Dagsordenens punkt 17-1

Selvom der gennem mange år har været gennemført oplysningskampagner om tobakkens sundhedsskadelige virkninger, er forbruget af tobak meget højt.

Tilsvarende er forekomsten af alvorlige sygdomme, der tilskrives tobaksrygning også meget høj og beklageligvis stigende.

De fleste steder i vort land ryges der uden omtanke for om tobaksrøgen er til gene for andre mennesker. Såvel voksne ikke-rygere, som børn udsættes således for gener fra tobaksrøgen.

Forordningsforslagets formål er at nedbringe forbruget af tobak samt forebygge og begrænse tobaksrygningens sundhedsskadelige virkninger.

Endvidere er det formålet, at sikre den enkeltes basale ret til at indånde luft, der ikke er forurenet af tobaksrøg, gennem tilvejebringelse af et røgfrit miljø i lokaler, hvortil der er offentlig adgang, samt i transportmidler, som benyttes af offentligheden.

Forordningsforslaget indeholder yderligere regler om, at tobaksvarer skal været mærket med advarsel om rygningens helbreds - og sundhedsskadelige virkninger, samt totalt forbud mod tobaksreklamer i indenlandske medier.

På samme måde som vi blandt andet gennem lovgivningen søger at sikre rent drikkevand, der er en anden af vore basale livsfornødenheder og en væsentlig forudsætning for vor sundhed, tilsigter dette forordningsforslag adgangen til ren luft som en forudsætning for sundhed.

I de senere år er der sket en mærkbar forøgelse af sundhedsbevidstheden i befolkningen. Derfor finder Landsstyret det naturligt, at fremsætte et forslag, der regulerer tobaksrygning på de steder, hvor vi alle færdes eller, hvor flere er sammen.

Landsstyret er klar over, at en forordning ikke i sig selv virker nedbringende på tobaksforbruget. Denne forordning skal ses i sammenhæng med en fortsat oplysning og holdningsbearbejdende indsats ikke mindst blandt den opvoksende del af befolkningen.

Når det ved en kombineret indsats er lykkedes at nedbringe tobaksforbruget, vil det medvirke til en væsentlig forbedring af folkesundheden.

Landsstyret er klar over, at fremsættelsen af et forslag som dette kan blive opfattet som en indgriben over for brancherne, det private erhvervsliv og for den enkeltes udfoldelse som ryger.

Men tobaksproblemets omfang og alvorlighed kræver, at vi i fællesskab støtter klare mål og regler for opnåelse af et rent og røgfrit miljø, uanset hvor vi befinder os.

I den forbindelse er forordningen også en påmindelse til rygerne - ja os alle - om at udvise hensynsfuldhed og omtanke, også når vi befinder os på steder, hvor denne forordning ikke har virkning eksempelvis i private hjem.

Landsstyret finder det vigtigt, at debatten om denne forordning, der drejer sig om en grundlæggende ret for den enkelte til et røgfrit miljø og hensynsfuld omgang mellem rygere og ikke rygere, får den nødvendig tid både her i Tinget og i den brede offentlighed.

Forslaget har, som anført i forelæggelsesnotat, være udsendt i en første høringsrunde. For at opnå så bred en offentlig debat om forslaget som muligt, foreslår Landsstyret, at forordningsforslaget, efter behandlingen her i Tinget, udsendes i 2. høringsrunde, samtidig med, at forordningsforslaget offentliggøres i Peqqinnissaq.

Bendt Frederiksen, ordfører for Siumut:

Tobak, spiritus, kaffe osv. er nogle af de nydelsesvarer, som vores forfædre arvede af andre folkefærd, da disse kom til landet. Det kunne dengang måske betegnes som tegn på velfærd at nyde forbrugsgoder.

Da man begyndte at diskutere, hvad der er sundt og usundt at spise, og hvad man skal være varsom med, og hvad der er farligt, begyndte man at kritisere tobak.

Der er blandt landets befolkning kommet en større bevidsthed, om hvordan vi kan leve et sundt liv, især igennem de sidste år. Der er kommet nye alvorlige sygdomme. Man kan for eksempel nævne lungekræft. Man ved mere om, hvordan sygdommene bliver til.

Vi har fundet ud af, at folk, der end ikke ryger tobak, kan pådrage sig uhelbredelige sygdomme resten af deres liv, selv børn og fostre rammes.

Siumut vil derfor gerne tilslutte sig til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø´s forslag om ændring af landstingsforordningen.

Vi tilslutter os følgende udtalelser. Citat: "Landsstyret er klar over, at fremsættelsen af et forslag som dette kan blive opfattet som en indgriben over for brancherne, det private erhvervsliv og for den enkeltes udfoldelse, som ryger.

Men tobaksproblemets omfang og alvorlighed kræver, at vi i fællesskab støtter klare mål og regler for opnåelse af et rent og røgfrit miljø, uanset hvor vi befinder os." Citat slut. Vi vil også gerne være med til at arbejde for et sundere miljø.

Vi vil gerne være med til, at der igennem en forordning laves en forudsætning for dette for folk, der gerne vil leve et sundere liv. Forslag til Landstingsforordning omfatter kun de offentligt tilgængelige instanser hos de offentlige og private næringsdrivende.

På den måde omfatter Landstingsforordningen ikke de private hjem. Landstingsforordningen omfatter kun alle de offentligt tilgængelige instanser.

Landstingsforordningen vil på ingen måde begrænse det individuelle menneske i at ryge eller i ikke at ryge.

Landsstyremedlemmet har ved slutningen af sit oplæg sagt, at forslaget til Landstingsforordningen vil blive taget til høring i befolkningen efter denne Landstingssamling. Vi anser paragraf 7 i forslaget som uoverskuelig. Hvordan skal den i praksis kunne følges:

"Udgør et lokale en arbejdsplads for mere en een medarbejder, er rygning kun tilladt, såfremt alle i lokalet er indforstået med, at rygning kan tillades."

For når ordet alle ikke kan opfyldes, må den overtrædes.

I kapitel 5 om tilsyn og sanktion står der at, "Sundhedsmyndighederne fører tilsyn med overholdelse af denne forordning."

Således er ordlyden i paragraf 13.

Dette er ensbetydende med, at overholdelse af Landstingsforordningen bliver svær i første omgang. Derfor må sidste del af ordlyden strammes i paragraf 15 stk. 2, således, at ordet ".. kan der pålægges.." omformuleres til ".. skal der pålægges..", før ordlyden er helt klar. VED " .. lignende kollektiv enhed kan der pålægges selskabet eller myndigheden som sådan bødeansvar for overtrædelse." når skyldsspørgsmålet er opfyldt. Dette bør også være en klarere sætning.

Vi tilslutter os resten af Landstingsforordningen. Vi anser dette forslag til Landstingsforordningen, som et stor fremskridt i bestræbelserne på et bedre liv. Vi vil fra Siumut gerne udtrykke dette entydigt, uanset om det er mad, drikkevare eller tobak, at vi gerne vil sikre vores sundhed uden, at det individuelle menneskes ret til selv at bestemme over sit liv formindskes.

Vi anser det som en styrke, at det er vores allesammens pligt at medvirke til, at vores omgivelser skal være behageligere.

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Desværre er vort land i forhold til andre lande, det sted, hvor der ryges mest, derfor mente Atassut fra starten, at man også måtte indføre en tobaksfri dag i landet ligesom man gør andre steder. Oplysningkampagnerne bør forstærkes i skolerne.

Indledningsvis må vi erkende, at Atassut er meget enig i nærværende forordningsforslag. I forbindelse med forslaget tænker vi på folk, som enten er rygere eller ikke rygere, og som er udsat for sundhedsfarlige omgivelser.

I forbindelse med fremlæggelsen af dette forslag, kom jeg i tanke om en oplevelse, som skete for snart adskillige år siden. Det var dengang, da det var kutyme at uddele gratis rygelse i Landsrådssalen til almindeligt brug.

For at stoppe denne udgift, foreslog jeg dengang, at man standsede denne almisse, idet jeg mente, at rygerne i det mindste selv måtte betale for deres tobaksforbrug. Dengang foreslog jeg samtidigt, at rygning i Landsrådssalen ikke skulle være tilladt. Fra den dag blev den gratis rygning stoppet, men tobaksrygningen i salen var sværere at stoppe.

Tiden gik og rygning i salen blev forbudt, mens rygning i offentlige bygninger, mødesale, i transportmidlerne og lignende stadig er tilladt, selvom vi ved, at der engang i mellem er personer, som ikke kan tåle tobaksrøg.

Nærværende forslag fortæller ganske tydeligt, at tobaksrygning er sundhedsfarligt. Læg mærke til, at det er sundhedsskadeligt for såvel rygere som for ikke-rygere at blive tvunget til at indånde røg fra andres rygelse.

Vi er efterhånden mange her i salen, som har været med til møderne i de andre nordiske lande, og her har vi med undren set, hvor strenge regler, der findes mod rygning i offentlige bygninger. Dér findes, som det også foreslås i forslaget, stuer beregnet til rygere, og røgfrie stuer med meget tydelig skiltning.

Det er ganske rigtigt ved lov at forbyde rygning i de offentlige bygninger eller transportmidler, som det foreslås i paragraf 4, men vi, som er fortalere for det private initiativ, sætter spørgsmålstegn ved, om det ikke er en indblanding i private anliggender også at udstede et forbud der.

Lad dem selv bestemme om de vil indføre forbud eller ej mod tobaksrygning. De må selv vurdere vores begrundelser for at indføre forbud mod tobaksrygning.

Når man ikke er rygere, kan man være træt af at blive udsat for røg i salen. Jeg kan sige, at jeg er blevet vandt til at ryge, selvom jeg ikke selv har betalt derfor.

Men da videnskabsfolk begyndte at snakke om, at det at indånde røg, når man er ikke-ryger også kan vores sundhed, så derfor mener jeg, at man må godkende denne lov.

Men der kan måske også være en ganske lille ting, som man må spørge sig selv om, når man ikke er ryger. Skal snustobak og lignende også skal være forbudt, fordi dette udleder jo ikke røg.

Da jeg læste dette lovforslag, så erstattede jeg ordet tobak med spiritus og narkotika, det er ellers nærliggende, at man kan bruge disse ord som bemærkninger til loven, men der er jo ikke tale om dette, selvom det allerede har kostet mange personers liv.

Hvad tilsyn og sanktion angår har Atassut den mening, at de ansatte i de offentlige bygninger og transportmidler selv må være tilsynsførende, idet vi mener, at det er dem der kender arbejdspladsen og kan gøre opmærksom på forbuddet, og ikke som det er foreslået, at tilsynet skal udføres af sundhedsmyndighederne..

Med disse bemærkninger, skal vi tilslutte os, at forslaget udsendes til offentlig høring, samt behandles i sundhedsudvalget og forfatningsudvalget.

Johan Lund Olsen, ordfører for IA:

Det har aldrig undgået IA´s opmærksomhed, at tobak og tobaksrygning samt, at forekomsten af sygdomme, der kan tilskrives tobaksrygning beklageligvis er meget høj her i Grønland.

Alene af den grund og med tanke på vores opvoksende børn er vi derfor i princippet enige med Landsstyret i, at der udover en ren og skær informationskampagne nu også må fremsættes et lovgivningsinitiativ, der regulerer tobaksrygning på de steder, hvor vi alle færdes, og hvor flere er sammen.

Vi er ikke mindst glade for, at dette forslag først skal færdigbehandles til efterårssamlingen efter en grundig debat i løbet af den kommende sommer.

I betragtning af, at forordningsforslaget således først færdigbehandles til efteråret skal IA herved benytte lejligheden til at opfordre samtlige til at tage del i denne debat og især til, at debatten tages grundigt op i folkeskolerne rundt omkring, således at vi her i Landstingets til efteråret har et velgennemarbejdet beslutningsgrundlag.

I forbindelse med dette forslag til 1. behandlingen er der naturligvis blevet foretaget en høringsrunde hos alle mulige, der kunne tænkes at bliver berørt at forslaget.

IA har i den anledning bemærket sig, at især Grønlands Arbejdsgiverforening klart har taget afstand fra forslaget, fordi de mener, at forslaget vil være vanskelig at administrere og i øvrigt at håndhæve, især når der ses på de mange små virksomheder, der er i Grønland.

Sådan som forslaget er bygget op forpligtes de nemlig også til at sørge for røgfrie rum og zoner i deres virksomheder, vel at mærke for egen regning.

Det er denne forbindelse Inuit Ataqatigiit opfattelse, at Grønlands Arbejdsgiverforening også er forpligtet til, at deltage på lige fod med alle andre til en mindskelse af tobakrygning i samfundet, men vi mener dog på trods heraf, at man ligeledes bør tage deres indvendinger mod forslaget med i det videre arbejde inden 2. behandling af forordningsforslaget.

Det er jo sandt nok, at især de små virksomheder vil få overordentligt store vanskeligheder med at rejse de nødvendige økonomiske midler til opførelse af røgfrie rum og zoner i deres virksomheder. Dette med risiko for, at de unødigt også pålignes udgifter, hvis man fastholder forslaget fra myndigheders side på dette punkt.

I betragtning af disse forhold kan Inuit Ataqatigiit derfor anmoder om, at der forinden efterårssamling tages de initiativer, der skal til for, at især de små virksomheder fremover kan leve med disse ændringer også således, at det ikke står urimeligt forhold til, hvad de kan bære økonomisk. Som nævnt er Inuit Ataqatigiit i princippet enige i hensigterne bag dette forordningsforslag.

Den altoverskyggende grund til, at vi mener således er de opvoksende børns ve og vel. De initiativer, der skal til er at oplyse om rygningens skadelig virkninger. Den forebyggende indsat er stadig påkrævet.

Det er derfor stadig Inuit Ataqatigiit klare opfattelse, at den forebyggende indsat skal have en høj prioritet, startende med en indsat rettet mod børneinstitutionerne og som fortsætter i folkeskolen. I denne forebyggende indsat bør man derfor også starte med, at forbyde al slik, imiterer tobakvarer, især chokoladecigaretter i slikbutikker og kiosker og det samme gælder enhver form for legetøj i legetøjsbutikkerne, der imiterer cigaretter, cigarer og piber.

Hvis vi ikke også medtager disse som børnene godt kan lide, at går rundt med og fjerner dette fra butikkernes og kioskernes hylder, er vores forebyggende indsat fra starten dømt til, at det mislykkes.

Rygere, der anstrenger sig for, at holde op med at ryge skal heller ikke glemmes i denne debat. I den forbindelse er vi vidende om, at rygerafvænningplastre kun kan købes på enkelte sygehuse som håndkøbsmedicin f.eks. på Maniitsoq sygehus. Disse plastre jeg nu viser her, kan man ikke købe her i Nuuk. Disse her plastre er noget af det mest effektive til afvænning, af rygning så vi skal her til slut lige opfordre direktoratet at udvirke, at disse plastre kan købes på samtlige sygehuse, af rygere der gerne vil holde op med at ryge, da der jo især er af hensyn til børnene, at mange forældre gerne vil holde op med at ryge.

Med disse bemærkninger skal vi endnu engang opfordre til en grundig og bred samfundsdebat i løbet af sommeren, idet vi samtidig skal anmode om, at man i forbindelse med det videre arbejde med forslaget i sundhedsudvalget tager vores bemærkninger i betragtning.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Der er ingen tvivl om tobaksrygningens sundhedsskadelige virkninger.

Der har gennem mange år været gennemført oplysningskampagner om tobakken's sundhedsskadelighed, dog uden nedgang i forbruget - med sikkerhed til fordel for landskassen. Men denne fordel skal ikke være hindring.

Forordningsforslaget er fyldig og fortæller meget nøje hvor tobaksrygning skal være forbudt.

Røgfrie zoner berører mange områder eller steder. Selvom det nok ikke er det rette tidspunkt at gøre grin, kunne man have stillet et anderledes og lettere overskueligt forordningsforslag der lyder:

? 1: Tobaksrygning er forbudt.

? 2: Forordningen er ikke gældende i:

1. I dit eget hjem

2. I bilen, hvis du har sådan en

3. I båden, hvis du har sådan en

4. Ude i det fri.

? 3: Tobaksrygning uden for de i ? 2 nævnte steder kan idømmes bøde eller hæfte.

For det kan næste siges så kort. Men sundheden har jo første prioritet og dermed hvis man skal have en anstændig forordning, vil Akulliit Partiiat gå ind for forordningsforslaget og det videreforløb som er foreslået, selvom vi ikke kan finde det i forelæggelsesnotatet ellers nævnte, om at "forslaget har som anført i bemærkningerne være udsendt i en første høringsrunde" i bemærkningerne. Dem kan vi godt nok ikke finde i bemærkningerne, men selvom vi ikke kan finde dem så er vi enige i, at Landsstyrets forordningsforslag går videre.

Nikolaj Heinrich, Issitup Partiia:

Tobakken kom og er nu blevet en del af det grønlandske samfund, hvor det er meget vanskeligt at gøre noget ved den. Vi er mange, der i dag er blevet forbrugere af tobak med denne følelse, og som ikke tænker nærmere over det.

I forelæggelsesnotatet omtales også helt rigtigt, hvor uheldige tobakkens virkninger på mennesket kan være, og alvorlige sygdomme eksisterer desværre også i vort land i stort omfang som følge af tobaksforbruget, men til trods herfor nævnes det også, at vores forbrug i disse år ikke er faldende.

Det er nødvendigt at modarbejde tobaksforbruget i større omfang, for som det er udtalt, hvis vi blot fortsætter med at iagttage et forhold, der har en stor skadelige virkning på det menneskelige helbred og ikke bekæmper det, så kan vores forhold ikke ændres i den rigtige retning.

Af forordningsforslaget kan man forstå, at man har forsøgt at undlade at gøre brug af bestemmelser, der ganske ligner forbud. Jeg er ganske enig heri, fordi man bør forsøge på ikke at gribe ind i menneskets ret til selv at kunne bestemme over sig selv.

Men tobakkens skadelige virkning på den menneskelige sundhed er nævnt, og jeg mener, at man på grundlag af denne sandhed og ved tænke længere fremover, så er det nødvendigt og på tide at organisere tiltag i den forbindelse. Jeg er enig i, at de muligheder der er opremset i forslaget, men jeg mener, at disse ikke er tilstrækkelige.

I dag er det muligt i folkeskolen at etablere undervisning i forskellige områder, som man finder nødvendige. På denne baggrund skal jeg foreslå, at man i højere grad begynder at informere om tobakkens, spiritussens og euforiserende stoffers virkninger på mennesket, da man vist ikke nu har denne undervisning. Jeg foreslår ligedes, at man såfremt det er muligt, gennem TV må stile efter vedvarende at komme med oplysende materiale om disse forhold.

I dag er det blevet mere mærkbart, at borgerne i højere grad selv er begyndt at foretage sig noget i forbindelse med afhængighedsstofferne; disse tiltage er glædelige og bør være fortløbende, men til trods herfor ved vi, at vi har et stort behov for røgfrie lokaler, især i forståelse for personer, der har ikke kan tåle røg.

Vi arbejder nu med et forordningsforslag, og om de mange forordninger vi har gennemført ved vi, at forordningerne ikke af sig selv kan gøre noget. Den forordning vi arbejder med nu, er en forordning, der skal være gældende indenfor et område, hvor vi har sværest ved at kunne styre vore lyster.

Vort landsstyre har allerede anført, at forordningen ikke i sig selv kan begrænse tobaksforbruget. Det er rigtigt og som jeg allerede har udtalt, så har mange forordninger, uanset hvor smukt et budskab de indeholder, ikke af sig selv kunne ændre en tilstand. Her må myndighederne og forbrugerne selv sætte realiteter bag, og på den måde kan de, der udtaler sig om, at de selv ikke er i stand til at gøre noget, vækkes til live, så myndighederne og forbrugerne i forståelse med hinanden kan reagere med forskellige tiltag. Må jeg derfor gentage, at oplysningsarbejdet vedrørende de forskellige afhængighedsstoffer, bør startes i allerede folkeskolen.

I forslaget er anført, at al slags tobak bør være forsynet med tekster med oplysning om deres skadelige virkninger; en sådan ordning er også ganske nødvendig, fordi alle muligheder for oplysningsmateriale bør søges udnyttet på bedst mulig måde.

Med disse bemærkninger byder jeg velkommen til forordningsforslaget, som vi har ventet meget længe på, og jeg håber for os borgere, der er forbrugere uden nærmere at tænke over tobakkens meget skadelige virkninger, hermed har fået et grundlag for en grundigere viden om tobakkens virkninger.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Tak - jeg er glad for, at samtlige partier i princippet godkender forordningsforslaget. Dette forordningsforslag der blevet fremsat her, mener jeg rent personlig er et forebyggelsesarbejde mod sygdom. Hvis man får formindsket brugen af tobaks mærkbart, så kan en stor del af de sundhedsskadelige problemer i Grønland forsvinde og dermed blive et mere sundt samfund. Jeg har også lagt mærke til, et af det mest udtrykte ønsker her i salen er, at der er behov for yderligere oplysninger samt, at man skal have en holdningsændring bearbejdet.

Det er vi allerede igang med, idet vi i forbindelse med forslaget til landstingsforordningen så har haft et samarbejde med skolerne, hvor man har fået mange skoleelever til at diskutere tobakkens sundhedsskadelige virkninger og man har fået eleverne til, at konkurrere om at lave en plakat imod rygning og dem der vinder, det vil blive offentligtgjort i en af de kommende dage og man er så nu igang med, at bearbejde holdningerne, så de kan blive ændret.

Under arbejdelsen af forordningsforslag har jeg selv også tænkt på og været tilbageholdende med i, hvor høj grad man skal være krævende overfor private eller om man kun skulle fokusere på det offentlige i forordningsforslaget. Man har diskuteret dette og skal huske på en ting, der er jo også folk som også retter henvendelser til private eller arbejder i det private, som også har et krav på sundhed, ligesom dem folk som henvender sig til offentlige kontorer samt dem, der arbejder i det offentlige. Alle indånder den samme luft uanset, om vi er i de private eller offentlige virksomheder. Derfor har jeg taget den beslutning, at dette forordningsforslag skal være gældende for alle.

Selvfølgelig er det vanskeligt for de mindre virksomheder, som jeres ordfører også fremhæver, at de skal oprette særlige røgfrie lokaler. Men princippet er, at den luft som vi indånder skal være en ren luft og derfor må man også sige, at såfremt en person imod at indånde forurenet luft, så skal vi så vidt muligt undgå, at påvirke vedkommende sundhed ligesom Siumuts ordfører nævnte med hensyn til paragraf 7. Derfor er der en sådan bestemmelse.

Jeg mener, at paragraf 7 er en af de centrale og meget vigtige paragrafer, fordi hvis en arbejdsgruppe skal holde møde, så plejer vi, at lade flertallet bestemme om man skal have tobaksfrie lokaler, så er det jo meget svært, at finde ud af hvem, der skal være dem, der er har ret - dem der forurener luften eller dem der gerne vil have en ren luft. Derfor er det en meget vigtigt forordning på dette område også.

Jeg har også lagt mærke til, at Siumuts ordfører, kom med ønsker om et forstærket tilsyn og sanktionsmulighed. Det skal selvfølgelig også undersøges og jeg har også lagt mærke til, at Atassuts ordfører fremkom med et særskilt ønske om en røgfrie dag. Selvfølgelig er dette ønskeligt, hvis dette dog ikke munder ud i kaos på baggrund af, der er for mange rygere, der ikke kan undvære tobakken. Tobakken virker ligesom narkotika på menneskets krop og gør mennesket afhængig således, hvis man skal gøre sig friaf sin afhængighed, så må man ligesom have en behandling ligesom den Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit nævnte.Det er korrekt, at man har behov for hjælpemidler for, at komme over sin afhængighed, derfor skal vi også arbejdet for, at man i sundhedsvæsenet eller hvis det er muligt i butikkerne, at man kan købe sådan nogle hjælpemidler.

Med hensyn til snus, så udvikler det godt nok ikke røg, men det er også skadeligt. Derfor skal det også være forbudt at reklamere for det,selvom det ikke udvikler røg, og man dermed ikke kan sidestille det medm tobaksrygning.

Til slut skal jeg udtale til de spørgsmål der blev fremsat fra partierne, at det finder jeg meget vigtigt for en debat ud i samfundet, fordi spørgsmål er noget som man som person kan stille sig selv og derfor kan man også prioriteret dem og fremlægge dem f.eks. ved at gøre brug af sundhedsvæsenets avis, derfor mener jeg, at de vigtigste spørgsmål som blev fremsat fra partierne, bliver medtaget i avisen. Jeg håber, at vi løbet af sommeren og efteråret kan have en god debat i samfundet omkring dette, fordi jeg har lagt mærke til , at ved almindeligt samvær med andre mennesker, så diskuterer man ofte om der skal være røgfrit eller om rygning skal tillades. Nu har vi et udgangspunkt heri forordningsforslaget omkring, hvordan vi skal forholde os til hinanden.

Flere af ordførerne ind på,og det vil jeg lige kommentere, at selvfølgelig er man selv ansvarlig for sin egen sundhed, men når vi ryger tobak, så påvirker vi også andres sundhed, derfor må vi have en ordning, som skal formindske vores indvirkning på andre sundhed. Jeg siger tak for denne debat.

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg mener, at vi skal rette en tak til landsstyremedlemmet for en god besvarelse under forelæggelsen.

Jeg vil blot lige råde ham til at undersøge et par ting. For det første den røgfrie dag, den gik han ind for. Han nævnte, at der kan opstår problemmer fordi folk som er røgtrængende kan sammenlignes med, hvad der sker under en alkoholfrie uge. Det er muligt, at man kan have udnytte sådan en dag. Det er jeg efterlyser i forbindelse med forslaget er, at der ikke står noget om privat ejendomsukrænkelighed. Vi som lovgivere, må undersøge det og om, hvor meget vi kan gribe ind i privatlivet ukrænkelighed.

Da landsstyremedlemmet kom ind på området, da sagde han, at han har haft nogen overvejelser omkring det Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på nemlig, at de små virksomheder også eventuelt rammes. Det vi vil gerne fra Atassuts side have undersøgt om, hvordan sådant et forslag kan gribe ind i forhold til privatlivet ukrænkelighed.

Inuit Ataqatigiits ordfører viste det her plastre. Der er et lille ordspil om plastret i grønlandske sammenhæng. Jeg er glad for, at han kom med dette tiltag.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Ja, at det vil blive undersøgt om hvorvidt og hvor meget vi kan gribe ind i det privates virksomheder samt i privatlivets ukrænkelighed, med en forordning på området. Vi skal i princippet have undersøgt, hvilken hjemmel vi har i loven til dette. Til sidst skal jeg udtale, at luften er vist det eneste vi er fælles om og som vi ikke kan skille op. Derfor er det vanskeligt når man diskuterer dette, at sige hvem der ejer luften. Dette er ligesom, at man har bestemmelser om, at der ikke skal være nogen forurening staterne imellem, men der sker jo forurening gennem luften og i denne forbindelse skal vi også gøre noget som er tilsvarende.

Men med hensyn til ejendomsretten så skal vi have undersøgt, hvilken lovhjemmel der er til indgriben.

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er blot meget kort. Selvfølgelig er vi også glade for, at her til 1. behandlingen kom samtlige partier med en så åben og principiel støtte til dette forordningsforslag. Men fra Inuit Ataqatigiits side har vi påpeget et par ting og vi ønsker især, at det vi har nævnt omkring de private virksomheder, at dette bliver nøje behandlet i udvalget, især også fordi jeg kan forstå, at Atassut også ønsker at dette punkt bliver behandlet. Vi skal jo først 2. og 3. behandle forordningsforslaget til efteråret. Da skal den endeligt vedtages. Så jeg vil ønske, at når vi skal til at behandle dette i udvalget, at man også her vurderer det som vi har fremsat i forhold til forordningsforslaget.

Jeg mener også, at landsstyremedlemmet for sundhed og miljø i forbindelse med sit svar til Atassuts ordfører, kom ind på, at det der står i ? 73 i Grundloven: at man skal værne om privatlivets ukrænkelighed, at dette skal man have undersøgt i forhold til forordningsforslaget, fordi det kan vist ikke indblandes sådan direkte.

Og jeg vil også finde det ønskeligt fra Inuit Ataqatigiits side, at det som blev påpeget fra Atassut, i deres sidste indlæg om, hvem der skal fører tilsyn, at man får det nøje vurderet i udvalget. Fordi det er jo rigtigt, at sundhedspersonalet har nok at lave, og hvis vi kræver noget mere overfor dem, at de skal fører tilsyn alle mulige steder, så har de nok ikke nogle kræfter tilbage.Derfor ved jeg, at vi lige må vende tilbage til punktet i udvalgsarbejdet.

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Man kom ind på to spørgsmål omkring tilsyn. Det er jeg kommet ind på i mit første svar. Virksomhedernes almindelige sundhedstilsyn, og sundhedskrav omkring køkkenaffald og vand og lignende, dette tilsyn gennemføres fra veterinærtilsynet, samt at man kan få sådan en autorisation på dette område også. Derfor kan en fremtidig ordning være, f.eks. en røgfri zone på restauranter eller adskilte røgfrie- og rygerafdelinger. Dette kan vi undersøge og jeg har i mit forelæggelsesnotat sagt, at det vil være nødvendigt at inddrage alle interessegrupper. Men vi skal måske have revurderet, hvordan man kan opnå det bedst mulige tilsyn, og selvfølgelig, så har jeg ikke sagt det særskilt, men jeg håber, at forordningsforslaget vil blive behandlet i sundhedsudvalget.I andre sammenhænge, så kan det behandles f.eks. i forfatningsudvalget og det kan også være nødvendigt at få inddraget finansudvalget, fordi det er en udgift og fordi, at man har sådan en afgift på salg af sådan noget. Fordi det vil influere på mange forskellige områder så er vi opmærksom på herpå, og vi er i vores landsstyredialog kommet ind på de forskellige indvirkninger.

Mødeleder:

Ja, og således kan vi gå bort fra dagsordenspunktet og gå videre til næste dagsordenspunkt, nemlig punkt 22, forslag til landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicappede.

Jeg håber, at formanden vil lede mødet.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 17-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting