Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 05-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Torsdag den 26. maj 1994 kl. 16.25

 

Dagsordenens punkt 5.

Forslag om drøftelse af landstingslov om Grønlands Ligestil­lingsudvalg.

(Formandskabet)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert

Det er dagsordenspunkt 5, forslag om drøftelse af landstingslov om Grønlands Ligestillingsud­valg og det er landstingets formand, der skal forelægge.

 

Bendt Frederiksen, Landstingsformand:

Formandskabet ønsker hermed at stille forslag om drøf­telse af landstingslov om Grønlands Ligestillingsudvalg med henblik på ændring af dels lovtekstens formålspara­graf og dels ændring af landstingslovens paragraf om konstituering af udvalget.

 

Et stort arbejde er udført af Ligestillingsudvalgets formand Agga Lund med henblik på udarbejdelse af ny lovtekst. Man har fra Ligestillingsudvalgets side ment, at den gældende lands­tingslov om Grønlands Ligestil­lingsudvalg ikke opfylder de krav, der stilles til forholdet mellem kønnene i Grønland. Det hedder her, at udvalget "har til formål at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i det grønlandske samfund, herunder på arbejds-markedet, i undervisning og ud­dannelse, på det kulturelle område samt i familieli­vet".

 

I erkendelse af, at det grønlandske samfund ikke har de samme forudsætninger og behov for ligestilling mellem kønnene som andre vestlige samfund, foreslår udvalget formålsparagraffen  formuleret  således, at den passer bedre til de specielle for­hold, der gør sig gældende i Grønland. Der tænkes i den forbin­delse især på livsmøn­stret i den traditionelle grønlandske fami­lie, hvor de særlige arktiske levevilkår sætter naturlige be­græns­ninger i forhold til ligestilling mellem mænd og kvin­der. Fuldstændig ligestilling i traditionel vestlig forstand lader sig ikke indføre under grønlandske forhold. På visse væsentlige områder anser man dog allerede ligestilling mellem kønnene for gennemført. Dette gælder bl.a. adgang til uddannelser, adgang til arbejdsmarked og ret til ligeløn.

 

Ligestillingsudvalget foreslår derfor, at der i for­målspara­graf­fen lægges vægt på "gensidig respekt mellem kønnene", snarere end fremme af ligestilling. På samme måde foreslår man, at loven tager udgangspunkt i, at der skabes lige muligheder for mænd og kvinder for så vidt angår arbejde, uddannelse og i familieli­vet. Målet er, at mænd og kvinder skal respektere og supplere hveran­dre. Man skal i alle livets forhold være til gensidig støtte for  hinanden.  Udvalget er af den mening, at et sådant formål op­fylder de særlige grøn­landske forud­sætninger mere præcist end formuleringen i den gældende lov. Samtidig lægger man vægt på, at ændringen af formålet ikke betyder en forringelse af forhol­dene for personer af begge køn i Grønland.

 

Endvidere foreslår udvalget en justering af landstings­lovens ? 2 om konstituering af Ligestillingsudvalget. Man finder en ju­stering nødvendig af flere grunde; dels er flere af de organisa­tioner, hvorfra medlemmerne tidligere har været udpeget ophørt at eksistere; dels er nye kommet til og endelig ønsker man en generel revurdering af udvalgets sammensætning. Samtidig fore­slåes en udvidelse af antallet af medlemmer.

 

Landstingets Formandskab skal på den baggrund foreslå, at lands­tinget på forårssamling II, 1994 drøfter en ændring af lands­tingsloven og i den forbindelse tager det af Ligestillingsud­valget udarbejdede forslag i betragtning. En sådan drøftelse bør efter Formandska­bets mening, såfremt landstinget er positivt stemt, resultere i, at et forslag til ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillings­udvalg udarbejdes og frem­lægges på efterårssam­lingen 1994.

 

Formandskabet skal samtidig ytre ønske om, at en revur­dering af Ligestillingsud­valgets sekretariatsbistand inddrages i drøftel­sen. Hidtil har sekretariatet været placeret i Landstingets Bureau. Man kunne overveje, om man i lighed med Danmark skal placere Ligestillingsud­valget under landsstyreformandens sekre­tariat. En fast placering under et landsstyreområde vil under alle omstændig­heder skabe klarhed, og gøre det mere over­skue­ligt for udvalget at udføre det daglige arbejde. Endvidere er spørgs­målet om placering af udvalgets sekretariat af betydning for udarbejdelse af forslag til en kommende lovændring. Et fagdirek­torat har alt andet lige flere ressourcer og dermed bedre mulig­hed for at opnå et tilfredsstillende resultat.

 

Med disse bemærkninger overlades spørgsmålet til lands­tingets drøftelse med indstilling om, at landstinget grundigt debatterer Ligestillingsudvalgets forslag.

 

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag om drøftelse af landstings­lov om Grønlands Ligestillings­udvalg:

 

Når vi siger ligestilling af en mand og en kvinde, så mener vi ligestilling indenfor arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i lønforholdene.

 

I flere tilfælde kan der herske tvivl om hvorfor et ligestil­lingsudvalg og -lov har sin berettigelse i Grønland, idet der vitterligt er ligestilling indenfor arbejds­markedet og i afløn­nings­spørgsmålet.

 

Det skal derfor ikke undre nogen, når vi sætter spørgs­målstegn ved dette punkt, at dette medfører en tvivl og en vurdering om, at ligestillingsloven er en ligegyldig lov og en lov, der kan undværes.

 

Vi vil trods det fremføre det synspunkt fra Siumuts side, at ligestillingsloven absolut har sin berettigel­se og at loven er en nødvendighed.

 

Ligestilling drejer sig ikke alene om ligestilling indenfor arbejdsmarkedet, i uddannelses­systemet, eller ligestilling i økonomiske anliggender. Begrebet lige­stilling omfatter mange andre områder, og bl.a. om­fatter det kvindens og mandens daglige livsførelse og familieliv, tillid til hinanden, gensidig respekt for hinanden, som er overordentlig vigtige forhold, der ikke kan und­væres.

 

I familierne, i børneopdragelsen, opdrages piger og drenge for­skelligt. I forbindelse med opdragelse af børnene bærer mødrene hovedsageligt ansvaret for op­dragelsen af børnene, og allerede da indtræffer en ulige fordeling af byrderne mellem mand og kvinde i familien, og allerede her træder tidligere opdragelses­påvirkninger i ens udvikling igennem.

 

I dagens Grønland er der for få kvinder, som har leden­de stil­linger. Der er for få kvinder indenfor politik. I det hele taget er der for få kvinder, der deltager i vigtige samfundsan­liggender.

 

Vi kan med rette påstå, at grunden til disse forhold ligger i, at kvinden er opdraget fra barnsben af til at være husmoder og til at varetage opdragelsen af børne­ne.

 

Manden er opdraget til at blive ansvarsfuld og påtage sig et helhedsansvar. Dette medfører ofte, at manden får en påtaget opfattelse af at være mere værdifuld end kvinden, hvor manden føler, at han har en bestemmende indflydelse i familielivet og har en følelse af, at det er ham, der har ansvaret for familiens daglige under­hold og velbefindende.

 

Vi vil dog ikke undlade at bemærke, at der desværre er mange mænd, som i familieforhold har en alt for lille indflydelse og ansvarsfølelse.

 

I forbindelse med mændenes opdragelse indgår der i deres opdra­gelse, at de skal have en højere uddannelse og at de senere i livet skal beklæde ledende stillin­ger. De bliver opdraget til at blive politikere eller beklæde ledende stillinger indenfor det offentlige, hvor de føler en forpligtelse og ansvar.

 

Efter kort at have nævnt virkningerne af en ulige opdragelse mellem en pige og en dreng, vil vi ikke undlade at komme med vore betragtninger og om ulige behandling blandt befolkningen.

 

Uanset om vi bor i en by eller en bygd er det meget fremtræden­de, hvorfra vi geografisk kommer fra. De ældres vilkår er ikke ens fra sted fra sted. Mange unge mennesker er nødsaget til at forlade deres hjemsted og rejse til en anden by for at få en uddannelse, hvor de til tider kan have det svært, udelukken­de fordi de kommer fra et andet sted.

 

På grund af husspektakler indenfor familierne er der i flere byer oprettet såkaldte krisecentre, og disse krisecentre er hovedsageligt, endog måske for alle krisecentres vedkommende, beregnet til brug for kvin­derne alene.

 

Herved opstår følgende spørgsmål: Hvorfor behandles kvinderne så dårligt, at der er opstået et behov for oprettelse af krisecen­tre?

 

Efter at have spurgt således, lad os spørge således igen: Hvad med mændene? Har mænd ikke behov for samme slags samtaleterapi?

 

Det er givet, at mænd i lighed med kvinder, også har behov for at føre samtaler, men mænd har en tendens til at dække over deres dybeste følelser, især de stærke følelser, og viser ikke tegn på, at de har behov for at snakke om dem, men affinder sig med at kæmpe med følel­serne ene og alene.

 

Selvom vi finder oprettelsen af krisecentrene positiv, så finder vi det tankevæk­kende, at der kun iværksættes hjælpeforanstalt­ninger for den ene part, og at der ikke ydes ens hjælp for begge køn. Dette er et eksempel på forskelsbehandling.

 

Efter at have konstateret forskelsbehandling på dette område vil vi spørge, om det ikke har sin relevans, at der oprettes et mødested, hvor alle og enhver kan komme, og hvor der også ydes rådgivning for alle med­lemmer af familien?

 

På sådanne steder kan kvinder og mænd, ensomme perso­ner, eller personer, der har behov for at føre samtaler om deres problemer, få mulighed for at lære hinanden at kende, møde forståelse, som kan resultere i, at man kan hjælpe hinanden.

 

Ligestillingsudvalget bør som sit vigtigste arbejde lægge mere vægt i oplysnings­kampagner, debattere før­nævnte forhold, føre løbende dialog om vigtigheden af, at vi er ligeværdige indivi­der, være med til at udbrede vigtigheden og nødven­digheden af folkekirkens arbejde, at vi trods en kulturel forskellig bag­grund ikke be­handles forskelligt og om respekten for mennesket.

 

Vi er enig i, at benævnelsen "Grønlands Ligestillings­udvalg" ændres til "Udvalget for lige muligheder for kvinder og mænd i Grønland".

 

Ligeledes mener vi i Siumut, at udvalgets sammensætning bør bestå af lige mange kvinder og mænd med det formål, at udvalget ikke arbejder med hovedvægten på kun én af parternes forhold.

 

Ligeledes finder vi det på sin plads, at udvalgets sekretariats­bistand placeres under et relevant lands­styreområde, som har området som sit naturlige ressor­tområde.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for, at landstingslov om Grøn­lands Ligestillingsudvalg søges ændret, og indstiller, at for­slag om landstingslov om lige mulig­heder for kvinder og mænd i Grønland fremsættes under landstingets efterårssamling i 1994.

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:

Forslaget om drøftelse af landstingslov om Grønlands Ligestil­lingsudvalg.

 

Forslaget om drøftelse af den gældende lov om Grønlands Lige­stillingsudvalg med henblik på ændringer er for­ståeligt. Det fremgår klart af forelæggelses­notatet, at Ligestillingsudvalget i sin funktionsperiode har sat sig godt ind i samfundsforholdene og tidens krav.

 

Atassut vil særskilt udtale følgende:

 

Vi er enige i, at der i formålsparagraffen lægges vægt på gen­sidig respekt mellem kønnene, at loven tager udgangspunkt i, at der skabes lige muligheder for mænd og kvinder, hvad angår ar­bejde, uddannelse og i famili­elivet.

 

Vi støtter forslaget om justering af lovens ? 2, såle­des at udvalget kan sammensættes tidssvarende.

 

Hvad angår sekretariatsbistand mener vi, at en fast placering under et landsstyreområde vil være bedst for udvalget.

 

Vi skal samtidig udtale, at vi mener, at udvalget hidtil har haft for lidt sekretariatsbistand. Dette har sandsynligvis nogen gange været et handicap i udvalgets daglige arbejde. Man kan jo ikke blive ved med at regne med, at formanden for udvalget, der i forvejen har nok at lave, skal blive ved med at lave alt.

 

Tiden kræver meget af den enkelte i vort samfund i dag. Daglig­dagen er ikke altid let. Vi mener, at udvalget her har en stor opgave, bl.a. kan det være med i op­lysningsarbejde med mere.

 

Derfor mener vi, at sekretærspørgsmålet alvorligt må tages med i det kommende arbejde.

 

Med disse udtalelser er Atassut enig i, at der fore­lægges et ændringsforslag til Landstingets efterårssam­ling.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det kan være næsten samme fremlæggelse som de tidligere talere, alligevel vil jeg gerne her fremlægge vores beslut­ning:

 

Inuit Ataqatigiit finder, at spørgsmålet om ligestil­ling har stor bebetydning for det grønlandske folk og ønsker ikke, at dette forslag forbigås i tavshed.

 

Vi har som folk været igennem en turbulent tilværelse og gennem­gået mange voldsomme omvæltninger, som har bevirket, at man fysisk og psykisk har gennemgået store ofre. Dette har igen resulteret i splittelse hos fami­lierne, som mange gange har vanskeliggjort samhørig­heden.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at vi til stadighed skal vurdere og genvurdere både de traditionelle og de nye livsbetingelser, som vi lever under i Hjemmestyret.

 

Den grønlandske befolkning er til stadighed på vej mod større politisk og økonomisk selvstændighed, og vi må bane vejen for at skabe større råderum, også for in­dividet i dets personlige frihed. På arbejdsmarkedet, på uddannel­sesområdet, på det økonomiske og politiske område, har vi rettigheder, som vi skal sikre. Sagt på en anden måde, så vil Inuit Ataqatigiit arbejde for individet som centrum. Individet, uanset køn eller arbejde, har et menne­skeværd, som man ikke kan komme udenom.

 

For 10 år siden var Inuit Ataqatigiit med til at ned­sætte Lige­stillingsudvalget med høje forventninger. Vi finder det beklageligt at udvalget nu undskylder sig med de specielle grønlandske for­hold til at påstå og jeg citerer "fuldstændig ligestilling i traditionel vestlig forstand lader sig ikke indføre under grøn­landske forhold" citat slut.

 

Desuden mener udvalget at det ikke er muligt at nå de mål der er udstukket i den nuværende ligestillingslov.

Dette sætter Inuit Ataqatigiit stort spørgsmålstegn ved. Selv­følgelig er vi ikke blinde for at forholdene i Grønland kan være meget anderledes end forholdene i andre lande. Især når vi tæn­ker på vores erhverv i det arktiske område. Men hvis man kan bruge dette som en undskyldning for ikke at være i stand til at skabe ligestilling mellem kønnene, så er man ikke sin opgave voksen.

 

Selvom mænd og kvinder i dag i princippet har ligeløn ifølge loven, så kan vi som et eksempel tage, at næsten alle pædagoger og socialarbejdere er kvinder.

I betragtning af arbejdets vigtighed og sammenlignet med andre områder, er dette et lavtløns-område. Vi  har et problem i, at kvinder der er kvalificeret til et job kan blive tilsidesat på baggrund af deres graviditet.

 

Disse er eksempelvis problemer som vi må kæmpe for i samfundet og for at skabe ligestilling mellem kønnene.

 

Vi har i Grønland et ustabilt erhverv som er betinget af både ressourcer og miljø og som på denne måde har en stor indflydelse på familiernes levevis. Når vi ser på familien med far, mor og børn, så må begge forældre have et udearbejde som bevirker et mindre sammenhold i familien og som kan resultere i splittede familier.

 

Inuit Ataqatigiit finder det nødvendigt at man til stadighed skal finde udveje for mænd og kvinder som på grund af deres arbejde, såsom fiskere og fangere må være adskilt fra deres familie. Vi må arbejde for at skabe større tryghed hos familier­ne. Hvorfor har vi måttet oprette krisecentre i dag. Vi skal arbejde for at overflødiggøre oprettelsen af flere krisecentre i fremtiden og hvis vi skal nå sådan et mål, og det er Inuit Ata­taqigiit ikke i tvivl om at vi kan, ligger der et stort arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit vil her anbefale at den eksisterende lands­tingslov om ligestilling i Grønland ikke ændres, men kan gå med til at ændre på personsammensæt­ningen.

Vi mener at forslaget vil forværre den eksisterende lov og dette kan vi ikke være med til.

 

Vi finder det nødvendigt at der inden efterårssamlingen sker en grundig debat i befolkningen omkring dette emne.

 

Inuit Ataqatigiit mener at det vil være mest hensigts­mæssigt at Ligestillingsud­valget bliver placeret under Landsstyreområdet for Sociale Anliggende og Arbejds­marked, da der i dette direk­torat allerede findes specialister på dette område.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi at Forslag til drøf­telse af landstingslov om Grønlands Ligestilling bliver kommenteret.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Det forelagte materiale synes at indeholde selvmodsi­gende argu­menter. Det kan vi i  Akulliit Partiaa, sådan set på flere områder godt forstå.

 

Egentlig mener vi i Akulliit Partiaa, at det simpelthen er nød­vendigt med en ligestillingslov visse steder i Grønland.

 

Adgang til uddannelse er der lovgivningsmæssigt ingen problemer med i dag.

 

Ret til ligeløn er der ingen problemer med lovgivnings­mæssigt.

 

Akullit Partiaa er enige i, at det grønlandske samfund ikke tidligere havde samme forudsætninger og behov for ligestil­ling mellem kønnene som andre vestlige samfund. I det gamle samfund var vores kulturs overlevelsesin­stinkt ind­rettet således, at mand og kvinde havde hver sit ansvarsområde i samfundet såvel opdragelses­mæssigt som moralsk.

 

Vi mener at en sådan samfundsstruktur på visse områder stadigvæk er nødvendig afhængig af lokalkultur. Både kvinden og manden kendte sin plads og sit ansvar i samfun­det. Ligestillingen har man efter vores mening egentlig ikke haft behov for at spilde tid med i den gamle samfundsorden.

 

Ligestilling er herhjemme i tidens løb gjort til et problem i takt med de europæiske kvinders svækkelse rent politisk.

 

Vi mener heller ikke sådan som ligestillingsbevægelsen længere tilbage i tiden  -  det sker dog stadigvæk - ytrer sig ved, at man ved et valg bør stemme på en kvindelig kandidat fordi vi mangler markante kvindelige politi­kere.

 

Vi mener at alle mænd og kvinder skal bekende kulør politisk og gennemgå den tunge vej for at opnå anerken­delse rent politisk og dermed eventuelt få laurbær­kransen om hovedet.

 

Vi må i dag delvis erkende at vort land er stort og kulturelt forskelligt. Der er jo flere verdener, i hvert fald rent natur­mæssigt og kulturelt.

 

Med forannævnte in mente mener vi, at det er prisvær­digt at Ligestillingsud­valget i dag ligesom har fundet ud af, at der snarere skal være gensidig respekt og supplering af hverandre end fremme af ligestilling.

 

Dette får os til at se mere seriøst på Lige­stillingsud­valget. Vi er bl.a. af de grunde enige i, at forslag til ændring af Landstingslov om Grønlands Ligestil­lingsudvalg udarbejdes til fremlæggelse på efterårs­samlingen i 1994.

 

Blandt andet med hensyn til Ligestillingsudvalget og med hensyn til forslag om drøftelse af Landstingslov om Grønlands Ligestil­ling, så ønsker vi at dette bliver fremlagt til efterårssam­lin­gen 1994.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Parttia:

I vor grønlandske kultur har kvindernes og mændenes roller og pligter fra meget gammel tid været lagt i faste rammer som om de var nedskrevne.

 

Men gennem årene med nye kår og forhold der stadig forandres har det, man har anset som kvindernes og mændenes pligter undergået en forandring også i det grønlandske samfund.

 

Og selv om denne ændring i sig selv til dels .... kan synes at være generende, er den kommet med som et naturligt og fuldt berettiget led i vores dagligliv. Endda i den grad at vi kan spørge os selv på hvilke områder vi er forskellige hvad pligter angår.

 

Selvfølgelig kan man stille spørgsmålstegn ved - alle forhold taget i betragtning  - om vi har nøjagtig lige muligheder i nogle af problemområderne, men når man kigger på vores daglig­dag, især i Midtgrønland og byerne, er det blevet vanskeligt at skelne mellem vores forpligtelser og opgaver selv om der uden tvivl endnu mærkbart, i det man plejer at kalde yderdistrik­ter kan være visse forskelle.

 

Nedsættelsen af et Ligestillingsudvalg i 1987 der skal arbejde på et lovmæssigt grundlag har efter hvad vi kan se, udført et resultatrigt arbejde. Opgaven har været udført med forbedrede forhold til følge. Vi har fået lige muligheder og rettigheder og kan opnå endelige resultater kulturelt, uddannelsesmæssigt og inden for mange andre områder på lige vilkår.

 

Ligestillingsarbejdet har pågået så godt, at man kan spørge om det er nødvendigt  at fortsætte dette arbej­de.

 

Jeg er af den mening at spørgsmålet bedst kan besvares af det udvalg, der har arbejdet i årene indtil nu, men af forelæg­gelsesnotatet kan jeg se, at man tager sigte på at fortsætte arbejdet, og endda med flere medlemmer end hidtil.

 

Selvom jeg kan have svært ved at forstå dette, ser jeg ingen grund til at modsætte mig tanken, såfremt dette er ønsket fra det hidtil siddende udvalgs side. Og det vil da også være vigtigt med en revidering af det hidtidige lovgrundlag såfremt arbejdet skal fortsættes.

 

For som jeg allerede har sagt, at vi til trods for at vi allerede er nået langt i ligestillings­arbejdet, har vi dog stadig visse mangler, eksempelvis som det kort er blevet nævnt, mangler vi stadig helt at opnå den fuldt ud gensidige respekt.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til slut ikke undlade at takke de udvalgsmed­lemmer der har arbejdet på at få ligestilling mellem kvinder og mænd. For disse med­lemmer har udført deres arbejde på en så fortrinlig måde, at det i dag er blevet svært at skelne hvilke forskelle der er i dagligdagsroller og i erhvervslivet mellem kvinder og mænd.

 

Med disse bemærkninger vil jeg i princippet støtte forslaget om en lov for ligestillingsarbejde.

 

Bendt Frederiksen, landstingsformand:

Jeg vil blot udtale at vi fra Formandskabet takker samtlige partiordførere omkring deres klare op­bakning. Samtlige partier har helt klart tilkendegivet deres støtte vedrørende Landstings­lov nr. 17 af 8. november 1985 om Grønlands Lige­stillings­ud­valg.

 

Vi vil så til efterårssamlingen fremsætte lovæn­drings­forslaget. Jeg ønsker at man kommer igang med en op­lysningskampagne forinden der sker behandling til efterårssam­lingen. Oplysningen er allerede i gang og man har også lagt planer om at den skal fortsætte og derfor vil vi også prøve på at imødekomme ønsket.

 

Og med hensyn til det som blev sagt fra Akulliit Parti­aa, og som jeg finder lidt vanskeligt at forstå, om at det ikke er nødvendigt med udvalg i andre områder i Grønland. Vi kan ikke vedtage en lov, som kun er gæl­dende for en del af befolkningen.

 

Men til slut med hensyn til den ros der gives til Ligestillingsudvalgs­med­lemmerne og til de medlemmer der stadig er medlemmer. Deraf kan jeg se at lovgrundlaget - måske blev det også nævnt, at man eventuelt ikke har behov for sådan en lov. At man har fulgt lovgrundlagene har arbejdet så meget at man kan se, at man har arbej­det dynamisk og realistisk.

 

Men overskriften og indholdet af loven fra 1985, så er det jo sagt, at Lige­stillingsudvalg som har til formål at fremme lige­stillingen mellem mænd og kvinder og her er det indholdet, at udvalget har til formål at fremme lige­stillingen mellem mænd og kvinder i det grønlandske samfund. Der mener jeg, at disse over­skrifter både til pædagoger og dem der har med børn at gøre, at vi kan anmode om til dem, at børnenes opvækst, at i deres op­dragelsesarbejde, at man allerede dér begynder at instruere dem omkring gensidig respekt, for når vi har fået en forkert opdra­gelse i vores børn og når vi bliver voksne og ikke kan respek­tere kvinder, så kan vi lige som forbigå loven, og jeg mener at jeg her må udtale, at når jeg og Ligestillingsud­valgsformanden har været i tæt dialog omkring sager til Ligestillingsud­valget, da er det helt principielle det indholdsformål man har.  Og som sagt, så vil vi prøve på at fremlægge lovfor­slaget til efterårssam­lingen, tak.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er for at undgå misforståelser, at vi eventuelt fra Inuit Ataqatigiit har fremsat noget der næsten kan lyde som en påtale. Det vil jeg lige prøve at præcisere, at vi i løbet af årene bl.a. så er der jo også dukket nogle ting op, som lyder, at man lige så godt kan nedlægge udvalget og efter en nøje overvejel­se, så har vi fundet det vigtigt, at man må komme med en klar tilba­gemelding.

 

Da man skal debattere lovforslaget til efterårssam­lingen, vil jeg kun over for de andre partier, at man med hensyn til formålsparagrafferne samt at man både i overflytning af sekre­tariatsfunktion, der vil vi blot indstille, at disse bliver vægtet, og at man kommer med en redegørelse til den tid.

 

Opgaven under et, så har den stået på i 10 år og man har haft et gavnligt arbejde. Det er helt sikkert, og vi er også glade for at andre partier fremkommer med grundige overvejelser og det er vi fuldstændig enige i.

 

Mødeleder:

Og jeg mener at forlæggelsesnotatet, nemlig en ændring i for­målsparagraffen i loven af forslaget, det bliver tiltrådt af samtlige partier og bliver støttet. Men jeg kan forstå at Inuit Ataqatigiit ligesom sætter spørgs­målstegn ved ændring af for­målsparagraffen, men finder det ønskeligt at man indtil efter­året debatterer dette forhold internt i samfundet.

 

Men derudover så støtter Inuit Ataqatigiit at man inddrager på sammen­sætningen af udvalget, at man her lægger vægt på at der er ens repræsentation af begge kønnene.

 

Vi kan se at dette udvalg som næsten har bestået i 10 år, den blev oprettet 24. oktober 1985, den vil have 10-års jubilæum til næste år. Men jeg kan udtale, at til efterårssamlingen vil blive fremsat et lovændrings­forslag.

 

Mødet er slut for i dag, og imorgen der har vi punkt 18, forslag til Landstingslov og Grønlands Naturinsti­tut og punkt 35, be­tænkning afgivet af Socialudvalget.

 

Punktet sluttet.