|
Dagsordenens punkt 24-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender:
Hermed fremlægges forslag til ændring af landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag med videre til børn.
Det fremsatte forslag drejer sig for det første om en fremrykning af udbetalingsdagen for underholdsbidrag som tilskud. For det andet drejer forslaget sig indførelse af et særligt engangstilskud til forældre, der adopterer et udenlandsk barn.
Forslaget om fremrykning af udbetalingsdagen for bidrag som tilskud er begrundet i et ønske fra mange bidragsberettigede om udbetaling umiddelbart forud for barnets fødselsdag.
Udbetalingen er foreslået til at kunne ske den sidste hverdag før barnets fødselsdag, hvor udbetalingsstedet har åbent.
Forslaget drejer sig alene om bidrag som tilskud, det vil sige bidrag, der betales af Landskassen til børn og unge under 18 år, hvor der ingen bidragspligtig er. Dette er tilfældet, når én eller begge forældre eller bidragspligtige er afgået ved døden, og når der ikke kan fastslås faderskab eller bidragspligt.
Når forslaget alene vedrører bidrag som tilskud, skyldes det, at Landstinget ikke kan lovgive om forfalds- og udbetalingstidspunkt for bidrag fra bidragspligtige, idet dette fastsættes enten i bidragsresolutionen fra kredsretten eller på grundlag af en separations- eller skilsmissebevilling fra Rigsombudsmanden. Sådanne bidrag fastsættes på baggrund af lov om barnets retstilling eller ægteskabsloven.
Spørgsmålet om at få åbnet mulighed for en tilsvarende tidligere udbetaling af bidrag i henhold til bidragsresolution eller separations- eller skilsmissebevillinger er rejst overfor de implicerede myndigheder, henholdsvis Landsdommeren og Rigsombudsmanden.
Som noget helt nyt foreslås der indført ret til en særlig engangsydelse til forældre, der adopterer et barn fra udlandet, svarende til en lignende ordning i Danmark.
Forslaget fremsættes, fordi mange barnløse ægtepar i Grønland ønsker at adoptere et udenlandsk barn, men mange er ude af stand til at føre ønsket ud i livet på grund af de store udgifter, der skal afholdes til rejse og ophold i Danmark eller i udlandet.
Adoptionstilskuddet foreslås fastsat til tre gange normalbidraget til et barn, for tiden udgør det 27.432,- kr., der foreslås udbetalt, hvis et udenlandsk barn anvises til adoption efter ordningens ikrafttrædelse.
Merudgiften til adoptionstilskuddet er anslået til at blive op mod 280.000, kr. årligt. Udgiften foreslås afholdt direkte af Landskassen, og beløbet foreslås for resten af 1993 bragt til veje ved omrokering.
Ændringsforslaget foreslået sat i kraft den 1. juni 1993, idet der er tale om små ændringer, der ikke kræver nogen større forberedelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til det omdelte forslag med tilhørende bemærkninger, overlades det hermed til Landstingets velvillige behandling.
Mødeleder:
Vi går over til partiernes ordfører. Først Ane-Sofie Hammeken, Siumut.
Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Siumut skal hermed tilkendegive sin støtte til forslaget til landstingsforordning til ændring af landstingsforordning om underholdsbidrag med videre til børn.
Som et helt nyt element opereres der i forslaget med, at der åbnes mulighed for, at der i forbindelse med gennemførelse af adoption af børn med oprindelse fra andre lande kan ydes et særligt engangstilskud. Det skal fremføres, at Siumut støtter dette forslag.
Vi er i Siumut vidende om, at der i forbindelse med gennemførelse af adoption af børn med oprindelse fra andre lande, samt i forbindelse med ønske om adoption af børn fra udlandet, opstår hindringer af økonomisk art, og at det er meget omkostningskrævende, da det er meget bekosteligt at rejse til og fra Grønland.
Med den begrundelse støtter vi forslaget. Vi er tilfredse med den foreslåede økonomiske ramme, idet vi finder dette passende henset til rejseudgifterne.
Således anbefaler vi fra Siumut, at forslaget sendes til 2. behandling.
Malene Filskov, ordfører for Atassut:
Jeg skal først kommentere den del af ændringsforslaget, der drejer sig om fremrykning af udbetalingsdagen for underholdsbidrag, således at udbetaling kan finde sted sidste hverdag før barnets fødselsdag.
Vi har erfaret, at dette forslag alene drejer sig om bidrag betalt af Landskassen til børn og unge under 18 år, hvor der ingen bidragspligtige er.
Atassut og Issittup Partiia finder det beklageligt, at Landsstyret med dette forslag ikke har sikret en totalløsning på underholdsbidrag til børn og unge.
I disse tider med store økonomiske problemer har vi svært ved at acceptere et forslag, som forskelsbehandler på området, og som den del af befolkningen, der tilsidesættes, vil have svært ved at forstå.
Vi er opmærksomme på, at man har haft kontaktet Rigsombudet og Landsdommeren for at få afklaret mulighederne for at indføre ensartede regler for alle, men at der har været lovgivningsmæssige problemer forbundet hermed.
Atassut og Issittup Partiia vil imidlertid ikke umiddelbart stille sig tilfreds med denne halve løsning.
Landstinget må, som lovgivende myndighed, være i stand til at klare disse lovgivningsmæssige problemer, således at befolkningen sikres en ensartet behandling.
Vi skal i den forbindelse erindre om, at Landstingsmedlem Jakob Sivertsen ved forårssamlingen 1990 fremsatte forslag om, at bidrag til alle børn bliver udbetalt til fødselsdagen.
Det er beklageligt, at Landsstyret i den lange periode ikke har været vågne over for dette forslag, der netop sigtede mod en totalløsning til gavn for alle i samfundet.
Den anden del af ændringsforslaget er noget helt nyt. Det foreslås, at der skal indføres ret til en særlig engangsydelse til forældre, som adopterer et barn fra udlandet, svarende til en lignende ordning i Danmark.
Adoptionstilskuddet foreslås fastsat til tre gange normal bidraget til et barn, så det for tiden udgør kr. 27.432.-.
Forslaget begrundes i de store udgifter, der er forbundet med adoption af børn fra udlandet.
Før vi tager endelig stilling til denne nyordning, har vi forskellige spørgsmål, som vi ønsker at fremsætte i udvalget.
Med disse ord ønsker vi forslaget sendt til udvalgsbehandling før overgangen til 2. behandling.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det foreliggende forslag om ændring af landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag med videre til børn, der af landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender fremlægges for Tinget til 1. behandling, har Inuit Ataqatigiits fulde tilslutning.
Det fremsatte forslag drejer sig om forhold for børn og disses forældre samt forældre, der ønsker at adoptere børn.
Det har altid været Inuit Ataqatigiits helt erklærede målsætning at støtte ethvert initiativ, der fra det offentliges side er til gode for barnet og børnene, med børnene som det centrale.
Vi støtter derfor det fremsatte forslag helhjertet, og håber på, at resten af Landstingets medlemmer deler vores opfattelse.
I den første del af forslaget til en ændring lægges der op til, at man for fremtiden får hjemmel til at udbetale underholdsbidrag som tilskud på den sidste hverdag før barnets fødselsdag, hvor udbetalingsstedet har åbent, fuldstændigt i overensstemmelse med et ønske fra mange bidragsberettigede.
Inuit Ataqatigiit ser dette som et ganske naturligt og støtteværdigt initiativ, eftersom de penge, der her er tale om, vil komme barnet til gode på et tidligere tidspunkt end hidtil.
Det andet forslag til ændring, der drejer sig om at indføre et særligt engangstilskud til forældre, der ønsker at adoptere et udenlandsk barn, har ligeledes Inuit Ataqatigiits helhjertede støtte.
Det at få børn er for alle en vigtig og glædelig begivenhed, der bringer stor og varm lykke for de heldige. I det omhandlede forslag lægges der op til, at også barnløse forældre kan bringes denne lykke, og den glædelige begivenhed, det er at få børn.
Inuit Ataqatigiit finder derfor initiativet naturligt og frem for alt som et støtteværdigt initiativ.
Med disse bemærkninger skal vi derfor henstille, at det foreliggende forslag til en ændring af denne landstingsforordning overgår til 2. behandling i den foreliggende form.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat - Centerpartiet - er enig i en ændring af landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag med videre til børn.
Det drejer sig om for det første af fremrykning af udbetalingsdagen for underholdsbidrag, sådan at udbetaling sker umiddelbart forud for barnets fødselsdag, det vil sige sidste hverdag. Forslaget gælder for børn og unge under 18 år, hvor der ingen bidragspligtige er.
For det andet en engangsydelse til forældre, der ønsker at adoptere et barn fra udlandet, når ægteparret er ude af stand til at føre deres ønske ud i livet på grund af store udgifter.
For det tredje ikrafttrædelsen den 1. juni 1993.
Med disse korte bemærkninger støtter Akulliit Partiiat - Centerpartiet - ændringsforslaget.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Ud fra flertallet af partiernes ordfører fremgår det, at vores forslag bliver støttet. Der er endda glæde over, at vi har foreslået det.
Atassut er ikke glade for, at vi forskelsbehandler befolkningen. Jeg må understrege, at der her er tale om underholdsbidrag, der bliver udbetalt som tilskud fra det offentlige. De andre bidrag er noget, som vi ikke financierer. De bliver fastsat ved kredsretten eller ved Rigsombudsmanden.
Som jeg sagde i mit forelæggelsesnotat, så har vi rettet forespørgsel til Landsdommeren og Rigsombudsmanden.
Uden at kommentere sagen yderligere, vil jeg tage Atassuts ønske om udvalgsbehandling af deres fremsatte
spørgsmål til efterretning.
Otto Steenholdt, Atassut:
Jeg vil fremkomme med nogle bemærkninger.
Det er uhyre vigtigt at bruge vores eget sprog i lovgivningen, fordi det skal kunne udtrykke det, det drejer sig om i loven. Ordet "meeravisiaq" (.... ?) er anvendt, det finder jeg lidt betænkeligt. Denne betegnelse har vi en helt anden betegnelse for.
Er dette et udtryk, som Sprognævnet har godkendt ?
Hvis man får et adoptivbarn, så kan ... (grønlandsk) brug af dette udtryk medføre risiko for, at disse børn ikke kan sidestilles med andre biologiske børn.
Hvis man bruger ... (grønlandsk), vil det sige at få et adoptivbarn, men i den betydning, at man køber et barn. Det har intet med sagen at gøre. Hvis man finder det upassende.
For eksempel stedfar på grønlandsk, stedmor og plejebarn, dem må vi alle sammen få ændret. Vi ved, hvilken betydning disse udtryk har. Så vidt jeg ved er ... (grønlandsk) ikke blevet godkendt. For mig er det noget helt nyt.
Mødeleder:
Inden landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kommer med sine bemærkninger, vil jeg sige noget om lovteknik. Hvis man er utilfreds med lovteksten, vil jeg anmode om, at en sådan kritik bliver fremført med partiordførernes indlæg. Jeg mener, at man så vidt muligt skal fremkomme med kritik under forelæggelsen.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg vil blot understrege, at ..? (grønlandsk) er et meget lovteknisk udtryk. Det andet ..? ( også grønlandsk) kan bruges uden om lovene, men her er der tale om adoption efter lovens bogstav.
Men da forslaget skal behandles i udvalget, kan I eventuelt tilkalde sprogkyndige og drøfte det. Men formålet med forslaget er, at man, via lovteksten, adskiller hvem det drejer sig om, om det drejer sig om at man har fået et adoptivbarn via lovgivningen eller om det er en privat arrangeret adoption, men det bliver der så taget stilling til i udvalget.
Mødeleder:
Således blev 1. behandlingen af pkt. 24 færdig og inden vi går over til 2. behandling, vil det så blive behandlet i udvalget sammen med det, Otto Steenholdt har ønsket drøftet.
Punktet sluttet.