Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 10-3
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 9. juni 1994

 

Dagsordenens punkt nr. 10.

Finansudvalgets betænkning vedrørende forslag til Land­stingsbe­villingslov II for 1994:

(Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender, Konrad Steen­holdt, Aqqaluk Lynge, Pavia Nielsen og Atassut)

(3. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Peter Grønvold Samuelsen, formand for Landstingets fi­nansudvalg:

Betænkningen er en tillægsbetænkning, da de alle er omdelt til rette tid, skal jeg anmode formandskabet om at godkende, at betænkningerne bliver lagt i referatet, fordi der ikke er nogle ændringsforslag.

 

Emil Abelsen, Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anlig­gender og Boliger:

Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen af tillægsbe­villingslov II for 1994 består af forslag, der er frem­sat på grundlag af anmodninger fra finansudval­get, og af forslag der har til hensigt at styrke Lands­styrets målsætning om en forbed­ring af beskæftigelse og indtjening.

 

Landsstyret har som følge af henstillingerne fra finan­sudvalget fremsat følgende forslag:

 

             -at der kan benyttes max. 2. mio. kr. i 1994 af den eks­isterende bevilling til BSU-udlån til dæk­ning af materialeudgifter ved forbedring og ud­videlse af selvbyggerhuse.

 

             -at der afsættes en bevilling på 2 mio. kr. til be­skæfti­gelsesforanstaltninger i større bygder.

 

Derudover har Landsstyret stillet forslag om, at der afsættes ca. 1,9 mio kr. til en styrkelse af beskæftig­elsen i Paamiut.

 

En merbevilling af denne størrelsesorden vil gøre det muligt for Royal Greenland A/S at udvide det igangvær­ende beskæftigelses­pro­jekt indenfor fiskeindustrien med i alt 13 helårsstillinger.

 

Konkret vil der blive tale om at ca. 30 - 35 personer i perioden frem til den 1. september 1994 beskæftiges med håndpilning af rejer. Derudover foreslår Landsstyret at bevillingen til skin­dindhandling øges med ca. 1,5 mio. kr.

 

En sådan forhøjelse af bevillingen vil betyde, at der ydes en ekstra betaling på 40,- kr. pr. tørret sæl­skind, der er indhandlet i 1993.

 

Endeligt skal det bemærkes, at Landsstyret foreslår, at der afsættes 600.000 kr. i 1994 til Grønlands Fiskeri­undersøgelse´s deltagelse i det Japanske havundersøgel­sescenter ..... fiskeri­undersøgelse i såvel øst- som Vestgrønland.

Denne udgift finansieres ved en tilsvarende betaling fra .... til Landskassen.

 

De øvrige tiltag financieres primært ved en nedsættelse af drifts­reserverne.

 

Overskudsmålet vil herefter udgøre 135,9 mio. kr. i år. I lyset af overskuddet i 1993, og den forbedring der er sket i overskudsmålet siden 1. behandlingen af forslag­et, er dette resultat tilfreds­stillende.

 

Afslutningsvis skal jeg takke finansudvalget for et omfattende og grundigt arbejde.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Ordfører for Siumut:

I forbindelse med denne 3. behandling af forslaget til Lands­tingstillægsbevillingslov nr. II for 1994, har Siumut følgende korte bemærkninger.

 

Det er Siumut´s vurdering at nærværende forslag til tillægsbe­villingslov indeholder en række meget vigtige tiltag. Vi er også tilfredse med, at der også i denne omgang kan spores en bred interesse fra partierne i Landstinget for .... omkring finans­politikken.

 

For det første så er det med stor tilfredshed, at vi konstaterer tilslutningen for afsættelse af midler til forslag fra ..... .... om at der betales 40,- kr. eks­tra for hvert skind, som er indhandlet i 1993.

 

I øvrigt indeholder nærværende forslag følgende punk­ter, som set fra Siumut´s side er meget tilfredsstil­lende.

 

             1.Afsættelse af midler på henblik på, at flybil­let­priserne således ikke stiger internt i Grøn­land.

 

             2. Yderligere afsættelse af midler til forhøjelse af indhand­lingstilskuddet.

 

             3. Afsættelse af midler til renovering af selv­byggerhusene i bygderne.

 

             4. Samt indførelse beskæftigelsesinitiativer i form af ren­overing eller anlæggel­se af veje­­.

 

             5. Afsættelse af midler til imødegåelse af det forestående pres på kystpassagertrafikken i høj­sæsonen.

 

             6. Afsættelse af midler med henblik på en mærkbar nedbringelse af ventelistepatienterne indenfor sundhedsvæsenet.

 

             7. Samt afsættelse af midler til tilskud til grø­nlandske bladselskaber.

 

I forbindelse med 1. og 2. behandlingen af forslag til Lands­tingstillægsbe­villingslov II for 1994, har Siumut fremsat ønske om at yderligere midler afsættes til ar­bejdsløshedsbe­kæm­pelse  i form af den såkaldte mande­timeordninger, dette har finansud­valget støttet.

 

Baggrunden, herfor, er at kommunerne har søgt dobbelt så  mange mandetimer, som der ellers var afsat for fi­nansloven.

 

Herved har kommunerne vist en klar interesse i at bruge midler til beskæftigelsesfremme end at bruge disse på sociale udgifter.

 

Derfor ønsker Siumut at fremsendte ændringsforslag til Lands­tingstillægsbevilling II for 1994.

 

Forslaget som er omdelt lyder således:

Jeg skal på Siumut´s vegne stille ændringsforslag til TB II forslaget her under Landstingets 3. behandling.

 

Forslaget lyder således:

Det foreslås, at bevillingen på hovedkonto 30.32.11. arbejdsløs­hedsbekæmpelse forhøjes med 3. mio kr. i 1994 således, at den herefter i alt udgør 17 mio. kr.

 

Kontoen indeholder Landskassens udgifter til mandetime­tilskud.

 

Begrundelsen for fremsættelsen af ændringsforslaget er, at jeg er bekendt med, at der er søgt dobbelt så meget mandetimetil­skud, som der er bevilget på kontoen.

 

Hertil kommer, at en øget bevilling vil give mulighed for, at vi kan få flere mennesker i arbejde samt, at nødvendigt arbejde i kommunerne vil blive udført.

 

Jeg skal foreslå, at det samtidig godkendes, at finans­lovens nettoresultatmål bliver reduceret med 3. mio. kr. til 1­32.960.000 kr.

 

Med disse ord skal vi blot meddele, at Siumut stemmer for for­slaget til landstingstillægsbevillingslov II for 1994 og det af Siumut fremsatte æn­dringsforslag.

 

Til aller sidst ønsker vi at takke både finansudvalget og lands­styret, idet disse har efterkommet vore ønsker langt hen ad vejen i forbindelse med behandlingen af nærværende lovforslag under denne landstingssamling.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Her ved 3. behandling og færdigbehandling af TB II skal Atassut udtrykke sin tak til partierne i finansudval­get, da mange af vore synspunkter er blevet imødekom­met.

 

Således er det nu muligt for selvbyggere at søge om lån til forbedring og udvidelse af selvbyggerhuse, således som Atassut har foreslået. Vi synes, at der her er op­nået et godt resultat til gavn for de mennesker, der er ejere af selvbyggerhuse. Det er Atassuts håb, at mange vil udnytte og få gavn af denne mulighed.

 

Et andet godt resultat af udvalgets arbejde er, at der nu kan igangsættes beskæftigelsesforanstaltninger i bygder til forbed­ring af veje, renovationsforhold samt reparation af huse. Atas­sut er meget tilfreds med denne nyskabelse og ønsker, at den videreføres i finanslovs­forslaget for 1995. Det vil Atassut være opmærksom på, idet det ikke alene skaber beskæftigelse, men vil også mindske kommunernes sociale udgifter.

 

Ved 1. behandlingen af TB II ønskede Atassut, at lands­styret fremkommer med forslag til afhjælpning af Paami­ut kommunes al­vorlige økonomiske problemer. Landsstyret foreslår nu, at der afsættes 1,8 mio. kr. til igangsæt­ning af rejeproduktion i Paa­miut. Atassut går fuldt ud ind for forslaget og skal bemærke, at kommunen protest­erede kraftigt, da Royal Greenland for et par år siden indstillede rejeproduktionen i Paamiut, en protest A­tassut støttede. Mon denne lukning ikke har været med­årsag til kommu­nens alvorlige økonomiske problemer?

 

Atassut har tidligere og under behandling af dette for­slag kraf­tigt bestræbt sig på, at der afsættes flere midler til importbe­grænsende og eksportfremmende til­tag, specielt med hensyn til produktion af vand. Atas­sut må beklage, at det i denne omgang ikke har været muligt at opnå resultater, men Atassut vil til efterår­et vende tilbage til spørgsmålet.

 

Med disse bemærkninger kan Atassut oplyse, at vi stem­mer for vedtagelse ved denne 3. behandling.

 

Med hensyn til ændringsforslag fra Siumut, som blev uddelt for et øjeblik siden, skal jeg udtale, at vi i princippet er enige. Men vi finder det mærkeligt, at vi fra finansudvalget har ønsket at landsstyret fremkommer med sådan noget til 3. behandling. Derfor stiller jeg mig lidt undrende overfor, at landsstyret selv ikke kan komme med sådan nogle ændringsforslag; men da vi alle­sammen støtter beskæftigelsestiltag og arbejdsløsheds­bekæmpelse med ekstraordinære tiltag, så vil Atassut også godkende dette æn­dringsforslag, som det blev fore­lagt.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Behandlingen af tillægsbevillingsloven afsluttes i dag på dette møde. Vi er idag kun er halvvejs igennem fi­nans­året, allerede er der betydelige midler, som er blevet omdisponeret  i forbindelse med denne tillægsbe­villingslov. Inuit Ataqatigiit håber på, at tillægsbe­villingerne for resten af året vil blive realiseret i følge de mål de er bevilget efter.

 

Det er efter vores opfattelse nødvendigt, at der udfol­des an­strengelser for at materialisere de betydelige midler, der nu er afsat til beskæftigelsesformål, især i bygderne. I modsat fald vil vore forhandlinger her i tinget ikke have nogen synderlig effekt og kun være tom snak.

 

Inuit Ataqatigiit har under dette møde arbejdet ihær­digt på at skaffe flere midler til arbejdsløshedsbe­kæmpelse.

 

Vi ved, at det største problem i arbejdsløshedsbekæmp­elsen i dag er at finde konkrete og meningsfulde pro­jekter. Endvidere påvirkes arbejdsløshedsbekæmpelsen af kommunernes dårlige økonomi.

 

Kort sagt kan man hævde, at der er penge nok til bes­kæftigelses­fremmende foranstaltninger. Det vi mangler er støtteberettigede og realistiske projekter.

 

På den baggrund skal vi fra Inuit Ataqatigiit indtræ­ngende hen­stille, at alle relevante institutioner i kommunerne og lands­styreområderne i Hjemmestyret arbej­der sammen om at finde nye  projekter og iværksætte disse.

 

Vi skal også anmode landsstyret om at gennemgå reglerne for tildeling af mandetimer, og hvis det findes nødven­digt, at frem­sætte ændringsforslag med henblik på at få forbrugt de tildelte midler til beskæftigelsesformål.

 

Efter opremsningen af dette problemkatalog, skal vi fra Inuit Ataqatigiit benytte lejligheden til at takke for den udviste forståelse fra de øvrige medlemmer i lands­tinget. Vi er forhåb­ningsfulde, ikke mindst med hensyn til de ekstraordinære bevillinger til arbejdsløshedsbe­kæmpelse i bygderne, og skal opfordre befolkningen i bygderne til at deltage aktivt i projekterne og endda melde tilbage ved brug af deres nye avis.

 

Med hensyn til renovering af huse i bygderne, skal vi foreslå, at der bliver udarbejdet standardprojekter til f.eks. udvidelse af selvbyggerhusene, standardprojek­ter, som kan bruges mere end én gang. Mange selvbygger­huse er jo i forvejen standardprojek­ter, hvorfor det sandsynligvis ikke vil være nødvendigt at pro­jektere nyt for hvert enkelt hus.

 

Vi tilslutter os forslaget om at udbetale en bonus for indhand­lede sælskind med 40 kr. pr. indhandlet skind, som finansieres af de resterende midler til tilskud til skindindhandling samt en mindre tillægsbevilling til formålet. I en tid, hvor fangerer­hvervet kæmper med meget hårde vilkår, vil det være et velkom­ment supple­ment til indtægterne. I den forbindelse skal vi også bemærke, at vi er positivt indstillet overfor forslaget om en adskillelse af Great Green­lands almindelige drift og selve sælskindsindhandlingen.

 

Vi skal til sidst komme med et par bemærkninger om selve arbej­det med tillægsbevillingsloven fra Inuit Ataqatigiit. Arbejdet under denne samling har været anstrengende. Delvis på grund af, at nogle medlemsfor­slag er blevet fremsendt til de rette instan­ser på et alt for sent tidspunkt. Vi skal derfor henstille til at det fremtidige finanslovs- og tillægsbevillingslovsar­bejde bli­ver tilrettelagt i et tættere samarbejde mel­lem de enkelte land­sstyreområder og finansudvalget.

 

Og med hensyn til Siumuts ændringsforslag vedrørende bevillinger til mandetimerne, det kan vi meddele, at vi fuldt ud tilslutter os forslaget.

 

Vi tilslutter os således de fremsatte ændringsforslag og lige­ledes den samlede TB II, som den foreligger nu.

 

Vi skal til efteråret udarbejde den sidste finanslov og ikke mindst den sidste TB III'er indenfor denne valgpe­riode. Det er allerede blevet tid til at ruste sig til næste omgang.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Forslag til landstingstillægsbevillingslov II 1994 har vi ingen yder­ligere kommentarer. Men Siumuts æn­drings­forslag, som blev forelagt af Peter Grønvold Samuelsen, vil vi gerne kommenterer.

 

Fra Akulliit Partiiat er vi meget tilfredse med, at landsstyret har en stram økomomisk politik og styring.

 

Med hensyn til mandetimetilskud er vi fra Akulliit Par­tiiat ikke imod ordningen eller ændringsforslaget. Men vi har forstået, at det ubrug­te mandetimetilskud sidste år er betydelig.

 

Ligesom Hr. Aqqaluk Lynge indledningsvis på vegne af Inuit Ataqatigiit udtalte, at nu, hvor vi kun er nået halvvejs af året, er der sket meget store omrokeringer. Jeg mener ikke at der er grund­lag for at foretage så mange store rokeringer. Jeg ved godt, at der snart er valg, men det burde ikke være grundlaget.

 

Vi fra Akulliit Partiiat finder det mærkeligt, at Siu­mut fremkommer med et ændringsforslag så sent i behand­lingen af TB-II. En procedure som vi ikke går ind for.

 

Selvom det er lidt ærgerligt, at man er gået bort fra det overskudsmål vi har sat, og som blev forelagt ved 3. behandling af tillægsbevillingslov II, skal vi med­dele, at vi går ind for det, men at vi er imod ændring­sforslaget og vil derfor stemme imod.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Forslag til landstingstillægsbevillingslov II har jeg kommenteret ret indgående under 1. og 2.  behandling.

 

Da et enigt finansudvalg har fremsat landstingstillægs­bevillingslov II og ændringsforslag. Vil jeg med glæde stemme for fremlagte forslag.

 

Angående ændringsforslaget fra Siumut, som blev fremsat ved 3. behandlingen, har jeg besluttet mig til at stem­me for forslaget, da merbevillingen gives til et godt formål.

 

Og til sidst vil jeg gerne takke finansudvalgsmedlem­merne, som endnu engang har udført et veludført ar­bejde.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, Siumut:

Jeg vil godt nok ikke forlænge mødet, men det med vig­tig grund jeg kommer op til talerstolen.

 

Under mødet i februar omkring mit forslag, at der blev uddelt en bonus til sælskindspriserne, så er det ved at blive realiseret, så vil jeg gerne til samtlige lands­tingsmedlemmer og til lands­styret rette en stor tak, fordi jeg er vidende om, at der er meget stort behov for disse penge, samt at fangere, som jeg kommer fra, venter med glæde på disse penge. Mange tak.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale an­liggender og arbejdsmarked:

Det er vedrørende det ændringsforslag fra Siumut om­kring mande­timer, om at vi har afsat 14 mio. kr. og at man forhøjer bevillingen med 3 mio. kr. Til dette vil jeg lige komme med en præcisering.

 

Bevilling af mandetimer forudsætter sædvanligvis, at kommunerne er medfinansierende med omkring 50% ved kom­munale projekter eller hvis der har været private ind­blandet, så er det 1/3, som bliver ydet af disse priva­te. Således er der forskelli­ge opgaver. Det er godt nok ikke mange og det er heller ikke nok, men det er noget vi kan få oprette ved finansiering af tre, det vil sige Hjemmestyret alene skulle finansiere en 100%, vil der iværk­sættes et mindre antal projekter. Derfor mener vi fra direk­toratet, at sådan en mandetimeordning er en god ordning og at det er et supplement til afhjælpning af kort opstået ledig­hed, at denne ordning er tilfreds­stillende og på den baggrund finder jeg ikke, at der skal foretages væsentlige ændringer i bekendtgørelsen omkring mandetimetilskud, men jeg mener, at det er ikke så meget et spørgsmål om bevillinger i forbindelse med opstart af, vi har vanskeligheder med at starte gode og varige arbejdspladser i Grønland og vi mener fra direk­toratet for ar­bejdsmarked, at oprettelse af arbejds­pladser, der kan hvile i sig selv, det er det vigtigs­te.

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen:

Inden vi går over til afstemning, er der tre andre lan­dstings­medlemmer, som har ønsket sig ordet og i henhold til vores for­retningsorden omkring 3. behandling, så er det for en kort be­mærkning.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Atassuts ord­fører kom ind på, at man skal genopstarte rejeproduktion i Paa­miut. Dertil har jeg en præ­cisering med hensyn til  projekt råvarekøb i Paamiut. Det er intentionen at genopstarte reje­produktion i Paamiut, dog må det bemærkes at der ikke er be­villinger til at projektet kan køre året ud.

 

Til landstingsmedlemmerne kan jeg gøre opmærksom på, at man er igang med at anlægge en nyt røgeri i Paamiut, hvor man kan ryge 4-500 tons røgede råvarer. En japansk virk­somhed  har allerede bestilt røgede varer. Op­læringen af arbejdskraften vil foregå i Danmark.

 

Kaj Egede, Siumut:

Jeg vil lige kommentere et enkelt punkt, nemlig overfor Akulliit Partii­ats ordfører, at de er forundrede over, at man fremkommer med mandetimetilskud på nuværende tidspunkt.

 

Med hensyn til den første betænkning og tillægsbevil­lingen og hvis man har læst i det, så stod der meget klart, at der er behov for forhøjelse af mandetimetil­skuddet. Da dette arbejde ikke blev færdigt, så har vi taget denne opgave op i Siumut og  regnet med opbakning fra salen.

 

Vi er fuldstændig enige i det, som Aqqaluk Lynge kom ind på, at brugen af mandetimer og der er behov for en smidiggørelse. I vores undersøgelse i for­middags har vi forstået, at der er fremkommet mange ansøgninger om mandetimetilskud fra mange kommuner og at der også er mange kommuner, der har bedt om en ekstraordinær ord­ning.

 

Jeg mener at socialdirektoratets arbejdsmarkedsaf­deling har behov for en styrkelse for at kunne varetage denne ordning. Således at en smidiggørelse af ordningen kan muliggøres.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

De regler, der er gældende for mandetimetilskud og af det der blev fremsat af Inuit Ataqatigiit skal smidig­gøres, er vi enige i, fordi man deles om, er timeløn, medens kommunen bekoster materialer og maskiner 100%, og det er det, som bremser mange kommuner, selvom de har viljen. Derfor er vi fuldstændig enige i det, der blev fremlagt, og vil også indstille overfor Lands­sty­ret, at man gør smidigt brug af dem.

 

Skindværksteder i fangerdistrikterne vil vi helst se, at man så vidt muligt gør brug af dem på stederne. Med hensyn til Royal Greenland's formand Josef Motzfeldt, vil jeg takke ham for hans præcisering, og da han do­kumenterede, at rejefabrikken har været lukket og nu bliver genopstartet og nævnte andre initiativer, som gør, at der er en optimisme i Paamiut. Tak.

 

Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat:

 

Jeg mener, at Siumuts gruppeformand skældte Landsstyret ud, fordi de ikke kom med de nødvendige tiltag, således at de blev nødsa­get til at fremkomme med initiativer selv. Sådanne uo­verensstemmelser bør afgøres internt i regeringspartierne og ikke i landstingssalen.

 

Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked sagde korrekt, at det er bedst at man oprettede varige arbejdspladser end at gøre brug af mandetimer. Her står der ikke noget om, om at mandetimetilskud er vig­tigere end oprettelse af varige arbejdspladser. Jeg mener, at dette spørgsmål er et meget varmt emne. Det er en varm kartoffel.

 

Der er godt nok ikke tale om meget store beløb, men vi mener at der ikke er behov for ekstraordinært store mandetimer, som fremsat i Siumuts ændringsforslag. Der­for fast­holder vi vores mening, at Akulliit Partiiat ikke vil godkende dette ændringsforslag.

 

Bendt Frederiksen, Siumut:

 

Meget kort vil jeg komme med en tak til landstingsmed­lemmerne, nemlig, at fremrykkelse af skolebyggeri i Aappilattoq blev god­kendt, at den kom med til dagsor­denens TB2, således skole­elever­ne, og at medarbejderne kan arbejde i henhold til krav, der stilles til arbejd­spladser. Jeg vil også komme med en særskilt tak til Landsstyreformanden, for at han gav positivt tilsagn om en undersøgelse, og han har banet vejen for, at det kan blive realiseret.

 

Mange tak til jer alle sammen!

 

Jeg takker Landstingets næstformand for, at hun gav mulighed for, at jeg kunne komme med en bemærkning. Således er der ikke flere der har bedt om ordet.

I henhold til ?36, stk. 3, skal man først stemme om ændrings­forslag, og derfor med hensyn til Siumut's æn­dringsforslag, som lyder: Det foreslås, at bevillingen på hovedkonto 30.32.11 - arbejdsløshedsbekæmpelse for­højes med 3 mio. kr. i 1994, såle­des, at den herefter er på i alt 17 mio. kr. Kontoen in­deholder landskassens udgifter til mandtimetilskud. Begrundel­sen for fremsæt­telsen af ændringsforslaget er, at jeg er bekendt med, at der er søgt dobbelt så mange mandtimetilskud end der er bevilget på kontoen. Hertil kommer, at en ydet be­villing vil give mulig­hed for, at vi kan få flere men­nesker i arbejde samt at nødven­dige arbejdsopgaver i kommunerne vil blive udført.

 

Jeg skal foreslå, at det samtidig godkendes, at finans­lovens nettoresultat bliver reduceret med 3 mio. kr. til 132.960.000,- kr. Dem, der er for dette ændrings­forslag bedes rejse sig.

 

(23)

 

Dem, der er imod bedes rejse sig.

 

(2)

 

Dem, der undlod at stemme bedes rejse sig.

 

(Ingen undlod at stemme).

 

Og nu med hensyn til tillægsbevillingsloven. Vi skal til at stemme om den.

 

(14)

 

Ændringsforslag her til 3. behandlingen fra 22-35. Et enigt udvalg foreslår, at disse ændringsforslag bliver godkendt. Dem der er for disse ændringsforslag bedes rejse sig.

 

(25)

 

Således er 14 ændringsforslag, indstillet af et enigt finansud­valg, vedtaget af Landstinget og endelig, at Landstingstillæg­s-  bevillingslov II bliver godkendt i sin foreliggende form, bedes rejse sig.

 

(25)

 

Af samtlige tilstedeværende er den blevet vedtaget. Vi går så til aller sidste dagsordenspunkt, og jeg vil bede næstformanden om at lede mødet, da jeg skal fore­lægge.

 

Punktet sluttet.