Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 16-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 30. april

 

Dagsordenens punkt 16.

 

 

Boligpolitisk redegørelse.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

 

Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggen­de og Boli­ger:

Denne redegørelse har til formål at orientere Landstin-

gets medlemmer om udviklingen på boligområdet og om de nye til­tag, Landsstyret arbejder med. Jeg vil ikke gen­nemgå redegørel­sen i detaljer, men kun udtrække nogle enkelte områder.

 

Som det fremgår af redegørelsen, er der i de seneste år konsta­teret konk­rete resultater på anlægsområdet i form af lavere bygge­priser, som følge af Landsstyrets mar­kedsorienterede poli­tik. Pri­sen på selvbyggerhuse er endda fal­det med ca. 30%.

 

Boligmanglen er blevet mindre i de seneste år, dels som følge af en bedre boligforsyning, dels som følge af at befolk­nings­tallet er faldende. Antallet af personer født udenfor Grønland er blevet færre.

 

Boligstandarden i bygderne er ved at blive forbedret. De helt små BSU-hustyper vil efterhånden udgå. Der be-

vilges flere selv­byggerhuse, og opføres flere bygge­sæt i byg­der­ne, men vi skal fortsat være meget opmærk­somme på byg­dernes bo­ligforhold i de kommende år.

 

Landsstyret overvejer udflytning af hjemmestyrefunktio­ner fra Nuuk, som vil betyde, at eksisterende boli­ger udnyttes bedre. Det kan komme til at tegne et helt nyt billede af boligmanglen i kommunerne, og med­føre en æn­dret prio­ritering mellem inve­steringer i nyt bolig­byg­geri og i renovering af eksisterende boliger.

 

Landsstyret analyserer sammen med Kommunernes Landsfor­ening og Kommunalreformkommissionen den nuværen­de for­deling af opgaverne på boligområdet med henblik på at udnytte ressourcerne på boli­gområdet bedst muligt.

 

Det er Landsstyrets opfattelse, at Hjemmestyret og kom­munerne i et landsdækkende bo­ligselskab kan opnå såvel anlægsmæssige som driftsmæssige fordele på boligom­rådet. I form af overskuelighed, ensartet administra­tion, rationel planlægning, bedre ressour­ceudnyttelse, stor­drifts­fordele og beboerindflydelse.

 

Det er glædeligt at konstatere, at lejerne nu be­gynder at inter­essere sig for deres boliger og begyn­der at vil­le være medan­svarlige.

 

I slutningen af marts i år blev Le­jer­nes Landsorga­nisation i G­rønland etab­le­ret på et møde i Ma­niit­soq, hvor be­boerrepræ­sentationer fra flere byer var til stede.

 

I et boligselskab, hvor udlejningsboligerne kan opdeles i bolig­afdelinger med hver sit budget og regnskab, vil lejer­ne blive sikret en reel indflydelse på deres boligø­konomi, boligdrift og boligmiljø.

 

Landsstyret arbej­der for, at der til Landstingets ef­ter­års­sam­ling 1993 skal fremlægges et gennemarbejdet for­slag om etableri­ng af et landsdækkende boligselskab til vare­tagelse af ud­lejning og drift af de offentligt ejede udlejningsboli­ger.

 

I forbindelse med landsstyredannelsen i 1991 opstillede Lands­styret en række politisk-administrative målsætnin­ger for sit virke for den 4-årige valgperiode 1991-1995.

 

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at orientere La­nds­tingets medlemmer om status for arbejdet med at realisere Lan­ds­styrets målsætninger på boligområdet.

 

Boligbyggeriet opprioriteres i takt med tilvejebringel­sen af de økonomiske muligheder herfor. 

 

I 1991/92 blev Hjemmestyrets tilskud til kommunalt ud­lejnings­byggeri hævet fra 60% til 80%. Samtidig blev be­villingerne til de udgiftslette boligtyper som selv-

byg­ger­huse og kommunale byggesæt øget, således at antallet af boligenheder, der årligt kan igangsættes, opretholdes på et vist niveau.

 

Der bygges 1.600 boliger.

 

I 1991/92 er der igangsat ca. 800 boliger, og i årene 1993/94 forventes igangsat ca. 700 boliger med hjemme­styrefinansiering. Sammenlagt vil der for perioden være igangsat ca. 1.500 boliger med hjemmestyrefinansiering, og der vil være indrettet over 100 kollegieværelser i Sanaartortiitsivits indkvarteringslejre.

 

Der renoveres 1.000 boliger.

 

Efter den overordnede renoveringsplan forventes der at være færdigrenoveret 700 boli­ger, og yde­rli­gere ca. 350 boliger er i færd med at bli­ve ren­overet inden udgangen af 1995.

 

Hjemmestyret og kommunerne afhænder 5.000 boliger til borgere i andelsboligform.

 

I 1992 blev der gennemført en informationskampagne om muligheden for omdannelse af eksisterende boliger til andelsboliger for at få flere lejere til at interessere sig for deres boligsituation. Reaktionen fra lejerne var meget begrænset.

 

Hvis der etableres et boligselskab, vil det være muligt at på­virke lejerne til aktivt at interessere sig for deres boligsituation og derigennem sikre en række af de formål, der lå til baggrund for ønsket om at omdanne udlejningsboligerne til andelsboliger.

 

Befolkningen skal kunne forstå huslejeregningerne.

Generelt må det konstateres, at befolkningen ikke kan forstå den nuværende beregningsform, men hvis udlej­ningsejen­dommene opdeles i afdelinger, kan der fremover frem­lægges et budget og et regn­skab for beboerne, der viser de samlede ud­gif­ter og huslejebeta­ling for den bebyggelse, de bor i.

 

Etablering af et boligselskab vil være en reel mulighed for at sikre kravet om, at lejerne skal kunne forstå huslejeregninger­ne, idet en af forudsætningerne for eta­blering af et selskab vil være, at huslejen i en afde­ling skal give et sandt billede af udgifterne til dri­ft, vedligeholdelse og henlæggelser til kommende større vedligeholdelsesarbejder.

 

Huslejerestancerne falder til det halve.

Fra 1. januar 1991 til 31. december 1992 er huslejere-

stancerne i Hjemmestyrets udlejningsboliger faldet med 9,5 mio. kr. svarende til et fald på 12,5%.

 

Det skyldes bl.a. information om de tilskudsmuligheder, der findes på området, såsom boligsikring og personlige tillæg, og at der føres en konsekvent holdning overfor restanter fra såvel Hjemmestyrets som kommunernes side.

 

I den forbindelse kan det også nævnes, at Landsstyrets beslutning i marts 1992 om at holde huslejerne uændret har betydet, at huslejerne i alle løbende lejemål har været uændret siden oktober 1991. Det har formentlig også betydning for restancernes størrelse.

 

Med disse bemærkninger vil jeg overlade den boligpoli­tiske redegørelse til drøftelse i Landstinget.

 

Hans Kleist, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til den boligpolitiske redegørelse:

 

Vi er i Siumut vidende om de store boligproblemer, der eksisterer, og som vi tæt har fulgt i årene, der gik.

Der har været store bestræbelser på at løse problemer­ne.

 

Og bestræbelserne har været en stor belastning for lan­dets økonomi. Siumut er vidende om, at der i fremtiden vil blive brugt store summer indenfor boligområdet, men la­ndsstyremedlemmets boligpolitiske redegørelse viser, at der er løsning forude.

 

Landsstyremedlemmet fremsætter meget interessante og vægti­ge oplysninger, samt meget gode hensigter i sin rede­gørel­se. Siumut hilser derfor den fremlagte bolig­poli­tiske redegørelse velkommen.

 

Den nuværende fordeling af boligenhederne blandt byerne stammer fra dengang, Staten drev boligområdet. Der skal ikke herske tvivl om, at det daværende grundlag til at vurdere tilflytningerne har været forkerte, og at konsekvenserne for kommunerne er meget dyre. En sådan fejlvur­dering må undgås i forbindelse med bolig­byggeri­et i dag og i fremtiden.

 

I forbindelse med landsstyremedlemmets efterlysning i sin redegørelse om fastsættelse af en aldersgrænse ved til­deling af boliger skal Siumut fremføre, at vi ikke vil være med til at fastsætte en aldersgrænse, idet ud-

vik­lingen i samfundet og den personlige udvikling må være den afgørende faktor i dette spørgsmål.

 

Der er flere punkter som vi med tilfredshed har be­mærket i Landsstyrets redegørelse, nemlig:

 

1. Antal af boligsøgende er faldet.

 

2. Fastholdelse af bestræbelserne på at danne boligsel-­     ska­ber.

 

3. Renoveringen af boliger foregår meget godt.

 

4. Større forståelse for andelsboligtanken.

 

5. Større antal af selvbyggerhuse der opføres.

 

6. Indførelse af 80/20 finansieringsordningen.

 

7. Lejerne har dannet boligforeninger, samt etableret     en hovedorganisation.  

 

8. De samlede huslejerestancer er faldende.

 

På grundlag af førnævnte punkter må man kunne sige, at der i fremtiden er gode forventninger om, at brugerne af boligerne får større ansvar m.h.t. vedligeholdelse af boligerne, og at dette vil medføre faldende udgifter til vedligeholdelse.

 

På trods af dette, har vi konstateret et fald af nyop­førte boligenheder, der er financieret efter 80/20-ord­ningen. Som begrundelse anføres det, at ordningen udlø­ber i 1996. Dette er ikke alene begrundelsen. Kommuner­nes dårlige økonomiske situation er også medvirkende til faldet af de opførte boligenheder.

 

Vi er ligeledes tilfredse med følgende punkter, der har berøring med Kommunalreformkommissionens arbejde, som landsstyremedlemmet har fremført i sin redegørelse:

 

1. Financiering af det kommende boligselskab.

 

2. Muligheder for ændring af huslejeberegningsmetoden.

 

3. Forenkling af administrationen.

 

Efter at vi fra Siumuts side har givet udtryk for den  boligpolitiske redegørelse, håber vi at landsstyremed­lem­met i sine undersøgelser vil medtage følgende:

 

Siumut ønsker, at følgende bliver undersøgt nærmere:

 

1. På grund af en for høj husleje i et nybyggeri, er bo  ligen svær at leje ud. Den nugældende huslejebereg-

n­ingsmetode har sin oprindelse i Danmark fra meget     gam­mel tid.

 

Det er meget bekosteligt for samfundet, at have et boligbyggeri som brugerne ikke kan betale husleje i. Det bør undersøges, hvorledes huslejen kan brin­ges ned. Huslejen kan nedbringes ved, at huslejeberegnings­grund­laget på 2,75% gradvis sættes ned i omvendt propor­tional i forhold til byggeprisstigningen for en boli­gen­hed.

 

Et fald i husleje vil sand­synligvis med­føre fald i det offentliges udgifter til forskelli­ge former for bo­ligtilskud.

 

2. Under planlægning af byggeri bør man finde frem til   en boligstandard, der er afpasset vort lands natur     og befolknin­gens og samfundets økonomiske evne til     at afholde udgif­ten.

 

3. Der er for mange tomme boliger. Dette forhold er mere udbredt, hvor der er flere om at administrere bo-liger­ne. Det er nok især her i Nuuk.

 

4. Mindre bekostelig byggemodning. Der kan indhentes

inspiration og viden fra Nordnorge.

 

5. Der bør åbnes mulighed for elementboligbyggeri i en-­  kelte kommuner, ikke mindst da dette kan have en       gavn­lig effekt for beskæftigelsen. Der er efter 1994     i overslag­sårene ikke bevilget midler til elementbo-

ligbyggeri, og vi skal fra Siumut give udtryk for,     at dette får en uheldig virkning for bolig­byggeri­et     i bygderne og yderdi­strikterne.

 

Med disse bemærkninger til den boligpolitiske rede­gørel­se, skal vi fra Siumut foreslå, at partierne indleder for­handlinger med henblik på at løse den alvorlige bo­ligsi­tu­a­tion og nå frem til den bedst mulige og billig­ste løsning for samfundet.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Det største problem i vort land er boligmanglen, der ikke kan løses i løbet af kort tid. Landsstyremedlemmet fremkom med smukke udtalelser i sin redegørelse, som om vi ikke har et boligproblem i vort land.

 

Landsstyremed­lem­mets smukke udtalelser af trøstende karakter er be­hage­lige at høre på, der er noget rig­tigt i dem, men de fortæller ikke hele sandheden.

 

Vi har dette grundlag til en sådan udtalelse:

 

1. Vi er nu blevet vant til at høre om folk, der er ud­-  sat af deres boliger, og som i visse tilfælde bliver     nødt til at flytte til et andet sted for at bosætte     sig.

 

2. På grundlag af de høje huslejepriser bliver der fle-  re og flere, der allerede har fået bolig, der søger     billigere boliger.

 

Der er mange medborgere i vort land, der er i en sådan situation. På denne baggrund er vi i Atassut glade for, at Landsstyret har givet os lejlighed til en drøf­tel­se af boligforholdene.

 

Man skal have i erindring, at der i bygderne og byerne i yderdistrikterne findes mange uacceptable huse, der endnu i dag bebos af familier, og vi synes at rede­gørel­sen er pyntet for meget op, selvom vi kun næv­ner disse som eksempler.

 

Man skal også have i erindring, at der bliver flere og flere ældre i vort land, og man skal i de kommende år

være særdeles vågen for boligproblematikken i bygderne og i byerne, uanset om man vil sikre boliger for denne gruppe alene.

 

Landsstyremedlemmet lægger i sin redegørelse op til en overvejelse af muligheden for udflytning af hjem­mestyre­funktionerne fra Nuuk. Denne holdning bør ikke være en overvejelse alene, men må have realistiske årsager, da den ellers ikke kan realiseres.

 

Landsstyremedlemmet anfører, at boligforholdene i Grøn­land bliver analyseret i samarbejde med Kommunernes

Lan­dsforening og Kommunalreformkommissionen.

 

Vi finder det­te som et godt tiltag, men ønsker at landsstyremed­lemmet ikke alene forlader sig på admini­strative oplys­ninger, men selv ved en rejse til bygder­ne og byerne i yderdis­trikterne orienterer sig om boligforholdene, da det nu­værende landsstyremedlem for boliger endnu ikke selv har besøgt yderdistriktsbyerne.

 

Landsstyremedlemmet oplyser, at han til efterårssamlin­gen 1993 vil fremlægge et gennemarbejdet forslag om etablering af et boligselskab, der skal varetage udlej­ning og drift af de offentligt ejede udlejningsboliger.

 

I den forbindelse skal vi fra Atassut ønske, at der bli­ver redegjort for udlejningsboligerne i byerne og byg­derne, herunder deres stand og opførelsesår, for herved at kunne vurdere om det vil kunne betale sig at renovere dem, eller om de skal erstattes af nye, da der ind­imellem kan være ældre velpassede boliger, der efter ren­overing kan bruges som boliger i mange år endnu.

 

Det er for alle familier, især for unge børnefamilier og vore ældre, meget vigtigt at have et trygt hjem.

 

I Atassut kan vi slet ikke acceptere, at huse, der for-

la­des, bare bliver tilskoddet og ikke kan genind­flyttes i lang tid derefter, selvom vi har så stor en boligman­gel i vort land. Vi ønsker indtrængende en snarlig løs-

ning af dette problem.

 

Med hensyn til de mange opvoksende unge og de uddannel-

sessøgende er det på tide at planlægge boliger til dis-

se, da det er helt uacceptabelt at de unge og de uddan-

nel­sessøgende, der allerede har stiftet familier, til-

deles boli­ger, de næsten ikke kan betale for.

 

Vi er vidende om den store nytte af de af Hjemmestyret bevilgede selvbyggerhuse til bygder og yderdistrikter, og fra Atassut skal vi ønske, at der bliver bevilget endnu flere.

 

Vi har forstået, at boligbyggesæt til kommunerne har få­et meget stor beskæftigelsesmæssig virkning, og fra Atassut ønsker vi, at bevillingen øges, da det vil øge beskæfti­gelse også i bygderne, såfremt der bevilges flere. Vi er vidende om, at bygderne rammes hårdest beskæftigelses­mæssigt ved torskens forsvinden.

 

Da bevillingen på 74 mio. kr. til beskæftigelsesfrem­mende foranstaltninger blev bevilget, blev byerne og bygderne i yderdistrikterne forfordelt, hvorfor vi fra  Atassut ønsker, at der for deres vedkommende planlægges opførelse af boligbyggesæt.

 

Derfor skal vi fra Atassut ønske, at der med hensyn til den vok­sende ledighed i vort land, især i bygderne, skal være vågenhed for afsættelse af midler også i 1994 til op­førelse af boligbyggesæt, da det af redegørelsens ta­bel 1 fremgår, at der kun er afsat midler i 1993.

 

Når man gennemgår boligbehovstabellen 3 kan man forstå at tre byer, nemlig Avanersuaq, Tasiilaq og Ittoqqor­toor­miit, har de største boligproblemer, og at man endda kan sige, at deres problemer er presserende.

 

Herved skal vi fra Atassut ønske, at løsninger af disse byers proble­mer planlægges i samarbejde med disse kommuner.

 

Vedrørende boligbehovsanalysen for hele landet skal vi fra Atassut ønske, at man i boligbyggeriet planlægger byggeriet med udgangspunkt af alle over 20 år.

 

Atassut har i flere år stræbt efter en opnåelse af hus-

lejebetalingsregulering efter betalingsevnen. I et ek-

sempel uddelt fra SIK til landstingsmedlemmerne kan be-

hovet for disse påvises, og vi skal igen fra Atassut kræve, at man søger at arbejde henimod indførelse af en sådan ordning, og vi kræver, at Landsstyret til efter­året fremkommer med et forslag til indførelse af en så-

dan ordning.

 

Principperne for beregning for betaling af varme træn­ger også til genvurdering, da vi i Atassut mener, at der ved genvurdering kan opnås en mindre betaling for varme.

 

Med disse ord har vi kommenteret den boligpolitiske re-

degørelse med in­ter­esse.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit finder den boligpolitiske redegørelse for tilfredsstillende. Redegørelsen siger jo, at situa-

tionen kører i den positive retning, omend langsomt.

 

Men vi mener, at det er bemærkelsesværdigt, at bolig­byg­geriet i forhold til omkring slutningen af 80-erne i dag er markant lavere og er nede på ca. 250, til trods for at undersøgelserne omkring 1986-87, d.v.s. omkring for­hand­lingerne med staten om overtagelsen om ansvar­sområ­det, sagde, at hvis vi skulle komme ud af bolig­man­glen, så burde der bygges 5-600 boliger om året.

 

Selvom antallet af folk, som forlader landet, er sti­gen­de, har vi svært forestille os, at det vil resultere i en markant nedgang i boligmanglen. Vi skal derfor alle­rede nu meddele, at Inuit Ataqatigiit vil arbejde seriøst for, at bevillingerne til boligbyggeriet i forbin­delse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 1994 bliver forøget, selvfølgelig i håb om at andre også vil deltage i dette arbejde.

 

Det fremgår af beregningerne over boligsøgendes antal, at det er forbundet med en vis usikkerhed, på hvilke grund­lag beregningen skal ske på. Af det foreliggende sta­tistiske materiale fremgår det af kommunernes vente-

li­ster, at der er langt flere end Landsstyrets bereg­nin­ger, men det er svært at vurdere, hvilket der er det reelle.

 

Vi skal derfor opfordre landsstyremedlemmet for Boliger til at udarbejde et bedre materiale, som understreger det reelle behov. Det er dog det korrekte materiale, som læg­ges til grund for en reel bekæmpelse af bolig­manglen.

 

For Inuit Ataqatigiit er det politisk ønskeligt, at en behovsvurdering finder sted på grundlag af en bolig til alle ikke samboende over 20 år, idet vi mener at den udvikling vi er midt i, går i retning af, at de unge helst vil have egen bolig.

 

Ydermere er det vores indtryk, at overfyldte lejli­gheder i mange tilfælde får uheldige sociale konsekven­ser.

 

Inuit Ataqatigiit finder det meget beklageligt, at de planlagte boligbyggerier i mange tilfælde ikke bliver realiseret. 80/20-finansieringsordningen, som bliver benyttet i dag, ville jo ellers økonomisk for kommuner­ne betyde, at kommunerne ikke har råd til at lade være med at realisere boligbyggeri.

 

Når Hjemmestyret bevilger 80%, får kommunerne mere end deres andel på 20% hjem igen i form af skatteindtæg­ter,

fordele ved at have folk i arbejde, mindre sociale ydel­ser og flere boliger. Det må derfor ellers siges, at kommunerne, så længe financieringsformen er sådan, ikke har råd til at lade være med at bygge boliger.

 

Herudover er det stadigvæk ganske nødvendigt, at de ek­sisterende byggepriser i videst muligt omfang bringes ned, således at huslejepriserne for nybyggeriet kan fastsæt­tes, så de lavere indkomster kan sikres en bo­lig, de kan betale.

 

Visse byggemetoder kunne man også overveje at ændre, såsom funderingen som vi mener bør undersøges, om det ikke kunne gøres billigere.

 

Vi er tilfredse med det i redegørelsen fremlagte vedrø-

rende boligsituationen i bygderne. Der er jo stort be­hov for udskiftning af de gamle små huse, hvilket man er gået i gang med.

 

I denne forbindelse skal det gøres klart, at standarden i bygdeboliger og især selvbygger­huse­nes faciliteter må tilpasses. Sidste år under Lands­tingets drøftelser af selvbyggerhuse og husbyggeri fi­nancieret med bolig­støtte var vi enige om, at reglerne skulle forenkles, og at der skulle skabes bedre muligheder for forbedring af faciliteterne.

 

Vi vil gerne vide, hvor langt man er nået med arbejdet med forenkling af regler­ne, og hvor gode faciliteter selvbyggerhusene kan have.

 

Vi skal ikke på nuværende tidspunkt uddybe vores syns­punkter omkring dannelsen af et boligselskab men mener blot, at det er støtteværdigt.

 

For det første fordi en koordineret forvaltning af de be­vilgede økono­miske midler er ganske afgørende. Den ek­sisterende ad­ministration, der finder sted i kommu­nerne og Hjem­mestyret, fører til tider til nogle kon­flikter på trods af fælles interesser. Disse konflikter bør snarest over­vindes.

 

For det andet bør man indføre en løbende planlægning, der strækker sig over flere år. Vi mener fra Inuit Ataqatigiit på grundlag af det, vi hidtil har hørt om boligselskabs­ideen, at det fremtidige boligsel­skab skal sikres økonomisk, sådan at det vil komme til at operere med flerårige bevillin­ger, der ligger fast, således at anlægsprojek­teringer kan finde sted og sådan, at bygge-

branchen har overblik over en langsigtet bygge­aktivi­tet i en årrække.

 

Hvis det skulle lykkes at realisere boligselskabs­ideen, må man først sikre sig, at også de såkaldte svagere kommuner får en reel medindflydelse.

 

Det er glædeligt at konstatere, at andelsboligtanken  vinder gehør. Vi må sige, at denne boligform er en god mulighed, som bør udbedres. Beboerne får her mulighed for i fællesskab at planlægge og have stor indflydelse på boligbyggeriet, som opføres i samar­bejde mellem beboere, kommuner og Hjemmestyre.

 

Men det må her klart og tydeligt siges, at ordningen  stadigvæk må anses for at være forbeholdt de høje og stabile indkomstgrupper. Vi mener, at andelsboligformen i fremtiden må gøres tilgængelig for en større del af befolkningen, end det er tilfældet idag.

 

Afslutningsvis skal vi udtrykke, at det er glædeligt, at huslejerestancernes himmelflugt synes at være stand­set. I en tid, hvor vi alle slås med økonomiske proble-

mer, viser det, at befolkningen udviser en større an-

svarlighed. Det må man også takke for.

 

Vi håber, at dette også kan smitte af på andre gældsom­råder, således at befolkningens samlede gæld til det offentlige kan mindskes, hvilket samtidig vil betyde, at det offent­lige er i stand til at yde en bedre servi­ce over for befolkningen.

 

Med disse ord tager vi den boligpolitiske redegørelse til efterretning og skal opfordre Landsstyret til at arbejde videre med de indstillinger, vi her har frem­kommet med, i den videre planlægning.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiia:

Akuliit Partiiat, Centerpartiet, tager orienteringen til Landstingets medlemmer om udviklingen på boligom­rådet og om de nye tiltag Landsstyret arbejder med, samt status for arbejdet med at realisere Landsstyrets målsæt­ninger på boligområdet til efterretning med følgende bemærk­ninger.

 

Det er glædeligt, at prisen på selvbyggerhuse er faldet med ca. 30%.

 

Det er glædeligt at høre, at boligmanglen er blevet mindre i de seneste år.

 

Det er glædeligt, at boligstandarden i bygderne siges  at være blevet forbedret, men forbedret i forhold til hvilket stade?

 

Under den politiske rundrejse på kysten i forbindelse med KNI-omstruktureringen, synes boligproblematikken at være det største problem i bygderne i Sydgrønland. Det er rigtigt, som det står i forelæggelsesnotatet, at vi skal være meget opmærksomme på bygdernes boligforhold i de kommende år.

 

Landsstyret overvejer udflytning af hjemmestyrefunktio­ner fra Nuuk, som vil betyde, at eksisterende boliger udnyttes bedre. Da vi har påpeget decentralisering ret så kraftigt, vil vi gerne udtrykke: "Decentralisering er gået igang. Bedre sent end aldrig".

 

Landsstyret analyserer sammen med Kommunernes Landsfor­ening og Kommunalreformkommissionen den nuværende fordeling af opgaverne på boligområdet med henblik på at udnytte ressourcerne på boligområdet bedst muligt.

 

I den forbindelse skal det her til orientering nævnes, at Akulliit Partiiat, Centerpartiet, i sit program har sat overtagelse af boligområdet af kommunerne som for-

mål for dermed at undgå den dobbeltadministration, der gør sig gældende idag, og vi er glade for, at der i den forbindelse er tre partier, som vil samarbejde med det formål, og at boligom­rådet derved vil billiggøres for samfundet.

 

I den forbindelse skal nævnes, at Akulliit Partiiat efter kommunalvalget den 6. april i år under for­hand­lingerne med andre partier indflettede ønsket i for­handlingsgrundlagene mellem partierne.

 

Dette er, efter de tre andre partier har fundet sammen, fastholdt i samarbejdsaftalen som noget, der skal føres ud i livet, og vil således komme frem senere.

 

Ved Hjemmestyrets eventuelle ydelse af øremærkede blok-

tilskud til kommunerne ved årets begyndelse ville kommunernes ønsker om boligbyggeri, godkendt af Hjem­mestyret, kunne opfyldes. Oven i købet ønsker, der er afstemt med økonomien. Forholdene er jo sådan i dag, at planernes udførelse kan stoppes midt i året.

 

Det er nok værd at tage med ved Landsstyrets analy­sering af boligområdet.

 

I Akulliit Partiiat, Centerpartiet, glæder vi os til den under Landstingets efterårssamling påtænkte frem­læggel­se af et gennemarbejdet forslag om etablering af et lands­dækkende boligselskab til varetagelse af ud­lejning og drift af de offentligt ejede udlejnings­boliger.

 

Med disse bemærkninger er vi tilfredse med den bolig­politiske redegørelse.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Der har været omfattende debatter i samfundet ved­røren­de den store boligmangel. Et af de store og svært løselige problemer i vort land, og det har været nød­vendigt med en klar redegørelse over for samfundet om dette svært løselige problem.

 

Efter at have gennemgået den herved forelagte rede­gørelse følte jeg en lettelse, fordi jeg i forbindelse med dette problem ind imellem måske ubevidst har haft store anstrengelser.

 

I redegørelsen er det først anført, at priserne i boligbyggeriet er faldet med op til 30%, og dette er vur­deret til at have grundlag i, at Landsstyret er begyndt at føre en markedsorienteret politik. Det kan være rigtigt, men det kan ikke være årsagen alene.

 

Når vi ser på de virkelige forhold, har vi i vort land i de senere år været i alvorlige økonomiske nedgangsti-

der, og dette har selvfølgelig medført, at vi har syn-

tes, at de ting, vi ønsker os, er for dyre.

 

Dette har naturligt medført et fortsat fald i familie­huspri­serne, da de blev sværere at afhænde, og dette har uden tvivl også haft en virkning på arbejds­giverne. Det er et positivt forhold for os alle.

 

Boligmanglen er ligeledes faldet, og vedrørende dette forhold er der nævnt en række rigtige årsager. Men at råbe hurra efter at have hørt disse oplys­ninger er vel for tidligt endnu.

 

Et af de mange initiativer til lettelse af samfundets boligsituation har været initiativer til dannelse af lejerforeninger, der dog, som så mange andre, til dels er hendøet igen på grund af manglende kræfter og mulig­heder.

 

For at ville løse dette problem er der heldigvis kommet nye kræfter til, hvorefter flere lejerforeninger har

dannet Lejernes Landsorganisation, og efter er­faringer­ne vil den nye organisation have rigeligt at tage fat på.

 

Der er nemlig mange i blandt os, der har boet i mange

år i udlejningsejendomme, men hvor stør­relsen af deres husleje svært forståeligt stadig bliver forhøjet. Det må være rigtigt at sige, at de har betalt deres lejlig­heds opførelsessum op til flere gange uden nogen sinde at kunne blive ejere af den.

 

Lad mig som eksempel tage en lejlighed, der ved sin op-

førelse for 20 år siden blev vurderet til 120.000 kr. i opførelsessum, og hvor huslejen dengang blev fastsat til 850 kr. månedligt, men hvor huslejen i dag andrager 4.850 kr. Hvis gennemsnitshuslejen i de 20 år har været 24.000 kr. årligt, er der blevet betalt 480.000 kr. i alt i husleje.

 

Da lejligheden aldrig bliver istandsat af det offent­lige, har lejeren betalt 4 gange opførel­sessummen men kan aldrig blive ejer af den, og deres husleje vil måske stige fortsat i de kommende år.

 

Driften af udlejningslejligheder og -huse må konsta­teres at være meget dyr, og jeg mener, at den i rede­gørelsen som den mest fremtrædende årsag nævnte, at de mange  flytninger fra en bolig til en anden bolig synes at være rigtig.

 

Efter vores vidende er flytninger byerne imellem ikke årsagen alene. Også de alt for mange flytninger fra en bolig til en anden bolig i selve hjembyerne har en stor indvirkning herpå, ligesom det er antydet i nær­værende redegørel­se.

 

Derfor mener jeg, at vi så vidt muligt bør søge at be-

grænse antallet af de mange flyt­ninger boligerne imel­lem i disse tider, hvor vi lever i en økonomisk stram periode med begræn­sede midler til boligområdet.

 

I redegørelsen er det også uden at fortie det anført, at nogle af lejlighederne kan være så dyre, at de ikke er attraktive at leje, og dette kan ikke modsi­ges. Der-

for må muligheden for en regulering af huslejepri­serne tages med i overvejelserne. Vi ved jo allesammen, hvor lille forskellen mellem indkomster og udgifter er i disse år.

 

Efter at have indhøstet erfaringer fra de år, hvor bo-

ligmanglen var højest, kan man i redegørelsen blandt andet se en opsummeret boligpolitik for de kommende år, og i redegørelsen er det anført, at der ventes en klar ændring med hensyn til de boliger, der er van­skelig­heder med idag.

 

Heri er det som årsag rigtigt anført, at der er ved at ske ændringer inden for vore samfundsforhold, men dette skal vi nu ikke gribe sådan an, at fordi boligsituatio­nen nu er ved at blive meget lettere, skal vi straks til at nedskære be­villingerne hertil.

 

Der er mange uklare problemer i vor fremtid, men der kan i vort samfund dukke gode muligheder op, som vi måske igen næsten umærke­ligt vil kunne nyde godt af. Derfor må vi frem­over have en godt planlagt og godt forberedt bolig­politik.

 

Det er hensigten at oprette et landsdækkende boligsel­skab. Jeg forestiller mig dette som en god ting, da jeg helt regner med, at et samvirke mellem de centrale myn-

digheder, kommunerne og det nu etablerede Lejernes  Landsorganisation vil kunne afføde positive resultater til gavn for alle.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage denne redegørelse til efterretning med gode forhåbninger om, at det meste af det redegjorte vil blive realiseret i fremtiden.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Det er interessant, at vi nu fra Landsstyrets side fremsætter en boligpolitisk redegørelse og siger, hvad vort formål er, og den debat der følger heraf.

 

Jeg må udtale, at et af formålene med denne debat har været, at partierne udtrykker, hvilke formål der skal være med hensyn til boligerne, og hvordan man bedst muligt skal kunne opnå dette.

 

Vi skal ikke være tilfredse med tingenes tilstand. I vores redegørelse har vi tydelig­gjort for­skellige ting med hensyn til det stade, vi er nået til, og vi har også klart til­kendegivet, hvilket formål vi har.

 

Vi har også konsta­teret af debatten, at flertallet af partierne har god forståelse for hensigterne og for­målet.

 

Med hensyn til det kommende boligbyggeri skal vi have økonomien i orden. Den skal vi sikre i fremtiden, men det blev nævnt her i debatten, hvordan boligforholdene påvirker familierne, og at nogle famili­er klager over alt for store huslejer.

 

Hertil vil jeg sige, at der bliver begrænsede midler til boligområdet og på bag­grund deraf, vil der ikke komme en hel masse forbe­dringer ned fra himlen.

 

Men med hensyn til at man har en bolig, og at der skal sikres bolig udfra betalings­evne, samt at vi skal bygge flere boliger, og at flere perso­ner skal have boliger.

 

Så må vi sætte spørg­smålstegn ved, hvor god en standard en bolig skal have. De muligheder, vi har økonomisk, er meget begrænsede, så en af mulighederne kan være at se på, hvilken stan­dard der kan betales og bygge boliger ud fra det.

 

Således at familierne i for­bindelse med huslejerne ikke bliver bebyrdet alt for meget, men at man så vidt muligt tager beslutninger, der tilgodeser deres be­talingsevner.

 

Her i vores redegørelse har vi selvfølgelig talt om de forhold, der er gældende, og de ting der vil være gæl-

dende i en overgangsordning.

 

Derfor har vi for kort tid siden sagt, at hvis vi skal have bolig allesammen, så må man nok også begrænse kra-

vet til standarden.

 

Med hensyn til de enkelte partiers indlæg har jeg ikke nogen planer om at kommentere dem på nuværende tids­punkt.

 

Bl.a. fordi man fremsætter nogen kritik­punkter uden at pakke dem ind. Men som jeg allerede har sagt i starten, så fremsætter vi denne redegørel­se og efter­lyser parti­ernes synspunkter. Til efteråret vil alt det, der er blevet påpeget som muligheder og som kri­tikpunk-

ter, blive nærmere belyst. Ikke mindst på baggrund af respekt for de økonomi­ske begrænsninger, vi også skal tage hensyn til i boligbyggeriet.

 

Det er blevet nævnt f.eks. fra Atas­suts side, at man bør undersøge mulighederne for bolig til alle, der er over 20 år.

 

Vi har også i vor redegørelse nævnt dette, at man skal have ret til en bolig, når man er fyldt 25 år eller 20 år, og her sagde Atassut klart, at man skal plan­lægge med udgangspunkt i alle over 20 år.

 

Derfor vil jeg gentage det, som jeg har sagt tidligere, om hvilke standarder og hvor store boli­ger vi skal byg-

ge. Det må vi vurdere udfra vor økonomiske formåen og de forskellige forhold, der bliver nævnt i den boligpo-

li­tiske redegørelse.

 

Antallet af personer i Grønland vokser mindre end tidligere, og en del af de tilkaldte er flyttet hjem til deres familier. Be­folknings­pro­gnosen viser klart, at befolkningsudviklingen har været stagnerende.

 

De forskellige ting, der er blevet nævnt, det man kan pege ud som kritikpunkter, og de løsningsforslag der blev nævnt, det vil der blive redegjort for til efter­året.

 

Det vil blive medtaget i den kommende rede­gørelse, men det er nyt, at man påtænker at starte et lands­dækkende boligsel­skab, og at man regionsvis eller i samtlige kommuner kan danne lejerforeninger, således at man giver et ansvar videre. Jeg mener, at dette også giver den enkelte eller familierne medansvar for, at deres bolig­stan­dard bliver forbedret.

 

Selvfølgelig kan vi komme med mange millioner kroner, helt klart. Men vi skal ikke blot tage udgangspunkt i økonomien, men også udgangspunkt i, hvor stor betydning boligen har for den enkelte og familierne.

 

Vi mener, at dette helt klart skal forstås af samfun­det, så man passer bedre på sin bolig, og man vurderer, om man kan bære de byrder, der er forbundet hermed, bl.a. i forbindelse med op­rettelse af et boligselskab.

 

Det, der er blevet nævnt fra partierne, er ikke noget, man sådan uden videre kan ændre på.

 

I 1987 kostede boligbyggeri om­kring kr. 17.000,- pr. m², nu er det faldet til kr. 12-13.000,- pr. m². Man kan nok lige slække på kravene og få det ned til kr. 11.000,- eller kr. 10.500,- pr. m². Så kan vi opnå forbed­ringer i boligforsyningen.

 

Fra 1987, før vi kom ind i den mørke tid, kan jeg frem-

komme med et eksempel. Med det sidste skib til Thule  skulle der transporteres materialer til boliger, der skulle bygges, inden det blev vinter.

 

Da jeg under­søgte det, kostede det kr. 17.000,- pr. m² at opføre. Så sendte jeg et telegram og anførte, at det ikke kunne passe. De ringede fra Thule inden for ? time og sagde, at man havde fået bragt prisen ned til kr. 13.000,-, og efter endnu ? time, var den bragt ned til 11.000,- kr. pr. m².

 

I takt med at der kommer flere unge over 20 og 25 år, og de alle sammen skal have en bolig, kan man også bruge dette som barometer inden for økonomien i bolig­byggeri­et.

 

Jeg kom med et helt klart svar, men hvis man mangler mere, og hvis man mener, man er blevet ramt, er man velkommen til at kommentere dette.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Som landsstyremedlemmet i sin forelæggelse gjorde det klart, så har der ikke været folketælling siden 1975.

 

Vi kan derfor ikke beregne, hvor stort problemets omfang er, hvorfor jeg venligst skal anmode Landsstyret om, som jeg også nævnte i vores første indlæg, at lave et bedre talgrundlag til vores videre arbejde.

 

Man har adskillige gange siden 1975 efterlyst boligtæl­lingen, og vi har fra Inuit Ataqatigiits side ment, at vi havde et stort behov for en boligtælling, så vi kan få et bedre udgangspunkt for, hvor stort problemet er i det hele taget.

 

Da vi overtog ansvaret for området i 1987, sagde den sidste rapport i 1988, at man ikke kendte problemets omfang, at universiteter og lignende ikke havde under­søgt, hvad boligproblemet havde afstedkommet af pro­blemer hos f.eks. ungdommen.

 

Du spurgte vedrørende boligstandarden ærede landsstyre-

medlem, forstået på den måde at du åbenbart mente, at vi laver for gode standarder i dag, så stan­darden bør nedsættes.

 

Jeg må på den anden side også sige, at den nuværende standard ikke er for god, fordi der er et stort bygge­sjusk i Grønland. Den hidtidige udformning af boliger er ikke god og ikke tilpasset de grønlandske forhold.

 

 

Som et eksempel kan nævnes, hvor­dan ingeniører kan be-

regne, hvordan sneen falder, selvom en, der har været heroppe i 50 år, ved, hvordan sneen har indvirkning på arkitekturen og dets lige.

 

Den tætte bebyggelse har afstedkommet, at der er alt for store omkostninger til snerydning og jeg har endda brugt så mange kræfter, at jeg har fået dårlig ryg, som også er et resultat af de byggeformer, vi bruger i dag.

Hvis vi skal vurdere standarden, må vi vurdere den til at være alt for dårlig. Ingeniører og arkitekter må vi stille større krav overfor, således at boligbyggeriet skal være bedre tilpasset de eksisterende grønlandske for­hold, da man derigennem kan gøre boligbyggeriet bil-

li­gere for samfundet som helhed.

 

Derfor har jeg svaret lands­styremedlemmets anmodning om et svar, med et svar, som han måske ikke havde for­ventet, idet jeg mener, at boligstandarden i dag er for lav set i forhold til andre byggeformer i arktiske områder.

 

Standarder og alle de andre ting har afgørende indfly-

delse på husle­jebereg­ningen, og det har også afsted­kommet de høje priser, vi har i dag.

 

Derfor, set under et, må boligom­rådet og boligmanglen vur­deres sådan, at vores resulta­ter har været for små, og vi må stadig kæmpe videre, således vi overfor tekni-

kere og økonomer kræver, at de gør et bedre stykke ar-

bejde. Der må også pågå sociologi­ske undersøgelser af, hvordan boligpro­blemet rammer sam­fundet.

 

Jeg tror ikke på og kan heller ikke gå ind for, at man udfra statistikkerne fremfører, at der er færdiggjort 676 boliger i 1988. Vi kan af tabellen fra Grønlands Sta­tistiske Kontor se, at der i 1989 er igangsat 200 - og et eller andet boliger og 257 i 1990.

 

Således kan vi udfra disse tal se, at boligstandarden er for lav, og vi må derfor have højere mål for øje, selvom dette er et stærkt krav. Der er ingen vej uden­om, sådan som for­holdene er i dag. En stor mund­fuld godt nok.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger:

Selvom det måske ikke er nødvendigt, så mener jeg, ved-

rørende vores udtalelser, at der ikke er nogen store forskelle i vore udtalelser. Vi skal vel alle efterlyse en standard, der harmonerer med prisen.

 

Mødeleder:

Således er behandlingen af punkt 16, boligpolitisk redegørelse færdigbehandlet.

 

Inden vi går over til næste punkt på dagsordenen, har jeg en meddelelse til landstingsmedlemmerne. Anmodning om at den omdelte ændring til dagsordenen godtages.

 

Den er vedtaget.

 

Så går vi over til næste punkt på dagsordenen, punkt 25, og jeg vil gerne bede næstformanden om at lede mødet, da jeg skal fremsætte betænkningen.

 

Punktet sluttet.