Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 12-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 8. juni 1994 kl. 14.30

 

Dagsordenens punkt 12.

Fremlæggelse af landskassens regnskab for 1993.

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for økonomiske anliggen­der:

Jeg skal hermed fremlægge landskassens regnskab for 1993 og komme med en redegørelse.

 

Landskassens regnskab for 1993 er fremlagt og omdelt for Landstingsmed­lemmerne.

 

Indtil nu er fremlæggelsen af landskassens regnskab sket på Landstingets efterårssamling. Men som følge af Landstingets to forårssamlinger og  et veludført arbej­de i hjemmestyrets administration, kan Landsstyret allerede nu fremlægge regnskabet for 1993.

 

Det er Landsstyrets intention at fastholde en hurtig og konsekvent regnskabs- aflæggelse således, at aktualite­ten og interessen for tallene så vidt mulig bevares og, at der kan ske en hurtig opfølgning.

 

Regnskabsresultatet for 1993 viser et drift- anlægs- og udlånsoverskud på  193,3 mio. kr. Det er en forbedring på 52,8 mio.kr. mio.kr. i forhold til finansloven. Det er et flot resultat som viser, at Grønlands Hjemmestyre fortsat har styr på udgifterne, og at der er igen opnået et overskud i en økonomisk vanskelig tid.

Landsstyret kan derfor kun udtrykke tilfredshed med den økonomiske styring  og regnskabsføringen i hjem­mestyret. Jeg skal derfor på Landsstyrets vegne på­skønne det arbejde, der ligger til grund for det flotte resultat.

 

Landsstyret vil nu overgive landskassens regnskab for 1993 til Revisionsudvalget til videre behandling, idet Revisionsudvalgets  egentlige behandling og revision af landskassens regnskab for 1993 vil ske på sædvanlig vis i forbindelse med efterårssamlingen.

 

Jeg skal dog for god ordens skyld nævne, at der i 1993 specielt for  2 grønlandske virksomheder har været forværringer, som har medført et tillægsbevillingsbehov i 1994. Det er Royal Artic Line A/S, som giver anledning til en nedsættelse af ensfragt- og havneafgifterne med 22 mio.kr. og Amutsiviit, til hvem der er søgt en tillægsbe­villing på 8,2 mio.kr.

 

Det betyder, at selv om landskasseregnskabet for 1993 ser flot ud, er der nogle hængepartier, som først bliver løst bevillingsmæssigt i 1994.

 

Det er på den baggrund, at Landsstyret har foreslået overskudsmålet i 1994 nedsat, men således at vi for årene 1993 og 1994 under ét kan fastholde overskudskra­vet på mindst 150 mio.kr. om året i gennemsnit og dermed leve op til intentionerne i gældsafviklings­politikken.

 

Regnskabet for 1993 har af hjemmestyrets eksterne revision, Schøbel og Marholt,  fået en blank påtegning, hvilket betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl og mangler, og at regnskabet derfor anses for retvisen­de.

 

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan gøre tingene bedre og Landsstyret ser frem til et fortsat godt samarbejde med Revisionsudvalget om at forbedre og styrke hjem­mestyrets regnskabsføring og økonomistyring.

Med disse ord vil jeg hermed overgive sagen til Revi­sionsudvalget.

 

Mødeleder:

Som landsstyremedlemmet for økonomi sagde, så vil revisionsudvalget betænkning fremkomme i efteråret, så jeg vil foreslå, at vi går over til partiernes ordførere. Det er hermed godkendt og først Ane-Sofie Hammeken fra Siumut.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi har følgende bemærkninger til Landskassens regnskab 1993.

 

Vi har modtaget Landskassens Regnskab for 1993. Vi skal fra Siumut udtrykke vores glæde over, at regnskabet i år er kommet tidligere end det plejer, således at tallene er mere aktuelle. Vi får bedre tid til at vurdere regnskabet inden efterårssamlingen, og får således et bedre grundlag for arbejdet med finansloven for 1995.

 

 

Det er positivt, at regnskabet for 1993, som 1992-regnskabet, udviser et resultat der er bedre end det forventede, samtidig med at de generelle mål med be­villingerne er blevet opnået.

 

Den stramme udgiftsstyring er fortsat, og det er Siu­mut´s opfattelse, at det er nødvendigt, at denne linie holdes i årene fremover, så gælden til udlandet kan reduceres.

 

Når vi ser på de enkelte udgifter, hæfter Siumut sig specielt ved nogle områder, hvor resultatet er blevet bedre end forventet:

 

1. På ESU-området er styringen blevet strammere, så rammerne har kunnet overholdes.

2. Nettorenteindtægterne har været højere end forven­tet.

 

Anlægsudgifterne er blevet en smule lavere end forud­sat, og det skyldes dels, at nogle byggerier er blevet billigere end forudsat, dels at nogle af anlæggene har været forsinkede.

 

Vi konstaterer i Siumut, at udlånene til kommunerne er blevet større end forventet, og det skyldes først og fremmest, at gældsafviklingsaftaler, der skulle være indgået i 1992, først er indgået i 1993. Disse gældsaf­viklingsaftaler skal være med til at sikre, at kommu­nerne sætter tæring efter næring, men det har desværre i 1993 været nødvendigt at yde henstand til nogle kommuner.

 

Ser vi på virksomhederne kan det konstateres, at Amut­siviit i 1993 fik et resultat, der var dårligere end forventet.

 

Amutsiviit forventer ikke fremover at kunne dække underskuddet, og det har været nødvendigt at give en tillægsbevilling i 1994.

 

Landskassens indtægter er i alt blevet ca. 18,5 mio. kr. lavere end forudsat, og afspejler desværre et lavere beskatningsgrundlag og faldende verdensmarkeds­priser på rejer.

 

I 1994 må Landskassen desværre også forvente lavere indtægter fra bl.a. ensfragtafgifter. Verdensmarkeds­prisen på rejer kan vi ikke påvirke. Det er derfor vigtigt, at vi søger at påvirke der, hvor vi kan på­virke.

 

Siumut lægger vægt på, at vi, for at sikre af­viklingen af udlandsgælden, skal fastholde Landskassens overskudsmål, og Siumut lægger ligeledes vægt på, at det sikres, at de afholdte udgifter er til gavn for Grønland på lang sigt. D.v.s. frigøre midler til in­vesteringer, der kan sikre indtægter fremover.

 

Til sidst vil vi fra Siumut tilslutte os, at der er tale om et flot regnskab, og som nævnt lægger Siumut stor vægt på, at vi gør os umage for at fortsætte denne linie fremover.

 

Landsstyret bør roses for, at de har formået at ned­bringe omkostningsniveauet og forbedret økonomien for den enkelte borger og de eksporterende virksomheder samt investeret i tiltag med henblik på erhvervsfremme i en økonomisk svær periode.

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Vi skal ikke kommentere regnskabet fuldt ud, da det drejer sig om en præsentation, og overgivelsen af regn­skabet til Revisionsudvalget vil bevirke en behandling under efterårssamlingen.

 

Derfor skal vore kommentarer mere være spørgsmål.

 

Vi deler Landsstyrets glæde over det fine resultat i regnskabet for 1993.

 

Men har vi ikke grund til en vis forebeholdenhed i vores glæde, når det fine resultat bl.a. skyldes for­sinkelser på en række anlægsarbejder?

 

Vi vil give Landsstyret kompliment for det gode resul­tat til trods for de vanskelige økonomiske vilkår, og vi går ind for fortsat stram økonomisk styring.

 

Vores kompliment skal også gå til DCR for den gode regnskabs­funktion.

 

Efter at have udtrykt vores glæde over det fine resul­tat, skal vi stille det spørgsmål, hvorvidt Landskassen tegner Grønlands økonomi?

 

I landets samlede økonomi skal vi ikke glemme den meget an­strengte økonomi i kommunerne. Kommunernes økonomi er jo en vigtig del af landets samlede økonomi.

 

Det forhold får os til at spørge, hvorvidt vi ikke har fået så godt et resultat på kommunernes bekostning? Vi skal blot nævne et eksempel, som vi under denne samling har nævnt, nemlig at Hjemmestyrets tilskud til lærerløn­ninger ikke engang dækker kommunernes udgifter.

 

Vi skal opfordre Revisionsudvalget til at kigge nærmere på de forskellige konti på anskaffelse af materiel. Dertil er der brugt i alt over 47 mio. kr., og det udgør 10% af Landskassens skat­teind­tægter. Atassut mener, de udgifter er for ubeskedne.

 

Vi skal ikke diskutere regnskaberne nu, da vi skal behandle spørgsmålet under den kommende efterårssam­ling, derfor vil vi blot takke for, at regnskabet bliver præsenteret så tidligt.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

IA skal med tilfredshed tage det forelagte Landskas­seregnskab for 1993 til efterretning.

 

Regnskabet viser, at der også i 1993 har været gennem­ført en stram økono­mistyring, men også at man i økono­mistyrin­gen har været begunstiget af heldige omstændig­heder.

 

Vi vil som sædvane vente med vores mere specifikke kommentarer til Revisionsud­valget fremkommer med sin betænkning på efter­årssamlingen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akuliit Partiiat:

Det omdelte Landskasseregnskab skal vi ikke kommentere yderli­gere, da vi også skal have en økonomisk debat derom, dog i en anden sammenhæng, og derfor vil jeg blot meddele, at vi går ind for regn­skabet.

 

Revisionen har ikke fundet fejl eller mangler, og vi må derfor rose regnskabet.

 

Vi håber, at man fortsat har et godt samarbejde med Revisionsud­valget for at sikre en fremtidig stram økonomistyring.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Selvom jeg kunne fristes til blot at tage fremlæggelsen af Landskassens meget smukke regnskab for 1993 til efterretning, da det endnu ikke har været forelagt for Revisionsud­valget, vil jeg dog knytte nogle korte be­mærkninger til regnskabet.

 

Det er oplyst, at regnskabet er meget smukt, og det ser også sådan ud, og dette er ikke alene glædeligt for Landsstyret, men også for alle os andre.

 

Året 1993 har givet et overskud på 193,9 mio. kr., og regnskabet viser et resultat, der er 52,8 mio. kr. større end det bud­getterede overskud. Uanset hvilket regnskab det drejer sig om, glæder man sig altid over et overskud, men regnskabs- og bud­geteksperter ville sige det på den måde, at dette at man nøje har fulgt de lagte planer, viser sig ved nøje overensstemmelse mellem regnskabet og planernes gennemførelse.

 

Men vi ved, at det ikke altid kan lykkes ved budget­lægningen at lægge handlings­planer, der senere bliver fulgt til punkt og prikke, for man kan på den ene side ikke altid sikre sig på forhånd, og man kan blive nødt til at have et merforbrug eller et mindreforbrug, og på den anden side kan man have svært ved at forestille sig, hvilken indflydelse de forhold man vil komme i berøring med, ville få for regnskabets resultat.

 

Skal man tage hensyn til disse forhold, må man sige, at året 1993 har været et godt år for Landskassen, og at man har kunnet udmønte den stramme økonomiske styring med et smukt resultat.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage fremlæggelsen af Landskassens regnskab for 1993 til efterretning, og at jeg håber at kunne være med til efteråret, når regn­skabet efter at være blevet gennemgået af Revisionsud­valget bliver forelagt for Landstinget til god­kendelse.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlemmet for Økonomiske An­liggender og Boliger:

Det er korrekt, at sagen fortsættes til efteråret og regnskabet vil så blive godkendt.

 

Vi har haft tid til at færdig­gøre og fremlægge Lands­kassens regnskab, således at Hjem­mestyret har kunnet se, hvilke forbedringer der er sket på nuværende stade.

 

Med hensyn til Atassut´s meget venlige spørgsmål om, at vi har fået et godt resultat på kommunernes bekostning, er dette ikke tilfældet.

 

Selvfølgelig kan dette medtages i debatten til efter­året, og jeg takker for, at alle har været medvirkende til et tilfredsstillen­de resultat for de forskellige ansvarsom­råder.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenenspunkt 12 færdig.

 

Fremlæggelse af Landskassens regnskab for 1993, men revisionsud­valgets betænkning vil blive forelagt til efter­årssamlingen.

 

Punktet sluttet.