Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 39-52-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 4. maj kl. 13.00.

 

Dagsordenens punkter 39 og 52.

 

 

Trafikredegørelse.

Betænkning afgivet af Trafikudvalget.

(Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik)

(Udvalgets formand)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Mødet er åbnet. I dag tirsdag den 4. maj skal Lands­tinget behandle 4 dagsordenspunkter, pkt. 39 og pkt. 52 vedrørende trafikredegørelse og betænkning afgivet af Trafikudvalget og pkt 38 og endelig punkt 9.

 

Men med hensyn til punkt 9 har vi nogle vanskeligheder. Som Landstinget nok har set, er betænkningen ikke kommet, derfor vil jeg anmode Landstinget om at man udsætter be­handlingen af dette punkt til torsdag.

 

Det drejer sig om forslag til landstingslov om lands­styremedlem­mers ansvarlighed og den betænkning, der skal komme er ikke færdigoversat, så derfor bliver den udsat til på torsdag.

 

Inden vi går over til trafikdrøftelse, vil jeg på Formandskabets vegne anmode næstformanden om at lede mødet, da jeg skal fremlægge noget.

 

Undskyld, jeg glemte at nævne, jeg forelægger først mit for­slag, så skal lands­styremedlemmet fremlægge trafik­redegørelsen og derefter skal Landstingets Trafikudvalg afgive betænkning hvorefter partiernes ordfører kommer med deres indlæg, således vi får en samlet behandlin­g.

 

Mødeleder: Emilie Lennert:

Pavia Nielsen har bedt om ordet.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Skal det forstås således, at man skal behandle punktet vedrøren­de trafikrede­gørelsen og trafikbetænk­ningen fra Trafi­kud­valget under et? Jeg takker for be­kræftelsen.

 

Bendt Frederiksen, Siumut:

Jeg har fremsat følgende forslag til drøftelse på Landstingets efterårssamling 1993.

 

Forslag om at gøre Kangerlussuaq til luftfragtcenter.

 

Vore fiskeprodukter transporteres i dag som luftfragt til Japan. I den sammenhæng er Anchorage i Alaska center for denne trafik.

 

Man ved, at involverede flyselskaber har udtrykt ønske om, at andre muligheder også bør undersøges.

 

Derfor må vi i forbindelse med vores overvejelser om den fremtidige brug af Kangerlussuaq tage med i be­tragtning, at Kangerlussuaq kan gøres til et center for transport af vore fiskeprodukter som luftfragt.

 

Der ligger flere fordele heri.

 

-             Der findes rigeligt med frysekapacitet i Kanger­lussu­aq, klart til udnyttelse,

      -       landingsafgiften tilfalder Landskassen,

      -       det skaber ca. 50 varige arbejdspladser,

      -       det vil være til gavn for omsætningen, især hvad driftsudgifterne i Kanger­lus­suaq an­går.

 

Den fremtidige internationale lufttransport af for­skellige produkter vil sikkert være stigende.

 

Jeg håber, at forslaget bliver taget med i overvejel­serne omkring Kangerlussuaqs fremtid.

 

Hermed har jeg fremsat mit forslag til stillingtagen i Lands­tingets Trafikudvalg.

 

Kuupik Kleist, landsstyremedlem for Offentlige Arbejder og Trafik:

Før jeg fremlægger trafikredegørelsen, skal jeg lige oplyse, at Bendt Frederiksens forslag er henvist til Landstingets Trafikud­valg, så jeg tager den ikke med i denne redegørelse.

 

Med denne redegørelse ønsker Landsstyret at følge op på det arbejde, som landstinget på efterårssamlingen 1992 iværksatte med samordning af fly- og skibspassagertra­fik­ken. Landstinget besluttede at nedsætte en interim­ledelse, der skulle forestå samordningsprojektet og sikre opfyldelse af følgende målsæt­ninger:

 

      *       at man fik de forventede samordningsgevin­ster

      *       at man fastholdt et rimeligt prisniveau

      *       og at hele befolkningen fik et tilfreds­stil­lende transporttilbud uanset bopæl.

 

Samordningsprojektet er et af tiltagene i Landsstyrets trafik­politik. Vi har sat som mål, at reducere sam­fundets omkost­ninger til trafiksy­stemet og skabe forbe­dringer for brugerne.

 

Vi ønsker, at trafiksystemet ses som en helhed, hvor luft­fartsaktiviteterne til og fra landet under­støtter den interne trafik.

 

Tidsplanen for interimledelsen var, at arbejdet skulle færdig­gøres i løbet af 1993 med iværksættelse af det nye trafiksystem fra 1. januar 1994. Arbejdet i inter­imledelsen er imidlertid så fremskre­dent, at Lands­styret kan frem­lægge nogle konkrete resultater og indhente Lands­tingets tilkendegi­velser på en række punkter til brug for det videre arbejde.

 

Interimledelsen har i sit arbejde taget udgangspunkt i den rapport om samordningsprojektet, som lå til grund for Lands­styrets redegørelse på efterårssamlingen.

 

Interim­ledelsen har gennemgået de praktiske forud­sæt­ninger for en kystlang passagerskibs­trafik med an­ven­delse af Disko og ét regionsskib.

 

Ved at minimere liggetiden i havn er det fortsat muligt at opretholde en kapacitet i skibssystem­et, der på det nuværende passagergrundlag er tilstrækkelig til, at ingen passagerer bliver tvangs­overflyttet til flysy­stemet.

 

D.v.s. at behovet for yderligere kapacitetsind­sættelse i flysystemet er begrænset. Interim­ledelsen anbefaler en udstrakt sejlplan fra Narsaq i syd til Upernavik i nord for den kystlange trafik og et nyt regionalt baseret skibssystem til betjening af bygder­ne.

 

Den praktiske udformning af betjeningsmodellen har været betonet kraftigt i arbejdet, og det har samtidig be­kræftet, at man også i praksis kan opnå betydelige samordningsgevinster på det niveau, som blev angivet på efterårssamlingen.

 

I den kystlange skibstrafik kan driftsomkostningerne reduceres med ca. 24 mio. kr. og ved overgang til et regionalt baseret bygdebetjening ligger der yderligere besparelsesmuligheder på niveauet 5 mio. kr.

 

Det er Landsstyrets klare opfattelse, at den vægt, som inte­rimledelsen har lagt på at løse de praktiske pro­blemer, fortsat skal have første prioritet i det videre arbejde.

 

På efterårssamlingen blev det nævnt, at man skulle vurdere mulighederne for etablering af et nyt grøn­landsk trafikselskab. Det hidtidige arbejde har ikke vist, at der umiddelbart er et behov for en radikal ændret organi­sering allerede nu.

 

Derimod har der igennem flere år manglet et solidt grundlag for samarbejdet mellem Hjemmestyret og Grøn­landsfly. Der foreligger nu en ideskitse til en ny samarbejdsaftale.

 

Landsstyret har godkendt principperne for et forhand­lingsoplæg til Grønlandsflys bestyrelse, der vil være grundlag for snarlige konkrete forhand­linger.

 

Prin­cippet bag ideskitsen er, at trafik­sy­stemet be­tragtes som en helhed, hvor en regulering af fart­planer og priser påvirker det samlede resultat.

 

I modsætning til den tidligere samarbejdsaftale, hvor tilskuddet blev ydet til bestemte ruter og områder, lægges der i ide­skitsen op til, at tilskuddet beregnes

som et resul­tat af Grønlands­flys samlede luftfartsak­tiviteter, som også omfatter ruterne til og fra Grøn­land. 

 

Ideskitsen til ny samarbejdsaftale og materialet ved­rørende interimledelsens arbejde har været forelagt Trafikudvalget og behandles i udvalgets betænkning.

 

Landsstyret mener, at ideskitsen er udtryk for en værdifuld ændring, der gør det endnu mere interessant for Hjem­mestyret at arbejde aktivt for nye indtægts­givende aktiviteter for Grønlands­fly.

 

Spørgsmålet om ruten Kangerlussuaq - København er taget op med SAS, der for første gang har udtrykt forståelse for de grønlandske synspunkter. Hvor langt den gode vilje rækker, får vi at se, når der skal afgives tilbud til USAF på beflyvningen af Pituffik.

 

Med de amerikanske myndigheder blev det i september 1992 aftalt, at Grøn­lands Hjemmestyre skulle fremsætte et forslag til en civil flyrute til Pituffik, der både kunne betjene befolkningen i Avanersuaq og de civilt ansatte på basen.

 

Vi har dog haft svært ved at komme i en egentlig for­handlings­situation med de amerikanske myndigheder.

 

Udenrigsmini­steren er blevet gjort op­mærksom på sagen og fra uden­rigs­ministeriets side er der rettet en formel henvendelse til de amerikanske myndig­heder om at indgå i realitets­forhandlinger.

 

Den løsning vi lægger op til, er en omlægning af den direkte månedlige rute mellem København og Pituffik til den ordinære Danmarksrute til Kangerlus­su­aq, hvorfra Grønlandsfly i et samarbejde med First Air vil forestå videre befordringen til Pituffik.

 

Det vil sige, at der etableres en ny rute med en ugent­lig forbindelse med jetfly fra Ottawa via Kangerlussuaq til Pituffik.

 

Det åbner op for nogle spændende perspektiver for den samhandel mod vest, som vi i så mange år har talt om og ønsket os. Samtidig får befolkningen i Avanersuaq den længe savnede civile flyrute, med de muligheder det giver for at udvikle turismen i kommunen og forbedre befolk­ningens samkvem med resten af Grønland.

 

SAS og Grønlands­fly er blevet bedt om i fællesskab at udarbejde det praktiske oplæg og erfaringerne herfra vil kunne give en indikation på, hvem vi i fremtiden skal satse på som samarbejds­partnere i flytrafikken til og fra Grønland.

 

Landsstyret vil gerne understrege, at vi søger en samarbejds­partner til atlanttrafikken. Selv om Kanger­lus­suaq ruten anses for at være en god forretning, er trafikgrundlaget ikke større end, at det kan blive svært at få dækket kapacitets­omkostninger til flyma­teriel alene på grøn­lands­trafikken.

 

Vi søger derfor en samarbejdspart­ner, der med anden trafik end Grønland kan sikre en optimal udnyttelse af flymateriellet og samtidig sikre et back up i form af ekstra fly i til­fælde af teknik eller i spidsbelast­nings­perioder.

 

I det materiale, der er omdelt til Tingets med­lemmer, er der beskrevet nogle forslag til anvendelse af en samord­nings­gevinst på 24 mio. kr. Allerede med udløbet af den nuværende fartplan for kystpassagerskibene til september vil samordningsprojektet blive gennemført i løbet af efteråret 1993 med en besparelse i indeværende år på 3 mio kr. Besparelsen er søgt optaget på tillægs­bevillings­loven.

 

Jeg vil gerne føje enkelte væsentlige betragtninger til denne problemstilling og minde om, at det principielt er landsstyrets økonomiske politik ikke at øremærke bestemte indtægter til bestemte formål, idet alle landskassens udgifter og indtægter skal indgå i den helheds­vurdering, som vores Finanslov er udtryk for.

 

På den anden side må vi heller ikke glemme, at den igangsatte omstrukturering af trafiksystemet også har det til formål at skabe forbedringer for brugerne.

 

Landsstyret vil derfor i dag bede Landstinget om en tilkendegi­velse på den beskrevne betjeningsmodel for passagertra­fikken, og om hvorvidt samordningsgevinster helt eller delvis skal søges anvendt til forbedringer i trafiksy­stemet.

 

Landstingets til­kendegi­velser vil ligge til grund for interimle­del­sens videre arbejde og for ud­formningen af finans­lovsforslaget for 1994.

 

Vi ser nogle muligheder for en bedre udnyttelse af passagertra­fiksy­stemet til gavn for brugerne ved selek­ti­ve prisnedsættelser af flybilletpriserne på visse tids­punkter og i bestemte områder. I det omdelte ma­teriale er der nogle konkrete forslag til særlige vinterpriser.

 

Til sidst skal jeg også nævne forslaget om at opgradere Arsuk helistop til en egentlig heliport som et eksempel på anvendelse af samordnings­gevinsten, således at infra­strukturen forbedres.

 

Med disse bemærkninger forelægger jeg hermed Lands­styrets indstillinger til landstingets velvillige behandling.

 

Mødeleder:

Det er et ønske fra Landsstyret, at man behandler punkterne 39 og 52 under et, og på baggrund deraf, så vil betænkningen fra Landstingets Trafikudvalg bliver forelagt af den midlertidige formand Peter Ostermann.

 

Peter Ostermann, Atassut, midlertidig formand for Trafikudval­get:

Trafikudvalget har afholdt 3 møder og har herunder behandlet de forslag og vurderinger, der er fremkommet fra interimsledelsen vedrørende samordning af passager­tra­fiksystemet.

 

Endvidere har et medlemsforslag, som af Formandskabet var henvist til udvalget været behandlet. Udvalget har indkaldt Grønlands­flys direk­tion, der har redegjort for en række emner, som Trafikud­valget har ønsket belyst og i den forbindelse har Trafikudvalget modtaget en orien­tering om det fore­liggende materiale angående en ide­skitse til en ny samarbejdsaftale mellem Hjemmestyret og Grønlandsfly.

 

Udvalget har modtaget en rapport fra Royal Greenland om flyfragt af fiskeprodukter og en redegørelse fra lands­styreområdet om Kangerlussuaq som luftfragtcenter.

 

På baggrund af det oplyste er det udvalgets opfattelse, at der er et potentiale i Kangerlussuaq for et luft­fragt­center, ligesom mulighederne for flyfragt af fiskeeks­portpro­dukter fortsat bør indgå i overvejelser­ne omkring den fremtidige tilrettelæggelse af flyfragt­sy­stemet.

 

Udvalget skal derfor henstille, at man løbende bliver holdt orienteret, når der foreligger nyt i sagen. Ligeledes skal udvalget henstille, at man iværksæt­ter det forberedende arbejde med at undersøge, hvilke inve­steringer, der kræves i Kangerlussu­aq for at etablere et luftfragt­center.

 

Udvalget har behandlet interimsledelsens forslag til en ny betjeningsmodel, der bygger på en udstrakt fartplan fra Narsaq i syd til Upernavik i nord for Disko og et regi­onsskib og en ny regionalbaseret skibsbetjening af bygderne.

 

Med hensyn til serviceniveau og beregnede driftsbe­sparelser er det udvalgets opfattelse, at den  fore­slåede betjeningsmodel opfylder de af landstinget opstillede målsætninger for inter­imsledelsens arbejde.

 

Udvalget kan derfor anbefale Landstingets positive behandling af forslaget til betjeningsmodel.  

 

Med hensyn til den fremtidige organisering af trafiksy­stemet og herunder spørgsmålet om etablering af "Grøn­lands Trafikselskab" til at forestå den samlede passa­gerbefordring i landet, er det udvalgets opfattelse, at den praktiske gennemførsel af de foreslåede betjenings­modeller bør komme i første række og at man ud fra indhentede erfaringer opgører behovet for en anden organisering end den nuværende med to selvstændige trafiksel­skaber.

 

Udvalget finder, at det er på det grundlag, man træffer be­slutning om, hvilken organi­sering af trafiksy­stemet, der er mest hensigtsmæssig.

 

Udvalget skal derfor indstille, at interimsledelsen fortsætter arbejdet med samordningen og at Landstinget ikke på nuvære­nde tidspunkt træffer beslutning om etablering af "Grønlands Trafikselskab".

 

Det er overfor udvalget oplyst, at den direkte be­sparelse i driftsomkostninger i trafiksystemet ved at udtage to regionsskibe og overgå til den foreslåede betjeningsmodel er 24 mio kr.

 

Udvalget er opmærksom på, at de endelige afklaringer omkring tilskud til passa­gertrafiksy­stemet skal ses i en finanspolitisk helheds­vurdering i for­bindelse med behandling af Finansloven for 1994.

 

Udvalget vil dog af hensyn til interimsledelse videre arbejde hen­stille, at de rea­liserede samordnings­gevin­ster bør komme brugerne af trafiksystemet til gode gennem forbedringer indenfor trafiksy­stemet. Udvalget finder, at man i forbindelse med den igangsatte om­struk­turering af trafiksystemet bør benytte lejligheden til at rette op på de skævheder, der er i trafiksy­stemet.

 

Udvalget skal i den forbindelse pege på følgende konk­rete områder, hvor der bør ske en forbe­dring:

 

      -       Sikring af passagernes opholdsudgifter ved ure­gelmæssig­heder i trafikken.

 

      -       Indførelse af rutebetjening af Arsuk.

 

      -       Sænkning af billetpriserne på de lange ruter og i islægs­perioden.

 

Med hensyn til dækning af passagerernes opholdsudgifter ved uregelmæssigheder, er det endvidere udvalgets opfattelse, at problemet umiddelbart ville kunne løses ved, at der indføres en form for forsikringsordning, hvor udgifterne dækkes ved at pålægge billetpriserne et beskedent tillæg.

 

Derudover bør det undersøges om den trafikale betjening af Sdr. Upernavik kan forbedres eventuelt ved anløb af kystpassagerski­bet. Udvalget har i øvrigt konstateret, at spørgsmålet om finansiering af nyanskaffelser i trafiksystemet fortsat synes uafklaret.

 

Udvalget skal endvidere henstille, at de negative beskæftigelses­mæssige konsekvenser af samordningspro­jektet minimeres og at trafikskibene bemandes med hjemmehørende personale i størst muligt omfang.

 

Udvalget har modtaget en orientering om en ideskitse til en ny samarbejdsaftale med Grønlandsfly. Udvalget skal bemærke, at i det kommende forløb med indgåelse af en endelig aftale, må det sikres, at der stadig er et incitament for Grønlandsflys ledelse til at optimere selskabets drift.

 

Udvalget har 5 medlemmer, som er Bendt Frederiksen og Pavia Nielsen fra Siumut, Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit og endelig Jakob Sivertsen og undertegnede fra Atassut.

 

Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:

Meget kort omkring det, som udvalget har behandlet. Jeg kan konstatere, at udvalget meget nøje har behandlet de foreliggende rapporter og de indeholdte indstillinger, der herefter vil blive kom­menteret af partiord­førerne. Jeg mener derfor, at der er et grundlag for at komme til enighed.

 

Med hensyn til landstingsmedlem Bendt Frederiksens forslag vil jeg sige, at der har vist sig en interesse udefra i takt med, at amerika­nerne forlod Kangerlussu­aq.

 

Jeg skal heller ikke skjule, at der har været forskel­lige henvendelser vedrørende mulig­hederne for at Kan­gerlus­su­aq kan gøres til en luftfragtscenter for tra­fikken mellem Asien, Europa og Norda­merika.

 

Jeg vil lige kommentere 2 spørgsmål, som blev rejst af Trafikud­valget. Først med hensyn til udskift­ning af Grønlandsflys flyflåde og det forhold, at der indtil nu ikke er taget en endelig stillingtagen.

 

Fra Lands­styrets side lægges der vægt på, at medejerne i Grøn­landsfly, det vil sige staten, SAS og Hjem­mestyret, ud fra et soli­daritetsprincip tager stilling til en finansiering af en flyflådefornyelse, men det er korrekt, at man indtil dato ikke har taget en ende­lig beslutning herom. Jeg kan oplyse, at en af de nærmeste dage vil vi fra Landsstyrets side tage initiativ til en forhandling i Grønlandsflys ejerkreds.

 

Med hensyn til det, der blev nævnt i forbindelse med samord­ningen og de deraf følgende konsekvenser for besætningsmedlemmerne, vil jeg henvise til den beslut­ning, man tog på efterårssamlingen under behandling af samordnings­pro­jektet, at besætningsmed­lemmerne på KNIs skibe også skulle være omfattet af beskæftigel­sesgaran­tien på lige fod med øvrige KNI medarbejdere der blev berørt af omstruktureringen af KNI.

 

Jeg vil derfor henvise ­spørgsmålet til behandling i det nedsatte ad hoc udvalg ved­rørende KNIs om­strukturering. Jeg stopper her, og vender tilbage efter indlæggende fra partiernes ordførere.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Vi har følgende bemærkninger til trafikredegørelsen og be­tænkningen afgivet af Trafikudval­get.

 

Vi skal fra Siumut først fremhæve, at vi fuldt ud går ind for Landsstyrets overordnede mål med at ændre "stivnede vaner" og elementer i samfundsstrukturen til gavn for vores befolkning gennem indførelse af mere fleksible ordninger. Vi har med tilfredshed bemærket, at disse mål er klart fulgt i trafikrede­gørelsen.

 

Siumut er enig i bestræbelserne med at samordne fly- og skibs­passagertrafikken, ligesom Siumut lægger stor vægt på, at prisniveauet bliver tilpasset befolkningens økonomiske formåen.

 

I en periode, hvor vi har sat bestræbelser i gang med at udvikle turismen, finder vi tidspunktet meget pas­sende, at fly- og skibspassagertrafikken samordnes og gøres mere fleksibelt og vi skal derfor fra Siumuts side henstille, at Landstinget godkender interimsledel­sen forslag til ændringer i den kystlange skibs­trafik og herunder forslag til fartplaner og områder, idet det er nævnt, at der vil kunne opnås besparelser på ca. 24 mio. kr. og i den forbindelse vil Siumut henstille til Landstinget, at det nævnte beløb benyttes til lempelser af omkostninger inden for trafi­kområdet, primært til nedsættelse af billetpriserne i vinterperioden.

 

Vi skal fra Siumut gøre det klart, at vi lægger meget vægt på, at opnåede besparelser i forbindelse med samordning af passagertra­fikken kommer området til gode, ligesom vi vil fremhæve, selvom det kan lyde som gentagelse fra tidligere, - at flypassagertra­fikken mellem Grønland og København overtages af et grønlandsk trafikselskab.

 

Siumut kræver, at flypassagertrafikken mellem Grønland og København skal ligge i grønlandsk regi. Vi skal ligeledes henstille, at forhandlingerne om en samar­bejdsaftale mellem Grønlandsfly A/S og Grønlands Hjem­mestyre bliver til endebragt inden be­handlingen af næste års finanslov til efteråret.

 

Vi har i Siumut med tilfredshed bemærket, at der er ved at blive etableret en ord­ning, der skal sikre de passa­gerer, der under en rejse ikke kan komme videre, mod at blive bebyrdet med ekstra udgifter.

 

I forbindelse med samordning af passagertrafikområdet kan man ikke komme uden om en effektivisering af vare­forsyningen.

 

KNIs omstrukturering og den stadig længere varighed af islægs­perioden vil medføre et stigende behov for brug af fastvingede fly, der kan lande på fast is. For at opfylde dette behov, vil det være passende at indlede et samarbejde med vore nabolande, der har erfaring i flyvning i arktiske lande, også med henblik på, at vi selv i fremtiden kan udføre dette arbejde.

 

Vi er fra Siumut yderst tilfredse med interimledelsens arbejde, som det er fremlagt og anbefaler og at der tages de nødvendige tiltag til at realisere de frem­lagte planer.

 

Til slut skal jeg sige, at vi også i princippet støtter Trafikud­valgets betænkning og herunder også Trafikud­valgets stil­lingtagen til Bendt Frederiksens forslag.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Vi har med årene ført mange trafikdebatter. Mange trafikale problemer er blevet løst - for det meste på papiret, for når økonomien banker på døren, så er det med at finde den nærmeste landingsplads eller havn.

 

Mange har lært, at det er økonomien, der bestemmer og ikke de højtflyvende planer.

 

Atassut har fortsat den grundlæggende holdning, at flyvning har den største betydning for udviklingen af infrastrukturen i landet, for vor eksport, specielt fiskeprodukter, men også for samfærdselen, og at ud­bygningen af landingsbaner for fastvingede fly må ske gradvis med årene og dermed skabe beskæftigelse til gavn for fremtiden, samt at kystlangs passager- og godstrans­port skal være alternativ til flytrafik.

 

Når det er sagt, må vi fra Atassut konstatere, at der trods alt er sket forbedringer, specielt indenfor flytra­fikken. Byg­debeflyvningen er kommet for at blive og atlantruten til og fra Narsarsuaq fungerer godt under Grønlandsflys samarbejde med Mærsk Air.

 

Beflyvningen af Østkysten sker nu primært via Island med deraf forbedrede muligheder. Beflyvningen af Qaa­naaq via Pituffik har fortsat problemer, men derom senere.

 

Atassut har med interesse studeret trafikredegørelsen med dertil vedlagt notat vedrørende interimledelsens arbejde med samordning af passagertrafiksystemet samt trafikudvalgets betænkning.

 

Atassut er helt enig i Trafikudvalgets indstilling om, at interimsledelsen fortsætter sit arbejde og at Lands­tinget på nuværende tidspunkt ikke træffer be­slutning om etablering af "Grønlands Trafikselskab", idet det er mere fornuftigt at vende tilbage til spørgsmålet, når samordningen er kommet på rette spor og man derved har indhøstet erfaring.

 

Atassut er ligeledes enig i Trafikudvalgets henstilling om, at samordnings gevinster bør komme brugere af trafiksystemet til gode og kan således fuldt ud til­slutte sig følgende:

 

      -       at der indføres rutebetjening af Arsuk,

      -       at billetpriserne sænkes med større vægt på de lange ruter og i islægsperioden,

      -       at passagernes opholdsudgifter ved uregelmæssig­heder i trafikken løses ved, at der indføres en form for for­sikringsordning.

 

Atassut har den opfattelse, at samordningsprojektet i sin helhed er et godt arbejde, som må fortsættes, hvis samordningsgevinsten skal fastholdes og dermed blive til større gavn for brugere af trafiksystemet, men Atassut skal dog anmode interimsledelsen om, at den i sit videre arbejde fokuserer yderligere på situationen for Qeqertarsuaq, der efter planen ikke længere får anløb af kystpassager­skib samt situationen for passa­gererne mellem Nuuk og Paamiut, idet denne rute om vinteren omlægges via Narsarsuaq med deraf sandsynlig overnat­ning i Narsarsu­aq, såfremt den direkte rute er blevet nedlagt.

 

Samordningsprojektet er en del i den rationaliserings­proces, samfundet har gennemlevet i de seneste år og det vil uværgeligt medføre, at der er søfolk, der bliver arbejdsløse.

 

Atassut skal derfor forlange, at samtlige passagerski­be, Disko indbefattet, bemandes med hjemmehørende mandskab, således at det stigende antal arbejdsløse søfolk kan blive minimeret.

 

I sin forelæggelse beskrev landsstyremedlemmet be­stræ­belserne for omlægning af beflyvningen København - Kangerlussuaq samt til Pituffik, som tildels kan blive løst ved samarbejde med First Air.

 

Atassut bakker fuldt ud op bag denne løsningsmodel, idet den vil betyde flere fordele, ikke mindst bedre be­flyvning af Avanersuaq samt bedre flyforbindelse vest­over til gavn for turisme samt eksporterhvervet.

 

Det er en god model Landsstyret arbejder efter, idet vi i denne forbindelse må passe på ikke at falde i samme grøft, som færingerne.

 

Endvidere bemærkede landsstyremedlemmet, at forslaget om udnyttelse af samordnings­gevinsten ikke falder i hak med Landsstyrets økonomiske politik, med ikke at øre­mærke bestemte indtægter til bestemte formål.

 

I den forbindelse må Atassut understrege, at Atassut står fast ved sit synspunkt om, at gevinsten skal komme brugere af trafiksystemet til gode.

 

Vi har mange gange talt og talt om lavere billetpriser, specielt flybil­letter. Nu har vi her endelig en mulig­hed for at gøre det, derfor er det på sin plads og rigtigt, at fravige dette princip.

 

Med disse bemærk­ninger kommenterede Atassut Landsstyret og interim­ledelsens arbejde omkring samord­ningspro­jektet og Trafikudvalgets betænkning.

 

Med disse bemærkninger skal vi udtrykke vor tilfredshed Lands­styrets og interim­ledelsens  arbejde og ønsker dem fortsat held og lykke.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Herværende dagsordenspunkt er bl.a. en fortsættelse af samord­ningsdebatten fra efter­årssamlingen 1992.

 

      -       Skal samordningsgevinsten bruges til i forvejen øremærkede formål?

      -       Skal der etableres et nyt "trafikselskab" udover KNIs allerede eksisterende trafikkontor samt Grønlandsflys ditto?

      -       Hvad får samordningsprojektet og KNIs

              om­s­trukturering af konsekvenser for passagertra­fikken og godstransporten til og fra bygderne?

 

Vi er glade for, at Trafikudvalget har benyttet lejlig­heden her til at komme med forslag til at rette op på skævheder, der er i trafiksystemet. Det drejer sig om følgende:

 

      -       Sikring af passagerernes opholdsudgifter ved uregelmæssig­heder i trafikken og

      -       inddragelse af Arsuk i allerede eksisterende heli­kopterru­tenet.

 

Inuit Ataqatigiit er ikke ubekendt med, at Landskassens indtægter ikke øremærkes til dækning af nøje definerede opgaver. Denne praksis har vi da også for­ståelse for.

 

Men formålet med samordningsprojektet, i hvert fald som vi har forstået det fra starten af, er, at skabe en så ensartet trafikbetjening af befolkningen som muligt og til rimelige priser.

 

Derfor er det fortsat IAs ønske, at vi i forbindelse med udarbejdelsen af Finanslov for 1994 stræber efter at få afsat et beløb, der står i rimeligt forhold til den forventede besparelse ved trafiksamordningen til billiggørelse af billetpriserne.

 

Dette ønske er udtrykt endnu klarere i Trafikudvalgets be­tænkning, som peger på ønsket om billiggørelse af billetterne på de lange ruter og billetterne i islægs­distrikterne, som ikke har anden mulighed end helikop­tertransport om vinteren.

 

Trafikudvalget er af den klare opfattelse, at det ikke er tiden til etablering af et helt nyt "trafikselskab".

 

Med henvisning til vores holdning til dette spørgsmål fra tidligere trafikdebatter her i salen, støtter vi denne tanke fuldt ud.

 

Lad os nu vente med at etablere et nyt trafikselskab og kon­centrere os om de besparel­sesmuligheder, der er umiddelbare. Det vil jo være rart, hvis virksomhederne selv kan vise os vejen videre ud fra deres indhøstede erfaringer.

 

Til vores glædelige orientering blev der under lands­tingssamligen efteråret 1992 givet sikkerhed for, at antallet af distrikts­fartøjer til brug for passagertra­fik og godstransport til og fra bygderne ikke vil blive rørt ved.

 

Men til debatten i dag indstiller interimledelsen via Lands­styret, at fremtidig betjening af bygderne vil blive tilrettelagt på regionsbasis.

 

Endvidere fremgår det af bilag 4 og 5 til forelæggel­ses­notat, at 5 af disse distriktsfartøjer tænkes solgt allerede i 1994.

 

Har Landsstyret draget omsorg for, at dette ikke be­tyder ringere betjening af bygderne?

 

For selvom det for os landkrabber umiddelbart kan synes, at der faktisk ingen forskel er i betingelserne for sejlads i vore farvande landsdelene imellem, er der efter sømændenes udsagn vidt forskellige strøm-, vind- og isforhold, selv inden for de enkelte landsdele.

 

Der er også det forhold, at vi skal have i baghovedet, at jo længere forsyningsruterne er, desto sværere forhold er der for forsyningssikkerheden af de mange bygder i de enkelte regioner.

 

Det er jo heller ikke alene varer til forsyning, dis­trikts­fartøjerne skal sørge for. Der er også andet gods, distrikts­fartøjerne skal tage højde for, nemlig råvarer og andre pro­dukter.

 

Endvidere beskæftiger de 5 fartøjer en besætning på ca. 15 - 20 mand.

 

Langt om længe ser det ud til, at problemet med for­plejningsom­kostninger ved uregelmæssig­heder i trafikken bliver løst.

 

Inuit Ataqatigiit er enig med Trafikudvalget, at dette problem bør løses i solidaritet alle rejsende imellem, som en slags forsikringsordning.

 

Inden luftfartsmyndighederne godkender inddragelse af Arsuk i det allerede eksisterende helikopterrutenet, kræves der en anlægsbe­villing på ca. 2,4 mio. kr. og et årligt driftsbudget på ca. 240.000 kr.

 

Som Trafikudvalget korrekt indstiller bør samordnings­gevinsten komme brugerne af trafiksystemet til gode.

 

Det er derfor Inuit Ataqartigiits klare opfattelse, at den nødvendige bevilling til klargørelse af helistoppet i Arsuk tages af samordningsgevinsten. Og forudsat at Lufthavnsvæsenet ikke kan klare driftsomkostningerne af den kommende heliport indenfor sit budget, bør dette også klares ved at forøge bevillingen til Lufthavnsvæ­senet.

 

Det er på tide, at luftkrigen omkring Kangerlussuaq -København ruten bringes til ophør.

 

Som udenforstående tilhører har drøftelserne omkring ruten, af og til syntes at være spredte fægtninger uden system.

 

 

Selv om mange ting i de hjemlige forhold ikke er som det plejer at være, har paroler som "enighed gør

stærk­", fortsat deres gyldighed.

 

Lad dette være varemærke i vores forhandlinger med størrelser som SAS og Staten.

 

Dette ser også ud til at være tilfældet med Lands­styrets fremlagte strategi. Dette hilser vi med glæde.

 

Løsningsforslaget omkring ruterne Kangerlussuaq, Pituf­fik, Vestgrønland, Avernarsuaq, Canada, Grønland samt København, Pitufik er en glædelig nyhed af sjældnere art.

 

Forudsat Lufthavnsvæsenet ikke er i gang med at mar­keds­føre Kangerlussuaq som luft­fartscenter, bør dette startes snarest. Her er det nærliggende at tage Nar­sarssuaq med i markedsføringen.

 

Den første og næste målgruppe ved markedsføringen bør være luftfartstrafikken mellem Europa og Nordamerika.

 

For at disse fragtfly kan medtage så meget fragt som muligt, er det nødvendigt med et sikkert luftfragt­center midt på ruten. Det eneste vi mangler, er at markedsføre lufthavnen bedre.

 

Resten af indstillingerne tager vi til efterretning.

Til aller sidst vil vi indstille, at såvel Landsstyret som interimledelse samarbejder med kommuner og lokale eller regions­vise trafikmyndigheder i det videre arbej­de. Dette kan blandt andet bidrage til at fremskaffe oplysninger og andet ma­teriale.

 

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat/Centerpartiets bemærkninger til tra­fikrede­gørelsen og Landstingets trafikudvalgs betænk­ning afgivet til Landstingets forårssamling 1993.

 

Først vil vi fra Akulliit Partiiat/Centerpartiet ud­trykke vores tilfredshed med, at de bemærkninger vi havde under trafikdebatten under den sidste samling, stort set er blevet taget til efter­retning og blevet indarbejdet i den videre planlægning.

 

Derudover har Akulliit Partiiat/Centerpartiet følgende be­mærkninger.

 

Vi har syv overskrifter til bemærkningerne, og jeg nævner dem:

 

      1.     Fastsættelse af priser og anvendelse af samord­ningsgevin­sten.

 

      2.     Landstingets ansvar.

 

      3.     Idrætsrejser.

 

      4.     Forbedringer af trafiksystemet.

 

      5.     Samarbejdsaftale med Grønlandsfly.

 

      6.     Atlanttrafik.

 

      7.     Udvidelse af samarbejdsaftalen og organisering af sel­skaberne .

 

Med hensyn til det første omkring fastsættelse af priserne og anvendelse af samordnings­gevinsten, skal vi sige, at Akulliit Partiiat fortsat er af den opfattel­se, at det vil være nødven­digt, at udjævne priserne mellem de to transportformer, før en egentlig samord­ning kan blive realiseret.

 

Derfor er vi Akulliit Partiiat/Centerpartiet enig med Trafikud­valget i, at samordningsgevinsten skal komme brugerne til gode, ved at priserne på den dyre fly­trans­port nedsættes.

 

Med hensyn til Landstingets ansvar, vil vi her bemærke, at vi stadig mener, at Landstinget bør påtage sig et større ansvar og en mere aktiv rolle i fastsættelse af priserne, da vi i Akulliit Partiiat/Centerpartiet mener, at priserne på transportydelser i vort land er et fordelingspolitisk instrument.

 

Med hensyn til idrætsrejserne. Et konkret eksempel er rejsemulig­hederne for vores idrætsfolk, som vi mener er blevet stillet ringere siden sidste samling, hvor vi fra Akulliit Partiiat/­Centerpartiet netop pointerede, at denne gruppe burde tilgodeses.

 

Idrætten i vores land har en enorm social funktion og er med til at give vore unge et meningsfyldt liv. Derfor vil vi foreslå, at en del af samordningsgevin­sten går til at forbedre idrætsfolkenes rejsemulig­heder.

 

Vedrørende forbedringer af transportsystemet har vi følgende bemærkninger.

 

Vi har i Akulliit Partiiat/Centerpartiet konstateret, at der med to skibe kan sejles, således at alle nu­værende skibspassa­gerer forbliver i skibssystemet, og at der samtidigt kan spares et beløb på 24 mio. kroner.

 

Da Akutliit Partiiat/Centerpartiet er af den opfattel­se, at flysystemet på langt sigt, skal være den bærende transportform i vort land, mener vi, at vores indsats nu skal koncentreres om at forbedre flysystemet.

 

Derfor kan vi tilslutte os forslaget om at opgradere Arsuk, således at Arsuk, som vi ved er en af de drif­tigste bygder, kan blive tilsluttet vores normale rutenet.

 

Ydermere vil vi fra Akulliit Partiiat/Centerpartiiet foreslå, at en del af samordningsgevinsten hensættes til finansiering af nye lufthavne.

 

Vi ved jo, at transport med fastvingede fly er langt billigere end transport med helikopter.

 

Vedrørende samarbejdsaftale med Grønlandsfly, vil vi kommentere dette således.

 

Akulliit Partiiat/Centerpartiet vil gerne fremhæve, at grundprin­cipperne i en samarbejdsaftale mellem Grøn­landsfly og Hjem­mestyret bør bygge på det princip, at det er Grønlandsflys ansvar at styre og anvende sine resurcer optimalt.

 

Derfor er vi enige med Trafikudvalget i, at der skal være et incitament for Grønlandsflys ledelse til at optimere driften.

 

Samtidig mener vi, at det må sikres, at Landstinget fortsat får en væsentlig indflydelse på prisen på flyvning i vores land.

 

Vedrørende atlanttrafikken.

 

Det glæder os, at beflyvningen til og fra Grønland er blevet inddraget i arbejdet.

 

Vi skal igen på denne samling, som på tidligere sam­linger, give vores støtte til, at et grønlandsk sel­skab får en større andel af flyvningen til og fra Grønland end det er tilfældet i dag.

 

Derfor glæder det os, at der tilsyneladende er sket fremskridt i forhandlingerne med SAS. Desuden glæder det os, at beflyvningerne til Avanersuaq overgår til civil flyvning.

 

Vedrørende udvidelse af samarbejdsaftalen og organi­sering af selskaberne, skal vi udtale følgende.

 

Det er Akutlliit Partiiat/Centerpartiets opfattelse, at der også bør etableres en samarbejdsaf­tale mellem Hjemmestyret og KNI-Service vedrørende transportydel­serne.

 

Eventuelt kan der også laves en samarbejdsaftale mellem tre parter, d.v.s. Hjemmestyret, Grønlandsfly og KNI-Service, således at der også ligger en formel forplig­telse til at arbejde hen i mod en samordning.

 

Hvis en sådan aftale etableres, er det vores opfattel­se, at det ikke vil være nødvendigt med et egentligt trafikselskab.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Akulliit Partiiat/­Centerpartiet udtrykke vores tilfredshed med, at det praktiske arbejde nu er kommet igang.

 

Vi vil dog påpege, at det stadig er Landsstyrets an­svar, at arbejdet kører videre i overensstemmelse med Landstingets be­slutninger.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Ved efterårssamlingen i 1992 blev der nedsat en inter­imsledelse til samordning af personbefordringen ad luft- og søvejen, der efter en analyse skal arbejde med at realisere ønsket om at formindske det årlige tilskud til persontrafikken på det tidspunkt 130 mio kr. Den foreløbige betænkning med de hidtidige resultater har vi alle fået udleveret.

 

Ved gennemgang af redegørelsen kan man forstå, at interimsledel­sen allerede har foretaget en omfattende analyse og at denne viser, at der virkelig kan gennem­føres forbedringer, selvom de nuværende trafikmidler bliver færre.

 

Det er udtalt, at forbedringerne skyldes en bedre udnyttelse af de nuværende trafikmid­ler. Og dette er også rigtigt.

 

Når man gennemgår redegørelsen, er der nævnt ændringer på flere områder, dels er der nævnt samordning af persontrafikken ad luft- og søvejen, og jeg mener, at sådanne ændringer er udtryk for den rette holdning.

 

Der er ligeledes nævnt forslag om økonomiske besparelse ved at forhøje passagerbelægningen på skibene.  Dette er glædeligt at høre, især i en periode, hvor vi har økonomisk trange kår.

 

Imidlertid vil besparelsesforslagene uden tvivl medføre van­skeligheder, f.eks. ved at der ved en reducering i antallet af kystskibe mistes en del arbejdspladser, hvor lønudgiften er ansat til 16 mio. kroner.

 

Til trods for disse forhold, vil passagertrafikken blive forbedret, selvom der vil blive en dårligere betjening af lufttrafikken mellem Nuuk og Paamiut, men

til gengæld vil forslaget om rutebetjening af Arsuk nok sætte et plaster på noget af såret. Dette mener vi bør støttes.

 

Vort land er langstrakt, og alene en forbedring af de rejsendes befordringsvilkår er ikke nok idet jeg mener, at billetpriserne for børnene bliver glemt ved ned­sættelse af billetpriserne, og her tænker jeg mest på de mindste børn.

 

I dag ved vi, at billetprisen for børn under 2 år andrager 10% af prisen for en voksen, men for børn fra 2 til 14 år, hvis jeg ikke husker forkert, er billet­prisen halvdelen af en voksenbillet.

 

Jeg mener, at der bør findes en regulering sted her, da der især med hensyn til de mindre børn er for stor forskel på pri­serne.

 

Derfor vil jeg foreslå, at billetprisen for de mindre børn på 10% af en voksenbillet, også bliver gældende for børn indtil 6 år.

 

Min begrundelse er, at de i forvejen meget høje billet­priser næsten er uoverkommelige for familier, der skal foretage en rejse. Derfor håber jeg, at mit for­slag bliver vurderet i interimudvalgets videre arbej­de, og at der bliver taget stilling til forslaget.

 

Trafikudvalget anbefaler, efter vurdering af nærværende rede­gørelse ved flere møder, at forslagene i redegørel­sen bliver positivt modtaget.

 

Dette vil jeg støtte fuldt ud, fordi arbejdet, som jeg har udtalt, har ført til et godt resultat, og derfor er det ønskeligt for os alle, at sagen får et positivt udfald.

 

Forslaget om at gøre Kangerlussuaq til et luftfragt­center for fiskeprodukter, som udvalget også har taget stilling til, mener jeg er værdifuldt at tage op til nærmere over­vejelse, da det i disse tider med for lave priser er vigtigt og helt nødvendigt at få eksporteret vore fiskeprodukter så friske som muligt.

 

Med disse bemærkninger vil jeg til sidst udtale, at jeg fuldt ud støtter Trafikudvalgets henstilling om an­ven­delsen af de ved skibstrafikkens rationalisering rea­liserede samordnings­gevinster, ligesom jeg er enig med udvalget i forslaget om en ordning til dækning af passa­gernes opholdsudgifter ved uregelmæssigheder i trafik­ken.

 

Til slut vil jeg ønske interimsledelsen fortsat godt arbejde, og vi vil med gode forhåbninger vente på deres nye redegørelse til efteråret.

 

Bendt Frederiksen, Siumut:

Inden jeg kommer med en særskilt bemærkning, vil jeg komme med en lykkesønskning til det netop etablerede flysel­skab, Sulut, og håber, at man også vil gøre brug af de nye flytrafik­muligheder til gavn for sam­fundet.

 

Som forslagsstiller, om at gøre Kangerlussuaq til luftfartscen­ter, vil jeg hermed komme med nogle korte bemærkninger.

 

Jeg er tilfreds med, at udvalget henstiller, at Lands­tinget løbende bliver holdt orienteret, når der fore­ligger noget nyt i sagen. Såfremt man kan opnå, at skabe nogle nye arbejdspladser i Kangerlussuaq, at skal jeg anmode om, at man endvidere iværksæt­ter det forbe­redende arbejde med at under­søge, hvilke inve­steringer, der vil være nødvendige.

 

Endvidere vil jeg også nævne, at på et af Landstingets trafikud­valgsmøder i 1992, anmodede jeg gennem udval­gets sekretær og via landsstyreområdet for offentlige arbejder og trafik om en undersøgelse af, om en eventu­el overflyvningsafgift vil kunne tilfalde Landskassen.

 

Vi er jo vidende om, at vores land overflyves dagligt af omkring 300 udenlandske fly. Derfor er det meget interessant for os, at få en overflyvningsafgift på et hvilket som helst tidspunkt, da man kan regne med, at dette give en stor indtægt til landskassen. Jeg vil derfor anmode om nogle kommentarer til denne sag.

 

Endvidere vil jeg særskilt nævne til rapporten ved­rørende imterimledelsens arbejde med sam­ordning af passagertrafiksy­stemet, om det er acceptabelt som foreslået af interimledelsen, som er besat af et par direktører, at Upernavik i sommerperioden kun anløbes een gang ugentligt.

 

Her blev det alternativt også nævnt i forslaget, at flypriserne nedsættes til skibsniveau for passagerer til Uummannaq og Upernavik i vinterperioden.

 

Og det er nemlig på dette grundlag, at det er forudsat en nedsat billetpris om vinteren kontra en ugentlig flyankomst, at jeg ville kunne accep­tere forslaget.

 

Jeg ønsker, at dette vil blive husket i forbindelse med revi­dering af priserne, idet tilskuddet til ruter på lange stræk­ninger i Grønland, indtil dato ikke har

været ydet til hverken Uummannaq eller Upernavik, idet vi aldrig har haft mulighed for at udnytte de så­kaldte grønne billetter, som er gældende alle andre steder.

 

Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:

Først vil jeg takke for, at samtlige partier klart har taget stilling til de punkter, som vi har ønsket, at der skulle tages stilling til.

 

Der er taget stilling til de vigtigste punkter i for­bindelse med samordningen og lagt et grundlag for den såkald­te interim­ledelses videre arbejde.

 

Jeg vil først lige kommentere de enkelte partiord­føreres indlæg. Med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, blev det nævnt omkring transport i islægsperio­den med brug af fastvingede fly, at der konstateret en længere og længere islægsperiode, således, at der et større behov for transport af varer, især til de bygder, der ligger langt væk.

 

Jeg mener, at man må debattere dette i Landstinget, idet sådanne nogle transporter ikke er billige, også set i lyset af størrelsen af de tilskud Hjemme­styret idag yder til transport, så mener jeg ikke, at det er økonomisk forsvarligt sådan uden videre at etablere en sådan godstransport service.

 

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at med hensyn til vare- og godstransport, det er KNIs ansvar, og som led i KNIs be­stræbelser for at forbedre transporten, så følger vi selv­følgelig også med i arbejdet, og tager særskilt beslutninger om, hvordan til­skudsmidlernene skal anvendes. Med hensyn til andres landes erfaringer med flyvning i arktiske lande, så kan der ind­hentes erfaringer, både fra Alaska og Canada.

 

Jeg mener, at der nok vil være brug for en anderledes til­rettelæggelse af flyfragten og eventuelt til billi­gere takster.

 

Med hensyn til Atassuts ordførerindlæg. Der blev først nævnt, at Qeqertarsuaq ikke længere bliver anløbet af kystpassagerskib.

 

Jeg skal først gøre opmærksom på, at Qeqertarsuaq får anløb af kystpassagerskib. Der er tale om, at man kun har to skibe til at sørge for den kystlange passa­ger­trafik, og for at undgå at de skal sejle en rute, hvor de skal frem og tilbage, så har man fastlagt denne fartplan.

 

Der kommer imidlertid kystpassagerskib til Qeqertarsu­aq. Ligesom ved de bygder, der ikke bliver anløbet af Disko direkte, så vil regionalskibet Aviaq Ittuk sørge for både gods- og passagertra­fikken.

 

Med hensyn til, at ruten Nuuk - Paamiut ikke bliver befløjet om vinteren, så skal jeg sige, at man har planer om, at reducere den direkte helikopterrute mellem Nuuk og Paamiut, således at trafikken i en periode går via Narsarssuaq, og derfra med helikopter til Paamiut.

 

Dette vil betyde en forbedring af regulariteten i helikopterrute­nettet, idet den samme helikopter idag både skal betjene Maniitsoq, Sisi­miut og Paamiut.

 

Man har vurderet hvilke fordele og ulemper, der vil være i forbindelse med et sådant forslag, og man har fundet, at det samlede trafiksystem vil være mindre sårbart og i den forbindelse vil forslaget indebære en forbedret service for både Maniitsoq og Sisimiut.

 

Med hensyn til spørgsmålet fra Inuit Ataqatigiit, om man har sikret, at betjeningen af bygdebefolkningen ikke bliver for­ringet, skal jeg sige, at der generelt set bliver en forbedret udnyttelse af de skibe der bliver i brug. set.

 

D.v.s. at liggetiden i havn mindskes og at de kommer længere tid ud at sejle. Det blev nævnt, at uanset om man formindsker antallet af skibe, så skal man have et grundlag for at kontakten mellem byer og bygder op­retholdes to gange ugentligt.

 

En af de måder, man kan forbedre udnyttelsen af kapaci­teten på, er f.eks. ved i is­lægsperioden i Nordgrøn­land, at flytte skibene sydpå, således, at man kan gøre brug af den bedste tonnage hele året og dermed mindske liggeti­den og øger sejladstiden.

 

Vi har kontakt med de forskellige myndigheder langs kysten, når der skal ske nogle ændringer og vi søger at holde en dialog vedlige. Jeg vil selvfølgelig søge at fortsætte denne kontakt.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiats forslag omkring tilskud til idrætsrejser, der vil jeg samlet svare, at med hensyn til tilskud til især flybilletter, så er jeg principielt imod at bruge tilskudsmidlerne til bestemte befolknings­grupper eller inter­essegrupper.

 

Grønlandsfly har fundet det forkert, at selskabet skulle administrere en tilskudsordning og har i stedet ydet et beløb til idrætsorganisa­tionen, som kan bruges til at formindske udgifterne til rejser, selv om man ved sådan en tilskuds­givning ikke har krævet, at de skal bruges til bruges til billiggørelse af rejserne.

 

Jeg ved, at de er blevet brugt til billiggørelse af idræts­folkenes rejser, således at idrætfolkene har fået større til­skud.

 

Med hensyn til de forskellige forslag med økonomiske konsekvenser til anvendelse af den beregnede samord­ningsgevinst på 24 mio. kroner, der må vi sige, at der er temmelig mange ting, som man gerne vil bruge pengene til, og jeg mener derfor, at vi i perioden til efter­årssam­lingen, og inden udarbej­delse af finanslovsfor­slag til 1994, så skal vi vurdere, hvordan samord­nings­gevinsten kan bruges på en måde, der tilgodeser så mange forslag som muligt.

 

Med hensyn til, at Landstinget burde have et større ansvar og spille en mere aktiv rolle ved fastsættelse af priserne, så er det således, at det er Landstingets indstillinger, der ligger til grund for, prisdannelsen.

Der skal ydes tilskud til trafikken af Landstinget, såfremt den almindelige befolkning skal have mulighed for kunne betale billetpriserne, så det er helt op til Landstinget at bestemme det beløb, der skal ydes i tilskud og dermed også billetprisernes niveau.

 

Med hensyn til forslaget om at lave en aftale med KNI-servi­ce, er det helt i overensstemmelse med vores intentioner, og der kan forventes et initiativ. lige som vi har gjort med aftalen med Grønlandsfly.

 

Til slut til de udtalelser, der kom fra Issittup Par­tiiat vedrørende forslag om en nedsættelse af børnebil­letpriserne for at lette børnefamiliernes vilkår, der er jeg enig og jeg mener også, at det er et emne, der bør undersøges. I det videre arbejde vil jeg påse, at

børnefamiliernes rejsemuligheder bliver taget med i betragtning og at forholdende omkring familiebesøg bliver lettet.

 

Med hensyn til Bendt Frederiksens bemærkninger i for­bindelse med hans forslag, så efterlyste han kommen­tarer til spørgsmålet, om der kan opkræves overflyv­ningsafgift.

 

Betjening af flytrafikken i luftrummet over os er et område, som Staten har ansvaret for. Over­flyvninger sker efter internationale aftaler. Mit direktoratet deltager i udredningsarbejde om dette emne og mulig­hederne for, at hjemmestyret kan få fordel af sådanne overflyvnings­afgifter undersøges.

 

Det er en kompliceret sag, men jeg håber, at man kan lave en eller anden aftale mellem Staten og Hjem­mesty­ret, så Landskassen kan få fordel af sådanne afgifter.

 

Det skal dog understreges, at efter de internationale aftaler kan der kun opkræves afgifter til dækning af de udgifter, som de enkelte stater har til betjening af den internationale flytrafik såsom udgifter til radio- og navigationstjenester.

 

Med hensyn til forslaget om en lille ændring af passa­gertrafikken til Upernavik, hvorefter der er anløb en gang ugentligt har jeg forstået, at Bendt Fre­deriksen på visse betingelser kan acceptere dette.

 

Det man foreslår er, at Disko anløber Upernavik, og det mener vi vil betyde en bedre service af ­passagertrafik­ken til Upernavik, selv om man ændrer helikop­terfre­kvensen fra to til en gang ugentlig, bibeholder man skibsbetje­ningen.

 

Til sidst skal jeg takke for, at samtlige partier udtrykker deres meninger så klart, og jeg håber på, at der nu er lagt et grundlag for Landstingets videre arbejde.

 

Med hensyn til at­lanttrafikken og vores kom­mende for­handlinger, er det en styrke, at vi kan gå i gang med forhandlingerne med hele Landstingets opbak­ning og til de kommende møder, der skal ske i Danmark, vil vi gøre brug af dette bagland.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Til Siumuts ordføreres indstillinger med hensyn til Grøn­landsfly, skal jeg bekræfte, at vi inden vi be­handler Finansloven skal der sker ligge en aftale, som kan danne baggrund for Finansloven. I lang tid har der ikke været et ordentligt aftalegrundlag.

 

Det har vi også kunnet mærke i selskabets drift, og nu hvor en sådan aftale medtages i forbindelse med god­kendelsen af Finans­loven, mener vi at tingene kan komme på plads.

 

Jeg kan fornemme, at samord­ningen og interimledelsens arbejde vil gå videre.

 

Grønlandsflys bestyrelse vil tage stilling til samar­bejdsaf­talen på et møde i København i næste uge.

 

Fra og med mandag vil man have samtaler med Grønland­flys øvrige aktionærer omkring fornyelsen af flyflå­den. Hvad, der videre skal ske herefter vil blive drøftet med Landsstyret.

 

Forholdet mellem Grønlandsfly og Landsstyret har siden Grønlands­fly blev etableret, været at sammenligne med siamesiske tvil­linger på den måde, at Grønlandsfly betydning i samfundet, gør, at Grønlandsfly ikke kan undgå sam­arbejde med myndighederne.

 

Jeg er også enig i, at det er bør være sådan, at vi i Grønlands­fly alene ser på trafikken ud fra en snæver virksomheds be­tragtning.

 

Flytrafikken bør udbygges i et land, hvor der er så meget islæg.

 

Hvis man opnår besparelser i tilskuddene til skibs­trafikken, bør formålet være at disse kommer til gavn for hele trafiksystemet.

 

På det område, kan der laves en ordning, således at man kan billiggøre både helikop­ter og flytrafikken hvis man flytter tilskuddene fra skibene til flytrafikken. En anden ide, der er støtte­værdig er at Grønlandsfly udskifter sin flyflåde, hvilket også nævnt i redegørel­sen.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Først vil jeg udtale til landsstyremedlemmet for Tra­fik, at vi grønlændere gør forskel mellem skibe, kut­tere, båd og lignende.

 

Når vi siger skibe, så er det de store kystpassagerski­be der er betegnelsen. Derfor er det også korrekt, at Qeqertarsuaq ikke længere får anlæg af et kystpassager­skib.

 

Aviaq Ittuk, jeg ved ikke om man kan betegne det som en kutter, er jo et ret lille skib. Det er lige netop det, vi gerne vil have med overvejelserne. Vi fastholder

også det, der blev frem­lagt i forbindelse med samord­ningen og de gevinster, der findes. Vi vil blot gerne have, at man medtager dem igen i overvejel­serne.

 

Med hensyn til, at der ikke længere er fly fra Nuuk til Paamiut, er det ikke sådan, at der ikke længere sker flytrafik mellem Nuuk og Paamiut, men at trafikken går via Narsarssuaq. Sandsynligvis betyder dette en over­natning i Narsarssuaq.

 

Som nævnt i redegørelsen mener vi, at man allerede nu kan tage stilling til at man i det videre arbejde retter op på nogle af de skævheder, der er i trafiksy­stemet.

 

Med hensyn til samordningsgevinsten, der er opgjort til at være 24 mio. kroner, der mener vi, at man så vidt muligt bruger en stor del til at sænke de høje billet­priser.

 

Vi har også nogle befolkningsgrupper, som f.eks. bor i Avarnarsu­aq og Østgrønland, der trafi­kalt set har et stavnsbånd, som man kender fra danmarkshistorien. Så dyre er billetterne, at man kan sammenligne situationen med stavnsbåndet.

 

Jeg mener, at idrætsfolk og skuespil­lere, at selv om de får tilskud, så er det vigtigt, at de har muligheder for at rejse.

 

Fra Atassuts side vil vi lægge meget vægt på, at de høje billetpriser nedbringes ved at bruge en del af samordnings­gevinsten til at sænke billetpriserne.

 

Med hensyn til Bendt Frederiksens forslag, så skal jeg til sidst udtale, at vi også i Trafikudvalget har fået en klar redegørelse omkring dette forslag, blandt andet fra Royal Greenland, der har undersøgt sagen, og man har også foretaget et forsøg sammen med et japanske flyselskab, som ikke faldt så heldig ud.

 

Derfor er vi enige i, at man først undersøger, hvilke inve­steringer, der skal til for at kunne tilbyde Kan­gerlussuaq som et luftfragtcenter. Det jo helt utvivl­somt, at der faciliteterne skal på plads først, derfor ønsker vi også far Atassut, at der løbende sker en orientering, således at sagen kan gå videre i sit rette spor.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til flytransport af eksportvarer, som blev påpeget af forskellige ordfører, så er det, så er det som Issittut Partiiat nævnte, fordele ved at kunne transportere fiske direkte til de europæiske fiskemar­kederne som frisk fisk, men for os i Inuit Ataqatigiit er det meget vanskeligt, at tage stilling til hvilke fisk, der skal være tale om, når man også skal tage den lokale beskæftigelse med i betragtning.

 

I den kommende vurdering vil vi lægge vægt på fra Inuit Ataqati­giit, at man så vidt muligt peger på områder, som samlet vil være til gavn for landet, og man i den sammenhæng tager med i betragtning, at eksport af helt frisk fisk også kan koste ar­bejdspladser.

 

Ligesom Atassuts ordfører nævnte med hensyn til trans­port af frosne fisk, så er disse forhold så godt gennem bearbejdet, at det på nuværende tidspunkt næppe kan betale sig.

 

Der er lavet forsøg med transport af frosne fisk til Japan. Det kræver, at der skal to kontrollører med, for at se, hvordan det går med containerne. Det ligger nogle begrænsninger på vores kon­kurren­ceevne på eks­portmarkederne, derfor er det meget van­skeligt, at få vurderet, hvor rea­listiske disse ideer er.

 

Det blev sagt, at man i stedet for en direkte helikop­terrute mellem Nuuk og Paamiut, omlægges ruten via Narsarssuaq. Jeg mener, at man i prisfast­sættelsen må kompensere de passagerer der bliver tvunget til at flyve via Narsarssuaq til Paamiut ved at bibeholde de priser, der er mellem Nuuk og Paamiut.

 

Med hensyn til kystpassagerruteplanerne så vil der fra og med 1. januar i et halvt års tid afgå skib fra Nuuk til Paamiut hver mandag, og fra Paamiut og nordover hver torsdag.

 

De ting, der er blevet påpeget er rimelige. Som lands­styremed­lemmet nævnte, er man nødt til at nedbringe antallet af små skibe med helt op til 5. Jeg mener, at det må vurderes nærmere om der herefter er nok skibs­kapacitet til at klare behovet for både vare- og god­stransport.

 

Når vi taler om ændringer i rutenet, er der tale om godstransport og passagertransport. Jeg vil derfor gerne høre, og man også har medtaget anden varetrans­port i denne vurdering.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Fra Akulliit Partiiat har vi ikke omtalt Bendt Fre­deriksens for­slag, der går ud på at gøre Kangerlussuaq til et luftfragtcenter. Vi er enige i, at man skal iværksætte det forberedende arbejde.

 

Med hensyn til passagerer, der ufrivilligt opholder sig i transit på grund af uregelmæssig­heder, støtter vi fuldt ud de tiltag, der bliver taget på dette område.

 

Jonathan Motzfeldt sagde helt klart, at man så vidt muligt skal gøre brug af fly i den fremtidige passager­transport.

 

Jeg takker for dette synspunkt og finder det også glædeligt, at man er enige i, at der skal laves en aftale med KNI Service. Vi mener, at dette vil være billigere for samfundet, som udtalt af Atassut. Kan en sådan aftale etableres, vil det ikke være nød­vendigt med oprettelse af et egentligt trafiksel­skab, hvilket er billigere for samfundet.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

I mit første indlæg nævnte jeg, at vi støtter den enige udvalgs­betænkning fuldt ud. Som Siumuts medlem af Siumut er jeg ikke den rigtige til at rose udvalget, men jeg vil fremhæve den smidig­gørelse som en aftale med KNI omkring distriktsfartøjer vil medføre.

 

Man kan dog ikke komme uden om Royal Greenlands behov for især transport af fiskeprodukter i sommerperioden,

hvor der let sker en forringelse af varerne under trans­porten.

 

En del af en aftale med KNI Service bør bygge på et tæt sam­arbejde med Royal Greenland. I min valgkreds er der forslag om, at man fjerner 2 distriktsfartøjer. Disse 2 fartøjer sørger i øjeblikket for en del af godstrans­porten. Jeg håber, at der ikke laves et arrangement, der forringer transportmulighederne for fiskeprodukter.

 

Til det man sagde fra Issittup Partiia omkring billet­priserne for børn, skal jeg erindre om at vi før i Landstinget har debatteret, at billetpriserne for børn er alt for høje. Jeg ser intet til hindring for, at denne problematik medtages i det videre arbejde. kom­mende vurderinger.

 

Mødeleder: Knud Sørensen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

I trafikdebatten vil jeg først takke for, at mit argu­ment om billiggørelse af billetpriserne for børnefa­milier blev hilst velkomment af Landsstyret.

 

Dermed vil jeg håbe, at dette kan realiseres.

 

Det, jeg gerne vil kommentere, er forslaget om Kanger­lussuaq som cargocenter og Trafikudvalgets betragt­ninger om samme.

 

Man kan medtage dette forslag for at forbedre for­holde­ne for luftfragt.

 

Vi ved, hvor stor betydning fisk har rent beskæftigel­sesmæssigt, men vi ved også at siden Royal Greenland

blev oprettet som selvstændigt selskab, er man blevet tilba­geholdende med at købe fisk, der skal forarbejdes.

Fjordtorsk, skællaks og ørred er blevet meget billige.

 

Sendes disse fisk som luftfragt vil priserne blive meget høje og ved indgåelse af fornuftige aftaler kan luftfragten sænkes betydeligt.

 

Lad mig nævne, at friske hellefisk har en meget høj pris, når de fiskes udenskærs. Ved fiskeri om vinteren kan man bane vejen for, at disse kan transporteres friske.

 

Selvom dette blot er visioner, kan vores erfaringer vise os, hvor stor gavn Grønland kan få ud af dette beskæftigelsesmæssigt.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Vedrørende transport af turister set i lyset af trafik­redegørel­sen vil jeg komme med en tilføjelse.

 

Turismen er noget indtægtsgivende, som vi gerne ser udbygget, og i den sammenhæng har alle trafikale ord­ninger stor betydning.

 

Passagertrafikkens høje priser vil begrænse udbygningen af turisterhvervet.

 

Derfor har vi i Landsstyret diskuteret, hvorledes man kan overvinde dette problem.

 

Beregninger viser, at en turist, der kommer til Grøn­land, vil bruge kr. 15.000 og når transporten over Atlanten beløber sig til kr. 8.000, vil der kun blive lagt kr. 7.000 i selve Grønland.

 

Det skal være sådan, at transportudgiften kun er kr. 2.000, mens der tilfalder kr. 13.000 til Grønland. Det er dette, vi skal stile imod.

 

Jeg skal endvidere udtale, at de ting, vi drøfter her, primært sigter mod lokalsamfundenes trafikmuligheder, og dermed er der mulighed for transport at ekstra turister.

 

I den forbindelse er det ikke nogen begrænsning for at lave turistrejser internt i Grønland.

 

Derfor må vi overveje udnyttelsen af disse muligheder.

I år 1995 er målet 10.500 turister, mens det i år 2002 er 35.000 turister.

 

Skal dette mål nås, skal der være langt større trafik­muligheder, hvor den almindelige passagertrafik ikke er tilstrækkelig.

 

Turisterne kan, som det ser ud i øjeblikket, ikke være med som yderligere passagerer af kapacitetsmæssige årsager.

 

Vi vil i nær fremtid fremkomme med en redegørelse om en mulig ordning, der fokuserer på et turistpassagersy­stem både internt i Grønland og transatlantisk.

 

Jeg vil kommentere spørgsmålet om transport af fisk fra områder med fast is i vinterperio­den.

 

Denne debat opstår hele tiden. Derfor er der behov for en mere varig ordning på dette område. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at man kan lave en luft­fragtordning, der er rentabel.

 

Kan dette lade sig gøre, er det i orden. Man kan lave søtransport ved brug af isbrydere, hvilket sandsyn­ligvis er både bedre og billigere.

 

Ud fra de foreløbige beregninger over lufttransport af hellefisk og andre fisk, viser disse, at der er behov for en anden ordning.

 

Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik:

Josef Motzfeldt spurgte direkte, om man har med­taget godstrans­port i forbindelse med distrikts­fartø­jerne. Her skal jeg udtale, at selvom distriktsfartøjernes antal nedbringes, kan man fragte den samme mængde gods.

 

Mængden af frosset og ikke-frosset gods, der varierer fra område til område, er indgået i beregningerne. Jeg kan derfor bekræfte spørgsmålet med et ja.

 

Så vidt, det er muligt, har vi tilrettelagt en regio­nal trafik, så man kan øge servicen på distriktsbe­sejlin­gen.

 

Mindre skibe, kuttere og så videre med forskellig betegnelse. Her har jeg sagt, at Qeqertarsu­aq stadig vil blive anløbet af kystpassagerskib, det vil sige regionalskibe.

 

Vedrørende Paamiut og Nuuk skal jeg gøre opmærksom på, at ruten mellem Nuuk og Paamiut laves om, således at man flyver via Narsarsuaq. Dette vil ske med en over­natning.

 

I det videre arbejde vil jeg love, at det vil blive undersøgt, om denne rute skal nedlægges og hvor store de økonomiske konsekven­ser vil blive.

 

Set under et, vil jeg nævne, at det fremtidige trafik­grundlag skal have en bedre service i fremtiden. Det er det, man har fokuseret på. Selvom der laves enkelte skævheder, vil der samlet være fordele.

 

Vedrørende luftfragt til udlandet vil jeg sige, at SAS har fundet det interessant at tage luftfragt med retur, når de kommer hertil fuldt lastet, idet maski­ner­ne i øjeblikket returnerer næsten tomme.

 

De eksisterende fly kan bruges til denne transport. Denne opgave hører ikke direkte under mit landsstyreom­råde og vi lader denne og tilsvarende opgaver tilfalde andre relevante.

 

Royal Greenlands bestyrelse og dermed Josef Motzfeldt vil være enig i denne vurdering, hvis man alene vil bruge fly som transportmiddel.

 

Er det rentabelt også for andre produkters vedkommen­de?. Dette spørgsmål kan undersøges hos personer med viden på området.

 

Sidst omkring Jonathan Motzfeldt og aftalen med Grøn­landsfly. Her er jeg enig i, at den aftale, der følges, har været ophævet i flere år. Det har ikke været muligt at udforme en ny samarbejds­af­tale.

 

Der er imidlertid gode muligheder på det nuværende grundlag at lave en ny samarbejdsaftale med Grønlands­fly.

 

Jeg mener, at vi kan underskrive en aftale uden alt for store vanskeligheder i den nærmeste fremtid.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi mener, at der er behov for en rettelse, idet der er lavet begrænsninger for de om­kostnings­dæmpende initia­tiver i Grønland.

 

Dette har indvirkning på Royal Greenlands drift.

Jeg mener ikke, at det skyldes, at Royal Greenland er lavet om til aktieselskab, at laks og ørred er blevet billigere. Dette er forkert.

 

Jeg skal til de øvrige landstingsmedlemmers orientering oplyse, at Royal Greenland ikke er alene om salg af fisk. Alle andre kan påbegynde en eksport i dag eller i morgen, hvis det er pro­fitabelt.

 

Royal Greenland ønsker ikke, at dets leverandører får dårlige vil­kår, når det er fiskerne, der danner virk­somhedens eksistens­grundlag.

 

Mødeleder:

Vi skal ikke diskutere produktion men tra­fik.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia.

Det er ærgerligt, at jeg ikke kan kommentere Josef Motzfeldts bemærkninger efter mødelederens irettesæt­tel­se.

 

Jeg nævnte, at vi skal prøve at bruge Kangerlussuaq til eksport, idet vi kan have gavn heraf.

 

Erfaringerne viser, at dette kan gennemføres, hvis det er rentabelt.

 

Jeg vil blot sige, at opstart af ny produktion er blevet meget vanskelig.

 

Mødeleder:

Således er to dagsordenspunkter, trafikredegørelse og betænkning afgivet af Trafikudvalget, færdigbehandlet.

 

Samtlige partiordførers indlæg var enige. Man kan endvidere udtale, at landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder og Trafik må forfølge for­skellige spørgsmål og initiativer.

 

Punktet sluttet.