|
Dagsordenens punkt 20-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag den 24. maj 1995
Mødeleder: Knud Sørensen.
Punkt 20. Forslag til Landstinget's tiltrædelse om Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenester.
Det er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der forelægger dette.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Hermed skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge den Nordiske Konvention om social bistand og sociale tjenester for Landstinget, idet Landsstyret indstiller til Landstinget, at man tiltræder konventionen.
Den Nordiske Konvention om social bistand og sociale tjenester skal ses i sammenhæng med den Nordiske Konvention om social sikring, som Landstinget tiltrådte efteråret 1993.
Udgangspunktet for begge konventioner er den tidligere Nordiske Konvention om social tryghed. Denne bortfalder endeligt ved tiltrædelsen af den nye konvention, således at de to områder, sikring og bistand, nu reguleres ved to konventioner.
I forhold til den tidligere gældende Konvention om social tryghed er der, indtil videre, udelukkende sket ændringer i kraft af Konventionen om social sikring, som Landstinget tiltrådte på efterårssamlingen 1993, og som medførte ændringer i forordningen om sociale pensioner, ældreinstitutioner m.v.
Den nye konventions formål er således, at supplere den tidligere tiltrådte Konvention om social sikring på især bistandsområdet, altså hjælp efter forordningen om hjælp fra det offentlige.
Hermed ønskes at bevare den samme sociale tryghed for personer fra Grønland, der ved kortvarige rejser eller længerevarende ophold i de nordiske lande får behov for sådanne bistandsydelser.
I lighed hermed vil borgere fra andre nordiske lande kunne modtage akuthjælp og, hvis de har særlig tilknytning til landet, også vedvarende hjælp.
En ændring i forhold til tidligere er i bestemmelsen om beskyttelse mod hjemsendelse på baggrund af manglende evne til forsørgelse. Hvor kravet før har været 5 års bopæl, er det nu nedsat til 3 års bopæl.
Bestemmelsen siger, at en nordisk statsborger ikke kan hjemsendes på grund af vedkommendes behov for bistand såfremt hans eller hendes familieforhold, tilknytning til landet eller omstændighederne i øvrigt taler for, at han bør forblive i landet og i alle tilfælde ikke, såfremt vedkommende i de sidste 3 år har haft lovlig bopæl i det pågældende land.
Derudover er der i forhold til retsstillingen her i landet for statsborgere fra de nordiske lande ikke tale om andre ændringer. Retsgrundlaget for at yde bistand eksisterer allerede i landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige.
I forhold til sprog bestemmer konventionen i artikel 5, at en nordisk statsborger har ret til at henvende sig skriftligt til en myndighed i et andet land på dansk, finsk, islandsk, norsk eller svensk. Bestemmelsen forventes ikke at give anledning til problemer, da forvaltningerne her i landet har mulighed for at få tolkebistand gennem Udenrigsministeriet.
Artikel 5 fastsætter endvidere, at myndigheden, så vidt muligt, skal anvende et sprog, som vedkommende forstår, hvis det er af stor betydning for, at formålet med social bistand og sociale tjenester skal kunne opnås.
Konventionen om social bistand og sociale tjenester viderefører princippet om ligebehandling. Dette betyder, at en borger fra et andet konventionsland skal behandles på samme måde som borgere i det land, hvor de søger hjælp. Dette har også tidligere været det bærende princip i de fælles bistandsaftaler.
Med tiltrædelsen af denne konvention vil vore borgere bevare muligheden for at opnå fuld ligebehandling i forhold til rettigheder og pligter på det sociale område i de nordiske lande.
De økonomiske konsekvenser af en tiltræden kan kort opridses. Udgangspunktet her er, som ved andre tilsvarende samarbejdsaftaler, at der ikke forekommer refusion af ydelser, der udbetales som en konsekvens af ligebehandlingsprincippet mellem de enkelte lande. Alternativet ville være større administrationsarbejde med dertil svarende omkostninger.
Kredsen af statsborgere i de øvrige konventionslande, Finland, Island, Norge og Sverige, der vil kunne drage fordel af konventionens bestemmelser skønnes, at være særdeles behersket. Der er ingen indikationer for, at antallet af udenlandske statsborgere, der modtager bistandsydelser i Grønland, vil stige. Tiltrædelse af konventionen må således antages at være udgiftsneutral for Landskassen, idet konventionen hverken fastlægger regler om ydelsernes størrelse eller kriterier for modtagelse af ydelserne. Hverken de sociale ydelsers størrelse i beløb eller kredsen af berettigede kan således forventes at stige.
Inden for Rigsfællesskabet medfører konventionen ingen ændringer. Udgangspunktet om, at man modtager bistandsydelser, der hvor man opholder sig, bevares. Det vil således stadig være uvæsentligt, om en persons tidligere bopæl er i Danmark, i Grønland eller på Færøerne, hvis en person har behov for social bistand.
Landsstyret skal indstille til Landstinget, at den forelagte konvention tiltrædes. Herved opnås, at der nu, sammen med den Nordiske Konvention om sociale sikring, foreligger en helhedsløsning på området, der tilgodeser hensynet til borgernes legitime forventninger om muligheden for bistand ved ferierejser og arbejds- og uddannelsesophold i de nordiske lande.
Med disse ord overlader Landsstyret sagen til Landstingets behandling.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Så går vi over til partiordførerne, først Jonathan Motzfeldt, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut:
I disse år oplever vi ikke alene en stigende rejseaktivitet i selve Grønland, men vore egne landsmænd rejser mere og mere til Danmark, de andre nordiske lande og til resten af verden.
Det er altid en opmuntring for en selv, at kunne rejse til andre lande, der er masser af oplevelser, der giver inspiration og glæde til resten af ens liv.
Det nærværende forslag drejer sig imidlertid om foranstaltninger, som vi, som hørende til de skandinaviske lande, får rettigheder til, når vi befinder os i de pågældende lande. Som det blev sagt fra Landsstyret's side, drejer det sig om rettigheder, der angår social bistand og sociale ydelser under den Nordiske Konvention herom. Det er faktisk et resultat af en behovsvurdering, specielt for de nordiske statsborgere, efter vedtagelsen af aftalen om de europæiske samarbejdsområde omkring sociale anliggender.
Hele forslaget fortjener en støtteerklæring fra vores side, og det gør vi fra Siumuts side. Vi vil dog understrege nødvendigheden af at placere vort eget sprogs muligheder for en sikker anvendelse, når sådanne situationer opstår i forbindelse med anvendelsen af disse rettigheder.
Således mener vi, at et samarbejde med Udenrigsministeriet's områder i de pågældende lande kan sikre den nødvendige kapacitet. Her tænker vi også på ambassader, at de kan sikre den nødvendige kapacitet i forekommende tilfælde. Det vil under alle omstændigheder blive nødvendigt med et sådant arrangement, når ansøgningen bliver udarbejdet skriftligt i tilfælde af anvendelsen af bestemmelserne for sundhedstjenester og sygebehandling. Det er det, der er blevet nævnt i både artikel 5 og 9.
En smidig form for arrangementer i forbindelse ens sygdom og behov for den nødvendige behandling i de pågældende lande må frem for alt sikres og garanteres for de mennesker, der kommer i klemme under et midlertidigt ophold i de pågældende lande.
Denne form for Konvention opfatter vi også som en erkendelse af, at selvom IYS-aftaler eller lignende eksisterer, at der er behov for et specielt nordisk arrangement, når vi taler om, for os, vigtige emner, som sundheds- og sociale anliggender.
Derfor mener vi, at tiltrædelse af Konventionen bør vedtages og iværksættes snarest belejligt.
Med disse ord tiltræder Siumut den nærværende Konvention
om social bistand og sociale tjenester.
Finn Karlsen, Ordfører for Atassut:
Atassut har fundet det vigtigt, at andre personer, som har lovlig bopæl i et nordisk land, bliver sikret deres rettigheder gennem konventionen om social bistand og sociale tjenester.
Vi er fra Atassut glade over, at de nordiske lande, gennem Konventionen om social bistand og sociale tjenester, har vedtaget et godt initiativ.
Landstinget har på Efterårssamlingen 1993 tiltrådt den Nordiske Konvention om social sikring og vi opfatter fremlæggelsen som et tillæg til Konventionen.
I forelæggelsesnotatet fra Landsstyremedlemmet bemærker vi ønsket om, at grønlandske borgere, der i kortere eller længere perioder opholder sig i et af de nordiske lande, fortsat har deres rettigheder og dette finder vi betryggende.
Vi ser også, en ændring i forhold til tidligere, hvor bestemmelsen om beskyttelse mod hjemsendelse på baggrund af manglende evne til forsørgelse, før var 5 års bopæl, som nu bliver nedsat til 3 års bopæl. Dette opfatter vi også som et godt forslag.
Gennem vedtagelsen af konventionen bliver vores befolkning sikret rettigheder på lige fod med de øvrige nordiske statsborgere.
Vi glæder os samtidig over, at der nu også vil være mulighed for at få tolkebistand gennem Udenrigsministeriet.
Det skal pointeres, at rettighederne ikke kun gælder grønlændere, men også de øvrige statsborgere i de nordiske lande, der kunne være boende i Grønland.
Med disse bemærkninger tiltrædes forslaget om tiltrædelse af den Nordiske Konvention om social bistand og sociale tjenester.
Maliinannguaq Mølgaard, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig forslaget om Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenester.
Det er af stor betydning, at personer fra Grønland, der ved kortvarige rejser eller længerevarende ophold i de nordiske lande ydes sociale ydelser, såfremt de får behov for sociale ydelser.
Som bekendt deltager Grønland i det nordiske samarbejde og derfor anser vi det, som vores ansvar, at Grønland og borgerne her i landet deltager i den sociale bistand og sociale sikring.
Med disse ord tilslutter Inuit Ataqatigiit sig forslaget om tiltrædelse af den Nordiske Konvention om social bistand og social tjenester.
Karl Lyberth, Ordfører for Akulliit Partiiat:
Da det forelagte forslag er klart, vil jeg ikke komme med lange bemærkninger. Konventionens hensigt er at sikre, at borgerne i de nordiske lande, under rejser eller midlertidige ophold i de nævnte lande, sikres hjælp, såfremt de måtte have akut behov for denne.
Da vi fra Akulliit Partiiat finder ordningen nødvendig og vigtig kan vi kun tilslutte os Landsstyrets indstilling uden forbehold.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
På Kandidatforbundets vegne skal jeg med hensyn til tiltrædelse af den Nordiske Konvention udtale, vedrørende Konventionen's artikel 5:
Såfremt Konventionens formål om tryghed skal opfyldes, må man, med hensyn til grønlændere der opholder sig i Europa, og som har sprogvanskeligheder, kræve, at det grønlandske sprog medtages i henvendelsessprogene, selvom det kan synes tilstrækkeligt, at en borger i et nordisk land har ret til skriftligt at henvende sig på dansk, islandsk, norsk eller svensk i et andet land. Vi ved, at når man har vanskeligheder, især under ophold i et fremmed land, umiddelbart ikke har mulighed for at opnå bistand eller hjælp med venner eller bekendtes hjælp, især når man i forvejen har sproglige vanskeligheder og det er helt umuligt, at kunne præcisere de behov man har, såfremt man ikke benytter sit eget sprog.
Først derved kan grønlandske borgere blive behandlet helt på lige vilkår med andre borgere, med hensyn til sociale rettigheder og pligter i de nordiske lande.
Når man tænker på de tekniske hjælpemidler i dag, kan oversættelsesarbejder fremsendes i løbet af ganske kort tid.
Af forelæggelsen for tiltrædelsen af Konventionen fremgår det, at der er behov for udvidelse af Landstingsforordningen om hjælp fra det offentlige og det er klart, at dette selvfølgelig sker, fordi især,når man tænker på, at grønlanske patienter i Danmark kan have store vanskeligheder. Her tænker jeg på rent grønlandsksprogede patienter.
Dermed har jeg givet udtryk for min mening med hensyn til det, jeg ønsker medtaget i den kommende tiltrædelse.
Endvidere skal jeg udtale, at jeg i princippet støtter tiltrædelsen af Konventionen.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Landsstyremedlemmet, Benedikte Thorsteinsson, kommer med en besvarelse.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg er glad for at kunne mærke, at flertallet i Landstinget og partierne støtter forslaget til Landstinget's tiltrædelse af Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenester.
Jeg mener, at denne, Landstingets, tiltrædelse er et vigtigt skridt til et tættere samarbejde med de nordiske lande.
Nu da flertallet af Landstingsmedlemmerne har givet udtryk for deres tiltrædelse, bliver den sendt til Udenrigsministeriet og den bliver så tiltrådt i Udenrigsministeriet, vil den så komme til at gælde også for Grønland.
Jeg skal understrege, med hensyn til Anthon Frederiksen's bemærkninger, at når Grønland tiltræder Konventionen, vil vores sprog også indgå i Konventionen, uanset hvor man befinder sig i de nordiske lande, tak.
Knud Sørensen, Mødeleder:
Således er dagsordenspunkt 20, forslag til Landstinget's tiltrædelse af Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenester, færdigbehandlet. Vi går så over til næste dagsordenspunkt 9.