Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 24-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 30. maj 1994

 

Dagsordenens punkt 24.

Forslag til landstingsforordning om ændring af lands­tingsfor­ordning om fritidsvirksomhed.

(Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse.)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

 

Efter Landstingets vedtagelse af fritidsforordningen i 1992 har flere kommuner rettet henvendelse til lands­styret med et ønske om en harmonisering af de for­skel­lige fritids­tilbud, således at der kan etableres fri­tids- og pasningstilbud med sigte på en mere helheds­præget løsning.

 

På den baggrund blev en arbejdsgruppe bestående af repræsentan­ter fra Socialdirektoratet, Grønlands Lærer­forening, Ilinniarti­sisut Kattuffiat, Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiif­fiat, KANUKOKA, Sukorseq og KIIP etableret for at udarbejde en rap­port, som har dannet grundlag for herværende æn­dringsforslag.

 

Arbejdsgruppen anbefaler i enighed, at der skabes mulighed for opkrævning af forældrebeta­ling for pas­ningsordninger i dagtimer­ne etableret efter fritidsfor­ordningen.

 

I dag kan der nemlig etableres fritidstilbud efter 3 forskellige regelsæt. Disse regelsæt fremgår af be­mærkningerne til ændrings­forslaget.

 

Landsstyret finder det vigtigt, at der især i og efter skoleti­den, skabes trygge rammer indenfor fritidstilbud for børn, såle­des at for­ældrene er vidende om, at deres børn bliver passet på en betryggen­de vis.

 

Samtidig er det et mål, at der skabes flere koordinere­de fri­tidstilbud, således at hovedparten af børnene og især de yngste sikres en plads indenfor disse tilbud.

 

For at opnå den optimale udnyttelse af faciliteterne, er det nødvendigt, at give kommunerne mulighed for at opkræve betaling for benyttelse af fritidsklubber i pasningsøjemed.

 

Sådan en ordning vil kun være en naturlig forlængelse af de muligheder, som eksisterer i forvejen.

Samtidig vil ordningen medvirke til mere ligelig be­handling af forældre, som får passet børn i kommunal regi, samt give kommu­nerne mulighed for en mere fleksi­bel løsning til gavn for flest mulige børn og forældre.

 

Hensigten er, at nødvendigheden for pasning af mindre skolesø­gende børn uden for skoletiden i de enkelte kommuner primært løses gennem fritidsklubber eller anden offentlig fritidsanbrin­gelse afhængig af de enkelte kommuners muligheder og behov.

 

Der vil dog stadigvæk være mulighed for at oprette fri­tids­hjem efter de sociale regelsæt og skolepas­nings­ordninger efter folke­skolens ? 4.

 

Det er landsstyrets holdning, at størrelsen af be­ta­lingen vil udgøre ca. halvdelen af det beløb, som i dag kræves i fritids­hjemmene oprettet efter det sociale regelsæt.

 

Det vil med andre ord sige, at betalingen pr. måned vil udgøre mellem ca. 80 kr. op til ca. 600 kr. pr. plads, afhængig af forældreindtægten. Der vil ligeledes blive mulighed for søskendemoderation og fripladser.

 

Med hensyn til benyttelse af fritidsklubberne i af­tentimerne, vil der ikke være ændringer, således at ingen vil blive udeluk­ket i at deltage i klubaktivi­teterne i aftentimerne.

 

Derimod vil der blive åbnet mulighed for indførelse af et mindre medlemskontingent, således der sker en lega­lisering af eksisterende forhold.

 

Landsstyret vil efterfølgende udarbejde retnings­linier i form af en bekendtgørelse inden forordningsændringens ikrafttræden.

 

Da ændringsforslaget indeholder fyldige bemærkninger, skal jeg blot henvise til disse.

 

Endvidere har Landstinget under behandlingen af for­slaget til landstingsforordning om fritidsvirksomhed i april 1992 ind­stil­let, at paragrafferne 14, deltageran­tal i praktisk undervisning og 16, betaling for delta­gelse i fritids­undervisning, tages op til revision efter 2 år.

 

Direktoratet har indhentet og modtaget høringssvar fra 17 kommu­ner i spørgsmålet om deres erfaring hidtil med hensyn til disse bestemmelser.

 

Hvad paragrafferne 14 og 16 angår vil jeg bede Lands­tingets kultur- og under­vis­nings­udvalg om at gennemgå alle høringssvare­ne fra kommunerne og derefter komme med et beslutnings­oplæg til Lands­tinget, hvorvidt disse 2 paragraffer skal ændres.

 

Med disse ord og med håb om en vel­villig behandling af ændrings­forslaget i Landstinget og i Landstingets kultur- og under­vis­nings­udvalg, overlader jeg forslaget til drøftelse, forinden 2. behandling her i salen.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Nærværende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om fritidsvirksomhed indeholder to forskellige forslag.

 

For det første, indeholder ændringsforslaget et forslag om, at der i forordningens paragraf 19 gives kommunerne mulighed for opkrævning for forældrebetaling for pas­ningsordninger i dagtimerne etableret efter fritidsfor­ordningen, såkaldte skolefritidsordninger.

 

Der er her tale om, at kommunerne der selv i henhold til fritidsordningen kører med skolefritidsordninger og andre kommuner, der kan komme i tanke om etablering af lignende ordninger skal kunne opkræve forældrebetaling. Ifølge forslaget skal kommunerne kunne opkræve op til 600,-kr pr. måned for et barn, d.v.s. op til 6-7.000 kr på årsbasis. Men ifølge forslaget vil landsstyret efterfølgende udarbejde retningslinier i form af en bekendtgørelse inden forodningens ikrafttræ­den.

 

I de seneste 3 år har vi i landsstyrekoalitionen flit­tigt arbejdet for at lette familieøkonomien i det grønlandske samfund. Det arbejd har vi fra Siumut gået helhjertet støttet, og det er vores klare ønske, at dette arbejde fortsætter.

 

Imidlertid harmonerer nærværende forslag om indførelse af forældrebetaling for skolefritids­ordningerne ikke med denne omkostningsdæmpende og familievenlige poli­tik, og derfor kan Siumut ikke uden videre støtte nærværende ændringsforslag.

 

Levevilkårsundersøgelsen er nu i fuld gang, og når resultaterne er tilgængelige vil det for os politikere blive lettere at revurdere hele vores socialpolitik og omkostningspolitik for den grønlandske familie, her­under forældrebetalinger for daginstitutionspladser i forskellige kategorier osv.

 

Det skal også nævnes, at borgerne i dette her land allerede er med til at betale det offentliges udgifter via deres skattebillet. Siumut mener derfor, at vi skal være meget varsomme, at vi ikke indfører alskens slags brugerbetalinger ovenpå indkomstskatten.

 

Derfor ønsker Siumut, at 1. behandlingen af nærværende ændringsforslag stiles i bero og overgår til nøje vurdering i Kultur- og Undervisningsudvalget inden 1. behandling af forslaget evt. tages op til efterårssam­lingen.

 

For det andet anmodes Kultur- og undervisningsudvalget om, at revurdere forordningens paragraf 14, der inde­holder bestemmelser vedr. deltagerantal i praktisk undervisning og paragraf 16, der indeholder bestemmel­ser om betaling for deltagelse i fritidsundervisning.

Siumut støtter ønsket om revurdering af disse bestem­melser i forordningen. Vi mener, at Kultur- og Under­visningsudvalget nøje sætter sig ind i de konsekvenser disse bestemmelser har haft siden indførelsen og ud­valget nøje vurderer evt. de gode og de dårlige ting, som disse har medført.

 

Siumut ønsker, at Kultur- og Undervisningsudvalget selv vurderer, hvorvidt evt. behov for nye ændringer er af så hastende karakter, at de bør tages op til revision allerede nu eller om det kan ventes til efterårssam­lingen.

 

Med disse ord ønsker Siumut, at 1. behandlingen af nærværende forslag til landstingsfor­ordning om ændring af landstingsforordning om fritidsvirksomhed stilles i bero, og Kultur- og Undervisningsudvalget pålægges om at arbejde med sagen frem til efterårssamlingen 1994.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Ændringsforslaget som har dannet grundlag efter en bearbejdelse af arbejdsgruppen indeholder relevante og vigtige betragtninger. Arbejdsgruppens anbefalinger af indførelse af forældrebetaling for pasningsordninger i dagtimerne er meget svært at komme uden om. Det her drejer sig om eksisterende fritidsklubber og andre lignende offentligt ejede faciliteter, hvor dertil fastlægges retningslinier, går Atassut og Issittup Partia ind for landsstyrets holdning om, at der betales ca. halvdelen af det beløb, som i dag kræves i fritids­hjemmene. Vi vil støtte initiativer der sikrer anbrin­gelsessteder for børn, hvor begge forældre er udearbej­dende.

 

Hvad angår fritidsklubber finder vi det ligeledes på sin plads, at der indføres medlemskontin­genter for at deltage i klubaktiviteterne i aftentimerne.

 

Ligeledes går vi ind for indstilling om at Kultur- og Undervisnings­udvalget gennemgår høringssvarene i for­bindelse med paragrafferne 14 og 16, og vi vil afvente udvalgets anbefalinger under kommende 2. og 3. behand­ling af ændringsforslaget.

 

Når dette er sagt så vil Atassut og Issittup Partiia anbefale over for landsstyret, at udvide muligheder­ne for pasning af børn hos interesserede private hjem, hvor husmoderen er hjemmegående for på den måde, at opnå målet om, at der skabes flere koordinerede fri­tidstilbud i kommunerne.

 

Når arbejdsløsheden vokser i de seneste år, mener vi, at sådan en ordning vil hjælpe meget for at kunne udnytte allerede eksisterede tilbud af faciliteter.Vi vil ikke kun nøjes med det offentliges tilbud, men vi må supplere tilbuddene ved at give tilbud til inter­essere­de private hjem.

 

Endvidere mener vi, at indførelse af - et år i hus - ordningen-i forbindelse med uddannelsen, også kan bidrage til løsningen af forannævnte opgave. Derfor vil vi til landstingets efterårssamling stille et forslag om indførelse af en sådan ordning.

 

Og til slut da vil jeg lige medtage, da vi har fået forståelse for at man ønsker at 1. behandlingen stilles i bero til efterårssamlingen, at nu så kræver vi til undersøgelse i udvalget de ting vi har nævnt, der skal sikre, at man har et samlet tilbud på fritidsområdet, og at man også kan inddrage hjemmene.

 

Derfor kan vi tilslutte os, at man stiller sagen i bero, og at man til efteråret sammen med vore bemærk­ninger får undersøgt ligesom vi også har sagt, at vi også "mener bla. på dansk at indførelse af ......... i forbindelse med uddannel­se, at vi tidligere har fremsat forslag at disse bliver medtaget i undersøgelserne."

 

"Og at man får det vurderet i forbindelse med pasning af børn i fri­tidsvirksomheden idet vi mener at man der igennem også kan sikre at dette overgår til voksentil­værrelsen efter.......­.ordning."

 

Derfor med disse be­mærkninger kan vi tiltræde, at sagen stilles i bero. Men som sagt, at man får alle disse ting, vi har nævnt til undersøgel­se til efteråret.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA var med til at vedtage den nugældende forordning, da den var til behandling her i salen under forårssam­lingen i 1992.

 

Når love, forordninger og andre bestemmelser er ved­taget og ikraftsat, først da kan brugernes kvalificere­de vurdering af disses duelighed foretages.

 

Da den nugældende forordning blev vedtaget i 1992 betingede det samlede landsting sig ved, at enkelte af forordningens paragraffer bliver genvurderet efter 2 års forløb.

 

Det er glædeligt, at kommunerne herudover igennem de sidste to års tid er kommet med indsigelser til for­ordningens enkelte bestemmelser. Hvor indsigelserne først og fremmest har drejet sig om samordning af de forskellige fritidstilbud.

 

IA ønsker at udtrykke sin tilfredshed med, at ændrings­forslagene således har deres baggrund i brugernes ønsker. Vi vil således uden betænkelighed tiltræde den del af ændringsforslaget.

 

Her ud over har den arbejdsgruppe, der har været nedsat til forberedelse af ændringsforslaget anbefalet, at der skabes mulighed for opkrævning af forældrebetaling for pasningsordninger i dagtimerne etableret efter fritids­ordningen.

 

Selv om KANUKOKA har været med til denne anbefaling, fremgår det ikke af landsstyremed­lemmets forelæggelse, at denne mulighed for opkrævning af forældrebetaling, har været fremført af nogen af kommunerne.

 

Dette behøver ikke at komme bag på nogen. For besvarel­serne til Direktoratets høringsrunde til kommunerne specielt om vurderingen af konsekvenserne af den i 1992 indførte brugerbata­ling på 100 kr pr. hold man deltager i i fritidsundervisningen trods visse positive ind­virkninger, tydeligt har påvist social slagside ved sammensætningen af deltagerne i fritidsundervisningen.

Så hvis en udsættelse af den del af ændringsforslaget ikke kommer til at gå ud over gennemførelsen af kommu­nernes udtrykte ønske om harmonisering af de forskelli­ge fritidstilbud, ønsker IA udsættelse af tingets stillingtagen til dette spørgsmål til efter­årssamlingen 1994. Til den tid vil vi ikke alene være i besiddelse af resultatet af den igangværende levevilkårsundersø­gelse, men kommunalreformkommissionen vil til den tid også være færdig med sit arbejde.

 

Det vil være langt at foretrække for os alle sammen, at en samlet vurdering af overførselsind­tægterne, bruger­betalingsordninger, tilskud m.m. kan foretages engang for alle med seriøse undersøgelsesresultater som grund­lag.

 

En samlet vurdering og efterfølgende tilpasning af de forskellige ordninger vil gå på tværs af børn, unge og ældre, og alt andet lige være mere retfærdig, end isolerede enkelte tilpasninger.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for, at forslaget går til behandling i Kultur- og Undervis­ningsudvalget inden dets overgang til anden behandlingen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Under forårsmødet 1992 vedtog vi landstingsforordnin­gen, som er afløser til landstingsfor­ordning nr. 7 af 16 oktober 1979. Den nye forordning fra ´92 opfyldte nutidens krav, men kunne også dække fremtidens behov. Der er i den nuværende forordning lagt vægt på borger­nes muligheder for at benytte de fritidstilbud der etableres i de enkelte kommuner.

 

I Akulliit Partiiat har vi støttet ændringen af forord­ning og mente og mener stadigvæk, at det moderne sam­fund skal tilbyde den enkelte borger et meningsfyldt fritidsliv, der kan blive et alternativ til spiritus- og hashmisbrug. Lapperier duer ikke i samfundet - problemerne skal tackles inden de opstår.

 

Sidenhen har der været ønske om harmonisering af de forskellige fritidstilbud, således at der kan etableres fritids- og pasningstilbud med sigte på en mere hel­heds­præget løsning - og der er dannet en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige instanser, som har dannet grundlag for ændringsforslaget.

 

Arbejdsgruppen anbefaler i enighed, at der skabes mulighed for opkrævning af forældrebeta­ling for pas­ningsordninger i dagtimerne, etableret efter fritids­ordningen. Med hensyn til  at halvdelen af pasningsop­krævningen betales af forældrene. Det mener vi det er en tilnærmelse fra Akulliit Partiiat.

 

Under behandling i foråret ´92 af den nye landstings­forordning i forbindelse med Lands­styremedlemmets spørgsmål om evt. betaling, har vi givet udryk for, at vi var skeptiske overfor det, idet vi på den måde kan udelukke mindrebemidlede, der netop mere end andre har behov for klublivet, og ligesom jage dem ud på gaden på den måde, men hvis den omtalte kategori ad andre veje kan sikre deres deltagelse i klublivet, kan vi støtte evt. betaling.

 

Derfor er vi i Akulliit Partiiat glade for at erfare imødegåelse med hensyn til benyttelse af fritidsklub­berne i aftentimerne, hvor der ikke vil blive lavet ændringer, således ingen vil blive ude­lukket i delta­gelse i  klubaktiviteterne. Der vil kun være tale om mindre medlemskontingent for legalisering af eksistere­de forhold.

 

Det er meget vigtigt at skabe større engagement blandt alle unge om at udnytte de tilbud, der findes.

 

Det er korrekt, som landsstyret skriver i forlæggelses­notatet, at der især og efter skoletiden skabes trygge rammer indenfor fritidstilbud for børn, således at forældrene er vidende om, at deres børn bliver passet på betryggende vis. Det er b.la. derfor, at der i sin tid i 1980erne startedes skolepasningsordningerne i Nuuk, men vi skal passe på- og det skal forældrene også klart vide, at der her er tale om tilbud og børnene faktisk rent juridisk kan forlade pasningen og gå i byen, uden den pasningsansvarlige kan gøre noget ved det.

 

Derfor søger flere forældre nu fritidshjemsordningen, hvor børnene passes på forsvarlig vis. Der er nu endvi­dere tilbud om, at børnene kan gå i fritidshjem indtil det fyldte 14 år, samt at de større børn samtidig får mulighed for at være sammen med jævnaldrende børn i fritidshjemmene.

 

Med hensyn til gennemgang af høringssvarerne fra for­skellige kommuner vedr. paragrafferne 14 og 16 betaling for deltagelse i fritidsundervisning, efter Landstin­gets indstilling om revurdering efter 2 år, med henblik på at komme med et beslutningsoplæg, glæder vi os til melding om disse.

 

Med disse bemærkninger, indstiller vi behandling i Kultur- og Undervisningsudvalget for inden 2. behand­ling her i Landstinget og vil også bemærke udfra de faldene be­mærkninger, at der blev nævnt, at sagen bliver stillet i bero, at vi nok ikke kan være imod sådan et forslag

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning vil kommentere de faldene bemærkninger.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Som forslagsstiller fra Landsstyret er vi kede af, at man udsætter beslutningen , ikke mindst fordi de mindre skolebørn ikke har tilstrækkelig pasning efter skoletid på betryggende vis. I forslaget til­sigter man, at kommunerne udnytter alle deres muligheder mere smidigt og ud fra deres behov.

 

Her drejer det sig om fritidsklubber, og at man ud­nytter alle fritidsklub­ber og andre egnede pasnings­muligheder. Det må ikke misforstås med hensyn til mulighederne for brugerbetaling, at man tilsigter at fritidsundervisningen skal pålægges betaling, men at man tænker på en formaliseret pasning af skolebørn efter skolen.

 

I den nuværende ordning i dag er det kun en del af forældrene, der betaler, hvorimod andre ikke gør det, og derfor mener vi ellers i landsstyret, at det vil være en lempelse, at man indfører mulighed for at betale en smule, for det kan jo også medføre, at man kan få skabt flere pladser.

 

I forslaget har man ikke udelukket kommunerne for at komme med gratis tilbud i fritids­undervisningen, og på den anden side skal man også passe på, at man ikke pålægger alt for stor brugerbeta­ling, således har landsstyret foreslået maximumsbeløb og derudover ligger der i forslaget, at man betaler efter indtægtbe­stemt betaling, så det kan gradueres fra 80 kr. og

op til ca. 600 kr. pr. plads alt efter hvor meget for­ældrene tjener.

 

IA kom ind på, at man ikke har hørt de enkelte kommuner tilstrækkeligt ud over KANU­KOKA´s deltagelse. Der har været samtaler med lands­styret, hvor de har de efter­lyst en sådan mulighed og har ansøgt om en dispensa­tionsmulighed herom, men i Lands­styret har vi forstået, at man ikke kan gå ind for sådan ordning endnu.

 

Til slut skal vi fra landsstyret indstille at de for­skellige forslag og indstillinger medtages i de videre arbejde i udvalget

 

Mødeleder:

Således er punkt 24 forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning og fritidsvirksomhed ud fra Siumuts ordførers forslag, som blev bakket op, at man stiller første behandlingen i bero, at det så går over til nøjere behandling i udvalget, således at manmedtager de forskellige ting som partierne kom frem med. Derefter kan 1. behandlingen fortsættes til efter­årssamlingen.

 

Således er dette punkt, punkt 24 færdigbehandlet. Vi går over til det næste dagsordenspunkt. Det er punkt 26.

 

Punktet sluttet kl. 15.55.