Dagsordenens punkt 29-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 29-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Dagsordenens punkt 29.

Betænkning afgivet af fredningsudvalget:

Jonathan Motzfeldt(Udvalgets formand).

Jeg skal her fremkomme med betænkning fra Landstingets Fredningsudvalg.

Fredningsudvalget har følgende medlemmer:

Niels Mátâq, Siumut

Siverth K. Heilmann, Atassut

Naimangitsoq Petersen, Atassut

Malînánnguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit og

Jonathan Motzfeldt, Siumut, som er formand for udvalget.

Fredningsudvalget har holdt møder den 24. maj og 7. juni 1995. Fredningsudvalget var fuldtalligt ved begge møder.

Fredningsudvalget har behandlet to punkter fremsat af landstingsmedlem Siverth K. Heilmann.

Derudover er Fredningsudvalget blevet forelagt resultaterne af rensdyrtællingen foretaget af Grønlands Naturinstitut i april 1995, og Landsstyrets beslutning om en begrænset kvotejagt på sammenlagt 2.000 rensdyr i 1995.

Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann har stillet forslag om, at fredningsudvalget drøfter mulighederne for en ophævelse af forbud mod rensdyrjagt, og at fredningsudvalget fremkommer med sin klare indstilling til Landstinget og Landsstyret.

Fredningsudvalget er i den forbindelse blevet forelagt Grønlands Naturinstitut´s foreløbige rapport over rensdyrtællingen foretaget i april 1995.

Udvalget konstatere, at det fald, der blev set fra 1990 til 1993, nu er vendt til en fremgang, og at bestanden er fortsat stigende. Udvalget konstaterer endvidere, at der på baggrund af de samtidige tællinger af årskalve maksimalt kan skydes 2.282 rensdyr i 1995, hvis bestanden skal bibeholde sin vurderede størrelse på 18.500 vildrener i april 1995.

Fredningsudvalget kan på den baggrund tilslutte sig Landsstyrets beslutning om, at der gives tilladelse til en begrænset jagt på 2.000 rensdyr i 1995 under nærmere fastsatte vilkår, idet Fredningsudvalget kun forholder sig til de fredningsmæssige forhold.

På baggrund af rapporten fra Grønlands Naturinstitut så indstiller Fredningsudvalget at:

- En jagtlig udnyttelse følges således, at der skaffes viden om jagtudbyttets arealmæssige fordeling samt alders- og kønssammensætning i bestandene.

- Det undersøges, hvad der er årsag til den naturlige dødelighed, og om denne er større end forventet. Herunder ønsker udvalget også betydningen af de indførte hud- og svælgbremser belyst.

- Der skaffes mere viden om bestandsafgrænsninger på alle årstider.

- Der skaffes viden om vegetationsforhold og rensdyrenes udnyttelse af vegetationen året igennem.

- Der skaffes viden om forholdet mellem vildrener og tamrener.

- Der arbejdes med forbedring af metodikken ved flytælling af rensdyr.

- Flytællingerne af rensdyr gentages om f.eks. 3 eller 4 år, for at få et sammenligningsgrundlag med situationen i dag, og for at få et materiale, der kan give en uafhængig vurdering af arbejdet udført i den mellemliggende periode.

Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann har stillet forslag om en generel drøftelse af jagtbetjentordningen - herunder en drøftelse af, hvorvidt det er nødvendigt med en jagtbetjentordning, samt forslag om ansættelse af flere jagtbetjente og forbedring af de økonomiske midler således, at spørgsmålet om finansieringsmetode kan tages op i forbindelse med behandlingen af finansloven til efteråret.

Fredningsudvalget har drøftet forslaget og indstiller, at forsøgsordningen skal fortsætte indtil videre, og det påbegyndte arbejde fortsættes således, at spørgsmål om udvidelse, uddannelse og finansiering kan færdigbehandles på efterårssamlingen på baggrund af en redegørelse fra Landsstyret.

Udvalget drøftede endvidere kort problemerne omkring anvendelse af snescootere, biler og lignende i naturen.

I den forbindelse kan der særligt peges på problemerne i Kangerslussuaq, hvor det store vejnet og turismeinteresserne på mange måder taler for at friholde dette område for jagt. Med hensyn til snescooterproblematikken er det udvalgets opfattelse, at det af hensyn til beskyttelsen af vore levende ressourcer er nødvendigt med et lovgivningsinitiativ, der muliggør en effektiv regulering af snescootertrafikken i den grønlandske natur.

Med disse bemærkninger overlades betænkningen til stillingtagen i Landstinget.

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug:

Jeg skal komme med en besvarelse omkring jagtbetjentområdet, og Marianne Jensen kommer med en besvarelse omkring rensdyrjagten.

På landsstyret vegne skal jeg kommenterer fredningsudvalget indstillingen til landstingsmedlem Siverth K. Heilmanns forslag om en drøftelse af jagtbetjentordningen herunder en drøftelse af, hvorvidt det er nødvendigt med en jagtbetjentordning samt forslag om ansættelse af flere betjente og forbedring af økonomiske midler således, at spørgsmålet om finanscieringsmetoden kan tages op i forbindelse med behandlingen af finansloven til efteråret.

Landsstyret er enig med fredningsudvalget i, at man fortsætter forsøgsordningen i indeværende år, og at vi samtidig sørger for, at der bliver udarbejdet en forelæggelse for Landstinget til efterårssamlingen, som vil indeholde forslag om en udbygning af ordningen så den bliver landsdækkende.

Forelæggelsen vil redegøre for de behov, som en sådan udvidelse vil kræve både i forhold til bemanding, uddannelse, udstyr og finansiering, herunder vil man lægge op til drøftelse af, hvorvidt omkostninger forbundet med ordningen skal afholdes af hjemmestyret alene eller delvis af kommunerne.

Vi er fra Landsstyret naturligvis indstillet på, at indgå i en dialog med de kommunerne, hvor der i dag er en forsøgsordning og i hvis områder, der vil skulle være rensdyrjagt til sommer, så kontrollen i forbindelse dermed kan gøres så hensigtsmæssig og effektiv, som muligt.

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for sundhed, miljø og forskning:

På Landsstyrets vegne skal jeg udtrykke min tilfredshed med, at fredningsudvalget kan tilslutte sig Landsstyret beslutning om at åbne for en begrænset og kontrolleret jagt på rensdyr i 1995.

Rensdyrene har været fredet siden august 1993, idet der dengang blev konstateret et fald i bestandens størrelse på omkring 50% fra 1990 til 1993.

På baggrund af årlige tællinger af bestanden siden 1993 har det vist sig, at den nedgang, der blev konstateret fra 1990 til 1993, nu er vendt til fremgang, og bestanden er nu i fortsat vækst.

Betydningen af den 2-årige fredning er dermed godt dokumenteret. Ud fra ønsket om at sikre en fortsat bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer er nettotilvæksten i rensdyrbestanden bestemt ved en direkte tællinger af årskalve, og ud fra disse tællinger er nettotilvæksten beregnet til 2.286 dyr i 1995. Dette antal dyr kan enten udnyttes til jagt eller lægges til bestanden.

Det er på den baggrund glædeligt, at konstatere at fredningsudvalget støtter landsstyrets beslutning om, at der i 1995 gives en begrænset kvote på 2.000 rensdyr i overensstemmelser med principperne for en bæredygtig udnyttelse af et videnskabeligt grundlagt.

Landsstyret konstaterer også med tilfredshed, at udvalget i sin betænkning indstiller, at de igangværende undersøgelser omkring rensdyr skal fortsættes og udbygges, ligesom Landsstyre har noteret sig forslagene og andre initiativer til beskyttelse af vores natur.

Landsstyret er fuldt overbevist om, at den fredning af rensdyr, der har været de senest 2 år, har gjort ondt på det grønlandske samfund, der er ikke tvivl om, at fangst af rensdyr især tidligere udgjorde et kærkommen tilskud til kosten i de mange fangerfamilier.

Ligeså sikkert er det, at rensdyrjagt for en stor del af den grønlandske befolkning er synonym med vores særlige kultur.

Begge forhold har været tungtvejende i overvejelserne omkring genåbning af jagtenm, og Landsstyret beslutning skal derfor også ses i denne sammenhæng.

Det er vigtigt for os, at bevare rensdyrene for vores efterkom-mere, og i denne sag har vi således søgt at efterlive såvel befolkningens ønsker om jagt som principperne om en bæredygtigt udnyttelese. Med genåbningen af jagten foreløbigt et år er der skabt mulighed for et begrænset og kontrolleret jagt der skal følges nøje. Vort mål må være, at bestanden fortsat skal vokse således, at der blever mulighed for, at flere og flere kan få lejlighed til at gå på jagt. Vi må imidlertidigt være klar over, ved at åbne for jagten i år vil bestanden vokse langsommere end hvis vi havde valgt at opretholde fredningen. Det er derfor landstyrets opfattelse, at der allerede i 1996 bør foretages en optælling af rensdyrbestanden for der ved at kontrollere, at bestanden som minimum er stabil, viser det sig, at bestanden igen falder i antal må vi ikke tøve med at tage konsekvenserne, her der er. Det skylder vi vort børn og børne-børn.

Lars Karl Jensen (S)

Til Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann´s forslag om genopta-gelse af rensdyrjagt og Fredningudvalgets betænkning herom skal vi fra Siumut i alt korthed komme knytte følgende bemærkninger.

Lige siden forbudet mod jagt efter disse firbenede dyr blev indført som følge af bestandens stadige nedgang, er der brugt overflod af ord for og imod forbudet fra alle sider. Alle rens-dyrinteresserede her i landet og dyrebiologerne har udtalt sig om sagen.

Men den standene debat har hidtil ikke givet os begrundelser for total frigivelse af rensdyrjagten.

Fra Siumut er vi naturligvis glade for, at der iår kan nedlæg-ges 2000 dyr. Denne jagtmulighed bygger på grundige under-søgelser, ikke alene vedrørende bestanden størrelse, men også vedrørende lokalisering af rensdyrområderne, foragerings-mulighederne, dyrenes sygdomme m.v..

Dette arbejde, som nu varetages af Naturinstituttet, har Siu-mut´s fulde støtte, og vi støtter kraftigt, at dette arbejde videreføres.

For os er det afgørende, at rensdyrbestanden ikke udryddes, men derimod bliver større fremover til gavn for de kommende geneta-tioner gennem nøje overvågning.

Vi har i Siumut en klar forståelse for, at rensdyrjagt ikke længere kan drives som et erhverv, men kun kan udøves som be-grænset supplement til den øvrige jagt.

Man vil gennem forhandlinger med bl.a. KNAPK finde frem til principper på hvorledes kvotenaf rensdyr, der må nedlægges,kan fordeles. I den forbindelse kan man ikke komme udenom at samar-bejde med kommuner, hvor der er bestande af rensdyr, ikke mindst med hensyn til kontrollen af jagten.

Vi har ikke tradition for i vort land, og vi ønsker det eller ikke, at landområder erhverves som privat ejendom ved køb, hvor fangstrettigheder på fisk og dyr indgår i sådanne erhvervelser.

Vi har alle ret til at benytte hele vort land, og de levende ressoucer og de mineralske råstoffer er vores fælles ejendom, og dermed har vi et fælles ansvar hvordan vi skal udnytte dem.

En kontinuerlig undersøgelse af de levende ressoucer - til lands og til havs - skermed henblik på en bæredygtigt udnyttel-se af ressoucerne. En overdreven udnyttelse supplerer vort øko-nomi positivt, og vi er nået til et punkt, at vi med rette kan sige, at vi længere ikke kan regne med dette. Vi har et ansvar for omsorgen for naturen, og vi kan ikke efterlade naturen til de næste generationer, med bestande med arter, der er truede af udryddelse.

Vi lever og bor i et land, hvor de kolde vintre er lange, og hvor en af de største glæder er sommeren, hvor vi i en skøn natur samler kræfter til det kommende efetrår.

I den forbindelse er familier, der bor i regioner med rensdyr-bestande priviligeret ved og har stor glæde af at nedlægge, ja endog bare et rensdyr om året. Livet får en ekstra deminsion, af social og kulturel art.

Landstyret har idag fået bemyndigelse til at forhandle om, under hvilke vilkår rensdyrjagten skal drives, og i denne for-bindelse må man inddrage fredningudvalget.

Fra Siumut har vi intet at indvende imod, at der kan nedlægges 2000 dyr mod betaling og i en bestemt periode. Naturligvis tæl-ler vi borgere, som ikke har mulighed for at drive rensdyrjagt mod betaling. Disse grupper må vi også tænke på, og der må tages initiativer desangående i samarbejde med kommunerne.

Vi anbefaler, at indtægter fra den omtalte jagt tilfalder mil-jøfonden eller anvendes til andre miljøbevarende foranstaltnin-ger. Gennem en sådan fremgangsmåde kan vi forsøge at komme i forståelse med miljø/naturfredningskredse såvel i vort land som i udlandet med henblik på en afbalanceret udnyttelse af de levende ressorcer.

Når fredningsspørgsmål drøftes her i salen, har vi fra Atassut altid sagt, at udnyttelse af både hav og land pattedyr skal ske ud fra bevaringsprincippet. Da det er vigtigt, at huske på, at vore efterkommereogså skal udnytte de samme ressourcer. Rensdyrbestanden er i dag blevet så lille, at der ikke længere basis for økonomisk udnyttelse, hvorfor Atassut er enig med Landsstyret om, at der kan fanges 2000 dyr og skal i den forbindelse kræve, at kun personer med jagtbevis kan deltage i jagten. Eftersom vi har givet udtryk for, at der ikke længere er økonomi i rensdyrjagt, skal vi forslå til overvejelse i om man forbindelse med genåbningen kan indføre betaling for hvert dyr og at dette indføres efter samråd med KNAPK og at penge skal tilfalde miljøfonden til brug for fortsat kontrol med rensdyrbestanden. Med hensyn til Siverth K. Heilmann´s forslag omkring jagtbetjentordningen har været behandlet med interresse her i salen, bl.a. i 1994 med hensyn til diskussion af ørred-elverne i hele Grønland, og omkring kontrol af fredede land og havpattedyr så mener at der er behov for en stramning af jagt-betjentordningen med hensyn til fremtiden for det kan ikke und-væres i fremtiden. Fra Atassut ønsker, at... vi er tilfreds med udvalgsinstillinger, men debaterer til efterårsamlingen fra Atassut med disse bemærkninger tager vi fredningsudvalginter-ressen til betænkning til efterretning.

Maliinannguaq M. Mølgaard (I.A)

Som vi ved har rensdyrene været fredede de sidste 2 år, med henblik på at bevare betsanden. Dette har klart medført at bestanden er vokset.

Rensdyrfangst har kørt i mange år, og man kan ennda sige at det for nogen mennesker vedkommende er blevet en uundværlig del af livet. Man går i en storslået fredelig natur, hvor man også bruger mange kræfter. Det kan endda siges at mennesket kommer ud for en slags udholdenhedsprøve. Rensdyrjægerne har vokset år for år, hvorefter rensdyrbestanden er blevet mindre og mindre.

Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann hat 2 forslag. Den ene er at fredningen af rensdyr skal ophæves, og den anden er angående jagtbetjente. Efter at have kigget på resultaterne af Grønlandsnaturinstituts tællinger, er vi enige med landstyret om at tillade jagt på 2000 rensdyr for i år. Grunden er at dette ikke kan ses som en trussel for bestanden.

Men dette må så medføre klare retningslinier. Det skal bestemmes hvor og hvormange rensdyr der må nedlægges, for at der i bestemte områder ikke sker rovfangst.

Undersøgelserne viser endvidere at der i den nordlige del er obseveret samlede døde rensdyr. Dertil vides ikke om de er døde af sygdom eller sult. Derfor er det enormt vigtigt at vide hvad de er døde af.

Jagtbetjentordningen skal styrkes, ikke kun på steder med rensdyr, men også i forskellige kommuner. Dertil kan det også tænkes at jagtbetjente ikke kun bruges til jagt men også til naturovervågning. Det er nemlig ikke sjældent at man ser affald i naturen nutildags, hvor så betjente kunne have pligt til at oplyse kommunene om hvor der er forurening.

Rensdyrene skal være fredede i perioder der ikke er fangst, derfor skal forstyrelser fra biler og ikke mindst snescotere ophøre.

Der er i de seneste år sket en ukontrolleret import af mange snescotere, til skade for dyrene og naturen. I de steder hvor der er is om vinteren er de til gene for fangerne og i rensdyr-områderne, og ikke mindstforurening i naturen hvad angår fjeldørredsteder. Derfor er det tvingende nødvendigt at lave nogen klare retningslinier for brug af snescotere samt at lave en nummerpladeordning.

Nu kommer man jo til at fange mange rensdyr, hvad så med deres skind? Rensdyrskind kan bruges til mange ting. Vi ved jo at vore naboer fra Canada og og Samerne gør god brug af afhåret rensdyrskind.

Det er derfor nødvendigt at gøre noget for at udnytte dette. Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit at man også vil se på det i forbindelse med nyvurdering af skindsystuerne. Som vi ved er der ikke indførelsesforbud som det er med sælskindene.

Med disse ord erklærer vi os enige med landstyret og frednings-udvalget med deres fremlæggelser.

Karl Lyberth (A.P)

Akulliit Partiat støtter fuldtud frediningudvalget´s forslag om mulighederne for at ophæve forbudet mod rensdyrjagt. Udvalget foreslår i lighed med landstyret at der i 1995 gives tilladel-se til nedskydning af 2000 rensdyr. Vi vil fra Akulliit Partiat indtrængende indstille overfor landstingets medlemmer om godkendelse af, at der må nedlægges 200 flere rensdyr til i alt 2200 især af hensyn til de mange familier som gerne vil på rensdyrjagt. Og da der i følge det givne oplysninger, kan skydes op til 2282 dyr i år, vi vil envidere foreslå at land-styret i lighed med tildelingen af moskusoksekvoter tildeler rensdyrkvoter kommunevis. Og at man vil tildele af kvoter selvfølgelig også medtager hvor man kan jage. Til slut vil vi fra Akulliit Partiat selv om vi fuldt ud støtter fangerne indstille at fritidsjægerne tages med under tildelingen, da mange af dem er vokset op med rensdyrjagt. Vi vil med det samme udtrykke vores støtte til Hr. Landstingsmedlem Siverth K. Heil-mann forslag vedrørende jagtbetjentordning men vi vil ikke komme med yderligere bemærkninger til dette emne da vi til efterårssamlingen under drøftelse af finansloven tager emnet med hensyn til jagtbetjentordningen igen. Med disse bemærk-ninger går vi ind for ophævelse af forbud mod rensdyrjagt uden at bruge alt for mange ord, fordi der blev udtalt mange ord i forvejen.

Anthon Fredericksen (K)

Kandidatforbundet støtter udvalgets indstilling om, at der i 1995 må være en begrænset rensdyrjagt tilladt og vil anbefale, at der må nedlægges 2200 dyr, men jeg savner flere spørgsmål, som ikke er nævnt i udvalgets betænkning f.eks. disse:

Har man taget stilling til, i hvilke rensdyrrevirer på kysten må jagt fra hele kysten ikke være tilladt?

Såfremt der er begrænset jagt pr. jæger, hvem må så jage?

Hvor mange vildrener har man optalt ved sidste rensdyrstælling?

Hvordan ser udvalget på rensdyrjagt om vinteren?

Der er ikke stillet forslag om, hvor mange rensdyr der må ned-lægges pr. jæger indstiller udvalget?

Fra Kandidatforbundet skal jeg klart udtale, at hjemmehørende grønlændere med erhvervsjagt- og bierhvervsbevis skal have ret til jagten. Og det er ikke på tide at genoverveje, om tilkaldte skal have rensdyrjagttilladelse? Til eksempel kan det jo anfø-res, at vi ikke har tilladelse til jagt, når vi opholder os i Danmark eller i andre lande.

Jeg vil henstille, at jagtbetjentordningen indføres og organi-seres snart og på lige vilkårover hele landet da det er nødven-digt, at de mange landstingslove og forordninger overvåges til overholdelse. Vi kan i dag allerede se, at politiet kommunerne alene kan overkomme dette arbejde, og derfor støtter jeg det stillede forslag fuldt ud.

Jonathan Motzfeldt (Udv.form.)

Den undersøgelse er vi tilfred med fra fredningsudvalget side, jeg mener, at det først nu, at landsstyret har fået så gode oplysninger til sit videre arbejde i forbindelse med undersøgelsen, man har i undersøgelsen undersøgt hvor rensdyrene opholder sig i forskellige højdeniveau, og man kan måske også se hvor hunrensdyr med kalve ellers opholder sig henne og således kan vi også se på baggrund af vor vegetation især forfinder sig, det er sådan noget der skal undersøges. Hvis de har fået noget sygdomme de må også findes ud af hvor de eventuelt har fået sygdommen fra. Derfor skal landsstyret forhandle også selv udnytte det muligheder der blev nævnt fra partierne hvem der ikke skal deltage og hvem der deltage i rensdyrjagten det er vi ikke kommet til endnu i udvalget, vi har kun taget beslutning om, at skal fredningen forsatte eller skal den stoppes? Og det er så den indstilling vi sammen med landsstyret har taget, at man kan fange omkring 2000 rensdyr. Og hvem der skal og hvor de skal fanges de må med i forhandling at da man kom ind i andre emner så må man også medtage og udbredelsen tamrener, hvor mange der er og hvor de er henne det må medtages om man kan have en arrangeret jagt på disse tamre-ner det må nok også siges. Måske eventuelt samarbejde med Nuuk kommune, det er vi ikke kommet ind på disse, men nu kan man vist ikke komme udenom når man snakker om rensdyr. Men til slut, så vil jeg lige udtale, at uanset hvilken ordning vi bliver enige om med hensyn til jagtbetjentordningen skal ses som et, og hvis man skal have noget betaling for at skyde det om 5.2 min? alt disse overvejelser må vi tale åben om, og få det vurderet fordi der er ikke nogen her i landstingmedlemmerne som rejser sig op på bagdørene. Om at vi selv er med til finansering af passe på naturen og passe på rensdyr og at man kan betale for at nedlægge et dyr om måske som Maliinannguaq udtalte ligesom alle andre partier nævnte at vi også er ved at med i vores kultur vi ser lyst frem til at tage hen til fjorden og fange noget uanset om vi betaler lidt noget, måske kan vi vist samles om pengene i fællesskab. Det er også fællesskab om man kan gøre det, derfor med hensyn til forhandlingerne omkring mulighederne for indførsel af betaling og uden at være for bange for den eller lignende. Den kan måske eventuelt overvejes som noget der kan udnyttes.

Marianne Jensen

Anthon Frederiksen fremsatte flere spørgsmål det er netop, sådanne spørgsmål som skal indholde i det man der som landssty-ret for i forbindelse med forhandlingerne, således at disse ting kan drøftes mellem KNAPK og KANUKOKA i forbindelse med de forhandlinger der vil pågå. Anthon Fredericksen satte spurgte om hvor mange rensdyr der er ved sidste rensdyrtælling, og man er ikke helt sikker på om der 14000 også op til 23000. Men jeg kan oplyse, at der redegørelsen omkring optællelsen vil blive opdelt til samtlige Landstingsmedlemmer således, at man via den vej kan få de oplysninger. Jeg bemærker, at Siumut, Atassut går ind for spørgsmålet eller bleve taget op omkring spørgsmålet om nedlæggelse af dyr mod betaling, i disse år hvor rensdyrjagten ikke kan bruges som hovederhverv, det må vi erkende, og at vores mulighed for at kunne supplere vores proviant med rensdyrkød som er nedlagt ved vores egne jagte må vi efter-hånden prioritere, og efterhånden må vi gå mere over til, at man kan nedlægge rensdyr mod betaling. Ved denne mulighed for at indføre betaling for at nedlægge en rensdyr, må indgå i udvalgets viderearbejde i forbindelse med forhandlingerne med KNAPK og KANUKOKA. Og afslutning vil jeg bemærke, at vi i Landsstyret har haft meget stort forebehold og har brugt langt tid til drøfte dette spørgsmål. Landsstyret lægges vægt på be-varelse af rensdyrbestanden og vi håber meget, at sådan en begrænset jagt og beslutning herom ikke vil medføre, at man igen truer bestanden af rensdyrene. Tak.

Paaviaraq Heilmann

Først med hensyn til den der vil betale noget, der vil jeg lige skuffe dem, idet landstinget selv indstiller, landsting er et navn der i landstingsloven nr. 11 af 4/11-1995 nr. 10, det er vedrørende jagt og fangst, og landstingsloven nr.11 af 1993 i henhold til paragraph 2 står der indskrevet, at jagt mod betaling ikke er muligt, også såfrem vi vil betale noget, og hvis i ikke vil gøre noget ekstraordinært nu, så kan det først ske til næste år ved en lovændring. Og jeg skal også erindre om, især over for Akulliit Partiat og Kandidatforbundet, at nu står det henhold til lov nr.12 af 22/11-1984 skal tage beslutning om der skal indføres jagt eller ej og hvor mange dyr der kan nedlægges. Derfor må jeg så til næste gang lige huske, at hvis i vil ændre på den, så er i også nødt til at ændre på loven, det der blev nævnt fra Atassut. Jeg skal lige komme med nogen besvarelser, der forstår jeg, at man enig med nedlæggelse af 2000 dyr, men jeg skal udtale, at det er landsstyre der skal fastsætte antallet og Atassut er også enig i en bæredygtigt udnyttelse og at der ikke længere er basis for en økonomisk udnyttelse ved rensdyrjagt. Jeg har også forstået, at kun personer med jagtbevis kan deltage i rensdyrjagten. Og det er så det ønske fra Atassut. Og at man i forbindelse med kvote tildeling og dette sker i samråd med KNAPK, det samme mener Siumut at der laves en jagtordning i samarbejde med KNAPK og derudover så er jeg også enig med fredningsudvalget, at man også indrager KANUKOKA. Og landsstyreområdet for miljø. I.A. forstod jeg også, at de går ind for, at man kan nedlægge 2000 rensdyr og at man ønsker jagtbetjentordning af samtlige partier og især på rensdyrrevierområderne, især ved Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk, der er der jagtbetjentordning således, at ved nedlæg-gelse af disse 2000 rensdyr samt har man allerede jagtbetjente til at kontrollere jagten. Og hvis muligt hvis der er behov, så kan man eventuelt få suppleret disse jagtbetjente. Men med hensyn til jagt, så kan man eventuelt også bruge tiden som et begrænsning, i restriksionerne med hensyn til brugen af snescoter især i Kangerlussuaq, det skal jeg være 17.4 min? om hvordan udnyttelsen er og hvordan kørslen er og lave nogen begrænsninger. Med hensyn til rensdyrskind og udnyttelse af disse, og ønsket fra I.A og der sker en undersøgelse til dette kan jeg sige, at jeg vidende om at KNAPK og Grønlandsgarveriet har lavet en aftale om af indhandling med faste priser for hvert enkelt skind i forløbig det.

Sivert K. Heilmann (A)

Jeg glad for som forslagstiller, at mit forslag af ophævelse af forbud mod rensdyrjagt så går samtlige Landstingsmedlemmer af samtlige partier ind i princippet, om at turde tage en bestlutning af der kunne jages rensdyr igen. Det er helt sikkert med hensyn til fangerne, så er det det punkt man ser med spænding på det er hvordan landstinget vil tage en beslutning omkring rensdyrjagt. Og derfor er jeg meget glad over den klare beslutning. I mit forslag har jeg ikke nævnt muligheden for betaling, men jeg har lagt vægt på, at fredningudvalget, at jeg kan komme noget indstillinger til fredningudvalget til og landtinget og noget man kan ingå dialog med, jeg mener, at det er mange ord og andet man kunne frem-komme med og hvis vi skal meget stor debat på baggrund af følelser, omkring via arbejdet det uafklarede punkter omkring hvor mange kvoter man kan fange. Det må løses i den arbejdsgruppe der skal nedlægges, og jeg mener, at de forskellige partier vurderinger det er også nogen der har nogen klare medlinger om og nogen der har lidt større eller mindre forbehold. Et af det klare ting der skal være, det er hvordan jagten skal tilrettelægges, om det skal være erhvervsfangere eller fritidsjægere og her skal det være direktotaret for fangst og KANUKOKA og alle andre skal tages stærk med på røg i forhandlingerne. Der er mange problemer forbundet med både sommer og vinterjagt moskusokser især i Maniitsoq kommune, og jeg er i tvivl om, at disse mange problemer vil dukke op i og med, at man åbner for rensdyrjagten, for ligesom mit såvel den mit forslag nok komme til kommuner der har rensdyr, men vi har erfaringerne og derfor kan vi ikke gøre så alle andre ønsker det og vi må nok så lave en forhandling der skal være til alles tilfredshed, også lave en ordning omkring kvotetildeling. Med hensyn til jagtbeviser, det er, jeg ved at det er meget klart registerede og disse må direktoratet og kommunerne være årvåg-ne over. Jeg er også glad over, at vedrørende jagtbetjentord-ningen, at den skal have tilsyn med det love og forordninger der blever udarbejdet af Landstinget og kommunerne, så må jagtbetjenterne også følge med i disse derfor har jeg fundet det oplagt, at med hensyn til finanseringen af jagtbetjentord-ningen, at vi selv efterårsamlingen, at til næste år der vi jo skal vende tilbage til dette punkt, at der ydes midler nok og med håb om det nævner jeg lige dette punkt. Og der blev sagt noget, at man ikke rigtigt kan forstå f.eks. fra I.A og for at undgå misforståelse så jeg skal jeg sige, at vi i fredningsud-valget mere eller mindre ikke har diskuterret snescoterkørsel og andet kørsel der er blevet nævnt foregår i Kangerlussuaq. Selvfølgelig kan man ikke gå for sommerjagt ved at bruge sne-scotere i sommerpeioden det kender i Kangerlussuaq og i rensdyrområderne er der klare regler for, at motoreserede køretøjer uanset hvad det er for nogen, må ikke benyttes. Men i vinterperioden dem kender vi i forbindelse med moskusokse-jagten. Ved en dispentation kan man snescotere ved jagt i Kangerlussuaq, og det det vist despensation til. Også kræver Sisimiut borgere på Moskusoksejagt ved at bruge hundeslæder helt ned til Maniitsoq kommune helt ind i bunden af Kangerkussuaq. Vi ved tidligere hvordan hundeslædejagten har foregået, men da man klart nævnte snescoterer i Kangerlussuaq kom jeg lige med sådan en præcicering og håber, at vi ikke videre såvidt muligt skal have afklaret alle disse her ting.

Jeg siger tak for deres tilslutning og jeg håber i kan være nogen der kan forhale behandlingen af dette punkt. Tak. Og der burde ikke ske en forhandling og det er meget klart at man fra landstinget har opnået det vi gerne vil opnå, at der skal fanges så og så mange rensdyr det blev godkendt man har givet. Men dertil Landsstyret i at indgå forhandlinger med KNAPK om med hensyn til snescotere det er vi lige vente til der kommer sne til vinteren, det kan ikke bruges på nuværende tidspunkt, og uden at spilde tid på, så er den vi styrer imod nu at henhold til loven så er der forbud på jagt med betaling, vi er nået til det stadie, alle de andre det kan løses, derfor mener jeg, at landsstyreformanden Lars Emil Johansen vil komme med nogen bemærkninger til dette punkt.

Knud Sørensen (mødel.)

Ærede Landstingsmedlemmer, jeg håber ikke, at det bliver mis-forstået hvis jeg understreger følgende: Indførelse af forbud mod rensdyrjagt og den beslutning er en af Landsstyret´s beslutning, fordi landsstyret har fået mandat dertil.

Og indførelse af jagt er en beslutning i landsstyret fordi landstinget har mandat der til henhold til den gældende lov.

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Ærede Landstingsmedlemmer. Jeg håber ikke, at det bliver misforstået, hvis jeg understreger følgende:

Indførelse af forbud mod renserdyrjagt og den beslutning er en Landsstyrebeslutning, fordi Landsstyret har fået mandat dertil.

Indførelse af jagt er en beslutning i Landsstyret, fordi Landstinget har mandat dertil i henhold til gældende lov.

Hr. Sivert K. Heilmann=s forslag og den 6. juni har Landsstyret besluttet, at der kan nedlægges 2.000 rensdyr og her har Landsstyret den begrundelse, at undersøgelserne, altså de oplysninger der fremkom fra undersøgelsen af rensdyrbestandene.

Jeg vil kommentere de spørgsmål, der er dukket op, det er rensdyrjagt mod betaling. Er det muligt, eller er det ikke muligt. Jeg mener, at jeg ikke kan besvare dette spørgsmål helt klart nu. For med hensyn til de midler, der kommer ind via den vej, skal vi færdiggøre TB II, om der har været mulighed for en dispensation til at indføre sådan en ordning. For resten af dagen, om nødvendigt natten med, skal vi have vores embedsmænd til at undersøge hvilke love, der skal ændres for at indføre denne ordning. Det er vores pligt som Landsstyre at få oplyst disse ting til Landstinget efter deres ønske.

Vi skal undersøge, om der er mulighed for at indføre dette via gældende love, det kan være, at TB II kan danne lovhjemmel til dette og det kan også være nødvendigt med nogle reguleringer af visse love, såfremt Landstinget=s ønske skal realiseres. Vi skal nok få sat vores embedsmænd sat i gang hurtigt i løbet af dagen, for at få afklaret dette spørgsmål.

Knud Sørensen, Mødeleder:

Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard og jeg skal understrege, at alle ting nu er afklaret og at man så kommer med korte bemærkninger, der ikke forlænger debatten unødvendigt.

Maliinannguaq M. Mølgaard, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Tak, jeg har en kort bemærkning. Det jeg ikke fik udtrykt klart, det har så nok også været grunden til, at Jonathan Motzfeldt sagde, at vi er enige i, at personer uden jagtbeviser også kan indgå i jagten. Vi fra Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at personer med jagtbeviser udover med jagt som hovederhverv skal have 1. prioritet. Det er det, jeg gerne vil understrege.

Jeg er også enig i, at der skal udføres tælling af rensdyrbestanden hvert år, som Marianne Jensen også kom ind på. Spørgsmålet, med hensyn til hvem der må nedlægge rensdyr mod betaling, er vi ikke enig i fra IA. Det kan da været meget fristende, at Landstingsmedlemmer også kan indgå i den jagtordning mod betaling. Der er registrerede personer med jagtbevis og der er omkring i Diskobugten. De kan ikke alle sammen få tilladelse til at nedlægge rensdyr og jeg skal også sige til Sivert K. Heilmann, at vi er godt klar over, at vi ikke kan udnytte snescootere i sommerperioden, men det er snescooterkørslen i vinterperioden, hvor rensdyrene bliver forstyrret i fredningsperioden, det er det, vi gerne vil komme ind på her.

Lars Karl Jensen, Ordfører for Siumut:

Jeg håber, at man ikke snakker mere om snescootere. Jeg vil blot lige nævne dette, at med hensyn til Fredningsudvalget og det videre arbejde i forbindelse med rensdyrtællinger.

Med hensyn til kontrolleret tælling og den videre udbygning af dette, mener jeg, at de ting, vi ikke nu har nævnt, og som kan være interessant, er, at vi ikke klart har fået vished om, hvor rensdyrene flytter til, fordi de jo flytter fra sted til sted. Vi ved, at der er nogen nuna-takker i Indlandsisen og vi ved fra vore forfædre, at der er rensdyr der, men der laves jo ikke nogen biologiske undersøgelser af disse nuna-takker.

Jeg håber på, at man medtager disse i undersøgelserne, da rensdyr jo har 4 ben og at de kan flytte meget hurtigt fra sted til sted, der mener jeg også, at man kan indføre radiosendere til rensdyr for at finde deres vandringer, hvor de går hen. Vi er jo vidende om, at når der ikke er mang rensdyr i den nordlige del, så er der mange rensdyr sydpå og omvendt.

Hvis de arktiske lande eller nordiske lande kan samarbejde om registrering og følgning af hvalrosser, så kan man også gøre det tilsvarende med rensdyr, således at vi i fremtiden kan få større viden om rensdyr.

Med hensyn til vegetationen der vokser op, er meget følsomt. Jeg mener også, at de lande der har haft sådanne erfaringer, f.eks. Norge, at vi kan have et tæt samarbejde med vores biologer omkring den viden, de har indhøstet.

Uden at komme ind på det andet, vil jeg blot henstille, at det jeg har nævnt, bliver medtaget i forbindelse med rensdyrtællinger og for at finde ud af, hvor rensdyrene vandrer hen.

Paviáraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fangs, Fiskeri og Landbrug:

For at undgå misforståelser, vil jeg lige vende tilbage til snescootere i Kangerlussuaq. Selvom Formanden ikke ønskede det, at dem der snescootere hvor som helst i naturen, der kan jeg sige, at dem fra Maniitsoq de har ikke hundeslæder og hunde, og derfor kan de ikke tage på moskusjagt med hundeslæder, der må man så passe på deres brug af snescootere.

Jeg vil også lige afslutningsvis præcisere, at der er stor interesse udefra, idet man via lokalradioerne blev det nævnt, at man gerne vil bruge moskusokser som erstatning for rensdyr. Vi må lige udtale, at rensdyrene er begrænset og man kan ikke se, at de kan være en erstatning for torsken, ved at man kan have økonomisk udbytte af rensdyrjagt.

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

Ganske kort besvarelse til Lars Karl Jensen. Med hensyn til rensdyrtællingen mener jeg, at det politiske krav i forbindelse med rensdyrtællingerne, at man gør det grundigt og hvordan man kan opnå det bedst muligt, må vi lade eksperte vurdere dette område.

På nuværende tidspunkt bliver det vurdere i Naturinstituttet i samarbejde med KNAPK og jeg håber, at de i tæt samarbejde kan lave det forberedende arbejde og komme med nogle henstillinger til os.

Karl Lyberth, Ordfører for Akulliit Partiiat:

Tak. Ærede Formand. Jeg beklager, at måtte sige, at alt er afklaret her. Siumut og Atassut siger, at vi skal nedlægge rensdyr mod betaling. Alle de der lytter til dette, har et stort ubesvaret spørgsmål. Det lader til, at Landsstyrekoalisionen er ved at indføre rensdyrjagt mod betaling. Spørgsmålet bliver så, hvad kommer 1 rensdyr til at koste.

Fangere og jollefiskere og andre familier spørger, hvor meget skal jeg betale for, at kunne komme på rensdyrjagt, fordi jeg ønsker at komme på rensdyrjagt. Jeg mener, at man her klart må oplyse, hvad et rensdyr kommer til at koste, om det skal være 50,00 kr. eller 500,00 kr., det er et stort spørgsmål. Derfor håber jeg, at vi får en klar besvarelse her.

Atassut og Siumut siger til rensdyrjagt mod betaling, at det selvfølgelig kan tillades. Ja, det kan accepteres af mange, men som jollefisker og fanger er det sådan, at man skal tænke på proviant og brændstof i forbindelse med jagttur, så er det også spørgsmål, da man først skal betale de rensdyr, som man skal hente, det sætter jeg stort spørgsmålstegn ved, om det kan betale sig.

Spørgsmålet om rensdyrjagt eller debatten omkring jagt mod betaling er meget interessant og jeg synes, at det er meget interessant at overvære Siumut=s-gruppens gruppemøde her i Landstingssalen.

Jeg vil foreslå, at man lægger 200 til de 2.000 rensdyr, fordi 2.000 ikke er nær nok. Der er mange familier i den udstrakte kyst. De biologer, som har kendskab, har sagt, at man kan nedlægge over 2.200. Hvis vi tror på dem, hvorfor kan vi så ikke beslutte, at der kan nedlægges 2.200 dyr?

Ved at lægge 200 til, vil det gavne mange familier. Det kan lade sig gøre og det gør ikke ondt. Derfor vil jeg anmode jer om at man også tænker på de familier, man vil tilgodese ved at lægge 200 rensdyr til.

Paviáraq Heilmann sagde, at indførelse af jagt mod betaling kan indføres af Landsstyret og hvor mange der kan nedlægges. Det kan da godt være, at det er tilfældet. Men jeg er lidt i tvivl om, om Landsstyret kan gøre det uden videre, fordi jeg anser Landsstyret, som samfundets og Landstingets tjenere.

Såfremt flertallet i Landstinget siger, at der skal nedlægges 2.200 dyr, så kan jeg ikke forstille mig, at Landsstyret kan sige nej og sige, at der kun skal nedlægges 2.000. Det kan være, at jeg tager fejl, men jeg har lidt svært ved at overskue det. Såfremt det er tilfældet, må vi lave en ændring af loven.

Lars Emil Johansen. Landsstyreformand:

Til hr. Karl Lyberth=s sidste bemærkning skal jeg udtale, at i henhold til loven er det noget, som Landsstyret bestemmer. Det kan være, at man kan være utilfreds. Hvis Landstinget er utilfreds, har de mulighed for at ændre loven, så bestemmelsen tages af Landstinget og ikke af Landsstyret med hensyn til rensdyrene.

Hvis loven ikke er ændret, må den jo følges. Og på baggrund af forholdene besluttede Landsstyret at stoppe for rensdyrjagt og det er heller ikke Landstinget, der tog den beslutning. At den bliver genåbnet, det er stadig også Landsstyret i henhold til forholdene i dag. Og da loven ikke er ændret, vil man også følge den.

Landsstyret tog den beslutning i henhold til beslutning for et par dage siden, at man kan fastholde af 2.000 dyr nedlægges.

Det er også korrekt, det du siger, at hvis flertallet i Landstinget har sagt, at det skal være på 2.200 dyr, så er jeg nok overbevidst om, at Landsstyret vil genoverveje det, også fordi man ikke kan sidde et flertal i Landstinget overhørigt. Men Landsstyret har manddat til at tage beslutning i henhold til loven.

Jeg håber ikke, at der er noget mindretal eller et flertal, om hvor meget et rensdyr skal koste. Hvis der er lovhjemmel, og det er så det, vi skal have undersøgt her til aften eller natten, og så få det forelagt og være parat til Landsstyret, om der er lovhjemmel, som ønsket, at jagten kan foregå mod betaling. Således kan man også tage en beslutning på baggrund af lovene. Om man kan indføre jagt mod betaling.

Lad os lige få det undersøgt, før vi tager beslutning om, hvor meget det vil komme til at koste. Således kan vi også nok udnytte vores tid bedre.

Jeg vil også udtale, at jeg forstår ikke det, at man i den almindelig jagt først skal have betaling. Der er ikke tale om en almindelig jagt. Her er der tale om en meget begrænset jagtdyr, at man ekstraordinært kan lave en ordning, så man kan tage med på rensdyrjagt mod betaling.

Jeg har også lagt mærke til, at man i Atassut, Siumut og Udvalgsformanden kom ind på, at de penge, der kommer ind, de er meget afgørende for rensdyrbestanden. Vi ved ikke, men taler godt nok om, hvor mange rensdyr der er, og tager beslutning om, hvor mange der kan fældes, men der er ingen viden om, om vi har reserver nok af vegetationen eller hvor meget vegetation, der findes på land og hvor mange rensdyr der skal til, for at få vegetationen til at smuldre.

Derfor er der behov for midler i Miljøfonden. Men før vi fastlægger prisen, vil jeg lige vende tilbage til mit forslag. Vi får det lige undersøgt rent lovgivningsmæssigt og så tager vi beslutning på et senere tidspunkt.

Agnethe Davidsen, Siumut:

Med hensyn til tamrener i Nuuk-området, om man kan indføre jagt på dem, skal jeg lige gøre opmærksom på, at de rensdyr man snakker om, det er nogle, der ejes af Kapisiliit-borgerne og hvis de skal jages, må man have en forhandling med Kapisiliit-borgerne. Det er ikke Nuuk kommune=s ejendom.

Jonathan Motzfeldt, Udvalgsformand:

Det jeg ellers ville have sagt, det sagde Landsstyreformanden. Det er korrekt. Indførelse af jagt mod betaling blev også nævnt i udvalget. Jeg skal også anmode mine embedsmænd om, at de burde have sagt til os, at man kunne komme ind på det, men det er korrekt, at vi ikke skal have et åbent gruppemøde, som Akulliit Partiiat sagde. Det burde vi have diskutteret tidligere. Den mulighed for at der kan tilføres midler til Miljøfonden nør undersøges.

Jeg skal også lige præcisere, at denne sag med hensyn til fredning. Vi har udført det i henhold til vores kommissorium og på baggrund af, som foreslået af forslagsstilleren og som har været sendt til behandling i Fredningsudvalget, har det været behandlet der. De steder som Landsstyret peger på, vil man påvirke. Man skal i gang med en redegørelse vedrørende jagt, forinden jagten indføres, om det skal være den 15. eller 10. augsut, det skal vi have afklaret. Det er jo den allersidste mulighed vi har for at kunne påvirke Landsstyret.

Det er så den fremgangsmåde vi har fulgt, og derfor vil vi fra udvalgets side, med hensyn til jagt mod betaling. Det kom man ikke ind på. Vi ved godt, at det blev diskutteret, men det der blev nævnt, at da den bekendtgørelse ikke kan være inden for lovgivningen. Det er Landsstyret=s opgave, om det skal være tilladt. Fra vores side har vi ikke noget i mod, at det bliver tilladt.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Ja, kun ganske kort. Her i denne debat har vi inddraget snescootere. Det blev også nævnt, at der kun kan nedlægges så og så mange rensdyr, det vil sige, kun 2.000 i løbet af sommerperioden. Derfor må det inddrages i debatten, at der sker jagt på rensdyr længere inde i landet ved hjælp af gummibåde med påhængsmotorer, så snescootere, som Sivert K. Heilmann kom ind på, det er ikke kun dem, vi skal tage stilling til, vi skal også tænke på de joller, man tager med op og ind i landet, hvor man sejler op ad floderne og gennem søerne.

Jeg mener, at jeg endnu en gang må nævne, som vores parti jo også har nævnt, at hovederhververne med jagtbevis, der er registrerede, hvor mange er det. I henhold til sidste registrering er der 2.550 med jagtbevis og her i spørgsmålet snakker vi om kun 2.000 rensdyr. Derfor lagde vi vægt på fra Inuit Ataqatigiit, om der skal indføres på jagt på rensdyr, så lad os prioritere hovederhvervene, som jo har haft store økonomiske problemer med torsken=s forsvinden. Lad os først og fremmest tænke på de personer. Vi andre har rigeligt.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:

Der er et eller andet ragende galt. Hvorfor skal Landstinget her tage en beslutning, selv om Landsstyret har mandat til at tage den beslutning. Det har jeg været inde på før. Med hensyn til indførelse af jagt mod betaling.

Hvis det har været overvejet gennem længere tid, hvorfor har man så ikke taget det med i forelæggelsen, i stedet for at bringe det på bane her i Landstingssalen, hvor vi bliver skuffede. Vi kunne have haft mulighed for at overveje disse ting, hvis det havde været bragt frem på et tidligere tidspunkt. Derfor er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet for Jagt og Fiskeri siger, at der på nuværende tidspunkt ikke er mulighed for indførelse af denne form for jagt, og jeg regner med, at man ikke indfører jagt mod betaling, før man har ændret lovgrundlaget hertil.

Vi ved at jollefiskere og fangere har meget lav indkomst. Det er vi alle sammen klar over. Og hvor mange af disse jægere og fangere har råd til at gå på jagt mod betaling og det er der da heldigvis heller ikke taget beslutning om, selv om det har været overvejet.

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:

Det er ikke nødvendigt, at man Akører frem og tilbage@ og håber, at det er min afsluttende bemærkning.

Jeg skal overfor Anthon Frederiksen afslutningsvis understrege, at det er Landstinget, der selv har givet mandat til at tage beslutning omkring denne sag. Det er ikke Landsstyret selv, der har besluttet det. Men det er Landstinget, der har givet mandat til Landsstyret til at tage beslutningskompetence.

Landsstyret har mandat til at udfærdige en bekendtgørelse og det er via den vej, der skal laves regler for jagt og fangst. I Landsstyret lægger vi stadig vægt på, at man har et tæt samarbejde med KNAPK og KANUKOKA, og det fastholder vi stadig.

Paviáraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Først til Anthon Frederiksen, fra Kandidatforbundet. Her er så de love, jeg nævnte. Der er jo ikke anden lov, der giver den mulighed. Og på baggrund heraf, hvis der ikke udfærdiges en lov, der kan omgå denne lov, så vil det ikke være tilladt at gå på jagt mod betaling, men som Landsstyreformanden allerede har sagt, skal der ske en undersøgelse, fordi det er et ønske, der blev fremsat af flertallet og det er en af mulighederne.

Med hensyn til det der blev nævnt om 2.282, at der ikke er noget i vejen for, at de bliver nedlagt. Her er det et spørgsmål, om det som Landsstyret har til hensigt, at vi ellers har ønsket, at fremgangen skulle være lidt større, men man skal også lave undersøgelser om vegetationen.