Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 37-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 27. april 1993

 

Dagsordenens punkt 37.

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fåreavl.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Landbrug)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

 

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for Fiskeri og Lan­dbrug:

På Landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fåre­avl.

 

Forslaget er af mindre omfang, men sigter mod at få la­vet nogle nødvendige, tekniske justeringer i den gæl­den­de lov fra 1988.

 

Disse justeringer falder i tre afsnit.

 

For det første skal det slås fast, at tilsynsvirk­som­he­den med overholdelsen af loven er en offentlig opgave.

 

Ifølge loven ligger denne myndighed hos de kommunale tilsynsudvalg, mens Savaatillit Peqatigiit Suleqati­giis­suts konsulenttjeneste er tillagt sekretariats­funktio­nen for tilsynsudvalgene.

 

Siden loven fra 1988 er der sket organisatoriske æn­dringer, således er Savaatillit Peqatigiit Suleqati­giis­suts konsulenttjeneste i dag at betragte som en ren inter­esseorganisation for fåreholder­ne.

 

Derfor kan sek­retariatsfunktionen for til­synsvirk­som­he­den ikke ligge her, men må ligge under en offentlig or­ganisation.

 

For det andet præciseres placeringen vedrørende an­svaret for ve­terinære forhold omkring fåreavlen. Der er ikke hér tale om nogen egentlig ændring, men kun en nødvendig tilpasning af loven til gældende praksis.

 

Endelig åbner den sidste og vigtigste ændring af loven op for, at Landsstyret kan lave administrative regu­leringer af tilskudsgivningen til fåreavlen.

 

Spørgsmålet, som i første omgang trænger sig på, er om nyetablering.

 

Fåreholder­nes organisa­tion, Savaatillit Peqatigiit Sule­qatigiisuut har længe ønsket en ændring af til­skudsord­ningen i forbindelse med ny- og reetablering af fårehol­dersteder.

 

Et ønske som man indirekte tilsluttede sig i Lands­tinget ved ved­tagelsen af "Betænkning fra fåreavlerer­hvervets ar­bejdsgruppe", og som jeg tilslutter mig, da den nu­væren­de ordning reelt ikke levner megen mulighed for unge nyuddanne­de fåreholdere til at etablere sig.

 

Årsagen hertil er primært af økonomisk karakter. Der skal en ganske stor sum penge til at opstarte et brug, også selv om der gives en god hjælp gennem erhvervs­støt­teordningen.

 

Hertil kommer, at man de første par år som nyetableret fåreholder ingen indtægter har fra selve bruget.

 

Derfor er det på sin plads, at der skabes nogle mere rea­listiske betingelser for opstart, så erhvervet kan få den fornødne tilgang af unge med viljen og evnen til at være fåreholdere. Dette sagt vel vidende om, at erhver­vet ikke her og nu står over for en ekspansion.

 

Sagen er bare, at der ikke har kunnet laves en bekendt­gørelse om tilskud til ny- og reetablering af fårehol­der­steder, simpelthen fordi der ikke er hjemmel hertil i den gældende lov om fåreavl. Det forhold bør vi hur­tigst muligt rette op på.

 

Den konkrete udformning af en ny tilskudsordning og der­med en bekendtgørelse bør ske under hensyntagen til den samlede tilskudsgivning for erhvervet og dets økonomiske tilstand i det hele taget.

 

Også af den grund har jeg igangsat et arbejde for at få belyst fåreavlens aktuelle situation med henblik på ind­retningen af landbrugspolitikken. Jeg forventer således, at kunne fremlægge en samlet redegørelse overfor Lands­tinget til efteråret, men understreger samtidigt, at ud­færdi­gelsen af en bekendtgørelse om tilskud til n­yetablerede fåreholdere ikke nødvendigvis skal vente til efteråret, da sagen efterhånden er ret presserende.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på s vegne overlade forslaget til Landstingets behandling og der­efter til 2.-behandling i Tinget.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til landsstyremed­lemmets forelæggelse om ændring af loven om fåreavl:

 

Ændringsforslagene må betegnes for at være tekniske tilretninger, som er nødvendiggjort af ændrede forud­sætninger.

 

Fra Siumut har vi bemærket os, at forslaget er udarbej­det efter høring af De Samvirkende Fårehol­der­foreninger og på grundlag af deres accept af for­slaget.

 

Vi er tilfreds med, at sekretariatsordningen omkring de kommunale tilsynsudvalg nu bliver revideret efter ændringer omkring konsulenttjenesten. Vi mener, at sekretærbistanden fra de kommunale tilsynsudvalg altid bør varetages af fagligt velkvalificeret personale.

 

Vores tiltrædelse af veterinærlovgivningen og loven omkring indførsel af foderstoffer m.v. i efteråret, har også nødvendiggjort tilpasningen af landstingsloven.

 

Dette er vi tilfredse med. Ændring af loven bemyndiger  til at kunne udstede bekendtgørelser til regulering af tilskudsgivning til fåreavlen. Vi kan gå ind for det, eftersom reguleringerne skal finde sted inden for Finanslovens rammer.

 

Og også fordi en til­pasning om­kring tilskudsgivning til nyetablerede fåre­holdere er blevet en nødvendighed.

 

Vores tilslutning er også baseret på, at disse regu­leringer vil finde sted efter samråd med fåreholder­fore­ningen og det kommende landbrugsråd.

 

Når dette er sagt skal vi udtale vor fulde støtte til landsstyremedlemmets planer om nedsættelse af et land­brugsråd.

 

 

Det er i dag blevet nødvendigt at foretage sammenlæg­ning af de forskellige udvalg omkring fårehol­derer­hvervet samt præcisering af deres ansvar og kompe­tence.

Det er vigtigt, at fåreholderforeningen og folk med faglig indsigt er repræsenteret i landbrugs­rådet. Når vi taler om fåreavlen kan vi ikke komme uden om at præcisere, at fåreavlen bygger på udnyttelse af levende ressourcer.

 

Fåreavlen er et erhverv, der ba­serer sig på vegeta­tionsressourcerne. Det er af af­gørende betydning, at denne ressource udnyttes ansvars­bevidst og med respekt for ressourcens bæreevne.

 

Det er derfor nødven­digt, at der finder løbende under­søgelser sted for at sikre, der ikke finder overgræs­ning sted. Det er også vigtigt, at de nødvendige regu­leringstiltag foretages i samråd med erhvervets ud­øvere.

 

Vores andet vegetationsbaserede erhverv, nemlig rens­dyravl, bør også kontrolleres på samme måde som fåre­avl. Vi er bekendt med, at bestanden af tamrener er blevet for stor i visse områder på kysten med vegeta­tionsned­slidning til følge.

 

Derfor skal vi opfordre  til at iværksætte de nødvendi­ge undersøgel­ser med henblik på regulering af bestande­ne til vegeta­tionens kapacitet. En rationel udnyttelse af vegeta­tionsres­sour­cerne er lige så vigtig som en bære­dygtig ud­nyttel­se af havets levende ressourcer.

 

Til slut vil vi hilse landsstyremedlemmets lovede initiativ til belysning af fåreavlens aktuelle situa­tion velkommen, idet vi lægger vægt på, at dette arbej­de udføres med deltagelse af folk med faglig indsigt. Dette arbejde bør udføres med forståelse for, at fåre­avlen, udover at være et erhverv, er en livsform, der er kendetegnende for Sydgrønland og pludselige ændrin­ger kan få alvorlige negative følger for området.

 

Fåreholderne er folk, der lever isoleret i afsides liggende områder i lange perioder og som gennem deres arbejdsomhed bidrager til, at vise befolkningens alsi­dighed og er med til at gøre Grønland rigere.

 

Med disse bemærkninger meddeler Siumut sin tilslutning til ændringsforslaget.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Atassut er helt enig i de af landsstyremedlemmet fore­lagte forslag, idet mange af de fremlagte ændrings­forslag ved forskellige lejligheder, også her i salen, har været fremlagt.

 

Atassut har ved flere lejligheder fremført ønske om, at nystartede og reetablerede fåreholdere må have bedre etableringsvilkår, idet en nystartet fåreholder først kan høste af sine anstrengelser flere år efter.

 

Andre nystartede erhvervsdrivende har vel ikke de samme vilkår. Derfor er Atassut meget enig i forslaget om, at fastsætter nye regler omkring dette for­hold.

 

Udformningen af ? 7 er også vigtig, idet det specielt af hensyn til vegetationen er nødvendigt med klare tiltag, der i større omfang tager hensyn til vegetatio­nen.

 

Landsstyremedlemmet varsler at komme med en redegørelse til efteråret om fåreavlernes aktuelle situation. I den forbindelse må Atassut kraftigt påpege, at det haster med en hurtig reorganisering af den måde, fåreholderne betaler deres forpligtelser overfor erhvervsstøtten.

 

Vegetationen omkring visse fåreholdersteder har i de seneste år ændret sig i negativ retning, og de seneste års tørkeperioder har betydet alvorlige problemer for fåreholderne i forbindelse med indhøstning af hø.

 

Disse naturgivne forhold betyder store indtægtstab for fåreholderne, mens forpligtelserne f.eks. overfor erhvervsstøtten er konstante.

 

Atassut skal derfor anmode landsstyremedlemmet om indenfor denne samling, at komme med forslag om ændring af dette forhold, således at forholdet kan være bragt i orden inden lammeslagtningen til efteråret.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Løbende tilpasning af landstingslov om fåreavl er lige så naturlig som fåreavlernes vedvarende fornyelse af deres erhverv.

 

At sekretariatsfunktionen for det kommunale tilsynsud­valg ligger under en offentlig organisation er en formalitet. Siden deres etablering har udvalgene vare­ta­get deres opgaver efter hensigten med at påse, at loven bliver overholdt.

 

Men efter hvad vi har erfaret er enkelte større eks­peditionssager om overtrædelse af loven blevet syltet i landsstyreområdet. Dette er bemærket af fåreavlerne og er til stadighed genstand for meningsudvekslinger.

 

Inuit Ataqatigiit skal benytte lejligheden her til at opfordre  til at påse, at centraladministra­tionen ikke opfattes som en forsinkende faktor i til­synsudvalgenes forsøg på at efterleve deres rolle.

 

I forbindelse med lovtekstens præcisering af, at an­svaret for veterinære forhold er placeret under Land­brugsmini­steriet i Danmark, skal vi opfordre ­ til at sikre, at der ikke slækkes på kravene.

 

I dette arbejde er det nødvendigt, at denne opgave løses i nært sam­arbejde med De Samvirkende Fåreholder­fore­ninger.

 

Det evige problem for nyetablerede fåreavlere er, at de ikke har nogen indkomst de første år efter nye­tablerin­gen. Dette har igennem flere år været ønsket rettet af erhververne. Da fåreavl var til debat her i salen under forårssamlingen 1990, har vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykt ønske om, at dette bliver rettet.

 

Og med henvisning til samtlige partiers tilslutning til dette ønske fra denne debat, skal vi uden yderligere bemærkninger blot udtrykke ønsket om, at dette bliver rettet hurtigst muligt.

 

Udskydelser af ibrugtagning af nye fåreavlersteder begrundet i udsigten til manglende indkomst, bør for­søges undgået, ligesom ønsket om konsolidering af brugene hurtigst muligt skal sikres.

 

Af hensyn til de færdigud­dannede unge fåreholdere, som står klar til at starte til sommer, er det nødvendigt, at konsekvenserne af loven i form af bekendtgørelse og lignende bliver færdiggjort snarest.

 

Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for lovforslagets overgang til 2. behandling i den fore­liggende form.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat går ind for ændringsforslaget, der sigter mod nødvendige tekniske justeringer i den gæl­den­de lov fra 1988, af følgende grunde:

 

1. Fastslåelse af, at tilsynsvirksomheden med over­holdelsen af loven er en offentlig opgave.

 

2. Præcisering af placeringen af de veterinære forhold omkring fåreavlen.

 

Derved vil man kunne opfylde et gammelt ønske fra Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut om, at skabe grundlag for unge, nyuddannede fåreholdere, at kunne etablere sig på en bedre måde end tidligere.

 

Med de få bemærkninger overlader vi sagen til 2. be­handling.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Landbrug:

Først er jeg glad for, at samtlige partier går ind for ændring af landstingsloven. Siumuts ordfører nævnte i sit indlæg, at man støtter fuldt ud, at man laver med et landbrugsråd.

 

Siden jeg blev landsstyremedlem og da jeg var på rejse for fåreavlerne, har jeg holdt møde med en del repræ­sen­tanter for Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut og med en del af de folkevalgte omkring rettelse af dette forhold.

 

 

Der har ellers været helt op til seks udvalg, der varetog fåreavlernes forhold med næsten samme sammen­sætning. Der har været behov for at man skulle sammen­sætte dem mere hensigtsmæssigt og måske erstatte dem med nogle andre udvalg og derfor er jeg glad for, at man kommer med ét rådgivende udvalg.

 

Der er behov for, at man har et stramt tilsyn af fåre­av­len, idet der er sket en udbygning af fåreavlen, som blev startet i 1982.

 

I løbet af den ti-årige periode frem til 1992 har man udbygget fåreavlen omtrent fuldt ud og man har fuldført samtlige etablerings­arbejder med undtagelse af enkelte vej­arbej­der.

 

Vi må sige, at erhvervet, som har vigtig betydning for Grønland, især for Sydgrønland, har behov for konso­lidering. Det kommende udvalg skal sørge for at dette bliver en realitet. Der er behov for at fåre­hol­dernes forhold bliver forbedret og jeg takker også for, at samtlige partier støtter dette.

 

Det man skal huske på er, at vegetationen ikke bliver nedslidt, det skal man også være vågen for.

 

Med hensyn til importen af foder, bliver den større og større. Dette har også har udspring i, at der har været meget strenge vintre og at der har været tørkeperioder. Sådanne naturgivne forhold har stor betydning for, hvorvidt fårene får ordentlig foder. Det er således meget vigtigt, at man fører tilsyn med det. 

 

Siumuts ordfører nævnte, at et andet vegeta­tionsbas­eret erhverv, nemlig rens­dyravl, også bør kontrolleres på samme måde som fåreav­len. Vi må sige at tilsynspligten omkring rens­dyrav­lerne er alt for lempelig. Det kan også være sådan for dem der driver renavl; der er to, den ene ved Nuuk omegn. Hvis man skal have sådan et hus­dyravl, så skal man også have kontrol med hus­dyrene, derfor er der også behov for at man strammer op på kontrolkravene.

 

Blandt andet for at alt dette bliver nøje vurderet opretter man et rådgivende udvalg, hvil­ket jeg er taknemmelig for. Vi vil komme tilbage med løbende rapporter herom.

 

Med hensyn til Atassuts ordfører kom han ind på fåre­hol­dernes forpligtelser overfor erhvervsstøtten. Dette har vi været vågne overfor. Vi må sige, at denne sag har vi beskæftiget os med længe.

 

Det er sådan, at i forhold til andre tilskudsmodtagere af erhvervsstøtte, må vi sige, at fåreholderne har haft bedre vilkår. Vi skal jo ikke blot stoppe der, vi må løbende tilpasse disse, lige­som vi gjorde omkring foderkøb efter Ind­købsforeningen. De initia­tiver vi har taget, har vi også fremlagt på efterårssam­lingen.

 

Set under ét, er meningstilkendegivelserne ret ensarte­de og støttende. Jeg takker for, at partiordførerne kom med støtte, og at man eventuelt uden at lade sagen gå videre til udvalg, kan lade den gå direkte til 2. behandling her i salen.

 

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Landsstyremedlemmet kom ind på, at man laver en under­søgelse af vegetationen omkring fåreavlsstederne.

 

At han støtter det, er jeg glad for og jeg håber også, at dette arbejde vil blive virkeliggjort i samarbejde med Mil­jødirektoratet, for det kan også være sådan, at når der er for mange rensdyr i en rensdyravl, så kan man ned­slide vegetationen i landet så meget, at dyrene næsten over­hovedet ikke længere kan få foder.

 

Med hensyn til Atassuts udtalelser om, at man bør komme med lovforslag for at rette op på de forpligtelser fåreavlerne har omkring erhvervsstøtten. Der må vi sige, at i 1990 og i 1992 omkring stramning af er­hvervs­støtten, har man allerede rettet op på forplig­telserne.

 

Det der er behov for er at styrke sekretari­ats­funktion for Til­synsudvalget. Men vi må sige, at der har været nogle sager, som har ventet helt op til to år på at blive færdiggjort, og jeg håber på, at afslut­ningen af sagen snarest muligt vil blive realiseret.

 

Vi er også enige i Inuit Ataqatigiits udtalelser om, at hensyn til uddeling af brug af arealer foregår det  meget usmidigt. Tidligere har det været således, at fåreavlerne har fået bemyndigelse til at gøre brug af arealer, men denne ret er blevet kaldt tilbage til Hjem­mesty­ret.

 

Arealtildeling for fåreav­lerne bliver nu først beslut­tet efter en afgørelse i direktora­tet.

 

Derfor er det ønskeligt, at man kommer med en smidigere ordning på det område og det er også ønske­ligt, at man kan det gennem det kommende råd­givningsud­valg for fåreavl.

 

Det er korrekt, at man har udbygget fåreavlen i løbet af 10 år, at den nu er blevet tilendebragt, og det næste er så konsolidering af de allerede eksisterende fårehol­dersteder. Jeg mener, at til denne konsolidering skal man være vågen for, at der er behov for konsulent­tjene­ste og på nuværende tidspunkt mangler vi konsulen­ter, som kan rådgive fåreavlerne på økonomisiden, ligesom vi har brug for konsulenter på vegetationsom­rådet.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Der er nu gået tre år efter man sidst debaterede fåre­av­len. Det som landsstyremedlemmet nævnte i sit fore­læggelsesnotat og som vi har lagt mærke til, er, at i forbindelse med tilskudsordningen til nyetab­lering af fåreholderstederne, så er man færdig med forordnings­forslaget, men med hensyn til erhvervene må vi sige, at man har kunnet lette på deres vilkår.

 

Idet der er nogle erhververe, som sagtner bagud og dette har udspring i, at man har syltet sagerne. Så må vi håbe på, at dette ikke gentages.

 

Allersidst skal jeg lige udtale, at Siumut nævnte i sin forelæggelse, at omkring tilsynsmyndighedernes sekre­tariats funk­tion har man lavet en ordning, som er lavet for ret lang tid siden.

 

Nu har man blot funderet over den, og sagen har ude­lukkende udspring i, at tilsyns­virk­somh­eden kommer til at ligge hos det offentlige.

 

Det som Siumuts ordfører nævnte var, at der er behov for velud­dannet personale dér. Man skal ikke derhen til, at Saavatilliit Suleqaa­tigiits egen konsulenttje­neste ikke har egnet persona­le. Baggrunden dertil er, at man skal have dem ansat offentligt.

 

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Som jeg nævnte i mit forrige indlæg har vi flere gange drøftet de fremlagte ændringsforslag og vi har også fremlagt det flere gange her i salen.

 

Det som vi efterlyste omkring fåreholdernes forpligtel­ser, har vi også fremført flere gange. Hvis man ser på de enkelte fåreholdere og deres forhold i dag, har problemerne udspring i deres dårlige økonomi.

 

Fårehol­derne får kun indtægter én gang årligt, i for­bindelse med lammeslagtningen i efteråret. Der betaler de også deres forpligtelser til erhvervsstøtten. I dag er det også således, at de indtægter de har i forhold til udgifterne har været så små, at fåreholderne går tilba­ge til deres fåreholdersteder, uden at de egent­ligt har fået indtægter.

 

Dette forhold trænger der til at blive rettet op på. Jeg husker også, at i forbindel­se med generalfor­sam­lingen fra fåreholderne i 1992, så lovede man fra landsstyreområdet, at dette forhold vil der blive rettet op på og dette trænger til at blive rettet op inden lammeslagt­ningen til efteråret. Jeg finder det meget vigtigt.

 

Det nye cirkulære, konferencer og sådan noget; der er ingen der sætter sig til hinder for at rette på det forhold. Hvis man har viljen, kan man også gøre det.

 

Med hensyn til fåreavl og vegetation, er jeg enig med Kaj Egede. Men vil blot pege på en ting. I forbi­ndelse med godkendelse af at have rensdyravl, som bliver uddelt fra Hjemmestyret, så bliver der fastlagt, hvor mange rensdyr man skal have ind i bestemte landområder.

Netop på baggrund deraf har jeg lavet en undersøgelse omkring de krav, om de bliver overholdt. Men, hvem har til­synsplig­ten ?

 

I Miljødirektoratet siger de, at det er kommunernes ansvar. Da jeg rettede en henvendelse dertil, sagde kommunerne, at det er Miljødirektoratet, der har an­svaret.

 

Det er korrekt, at man i Sydgrønland har temme­lig mange tamrener, som nedslider vegetationen temmelig meget.

 

Derfor må man også rette op på kontrol­siden. Det er det, der trænger til at blive rettet op, for når der ansøges om at få rensdyravl, laver man undersøgelse af de vedkommende landområder og udfra vegetationen plejer man at lave nogle bestemmelser i godkendelsen, om hvor mange rensdyr man kan have i en rensdyravl. Derfor skal rette op på til­synspligten.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

Med hensyn til de sidst faldne bemærkninger, må jeg sige, at man især fokuserer på ordningen indenfor erhvervs­støtten. Det er nødvendigt.

 

I mit sidste afsnit af forelæggelsesnotatet, sagde jeg, at jeg vil frem­komme med en redegørelse til efteråret, men der må jeg sige, at med hensyn til tilskudsændring til nyet­ablere­de fårehol­dere, der behøver man ikke vente til efter­året.

 

Jeg mener, at samtlige partier i deres 2. indlæg opfor­drede til, at dette bliver lavet og uden at vente til efter­året. Det skal vi også gøre.

 

Peter Ostermann nævnte i sit indlæg, at jeg har lovet, at dette bliver rettet op i en generalforsamling. Jeg ved ikke, om han har hørt det forkert. Det som jeg lovede sidste gang er, at problemerne omkring fårehol­dernes indkøbsforening, vil jeg have rettet op på. Det er på det område, jeg har lovet det.

 

Med hensyn til det kan jeg sige, at vi uden at vente, til der kommer en redegørelse til efteråret, så trænger disse forhold til at blive rettet op.

 

Med hensyn til den nyetablerede fåreholdere må jeg sige, at selvom man er blevet færdig med udbygning af fåreav­len og da generationerne jo fortsætter uden at stoppe op og da gamle fåreholdere gerne vil have, at deres fåreavl bliver videreført af deres efterkommere, da må vi sige, at fåreavlen vil fortsætte uden at stoppe.

 

Dette vil jeg medtage i min redegørelse og man behøver ikke at vente på at få rettet op på det forhold til efteråret. Med disse bemærkninger kommer jeg med en besvarelse til de sidste bemærkninger.

 

Mødeleder:

Således er dagsordenspunkt 37, 1. behandling, færdig. Da der ikke er fremkommet ændringsforslag, overgår det til 2. behandling sin foreliggende form.

Dermed er landstingsmødet for i dag slut.

 

Punktet sluttet.