Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 31-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 11. maj

 

Dagsordenens punkt 31.

 

 

Forslag til omdannelse af Kujataata Naqiterivia og Atuakkiorfik til aktieselskaber, samt stiftelse af Grønlands Mediefond.

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Undervisning og Forsk­ning)

 

 

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

 

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for Kultur, Uddannel­se og Forskning:

Jeg skal her på Landsstyrets vegne, fremsætte forslag til en samlet struktur for de selvstændige medier og forlagsvirksomheder samt for den grafiske branche.

 

Vort samfunds medier, trykte som elektroniske binder det moderne samfund sammen. I en befolkning spredt over store afstande er det kilde til aktuel indformation, til viden og dygtiggørelse.

 

Det har altid været vanskeligt rentabelt at drive privat avisudgivervirksomhed i Grønland. Det beskedne markedsgrundlag, høje produktionsomkostninger og eks­treme distributionsforhold giver tilsammen de vanske­ligst tænkelige driftsvilkår.

 

I sommeren 1992 gjorde de to landsdækkende aviser Atua­gagdliutit og Sermitsiaq Landsstyret opmærksom på, at de, med den almindeli­ge afmatning i samfundet, befandt

 

sig i en alvorlig økonomisk krise, der krævede både en kortsig­tet løsning af de akutte problemer og en lang­sigtet mediepolitik.

 

På denne baggrund iværksatte Landsstyret et analyse­ar­bejde for området. I det sam­lede me­diebillede indgik aviser, forlag, og reklamebureauer, men også den selv­stændige videopro­duk­tion, som er nært beslægtet med de gra­fiske me­die­virksomheder. Centralt indgik desuden de grønlandske trykkerivirksom­heder, herunder Kujataata Naqiterivia og det offentliges eget trykkeri i Piler­suiffik.

 

Kon­su­lent­firmaet Convest Management udarbej­dede en om­fattende rap­port, hvori indgik et forslag til en ændret struktur for området. Formålet var at sikre ra­tionel drift og udvik­ling af branchens virksomheder, samt lang­sig­tet at sikre eksis­tensgrund­laget for 2 uafhængi­ge aviser, under én i tek­nisk og økonomisk henseende funk­tionel struktur. Herun­der indførelse af ny teknik.

 

Processen igangsatte et positivt samarbejde mellem de be­rørte virksomheder, ikke mindst for at opklare og justere svag­heder i konsulenternes forslag. Ved års­skif­tet nedsatte jeg en projektgruppe, som fik til op­gave at gennemgå mulighe­derne og udarbejde en ind­stil­ling.

 

Denne projektgruppe har udarbejdet et responsum, som er vedlagt dette forelæggelsesnotat. Landsstyret foreslår på baggrund her­af en samlet løsning for området, hvor­under der etab­leres en uafhængig Me­diefond, der løbende kan til­passe bran­­chen til ændrede vilkår og på længere sigt formidle neutral støtte til pressen.

 

Mediefonden får bl.a. til formål at eje virksomheder, der vir­ker indenfor Fondens formål, at yde pressestøtte ved subsidie­rede trykkeripriser, at yde støtte til grøn­landske bogud­givel­ser, samt at yde traditionel fonds­støtte ved tilskud eller lån på lempelige vilkår.

 

Det indgår i den samlede effektivisering, at Kuja­taata Naqi­terivia og Atuakkiorfik omdannes fra selvejende insti­tutioner til aktieselskaber.

 

Ved omdannelse til selskabsform og ved bestyrelsernes sammen­sætning sikres det, at selskaberne arbejder på forretnings­mæs­sige vilkår og uafhængigt af Hjemme­styret.

 

Som en for­udsæt­ning for omdannelsen, skal virksomheder­ne i de­res nu­værende form formelt nedlægges. Det sker efter de gælden­de ved­tægter ved Landstingets be­slut­ning for så vidt angår Kujataata Naqiterivia, og for Atuak­kiorfiks vedkommende efter Lands­sty­rets be­slutning.

 

Det kan her indskydes, at Landsstyret støtter et ønske fra bestyrelsen i det nuværende Kujataata Naqiterivia om, at virksomheden efter omdannelsen til selskab ændrer navn til Nunatta Naqiterivia.

 

Mediefonden bliver holdingselskab for Nunatta Naqite­rivia A/S og Atuakkiorfik A/S og dens bestyrelse bliver disse selskabers gene­ralforsamling. Når Mediefondens bestyrelse i denne funktion udpeger flertallet af be­styrelsesmed­lemmerne i aktieselskaberne, er det i Fon­dens vedtægter bestemt, at faglige og forretningsmæssi­ge kvalifikationer skal prioriteres forud for andre hen­syn.

 

Landsstyret foreslår desuden, at der i vedtægterne med­tages en bestemmelse om at bestyrelsen tilforordnes personer med forretningsmæssig og økonomisk kompetence.

 

Fonden vil kunne virke f.eks. gennem to årlige møder, hvorunder fondens bestyrelse varetager sine opgaver som generalforsamling for aktieselskaberne, samt tager stil­ling til ansøgninger om lån og tilskud.

 

Til yderligere sikring af de vigtige samfundsopgaver som sel­skaber­ne vare­tager er der i Fondens vedtægter optaget be­stem­melse om, at Hjemme­styret har forkøbsret til akti­er­ne i de selskaber Fonden ejer.

 

Umiddelbart efter stif­telsen kan Fonden varetage sin funktion som hol­dingselskab for ak­tie­selska­berne. Alene ved de organisatoriske ændringer er grund­læg­gen­de formål op­fyldt uden udgift for Landskassen:

 

      1.     Produktionsmidlerne er gjort uafhængige af Hjem­me­styret.

 

      2.     Aviserne har gennem bestyrelsesposter i Fonden fået ind­seende med de produk­tionsmid­ler, der har eksi­stentiel betyd­ning for dem.

 

      3.     Af den likviditet, der er tilstede allerede ved

              s­tif­tel­sen, vil Fonden, med udlån på lem­pelige vil­kår, kunne igang­sæt­te indførelse af ny tek­nik i en hen­sigts­mæssigt form i aviserne og trykkeri­et.

 

      4.     De organisatoriske forudsætninger for en effektiv koor­dination af trykkeriets og forlagets produk­tion er til stede.

 

      5.     Der er tilvejebragt en hensigtsmæssig adskillelse af forret­ningsmæssige og almennyttige mål.

 

Skal Fonden imidler­tid også fungere som uaf­hæn­gig for­midler af pressestøtte, støtte til grønlandsksprogede udgivelser m.m., må Fon­den ud­over sine ulikvide vær­dier - ak­tierne i de to selska­ber - tilføres yder­ligere mid­ler.

 

Det er i responsumet opgjort, at Fonden, for i fuldt omfang at opfylde sit formål, skal besidde en lik­vid kapital i størrelses­ordenen 6 mil­­lio­ner kr. Det er sand­synligt, at Fonden over en årrække vil kunne akku­mulere en kapital i denne størrelses­orden i sær­de­leshed ved udbytte fra tryk­keriet.

 

Det helhedssyn på branchens vilkår, som forslaget er udtryk for, lægger op til, at der snarest tages de nød­ven­dige skridt for at effektivisere og privati­sere Hjem­me­styrets trykop­gaver, herunder en ned­læggelse af Piler­suif­fik's tryk­keriafdeling.

 

Sammen med yderligere igangværende analyser af tryk­keriets og avi­ser­nes driftsforhold, omlægning af drifts­tilskuddet til Atuakkiorfik til en projekt­orienteret støtteordning for grønlandsk litteratur under Mediefon­den, og andre omlægninger vil provenuet af en påtænkt nedlæggelse af Pilersuiffiks tryk­keri påvirke stør­rel­sen af et én­gangsbeløb til Mediefonden.

 

Med dette beløb, og uden yder­ligere tilførelse af mid­ler, vil Fon­den kunne yde økono­misk støtte til den tryk­te kom­mu­nika­tion i form af lån og tilskud, men også på langt sigt være dén nødvendige, stabiliserende faktor for branchen, som var hensigten med dens etab­lering.

 

Det er vigtigt her at gøre sig det klart, at Hjemme­sty­ret i denne struktur afskriver sig direkte ind­flydelse i selskaberne. Efter fonds- og sel­skabsdan­nelsen vil Hjem­mestyret ikke kontrollere den daglige drift af selska­berne eller Fonden.

 

Til gengæld vil en politisk og økonomisk uafhængig Me­diefond, og omdan­nelsen af Kujataata Naqiterivia, sikre avisernes pro­duk­tion mod politisk indflydelse, og dermed skærme den fri opi­nionsdannelse på dens mest sårbare punkt.

 

Samtidig med denne sikring af avisernes uaf­hængighed vil de­res driftsforhold ved Fondens medvirken forbedres betydeligt, dels ved overgang til ny tek­nik, dels ved adgang til låne- og støtteordninger.

 

Driftssituationen i de to nuværende selvejende institu­tioner Kujataata Naqiterivia og Atuakkiorfik er i dag i et vist omfang kendetegnet ved en uheldig sammen­blan­ding af forretningsmæssige og almennyttige mål.

 

Med dette forslag vil Mediefonden varetage over­ordnede hensyn til de samfundsmæssige og kulturpolitiske mål, og i forhold til den nuværende manglende koordi­nering, vil der kunne trækkes mange opgaver fra pro­duktion i udlan­det hjem til Grønland med deraf følgende beskæfti­gelses­virkninger.

 

Evnen til at tilpasse branchens struktur til ændrede vilkår er en forud­sætning for etableringen af flere og ikke mindst kon­kur­rencedyg­tige ar­bejdspladser i Grøn­land.

 

Med forslaget åbnes der desuden mulighed for, at Fonden i forhold til sin formåen, kan udstrække sit virkefelt til også at omfatte den betrængte private videobranche, som repræsenterer en vigtig udvik­lingsmulighed for den grønlandske medieverden.

 

Landsstyret har, under forudsætning af Landstingets godkendelse af forslaget, truffet beslut­ning om nedlæg­gelse af Atuakkiorfik som selvejende in­stitution.

 

Landsstyret skal herefter indstille, at Lands­tinget træffer beslutning om nedlæggelse af den sel­ve­jende institution Kujataata Naqiterivia, og at mid­lerne fra denne samt fra Atuakkiorfik, indskydes i sel­skaberne Nunatta Naqiterivia A/S og Atuakkior­fik A/S samt om, at Hjem­mestyret herefter overdrager ak­tierne til Grøn­lands Mediefond.

 

Såfremt forslaget vedtages af Landstinget kræver omdan­nelsen en ændring ved tekstanmærkning til Finans­loven. Denne tekstanmærkning med nedenstående ordlyd vil blive forelagt i forbin­delse med 3. be­hand­ling af TB-I mor­gen:

 

"Landsstyret be­myn­diges til at over­tage aktiverne efter de selvejende institutioner Kujataata Naqiterivia og Atu­akkiorfik, og indskyde disse i de respektive selska­ber Nunatta Naqi­terivia A/S og Atuakkiorfik A/S".

 

Med disse ord vil jeg overlade forslaget til Lands­-

tin­gets velvillige behandling.

 

Hans Møller, ordfører for Siumut:

Forslag om omdannelse af Kujataata Naqiterivia og Atuakkiorfik til aktiesel­skaber, samt stiftelse af Grønlands Mediefond, har vi følgende bemærkninger fra Siumut:

 

I et demokratisk styret land med ytringsfrihed, er den trykt presse et sund og en vigtig nødvendighed. I et land med en så spredt befolkning er det vigtigt at udviklingen i den trykte medie støttes, ligesom det er vigtigt at have en elektronisk medieverden, som er en kilde til aktuel information, til viden og dygtiggørel­se.

 

De sidste par år har aviserne fået det vanskeligt, ikke mindst på grund af det økonomiske afmatning i sam­fun­det. Dette har på længere sigt nødvendiggjort, at man få en fast politisk på området.

 

I det fremlagte forslag til landstyremedlemmet for Kultur, kan vi konstatere, at der foreligger ideer til fornyelser og forbedringer på området.

 

Vi fra Siumut ser det som et stort fremskridt, at man agter at etab­lere en uafhængig mediefond, der løbende kan medvirke til at tilpasse branchen til ændrede vilkår, hvor Hjemmestyret ikke er involveret. Vi mener, at dette er et stort fremskridt, som sikrer pressens uafhængighed fra myndig­hederne.

 

Ved etablering af Nunatta Naqiterivia A/S vil aviserne Atuagagdliutit og Sermitsiaq få repræsentation i be­styrelsen, som vil stille dem i bedre position end tilfældet er i dag. Siumut støtter forslaget, da det vil skabe en ikke konkurrenceforvridende samarbejde.

 

Ordningen vil medføre, at den trykte presse kan drives mere rentabel. Nedlæggelsen af Pilersuiffik vil give de selvstændige trykkeriet mulighed for at øge deres omsætning, ligesom det vil give mulighed for at få trykt de bøger som bliver trykt i Danmark bliver over­ført til Grønland for fremtiden.

 

Med disse ord tilkendegiver vi vores fulde støtte til Landsstyrets forslag.

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Daniel Skifte, ordfører for Atassut:

Atassut og Issit­tup Partiia har med interesse læst rapporten fra pro­jektgruppen ved­rørende Grønlands Mediefond og er helt enig med Lands­styret i dets ind­stillinger over for Landstinget.

 

Atassut og Issittup Partiia tilslutter sig således, i lighed med Landsstyret, projektgruppens anbefalinger og går ind for følgende:

 

At den selvejende institution Kujataata Naqiterivia nedlægges.

 

At midlerne herfra, sammen med midlerne fra Atuakkior­fik indskydes i selskaberne Nunatta Naqitervia A/S og Atuakkiorfik A/S.

 

At Hjemmestyret overdrager aktierne i disse selskaber til Grønlands Mediefond.

 

At omdannelsen lovliggøres ved en tekstanmærkning til Finansloven som foreslået.

 

Atassut og Issittup Partiia tilslutter sig ligeledes at Pilersuiffik nedlægges, og at trykkeriopgaverne her overføres til Nunatta Naqiterivia A/S samt private trykkeriet.

 

Atassut og Issittup Partiia vil også støtte projekt­gruppens forslag om en engangsbevilling på 3 mio. kr. samt et lån på samme beløb fra Hjemmestyret på Finans­loven for 1994.

 

Når Atassut og Issittup Partiia støtter projektgruppens forslag fuldt ud, er det fordi forslaget sikrer følgen­de:

 

      1.     En rationel drift af mediebranchens virksomheder.

      2.     At virksomhederne inden for branchen får reel mulighed for at udvikle sig i takt med branchens udvikling med den øvrige verden.

      3.     At vi kan bevare vore to nuværende landsdækkende aviser som uafhængige medier.

      4.     At aviserne får økonomisk mulighed for at overgå til "ny teknik".

 

Atassut og Issittup Partiia har til grund for sin vurdering lagt stor vægt på at omdannelserne sikrede en fri og politisk presse. Det mener vi opnås gennem oprettelsen af Grønlands Mediefond, som efter ydelsen af en engangsbevilling også opnår økonomisk uafhængig­hed.

 

Det er imidlertid af helt afgørende betydning for Mediefondens politiske uafhængighed, at landsstyret udpeger en formand, hvis politiske uafhængighed ikke kan drages i tvivl.

 

Det har for Atassut og Issittup Partiia været væsent­ligt, at alle implicerede parter støtter projektgrup­pens anbefalinger, og der er da også væsentlige fordele forbundet med omlægningerne - ikke kun for de impli­cerede virksomheder, men samfundet som helhed.

 

Forslaget sikrer at den kapital, som gennem årene er akkumuleret i Sydtryk ringes i arbejde i og for det grønlandske samfund.

 

I den forbindelse er det på sin plads at bringe en velment stor tak til vore dygtige medarbejdere i Kuja­taa­ta Naqiterivia, der har vært med til at skabe en af de sundeste Hjemmestyreejede virksomheder.

 

Forslaget sikrer ligeledes, at vore aviser samt vor udgivervirksomhed iøvrigt får adgang til støtteord­ninger og lempelige lånemuligheder.

 

En anden meget væsentlig fordel ved skabelsen af hold­ningskabet Grønlands Mediefond, er intentionen om at trække mange af de trykkeopgaver som idag placeres i Danmark til Grønland. Her har Atuakkiorfik og de Hjem­mestyreejede virksomheder en særlig forpligtigelse.

 

En ulempe ved de nye selskabsdannelser vil være, at det ser ud til at alle andre kundegrupper end aviserne, må regne med øgede trykkeomkostninger. Og en anden meget væsentlig fordel ved holdingselskabet i Grønlands Mediefond er intentionen, om at trække mange trykke­riop­gaver som idag placeres i Danmark.

 

Her har Atuak­kiorfik og de Hjemmestyreejede virksom­heder en særlig forpligti­gelse. Det finder vi uheldigt, idet det kan forårsage trykkeopgaver som ellers tid­ligere naturligt er blevet placeret her i landet for­svinder til Danmark. Vi håber derfor at Nunatta Naqi­terivia har dette for øje, når de prisfastsætter deres ydelser, samt at virksomheden i takt med avisernes stabilisering, bringer omkostningsniveauet i det øvrige trykkeopgaver ned på et niveau, der er konkurrencedyg­tigt med hvad der præsteres andre steder.

 

I landsstyremedlemmets forelæggesesnotat savner vi Landsstyrets stillingtagen til en grønlandsksproget avis, som har været meget fremme i mediedebatten dette forår.

 

Det er tydeligt, at grønlandske læserindlæg i forhold til tidligere er blevet færre og færre. Der er reel fare for, at debatten på vores modersmål uddør, hvis vi ikke gør noget, for at bevare det. Det vil ikke være sundt for vort samfund.

 

I forhold til den igangværende mediedebat vil Atassut og Issittup Partiia gerne fremdrage det forhold, at vi bruger enorme ressourcer på at dygtiggøre vore børn og unge, så de kan læse og skrive.

 

Det skal vi selvfølge­lig også. En god uddannelse er sund politik. Men vi svigter en opfølgning af disse investeringer, når de i deres voksentilværelse ikke kan få tilstrækkeligt med grøn­landsk læsestof.

 

Vort be­folkningsgrundlag umuliggør udgivelse af til­strækkeligt grønlandsksproget læsestof på normale markedsmæssige vilkår.

 

I årevis har vi forsømt at støtte pressen og udgivel­sesvirksomheden i et tilstræk­keligt omfang, mens vi ofrer hundredevis af mio. kr. på støtte til fiskeri, fåreavl, sælskind, diverse er­hvervsvirksomheder, kon­demneringer o.s.v., o.s.v.

 

Vi bør revurdere vore hidtidige økonomiske dispositio­ner og sikre aktiv støtte til vores presse og udgivel­ses­virksomhed i det hele taget. I lighed med ordninger i de andre nordiske lande bør vi give støtte til pa­pirind­køb via Mediefonden, ligesom det er vigtigt at bibeholde den portostøtte, som allerede eksisterer. Kun på den måde kan vi sikre, at vore investeringer i styrkelse af vort modersmål i folkeskolen også kan bære frugt i vor voksentilværelse.

 

Afslutningsvis skal Atassut og Issittup Partiia hen­stille til Landsstyret, at det i forbindelse med sin informationsvirksomhed i langt højere grad benytter de eksisterende medier, frem for at drive konkurrerende udgivelsesvirksomhed. Følger Landsstyret denne hen­stilling, vil vore aviser også ad denne vej opnå en inddirekte støtte, som vil forbedre avisernes bæredyg­tighed.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Vi vil ikke gøre os selv til verdensmestre i det i responsumet omhandlede avisudgivelser og trykkerivirk­somheder ej heller om, hvad der tjener bedst i disse økonomiske forhold.

 

Men vi kan nok ikke komme uden om det fingerpeg rede­gørelsen viser, at en moderne ud­givervirksomhed af landsdækkende aviser herhjemme med en rimelig omsætning eller læserskare er forbundet med mange alvorlige hindringer.

 

Det viser udgivervirksomhedens historie alt om, alt for tydeligt. De til enhver tid gældende eksistensmulig­heder danner naturligvis grundlag herfor.

 

Gamle Atuagagliutit blev i sin start distribueret en gang om året. Det var den tids muligheder. Med de forbedrede samfærdselsmuligheder i dag er der naturlig­vis skabt helt andre distributionsmuligheder.

 

Hyppig­heden af de enkelte avisers udgivelser er natur­ligvis fulgt hermed fra flere gange om ugen til en gang måned­ligt.

 

En avis med en sund økonomi er en sjældenhed herhjemme, Redegørelsen koncentrerer sig meget om de såkaldte landsdækkende aviser. Formålet er også helt klart, at det er økonomien af disse 2 aviser, som skal rettes op på.

 

At der skal oprettes en mediefond, med det formål at sikre fortsat udgivelse af disse aviser, har vi natur­ligvis forståelse for. Men når dette er sagt, vil vi også komme med en opfordring til, at den kommende bestyrelse også er vågen overfor at give støtte til lokalbladenes fortsatte eksistens.

 

At der er behov for fortsat eksistens af de såkaldte landsdækkende aviser, kan vi ikke komme uden om, men distributionen af disse, selv med de før omtalte forbe­drede samfærdselsforhold, er stadigvæk ikke problemfri, således at mange af aviserne kommer ud til kysten efter at indholdets nyhedsværdi er forældet. Denne, tingenes tilstand, har indflydelse på avisernes omsætning.

 

Lokalbladenes opinionsdannede og oplysende funktion i distrikterne og eller i landsdelene er af ikke uvæsent­lig karakter.

 

Men mange af disse lokalblades eksistens er fortsat meget afhængig af tilstedeværelsen af frivillig ar­bejds­kraft og er således meget personfikseret. Da Inuit Ataqatigiit, som allerede sagt, er af den mening, at lokalbladenes eksistens bør sikres, ønsker vi den kommende Mediefonds medvirken hertil, efter fondens mål.

Antallet af lokalblade, som foreløbig har bestået de vanskelige eksistensmuligheder, er ganske få, Iluliar­mioq, Kangaamiormiu, Kujataamiu Nutaaq, Kuua, Pujor­siut, Qaqqaliaq, Qaqqarsuaq og Sivdleq. Udgivelsen af flere er midlertidig stillet i bero, ikke fordi de ikke har berettigelse.

 

Lokalbladene, som er skabt efter de lokale behov, er al støtte værd. Vi skal derfor opfordre den kommende bestyrelse af Mediefonden til, at den arbejder for dannelsen af en sammenslutning med baggrund i lokal­bladenes redaktioner. Ad denne vej kan lokalbladene evt. sikres indflydelse på udpegning af Mediefondens be­styrelse.

 

Endvidere er det en kendsgerning, at de trykte medier har fået en nabo i form af de elektroniske medier.

Henset til effekten af disse elektroniske medier kan det forventes, at de med tiden mere og mere vil indtage en plads som konkurrent til de trykte.

 

Ud over vores ønske om, at der skabes mulighed for en større udbredelse af lokalradioer, vil vi opfordre bestyrelsen af den kommende Mediefond, at den også arbejder for at få afdækket overkapacitetsproblematik­ken indenfor videoproduktionen. Bedre samarbejdsmulig­heder eller fusion mellem de allerede eksisterende selskaber må være i alles interesse.

 

Med disse bemærkninger går vi ind for Landsstyrets indstillinger i forelæggelsen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Indledningsvis skal ingen være i tvivl om, at Akulliit Partiiat altid vil være at finde blandt fortalerne for en fri presse og vi anser, på trods af vort lands lille befolkning og de vanskelige markedsforhold, som Lands­styremedlemmet omtaler, to selvstændige, landsdækkende aviser som et minimum.

 

Imidlertid har vi en række kritiske bemærkninger til Landsstyrets dispositioner omkring starten på Mediefon­den.

 

Avisernes reaktioner i sommeren 1992 var helt klart affødt af den kendsgerning, at de manglede og stadig mangler penge. Det første, som Landsstyret gør, er at bestille en rapport hos et dansk konsulentfirma, der kun er i stand til at fortælle os det, som vi allerede på forhånd ved, men som beregner sig et beløb på mindst 1 mio. kr. for, at fortælle os disse allerede kendte ting.

 

Jeg vil derfor godt udbede mig landsstyremedlemmets svar på, hvad forarbejdet til Mediefonden til dato har kostet Landskassen.

 

Landsstyret har åbenbart også været medvirkende til, at Kujataata Naqiterivia allerede nu har ændret prispoli­tik. Den ene af vore aviser har fået tilbagebetalt 1,5 mio. kr., mens der over for den anden er varslet pris­stigninger.

 

Hvordan hænger dette sammen?

 

Vi er også betænkelig ved den struktur, der er lagt op til i bestyrelsen for Mediefonden. Det er meningen, at en række organisationer skal udpege folk til bestyrel­sen. I stedet for dette ønsker vi en bestyrelse sammen­sat af folk, som, frem for at tilhøre en organisation, gennem en årrække har dokumenteret en dyb indsigt i samfundsproblemer og som først og fremmest er uaf­hængi­ge. Ikke fordi vi har noget i mod, at man sam­arbejde med organisationerne, men det er et helt særskilt arbejde, det drejer sig om her.

 

Denne konstruk­tion vil spare bestyrelsesmedlemmerne ofr hele tiden, at skulle kigge sig over skulderen efter deres eget bagland og i stedet give dem mulighed for, udelukkende at handle i sagens interesse. Det er en stiv arbejds­gang.

 

Alstå bør vi finde en ny model for sammensætning af Mediefondens bestyrelse.

 

Endeligt vil jeg også gerne høre landsstyremedlemmets begrundelse for, at der i forslaget til oprettelse af en Mediefond ikke med et eneste ord tages stilling til de mange lokale TV-foreninger og de lokale-radioer og til de begyndende initiativer omkring nærradio, vi også har herhjemme.

 

Overordnet set kan Akulliit Partiiat/Centerpartiet gå ind for den beslutning, der er lagt op til omkring dannelse af Kujataata Naqiterivia og Atuakkiorfik til aktieselskaber. Vi håber, at vore tanker i øvrigt vinder indpas i den fortsatte proces.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Kultur kommer med en besvarel­se, men inden hun kommer med sin besvarelse, skal jeg oplyse til landstingsmedlemmerne, at vi skal stemme om de næste 4 dagsordenspunkter. Landsstyremedlemmet for Kultur, værsgod.

 

 

 

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Under­visning og Forsk­ning:

Tak. Jeg vil gerne rette en tak til partiernes ord­førere, fordi de støtter forslaget i princippet, hvor man går ind for de forskellige forslag, der er inde­holdt.

 

Det er hensigten med arbejdet, at avisernes uafhængig­hed fortsat skal sikres fremover, men man har ikke mindst lagt vægt på, at man koordinerer trykkeri­arbej­derne på en effektiv måde.

 

Landsstyret har ligeledes lagt megen vægt på, at ud­givelse af grønlandske bøger, skal kunne trykkes frem­over og at disse i højere grad skal kunne produceres her i Grønland.

 

Uden at komme ind på de enkelte taleres bemærkninger skal jeg sige, at vi skal sikre avisernes fortsatte uafhængighed. Derved kan man også sikre, at alle også politikere uafhængigt kan komme med deres bemærkninger om styringen af Mediefonden.

 

De eneste, der kom med noget, der lignede en kritik er Akulliit Partiiat, hvor de siger, at Akulliit Partiiat er en varm fortaler, vor uafhængig presse. Jeg skal understrege, at konsulentfirmaer, der er blevet til­kaldt fra Danmark, er noget, som de eksisterende medier selv har udtrykt ønske om, at det skal være en instans, som ikke har berøring med disse medier, således at de kan arbejde uvildigt. Det er det, der er sket.

 

Netop udfra deres rapport er arbejdet gået videre og i arbejdets videreførelse har de berørte instanser arbej­det med og fremlagt nærværende forslag.

 

Der blev etab­leret en arbejdsgruppe, der har fremsat forslaget. Men avisernes repræsentanter har også været med under arbejdet.

 

Arbejdsgruppen foreslår, at der skal være en bred sammensætning af Mediefondens bestyrelse for derved at kunne sikre, at der ved kulturelt effektiv udnyttelse og mange forskellige andre ting også sikring af aviser­nes uafhængighed skal sikres på en bred måde. Det er forslagsstillerne, der har udarbejdet forslaget, hvil­ket Landsstyret har været enig i, hvorfor forslaget nu er fremsat her.

 

Selvom det vist nok ikke er en misforståelse, vil jeg alligevel understrege, at man i forbindelse med om­dannelse til aktieselskab og i forbindelse med etable­ring af Mediefonden er det foreløbigt ikke nødvendigt, at Landskassen kommer med et tilskud. Der har gennem en årrække været tilskud gennem Finansloven, f.eks. Atuak­kiorfik har fået et tilskud og Pilersuiffik og andre har fået et tilskud.

 

Det eksisterende tilskud skal afdækkes og derved skal man i forbindelse med behandlingen af finanslovsfor­slaget for 1994, hvordan Landsstyret vil yde engangs­til­skud i løbet af 1994. Det vil som sagt blive fremsat som et forslag i forbindelse med finanslovsforslag for 1994.

 

Generelt vil jeg også sige, at eventuelle fremtidige aviser, eller eksisterende aviser, såfremt de ophører, vil der være mulighed for, via vedtægterne, AG og Sermitsiaq er ikke særskilt nævnt i vedtægterne. Men i og med at det er AG og Sermitsiaq, der har foranlediget arbejdet igangsat, er det blevet nævnt her i fore­læg­gelsesnotatet flere gange.

 

Man har ikke nævnt, i forbindelse med omtalte aviser, at det er nødvendigvis skal være landsdækkende aviser, men der er mulighed for at lokalaviser også kan være med i ordningen.

 

Der må tages en vurdering i hvert enkelt tilfælde, fordi lokalavisernes drift har meget for­skellige vil­kår, sted til sted. Visse steder får de kommunale tilskud, hvor i mod andre ikke får tilskud.

 

Nogle af lokalaviserne har været så gode, at de ikke længere har behøvet at få tilskud fra kommunerne og jeg håber, at sådanne initiativer fortsat kører.

 

Akulliit Partiiat spurgte direkte med hensyn til lokal-tv og nærradio. Der kan jeg sige, at det er ikke med­taget her i forbindelse med arbejdet, fordi de særskilt hører ind under Kultur- og Undervisnings­direk­toratet.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

De eneste der kom med kritik, var Akulliit Partiiat, og selvfølgelig kan vi ikke godkende alt og alles forslag og derfor skal man også påpege de kritikpunkter, der findes. Det har vi også gjort. Idet vi her i salen, også drøftede medierne i efterårssamlingen.

 

Her kan man også få mulighed for at fremkomme med kritik, som en op­position og det gjorde vi også den­gang, hvor man bl.a. kom ind på den redegørelse, der omtaltes dengang, også fordi vi ikke fik nogle ordent­lige oplysninger gennem dette.

 

Vi ved jo også, at man får sådan en koncernfirma fra Danmark, at disse økono­misk vanskelige aviser, det er ikke dem, som har ønsket at få hjælp fra Danmark, og dette viser bl.a. at disse konsulentfirmaer fremkommer med noget som avisernes bestyrelser og redaktion al­lerede vidste, og som blev fremsat, det har vi også nævnt i efteråret, da det blev kendt, at hvor kostbare de har været, at de blev vurderet, at man har brugt pengene forgæves.

 

Det, som vi drøfter i dag, har overskriften "forslag om omdannel­sen af Kujataata Naqiterivia og Atuakkiorfik til aktieselskaber samt stiftelse af Grønlands medie­fond".

 

Disse forslag er allesammen støtteværdige, men denne redegørelse indeholder så meget om både historie og kommende tiltag, således at vi i stedet kun at fokusere på dette, har prøvet på at vurdere det bredt forlæggel­sen af denne redegørelse eller rapport.

 

Blandt andet har enkelte tv-foreninger samt lokalradio­er, som al­lerede er blevet oprettet i dag, hvorfor bliver de ikke omfattet i denne nyordning af medierne, det finder vi meget mærkeligt, idet disse også har indvirkning på medierne.

 

Med hensyn til det som Inuit Ataqatigiit fremsatte omkring lokalaviser, at disse også bliver medtaget, det finder vi støtteværdigt fra vores side.

 

Et af vore spørgsmål blev direkte besvaret omkring lokal tv'erne, men i en debat er det altid spændende at høre, hvor meget opgaverne har kostet, men det blev ikke besvaret, og det vil ellers være tilfredsstillen­de, hvis man kunne få et svar til spørgsmålet.

 

Men jeg mener omkring bestyrelsen, at jeg må præsicere det lidt, da man selvfølgelig indbudt forskellige organisationer, som har indvirkning i vores land, til at træde ind i bestyrelsen, men fra vores side, er det ikke sådan, at vi vil ikke være med i den bestyrelse, men hvis pressen skal være fri og uafhængig, er det ikke således, at organisationerne skal tvinges til at få repræsentation i den fond, der skal nedsættes.

 

Vi har jo også nogle uvildige personer her, som i mange år har gennemført arbejde med presse, og det behøver heller ikke være sådan at der skal være mange personer i sådan en bestyrelse i fonden, derfor skal vi foreslå en anderledes sammensætning af bestyrelsen.

 

Selvfølge­lig skal vi ikke fremsætte personsnavne, men jeg vil indstille at nogle, der har udvist uvildighed, gennem pressen og bedre økonomien, dem har vi, og dem kender vi, og hvorfor kan vi ikke gøre brug af dem.

 

Hans Møller, ordfører for Siumut:

Et at det, der blev fremsat af partierne, har været interesser, og jeg vil gerne støtte IA omkring, at de efterlyser tilskud til lokalblade. Jeg mener, at vi her i Grønland, så har man fra sted til sted, gennemført lokalbladene, og de trænger også til ros.

 

Jeg mener også, at der bør gives mulighed til at yde tilskud inden for den nye ordning, bl.a. på forskellige steder, hvor lokalbladene udgives af frivillig arbejds­kraft, er det nogle gange så omfattende, at det bliver brugt som en egentlig avis iblandt mange personer, ikke fordi det er landsdækkende udgivelser, deres antal forøges også med hensyn til dem der opretter lokal­radioer. Jeg mener også, at ved at gøre brug af denne mulighed, at man bane vej for at de også kan få til­skud.

 

 

Daniel Skifte, ordfører for Atassut:

I vores indlæg, både fra Atassut og Issittup Partiia, sagde vi klart, at vi principiel går ind i Landsstyrets indstilling, men vi mangler noget, som der ellers burde komme besvarelser til.

 

Først sagde vi, at hvordan Landsstyrets stillingtagen er til en ren grønlandsk­sproget avis, fordi der er megen debat omkring dette, samt at man gennem vidiofon­den kan indføre tilskud til papir, det nævnte vi også, samt også indstiller vi også, at eksisterende nyhedsme­dier, at man gør mere brug af dem, bl.a. at en del af Hjemmestyrets afde­linger i.f.m. oplysning og andet.

 

I den forbindelse, vil vi også nævne, at det der blev nævnt fra IA omkring lokal­blade, som Atassut og Issit­tup Partiiat også finder meget vigtigt, samt at den kommende bestyrelse i me­diefonden, bør opfordres til, med hensyn til eksiste­rende aviser, og at Nunatta Naqiterivia i tæt samarbej­de omkring ind­førelse af ny trykte teknik, at man dermed også kan hjælpe lokalblade og andre, fordi man sådan udenvidere både fra Maniitsoq og Qaqortoq kan se billeder gennem TV. Man kan også gøre brug af denne nye teknik den anden vej. Det vil også være en megen vigtig opgave m.h.t. lokalbladet.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Attassut og Issittup Partiia kom i sit indlæg ind på, en rent grønlandsksproget avis, som har været debat­teret meget i den seneste tid, det efterlyser de, uden at tænke på hvilke ressourser der skal bruges til denne avis, der mener vi, at det der blev fremsat fra Lands­styret i forelæggelsesnotatet, allerede er blevet opfyldt.

 

At man yder tilskud til trykkeri til aviser, her er der ikke gjort opmærksom på, hvilke aviser, der er tale om.

 

At man gennem brug af Mediefonden kan yde lån til det, vi mener at man allerede har sikret dette, ved at gøre dette.

 

Atassut kommer også ind på, at nyhedsmedierne, at vi ikke har ydet støtte nok, i det år der er gået. Hvis vi skal se vores arbejde i Landstinget, der ved hvilke opgaver vi har udført til alles tilfredshed, vi kan nævne mange ting, som mange personer ønsker, skal yde tilskud til og ønsker.

 

Med hensyn til den trykte presse, i den senere tid der har de fået, som sagt, tilskud til forsendelser, men de landsdækkende aviser, som her blev nævnt, dem der er uafhængige og de har en bestyrelse, som man skal re­spektere, man kan ikke pådutte dem noget udefra.

 

Vi mener, at et så lille samfund, ikke skal bruge alt for mange kræfter til at skabe alt for stor korkurren­ce. Vi ved siden efteråret, at man kan ikke konkurrere mellem skibe og flytrafik, man kan konkurrere om servi­ce, men man kan ikke konkurrere dette på priserne alene, derfor blev der ydet op til 170 mio kroner til trafikken, og derfor med hensyn til KNIs omstruk­turering, der blev KNI-service og KNI noget andet oprettet således, at de får op til 40 mio kroner til­skud fra Landskassen på 40 mio kroner.

 

Forholdenene er sådan. Jeg mener, at i og med at man opretter sådan en mediefond, så kan man gøre en helt optimal brug af trykkerierne, det er også det vi kom

 

ind på omkring videoselskaberne, også bør bruges endnu mere, sat at man undersøger disse muligheder i den kommende bestyrelse.

 

Henrik Lund, Siumut:

Omkring tilskudsordning og forskellige lokalblade og at der også skal ydes tilskud til det, det kan jeg forstå, også fordi jeg selv har været redatkør af en sådan lokalavis, men man skal også huske på en ting, at vores liv i dag, med brug af ny teknologi, at hvis der skal ydes tilskud, så bør man fokusere på den nye teknologi.

Sermitsiaq og AG, som ud fra den tekniske formåen eller skal udkomme i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat, det er nogle ideer og overvejelser, jeg gerne vil have jeres over­vejelse, der er nogle muligheder der.

 

Daniel Skifte, ordfører for Atassut:

Det er det, som vi efterlyser, han har i det seneste år, har grønlændernes mulighed for at kunne læse grøn­landsk producerede udgivet stof, det har ikke været nok, og hvis vi skal sidestille det med udgivelse af video, så finder vi at grønlandsk trykt er meget vigti­gere end dette.

 

Med hensyn til den sidste ordfører, så skal jeg udtale, at dette allerede er blevet omtalt, både i forelæggel­sesnotatet og rapporten, at den nye teknologi, som skal oprettes, er både Atuakkiorfik og Kujataata Naqiterivi­a, det er allerede en mulighed.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannel­se, og Forsk­ning:

Jeg skal uden yderligere kommentare, gentage endnu en gang, at da man gav opgaven til konsulentfirmaet, så skete det også ud fra avisernes ønsker, men det er vigtigste, det er, at det var en uvildig instans, der udarbejdede dette, og det har været udgangspunktet, samt at man i flere år, de problemer der eller har frembragt, så har der ikke været nogle klare forslag, og den man kom først med et klart forslag da konsulent­firmaet var færdig med sin opgave, og derefter kunne opgaven pågå og blive realiseret, derfor mener jeg at man ikke skal beklage for meget over det, da vi alle­sammen er enig om det.

 

Med hensyn til en ren grønlandsksproget avis, jeg vil her igen udtale, at landstingsmedlem Josef Motzfeldt har sagt dette, og jeg er helt enig med hans besparel­se, at man ikke har adskilt, hvilket der vil bruges, samt om det skal være landsdækkende eller lokalaviser, her er det den kommende bestyrelse, der skal medtage disse i deres vurderinger, samt de krav og ønsker, der stilles fra samfundet, det vil blive hørt i deres vurderinger.

 

Klart skal jeg udtale, at med hensyn til en rent grøn­landsksprogede avis, det har vi ikke diskuteret i Landsstyret, og derfor har vi ikke nogen henstillinger fra Landsstyret, men selvfølgelig finder vi tanken, som en god tanke, og jeg har også selv været medunderskri­ver til dette, derfor mener jeg, at den støttes fuldt ud af mange personer, men planlægning af dette samt hvordan udformningen skal ske, samt om den skal være trykt udelukkende på grønlandsk, disse planer har vi ikke set, derfor mener jeg også, at vi kan diskutere dette mere nøje, når planlægningen er færdig og når de kommer frem.

 

Med hensyn af Atassut blev du endnu en gang udtrykt, hvordan Hjemmestyrets mening er omkring nyhedsformid­ling. Her hensigten helt klar, at samtlige de forskel­lige mulig­heder skasl udnyttes fuldt ud af samfundet. Her siger jeg ikke noget tilsagn, til at aviser eller noget andet, som bliver udgivet af Hjemmestyret ikke længere skal trykkes her, men det er hensigten, at man så vidt muligt et samlet og sammenhængende, at man laver sådan et arbejde, og selvfølgelig kan man jo ikke tvinge, at de skal gøre brug af disse virksom­heder, hvis man mener, at der kan findes en anden mulighed, men jeg mener, at en optimal brug af de ressouser her, det bør også være til gavn for alle.

 

Omkring videoproduktion, der skal jeg udtale, at ar­bejdsgruppen i sit arbejde, også har behandlet disse meget indgående, samt at vi også i Landsstyret har diskuteret dette, ogh er enige i, at dette også gives mulighed for i fonden.

 

med disse afsluttende bemærkninger takke for Lands­tingets tilslutning, og håber, at de indhøstede er­faringer, som vi har set m.h.t. Royal Greenland, og ud fra de erfaringer, at dem der kender opgaverne til bunds og som kan gøre dette, de får sådan en mulighede, at det vil være til gavn for samfundet, at den også gøres, og vi ønsker dem held og lykke.

 

Mødeleder:

Således er forslaget om omdannelse af Kujataata Naqi­terivia og Atuakkiorfik til aktieselskab samt stiftelse af Grønlands Mediefond, færdigbehandlet.

 

I landsstyremedlemmets forelæggelsesnotat, i næstsidste afsnit, at Landsstyret bemyndiges til at overtage aktiver efter de selvejende institutioner Kujataata Naqiterivia og Atuakkiorfik, og indskyde i disse i de

 

respektive selskaber Nunatta Neqiterivai A/S og Atuak­kiorfik A/S, at man medtager dette i forbindelse med 3. behandling af TB I i morgen.

 

Punktet sluttet.