Dagsordenens punkt 26-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 26-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 6. Juni 1995

Dagsordenens punkt 26.

(Betænkning afgiver af fiskeriudvalget).

Siverth K. Heilmann: Udvalgets formand:

Landstingets fiskeriudvalg har afholdt møder i dagene 29. Og 31. Maj og 2. Juni. På møderne har udvalget drøftet det af Landstingets Formandskab henviste forslag til drøftelse, som er følgende:

Landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag om, at bane vejen for salg af spæk og kød - ligesom andre fødevarer - fra havpattedyr i andre lande i samarbejde med medicinalproducenter, med de læger i vort land, der allerede har udført arbejder i denne forbindelse med INUILI samt ATI.

Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag om, etablering af en afdeling af KIS i Sisimiut.

Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 11 af 3. November 1994 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Landstingsmedlem Mikael Petersens forslag om forbud mod trawlfiskeri i Uummannaq fjorden.

Landstingets fiskeriudvalg skal på baggrund af de punkter, som er henvist til behandling af Landstingets formandskab fremkomme med følgende betænkning:

For landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag om at bane vejen for salg af spæk og kød - ligesom andre fødevarer - fra havpattedyr i andre lande i samarbejde med medicinalproducenter, med de læger i vort land, der allerede har udført arbejder i denne forbindelse med INUILI samt ATI.

I lighed for forslagsstilleren konstaterer udvalget, at lignende forslag er fremlagt og debatteret tidligere. Dog har man til dato ikke opnået en holdbar helhedsløsning for udnyttelsen af havpattedyr.

Såfremt forslaget skal realiseres, forudsættes der belysning af mange spørgsmål. Derfor er udvalget enig med forslagsstilleren i, at der etableres en arbejdsgruppe. Lignende forslag om etablering af en arbejsgruppe er også blevet fremlagt under fangerseminaret i Ilulissat her i år. Under seminaret blev det blandt andet efterlyst, at der skal arbejdes på at gøre fangererhvervet mere rentabelt.

Udover de af forslagsstillerne foreslåede relevante medlemmer i arbejdsgruppen INUILI og ATI, mener udvalget, at Landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug skal pålægges, at skabe kontakt med henblik på et samarbejde med blandt andet produktudviklere, producerende virksomheder, relevante interesseorganisationer og direktorater under Hjemmestyret.

Udvalget mener, at det er vigtigt, at der skabes kontakt og samarbejde blandt de nævnte parter, såfremt opgaven skal løses.

Udvalget mener, at blandt andet følgende forhold skal belyses:

Regional og sæsonvis variation i arter og antal af havpattedyr i Grønland.

Belysning af mulighederne for økonomisk rentabel udnyttelse af havpattedyr, ud over produktion og salg af sælskind og spæk.

Eksisterende muligheder for produktion og krav til etablering af produktions faciliteter.

Optimering af mulighederne for anvendelse af de havpattedyr der allerede fanges, herunder mulighederne for anvendelse af spæk til brændsel.

Muligheder og begrænsninger for kommerciel handel indenlandsk og til eksport.

Udvalget har konstateret, at der er begrænsninger for eksport af produkter fra hvaler, som følger af internationale konventioner, herunder Washington-konventionens forbud mod enhver handel med produkter fra truede dyrearter, hvor hvaler er klacifiseret under, samt Grønlands forpligtelser i følge af vores medlemskab i den Internationale Hvalfangst Kommission.

Modsat skal det afklares, hvilke muligheder der foreligger ifølge hensigtserklæringen i ADen internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder@ om sikringen af ethvert nations ret til erhvervsudøvelse.

Udvalget skal foreslå, at landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug pålægges, at skabe kontakt mellem de relevante virksomheder og interesseorganisationer samt direktatorater, således at en konstruktiv og realistisk redegørelse kan udarbejdes.

Udvalget skal gøre opmærksom på, at der må forventes afsættelse af økonomiske midler til løsning af opgaven.

Med henblik på at udvalget kan holdes løbende orienteret om opfølgning af forslaget, foreslås det, at der udarbejdes en statusredegørelse over for fiskeriudvalget til Landstingets efterårssamling.

For landstingsmedlem Hans Enoksens forslag Aom etablering af en afdeling af KIS i Sisimiut@.

Udvalget konstaterer, at der her i efteråret 1994 blev gennemført en rekonstruktion af KIS=s organisation.

Rekonstruktionen medførte, at de regionale afdelinger i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat blev afviklet, og istedet blev der etableret et central hovedkontor i Ilulissat. Ved rekonstruktureringen beholdt man dog den regionale afdeling i Qaqortoq.

Udvalget konstaterer i dette sammenhæng, at den tidligere regionalt opdelte organisering af KIS medførte en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne, idet der var svingende opgavemængder i de enkelte kontorer, ligesom det var vanskeligt at opnå de fordele, som knytter sig til at flere tekniske uddannede med forskellige erfaringer og vidensområder arbejder på nært hold.

Udvalget har på grund af deres diskussioner om KIS ikke taget stilling til, om en tilbagevenden til den regionsvise opdeling.

Udover de mange fiskefartøjer, som er hjemmehørende i Sisimiut, samles mange fartøjer i vinterperioden henholdsvis fra nord- og sydgrønland I Sisimiut.

Da mange kuttere fra Nord- og Sydgrønland samles i Sisimiut i vintermånederne, mener udvalget uden at tage en generel stilling til KIS=s centralisering i Ilulissat, at det er påtrængt at etablere en afdeling i Sisimiut.

Dette kan realiseres ved overførsel af en af de frem stillinger fra Ilulissat til Sisimiut.

Endvidere skal vi sige, at udvalget konstaterer, at Sisimiut kommune har oprettet en stilling som fiskerikonsulent med henblik på at fremme fiskerierhvervet.

Udvalget skal henstille, at der med henblik på hensigtsmæssigt udnyttelse af de foreliggende muligheder søges et tæt samarbejde med Sisimiut Kommune, således at fiskerikonsulenten, og den foreslåede KIS medarbejder, som overføres til Sisimiut kan få etableret et samarbejde.

Det samlede udvalg skal henstille, at KIS=s opgaver og forpligtigelser skal udvides til at dække samtlige erhvervsfartøjer uanset, hvor de er belånt.

Udvalget skal foreslå, at der til Landstingets efterårssamling afgives en redegørelse for konsekvenserne for KIS=s centralisering i Ilulissat.

Vedrørende landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag:@om ændring af landstingsforordning nr. 11 af 3. November 1994 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug@.

På vegne af forslagsstillerne er der fra formandskabet ønsket følgende belyst af Landstingets fiskeriudvalg:

- at kravene i forordningen skal være ens for alle i Grønland.

- kravene ved anskaffelse af joller skal være mindre restriktive.

- og endelig i tilfælde af kun motoren skal udskiftes, og jollen er intakt og i modsat tilfælde af, at kun jollen skal udskiftes, og påhængsmotoren er intakt, skal der åbnes mulighed for tilskud ved udskiftning.

Udvalget konstaterer, at Landstingsforordning nr. 11 af 3. November 1994 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug først er trådt i kraft fornylig, ved vidtgående reformer som tilgodeser jollefiskerne, og den trådte først i kraft i oktober/november måned sidste år i forbindelse med Landsstingssamlingen.

Sideløbende med revisionen af forordningen har landsstyreområdet for fiskeri, fangst og landbrug, Grønlands Værfter, Søfartsstyrelsen, KNAPK, Royal Greenland, samt en grønlandsk ingeniør med speciale i jollekonstuktioner udarbejdet et mindstekrav til fremtidens joller i Grønland, herunder krav til sikkerhed, hygiejne og sundhed.

Joller, som opfylder mindstekravene til sikkerhed, hygiejne og sundhed, sættes snart i produktion og skal således være grundlaget for erhvervsstøtte til mindre joller i henhold til den netop vedtagne forordning.

Da forordningen kun har været i kraft et knap et halvt år, er der således endnu ikke bevilget erhvervsstøtte på baggrund af det for jollefiskererhvervet gunstigt vilkår, således anser udvalget det på nuværende tidspunkt uhensigtsmæssigt, at ændre det netop vedtagne forordning som blev vedtaget i november sidste år.

Det samlede udvalg mener, at revision af forordningen skal ske på baggrund af indhøstede erfaringer som efter høring af brugernes interesse organisation blandt andet KNAPK.

For landstingsmedlem Mikael Petersen forslag, om forbud mod trawlfiskeri i Uummannaq fjorden. Forslagsstilleren ligger til grund af fiskebestandene i Uummannaq fjorden kan siges, at være af særligt karakter i forhold til resten af vestkysten, samt at fiskebestanden har været stabile i lang årrække ligesom det er tilfældet med fiskebestandene samt, at det allerede er dokumenteret, at kysten er trawlfiskeri er farligt for vore fiskebestanden, idet havbund uden plantevækst forudsager mindre mulighed for genopbygning af det levende ressourcer.

Forslagsstilleren foreslår en videre, at nedsættelse af forbud mod trawlfiskeri i Uummannaq fjorden skal søges realiseret i samarbejde mellem KNAPK, APK og Uummannaq kommune.

Med henblik på, at belyse forslagsstillerens argumenter for forbud mod trawlfiskeri i Uummannaq fjorden blev direktoratet anmode om, at fremlægge APK og KNAPK=s stillingtagen til forslaget som blev fremlagt under Fiskerirådet behandling af forslaget i 1994.

Endvidere blev Grønlands Naturinstitut til forordnet udvalgsmøderne til belysning af den tilgængelige viden om fjorden.

Udvalget konstaterer, at forslag mod trawl forbud i Uummannaq fjorden blev behandlet af Fiskerirådet i 1994. Det er forslagsstilleren foreslåede parter til realisering af forbudet nemlig KNAPK, APK er repræsenteret i Fiskerirådet.

Parterne har ikke støttet forslaget på baggrund af blandt andet, at udnyttelsen af havets ressourcer skal baseres på alles ret til erhvervsudøvelse uanset hvilken dele af Grønland man kommer fra.

Udvalget er bevidst om begrænsninger til erhvervsudøvelse på havet kan have konsekvenser for andre kommuner.

Forslagsstilleren ligger til grund af fiskebestandene i Uummannaq fjorden kan siges, at være af særligt karakter i forhold til resten af vestkysten samt at fiskebestanden har været stabil i lang årrække ligesom det er tilfældet med fiskebestandene samt, at det allerede er dokumenteret af kyst udstyr, trawlfiskeri er farligt for vore fiskebestande idet havbunden uden plantevækst forudsager mindre mulighed for genombygning af det levende ressourcer.

Udvalget har i den forbindelse bedt Grønlands Naturinstitut om, at fremlægge den tilgængelige viden som kan belyse forholdet før udvalget beslutning. Det blev oplyst for udvalget, at der er øst for Hareø kassen i Uummannaq fjorden traditionelt er minimalt trawlfiskeri.

Dette skyldes, at der ikke indhandlingsmuligheder for rejer i Uummannaq samt, at kun mindre fartøjer har adgang til trawlfiskeri i fjorden og at fartøjerne er nødsaget til at sejle syd om Nuussuaq for at indhandlet deres fangster i Ilulissat.

Til sammenligning burde nævnes, at der i Diskobugten og i mundingen af Diskobugten i det sidste 30 år er sket en intensiv trawlfiskeri efter rejer uden, at der foreligger beviser for mærkbar skade for fiske- og fangstbestandene i området.

Biologerne har ikke kunnet finde grundlag til støtte for, at Uummannaq fjorden kan siges at være af særligt karakter i forhold til resten af vestkysten.

Udvalget mener, at forslagsstilleren mangler, at uddybe forholdet. På baggrund af APK=s og KNAPK=s tidligere stillingtagen til spørgsmålet samt udvalgets høring af relevante parter for spørgsmålet mener det samlede udvalg, at med det på nuværende tidspunkt tilgængelige viden ikke er basis for, at forslaget om trawlforbudet i Uummannaq fjorden skal tages tilfølge.

Udvalget skal dog henstille til Landsstyret, at det til vejebringes flere midler til fortsat af intensiv biologisk undersøgelse, der skal sikre bæredygtig udnyttelse af fjord komplekser tilstødende områder som kan betegnes som ressource rige.

Udover det af Landstingets formandskab forelagte emner har Fiskeriudvalget diskuteret et omdelte diskussionsoplæg om rejekasse i vestkysten og deres berettigelse fra APK.

Udvalgets tager til efterretning, at APK lægger til grund, at ordningen med rejekasse skal erstattes med område visse lukninger på baggrund af biologisk rådgivning.

Udvalget tager en videre til efterretning, at rejekassenes etablering ikke har en biologisk begrundelse derimod er sikringen af det relativt en mobile kystnære fartøjers fortsætte indtægtsgrundlag lagt til grund for reguleringen.

Udvalget mener, at før en stillingtagen til rejekassernes fremtid bør interesse organisationen for dem der bliver berørt af beslutningen høres herunder KNAPK for kutterflåden samt Royal Greenland forsikringen af fortsat tilførsel til landanlæggene.

Udvalget mener, at en stillingtagen til spørgsmålet om rejekassernes fremtid hidrører Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Med disse ord overlader jeg Landstinget Fiskeriudvalgets betænkning til videre debat i tinget.

Følgende er medlemmer i udvalget

Siverth K. Heilmann, formand Atassut,

Hans Enoksen, Siumut,

Lars Karl Jensen, Siumut,

Finn Karlsen, Atassut på vegne af Otto Steenholdt,

og fra Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen.

Tak.

Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Paaviaraq Heilmann

På Landsstyrets vegne takker jeg for Fiskeriudvalgets betænkning. Det er tydeligt at se, at de af Landstingets formandskab henviste punkter er behandlet meget grundigt af udvalget.

Landsstyret finder Fiskeriudvalgets behandling af landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag om en bedre udnyttelse af havpattedyr yderst interessant.

Dette skal ses i lyset af, at Landsstyret prioriterer udnyttelsen af de naturgivne ressourcer i Grønland meget højt.

Derfor støtter Landsstyret udvalgets anbefalinger om at foranstalte en tilbundsgående undersøgelse af mulighederne for at opnå en bedre udnyttelse af havpattedyrene samt om oprettelse af en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med udvikling af produktionen og dermed erhvervet.

Jeg har således med tilfredshed noteret mig, at udvalgets anbefalinger bygger på en udvikling af fangererhvervet. Jeg er helt enig med udvalget i, at den nuværende udnyttelse af havpattedyrene skal gøres mere effektiv og økonomisk bæredygtig med udgangspunkt i den udvikling af fangererhvervet, som dagens realiteter og udfordringer stiller os over for.

Derfor vil Landsstyret arbejde for, at de anbefalinger Fiskeriudvalget er fremkommet med følges op. Jeg vil som Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug igangsætte et arbejde i direktoratet i første omgang ud fra de ressourcer, der er til rådighed.

Landsstyret finder, at forslagene i betænkningen er af en så omfattende karakter, hvis udredningen skal være tilstrækkelig gennemarbejdet og indholdsrig, at arbejdet må forventes at ville tage en hel del tid og således ikke kan blive færdigt på et par måneder. Man vil som anbefalet holde Fiskeriudvalget orienteret, herunder afgive en statusredegørelse til udvalget til den kommende samling.

I denne forbindelse har jeg dog også bemærket, at udvalget anbefaler, at der afsættes midler til løsningen af opgaven. Jeg vil på baggrund af en nærmere vurdering af arbejdets omfang undersøge, hvorledes udgifterne til arbejdet kan finansieres.

Med hensyn til forslaget om oprettelse af en afdeling af KIS i Sisimiut har jeg noteret, at Fiskeriudvalget går ind for dette forslag.

Landsstyret kan tilslutte sig landstingsmedlem Hans Enoksen=s bevæggrunde til sit forslag om at mange fartøjer fra nord og syd koncentreres i Sisimiut i vintermånederne med den følge, at konsulentbistand i Sisimiut burde opprioriteres i disse måneder.

Fiskeridirektoratet har overfor udvalget oplyst, at dette enten forudsætter, at der flyttes en medarbejder fra kontoret i Ilulissat til Sisimiut eller at der bevilges yderligere normeringer og bevillinger til formålet. Direktoratet har imidlertid udtalt sig til fordel for, at der flyttes en medarbejder fra Ilulissat til Sisimiut.

Jeg anser det ikke for at være forsvarligt at vende tilbage til det tidligere organisering af KIS, som var tilfældet før 1994, før der er foretaget en grundig analyse af effekten af rekonstruktionen. Her skal man tænke på helheden hvad angår servisering af hele Grønland, samt de økonomiske konsekvenser for en forsvarlig drift.

Jeg vil selvfølgelig tage udvalget henstillinger for KIS's fremtidige organisation med i betragtning i mine fremtidige tiltag.

Ligeledes vil jeg sikre, at brugernes organisation og andre relevante instanser får mulighed for at blive hørt, inden der træffes nye beslutninger om organiseringen af KIS. Ligeledes vil jeg sikre, at brugernes organisation og andre relevante instanser for mulighed for at blive hørt inden der er træffes nye beslutninger om organiseringen af KIS.

Vedrørende udvalgets enige henstilling overfor Landsstyret om, at KIS=s servicering skal omfatte samtlige fisker og fangererhverv, skal vi fra Landsstyret anføre, at det er vores målsætning, at opnå ligeligt servicering af alle, uanset om det er kutterejere eller jolleejere uden hensyntagen til deres financieringskilder.

Vi skal fra Landsstyret understrege, at vores målsætning med at finansiere konsulentbistanden igennem landskassen, er at arbejde for at forbedre erhververnes forhold og indtjening.

Landsstyret støtter endvidere forslaget om at udarbejde en redegørelse frem næste samling til efteråret, der skal danne grundlag for en revurdering af det landsdækkende serviceniveau efter KIS=s omorganisering i 1994, der medførte en centralisering i Ilulissat.

I dette forbindelse vil vi sikre, at der bliver foranstaltet i høring hos det relevante organisationer.

Landsstyret støtter udvalgets stillingtagen til landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag. Idet Landstinget under efterårssamlingen i 1994 vedtog ændringer til landstingsfordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, som blandt andet indebar mulighed for støtte op til 75 procent af anskaffelsessummen ved køb af jolle eller mindre fartøj.

Sideløbende har landsstyret foranstaltet at der opstilles mindstekrav til jollernes sødygtighed, hygiejne og sikkerhed.

Landsstyret er enig med udvalget i at ændringerne i forordningen skal være i kraft over en længere periode, før vi foretager en tilpasning af de forskellige bestemmelser, efter høring af de relevante interesseorganisationer.

Landsstyret kan tilslutte sig udvalgets stillingtagen til landstingsmedlem Mikael Petersens forslag om forbud mod trawlfiskeri i Uummannaq fjorden. Som bekendt er det forbudt at fiske i Uummannaq fjorden med havgående trawlere. Så ligeså kun rejekuttere har adgang til dette fiskeri.

Ligeledes har Landsstyret noteret sig det forhold, at der ikke findes registrering af fangst i Uummannaq fjorden i følge biologernes rapporter, hvorfor der kun findes materiale om fangster udenfor basislinien.

Med hensyn til udvalgets indstilling til Landsstyret om, en bedre og kontinuerlig overvågning og kontrol med ressourcerne indenfor og udmundingerne af fjordsystemer der kan karakteriseres som ressourcerige, med henblik på sikring af bæredygtig udnyttelse også i fremtiden, skal vi anføre, at Landsstyret allerede har anmodet biologerne om, at tage sagen op.

Dette er allerede igangsat, idet biologerne har inddraget Diskobugten, Uummannaq fjorden og Upernavik distriktet i deres arbejdsområde.

Vi vil i Landsstyret nøje følge med i biologernes undersøgelser og informationer. Idet det er vores målsætning at fisk og rejer og øvrige levende ressourcer i havet skal udnyttes efter bæredygtighedsprincippet.

Desuden har vi i Landsstyret notere os, at udover det henviste punkter fra Landstingets formandskab har udvalget behandlet en henvendelse fra Avataasiutinik Piginneqatigiit Kattuffiat vedrørende rejekasser.

Udvalgets stillingtagen til henvendelsen kan vi tilslutte os fra Landsstyret, idet det vil være på sin plads, at iværksætte en høring af de af en beslutning berørtes relevante organisationer og virksomheder, såsom KNAPK og Royal Greenland A/S inden sagen kan behandles. I denne forbindelse vil Landsstyret også inddrage biologerne med henblik på en sammenhængende og seriøs sagsbehandling.

Derefter vil Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug tage stilling til sagen.

Med disse bemærkninger skal jeg på vegne af Landsstyret endnu engang takke medlemmerne af udvalget for deres betænkning og anmodede tingets medlemmer om at tage betænkningen til efterretning.

Knud Sørensen, Landstingets formand:

Nu til partiordførerne, Hans Enoksen, Siumut

Ordfører Hans Enoksen, Siumut

Siumut har følgende bemærkninger til Fiskeriudvalgets betænkning. Siumut går ind for hr. landstingsmedlem Josef Motzfeldt=s forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe der skal bane vejen for salg af spæk og kød fra havpattedyr og vil støtte forslaget som et enigt udvalg ligeledes støtter.

Som bekendt er lignende forslag tidligere blev fremlagt og debatteret hvor emnet blandt andet blev debatteret under fangerseminaret i Ilulissat her i vinters.

Siumut begrunder sit støtte til forslaget med følgende bemærkninger. Fangererhvervet skal fortsat udvikles med henblik på bedst muligt udnyttelse af ressourcerne. Her tænker vi blandt andet på havpattedyr. Vi vil understrege vigtigheden af at værne om havmiljøet ved udnyttelsen af de levende ressourcer.

For at arbejdsgruppen kan opnå den bedst mulige resultat, bør den sammensættes af følgende fra Inuili, fra ATI, fra produktudviklende og producerende virksomheder, samt fra relevante direktorater under Grønlands Hjemmestyre.

Hr. landstingsmedlem Hans Enoksen=s forslag om genoprettelse af en afdeling af KIS i Sisimiut støttes af Siumut.

Siumut støtter landsstyrets beslutning om rekonstruktion af KIS's organisation under landstingets efterårssamling 1993, men erfaringerne har desværre vist uhensigtsmæssige konsekvenser for brugerne af KIS ved etablering af centralt hovedkontor i en enkelt by. I Siumut ønsker vi ved decentralisering ikke en centralisering af offentligt ejede virksomheder eller arbejdspladser i bestemte byer ved flytning af arbejdspladser til kysten, da formålet er at forbedre serviceniveauet optimalt ved decentralisering.

For at forbedre servicen overfor fiskerne og fangerne er det uundgåeligt, at skulle pladsere en afdeling på steder hvor fiskerne og fangerne befinder sig. Baggrunden for forslaget om genetablering af en KIS-afdeling i Sisimiut er, at et stort antal fiskekuttere samles i Sisimiut, både om sommeren og om vinteren.

Med hensyn til Hr. landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om ændring af landstingsforordning nr. 11 af 3. november 1994 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, mener vi i Siumut, i lighed med fiskeriudvalget, at det er uhensigtsmæssigt at ændre forordningen, og vil derfor ikke støtte ændringsforslaget.

Den pågældende forordning blev som bekendt vedtaget for et halvt år siden og derfor anser vi det i Siumut ikke for nødvendigt at ændre forordningen på nuværende tidspunkt. Ifølge de fremlagte oplysninger er forordningen endnu ikke taget i brug, men i Siumut vil vi understrege, at vi altid arbejder for efterlevelsen af forordningerne og at ændringer finder sted i takt med behovet herfor.

Vedrørende Hr. landstingsmedlem Mikael Petersens forslag om forbud mod trawlerfiskeri i Uummannaqfjorden i Uummannaq kommune, kan vi i Siumut ikke støtte begrundelserne i forslaget af følgende grunde:

Fra Siumut skal vi understrege, at vi lægger vægt på alle borgeres lige adgang til udnyttelse af muligheder for fiskeri og fangst, såfremt sådanne lokale ressourcer ikke er truet af udryddelse. Som følge af at Uummannaqfjorden er islagt i det halve af året yder naturen i sig selv beskyttelse af de levende ressourcer i havet og selvfølgelig har fiskerne ikke mulighed for trawlfiskeri i vinterhalvåret.

Fra Siumut hilser vi fiskerne og fangerne fra Uummannaq ønske og velvilje for beskyttelse og bevaring af vore ressourcer.

Fra Siumut er vi glade for beslutningen om at landsstyret nøje skal følge med i biologernes undersøgelser og redegørelser vedrørende de levende ressourcer.

Med hensyn til rejekasserne er vi enig i Fiskeriudvalgets beslutning om gennemførelse af en høring i samarbejde med fiskerne med henblik på koordineret og grundig undersøgelse.

Til slut tager vi fra Siumut Fiskeriudvalgets betænkning til efterretning og skal opfordre til, at udvalgets anbefalinger gennemføres.

Jeg beklager at et af landstingsmedlemmerne distraherer mig under talen.

Mødeleder: Knud Sørensen:

Jeg skal anmode om at det ikke sker fremover. Herefter er det Jakob Sivertsen, Atassut.

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

De emner som omhandler fiskeri og fangst, som er behandlet i udvalget, har Atassut drøftet med interesse.

Det er en faktum at specielt jollefiskererhververne, har indtjeningsmæssigt store vanskeligheder, som følge af torskens forsvinden. Dette indicerer at man for alvor må søge alternative indtjeningsmuligheder på baggrund af hidtil ikke udnyttede arter.

Da man i takt med udviklingen skal være politisk årvågen overfor landets vigtigste erhverv, nemlig fiskeri og fangst har Atassut i de senere år deltaget i fiskeriudviklingsarbejdet.

Vi skal fremkomme med følgende bemærkninger til de enkelte forslag.

Josef Motzfeldt foreslår, at der iværksættes udnyttelse af spæk fra havpattedyr og at der iværksættes produktion af konsum af kødet i samarbejde med medicinalfirmaer i andre lande, lægerne her i landet, som allerede har haft projekter relateret hertil, og endelig i samarbejde med Inuili og ATI søger at bane vejen for projekterne.

Vi har efterhånden ofte benyttet denne talerstol til meldinger om, at vi bør udnytte havpattedyrenes spæk og kød økonomisk bedre . Desværre har vi hidtil ikke opnået større resultater og dette er beklageligt.

I Atassut mener vi, at man bør opfølge de beslutninger, der før er drøftet i landstinget. Med denne udtalelse tænker vi på undersøgelser omkring spæk fra havpattedyr. I forbindelse med punktet foreslår Fiskeriudvalget at man pålægger direktoratet for fiskeri, fangst og landbrug om at søge at bane vejen for samarbejde mellem institutioner indenfor produktudvikling, f.eks. Inuili og ATI og andre interessegrupper og direktorater.

Dette er vi tilfredse med fra Atassut, men skal udtrykke ønske om, at spækproduktionsvirksomheden i Tromsø i Norge også anmodes om samarbejde, da nordmændene har mange års erfaring indenfor produktion af spæk og kød fra havpattedyr, ligesom de har erfaringer fra produktion af sælskind og andre skind.

Fiskeriudvalget forudsætter, at landstinget skal følge det videre arbejde med emnet, dels ved kravet om at landstinget orienteres til efterårssamlingen. Atassut byder dette tiltag velkommen, da vi finder, at uanset hvilke sager der pålægges i et direktorat af landstinget, dem kan man ikke undgå at skulle følge med i, til sikring om hvorvidt de bliver gennemført.

Fiskeriudvalgets anbefaling af Hr. landstingsmedlem Hans Enoksens forslag om oprettelse af en KIS-afdeling i Sisimiut støtter vi, da vi kan se at forslaget er stillet efter konstatering af behovet. Man kan ikke undgå at have en KIS-afdeling i Sisimiut, bl.a. under hensyn til at der allerede findes et værft og da man her ikke kan undgå at arbejde med dem, der skal rådgives på nært hold.

Det forslag vi behandler nu viser, at udflytning af sager, som er vigtige for samfundet som arbejdspladser til byer på kysten, ikke altid pågår velrettelagt. Såfremt disses arbejde ikke skal have uheldige følger for de folk, der arbejdes for, ønsker vi fra Atassut allerede fra nu af, at man tænker på en gennemført planlægning i alle tilfælde, såfremt man i fremtiden skulle udflytte samfundsvigtige arbejdspladser.

Vi er i Atassut tilfredse med udvalgets kloge beslutning i forbindelse med landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om ændring af landstingsforordning nr. 11 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Når vi siger at det er en klog beslutning skyldes det, at Anthon Frederiksen har foreslået ensartede betingelser for hele landet i forbindelse med støtte til erhvervene. Såfremt forslaget var blevet gennemført, vil det i yderdistrikterne, nemlig i Avanersuaq og i Østgrønland, have medført stor skuffelse af følgende grunde: I de forløbne år har der været en stor udbygning af fiskefartøjer i Vestgrønland. Denne udvikling er tilfredsstillende, men desværre er yderdistriktsbeboerne blevet glemt, da fiskerimulighederne ikke var blevet undersøgt fuldt ud. Heldigvis har man i de senere år med vores deltagelse i arbejdet gjort en stor indsats for at bestræbe sig på at yderdistriktsbeboerne også vil kunne ernære sig med fiskeri efter bekræftelsen af eksistensen af fiskebestandene i områderne.

Med landsstyrets og landstingets fulde tilslutning resulterede disse bestræbelser i et godt resultat, hvilket allerede nu kan ses, og det er meget glædeligt, da yderdistriktsbeboerne endelig får mulighed for udbygning af fiskerifaciliteterne.

I takt med undersøgelsen af fiskebestandene har man også reguleret reglerne for anskaffelse af fartøjer, således at man derved også kan realisere at få indtægter gennem fiskeri. Denne ordning er en god og klog ordning, især da man også må tænke på, at de unge bør have bedre muligheder for en opstart i erhvervet, ligesom man fra Sydgrønland har lavet en lignende ordning for dem, der vil starte som fåreholdere.

Såfremt Anthon Frederiksens forslag var blevet gennemført, ville det have ramt dem, der ville etablere sig som fåreholdere og yderdistriktsbeboere, der har fået mulighed for endelig for alvor at udvikle fiskeriet, og på denne baggrund kan vi fra Atassut ikke støtte ovennævnte forslag.

Vi er enige med fiskeriudvalget i resten af udvalgets henstillinger vedrørende resten af Anthon Frederiksens forslag, men må understrege, at der i arbejdet med ændringer af landstingsforordning nr. 11 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug af 3. november 1994 i landstinget er i forvejen brugt mange ord, dels ved forhandlinger partierne imellem, og derudover har man forhørt sig hos KNAPK og andre interessereorganisationer, og dette har resulteret i en ændringsløsning, som både landsstyre og landsting kunne acceptere.

Vi er i Atassut enig i, at den pågældende forordning, som endnu ikke er fuldt ud anvendt i praksis, nu ikke skal til at ændres.

Da fiskeriudvalget har haft en udtømmende behandling af Mikael Petersens forslag om forbud om trawlfiskeri i Uummannaqfjorden, er vi enige i udvalgets konklusion. Da man i forbindelse med fiskeriets udvikling ikke kan undgå at tage fiskerne og endelig beskæftigelsesmulighederne med i vurderingen. Til trods herfor finder vi det i Atassut vigtigt, at dette spørgsmål også følges af biologerne, da vi har erfaringer for at forbud, der kommer for sent, kan ramme de næringsdrivende til søs i stor grad.

Da vi er enige med fiskeriudvalget i de andre forelagte sager, kommer vi ikke med bemærkninger til disse.

Og med disse bemærkninger tiltræder vi fra Atassut Fiskeriudvalgets interessevækkende betænkning.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er med særlig interesse, at Inuit Ataqatigiit har set på den betænkning, som et enigt fiskeriudvalg iøvrigt nu har afgivet til tinget. Jeg skal derfor på den baggrund i første omgang udtale, at Inuit Ataqatigiit finder den samlede betænkning som værende god, idet vi ligeledes sætter vores lid til, at landsstyret også er opmærksom på de henstilling, der heri er opregnet. Vi vil dog ikke kommentere de enkelte medlemsforslag, da disse jo er besvaret via betænkningen og da vi er enig heri.

Vi vil dog knytte følgende bemærkninger til et af disse forslag af hensyn til den interesse dette har for fangererhvervet og i særdeleshed for jollefiskerne samt vores omgivende fysiske miljø.

Landstingsmedlem Josef Motzfeldts forslag om at bane vej for salg af spæk og kød, ligesom andre fødevarer, samt for at intensivere de konkrete bestræbelser herpå, deler Inuit Ataqatigiit til fulde, idet vi samtidig har bidt mærke i, at udvalget i princippet også er enige i dette.

Da vi på efterårssamlingen her i tinget behandlede redegørelsen om fangererhvervet sagde vi bl.a. fra Inuit Ataqatigiits side, at den økonomiske udnyttelse af spæk og kød fra havpattedyrene trængte til at blive intensiveret. Herudover sagde vi også, at det var vigtigt at sætte sig som mål, at artikel 1 i FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder nød fremme og blev brugt som argument. Artikel 1, stk. 2 i den omtalte konvention indeholder bl.a. følgende formulering: Jeg citerer: "Et folk må aldrig berøves sine eksistensmuligheder."

Netop derfor er det også med særlig glæde, at Inuit Ataqatigiit kan konstatere, at den arbejdsgruppe, der påtænkes nedsat, i lighed med forslagsstillerens hensigter, også har fået til opgave bl.a. at belyse mulighederne og begrænsningerne for kommerciel handel indenlands og til eksport samt optimering af mulighederne for anvendelse af de havpattedyr, der allerede fanges, herunder mulighederne for anvendelse af spæk til brændsel.

Som bekendt afbrændes der allerede i dag i bygdeforbrændingsanlæggene sælaffald samt spæk heraf i begrænset omfang uden problemer, ligesom vores forfædre siden tidernes morgen har kunnet udnytte spæk til lys og brændsel.

Når dette imidlertid er sagt skal vi også med tanke på den omfattende forurening som sæl- og hvalspæk forvolder for vores miljø, opfordre til, at man mere end nogen sinde også foretager konkrete undersøgelser med henblik på salg af denne spæk til udlandet, eftersom udvalget bl.a. er blevet bekendt med at der er stor efterspørgsel på hvalspæk, især fra Japan, hvor man i fjor betalte 50 norske ører pr. kg og nu er man villig til at betale denne med 30 norske ører pr. kg. Eftersom denne mulighed med henvisning til vore bemærkninger omkring internationale konventioner i indledning, ifølge vores opfattelse ikke helt kan udelukkes, skal Inuit Ataqatigiit således benytte denne lejlighed til opfordre at man undersøger denne mulighed nærmere.

Der er hos os ingen tvivl om, at såvel spæk som kød fra sæler og hvaler kan udnyttes bedre end det er tilfældet i dag, til fordel for fangererhvervet. Som et eksempel på en konkret indsats i denne henseende, har jeg derfor medbragt denne konservesdåse, der indeholder hvalkød, skåret i skiver til pålæg fra det land, der nu er gået hen og blevet Rusland og som er produceret til hjemmemarkedet eller hjemmemarkeder, da dette endnu var muligt. Her er det en dåse og indeni er der 10 skiver hvalkød, som er meget velsmagende. Denne er ganske velsmagende og hvis sådan noget er muligt derovre, så burde dette også kunne lade sig gøre uden større problemer her hos os. Upernavik kommune kører nu også forsøgsprojekt med velsmagende sælkød på dåse med salgstitlen "Bedstemors livret".

Det er vores opfattelse, at det er den vej vi også skal gå, hvorfor vi som nævnt er glade for at det forslag, som Josef Motzfeldt er kommet med, er blevet modtaget så godt i udvalget og der langt om længe synes at være udsigt til, at man konkret arbejder for en bedre udnyttelse vore havpattedyrs spæk og kød.

Da vi iøvrigt er enige i de andre anbefalinger fra udvalget, skal Inuit Ataqatigiit herved udtale, at vi hilser Fiskeriudvalgets betænkning med tilfredshed.

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat:

I betænkningen er nævnt fire landstingsmedlemmers, Josef Motzfeldts, Hans Enoksens, Anthon Frederiksens og Mikael Petersens forslag.

Vi skal fra Akulliit Partiiat fremkomme med bemærkninger til de nævnte forslag.

Hr. Josef Motzfeldts forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit om at bane vejen for salg af spæk og kød fra havpattedyr, er et godt forslag. Forslaget er ikke nyt, men der er indtil nu ikke opnået mærkbare resultater omkring det. Vi er derfor i Akulliit Partiiat taknemmelige for at spørgsmålet bliver stillet. Vi er enige med Hr. Josef Motzfeldt i, at vi i stedet for kun at snakke, nu bør realisere drøftelserne vedrørende forbedring af fangernes og jollefiskernes forhold, og går derfor ind for forslaget om nedsættelse af et arbejdsgruppe.

Selvom vi allerede har erklæret os enig i forslaget, vil vi sætte spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med landstingets nedsættelse af et arbejdsgruppe netop nu.

Grunden hertil er, som udvalget også har nævnt, at der i år har været et fangerseminar i Ilulissat, arrangeret af Grønlands Hjemmestyre.

Som det vigtigste punkt på seminaret var emnet omkring lettelse af forholdene for fangerne. Flere af målsætningerne blev fremsat således, at de skulle udarbejdes af virksomheder eller direktorater.

Selvom vi ikke modsætter os hr. Josef Motzfeldt=s forslag stiller vi spørgsmålstegn ved forslaget, da vi er bange for dobbelttydigt arbejde indenfor Grønlands Hjemmestyre.

Hvis det er nødvendigt, at Landstinget nedsætter et arbejdesgruppe, vil vi sætte spørgsmålstegn ved nyttevirkningerne af det tilsyneladende meget dyre fangerseminar i Ilulissat. Vi ønsker der en klar redegørelse af resultaterne og virkningerne af fangerseminaret i Ilulissat til vores efterårssamling.

Vi går ind for hr. Hans Enoksen=s forslag om etablering af en afdeling af KIS i Sisimiut af hensyn til de mange fiskere boende i Sisimiut og de mange tilrejsende fiskere til Sisimiut, men vi vil dog gerne spørge, om det ikke er for tidligt at tage stilling til forslaget på nuværende tidspunkt, da der som bekendt i 1994 blev lukket for KIS=s afdelinger i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat og i stedet flyttet til Ilulissat.

Hvis vi begynder at ændre på vore beslutninger i Landstinget med halve års mellemrum, vil dette ikke være betryggende for medarbejderne og ej heller give den nødvendige erfaring.

Hvis det efter hr. Hans Enoksen=s forslag virkelig er nødvendigt med en afdeling af KIS i Sisimiut, må rekonstruktionen af KIS=s organisation i november 1994 have været en fejl og hvis dette skulle være tilfældet, må vi lave en ny rekonstruktion ikke kun med Sisimiut i tankerne, men også med andre byer på kysten i tankerne.

I Akulliit Partiiat går vi ind for og støtter hr. Anthon Frederiksen=s forslag om, at krav om tilskud ved udskiftning af joller og påhængsmotorer skal være mindre restriktive.

Et af de stillede krav ved tilskudsgivning er, at jollefiskeren inden for de sidste 3 år skal have haft en indtægt i gennemsnit på mindst 50.000,00 kr. om året. Da der på grund af dårligt fiskeri og manglende skindindhandlingsmuligheder i byer og bygder må dette krav siges at være nærmest en umulighed for mange jollefiskere og derfor går i Akulliit Partiiat ind for forslaget, da forslaget er fremsat med grundlag i de virkelige forhold, som jollefiskerne lever under.

En del af de mange jollefiskere kan have joller, som svarer til de stillede krav i forordningen, men med en påhængsmotor, der skal udskiftes og nogle andre kan have udmærkede påhængsmotorer, men mangler en intakt jolle. Derfor støtter vi i Akulliit Partiiat forslaget om, at der åbnes mulighed for tilskud ved udskiftningen af enten påhængsmotor eller jolle. Selvom det på nuværende tidspunkt anses for uhensigtsmæssigt med ændring af forordningen uden at have indhøstet erfaringer - og da vi i forvejen har et godt kendskab til forholdene omkring dårligt fiskeri og manglende skindindhandlingsmuligheder i byer og bygder, støtter vi Landstingsmedlem Anthon Frederiksen=s forslag.

Vi støtter fuldt ud grunden til, Landstingsmedlem Mikael Petersen=s forslag om forbud mod trawlfiskeri i Uummannaq-fjorden, med henblik på genopbygning af fiskebestanden og hensyntagen til miljøet.

I Akulliit Partiiat støtter vi dog Fiskeriudvalget=s stillingtagen til forslag om forbud mod trawlfiskeri i Uummannaq-fjorden, da vi mener, at vi endnu har for lidt kendskab til, at vi på nuværende tidspunkt kan tage stilling til emnet. Endvidere, da der endnu ikke foreligger beviser for, at rejekutternes trawlfiskeri virkelig er til gene for andre fiskebestande i fjorden.

Vi må i Landstinget være påpasselige med at tage beslutninger vedrørende sager, som vi kun har lidt kendskab til, især når vi tager beslutninger i sager, der omfatter erhvervsdrivende.

Således fremkom vi i Akulliit Partiiat med vore bemærkninger til Fiskeriudvalget=s betænkning.

Anthon Frederiksen, Ordfører for Kattusseqatigiit:

Til denne Landstingssamling har vi fra Kandidatforbundet blandt andre stillet følgende forslag:

Et forslag om ændring af Landstingsforordning nr. 11 af 3. november 1994.

Med beklagelse må jeg udtale, at forslaget, som jeg i min begrundelse skrev, er stillet med baggrund i ønsker fremsat på det møde med Fisker- og Fangerforeningen og det er derfor beklageligt, at man på nuværende tidspunkt ikke stiler efter en ændring af forordningen, men derfor er jeg alligevel glad for, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i sit svar er åben for, at muligheden for en ændring på et senere tidspunkt.

I forbindelse med forslaget vil jeg anmode om, at man på et tidligt tidspunkt starter de lovede høringsprocesser med henblik på en ændring af forordningen.

Knud Sørensen, Mødeleder:

Landsstyremedlemmet Paviáraq Heilmann vil komme med svar til indlægget.

Paviáraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Jeg takker for bemærkningerne fra partierne og jeg har forstået, at flertallet går ind for Landstinget=s Fiskeriudvalgs Betænkning.

Jeg skal også udtale, at vi selvfølgelig vil opfølge de indstillinger der er fremsat af udvalget, men jeg skal også erindre om, at de ting der blev fremført af udvalget, er identiske med de ting, der blev fremført under fangerseminaret i februar i Ilulissat. Dette understreger blot for at vi vil opfølge sagen. Under fangerseminaret var der en efterlysning af handling. Det er opstartet og skal føres ud i livet i fremtiden. Jeg skal blot udtale, at opstarten af denne sag er i gang og opfølgning vil ske eventuelt ved brug af lidt længere tid. Seminaret er jo først netop blevet afholdt her i februar og derefter vil sagerne først gå i gang.

Til trods vil jeg lige kommentere de enkelte punkter. Først det der blev nævnt fra Atassut.

At man i forbindelse med udflytning af Hjemmestyret=s virksomheder, inddrog Atassut KIS. Her skal jeg udtale, at KIS ikke har været med i beslutningen om udflytning af virksomhederne. Der blev foretaget en separat beslutning herom.

Med hensyn til projekt Orsoq, som i sikkert har hørt om før. Arbejdet med projektet har kørt, hvor jeg også har været inddraget, imens jeg besad en anden stilling end nu. Hindringerne har været store, samt konkurence fra alternative produkter til fremstilling af spiseolier samt helsekapsler. Konkurencen har specielt været fra fiskeolierprodukter. På nuværende tidspunkt er produktudviklingen og det arbejdet der hører herunder, blevet overdraget til SULISA A/S.

Inuit Ataqatigiit har specielt fremført ideer om produktion og eksport af kød og spæk fra sæler og hvaler. Jeg må desværre konstatere, at vi her i Grønland er ikke de eneste mennesker her på jorden, samt at vi her i Grønland er ikke ene om at bestemme over verdenshandelen.

Der til trods må vi selvfølgelig fortsat arbejde for at tilvejebringe mulighederne for eksportere det der kan eksporteres. Een af hendringerne er vores aftaler med udlandet, samt de forpligtigelser Grønland har ikraft af vort medlemskab i Det Internationale Hvalfangstkommission. Vi vil arbejde for at søge alternative udveje, herunder det der er fremført under denne debat, nemlig mulighederne for at anvende spækket til brændsel.

Under debatten efter udvalgets betænkning blev der specielt fokuseret på spørgsmålet om KIS. Jeg skal i denne sammenhæng henvise til mit svar til udvalgets betænkning. Her specielt gentage det faktum at spørgsmålet tages igen op til debat til efterårssamlingen, efter mit landsstyreområdes redegørelse om KIS.

Mikael Petersen, Siumut:

Til vores Landstingssamling her har jeg stillet et forslag, om forbud mod trawlfiskeri i Uummannaq-fjorden.

Jeg vil indlede med at takke Landstinget og Fiskeriudvalget for debatten og afgørelsen som er baseret på en grundig analyse af forholdet.

Jeg vil ikke gengive ordlyden af mit forslag, da den i forvejen besiddes af tingets medlemmer. Dog vil jeg fremkome med kommentarer til de enkelte ordføreres standpunkter. Det er indlysende for enhver at restriktionsbeslutninger ikke gennemtvinges uden videre. Indvidere er det indlysende at enhver debat om brugen af vores levende ressourcer skal baseres på veldokumenterede data. Det forudsætter jeg også. Jeg ved også at Uummannaq-fjordens 3.000 beboere gør sig dybe tanker om deres eneste livsgrundlag, fjordens fremtid. Der er i den by jeg kommer fra livlig debat om fjorden og dennes fremtids sikring.

Jeg håber ikke, at man vil blive forundret over, at jeg fremsætter sådan et forsla fra Uummannaq valgkreds til Landstinget, idet de levende ressourcer kun kan have at thy til i evig tid af og hvordan man fanger det, og hvilke fiskerimetoder vi bruger, er det jeg her fremkommer med.

Det er mit håb at ingen her i salen vil blive overrasket over at jeg som valgt i Uummannaq - disktrik fremkommer med sådant en forslag. De levende ressourcer som er vore eneste erhvervsgrundlag, indgyder os med en masse spekulationer om hvordan og med hvilke redskaber, vi skal udnytte dem. Mit håb er at forslaget har inspereret, ikke kun her i salen, men også blandt ressourceobservatørerne, her biologerne. Insperationen bør indebærer at der udføres en større kraftudøvelse ved kontrollen omkring og i fjorde som kan betegnes som specielt ressourcerige.

Jeg var på forhånd indstillet på at mit forslag vil blive afvist. Jeg er dog taknemelig for at tinget samt udvalget har diskutteret forslaget seriøst og åbent, samt at det er indstillet fra flertallet af partierne samt fra udvalget at der bør udføres en skærpet overvågning af Uummannaq-fjorden, samt dette er besluttet af tinget, samt at landsstyret har tilkendegivet at følge sagen op. Jeg håber at jeg i fremtiden vil have større held med at nå længere med dette forslag.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Når det indtræffer at en forslag opbakkes så massivt kan man synes at der er et eller andet galt.

Alligevel vil jeg på vegne af det parti som jeg har stillet forslaget, først takke Fiskeriudvalgets og efterfølgende Landstingets seriøse behandling af forslaget.

Landstingets Fiskeriudvalgs beslutning om at der bør foretages grundige forundersøgelser, som også blev kommenteret af Akulliit Partiiat, er der i sig selv intet at kritisere. Dog vil jeg forudsætte at de grundige undersøgelser ikke skal indbefatte alt, lige fra skabelsen af sælerne og hvalerne. Vi ved jo at emnet er bragt på bane før.

Når andre lande som ikke kan betegnes som egentlige sælfangstnationer har forstået at udnytte sælspæk i en langt videre strækning end vi, må vi jo selvfølgelig deltage aktivt i denne udvikling. Denne holdning synes vi at være enige om. En fuld udnyttelse af fangsterne skal danne grundlaget for udviklingen af erhvervet, det har man altid vidst og sådan bør det fortsat være.

Der er nationer som den dag idag udnytter havpattedyr, udelukkende for at skaffe spækket. Denne form for udnyttelse harmomerer overhovedet ikke med vores tankegang, for dens sags skyld også for den moderne og nye måde at betragte naturen som er mere tiltagende i andre lande.

Jeg har noteret med tilfredshed, at Fiskeriudvalget forudsætter opstarten af optimeringen af udnyttelsen af havpattedyr og deres spæk, forudsætter at der afsættes økonomiske midler, samt de forudsætter at der afsættes midler fra finansloven for 1996. Det er også fra den ansvarlige landsstyre medlem tilkendegivet at undersøgelserne skal indbefatte vore aftalrforpligtigelser med udlandet.

Blandt de citerede er FN-konvention om borgerlige og politiske rettigheder og Washington-konventionen=s forbud mod enhver handel med produkter fra truede dyrearter. Men det vi skal huske på, er, at vi må have fundet ud af, hvordan vi skal prioritere med hensyn til udnyttelse. Vi må lægge til grund at man i IWC har godkendt vores bæredygtige udnyttelse af hvaler. Derfor må andre lande forstå, at bæredygtig udnyttelse også indbefatter at man også udnytter hele fangsten, uanset om man også sælger spækken kommercielt. Her kan jeg henvise til erkæringerne fra Rio-topmødet i 1992. Hvis vi skal foretage modtræk imod til tider msiforståede forsøg på at påvirke vort kultur har vi flere muligheder som vi bør benytte. Jeg har nævnt internationale bestemmelser, ICC er også blevet anerkendt af FN. Den kan også benyttes samt endelig Det Danske Udenrigsministerium og dennes ambassader kan benyttes. Tak.

Hans Enoksen, Ordfører for Siumut:

Jeg takker partiernes støtte til mit forslag om genetablering af en afdeling under KIS i Sisimiut. Jeg vil også takke Landsstyremedlemmet for hans tilsagn om at undersøge mulighederne herfor.

Jeg vil dog lige tilknytte en kommentar til ordføreren fra Akulliit Partiiats udtalelser. Jeg citerer deres udsagn,"Hvis vi begynder at ændre på landstingsbeslutninger allerede efter de har været i kraft i kanp et halvt år, vil det medføre tab af indsamling af erfaring samt utryghed blandt de ansatte". Jeg finder det højst ejendommeligt, at ordføreren netop efter denne udtalelse, støtter Hr. Anthon Frederiksens forslag om ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug som end ikke er andvendt i praksis.

Fiskerne har forud for beslutningen om at samle KIS's funktioner i Ilulissat kæmpet indædt imod beslutningen, med det sigte at bevare den decentrale servicering af brugerne. Jeg mener bestemt at der ville blive en endnu større kaos, såfremt man begynder at ændre på beslutninger end før det er anvendt i praksis. Tak.

Karl Lyberth, ordfører for Akulliit Partiiat.

Først vil jeg kommentere hr. Hans Enoksens udtalelse og kritik af vores standpunkt om at bestemmelser og forordninger skal have en chance for at være i kraft i en periode, før vi tager stilling til en eventuel revion af dem, samt ændringsprocessen skal være forsigtig og konservativ. Det er korrekt at vi har udtalt det. Det er også korrekt at vi efterfølgende har været talsmand for at landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug bør ændres allerede nu.

Såfremt han havde sat sig grundigt ind i vores anbringender for vores standpunkt om ændring af forordningen, ville han havde erfaret at vi har det grundlæggende viden om hvorfor forordningen bør ændres.

Jeg ernærer mig af jollefiskeri i en by hvor der er svigtende fiskeressourcer og en meget sæsonpræget og mangelfuld mulighed for indhandling af sælskind. Derfor er vore udtalelser herfra talerstolen baseret på fundamental viden og er således velbegrundet. Vi ved at for de allerfleste jollefiskere er det umuligt at opfylde kravet om dokumenteret mindstteindkomst på 50.000 kr i de forløbne 3. år.

Det er korrekt citeret fra hr. Hans Enoksen at jeg har udtalt mig princippielt modstridigt om to forskellige forhold. Begrundelsen er mit kendskab til jollefiskernes konkrete daglige forhold.

For det andet vil jeg kommentere de samtlige øvrige partiers kortsynede og uigennemtænkte støtte til hr. Hans Enoksens forslag om genetablering af en KIS-afdeling i Sisimiut.

Hvis vi forudsætter at der er behold for genetablering af en afdeling af KIS i Sisimiut, må det selvfølgelig indebære at vi spørger om selv om hvorvidt de andre byer også har behov. Hvad med Aasiaat's, Maniitsoq's, Paamiut's eller andre byer behov. Landstingets skal ikke arbejde på baggrund af den enkelte bys behov, men skal arbejde udfra helhedshensynet i Grønland. Det er fortsat uforståeligt for mig at Landsstingets partier udelukkende tilfredsstiller behovet i Sisimiut uden at tage stilling til de øvrige byer.

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

I må ikke forledes til at lægge til grund, at jeg som funktionær har grebet mit forslag om ændring af landstingsforordningen fra den blå luft. I mit forslagsskrivelse fremgår det, at jeg arrangerede en møde med fiskerne og fangerne som baserer deres fiskeri fra joller i Ilulissat den 24. april. Det er vælgerne, jollefiskerne som fremfører deres forhold her i talerstolen igennem mig. Anmodningen har jeg således hermed opfyldt.

De reelle forhold som lægger bag kravet om ændring af Landstingsforordningen fra 3. november er til dels kravet om at jollefiskeren skal fra egen lomme erlægge 25% før Grønlands Hjemmestyres tilskud på 75% kan overdrages.

Hvis vi tager en jolle til en værdi af 100.000 kr som eksempel, skal jollefiskeren have 25.000 kr. som lekvid beløb. Vi kender alle udemærket hvilket økonomisk fundament jollefiskeriet har idag. Er der nogen af jer der forestiller sig at en jollefisker har 25.000 kr parat i baglommen? Det reelle billede er at sikkert 99% af jollefiskerne ikke har adgang som sådan i beløb.

Det er jollefiskernes disparate henvendelse til mig der lægger til grund for mit forelæggelse af forholdet her i talerstolen. Jeg er glad for Landsstyremedlemmets tilkendegivelse og åbenhed over at der vil blive foretaget en høringsproces i fremtiden med henblik på en justering af forordningen. Tak.

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.

Med hensyn til AP vil jeg komme med en rettelse, idet at han lægger til grund at der står i betingelserne for at opnå tilskud til jollefiskere, have en dokumenteret indtægt på mindst 50.000 kr. om året.

I henhold til ' 8 stk. 2 i forordningen kræves der 25.000 kr. Enten igennem jollefiskeri ellerved brug af hundeslæde. Øvrige indtægter kan komme af andet arbejde.Det der kræves er at mindst 50% af indtægterne skal komme fra fiskeri eller fangst, dog mindst 25.000 kr.

Sivert K. Heilmann, udvalgsformand for Fiskeriudvalget.

Meget kort. Det er ellers fristende at komme med kommentarer til samtlige partiers indlæg.

Jeg hilser partiernes og landsstyremedlemmets helt eller delvise positive modtagelse af de enkelte landstingsmedlemmers forslag.

Opfølgningen af forslagene skal ske kontinuerligt. Ligesom der er udvikling i fangstdyrerne. Opfølgningen vil selvfølgelig også ske i udvalget. Der bliver til tider vedtaget teknisk mere eller mindre heldige lovtiltag. Som tilfældet sikker er for landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug som nu netop her i efteråret blev vedtaget af den dasiddende landsting.

Beslutningen om ændringen af forordningen har sikkert skabt en masse forventninger blandt jollefiskerne. Vi må herfra fiskeriudvalget og erhvervsstøtteudvalget bidrage med yderligere oplysning til brugerne.

Der er selvfølgelig åbenhed diskussion af forslag om etablering af andre afdelinger under KIS i de andre byer. Såfremt behovet er tilstede må vi tage stilling til bevilling herom under finanslovsdebatterne.

Vi vil i fiskeriudvalget nøje følge opfølgningen af de beslutninger vi har foretaget i udvalget. Herunder hr. Josef Motzfeldts forslag om udnyttelsen af spæk fra sæler og hvaler. Problemerne herom er jo tilbagevendende. Gad hvor mange gange emnet er blivet debatteret her i salen og i kommunalbestyrelserne. Skridt bør tages. Dette er sket igennem udvalget henstilling om at der etableres en arbejdsgruppe der skal belyse emnet. Opfølgningen vil vi nøje følge i udvalget og landstinget vil i fremtiden blive orienteret om arbejdets gang.

Med de ord håber jeg at de evindelige diskussioner vil blive afløst af handling, samarbejde med åbent sind.

Hans Enoksen, ordfører for Siumiut.

(Da det er 3. gang, så skal det være meget kort)

Til afklaring af hr. Karl Lyberths forundring, kan jeg oplyse at jeg har stillet forslaget på baggrund af en ønske fra fiskerne i Sisimiut om at jeg skal arbejde for at der genetableres en afdeling af KIS i Sisimiut.

Jeg har støttet ønsket, da jeg kan se at ikke kun fiskere fra Sisimiut, men fiskere fra Sydgrønland, Midtgrønland og Nordgrønland som i stort antal overvintrer i Sisimiut også vil have gavn af en etablering af KIS i Sisimiut.

Paviaaraq Heilmann, Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Først til hr. Josef Motzfeldt. Det er rigtigt at aftaler med udlandet og deres hensigter og tekst kan lyde meget tilforladelige. De kan give en indtryk af at de giver nem adgang til at eksportere spæk, kød eller skind fra havpattedyr.

Desværre er de andre landes borgernes adfærd ofte dobbelttydig. Dette giver en masse hindringer for de forhold vi her diskutterer. Men selvfølgelig skal vi fortsat arbejde for at gennemføre de beslutninger vi foretager her.

Til hr. Karl Lyberth fra Akulliit Partiiat og Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet må jeg konstatere at indtil den nye forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug var forholdene for brugerne, at de skulle selv 100% finansiere købet af joller. Jeg mener bestemt at det er en stor skridt fremad, når der er nu mulighed for blot at erlægge 25% af købesummen, hvor de offentlige låner eller giver tilskud til resten. Vi må konstatere videre at der er flertal for ikke at ændre forordningen på nuværende tidspunkt. Lad os afvente og se hvormange ansøgere der er. Men vi må også være bevidste om at der ikke er ubegrænsede midler i landskassen til at opfylde alle ansøgeres ønsker om at anskaffe de nævnte joller der opfylder betingelserne. Vi må selvfølgelig foretage prioriteringer.

Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet.

(For en kort bemærkning)

Det er taknemmeligt med de 75%. Men det er smerteligt for jollefiskerne at skulle erlægge 25% kontant. Der var nemmere forhold dengang KNI havde lempeligere afgang til afdragsbetaling ved køb. Der er strammet op omkring KNI's salgspolitik på grund af store tab. Det er ellers et godt skridt fremad med mulighed for tilskud på 75%, men det ville være bedre såfremt der blev mulighed for at etablere en afdragsordning for de resterende 25%.

Jonathan Motzfeldt, landstingsmedlem for Siumut.

Udfra debattens udvikling vil jeg kommentere to forhold.

For det første, er det landstingets ansvar at beslutte hvorvidt samfundet skal bevilje støtte igennem erhvervsstøtten. At dette skal ske igennem op til 75% støtte til formålet har vi besluttet. Således må låntageren selv opspare resten. Vi kan ikke holde hånd med alle, om de kommer fra herfra salen, Ilulissat eller Qaqortoq. Når vi holder hånd om at de kan få 75% tilskud kan vi herefter ikke påkræves at skulle hånd om at de skal skaffe de resterende beløb. De personer som har ringe adgang til midler har jo også i forvejen mulighed for at låne i kommunernes erhvervskasser. Vi har åbnet mulighed for tilskud op til 75%, resten må lånerne selv have ansvar for.

Diskussionen omkring spæk som også denne gang igen tages op her i salen, for hvilken gang. Spæk som lægger ved hånden, klar til udnyttelse overalt i landet. At gense forslaget og debatten, hver gang tinget samles er trættende og efterhånden giver brækfornemmelse hver gang den lægges på bordet. Hvor mange gange har vi hørt, at amerikanerne er interesseret i havpattedyrspæk til opblanding til hundefoder, at den er velegnet til fremstilling af piller for helse. Vi må kræve at arbejdet må delegeres til en person som har forstand på at handle med varer, når vi ikke selv har kunnet løse problemet. Personen må herefter have økonomisk opbakning herfra eller fra SULISA.

Såfremt vi etablerer endnu en arbejdsgruppe, vil dette endnu engang bare sinke processen.

Paaviaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

Jeg er enig med hr. Jonathan Motzfeldt i hans udtalelser til hr. Anthon Frederiksen omkring låners egen erlæggelse. Det er jo altid sundest for låner at skulle spare op før lån.

Arbejdet omkring spæk over overdraget til SULISA A/S, jeg håber og ser frem til at der vil ske en udvikling om dette herefter.

Knud Sørensen, mødeleder.

Således er betænkning afgivet af Landstingets Fiskeriudvalg færdigbehandlet.