Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 19-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 21. april

 

Dagsordenens punkt 19.

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havne­afgift.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen

 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­der:

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til æn­dring af landstingslov om havneafgift.

 

Forslaget er nødvendiggjort af de ændringer, som er sket med planerne om besejlingen af havnene fra efter­året 1992 til nu.

Vi kan i dag konstatere, at havnene vil få flere skibsanløb i 1993, end det blev forventet, da vi vedtog landstingsloven om havneafgift på efter­årssam­lingen i 1992.

 

Konsekvensen af en uændret afgiftssats vil være et afgifts­pro­venu til Landskassen, som er noget større end de 40 mio. kr., der blev forudsat i Finansloven for 1993 til ca. 250 mio.kr.

 

Med henblik på at få nedsat fragtraterne vedtog vi på ef­ter­års­­samlingen i 1992 en nyordning for besejlingen. For ikke at for­­ryk­ke grundlaget for første del af fragtrate­nedsæt­telserne skal Landsstyret foreslå, at afgiftssatserne for godsførende skibe sættes ned til et niveau som gør, at af­giftsprovenuet i 1993 bliver ca. 40 mio. kr. i 1993 som forudsat i Finans­lo­ven.

 

Forslaget er i tråd med Landsstyrets målsætning om ikke at øge skatte‑ og afgiftstrykket.

 

I takt med omlægning af besejlingsstrukturen kan der blive be­hov for også senere at foretage justeringer af afgifts­satser­ne i havneafgiftsloven. Landsstyret vil derfor nøje følge udvik­lingen på området med henblik på en eventuel til­pas­ning af lovgivningen.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne over­lade forslaget til ændring af landstingslov om havneaf­gift til Lands­tingets­ behandling, og, efter behandling i skatteud­val­get, overgang til 2. behand­ling.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

I forbindelse med KNIs omstrukturering, har Lands­tinget i efteråret 1993, lavet en lov om en havneaf­gift.

 

Ved indførelsen af havneafgiften fra begyndelsen af 1993, har man budgetteret med en indtægt på 40 mio. kr. Det viser sig nu, at der vil blive flere skibsanløb end tidligere beregnet, med en merindtægt til Landskassen som følger.

 

Dette kan ellers siges at være glædeligt, men da Siu­muts po­litik generelt er; at ikke presse skattetrykket yderli­gere op, men derimod, at bestræbe sig på at reducere skat­tebyrden for borgerne, er Siumutgruppen derfor enig i forslaget.

 

Fra Siumut er vi tilfredse med forslaget, da det er i over­ensstemmelse med Siumuts politik, og vil resultere i en re­duk­tion af den generelle omkostningsniveau.

 

Således anbefaler vi fra Siumut, at forslaget sendes til 2. behandling.

 

 

Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:

Ændringsforslaget er begrundet i ændrede forudsætnin­ger, og Atassut og Issittup Partiia vil træde forslaget.

 

Det kunne måske for nogen lyde mærkeligt, at vi i disse øko­nomiske magre år siger nej til øgede indtægter og vil reduce­re mulige indtægter med 10 mio. kr.

 

Men vi tiltræder, fordi vi prioriterer mulighed for ned­sæt­telse af priser på varer ved endnu en begrænsning af omkost­ningerne for transport. Vi vil hellere have, det skal gavne forbrugerne.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at den over­går til 2. behandling.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det har siden Lands­tingets vedtagelse af ændring af sø­trans­port­loven under efterårssamlingen 1992 vist sig, at bereg­nings­grundlaget, for hvad den nye havneafgift vil indbringe ud fra antal skibsanløb i de hjemlige havne, har været sat for lavt.

 

Hvis hensigten med billiggørelsen af søtransport skal have fuld effekt for brugerne, er det således nød­vendigt, at vi får tilpasset havneafgiftsatsen.

 

Med henvisning til foranstående støtter Inuit Ataqati­giit ændringsforslaget og med disse bemærkninger ind­stiller vi at dagsordenspunktet her overgår til 2. behandling i sin fore­lig­gende form fra Inuit Ataqati­giit.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiaat:

I Akulliit Partiaat kan vi sige, at siden Lands­tinget vedtog landstings­loven om havneafgift under efterårssam­lingen 1992

 

er der sket ændringer i planerne om besejlningen af havnene, og at havnene vil få flere skibsanløb i 1993 end oprindeligt antaget.

 

Akulliit Partiaat går derfor ind for for­slaget om ændring af landstingsloven om havneafgift.

 

Vi kan se af afgiftssatserne for godsførende skibe sættes ned til et niveau, som gør, at afgiftsprovenuet i 1993 bliver på ca. 40 mio. kr. i 1993 som forudsat i Finans­loven.

 

Forslaget er i tråd med Akulliit Partiaats målsætning om, ikke at øge skatteafgiftstrykket.

 

Med disse bemærkninger vil vi overlade sagen til 2. be­hand­ling.

 

Punktet sluttet.