driver noget i det andet land, så bliver man nødt til at bruge det andet lands sprog. Jeg håber, man gør det dobbelte sprogbrug mindre, og jeg er glad for, at jeg lige har kunnet komme ind på det.
Med disse bemærkninger, skal jeg takke for den store interesse for redegørelsen, hvor man stort set er enige i selve redegørelsen og således vores grundlag for budgetudarbejdelsen for næste år. Det takker jeg for.
Knud Sørensen, mødeleder:
Og således er punkt 15; Politisk-økonomisk redegørelse færdigdebateret og vi går over til dagsordens punkt 16; Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat, det er 3. behandling.
Og det er Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender; Daniel Skifte, der skal forelægge.
Punktet sluttet.