Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 42-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 3. maj kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkt 42.

 

 

Forslag til debat om et udvidet samarbejde med EF.

(Jonathan Motzfeldt).

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Mødet er åbnet. I dag mandag den 3. maj 1993 har Lands­tinget 8 dagsordenspunkter til behandling. Der er syv 2. behandlinger.

 

Forinden vi går over til dagsordenen, har jeg en med­delelse til Landstinget. Landstingsmedlem Otto Steen­holdt, har meddelt, at han ikke kan være til stede under mødet og har ansøgt om, at hans suppleant kan ind­træde i hans sted.

 

I henhold til ? 6 i landstingslov om Lands­tinget og Landsstyret er der indhen­tet oplysninger fra politime­s-terem­bedet med henblik på valgbarheds­prøvelse af Daniel Skif­te.

 

Daniel Skif­te op­fylder kravene til valgbarhed og Lands­tinget kan godkende landstingsmedlem Otto Steen­holdts anmodning. Jeg skal bede Daniel Skifte om at indtage sin plads i salen, vel­kommen.

 

Forinden vi går over til dagsordenen, vil jeg gerne udtale, at 2 landstingsmedlemmer idag har 10 års jubi­læum som medlemmer af Landstinget. Begge blev valgt den 12. april 1983, og de har siden da har deltaget i

 

landstingsmøderne. Det er Hans Iversen, lands­styre­medlem og Aqqaluk Lynge, landstingsmed­lem.

 

Vi ønsker jer begge to, hjertelig til­lykke fra For­mandskabet i anledning af 10 års jubilæ­et.

 

Der vil være sodavand i Landstingets kaffestue.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejds­marked har bedt om, at måtte komme med en rettelse til hendes udtalelser i forbindelse med socialdebatten.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, værsågod.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Da det er en dyd, at indrømme sine fejl skal jeg herved korrigere, at jeg kom til at modsige Atassut i for­bindelse med deres ønsker om sætte Hjemmestyrets andel af boligsikringen op fra 40 til 60%. Det er rigtigt, som Atassut siger, at forholdet er 40 - 60% mellem Hjem­mestyret og kommunerne på nuværende tidspunkt.

 

Missæren er begrundet i en misforståelse mellem em­beds­mænd fra Økonomidirektoraret og mig selv. Jeg har på ingen måde haft til hensigt, bevidst at vildlede Lands­tinget. Jeg vil derfor bede Atassut og Landstinget tage imod min korrektion.

 

Mødeleder:

Så går vi over til punkt 42, forslag til debat om et udvidet samarbejde med EF. Forslagsstilleren er Jonat­han Motzfeldt.

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Gennem de sidste 4 år har debatten i Grønland været præget af spørgsmålet om medlemskabet af EF eller ej.

 

Nu er det imidlertid helt klart, at vi står uden for EF og det ser ikke ud til, at denne situation vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

 

Der er imidlertid noget, som vi skal være meget op­mærksomme på under de igang­værende ud­viklinger i Euro­pa, nemlig at alle lande ønsker enten et direkte med­lemskab eller et nærmere defineret sam­arbejde med EF.

 

Det danske nej til EF-Unionen gør det aktuelt for os i Grønland, at begynde at tænke på hvad der skal ske, når vores nuværende aftale med EF udløber i 1994.

 

Som vi alle ved er den eksisterende aftale økonomisk set god for os, men der er en alvorlig forudsætning ind­bygget, nemlig, at der samtidig findes en "tilfreds­stil­lende" fiskeriaftale. Vi ved alle, også EF-kommis­sio­nen, at fiskeriet her i Grønland ikke er tilfreds­stillende i disse år og udsigterne er ikke så opti­misti­ske.

 

Vi kan ikke med rimelighed forvente, at den nuværende aftale kan fornyes med samme gunstige resultat for os. Vi må forudse, at vi ikke kan opnå et så gunstigt resultat. Derfor må der tænkes i andre baner.

 

Uniondebatten i EF og indmeldelsesdebatten i Norge har vist os, at et direkte grønlandsk medlemskab af EF ikke kan komme på tale på nuværende tidspunkt. Vi ved, at der i Europa er sympati for Grønland, men vi ved også, at EF ikke indgår aftaler uden selv at opnå fordele. Det har den nye Færø-EF-aftale vist os.

 

Alli­gevel må vi udnytte den europæiske sympati. Jeg tror, at tiden er inde til, at indlede et nærmere samarbejde med EF om mineraludvindinger. Dels fordi vi har hårdt brug for beskæftigelse, dels fordi EF har brug for industrimi­neraler.

 

Jeg forestiller mig derfor, at der kan opnås en form for en associeringsaftale mellem os og EF, men uden bindingen til fiskeriaftalen, med større vægt på in­vestering i mineralsektoren.

 

Med henvisning til forannævnte opfordrer jeg Lands­styret til, at de indleder drøftelser med den danske regering om alternativer til den nuværende aftale mellem Grønland og EF, når denne aftale udløber i 1994.

Det er så det jeg pegede på første gang. Der bør laves under­søgelser om mineralsektoren og man kan have det med i samarbejdet.

 

Mødeleder:

Landsstyreformanden vil komme med et svarnotat til forslaget.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Til forslag til debat om et udvidet samarbejde med EF, stillet af Jonathan Motzfeldt, vil jeg hermed fremsætte Landsstyrets svarnotat.

 

Landsstyret er meget opmærksom på vort lands relationer til EF. Det gælder såvel, politisk, økonomisk som kulturelt. I kraft af Rigsfællesskabet og Danmarks medlemskab af EF har den politiske udvikling i EF meget stor betydning for vores hverdag, ligesom EF-landene udgør vores vigtigste eksportmarkeder.

 

For klarhedens skyld skal jeg kort resumere det af­tale­grundlag, vores nuværende forhold til EF bygger på. Som bekendt blev Grønlands medlemskab af EF bragt til ophør i 1985 og i stedet blev der indgået en udmeldel­sesaf­tale, som på fiskeriområdet består af følgende:

 

      -       En rammeaftale som indeholder principper for sam­arbej­det, men hverken fiskekvoter eller penge­beløb. Rammeaf­talen kan opsiges i 1994, altså udløbet af 1994, men løber videre, hvis ikke vi eller EF opsiger den.

 

      -       For det andet. En fiskeriprotokol, der indeholder de årlige kvoter til EF og de årlige pengebeløb til Grønland. Den nuværende protokol, som er nummer 2 i rækken, er af 5 års varighed og ud­løber med udgangen af 1994.

 

      -       For det tredje. "Protokollen om den særlige ord­ning for Grønland", som bl.a. giver Grønland told- og afgiftsfri adgang til fiskeprodukter med op­rindelse i Grønland til EF. Såfremt EF får til­fredsstillende adgangsmuligheder til de Grøn­land­ske fiskerizoner, ligesom de er medtaget i af­talen. Denne protokol er ikke tidsbegrænset.

 

Jeg vil gerne fremhæve nogle hovedpunkter i disse 3 aftaler. For det første fastslår rammeaftalen, at Grønland har ansvaret for fiskeriressourcer i vores fiskeriterritorium. Grønland har selv kompetencen til at fastsætte de årlige 10 TAC'er og andre fiskerireg­ler.

 

Selvom dette lyder selvfølgeligt i dag, er det nok værd at erindre, at netop opnåelsen af denne kompetence var

en af de væsentlige grunde til udmeldelsen og også et af de vanskeligste elementer i udmeldelsesforhand­lin­gerne.

 

En anden fordel ved rammeaftalen er, at de årlige pengebeløb fra EF er uafhængigt af, om EF faktisk opfisker sine kvoter. EF betaler for adgang til at fiske.

 

Til gengæld har EF den fordel, som kan være generende for os i vores forhandlinger med andre lande, at vi har pligt til at tilbyde EF det overskud, der opstår, hvis det viser sig at være fisk, som ikke kan fiskes af vore egne fartøjer. EF har gennem årene gjort delvist brug af denne tilbudspligt og har så betalt et pengebeløb for sådanne supplerende fangstmængder.

 

Fiskeriprotokollerne bestemmer, at Grønland får 34,25 mio. ECU, det vil sige, ca. 270 mio. danske kroner årligt i 1990 - 1994, imod at EF får ret til at fiske de mængder, som er velkendt for Landstinget. Langt størstedelen af disse mængder ligger uden for de arter og mængder, som vore egne fartøjer har interesse i at fiske.

 

Den told- og afgiftsfrie adgang til EF er af stor betydning af vores eksporterhverv. Størstedelen af vores eksport af fisk og rejer går til EF og hvis den blev pålagt told, ville vore indtægter skønsmæssigt gå ned med samme beløb.

 

Når vi sammenligner vores toldfrihed med de toldregler, som kommer til at gælde for Norge og Island, når EF efter aftalen, det vil sige EFTA-aftalen, træder i kraft, så er vores ordning klart bedre. Lad mig blot som eksempel nævne, at EØS-aftalen ikke ændres ved, at der for Norge pålægges en told på 7,5% på pillede rejer. Det vil sige, at ifølge EØS-aftalen vil impor­terede pillede rejer fra Norge pålægges en told på 7,5%.

 

Alt i alt er det Landsstyrets klare opfattelse, at aftalerne med EF og de løbende samarbejde med EF-kom­missionen, som er blevet intensiveret efter op­rettelsen af Grønlands Hjemmestyres repræsentation i Bruxelles, har fungeret tilfredsstillende.

 

Det er også Lands­styrets klare opfattelse, vi ikke kunne have forhandlet os til et mere fordelagtigt arrangement med EF og at medlemskab af EF heller ikke ville have været mere fordelagtigt.

 

Med hensyn til situationen efter 1994 er det næppe sandsynligt, at EF vil opsige rammeaftalen. Man vil muligvis ønske enkelte justerin­ger, men aftalen vil fortsat være et meget væsentligt element i EFs nordat­lantiske fiskeripoli­tik.

 

Fiskeriprotokollen skal genforhandles inden udgangen af 1994. Der er på embedsmandsplan mellem Udenrigsmini­steriet og Hjemmestyret enighed om et oplæg til en tidsplan for forberedelsen og gennemførelsen af genfor­handlingen, som sigter mod påbegyndelse til efteråret og færdiggørelse inden Landstingets Efterårssamling 1994.

 

Der er i tidsplanen taget højde for, at stør­steparten af forhandlingsforløbet sker under græsk EF-formand­skab. Grækenland formodes ikke at have særlig viden om grønlandske forhold, hvorfor en vis oplys­nings­virksom­hed findes nødvendig.

 

Det er selvsagt ikke muligt at spå om det præcise udfald af en forhandling, som endnu ikke er påbegyndt og som måske skal dække perioden helt frem til år 2000.

I forhandlingsbilledet vil indgå en lang række mere eller mindre kendte faktorer, f.eks. de biologiske udsigter for vores fiskebestande.

 

Udsigterne for fiske­bestandene i EF-havet, som i af­taleperioden måske udvides med Norges fiskeriterri­torium, omfanget af og hastigheden af den såkaldte strukturtilpasning i EF-flåden. Det vil sige, ned­skæring af antallet af fiske­fartøjer samt EF-håndtering af tilførsler af 3. lands fisk.

 

På den anden side har EF underskud af fisk og har derfor både behov for kvoter uden for EF-havet og for til­førsler af fisk udefra.

 

Det er derfor Landsstyrets håb, at der vel kunne opnåes en rimelig og tilfreds­stillende aftale om en fiskeri­protokol nummer 3, for tiden efter 1994. Med en ny fiskeriprotokol vil også betingelsen for fortsat told- og afgiftsfri adgang til EF være opfyldt.

 

På denne baggrund mener Landsstyret ikke, at der på fiskeriom­rådet er grund til at indlede drøftelser med EF om alternativer til de nuværende aftalegrundlag, men Landsstyret er naturligvis åben overfor mulige supple­ringer af disse aftaler, såfremt forhandlingerne til­siger dette.

 

I denne forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at protokollen om den særlige ordning for Grønland er en

egentlig associ­eringsaftale mellem os og EF. Sammen med en række oversøiske lande er vi associ­eret med EF i OLT-ord­ningen.

 

Der vil således umiddel­bart ikke være behov for andre former for associering, såfremt det skulle vise sig ønskværdigt, at indgå suplerende aftaler til fi­skeriaf­talerne. Det vil sige kontrakt med EF.

 

Forslagsstilleren nævner en tanke om samarbejde med EF indenfor mineralsektoren. Det er en kendsgerning, at EF har et stort behov for mineraler og metaler til sin industri og at EF ikke selv har tilstrækkelige ressour­cer.

 

Dette forhold kan åbne muligheder, som vi ikke kender i dag og hvor f.eks. etableringen af zinkraffi­naderier herhjemme kan være af betydning. Lands­styret har derfor iværksat en undersøgelse af EF-politikken på mineralom­rådet, som for tiden er under revision.

 

Der kan også tænkes udvidet samarbejde på en række andre felter, hvoraf jeg her blot skal nævne

for­skning, uddannelse og miljøforhold. Det er klart, at Lands­styret ønsker alle muligheder undersøgt for at fremme erhvervsudviklingen herhjemme.

 

Tiden frem til forhandlingernes begyndelse vil blive anvendt hertil i tæt samarbejde mellem Udenrigsmini­steriet, Hjemmestyrets direktorater, Danmarkskontoret, EF-repræsentationen og Hjemmestyrets repræsentation, d.v.s. Grønlands repræsentation i Bruxelles.

 

Jeg skal foreslå, at Landstinget bliver løbende orien­teret om arbejdet igennem tingets udenrigs- og sikker­hedspoliti­ske udvalg. Landsstyret finder det vigtigt, at tinget orienteres, men efter som mange oplysninger vil inde­holde elementer, som ikke bør komme forhand­lingsmod­parten for ører i utide, finder Landsstyret, at det nævnte udvalg vil være det rette forum.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger i forbindelse med landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag til debat om et udvidet samarbejde med EF samt til Landsstyrets svarnotat.

 

Siumut er enig med Landsstyret i deres vurdering af, at der eksisterer et godt samarbejde med EF. Vort lands samarbejde med EF i snart 10 år har haft en positiv virkning for vort lands økonomi og har resulteret i, at vort land kan forvalte de levende ressourcer selv­stæn­digt.

 

På dette grundlag skal Siumut give udtryk for sin til­slutning til Landsstyrets hensigter om at forlænge ram­meaftalen med EF og i den forbindelse foretage de nød­vendige tilpasninger af rammeaftalen.

 

Vi mener også, at det vil være naturligt, at aftalen kan forlænges med yderligere 10 år.

 

Vi er også af den opfattelse, at vort lands aftale med EF om fiskeri hidtil har forløbet tilfredsstillende, og at fiskeriaftalen har været gavnlig for vort land. I de kommende forhandlinger med EF vil det være overordent­ligt vigtig for vort land at følge nøje med i, hvordan de andre skandinaviske fiskerinationer vil opbygge de­res relationer til EF.

 

I den forbindelse er det vigtigt, at vores fiskeriflåde for fremtiden sikres tilfredsstil­len­de kvoter.

 

Det skal ikke mindst sikres, at vort lands hoveder­hverv, rejefi­skeriet, som i nuværende periode er inde i en al­vorlig nedgangsperiode, ikke stilles rin­gere.

 

Vi vil medgive Landsstyret vores støtte, når de frem­hæver, at der i verden og i EF er mangel på fisk og fiskepro­duk­ter, og at vi selv foreløbigt ikke har mulig­hed for at udnytte alle fiskearter, der er i vort lands fi­skeriter­ritorium.

 

Siumut går derfor ind for, at der kan laves en aftale om gensidige fiskerirettigheder i hinandens fiskeriter­ri­torier, uagtet vi er klare over, at forhandlingerne ikke vil blive lettere i forhold til tidligere for­handlin­ger.

 

Vi skal dog fremhæve, at selvom der ved starten af for­handlingerne er blevet givet udtryk for, at der ikke er tiltro til at opnå et for vort land gode forhand­lingsresultater, har Landsstyret opnået aftaler, der er bedre end tidligere indgåede aftaler.

 

På dette grundlag har vi tillid til Landsstyret, og vi håber, at Lands­styret som sædvanlig opnår gode aftaler, idet en aftale vil fastholde ordningen om samhandel med EF uden told- og afgifts­murer.

 

Vi skal i den forbindelse have i erindring, at eksport af fisk og fiskeprodukter til EF uden told og afgifter er meget væsentlig og en styrke for vort lands konkur­renceevne, og at en uændret fastholdelse af dette for­hold er af allerstørste vigtighed for vort land.

 

Da forhandlingerne om en fiskeriaftale har stor be­røring med fiskernes interesser, skal vi anmode Lands­styret om at inddrage og samarbejde med fiskerierhver­vets organi­sationer fra starten af forhandlingerne, således at organi­sa­tionerne har mulighed for at følge og samarbejde fra starten, ligesom dette har været til­fældet i de foregå­ende forhandlinger.

 

I en periode, hvor der i vort land er fremherskende øn­sker om udnyttelse af råstofresurcerne, skal Siumut give udtryk for, om det ikke er værd, at der påbegyndes over­vejelser om at indlede samarbejde med minedrifts­sektoren i EF-landene.

 

Vi skal derfor anmode om, at der i tilknytning til for­handling af fiskeriaftalen, foretages sonderinger om at der kan forhandles indgåelse af en aftale med EF om ud­nyttelse af råstofresurcerne.

 

Med disse korte bemærkninger skal vi fra Siumut give udtryk for vores tilslutning til Landsstyrets svarnotat vedrørende samarbejde med EF, og samtidig give vores til­slutning til de tidsrammer, som Landsstyret har frem­sat vedrørende de kommende forhandlingers forløb.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt kommer her med et forslag, der er meget aktuel og nødvendig for vort sam­fund.

 

Et forslag, som Atassut støtter fuldt ud.

 

Vi er fuldstændig klar over den situation, vort sam­fund står i. Der er ingen torsk, ingen minedrift og der vil sandsynligvis ikke været det på denne side at år to tu­sind.

 

Der er sket store omvæltninger i verden. På rå­sto­fområ­det har vi fået konkurrenter, der står i meget bedre po­sition i forhold til os, og som er godt på vej til at udkonkurrere os i forhold til de internationale mine­selskaber.

 

Flere og flere lande søger om optagelse i EF, herunder især de nordiske lande. Hvis Norge bliver medlem af EF, vil vort eneste eksporterhverv fiskeriet, få en skarp kon­kurrent på det europæiske marked, hvilket kan få alvor­li­ge konsekvenser for vor samlede økonomiske situation.

 

Derfor må vi klart erkende, at vort samfund står over­for alvor­lige økonomiske problemer. Samf­undets livsner­ve - Royal Greenland - har også store problemer, kort sagt stagnationen truer.

 

Atassut håber selvfølgelig, ligesom Landsstyret, at vi kan få en ny aftale med EF, som er lige så god, som den vi har idag, ja helst bedre, men med ansvar overfor det samfund vi arbejder for.

 

Atassut helt enig med lands­tingsmedlem Jonathan Motz­feldts afsluttende be­mærknin­ger i hans forslag, jeg citerer: "Landsstyret opfordres til at indlede drøftel­ser med den danske regering om alternativer til den nuværende aftale mellem Grønland og EF, når denne udløber i 1994".

 

Atassut må understrege, at det er meget vigtigt, at alle muligheder i vores forhold til EF nøje vurderes, således at det bedst mulige resultat opnås til gavn for vort land.

 

Med disse bemærkninger udtrykker vi vores tilfredshed, over, at Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg nøje føl­ger forhandlingerne.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landstingsmedlem hr. Jonathan Motzfeldt har til inde­værende samling fremsat forslag om drøftelse af mulig­hederne for et udvidet samarbejde med EF udover fi­skeriet, specielt hvad angår et nærmere samarbejde med EF indenfor mineralsektoren.

 

IA skal hermed med tilfredshed hilse dette initiativ velkommen, som stillet af forsalgsstilleren, idet tiden nu også er inde til, at Landstinget allerede på nu­væren­de tidspunkt bør være opmærksomme på de foreståen­de for­handlinger, der, som landsstyreformanden også har sagt det, skal påbegyndes til efteråret.

 

Når dette er sagt, skal vi imidlertid fra IAs side også erklære os enige med landsstyreformanden i, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt, at spå om det præcise udfald af en forhandling, som endnu ikke er på­begyndt. Som Storm P. jo også rigtigt har udtrykt det, er det jo som bekendt svært at spå - især om fremtiden.

 

Til trods herfor skal vi fra IA imidlertid bemærke, at det er sær­deles vigtigt, at vi nøje følger udviklingen i EF, der er i stadig forandring i disse år, også spe­ci­elt når vi tager udviklingen i Østeuropa i betragt­nin­g, efter at muren er faldet.

 

Dette er jo som bekendt også tilfældet nu, eftersom vi nu har fået Hjem­mestyrets repræsentation i Bruxelles, og vi her har muligheden for at følge udviklingen nøje.

 

Ia kan fuldt ud tilslutte sig det svarnotat, som lands­styreformanden tilstiller forslagsstilleren, idet det heri også fremgår, at Landsstyret er opmærksomme herpå, og derfor har iværksat en undersøgelse af EFs politik

på mineralområdet, som for tiden er under revision.

 

Dette er IA tilfredse med, idet det er vort håb, at for­slagsstilleren ligeledes vil hilse dette velkomment.

Vi er enige i, at man udover fiskeriet også bør tage disse med i betragtning og lade mulighederne stå åbne, eftersom vi skal være opmærksomme på, at EF jo ikke langt ud i fremtiden kan stille sig tilfreds med de "pa­pirfisk" de hidtil har fået via dette ar­bejde.

 

Samtidig med at vi skal se på de fiskeressour­cer, vi har til rådighed i vort hav, og som i disse år under­går forskellige vurderinger, skal vi være opmærksomme på det fak­tum, at EF har et stort behov for mi­neraler og metaller til sin industri.

 

I denne forbindelse skal IA imidlertid ikke undlade at gøre det klart, at vi også i disse bestræbelser på at ville forny aftalegrundlaget med EF på, skal være op­mærksomme på, principielt - at sikre, at formålet til stadighed må være, at forøge Grønlands økonomiske frihed, og dermed indrette det således, at den nye af­tale der skal indgås, fremmer erhvervsudviklingen og hermed fører til større økonomisk selvhjulpenhed for vort land.

 

Vi finder det ønskeligt, at Landstinget bliver løbende orienteret om arbejdet igennem Tingets Udenrigs- og Sikkerheds­politi­ske udvalg, med mulighed for også at kunne ind­drage Han­dels- og Industriudvalget, der på­tænkes ned­sat, med ind i dette arbejde.

 

Med disse bemærkninger tager vi hermed landsstyrefor­man­dens svarnotat til forslagsstillerende, til en debat om et udvidet samarbejde med EF, til efterretning.

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

AP vurderer EF som et vigtigt led for det grønlandske samfund, derfor hilser vi også landstingsmedlem hr. Jo­nathan Motzfeldts forslag til en debat om et udvidet samarbejde med EF velkommen.

 

Vi må allesammen erkende, at associeringsaftalen med EF i OLT-ord­ningen økonomisk set er en udmærket aftale for Grøn­land.

 

De økonomiske midler, som Grønland modtager, repræsen­ter­er en pæn stor del af vores totale pengestrøm.

 

Protokollen, om den særlige ordning for Grønland som gi­ver Grønland told- og afgiftsfri adgang for vores fiske­produkter, har en ligeså stor betydning for vores produ­center og eksportører, som for de kontante midler Lands-kassen modtager for fiskeriaftalen.

 

I disse tider hvor vi allesammen jamrer over de falden­de fiskeressourcer i de grønlandske farvande, må vi nok er­kende, at en ligeså god fiskeriaftale næppe kan komme i hus, med mindre vi i fællesskab kan finde frem til løs­ninger, der minimum kan give samme goder, som vi oppe­bærer idag.     

 

Derfor er forslagsstillerens tanker om en udvidelse af aftaleområderne støtteværdigt.

 

Hvilken andre muligheder end de levende resurcer har vi i Grønland, naturligvis råstoffer. Råstoffer, som vi på mange områder ikke ved, om vi har, eller håber på at vi har, og som vi i disse tider vil prøve på at finde, så vi har noget at forholde os til.

 

Men det er netop de levende ressourcer, som fortiden er i tilbagegang.

 

EF er efter vor mening en naturlig samarbejspartner, der­for støtter vi forslagsstillerens tanker omkring en stø­rre vægt på mineralsektoren under de kommende for­hand­linger.

 

Det er ikke fordi, vi ikke vil have fiskene med i

fo­rhandlingerne tværtimod, de vil i sagens natur være nød­vendige især for vores egen skyld, at have som ud­gangs­punkt i de foreliggende aftaler.

 

I landsstyreformandens svarnotat står det skrevet, at det er Landsstyrets klare opfattelse, at aftalerne med EF og det løbende samarbejde med EF-kommisionen har fun­geret tilfredsstillende og at vi kunne ikke have forhandlet os til et mere for­delag­tigt arrangement med EF, samt at medlemskab af EF heller ikke ville have været mere fordelagtigt.

 

Det er for os tilfredsstillende at høre en EF-modstan­der udtrykke det gode samarbejde så klart.

 

Men det for os udtilfredsstillende at høre samme EF-mod­stander sige, at et medlemskab ikke ville være mere fordel­agtigt.

 

Hvem kan sige sådanne ord, når der ikke igang har været ført genforhandlinger om medlemskab eller man har noget andet at sammenligne med.

 

Lad medlemskab eller ikke medlemskab ligge i denne om­gang blot vil vi fra AP sige, at et samarbejde med EF er uundværligt, og forhandlingerne uanset hvilke for­hand­lin­ger der er tale om skal føres korrekt.

 

Det er derfor nødvendigt, at alle implicerede parter råd­føres i ethvert henseende.

 

Fra AP vil vi sætte pris på, at man i forbindelse med EF forhandlingerne inddrager fiskeriets organisationer, som partnere, ligesom man gjorde det under forhand­lingerne om den eksisterende aftale, og jeg har med glæde kon­stater­et, at Landsstyret ikke er afvisende overfor dette øn­ske.

 

Det er nødvendigt at forhandlingerne iværksættes i så så god tid som overhovedet muligt, derfor er det glæde­ligt at se, at embedsmændene allerede har sat tids­rammer for disse.

 

Landsstyreformanden foreslår, at Landstinget orienteres løbende gennem Landstingets udenrigs- og sikkerheds­poli­tiske udvalg. Det er sikkert også helt iorden, men for os i "de små partier" som selvfølgelige også har inter­esse i sagens gang, er det ærgeligt, at vi ikke har re­præ­sentanter i dette udvalg.

 

Jeg vil i den forbindelse udtrykke vores store ønske om deltagelse i dette forum, eventuelt som tilforord­net.

 

Til slut skal vi kun ønske, at det gode samarbejde med EF vil fortsætte.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:   

Efter vort lands indtræden i EF i 1972 sammen med Dan­mark har der været debatter om en risiko for, at EF

sku­lle få en for stor indflydelse i vort land. Hoved-punk­terne i debatten har først og fremmest været føl­gen­de:

 

 

- EFs højhedsret i fiskerispørgsmål.

- Muligheden for at EF ville have højhedsret over vort     lands råstoffer.

- Muligheden for øget konkurrence om arbejdspladserne.

 

På den anden side vil man ikke rigtig debattere de muli­ge goder ved et EF-medlemskab, der bl.a. omfatter:

 

- Mulighederne for tilskud til opførelse af kraftvær-­      ker.

- Mulighederne for tilskud til boligbyggeri.

- Mulighederne for tilskud til anlæggelse af lufthavne.

- Mulighederne for tilskud til anlæg af havne.

- Mulighederne for tilskud til uddannelser.

- Mulighederne for tilskud ved kondemnering af fiske-

  skibe.

- Endelig det meget vigtige spørgsmål om faste mind­ste-­    priser for fisk.

 

Det jeg har opridset foran, har vi grønlændere haft svært ved at veje op mod hinanden, hvorefter vi i stort flertal tog beslutningen om at melde os ud af EF.

 

Årene er gået, og efterhånden er der flere tegn på, at der er ved at blive dannet meninger om, at vi måske har vurderet de mulige goder og de mulige negati­ve sider på et for tidligt tidspunkt.

 

Selvom vi ikke mere er medlem af EF, har vi ikke helt forladt EF, da vi på grund af nødvendigheden af en fi­skeriaftale har gode relationer i EF, og jeg kan godt forstå, at der er fremsat et forsalg om, at disse rela­tioner bør søges at blive endnu mere omfattende.

 

Jeg nævnte før, at spørgsmålet om vort lands råstoffer har været medvirkende til, at vi ville forlade EF, men nu må vi tilnærme os EF netop på grund af disse, som det fremgår af forslaget, og forslagsstillerende var netop en af EF-nejsigerne. Jeg mener derfor, at det forelagte forslag er et velbegrundet forslag.

 

Norge og Sverige arbejder på, at kunne blive medlemmer af EF, og jeg er af den mening, at selvom vi alene tæn­ker på disse 2 lande, at der er vægtige gru­nde til nærværende forslag.

 

Hvis vi ikke snart tager dette tiltag, risikerer vi at miste vore muligheder, da der ikke er tvivl om, at medlemslande­nens fortrins­ret bliver vigtigerere og vigtigerere. De lande, der har ansøgt om medlemskab, har jo også rå­stoffer.

 

Da nærværende punkt har overskriften debat om udvidet samarbejde med EF, så lad os da debattere.

 

Ved indledningen af mine bemærkninger her nævnte jeg kort de mulige negative og positive sider ved et EF-med­lemskab. Vedrørende disse spørgsmål har også jeg gennem årene haft spekulationer, bl.a. fordi jeg var en af nejsigerne dengang.

 

Lad mig sige, at jeg hverken kan være stolt af eller beklage, at jeg dengang sagde nej, men når jeg skønner over de resultater, som vor økonomiske udvikling har medført i disse år og uden tvivl vil medføre i de kom­mende år, tænker jeg bl.a. over følgende.

 

Såfremt vi fortsat havde været medlem af EF, havde vi må­ske allerede fået en lufthavn for fastvin­gede fly i Sisimiut, måske havde vi ikke haft en milliar­dudgift til vandkraftværket i Buksefjorden, måske havde bolig­mang­len ikke været så stor i dag, og uden tvivl havde vi selv brugt færre udgifter til udbygningen af vore havne. Især i forbindelse med omstruktureringen af KNI i disse år.

 

EF kan nemlig yde et tilskud på op til 60% til alle an­lægsarbejder af nævnte art. Udover disse, havde vi også kunnet få et tilskud til vore udgifter i forbindelse med kondemnering af fiskeskibe.

 

Ja, vi får da også et betydeligt beløb fra EF på bag­grund af fiskeriaftalen, selvom vi ikke er medlem af EF, og endvidere er vort salg af fiskeriprodukter til EF fri­taget for told og afgifter, som også betyder mange penge for vort land.

 

Men til trods herfor ved vi, at de goder jeg har nævnt her, ikke vil vare evigt, og at vi til enhver en tid kan risikere, at de bliver opsagt.

 

Ved en folkeafstemning afgjorde vi spørgsmålet om fort­sat medlemskab i EF eller ikke, og da afstemningen fik et klart udfald, må vi respektere dette.

 

Men jeg mener til trods herfor, at vi trænger til en mere omfattende og mere åben debat om EF-spørgsmålet, for først derved kan vi få afklaret, i hvilken retning me­ningerne og ønskerne i samfundet er gået. Jeg er ikke i tvivl om, at mange har haft spekulationer over dette spørgsmål.

 

Med disse bemærkninger støtter jeg forslagsstillerens forslag med opfordring til Landsstyret om at vurdere for­slaget grundigt. Der er ingen tvivl om, at en grun­dig vurdering vil blive gennemført ved vor repræsen­tation i EF.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Jeg vil lige kommentere landsstyreformandens svarnotat,  idet jeg har forstået, at Landsstyret ikke er afvisen­de i dette spørgsmål, men også vil sam­arbejde for at finde mulig­heder. Jeg takker også partiernes ord­førere, fordi de har forståelse for mit fremsatte forslag.

 

Jeg sigter ikke mod, et egentligt medlemskab af EF, men mod at man undersøger mulighederne for et mere udvidet samar­bejde. Jeg er glad for at mit forslag blev støttet af samtlige partier.

 

Jeg er glad for Landsstyrets redegørelse omkring de forhold, der er gældende for aftalerne. Jeg er glad for, at dette blev præciseret, samt udtalelserne om­kring undersøgelserne til råstofferne. Det glæder mig også at de andre partier støtter redegørelsen.

 

Jeg vil ikke kommentere samtlige partiers ordførerind­læg, men blot sige to ting. Jeg giver lands­styreforman­den ret i, at grækerne nok ikke har for stor viden omkring Grønland. Det er nok også kor­rekt at vi skal have indledt forhand­lingerne med dem.

 

Inuit Ataqatigiit citerede Storm P. : "det er meget svært at spå - især om fremtiden".

 

Jeg mener, at hvis vi ser realistisk på frem­tiden, så kender vi de forhold, vi skal fremføre over for EF. Allerede på nuværende tidspunkt kan vi debattere hvilke konsekvenser det kan få.

 

Jeg mener derfor udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg har en vigtig opgave her. Jeg mener det er støttevær­digt, at partier, som ikke er reræsen­terede der, f.eks.

Akullit Partiia, kan deltage som en tilforordnet, det vil jeg fra min side henstille venligst over for Lands­styret.

 

Med hensyn til, at Grækenland skal have Formandskabet i det kommende år, så vil Landsstyret nok også støtte, at For­mandskabet kommer til Grønland for at besigtige vort land. Da vi skulle melde os ud fra EF var der besigti­gelser både fra kommis­sionen og For­mandskabet.

 

Dermed banede man vejen for en bedre for­hand­ling, og hvis grækerne særskilt skal behandle disse, skal man nok allerede på nuværende tidspunkt over­veje, at man indbyder dem venligt til Grøn­land,

 

Jeg mener, at den hensigt jeg havde med mit forslag, er blevet opnået i forbindelse med, at der er enighed blandt partierne om, at man kan medtage råstof­spørgs­målet i det næste skridt, men det er også korrekt, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan diskutere alle de punkter, vi skal forhandle om.

 

Det finder vi ud af, det kan man tage som en mulighed og kan også bruge det som et våben i den kommende tid.

 

Landsstyreformanden:

Jeg takker for partiordførernes indlæg. Spørgsmålet omkring Grønlands tilknytning til EF har vi debat­teret mange gange i løbet af de 14 år, hvor vi har haft sådan nogle relationer. Jeg mener ikke, at vi tidligere har haft en så rolig debat, lige netop om dette punkt.

 

Jeg vil komme med nogle præci­seringer, f.eks. til det Siumut nævnte, at man ønskede fiskerior­ganisa­tionerne inddraget i de kommende for­handlinger, ligesom man har gjort det tidligere.

 

Det vil jeg klart udtale fra Landsstyret, at vi plan­lægger, at man medtager fiskeriorganisationer KNAPK, APK og vor fiskeindu­stri Royal Greenland, og snarest indleder for­handlingerne med dem.

 

Akullit Partiias ordfører, undrer sig lidt over, at en EF-modstander, d.v.s. lands­styreforman­den, har kunnet udstrykke tilfreds med aftalen.

 

Dette synes jeg over­hovedet ikke er mærkeligt. Der er to aftaler, som er trådt i kraft, og dem har man så forhandlet. Man har drøftet for eller imod medlem­skab og en associ­eringsordning, og derfor er der ikke noget mærkeligt i, at man er tilfreds med resultatet.

 

Akullit Partiias ordfører nævnte, at man skal debat­tere, om man skal have et medlemskab eller ej, men forslaget drejer sig ikke om medlem­skab eller ej, men derimod et udvidet samarbejde med EF. Derfor har vi ikke behandlet spørgsmålet om medlemskab.

 

Vi har også arbejdet sammen med Nikolaj Heinrich i forbindelse med Grønlands udmeldelse af EF. Vi ønskede ikke fiskerispørgsmålet placeret i EF, og dette forhold er stadig gældende.

 

Derfor vil jeg ikke kommentere dette yderligere, men blot udtale, at man fra Landsstyrets side er åben for nye samarbejdsområder i forbindelse med de kommende forhandlinger, hvilket de øvrige partiers ordførere også er enige i.

 

Det vil sige, Landsstyret har ikke hen­sigt til, at vi forhandler om et medlemskab, men vi er fra Landsstyrets side åbne for, at man diskuterer spørgsmål, som man ikke har medtaget i de gamle af­taler, og dette er Lands­styret som sagt allerede begyndt at undersøge.

 

Hans Pavia Egede nævnte at Akullit Partiia ønsker, at Landsstyret orienterer Landstinget via Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg men at de "små partier" ikke er repræsenteret i dette udvalg. Landsstyrets kan ikke afgøre om de "små partier" skal have repræsen­tanter i dette udvalg.

 

Det er jo Landstinget, der skal beslutte dette i h.t. for­retningsordningen, og her følger man helt klare regler. Det er derfor ønskeligt, at andre parti­er, som ikke er repræsen­teret i udvalget, at de i samarbejde med andre udvalg kan opnå repræsentation.

 

Men hvis for­mandskabet skal beslutte, at partier som ikke er repræsenteret i et udvalg kan blive indkaldt som en tilforordnet i sådan nogle drøftelser, så finder vi ikke, der er nogle hindringer for at gøre dette fra Landsstyrets side.

 

Forslagsstilleren, Jonathan Motzfeldt, ønsker, ligesom jeg, at man i forbindelse med aftaler med EF, så vidt muligt orienterer om de grønlandske forhold over for Grækenland. Derfor vil jeg lige gøre opmærksom på, hvilke planer vi har.

 

I den resterende del af 1993 planlægger vi følgende. Efter samlingen vil vi forsøge at færdiggøre under­søgelser­ne omkring den tekniske del af aftalerne og forhand­lingerne og få præsiceret de kommende krav til forhandlingerne.

 

Dette vil ske i samarbejde mellem Hjem­mestyret og Udenrigs­mini­steriet i Danmark. Vi har også planer om, at vi  pr. 1. november kontakter EF-kommis­sionen 1. gang for at aftale, hvilken aftale, der skal være gælden­de for Grønland.

 

Det skal nok være sådan, at man har et samråd med EF omkring fiskekvoter, eller at man har et møde mellem EF-kommissæren og landsstyremedlemmet for fiskeri.Når Grækenland derefter får formandskabet d.v.s. i den første halvdel af 1994, planlægger jeg, som lands­styre­for­mand, at tage kontakt med den græske regering straks efter nytår 1994, skal man afholde et møde med EF-formandskab, for at aftale, hvilket grund­lag, der skal være gældende for de kommende for­hand­linger.

 

Lige i begyndelsen af 1994 vil jeg foreslå, at der kommer gæster fra kommis­sionen til Grønland, hvor man har EF-kommissæren, som har med dette forhold at gøre som gæst i Grønland, samt at det græske formand­skab også får mulighed for at besøge Grønland.

 

D.v.s. sagt med andre ord, at forhandlinger starter allerede i 2. kvartal 1994 og vi regner med at forhand­le med Tyskland, når de medio 1994, får for­mandskabet. For­handlinger­ne fortsæt­ter ultimo 1994, hvis det er nødven­digt.

 

Og med disse bemærkninger, så siger jeg tak for at de spørgsmål, som man før­hen har diskuteret temmelig meget, nu kan finde bred tilslutning i Landstinget. Det er heller ikke mærkeligt, idet man finder, at der er tilfredshed med den aftale, som vi indtil nu har haft med EF.

 

Med hensyn til hvis man har ønsket en debat om med­lemskab eller ej, så vil jeg lige udtale, at dette ikke er medtaget i overskriften, hvilket er baggrunden for, at vi ikke har diskuteret dette i Landsstyret. Akullit Partiia nævnte også, at man ikke engang har ført gen­forhandlinger om medlemskab eller ej, så mener jeg, at vi har allerede været medlem af EF i 10 år.

 

Vi har erfaringer, fra Grønlands 10 års medlemskab af EF, og nu hvor vi har været uden for EF i 8 år, kan vi selv vurdere, hvad der er bedst for Grønland.

 

Vores vurdering i Landsstyret er, at de økonomi­ske konsekvenser for Grønland har været de bedste efter vi har lavet en associeringsaftale mellem Grønland og EF, og det har også medført en større politisk frihed for vort land. Jeg mener også, at jeg endnu engang vil gøre opmærksom på, at vi er parate til at indgå et samarbej­de med EF, men ikke parat til at indgå som et medlem. For selv medlemslandene i EF er ikke parate til dette.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg vil lige præcisere, at Lars Emil Johansen nævn­te, at han vurderer mig som en, der ønsker Grønlandsk medlemskab af EF. Jeg har blot såvidt muligt prøvet at sammen­holde, hvilke goder og fordele vi kunne have haft, hvis vi havde været medlem af EF, set i forhold til ikke være medlem af EF.

 

Der har jeg nævnt forskellige ting og fordele, vi ellers kunne have haft, hvis vi havde været medlemmer af EF. Jeg vil blot præcisere, at for­holdene er blevet ændret så meget efter den tid, der er gået, at vi nok har behov for at vurdere, hvad der er bedst, jeg mener, at der skal være en debat i sam­fundet ikke blot i Landstinget.

 

I 1982-83 arbejdede jeg meget ihærdigt for ud­meldelse af Grønland. De økonomiske aspekter var dengang meget meget bedre end de er idag. Hvis vi dengang havde haft de samme problemer, som vi har idag, så havde vi kunnet vurdere disse og måske truffet en anden beslutning.

 

Men jeg skal også lige udtale, at vi har allerede spurgt samfundet, om vi skal være medlemmer af EF eller ej, om vi skal meldes ind eller ud, og et klart flertal har sagt, at vi skal være udenfor EF, og det respek­terer jeg også.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Det er snart 10 år siden, vi i 1984 oplevede, at Lands­styret blev væltet. Men jeg kan mærke, at for­holdene har ændret sig betydeligt efter de indlæg, der kommer idag.

 

Næsten samtlige partier vurderer det der skete i 1984 til at have været til gavn for samfundet. Når man tænker tilbage på det, så er det i dag ikke blevet sagt, at vi skal forhandle om medlemskab af EF.

 

For at situationen fra 1984 ikke skal opstå igen, er det nødvendigt, at vi forhandler forslaget meget nøje. Dette er vi fra Siumuts side positive overfor, da vi ønsker en tilbundsgående debat. Vi ønsker Landsstyret, som skal arbejde videre med sagen, held og lykke.

 

Der blev sagt til sidst, hvis vi havde været medlem, hvis og hvis, men jeg vil sige det på den måde, at det er klart, at vi siden udmeldelsen har modtaget større tilskud fra EF, set i forhold til den tid vi var med­lemmer, og  vi kan nu tage beslutninger omkring vores eget fiskeriterritorium.

 

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akullit Partiia:

Jeg havde ellers ikke regnet med, at jeg ville komme på talerstolen endnu engang, men landsstyreformanden vil ellers gerne have, at vi endnu engang fremsætter for­slag om at blive medlemmer.

 

Jeg siger helt klart, lad os lade medlemskab eller ikke medlemskab ligge i denne omgang, blot vil vi fra Akul­liit Partiia sige, at et samarbejde med EF er uund­vær­lig.

 

Grunden til at jeg netop brugte denne ordlyd er, at vi har ikke noget sammenligningsgrundlag. Som lands­styre­formanden nævnte, så har vi ikke været medlem af EF de sidste 8 år, og i løbet af disse sidste år er der sket så meget internt i EF, at det, der skete dengang, overhovedet ikke kan sammenlignes med det, der sker idag.

 

Det, som jeg citerede ligefør, det var udgangs­punkt, eller det burde være grundlaget for Akullit Partiias tilkendegivelse af deres mening.

 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nævne vores ønske om repræsentation i udenrigs- og sikkerheds­poli­tisk udvalg, eventuelt som tilforordnet. Vi øn­sker ikke at være medlemmer i dette udvalg, men at blive infor­meret, når der kommer en sådan orientering. F.eks. som det skete i forbindelse ad hoc udvalget i for­bindelse med KNIs omstruk­turering.

 

Vi fik dengang en bred og smidig åbning. Nu skal der ske noget ekstraordinært, idet en 4 år gammel aftale skal fornys. Da der er tale om noget ekstraordinært og vi ikke har mulighed for at vide, hvad der bliver

orientret om, og jo har medlemmmer af Landstinget ville vi være meget glade for at kunne blive orienteret gennem Sikkerheds- og Udenrigspolitisk udvalg.

 

Jeg har heller ikke hørt nogen, der sagde nej til vores ønsker. Jeg håber også, at samtlige partier støtter os i dette ønske.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Jeg vil lige kommentere 2 spørgsmål. Jeg har en gang her fra talerstolen sagt, i forbindelse med EF-debat­ten, præcis det samme som Jonathan Motzfeldt nævnte og som Siumuts ordfører kom med en tilføjelse til.

 

Dengang blev jeg af IAs formand, Aqqaluk Lynge, spurgt om, hvorfor skal jeg sige sådan noget herfra, det vil skade forhand­lingerne. I dag er der overhovedet ikke noget, der kan skade forhand­lingerne, hvis man siger noget herfra, gad vide hvorfor man ikke vil sige noget fra talerstolen.

 

Det er heller ikke første gang, at landsstyreformanden siger, at vi først har oplevet så stor økonomisk lykke, efter at vi var blevet udmeldt af EF, selvom Hans Pavia Egede allerede har sagt, at forholdene er blevet ændret siden dengang.

 

Derfor kan vi ikke tage udgangspunkt i, at vi dengang har fået flere penge og vi ved ikke nu i dag, hvor meget vi ellers kunne have fået. Derfor er man ude på at fange andres meninger, ved at sige at udmeldelsen af EF har været til gavn for Grønland, d.v.s. rent økono­misk. Vi ved jo, at der findes EF-fonde, som har fået de dobbelte midler.

 

Gad vide om vi ikke kunne få nogle midler derfra. Derfor vil skal vi debattere ud fra de faktiske for­hold, der er gældende.

 

Mødeleder:

Som mødeleder er jeg helt enig med den sidste ord­fører, her taler vi ikke om medlemskab eller ikke medlem­skab af EF. Derfor vil jeg gerne have at de kommende ord­førere, udtaler sig i henhold til over­skriften på denne dagsorden. Dernæst er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Ganske kort. Det kan være meget fristende at drøfte, om vi skal være medlem af EF eller ej. Andre har følt sig fristet til det og ville hele tiden vende tilbage til det.

 

Det jeg gerne vil tilføje i denne sammenhæng er, at der har været ansøgninger om råstofefterforskning og det har hovedsageligt været lande uden for EF. Det man gerne vil satse på, er at man indleder et samarbejde med EF, også indenfor råstofområdet. Det er man åben for, og det sagde landsstyreformanden også klart.

 

Vedrørende et eventuelt medlemskab af EF eller ej, skal vi lige være opmærksomme på, hvad det er der skete i Europa. Det er ikke samtlige 280 mio. mennesker i Europa der skal spørges i forbindelse med Maastricht-aftalen og Edinburugh-aftalen. Vi har afholdt 2 folke­af­stem­ninger, hvor man ved begge tilfælde sagde nej til medlemskab af EF.

 

Det er korrekt, som Issittup Partiias ordfører siger, at i og med vi har sagt nej 2 gange, er det ikke nød­ven­digt at holde folkeafstemning igen.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Jeg kom ikke herop for at forklare, hvad der skete dengang, men blot for lige at understrege overfor Hans Pavia Egede, at jeg er formand for Udenrigs- og sikker­hedsud­valget. Dette udvalg er struktureret på en helt anden måde i og med, at det skal være et kontaktled mellem den danske og den grønlandske regering.

 

Derfor møder udvalget for sig selv og landsstyreforman­den kan komme med en redegørelse. Danmarks statsmini­ster har vi også haft møde med.

 

Derudover har vi ikke mulighed for at tilkalde andre medlemmer i udvalget, derfor skal vi udfra den helt specielle strukturering, opfordre Landsstyret og Akul­liit Partiiat til selv at finde en ordning med hensyn til en gensidig orientering.

 

Landsstyreformanden:

Jeg skal anmode Akulliit Partiiats ordfører om at høre bedre efter. Jeg sagde ikke, at Akulliit Partiiat har fremsat forslag om indmeldelse i EF. Det jeg påpegede var, at Landsstyret ikke havde undersøgt mulighederne for eventuelle forhandlinger om medlemskab af EF. Vi har erfaringer fra medlemskab i 10 år og ikke medlem­skab i 8 år. Jeg mener ikke det vil være helt urea­listisk at sammen­holde disse erfaringer.

 

Kaj Egede ønskede os held og lykke i vores videre arbejde. Det er jeg glad for, det vil vi have et stort behov for, for det er en svær opgave vi skal gå videre med.

 

I løbet af de 8 år, er der sket stor udvikling i Euro­pa. Det kan man sagtens debattere, men de ændringer, der er sket i Europa har været præget af, at de der virke­lig ønskede at melde sig ind som medlemmer i EF, ikke længere ønsker at være medlemmer af EF, her tænker jeg på England, Danmark, Frankrig.

 

For de lande, er det lige som om, at befolkningen er delt i 2 lejre. Selv fra de varmeste fortalere for EF, er der sået tvivl om EF.

 

Nikolaj Heinrich var modstander af EF-medlemskab den­gang, men det lader til, at han er mere villig til at gøre det nu.

 

Det er bare et udtryk for, at forholdene har ændret sig og at man derved kan få ændret sin mening.

 

Man kan ikke sige det er gået særlig godt for EF siden 1982, set i forhold til idag, fordi der hersker usik­ker­hed omkring selve EF.

 

Fiskerne og landmændene er meget utilfredse. Det er jo en af konsekvenserne af udviklingen i EF.

 

Akulliit Partiiats ordfører, Hans Pavia Egede, anmoder om at være tilforordnet i det Udenrigs- og sikkerheds­politiske udvalg. Det har jeg kommenteret. Det kan jeg ikke blande mig i, fordi medlemmerne i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg har pligter, som andre ud­valgsmedlemmer ikke har, i og med at de ved deres underskrift skal, erklære at de vil holde fortrolige op­lysninger tilbage.

 

Derfor tror jeg ikke, at man kan lave en ordning, som Akulliit Partiiat har ønsket. Hvis man finder det på sin plads, synes jeg ikke vi skal gøre det til noget stort.

 

Akulliit Partiiat og Issittup Partiia får ikke orien­tering, om det der sker i det Udenrigs- og Sikker­heds­politiske udvalg, fordi de ikke er medlemmer.

 

Jeg kan da sige, at vi har orienteret om spørgsmål af vigtig karakter overfor samtlige partier, uanset om det er små eller store partier.

 

Jeg kan godt forstå, at hr. Lars Chemnitz, fristes til at sige nogen ting. Jeg vil som formand kommen­tere det.

 

Udviklingen har været så hurtig, siden man i 1984 indgik en aftale mellem 2 partier, hvor Lars Chemnitz og Aqqaluk Lynge var enige om, at hvad der skulle fore­tages.

 

Ja forholdene har unægteligt ændret sig. Det er et kraftigt udtryk at bruge, at man ville fange andre partier ved at sige at udmeldelsen af EF har været til gavn for Grønland, d.v.s. rent økonomisk.

 

Det er ikke for at fange andre partier, det er de faktiske forhold, det er "cool facts". Man kan helt klart se, at vi i forbindelse med vores medlemskab har modtaget tilskud som vi også har modtaget efter vores udmeldelse.

 

Derfor vil jeg til slut sige, at vores uenighed ikke går på de fremtidige forhold, men det vi er uenige om, er de forhold, der har været herskende.

 

Mødeleder:

Således er forslaget til debat om udvidet samarbejde med EF færdig.

 

Vi går over til punkt 18 på dagsordenen.

 

Punktet sluttet.