Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 02-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 24. maj 1994

 

Dagsordenens punkt 2.

Redegørelse for dagsordenen.

(Formandsskabet).

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

Bendt Frederiksen, Landstingsformand:

Vi går over til næste dagsordenspunkt, det er rede­gørel­se for dagsordenen. Og på baggrund af, at jeg på formandskabets vegne skal fremlægge forslaget, vil jeg bede næstformanden (Emilie Lennert) om at lede mødet.

 

Emilie Lennert:

Formandskabet har på sit møde den 29. april 1994 taget stilling til de forslag, der er indkommet fra Lands­tingsmedlemmerne og Landsstyreområderne.

 

Der er til den anden samling 1994 indkommet 51 forslag fra Landstingsmed­lemmer, 3 forslag fra partiet Atassut og 24 forslag fra Landsstyreområderne og For­mandskabet.

 

Der er dermed indkommet ialt 78 forslag fra Landstings­medlemmer, partier, landsstyreområder og formandskab.

 

Af den omdelte henvisningsliste fremgår det, under hvilken form medlemsfor­slagene bliver taget op. Svarene til de forslag, som er henvist til skriftlig besvarelse hos Landsstyremedlemmerne er, hvor nødvendig høring er foretaget, blevet udarbejdet og omdelt til medlemmerne forud for dette møde. Andre forslag er henvist til de Landstingsudvalg, som sagen vedrører eller til andre punkter, hvor Formandskabet skønner, at der er sammen­fald i forslagene.

 

Formandskabet skal beklage, at der har indsneget sig en fejl i henvisningslisten, idet rubrik nr. 73: "Forslag om drøftelse af de ringe pladsforhold i indhandlings­steder i Nordgrønland", fremsat af Landstingsmedlem Pavia Nielsen, står opført som henvist til besvarelse fra Landsstyremedlemmet for offentlige arbejder og trafik. Forslaget skal retterligt besvares af det ansvarlige Landsstyremedlem for området, nemlig Lands­styremedlemmt for handel og industri.

 

Endelig har Formandsskabet i dag til formiddag modtaget en anmodning fra Landsstyret om, at dagsordenspunkt 23, uddannelsespolitisk redegørelse, ændres til redegørelse om uddannelsesstøtte, oprettelse af efterskoler m.m., idet det ikke er muligt at fremlægge en redegørelse om de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne, på grund af et utilstrækkeligt datamateriale.

 

Formandskabet har ladet udarbejde et bilag til denne redegørelse. Af bilaget, som er udarbejdet på baggrund af formandskabets indstillinger på mødet den 29. april 1994, fremgår hvilke forslag der er henvist til be­handling under et andet dagsordens­punkt, der i forvejen er sat på dagsordenen.

 

Til slut skal jeg nævne, at der er mulighed for at frem­komme med fredagsfore­spørgsler. Disse afleveres i Landstingets Bureau senest mandag middag og vil blive besvaret førstkommende fredag.

 

Med disse bemærkninger skal jeg indstille, at dags­ordensforslaget vedtages med de nævnte ændringer. Punktet vil i øvrigt kunne tages op igen, såfremt der måtte opstå behov herfor.

 

Mødeleder:

Vi går over til partiordførerne, først Kaj Egede, Siumut.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Fra Siumut's side, med hensyn til redegørelse for dagsordenen, er vi tilfredse med ordningen. Vi har ikke nogen ændringsforslag.

 

Men vi er parate til, i forbindelse med mødets gennem­gang, at kunne vende tilbage til dagsordenspunktet.

Med disse korte bemærkninger skal vi fra Siumut meddele vores accept af redegørelse for dagsordenen.

 

Mødeleder:

Knud Sørensen, Atassut. Næste taler er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

 

Knud Sørensen, ordfører for Atassut:

Både Atassut og Issittup Partiiat er tilfredse med dagsordenens tilrettelæggelse og Formandsskabets ord­ning, at såvidt det er muligt, bliver forslagene frem­sat til politisk stillingtagen, det finder vi på sin plads, idet det i forhold til tid­ligere er få forslag, der er henvist til skriftlig besva­relse, denne frem­gangs­måde er vi tilfredse med. Selvfølgelig kan det være svært at gøre alle til­fredse.

 

Med hensyn til Bendt Frederiksen's forslag om frem­skyndelse af et nyt skolebyggeri i Aappilatoq, så ønsker vi, at dette bliver optaget på dagsordenen, idet de bevæggrun­de som anføres er alvorlige og ikke mindst, at en del af vores repræsentanter fra Atassut, udfra besigti­gelse og deres redegørelse, med hensyn til skolefor­holdene. Selvom der er andre tilsvarende for­hold, finder vi, at skoleforholdene i Aappilatoq er under al kritik og derfor ønsker vi, at dette bliver rettet op i år.

 

Endelig vil vi også kræve, at landsstyremedlemmet komme med en redegørelse omkring transport af turister i Thule, idet de oplysninger vi indtil dato har fået, finder vi utilstrækkelige.

 

Med disse bemærkninger godkender vi dagsordenen.

 

Mødeleder:

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, næste taler Hans Pavia Egede, Akulliit Partiiat.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Redegørelsen for dagsordenen går Inuit Ataqatigiit fuldt ud ind for.

 

Med hensyn til at Landstingsmedlem­mernes forslag er blevet henvist til skriftlig besva­relse, finder vi at rubrik 48, forslag om at Landstinget indgående drøfter, at Grønland har sælfangst og hval­fangst som erhverv, som er fremsat af Landstingsmedlem Josef Motzfeldt og som er henvist til skriftlig be­svarelse, istedet kan be­handles i enten Handels- og Industriudval­get eller Fredningsudvalget, da andre tilsvarende forslag er henvist til behandling i disse udvalg. Det vil vi gerne have, at Formandsskabet tager en vurdering af.

 

Med disse korte bemærkninger accepterer Inuit Ataqati­giit redegørelsen. Vi skal også gøre opmærksom på, at vi udfra Landstingsmedlemmernes ønske kan godkende og tage stilling til forslagenen.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

I forbindelse med redegørelsen for dagsordenen skal vi fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet ikke komme ind på vore forslag, som vil blive fremlagt via betænkninger fra udvalg, men vil beklage alle de sager, der er henvist til skriftlig besvarelse fra flere Landsstyre­medlemmer.

 

Vi mener, at det ville være helt relevant at behandle dem her i salen. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at vi i år har hele 3 Landstingssamlinger.

 

Vi kan eksempelvis dokumentere, at såvel hr. Bendt Frederiksen's, som hr. Pavia Nielsen's forslag til debat om mulighederne for hellefiskeindhandling i Nordgrønland ikke blot er blevet nægtet behandling, men er blevet besvaret på et - i bedste fald - misforstået grundlag.

 

Det er således ikke korrekt, når Landsstyremedlemmet for Handel og Industri i sin besvarelse skriver, at det ikke vil være muligt at have et landanlæg færdigt til brug i Tasiusaq eller Arsuk i indeværende år.

 

Siden 1989 er fiskerne i området blevet lovet permanen­te løsninger af dres indhandlingsproblemer. I dag, fem år efter dette løfte, er der stadig ikke sket noget væsentligt på området. Efter svarskrivelsen fra Lands­styremedlemmet får vi end ikke mulighed for at se den lovede "hvidbog" under denne samling.

 

Det er ikke vort ærinde at kræve detailsager om res­sour­ceudnyttelsen i enkeltområder diskuteret i Lands­tinget. Vi har et Landsstyreområde og et direktorat, hvis ret og pligt det er at tage sig af den slags ting. Vi må imidlertid kræve, at "hvidbogen's" færdiggørelse fremmes så meget, idet man har ventet på den i flere år, at Landstinget under indeværende samling kan få en fyldest­gørende orientering om alle sider af denne sag.

 

Derudover med hensyn til redegørelsen for dagsordenen og uden at kommentere den, så godkender vi dagsordenen med de tilhørende ændringsforslag fra Akulliit Partii­at.

 

Emilie Lennert, Mødeleder:

Vi takker for partiordførerne og skal først udtale, at med hensyn til Bendt Frederiksen's forslag om, at skolebyggeriet i Aapilatoq bliver fremskyndet, at det er blevet ønsket, den er optaget på dagsordenen samt at Landsstyret kommer med en redegørelse omkring turisme­serviceringen i Thule. Og at rubrik 48 bliver optaget på dagsordenen.

 

Hans Pavia Egede har også fremsat, at han mener, det er utilstrækkeligt, at Bendt Frederiksen og Pavia Niel­sen's forslag om ind­handlingsmuligheder i Nordgrønland er utilstrækkeligt besvaret.

 

Fra For­mands­skabet kan jeg udtale, at de ting der bliver fremlagt her, vil blive taget op til vur­dering i Formands­skabet. Efter en drøftelse i Formands­skabet skal vi tage det med tilbage salen og optage det på dags­orde­nen.

 

Forinden vi bliver færdige med dagsordenspunktet ønsker Bendt Frederiksen om at udtale sig som forslagsstiller.

 

Bendt Frederiksen, Landstingsformand:

I forbindelse med mit forslag om fremskyndelse af skolebyggeriet har jeg til samtlige Landstingsmedlemmer og medlemmerne i Finansudvalget og Bygdeudviklingsud­valget og til Landsstyremedlemmerne sendt en skrivelse og har lagt det i deres bokse.

 

Kultur- og Undervisningsdirektoratet og Landsstyreom­rådets besvarelse har jeg følgende bemærkninger til. Medlemmerne i Landstinget's Bygdeudviklingsudvalg og Finansudvalget har i sommeren 1993 ved selvsyn set, hvor uacceptable skoleforholdene er i bygden Aapilatoq.

Derudover har jeg fra denne talerstol gjort alt, hvad jeg kan for at udtrykke ønsket om at få fremskyndet det planlagte skolebyggeri. Herudover har bygderådet i Aapilatoq, forældrerepræsentanter og ikke mindst kommu­nalbestyrelsen i Upernavik overfor de relevante myndig­heder fremsat ønske om, at byggeriet fremskyndes af helt ekstraordinære grunde.

 

I forbindelse med frem­sættelse af nærværende forslag her til forårssam­lingen har man endda medtaget fotogra­fier som bilag og jeg har derfor over Landstingsmed­lemmerne haft mulighed for at vise hvilken tilstand, der er her­skende i Aapilatoq. For derved at vise at selv fyrrum­met i skolen i Aapilatoq er inddraget som under­vis­ningslokale på grund af lokalemangel på skolen.

Lands­styreområdets skriftlige besvarelse er om muligt endnu mere overfladisk og jeg skal citere udpluk af besvarel­sen.

 

"Landsstyreområdet har ikke ydet midlerne til skole­stan­dardundersøgelsen i 1994". Og jeg citerer igen.

 

"Man skal ellers udarbejde en rapport udfra under­søgel­sesresultaterne".

 

Landsstyreområdet har indrømmet sin svaghed i sagsbe­handlingen ved at skrive, nu citerer jeg et udpluk af direktoratets skrivelse. "Direktoratet er bekendt med behovet for udvidelse af skolen i Aapilatoq. Det har ikke været muligt at indplacere udvidelsen af skolen i 1994 i Finansloven og det efterfølgende budgetoverslag­s­år".

 

Der har ellers stået, at det er 1995, men nu er det flyttet til 1994. Således kan enhver se, at direk­tora­tet er ude af stand til at gøre noget. Derfor har jeg skrevet til medlemmerne her i Landstinget, med­lemmerne i Finansudvalget og medlemmerne i Bygdeudvik­lingsud­valget om at medvirke til, at skolebyggeriet fremskyn­des så vidt muligt.

 

Hvis ikke, vil den eneste alterna­tive mulighed være at rette henvendelse til Arbejdstil­synet, når skoleåret til efteråret starter, for at besigtige den alt for ringe arbejdsplads og såfremt lukning af skolen kommer på tale, bliver problemet så både for Hjemmestyret og kommunen at tilrettelægge undervisningen af skolebørne­ne i bygden på en eller anden måde.

 

Derfor skal jeg her i forbindelse med Landstingets forårssam­ling II anmode Landstingets medlemmer om at få det frem­satte forslag med behandlingen af TB II i Finansud­valget, idet jeg er utilfreds med den admini­strative skriftlige besvarelse og således at det bliver vedtaget her i Landstinget.

 

Emilie Lennert, Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning vil komme med en besvarelse.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, under­visning og forskning:

Der er meget forskelligartede oplysninger fra kommuner­ne om skolestandarderne. Her tænker jeg skolebygninger­ne, at behovet for tilpasning til vores nuværende stade, disse oplysninger er meget varierende fra kommu­ne til kommune. Men vi ved, at der er et stort behov for forbedring af skoleforholdene.

 

I den forbin­delse har man undersøgt mulighederne for at komme med bedre grundlag for vurdering. Men det strider imod byrdefordelingen mellem kommunerne og Hjemmesty­ret.

 

Her tænker jeg på, at man har undladt at øge midlerne til undersøgelsen. Det kan man ikke, fordi det er en forpligtelse, som er i kommunernes regi. I for­bindelse hermed har man i samarbejde med ??? et arbejde i gang, således at kommunerne får mulighed for at kunne frem­komme med mere ensartede og grundige oplysninger.

 

Med hensyn til Apilattoq må jeg oplyse, at vi er blevet bekendt med hvor dårlige forholdene er i bygden med hensyn til skolen, og ikke mindst er der et stort behov i bygderne. Jeg kan som eksempel nævne, at i Uum­mannaq kommune i Ikerasaq og i Igin­niarfik i Aasiaat Kommuniat alle har et stort behov, men hvis man skal rette for­holde­ne op på en hurtigere måde, må midlerne til skole­byg­geriet øges som helhed.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Først vil jeg på vegne af landsstyret takke for, at landstings­formanden lykønskede os med 15-års jubilæet for indførelse af Grønlands Hjemmestyre, og med hensyn til dagsorden:

 

Først med hensyn til fremskyndelse af skolebyggeri i Apilattoq og at land­stingsformand Bendt Frederiksens forslag om at det bliver op­taget på dags­ordenen og som en tilføjelse til landsstyremedlem for undervisning skal jeg udtale, at selvfølgelig kan sagen undersøges igen, men jeg kan hermed bekræfte, at byrde- og op­gavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne, så er an­svaret for renovering under kommunalt regi.

 

Det vil sige under Upernavik kommune, således at sagen på baggrund af den gældende opgavefordeling, er pla­ceret under Upernavik kommunalbestyrelse, men i kommu­nal­reformkommissionen er man i gang med en fremtidig ændring af disse opgavefordelingsplaner.

 

Selvfølgelig kan Hjem­mestyret ikke udarbejde noget i stedet for kommunen, men på baggrund af det alvorlige islæt i forslaget, så kan det blive behandlet enten i lands­styreområdet eller finansudvalget, for at rette op på forholdene så hurtigt som muligt. Jeg kan blot gøre opmærksom på, at man ikke har tilsidesat sagen i lands­styreom­rådet, men at ud fra byrde- og opgaveforde­lin­gen, så hører sagen under Upernavik kommune.

 

Med hensyn til Knud Sørensens udtalelser som ordfører for Atas­sut, kom han ind på om serviceringen af turi­ster i Thuleområdet og at der kommer en redegørelse.

 

Jeg skal overfor landstingsmed­lemmerne gøre opmærksom på, at netop dette spørgsmål skal jeg komme med en redegørelse til landstingets sikkerheds- og uden­rigs­politisk udvalg i løbet denne uge, det vil sige på torsdag og da næsten alle partier har repræsentanter i sikkerheds- og uden­rigspolitisk udvalget, så skal jeg udtale, at man afventer den redegørelse forinden man tager stilling til hvorvidt man kan tage forslaget til dagsorden, også på baggrund af, at der er nogle mili­tære aspekter i sagen.

 

Med hensyn til Hans Pavia Egedes udtalelser omkring at man ikke vil gøre noget ved Upernavik kommunes ind­handlingsmuligheder, og at man ikke har gjort noget i de sidste fem år, det er ikke helt korrekt.

 

Indhand­lings­anlæggene i Kullorsuaq, Apilattoq og Kan­gersuatsi­aq er i løbet af de sidste 3-4 år blevet færdigbygget først har man fået oprettet et anlæg i Tasiussaq og på nu­værende tidspunkt vil Upernavik kommune lige netop i denne sæson, hvor der er så gode fiskemuligheder og hvor Upernavik kommune histo­risk set har været et sælfangstområde, så må man sige, at der er ved at ske en radikal ændring af dette, således at man kan sige at det er blevet et af de vigtigste fiskeom­råder af fisk, jeg tænker ikke her på rejer.

 

Derfor er man i gang med en grundig og stor projek­tering i samarbejde med KNAPK og vores store indhand­lingskoncern Royal Greenland A/S og at man i samarbejde med Uper­navik og Uummannaq kommuner er i gang med et renoveringsarbejde omkring forbedring af indhandlings­mulighederne i Upernavik og Uummannaq kommuner.

 

Med hensyn til den hvidbog, som peger på løsning af de pro­blemer, som Hans Pavia Egede ellers har sagt, at den ikke vil blive fremlagt her til forårssamlingen, men der skal vi gøre opmærksom på, at den vil blive frem­lagt til landstingets han­dels-­ og industriudvalg og efter at der er fremkommet en betænk­ning fra udvalget, så vil den blive debatteret i landstinget. Hvis det er ønskeligt, så mener jeg, at der ikke vil være noget til hinder for, at den kan blive uddelt til samtlige lands­tings­medlemmer.

 

Landstinget skal drøfte en hel­hedsløsning for ind­hand­lingsmulighederne i Upernavik og Uummannaq kommuner, og derfor håber jeg, at de spørgs­mål, der er blevet frem­sat i den forbindelse, kan fremlægges i forbindelse med drøftelse af dette punkt.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Med hensyn til skolebyggeriet i Apilattoq og efter at der er fremkommet redegørelser fra to landsstyremed­lemmer, skal jeg ikke gøre det langt. Jeg skal blot gøre opmærksom på, at ved­ligeholdelses- og ren­overings­pligten under den gældende opgave- og byrdefor­deling hører under kommunen, således at den dårlige vedlige­hol­delse skyldes Upernavik kommune og at der kommer en redegørelse omkring dette til finansudvalget, og at man i finans­udvalgets betænkning ud fra behov tager stil­ling til det punkt her i salen.

 

Og efter redegørelsen så står det klart, at i kom­munal­reformkommissionsarbej­det er det af stor vigtighed at få placeret, hvor ansvaret er i forbindelse med skole­byggeriet samt ansvaret for renovering og vedligehol­delse. Det er meget trængende og vi regner med at kunne færdigbehandle det til ef­teråret.

 

Bendt Frederiksen, landstingsformand:

Som en ganske kort tilføjelse til mine bemærkninger vil jeg gentage, at det ikke drejer sig om vedligeholdelse, men det drejer sig om udvidelse af skolen. Upernavik kommunes planlæg­nings- og økonomiudvalg har den 8. februar overfor landsstyreom­rådet fremsat sine krav, så derfor ligger sagen i landsstyreom­rådet for undervis­ning.

 

Jeg tilfreds med Kaj Egedes sidste bemærkning, at sagen bliver taget op i finansudvalget og tager det med i betænkningen, og landsstyreformanden sagde, at man ville kunne komme tilbage til sagen og det er jeg glad for.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Ganske kort. Det vedrører ikke Apilattoq-sagen. Det jeg gerne vil komme ind på her er, at man i forbindelse med forårssamlin­gen her i landstinget har sat punkt 23, redegørelse om uddannel­serne. I den forbindelse vil jeg gerne ønske, at mødelederen ??? at punkt 23, redegørel­se om uddannelser, ændres, og bliver frem­lagt til landstinget efter omarbejdelse.

 

Derfor vil jeg udtrykke ønske om, at man fra lands­styrets side skriftligt kommer med en redegørelse, hvorfor sagen har kørt på denne måde. Vi skal jo huske på, at da vi sidst samledes her i februar i Landstinget drøftede vi lærer- og socialrådgiveruddannelsen. Rede­gørelsen blev udsat og her fra talerstolen lovede man, at man i forbin­delse med forårssamling II vil der komme en mere grundig rede­gørelse omkring uddannelserne.

 

Men nu ser vi igen, at punkt 23, som landstingsmed­lemmerne har glædet sig til, at den bliver reduceret og ikke bliver fremsat her i Landstinget. Derfor ønsker jeg at man overfor Lands­tinget skriftligt kommer med en rede­gørelse herom.

 

Jeg skal i den forbindelse nævne, at denne debat, som har været imødeset med glæde fra samfundet, har man via pressen - både radio og den trykte presse - været debatteret grundigt. I denne debat har man altid hen­vist til at der kommer en rede­gørelse herom i forbin­delse med landstingets forårssam­ling II, hvorfor sam­fundet må vente.

 

Derfor vil jeg anmode landsstyret venligst om at komme med en skrift­lig redegørelse til lands­tingsmedlemmerne.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for handel og in­dustri:

Jeg vil blot komme med en lille tilføjelse. Det Hans Pavia Egede fra Akulliit Partiiat fremkom med, at jeg i min svarskrivelse til Hr. Bendt Fre­deriksen og Pavia Nielsen om mulighederne for hellefi­skeindhandling i Tasiussaq, ikke er kor­rekt.

 

I udbyg­ning af anlæggene, og der mener jeg, at man må huske på de erfaringer man har høstet, man må nøje tænke over og nøje undersøge, før man kommer med en udbygning. Ud­bygning må ske med et vedvarende råvare­grundlag. Jeg mener, at man histo­risk har set, at vi bliver nødt til at foretage sådan en for­sigtig udbyg­ning.

 

Selvfølgelig kan man fremkomme med en plud­selig og stor udbygning, men det er ikke en vedvarende ordning og derfor, hvis man skal have en mere stabil udbygning mener jeg, at man må gøre mere brug af planlæg­ning og det er vi også parate til, således at denne bliver debatteret i handels- og industriudvalget.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Som allerede nævnt har jeg stillet forslag her til forårssam­lingen om, at man tager en grundlæggende debat omkring over­vindelse af de stadige problemer med hensyn til, at fryselagrene bliver fyldt op.

 

Netop på baggrund har man fremsat en skriftlig rede­gørelse, at lige netop denne overskrift vil blive debatteret i handels- og industriudvalget.

 

Derfor må jeg som forslagsstiller kræve og ligesom formanden ellers har sagt, at det vil blive vurderet i formands­skabet, da vil jeg kræve, at mit forslag bliver optaget som en af opgaverne til handels- og industriud­valget, således at det kan blive medtaget i betænk­ningsarbej­det.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Det er forståeligt med hensyn til indhandlingsanlæggene i Nord­grønland, at der er behov for debat. Nu er der flere der har fremsat dette.

 

Baggrunden for ønsket om debat af dette, så er det ud fra at landsstyremedlemmet i sin svarskrivelse til Pavia Nielsen har skrevet, at "når den hvidbog er blevet udarbejdet, så vil den blive fremlagt". Og den vil så overfor landstingets handels- og industriudvalg blive videresendt til udtalelse.

 

Her har man ikke nævnt, at det er Landstinget, der skal debattere dette, fordi det er vist sådan, at man blot henholder sig, at den bliver debatteret i lige netop dette forum med det ønske, at man også inddrager Lands­tinget i denne debat og her er der jo kun tale om, at det er landsstyremedlemmet, der skal fremlægge nogle ord for udvalget.

 

Med hensyn til de enkelte detailsager omkring udbyg­ningen af anlæggene i Nordgrønland, har jeg med vilje ikke medtaget, fordi vi ved jo godt at anlæggene er blevet oprettet, men anlæg og forarbejdningsanlæg, det er nogle steder hvor man blot videresender råvarer.

 

Jeg mener at det overhovedet ikke vedrører udbygning af anlæggene i Nordgrøn­land. Nu indhandler man blot nord for Nuussuaq fisk til videre­forarbejdning længere sydpå. Jeg mener ikke at kan tale om udbygning.

 

Jeg ved ikke om jeg har misforstået dette, men det er ud fra disse skrivelser, da de jo står sådan og ud fra min forståelse, at jeg ønsker at vi på vegne af Akul­liit Partiiat fremsætter dette og debatterer dette her i salen og jeg er også glad for, at denne besvarelse, at dette vil blive revurderet i formand­skabet.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Med hensyn til Johan Lund Olsen omkring dagsordenspunkt 23 at uddannelsespolitisk redegørelse bliver ændret, således at man fra landsstyret kommer med en skriflig redegørelse. Selvfølgelig skal vi acceptere dette og det er jo også vores pligt at gøre det, når det bliver ønsket.

 

For at undgå at der er nogen der vil mis­forstå noget, der skal jeg udtale, at baggrunden for at man er blevet nødsaget til at indskrænke overskriften, er at man har alt for utilstrækkeligt datamateriale hvor mange lære­re der er, hvor mange lærere der er behov for, hvilke nogle kvalifikations­krav der er i forbindelse med forskellige virksomheder og så videre. Vi har indtil dato ikke fået disse datamateri­aler.

 

Det er ligesom om at udtale sig om uddannelser med bind for øjnene, så det er vigtigt for landsstyret, at vi først får dette data­materiale. På den bag­grund har vi nedsat en arbejds­gruppe omkring udbygning af uddannel­ser og planlægning af ud­dannelser. Arbejdsgruppen vil blive udpeget fra direktorater­ne, for det første fra kultur, uddannelse, kirke og forsknings­direktoratet og for det andet fra Økonomi­direktoratet og for det tredje fra Grøn­lands Statisti­ske Kontor, og Arbejdsmar­keds­direk­toratet og Landsstyrets Sekretariat.

 

Gruppen vil have til opgave at fremkomme med materialer til en grund­læggende uddannel­sesplanlægning, og på den baggrund vil lands­styret fremkomme med en nøje plan­lægning omkring uddannelsen med fremtiden for øje. Til redegørelsen, der vil blive fremsat her, er der tale om redegørelse omkring uddannelsesstøtte og for det andet oprettelse af en efterskole m.m., og i den for­bindelse evt. placering af studerende i danske efterskoler og for det tredje at man til universiteter­ne her i Grøn­land om der gives nogle muligheder for basisuddannelse og med hensyn til om der kan etableres forkurser og for det fjerde ændring af lærer­uddannelsen i Grønland. Det er de væsentligste ting, der vil blive fremsat.

 

Andre spørgsmål omkring hvordan man kan plan­lægge flere uddannelsessteder, når man har modtaget tilstræk­keligt datamateriale, der vil blive udarbejdet. Landsstyret regner med, at vi her til efterårssamlingen kan dis­kutere en nyordning f.eks. omkring Ilisimatusarfik, i forbindelse med efter­årssam­lingen.

 

Men man må regne med, at det væsentlige spørgsmål det er jo finansierin­gen, og at der sker en nøje planlæg­ning af uddannel­ses­stederne. Landstinget må regne med, at man først til forårssam­lingen 1995 endeligt kan behand­le forslaget, og det vil så være det næste Lands­ting under deres møde i den nye valgperiode.

 

Selvfølgelig har vi fra landsstyret ikke noget imod, at man diskuterer eller debatterer indhandlingsspørgs­mål, både i Uper­navik og Uummannaq kommune. Hans Pavia Egede kom atter ind på netop dette spørgsmål. I den for­bin­delse vil jeg gerne udtale, at man må være på­pas­selig med at få sammenblandet sine interesser, fordi som bekendt, så diskuterer man dette spørgsmål mellem Polar Seafood og Royal Greenland og lands­tingsmedlem Hans Pavia Egede er direktør for Polar Seafood.

 

Derfor vil jeg præci­sere, at der både er politi­ske inter­esser og egne inter­esser, og at man ikke sammen­blan­der dem. Det mener jeg at man ikke har gjort det. Vi skal jo diskutere de politi­ske inter­esser og er jo ikke valgt af samfundet for at vi skal varetage vore egne interesser.

 

I forret­nings­ordenen er det såle­des, at når et udvalg har behandlet en sag, så kan ud­valget fremkomme med sine synspunkter i en betænkning overfor Lands­tinget, og det er så ud fra udvalgets betænkning, at der sker en debat her i land­stinget.

 

Det vil så sige, at uanset hvilket et spørgsmål der er blevet sendt til hvilket udvalg, så har udvalget mulig­hed for at fremkomme med sine synspunkter til Lands­tinget, det vil sige det er ikke kun udvalget, der kan tage en beslut­ning i sagen.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Jeg skal foreslå, at vi tager en beslutning omkring dagsordenen og jeg begrunder det med, at debatten ikke må drejes derhen, at vi forhandler som et udvalg her i salen.

 

Vi skal tage en beslut­ning om dagsordenen og regner med, at formandskabet fremkom­mer med et færdigt resul­tat her i salen. Man kan rette henvendel­se til formand­skabet, således at det kan ordnes i mindelighed i formandskabet.

 

Jeg vil foreslå, at de bemærkninger der er kommet i Landstinget bliver taget op i formandskabet og bliver henvist til de relevante udvalg. Med hensyn til Pituf­fik og andre ting at landsstyret tager det op, således at Lands­tinget kan komme tilbage til dagsorde­nen igen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg havde regnet med at landsstyreformanden ville komme med sådan­ne bemærkninger. Det er derfor ud fra den antagelse jeg har skrevet mine bemærkninger.

 

Man skal være påpasselig med at dyrke sine egne inter­esser, men hvis vi ikke dyrker interesser, hvad får vi så ud af det? Her er der ingen der taler om Polar Seafood på nogen måde, ej heller Royal Greenland. Hvis jeg skal have en advarsel herom, så må jeg vende det om og sige, du må selv passe på at man ikke kun fokuserer på det offentliges interesser.

 

Vi skal give de private mulig­heder. Lad dem der har lyst til at investere, investere. I den sene­ste tid er forholdene blevet således, at befolk­ningen i Nordgrøn­land ønsker at man tager en beslutning herom i Lands­tinget.

 

Hvorfor skal jeg be­holde den viden for mig selv som landstingsmedlem og undlade at komme med disse oplys­ninger? Da jeg så gjorde det, så blev jeg beskyldt for at dyrke egne interesser.

 

Det er korrekt, at der foregår en dialog mellem Polar Seafood og Royal Greenland, men denne her debat er noget man skal tage politisk stilling til. Det er hverken Royal Greenland eller Polar Seafood, der kan tage en beslutning om et meget vigtigt emne. Derfor mener jeg, at landstinget bør drøfte dette, fordi det jo ikke er at dyrke egne interesser.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Jeg mener at landstingsmedlem Hans Pavia Egede sagde, at jeg har sagt at man ikke må dyrke interesser. Det kan man ikke sige.

 

Politiske interesser skal man dyrke, men private han­delsmæssige interesser må ikke fremgå her fra talersto­len. Det er de politi­ske interesser man skal satse på.

 

Vedr. produktionssteder i Uummannaq og Upernavik, siger man at man ikke har villet rette forholdene op. Dertil skal siges, at kom­munalbestyrelsen i Upernavik og KNAPK og Royal Greenland og Hjemmestyret har i samarbejde, ud­arbejdet en plan vedrørende forbedring af forholdene i Nordgrønland til gavn for Upernavik og Uummannaq, men også til gavn for resten af fabrik­kerne i Grønland, således at man også kan komme med råvarer til disse. Det er ud fra den betragtning, at man fører forhandlin­gerne.

 

De relevante kommunalbestyrelser og organisationer og Hjemmestyret samarbejder om disse ting. Derfor mener jeg, at der er gode muligheder for at komme med be­tragtninger, i stedet for at man kommer med det hele her fra landstingets talerstol.

 

Mødeleder:

Ja, som det blev nævnt er der ikke nogen egentlig uenighed om dagsordenen, men at bemærkninger fra for­skellige partiers sider over landsstyrets besvarelser, at formandskabet tager dagsorde­nen tilbage til en vurdering igen i formandskabet, således at vi kan fremsætte en ny dagsorden her i salen. Jeg mener, at vi nu kan gå bort fra denne behandling af redegørelsen.

 

Jeg skal først lige komme med en rettelse og det er landsstyre­medlemmet for kultur, undervisning og for­skning, at Inniarfik hører til Aasiaat kommuniat. Den hører rettelig til Kangaatsiaq kommune.

 

Således kan vi afslutte redegørelsen for dagsordenen.

 

Punktet sluttet.