Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 34-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 7. juni 1994

 

Dagsordenens punkt 34.

Betænkning afgivet af Landstingets Kultur- og Under­visnings­udvalg.

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Ole Lynge

 

Jonathan Motzfeldt, formand for Kultur og Undervis­ningsudvalget:

Udvalget har følgende medlemmer: Jonathan Motzfeldt (formand), Ane-Sofie Hammeken, Agnethe Nielsen, Emilie Lennert og Josef Motzfeldt

 

Udvalget har afholdt møde den 1. juni 1994 og har drøftet følgende 2 forslag, der af Landstingets For­mands­skab er henvist til behandling i udvalget:

 

Forslag fra Atassut om fast årlig bevilling til støtte for fremme og bevarelse af Grønlands nationaldragt.

 

Forslag fra Landstingsmedlem Hans Pavia Egede fra Akuliit Partiiat om at Landstinget beslutter at pålægge Lands­styret at nedsætte et Idrættens Råd.

 

Med hensyn til forslaget om fast årlig bevilling til støtte for fremme og bevarelse af Grønlands natio­naldragt, skal udvalget udtale, at udvalget anerkender og respekterer de folkelige  initiativer, der udføres i systuerne, kvindeforeninger m.v.

 

På den baggrund skal udvalget henstille, at Landsstyre­-

medlemmet fortsat ser positivt på målrettede ansøg­ninger om støtte til skindbehandlingskurser generelt og til kurser m.v. om kvindenationaldragten i særdeleshed.

 

Udvalget er af den opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt er belæg for at øge tilskuddet, men anbefaler overfor Lands­styremedlemmet, at der ses velvilligt på ansøgninger til dette formål og at fordelingen af tilskud mellem Arnat Ilinniarfiat's landsdækkende og lokale aktiviteter, konsulentarbejde m.v. genovervejes med henblik på styrkelse af fremstilling af natio­naldragten.

 

Vedrørende Landstingsmedlem Hans Pavia Egedes forslag om, at Landstinget beslutter at pålægge Landsstyret at nedsætte et Idrættens Råd, skal udvalget bemærke, at der eksisterer et Rådgivende Udvalg vedrørende Idræt nedsat af Landsstyremedlemmet for Kultur i 1991.

 

Da udvalget er enig med forslagstilleren Hans Pavia Egede i, at der er behov for en god dialog mellem Grønlands Idrætsforbund og Landsstyremedlemmet, hen­stil­ler udvalget, at Landsstyremedlemmet nedsætter et Idrættens Råd i samarbejde med GIF.

 

Udvalget mener, at dette råd kan være en rekonstruk­tion af det eksisterende Rådgivende Udvalg under Lands­styre­medlemmet.

 

Udvalget forudsætter, at Idrættens Råd beskæftiger sig med bl.a. en bred idrætspolitik i Grønland hvor gamle, unge og handicappede idrætsudøvere medtages i plan­lægningen foruden eliteidrætten.

 

Iøvrigt mener udvalget, at sammensætningen af rådet skal ske ud fra hensyntagen til forannævnte interesse­grupper.

 

Og man kan selvfølgelig også have andre med i over­vejelser­ne. Emilie Lennert og Agnethe Nielsen fra Atassut og Josef Motzfeldt,  Ane-Sofie Hammeken og undertegnede fra Siumut er medlemmer af udvalget.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Siumut skal meddele, at vi går ind for betænkningen afgivet af Kultur - og Undervisningsudvalget.

 

Vi lægger stor vægt på bevaringen af vores grønlandske nationale kulturelle symbol, kvindedragten, og støtter derfor, at der udføres dygtiggørrelse i skindbehandling og i syning af kvinde­dragten.

 

Derfor skal vi fra Siumut anmode Landsstyret om at drage omsorg for, at der afsættes midler, således at der fortsat kan iværksæt­tes tiltag til dygtiggørelse i skindbehandling og syning af nationaldragterne.

 

Siumut tilslutter sig udvalgets indstilling vedrørende Idrættens Råd, idet vi mener, at oprettelse af Idræt­tens Råd, som vil blive sammensat af en meget bred kreds indenfor idrætslivet, vil gavne arbejdet indenfor handicappede i vort samfund samt det øvrige samfund.

 

Vi støtter dette forslag, ikke udfra en betragtning fra elite­sportens og konkurrencesportens side, men ud fra den betragtning, at vi håber, at den folkelige sportsu­døvelse vil blive tilgodeset i større grad end tidlige­re.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Betænkning afgivet af Kultur- og Undervisningsudvalget, har vi følgende bemærkninger til.

 

De kommunale skindbehandlings- og systuer langs med kysten er driftmæssigt basseret på mandetimeordningen. Ordningen er indført for at ophjælpe kommunale initia­ti­ver for opstart af vedvarende arbejdspladser. Som bekendt udløber den fastsatte tidsperiode for ordningen inden ret længe. Atassut vil sætte spørgsmål ved, om disse stuer, som har uundværlig betydning for fremstil­ling af nationaldragter, kan køre uden en økonomisk driftmæssigt indsprøjtning i form af mandetimeordnin­gen.

 

Det må være overordentligt svært at finde kommunale systuer, som kan løbe økonomisk rundt. Konsekvensen kan derfor blive, at de fleste stuer bliver nødt til at dreje nøglen om og lukke. Lukningen kan blive en kata­strofe for fremstillingen af natio­naldragter på hele kysten, da mange af materialerne anskaffes fra disse stuer. Atassut tror ikke på, at kulturelle midler alene kan være nok til opretholdelse af denne kulturarv. Jeg er derfor alvorlig bange for, at vi vil lide et kultur­tab, hvis betydning det er svært at vurdere.

 

Atassut vil på det kraftigste opfordre Landsstyret til at redde skindbehandling- og systuerne fra lukning, og især også tænke på stuernes betydning for opretholdelse af arbejdspladser. Den tid er slut, hvor husmoderen lærer fra sig gratis og al oplæring i fremstilling af dragter koster penge. I en sådan situation er det helt klart, at billige materialer fra stuerne ikke kan undværes. Derfor skal disse skind- og systuer reddes fra total lukning.

 

Et enigt udvalgs betænkning og grundlaget for be­tænk­ningen tager vi til efterretning.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Udvalget har afgivet betænkning vedrørende dagsordens­punkter fra Atassut og Landstingsmedlem Hans-Pavia Egede.

 

Fra Atassut's forslag om bevarelse af den grønlandske dragt, synes det at fremgå af begrundelserne, at for­slaget især ved­rørte Vestgrønlandske festdragter.

 

Indledningsvis skal det udtrykkes fra Inuit Ataqati­giit, at der blandt grønlands befolkningsspredning ikke kan siges, at vi har fælles festdragt som national­dragt.

 

Vi har imidlertid festdragter i Grønlands regionale områder, så vi kan inddele Grønland i 3 områder hvad angår festdragter. Østgrønland, Nordgrønland og Vest­grøn­land.

 

Fra gammel tid har man bestræbt sig på at lave fest­dragter pyn­telige, og blandt os grønlændere, ligegyl­digt hvor i Grønland vi kommer fra, har festdragterne undergået ændringer gennem tiden. Klæder ændrer sig jo med moden gennem tiderne.

 

I dette tilfælde findes vidnesbyrd i ældgamle figurer, og for de sidste 100 års vedkommende ved fotografier og tegninger.

 

Det er betænkeligt, at det offentlige financierer bevarelse af klædedragter, bare fordi de er festdrag­ter. Det gælder for hvert et land, at borgerne hæger om de genstande, de mener der er værd at bevare på eget initiativ.

 

Noget helt andet er fortsatte bestræbelser på at under­vise i skindsyningsteknik i brug af skind af dyr fra Grønland, som er et af kendetegnene for os som et folk.

Hermed tænkes også på avittat, perlebroderier og bro­derier.

 

Vi er vidende om, at skindsyning finder sted i hjem, skoler, fritidsvirksomhed og bliver undervist i på Kvin­dehøjskolen. For disse aktiviteter giver det of­fentlige ikke så få tilskud. Eksempelvis har Grønlands Hjem­mesty­re en dygtig skind­konsulent, som har omfangs­rige initi­ativer.

 

Udvalget er blevet informeret om, at konsulenten er i gang med udgivelse af en bog om fremstilling af fest­dragter.

 

I de seneste år har borgerne på eget initiativ påbe­gyndt kon­kurrence om de flotteste festdrager. Dertil giver Grønlands Hjemmestyre og de forskellige hjem­mestyreejede virksomheder til­skud.

 

Med ovennævnte in mente er Inuit Ataqatigiit helt enig med ud­valgets henstilling om, at det offentlige fortsat giver tilskud til dygtiggørelse i skindbehandling.

 

Vi er selvfølgelig helt enige med udvalgets henstil­ling, som vi har været med til at vedtage, som vedrører et forslag fra Lands­tingsmedlem Hans-Pavia Egede på vegne af Akulliit Partiaat om oprettelse af et Idræts­råd.

 

Vi er stolte over den indsats, som de grønlandske idræt­sudøvere har vist i de seneste år.

 

Det er en selvfølge, at Grønlands Hjemmestyre og kommu­nerne giver betydelige tilskud til fritidsforanstalt­ninger af den art. Man bør sikre sig, at idrætsudøvel­sen involverer så bred en spred­ning blandt de forskel­lige grupper i samfundet.

 

Vi er ganske tilfredse med forslaget til sammensætning af Idrætsrådet.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører Akulliit Partiaat:

Akulliit Partiaat skal her vedrørende bevarelse af grønlandsk nationaldragt give udtryk for at have samme mening som Atassut og Kultur- og Undervisningsudvalget, nemlig at målrettede an­søgninger fortsat støttes ved­rørende skindbehandlingskurser generelt og til kurser med videre om kvindenationaldragten i særdeleshed samt at fordelingen af tilskud mellem Arnat Ilinni­ar­fiat's landsdækkende og lokale aktiviteter, konsulentarbejder med videre, genovervejes.

 

Hvad angår her Hans-Pavia Egede's, Akulliit Partiaat, for­slag om nedsættelse af et Idrættens Råd går vi hel­hjertet ind for ud­valgets henstilling om, at Lands­styremedlemmet nedsætter et I Idrættens Råd i samarbej­de med GIF, en rekonstruktion af det eksisterende råd­givende udvalg under Landsstyre­medlemmet, og at sammen­sætningen tager hensyn til de forskellige interesse­grupper.

 

Akulliit Partiaat mener, at oprettelsen af Idrættens Råd vil være et positivt tiltag for både eliten og for arbejdet for bredden indenfor idrætten. Med disse forord tager vi betænkningen til orientering.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører Issittup Partiaa:

Forslag vedrørende fremme og støtte af vor national­dragt samt forslag til fremme af vor idræt gennem nedsættelse af et Idræt­tens Råd, er blevet sendt til behandling i Kultur- og Undervis­ningsudvalget.

 

Jeg finder tit vor nationaldragt som en nationaldragt som i skønhed ikke overgås af andre nationaldragter i verden, og at det derfor er vigtigt, at nationaldragten værnes om som et klenodie blandt det grønlandske folk.

 

Efter den øgede indflydelse fra europæisk side kom, begyndte vor nationaldragt ellers gradvis at forsvinde, men heldigvis har den idag fået en renæssance og be­nyttes mere igen, og det er mærkbart, at man nu vist værner mere og mere om den. Dette må fortsættes på alle mulige måder og derfor må det sikres, at den bliver støttet fra alle mulige sider.

 

Vi ved at forarbejdningen af vor nationaldragt - især for kvin­de­dragtens vedkommende - er en meget vanskelig opgave, og at det derfor er mærkbart, at det stadig bliver mere omkostningskrævende at skaffe sig dragten.

 

Jeg mener, at såfremt vi virkelig skal arbejde for bevarelse af dragten, må vi også animere til, at drag­ten bliver brugt i stør­re omfang, hvorfor man også skal være opmærksom på den noget hurtige prisstigning for dragten.

 

Derfor må alle disse forhold spille med, såfremt der skal tales om bevillinger.

 

Idrætten spiller en meget vigtig rolle i alle nationer, og at grønlænderne har drevet idræt fra meget gammel tid af, er der synlige beviser på.

 

Idag er vi også begyndt at ville blande os i den inter­nationale topidræt, dette må også have en større støtte i landets politi­ske ledelse, da det ikke alene drejer sig om vejen til at vise landets ansigt udadtil.

 

Men vi ved alle at vi her i landet har mange forskelli­ge van­skeligheder. Og såfremt vi især for vore unge og børns ved­kommende skal have virkningsfuldt forebyggende arbejde, er idræt­ten en af de bedste muligheder, hvor­for en politisk støtte er meget vigtig i nær­værende sag.

 

Denne udmøntning af støtten må vi alle give og rea­lisere i fæl­lesskab.

 

Med disse bemærkninger vil jeg i princippet støtte Kultur- og Undervisningsudvalgets indstillinger.

 

Mødeleder:

Forinden Landsstyremedlemmet kommer med et svar, har forslags­stilleren Hans-Pavia Egede bedt om ordet.

 

 

Hans-Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

Med hensyn til oprettelse af et Idrættens Råd, har jeg her til Landstingets samling kommet med et forslag.

 

Begrundelsen herfor er følgende:

Idrætten i Grønland har i de seneste år været under en kraftig udvikling, ligesom deltagelse under forskellige internationale idrætskonkurrencer er udbygget.

 

Grønlands anseelse udefra er under idrættens udvikling ble­vet  væsentligt forbedret.

 

Idrætsudøvelsen i Grønland gennemføres næsten udeluk­kende med økonomiske tilskud, da det er begrænset med egenfinansiering gennem tilskuerindtægter eller andre indtægtsgivende subsidier.

 

Efter etablering af Team Grønland føles det som om, at ung­dommes inter­esse for idræt er steget væsentligt. Det skyldes ikke mindst Grønlands Idrætsforbunds, der iøv­rigt er Grønlands største organisation rent medlems­mæssigt, ihærdige arbejde omkring deltagelsen i både Arctic Winter Games og Islands Games, der absolut må kaldes som succesrigt initia­tiv.

 

Idrætten kan i fremtiden blive en god økonomisk gevinst for Grønland, ligesom vi også håber på det samme, når vi snakker om turisme.

 

Selvom al start kan være dyr, mener jeg, at det er på tide at vi med idrætten som baggrund søger efter nye indtægtskilder og dertil nedsætter et råd, som centralt skal planlægge og rådgive Landstinget til fremtidige beslutninger, ikke mindst stå for rådgivning omkring udbygning af idrætten i Grønland.

 

Sammensætning af rådets medlemmer skal ske i tæt samråd med Grønlands Idrætsforbund og jeg er meget glad over, at samtlige partier i Landstinget støtter de indstil­linger som er afgivet i betænkningen fra Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg og dermed kan man også får realiseret oprettelsen af Idrættens Råd, og vi håber også, at dette kan blive realiseret i nær frem­tid.

 

Jeg takker for den velvilje og positive behandling mit forslag har fået.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur:

Jeg er glad for udvalgets grundige behandling af de to udmærkede forslag, der er stillet af Lars Chemnitz og Hans Pavia Egede, og jeg takker også for de partiord­førerindlæg som støtter for­slagene.

 

Vor nationaldragt og da især kvindedragten er et stærkt kulturelt symbol. Dette gælder i forbindelse med vore egne høj­tidelige lejligheder, men også i meget høj grad, som vort kul­turelle udtryk udadtil.

 

Landsstyret er naturligvis klar over sit ansvar i denne sag, og der er derfor allerede nu en lang række mulig­heder, som be­folk­ningen kan benytte. Jeg kan konkret pege på fritidsundervis­nin­gen, kurser på Arnat Ilinni­arfiat, lokale og landsdækkende kon­kurrencer som nyder offentlig støtte. Ligesom Arnat Katuffiat også får tilskud via finansloven.

 

Jeg vil i videst mulig omfang følge udvalgets henstil­ling, og søge at disponere de eksisterende økonomiske midler således, at lokale og landsdækkende initiativer til bevarelse af vor natio­naldragt tilgodeses. Såfremt der vil være behov for yderligere tiltag vil Lands­styret vende tilbage til sagen i forbindelse med frem­læggelse af finanslov for 1995.

 

Omkring udvalgets henstilling vedrørende Idrættens Råd vil jeg efter drøftelser med Grønlands Idrætsforbund positivt overveje en rekonstruktion af det nuværende rådgivende udvalg. Jeg vil samtidig arbejde henimod, at Landsstyret på grundlag af en kom­mende betænkning fra det grønlands­ke idrætsliv vil fremlægge en redegørelse om den frem­tidige idrætspolitik for Landstinget i løbet af 1995.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Jeg vil lige kommentere det sidste i vores forslag, fordi der står: På det grundlag foreslår Atassut, at Landstinget afsætter en bevilling til de formål.

 

Vi er vidende om, at der allerede er blevet afsat midler til disse formål, men hensigten med vores for­slag er en mere positiv accept, især omkring ansøg­ninger fra nogen der gerne vil under­vise i det område, men fra udvalget og fra Landsstyre­medlemmet for Kultur blev dette punkt taget posi­tivt, og det skal vi også være glade over, således at de kul­turelle midler der bliver uddelt, at man kan få en lille del af dem. Hvis vi skal opnå dette, vil det være glædeligt, fordi vi føler til stadighed, at personer, der vil afholde kurser, først har et stort arbejde med  at samle de økonomiske midler, der skal til, og dem, der vil arbej­de med dette, ofrer ret megen tid, for at det kan blive realiseret.

 

Derfor har jeg blot indstillet overfor Landsstyremed­lemmet for Kultur, at der sker en positiv behandling af disse sager.

 

Mødeleder:

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og som det fremgik af debatten, er samtlige partier enige også om de ind­stillinger, der bliver frem­sat fra udvalget.

 

Punktet sluttet.