Dagsordenens punkt 02-1

Indledningsvis skal jeg henvise til den til medlemmerne og Landsstyret omdelte henvisningsliste indeholdende medlemmernes, Landsstyrets og den danske regerings forslag til behandling på Landstingets forårssamling 1993. Endvidere skal jeg erindre om, at Landstinget på efterårssamlingen 1992 på grund af tidsnød har måttet udsætte nogle forslag, der på grund af deres særegne karakter og de dengang afgivne løfter skal tages til behandling under nærværende samling.

Det fremgår af henvisningslisten, at medlemmerne til nærværende forårssamling har fremsendt 75 forslag og forespørgsler og landsstyret og formandskabet tilsammen har 41 punkter på dagsordenen; heraf skal 17 som landstingslov- eller landstingsforordningsforslag behandles tre gange.

Endvidere fremgår det af henvisningslisten hvorledes de enkelte forslag tænkes at blive behandlet og den foreslåede behandlingsmåde er godkendt af formandskabet efter at embedsmænd fra forskellige direktorater nøje har gennemgået henvisningslisten.

Under dette punkt på dagsordenen er det en tilbagevendende diskussion, hvorvidt et af et landstingsmedlem indsendt forslag bør optages på dagsordenen eller ej,

og hvorfor et forslag af et medlem er henvist til skriftlig besvarelse underskrevet af det dertil ansvarlige landsstyremedlem.

Det skal her så klart som muligt fremføres, at en skriftlig besvarelse plejer at være den sidste udvej for behandlingen af forslaget, fordi det i forslaget omhandlede emne på nuværende tidspunkt enten ikke umiddelbart kan besvares fyldestgørende eller fordi det er så meget på et forberedende stadium, at der ikke er grundlag for at behandle det med en beslutning eller vedtagelse for øje.

Forslagsstilleren har herefter mulighed for at forfølge sagen med henblik på fremsættelse af et forslag, når de fornødne oplysninger er fremskaffet. Der skal endvidere fremhæves, at en del af forslag er henvist til behandling under et andet punkt på dagsordenen eller henvist til behandling i et udvalg.

Den sidstnævnte fremgangsmåde er blevet endnu mere almindelig og jeg har forstået, at medlemmerne er godt tilfreds med den fremgangsmåde.

Formandskabet har - omend med stor beklagelse - med henvisning til forretningsordenens ? 25 måttet henvise 7 medlemsforslag til behandling på efterårssamlingen 1993, idet de er modtaget efter den til medlemmerne meddelte sidste frist for forslag eller andre sager. Jeg skal anmode om at Landstinget billiger formandskabets afgørelse.

Det af landstingsmedlem Hans Iversen stillede forslag om forlængelse af landingsbanen i Ilulissat, som var

henvist til behandling under pkt. 52, betænkning afgivet af trafikudvalget, udgår efter anmodning fra forslagsstilleren.

Til slut skal det nævnes, at der som sædvanlig er mulighed for at fremkomme med fredagsforespørgsler, som afleveres til Landstingets Bureau senest mandag middag, såfremt man ønsker besvarelse førstkommende fredag.

Jeg skal endvidere udtale, at Landsstyret har besluttet, at anmode om at der optages et nyt punkt under denne samling, nemlig forslag til landstingslov om optagelse af lån i udlandet.

Forslaget kan sættes på som dagsordenens punkt 54, idet det ifølge forretningsordenen ? 24 stk. 3, må betegnes som hastende.

På den baggrund skal jeg indstille at forslaget i medfør af forretningsordenens ? 37 førstebehandles i morgen, og at anden og tredje behandlingen finder sted på torsdag den 22. april.

Forslaget er omdelt til medlemmerne i går den 19. april.

Idet jeg henviser til det fremlagte dagsordensforslag skal jeg herefter indstille, at Landstinget godkender det. Punktet vil i øvrigt kunne tages op igen, såfremt der måtte opstå behov herfor.

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Fra Siumuts side vil vi give udtryk for vores tilfredshed med formandskabets behandling af dagsordenspunkterne.

I forbindelse med herværende forårssamling har vi fra Siumut lagt mærke til, at der i den forløbne periode er sket og vil ske mærkbare ændringer i samfundsstrukturen, og at det er overordentligt vigtigt, at vi i den nærmeste fremtid følger nøje med i de forskellige tiltag.

I Siumut lægger vi stor vægt på, at alle i samfundet følger med i vigtige beslutninger, som har væsentlig betydning for samfundet.

Derfor skal Siumut henstille til Landstinget, at der også foregår åbningsdebat, der baseres på en åbningstale af landsstyreformanden om den politiske udvikling, på samme måde som ved efterårssamlingens start.

Siumut mener, at en sådan en åbningsdebat vil medvirke til at øge befolkningens engagement i de politiske tiltag.

Således går Siumut ind for redegørelse for dagsorden til Landstingets forårssamling i 1993.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Når man sender forslag til Landstingets samlinger, er det altid spændende at se, hvad man nu gør med ens forslag.

Atassut har den generelle holdning, at forslag om lovgivning på et område eller om noget, der ikke eksisterer regler for eller andre muligheder, skal forslaget ikke blot henvises til administrativ besvarelse, men behandles i Landstinget.

Det er noget andet, hvis det, et medlem foreslår, allerede er under forberedelse.

Et andet uacceptabelt forhold er, at de administrative besvarelser altid besvares at et landsstyremedlem. Det er selvfølgelig i orden, at landstingsformanden, derunder formandskabet indhenter oplysninger fra de forskellige landsstyreområder, men når det er Landstinget, medlemmet sender sit forslag til, så må det efter Atassuts vurdering være landstingsformanden, der svarer medlemmet.

Ud fra den foran fremlagte holdning, skal Atassut forlange, at følgende forslag som er henvist til administrativ besvarelse, genvurderes i formandskabet:

Nr. 45 i henvisningslisten, forslag fra Jakob Sivertsen om indhandling af netside og klapmydseskind.

Nr. 49 i henvisningsliste, forslag fra Jakob Sivertsen om afskaffelse af depositum i forbindelse med boligtildeling.

Nr. 51 i henvisningslisten, forslag fra Agnethe Nielsen om nedsættelse af en sundhedskommision.

Nr. 69 i henvisningslisten, forslag fra Aqqaluk Lynge om indførelse af presselov.

Nr. 76 i henvisningslisten, forslag fra Konrad Steenholdt om ansættelse af personer med fiskerimæssig erfaring til hjælp for KIS's lokale fiskerikonsulenter.

Nr. 82 i henvisningslisten, forslag fra Nikolaj Heinrich om ændring af landstingsforordning om sociale pensioner.

Nr. 87 i henvisningslisten, forslag fra Emilie Lennert om etablering af stillinger som fiskerikonsulenter i hver kommune.

Nr. 89 i henvisningslisten, forslag fra Emilie Lennert om ændring af landstingsforordning nr. 2 af 30. marts 1982 om kirken i Grønland.

Nr. 109 i henvisningslisten, forslag fra Atassut til landstingsbeslutning om frikommuner.

Nr. 111 i henvisningslisten, forslag fra Atassut til landstingsbeslutning om kommunale ungdomsråd.

Til slut skal Atassut gå ind for, at de nævnte 7 medlemsforslag, der er for sent indkommet, udsættes til behandling i forbindelse med efterårssamlingen, og at Landsstyrets forslag om optagelse af lån i udlandet, imødekommes.

Uden yderligere bemærkninger går vi ind for den fremsatte dagsorden.

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal meddele, at IA godkender dagsordenen i hovedtrækkene, og godkender således også formandskabets forsalg om udsættelse af drøftelsen af 7 dagsordensforslag.

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat forslag om drøftelse af de oprindelige folkeslags rettigheder med henblik på godkendelse af disse, dette forslag er imidlertid henvist til administrativ besvarelse. Det er blevet meddelt, at denne sag kører.

IA skal trods meddelelsen herom, henstille til formandskabet om at optage dagsordensforslaget i dagsordenen, da vi finder det vigtigt at Landstinget i forbindelse med "de oprindelige folkeslags år", på

nuværende tidspunkt kommer med en udtalelse herom.

Med disse korte bemærkninger godkender vi redegørelsen for dagsordensforslaget.

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Til forårssamlingen her er vi tilfreds med den ordning der er sket i forbindelse med dagsordensforslagene fra formandskabet.

Med hensyn til åbningsdebatten finder vi, at den falder helt i tråd med Akulliit Partiiats meninger og det er også befolkningen krav.

Med disse korte bemærkninger, går vi fra Akulliit Partiiats side ind for dagsordensforslaget. Vi glæder os til at arbejde her på samlingen.

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Mit indlæg er noget længere end de tidligere talere.

Når man gennemgår de ialt 117 dagsordensforslag til Landstingets forårssamling fra landstingsmedlemmerne og Landsstyret må man konstatere, at forslagene omhandler meget vigtige områder i vort samfunds styrelse.

Landstingsformanden udtaler i sin redegørelse, at efter en gennemgang af dagsordensforslagene i formandskabet, blev der taget stilling til, under hvilke dagsordenspunkter, de skulle drøftes.

De fleste af de indsendte dagsordensforslag er som sædvanlig blevet henvist dels til skriftlig besvarelse fra de forskellige landsstyreområder, dels henvist til behandling i de udvalg, hvor sagsområderne henhører.

Må jeg udtale, at jeg anser en sagshenvisning til et udvalg for en retfærdig behandling af en sag, mens jeg til gengæld mener, at en henvisning af et forslag om ændring af en gældende lov til skriftlig besvarelse ved et landsstyreområde for ikke at være en retfærdig behandling, da der ind i mellem kun bemærkes, at svaret er den sidste udvej.

Lad mig bemærke, at jeg anser det for fyldstgørende, når der i besvarelsen anføres, at der allerede er taget tiltag i omhandlede sag, mens jeg til gengæld ikke kan stille mig tilfreds med, at forslag om ændringer i de gældende bestemmelser inden en debat blot besvares med noget, der nå forstås som et afslag.

En del af de dagsordensforslag, vi nu har modtaget, er blevet behandlet sådan. Selv om der er adskillige, man gerne vil påpege ved gennemgang af disse, vil jeg her fremdrage dem, jeg finder vigtigst, da jeg går ud fra at partierne og de andre landstingsmedlemmer vil udtale sig om de sager, de finder vigtige.

For det første finder jeg det vigtigt at få drøftet forslag nr. 49 fra Jakob Sivertsen, om afskaffelse af betaling af 3 måneders depositum ved tildeling af bolig, da denne ordning synes at medføre større og større problemer.

Det synes ikke at være retfærdigt, at man efter at have fraflyttet boligen i en periode på grund af istandsættelse, igen skal til at betale 3 måneders depositum ved genindflytningen. Problemet ligger ikke blot deri, men er samtidigt et generelt problem for andre ansøgere, der venter på en ny bolig.

For det andet, forslag nr. 69 fra Aqqaluk Lynge om en presselov, finder jeg som vigtig. Jeg er ganske vist ikke vidende om, hvorvidt forslagsstilleren har stillet sig tilfreds med den skriftlige besvarelse han har fået. Til trods finder jeg på baggrund af det klare mål med, og vigtigheden af forslaget, at det er meget vigtigt at få drøftet forslaget i Landstinget og realiseret det.

Vi ved allesammen vigtigheden af at virke for nyhedsformidler under pressefrihed, men alle vi borgere har hver vores virke i samfundet under gældende bestemmelser, hvorfor ingen vel kan undre sig over, at vi også følger nyhedsformidlernes arbejde i samfundet, også under knæsatte lovbestemmelser.

For det tredje finder jeg det vigtigt at få debatteret forslag nr. 76 fra Konrad Steenholdt om ansættelse af folk med fiskerierfaring på KIS's afdelinger som fiskerikonsulenter.

Såfremt man skal se forslaget med baggrund i de efterhånden mange års erfaringer i området, er den meget vigtig. Efter hvad vi ved, er uddannelsesbaggrunden hos konsulenterne i dag, først og fremmest teknisk præget, hvorfor de på den baggrund kan give en ikke-fyldestgørende rådgivning, især til de unge fiskere, der har behov for fyldestgørende rådgivning.

Det er vigtigt at komme ud over dette, hvorfor det er lige så vigtigt, at få behandlet forslaget som det er stillet.

For det fjerde; forslag nr. 82. Jeg kan ikke stille mig tilfreds med henvisningen til skriftlig besvarelse af forslag fra Nikolaj Heinrich om ændring i den gældende landstingsforordning om sociale pensioner og ældreinstitutioner, hvad angår personer, der på grundlag af lægens henstilling ikke må arbejde mere, og må gå ud på førtidspension.

Jeg må jeg understrege, at jeg stillede forslag om drøftelse i Landstinget af den forordning, som de omhandlede er stærkt utilfreds med. Jeg stillede ikke forslag om redegørelse om forordningens bestemmelser, som jeg allerede kender.

Mit forslag har grundlag i henvendelser på helt reel baggrund fra de berørte foreninger og enkeltpersoner.

Vi har nyligt overstået kommunalbestyrelsesvalgene, og når man i forbindelse med valgdebatterne kommer ind i de omhandlede forhold, blev der ikke underligt til dels talt fra hjertet om forholdene.

Når en sådan situation opstår, forsikrede alle partierne, at det virkelig er nødvendigt at få rettet op på forordningens bestemmelser. Med hvad skete der? Da valgkampen var overstået, forsvandt følelserne, og der var ikke længere noget i vejen med forordningen.

Sådan kan man ikke arbejde i de valgtes øverste ting. Forslaget må komme til behandling. Forslaget handler om en ændring i forordningen.

Hvad angår henvisning til skriftlig besvarelse af forslag nr. 83 fra Nikolaj Heinrich om lovfæstelse af tilskudskriterierne til de politiske partier, kan jeg ikke stille mig tilfreds. Jeg har heller ikke indtil nu set en besvarelse.

Lad mig bemærke, at jeg i princippet ikke er tilhænger af tilskud fra det offentlige i forbindelse med valg. Men da alle de andre partier har ønsket en sådan ordning, har jeg stillet forslag om nedfældelse af regler

vedrørende sådanne forhold.

Jeg finder det nødvendigt, da mundtlige vedtagelser ofte munder ud i meget skæve kriterier.

For det sjette, finder jeg det meget vigtigt, at forslag nr. 84 fra Nikolaj Heinrich om nedsættelse af en kommission til kulegravning af forholdene i vort fiskeriproduktion bliver drøftet.

Forslaget er blevet henvist til skriftlig besvarelse, hvor der er kommet svar. Til dette vil jeg anføre, at mit forslags indhold ikke går ud på at få en redegørelse for Landsstyrets politik i denne sag.

Mit forslag gik ud på at få nedsat en kommission, der skal undersøge, hvilken organisationsform af vores fiskeriproduktion til eksport, kan være til bedst gavn for vort samfund.

Efter min mening er forslaget af en meget vigtig karakter, ikke mindst i disse år, hvor landet er i økonomiske nedgangstider.

Da vi i 1988 konstaterede underskuddet i vores produktionsvirksomhed, ændrede vi uden større betænkning vores virksomhed til et aktieselskab. Denne ordning har nu bestået i 5 år, og hvad den har vist er sandfærdigt sagt ikke alt sammen af det gode.

Mange er blevet arbejdsløse. Ikke mindst er landets økonomi blevet stærkt forringet.

Alle disse forhold skyldes ikke alene forringelse i torskebestanden, men skyldes mest, efter min mening, de før nævnte ordning.

Det er derfor på tide at få tingene kulegravet. Vi kan ikke længere sige, at dette ikke er Landsstyrets politik. Vi må nu tænke mere på samfundet. Direktørerne og de ledende politikere bør ikke styre vort land alene.

Såfremt vi fortsætter denne linie, risikerer vi en stadig forringelse af landets økonomi.

For det syvende og sidste; henvisning til blot en skriftlig besvarelse af forslag nr. 85 fra Nikolaj Heinrich om nedsættelse af en indkomst- og skattereformkommissionen, kan jeg ikke stille mig tilfreds med, da jeg mener, at det ligesom det forrige forslag også bør debatteres, og realiseret.

Vi ved i dag, at der bliver flere og flere arbejdsløse i vort land, og vi taler alle sammen om at ville arbejde for at bekæmpe sådanne tilstande.

Derfor har jeg meget svært ved at forstå, at et forslag, der har til hensigt at begrænse antallet af virksomheder, der til stadighed lukkes, og gøre muligheden for igangsætning af nye virksomheder mere attraktiv, blot bliver besvaret i en tone, der synes at ville kvæle forslaget i opløbet.

Jeg kan ikke stille mig tilfreds med dette. Derfor kræver jeg, at forslaget kommer til drøftelse i Landstinget.

Det er mine bemærkninger vedrørende de fremsatte forslag til dagsorden, og jeg vil udtrykke min glæde for, at nogle af mine forslag kommer til drøftelse i forbindelse med forskellige sager.

Til slut vil jeg anmode Landstingets formandskab om at genoverveje at få fremmet drøftelse af de sager, jeg har fremført her.

Mødeleder:

Inden formanden for Landstinget kommer med besvarelse til partiernes ordfører, har Landstingsmedlem Kaj Egede, Siumut, bedt om ordet.

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

Jeg har til Landstingets forårssamling stillet forslag om landstingsbeslutning om, at arbejdende formænd for hjemmestyreejede selskaber ikke samtidig er medlemmer af Landstinget.

Dette forslag er indplaceret som punkt nr. 43 i dagsordenen.

Baggrunden for mit forslag er, at befolkningen ikke skal kunne være i tvivl om, at vi politikere prioriterer samfundets interesser højest i vores arbejde.

Dette er vigtigt for den enkelte politiker, men det er også vigtigt for befolkningens tillid til os politikere.

Jeg stillede også mit forslag i forvisning om, at vi under forårssamlingen skulle diskutere den i december 1992 vedtagne aktieselskabslov, der på en række områder er strammet op, og hvor ansvarsfordelingen er tydeliggjort med henblik på dens ikrafttræden i Grønland.

Det var således mit ønske, at forslaget indgik i denne debat.

Men her op til forårssamlingens start er jeg blevet bekendt med, at aktieselskabsloven ikke indgår i dagsordensforslaget.

Jeg har somme tider forstået, at Landsstyret til næste samling agter at stille forslag om lovens ikrafttræden i Grønland.

Da mit forslag, der er indplaceret som punkt nr. 43 i dagsordensforslaget, har nogen sammenhæng med aktieselskabslovgivningen, skal jeg hermed anmode formandskabet om, at mit forslag foreløbigt tages ud af dagsordenen, til vi har behandlet aktieselskabsloven under efterårssamlingen.

Til den tid vil jeg på grund af indholdet i aktieselskabsloven på ny overveje genfremsættelse af forslaget.

Samtidig vil jeg anmode formandskabet om at sikre, at aktieselskabsloven ikrafttræden i Grønland indgår i efterårssamlingens dagsorden.

Med disse ord anmoder jeg om, at punkt nr. 43 udgår af dagsordenen.

Bendt Frederiksen, formand for Landstinget:

Jeg kan forstå på AP, IA og Siumut, at AP går ind for IAs og Siumuts dagsordensforslag og at Ataasut ønsker, at IAs dagsordensforslag bliver genfremsat, samt at Issittup Partiia har flere dagsordensforslag.

Ataasut ønsker, at disse medtages, hvor det bliver undersøgt af formandskabet, om disse kan medtages i dagsordenen.

Til dette mener jeg, at punkt nr. 54 er blevet godkendt til medtagelse i dagsordenen, da der ikke er nogen, der har sagt, at de er imod, samt at landstingsmedlem Kaj Egedes anmodning om, at dagsordenens punkt nr. 43 foreløbig bliver taget ud af dagsorden, og at den bliver genfremsat til efterårssamlingen i forbindelse med debat af aktieselskabsloven, samt at han gerne vil sikre sig, at aktieselskabslovens ikrafttræden indgår i efterårssamlingens dagsorden.

De fra Ataasuts og Issitup Partiias side omfattende forslag vil jeg stille forslag om, at disse medtages til formandskabets arbejde. Fordi det skal vurderes, om disse skal medtages i formandskabets arbejde eller ej.

Jeg mener også, at man særskilt bør kommentere det, som Ataasuts ordfører nævnte, at forslaget bliver genvurderet i formandskabet og kommenteret.

I følge vores forretningsorden arbejder formandskabet som dagsordensudvalg, og i den almindelige politiske styrelse i landet.

Så behandler formandskabet på vegne af Landstinget disse forslag. Derfor skal man først undersøge forslagene, før man kommenterer forslagene, idet det jo ikke er dem, der til daglig arbejder med dette.

Om det er bedst, at man kommer med en skriftlig besvarelse, eller om det skal medtages her, vurderes på baggrund af om svaret er nok eller ej. Jeg mener, man nøje bør overveje dette.

Jeg vil sige tak, hvis I vil give mig tilslutning. Jeg mener, at man først bør vurdere, om svaret er nok eller ej. Som sagt vil jeg foreslå, at landstingsmedlemmernes eller partiernes ønsker til dagsordensforslaget genbehandles i formandskabet.

Dette vil vi tage op senere, og komme med et endeligt forslag i løbet af mødet. Kan man gå ind for dette her?

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Siumuts ordfører og andre partiers ordførere har med tilslutning foreslået, at man også har en åbningsdebat til forårssamlingen.

Jeg skal her meddele, at vi ikke har debatteret dette i Landsstyret, men jeg går fuldt ud ind for forslagsstillerens forslag om, at man også har en åbningsdebat.

Når man tænker på forårssamlingens åbning, er der sket temmelig meget siden vores efterårssamling i 1992, som har ændret grundlaget for vores politik. Det er nærliggende, at man i forbindelse med åbningen får debatteret dette for at undersøge, hvorledes Landstinget tager stilling til dette.

Der er vist også andre meddelelser, der også egner sig til debat.

Jeg kan som eksempel tage finansloven, som vi godkendte i efteråret 1992. Der er her sket forskellige grundlæggende ændringer. På baggrund heraf er vi nødsaget til at komme med ændringsforslag.

Da vi debatterede KNIs omstrukturering efter efterårssamlingen, så er der derefter fremkommet forskellige virksomheder under KNI.

Vi har lavet et rederiselskab, hvor man har overdraget KNIs skibe til det nye selskab. Der er også andre selskaber, som er opstået.

Jeg ved ikke, om man i løbet af denne fire måneders periode skal høre, hvilke erfaringer man har indhøstet, og om der er nogen ting, som Landstinget gerne vil høre.

Derfor vil jeg som landsstyreformand opfordre til formandskabet, at man til næste forårssamling indfører en åbningsdebat, som man måske starter op med, i stedet for som nu behandler de enkelte forskellige punkter.

Kaj Egede har anmodet om, at punkt nr. 43 i dagsordenen, bliver taget af dagsordenen, og opfordrer til, at indholdet af aktieselskabsloven overvejes på ny, og at forslaget derefter genfremsættes på efterårssamlingen.

Jeg skal sige, at dette er Landsstyrets opgave, og det skal vi nok gøre.

Kaj Egede har ret, den 17. december, hvis jeg ikke husker forkert, godkendte Folketinget ændringsforslaget til aktieselskabsloven.

Der er en lille historie dertil, idet jeg under et møde med statsminister Poul Nyrup Rasmussen den 12. februar har meddelt, at vi ønsker, at aktieselskabslovgivningen og revisorlovgivningen i Danmark og Grønland nøje

følges ad, idet vi også her kan få vurderet vores likviditet, hvilket har betydning for vores lands økonomi.

De forhold, der er herskende, er lidt mærkelige, idet størstedelen af aktieselskabslovgivningen i Danmark også vedrører Grønland. Men der er en hel del punkter, man ikke har medtaget for Grønland.

Det er således, at når Folketinget laver en aktieselskabslovgivning, så plejer de at have en tilføjelse om, at loven ikke er gældende for Grønland og Færøerne, men at loven kan gøres gældende for Grønland ved en kongelig anordning.

Således har man også haft en kongelig anordning om, at forskellige ændringsforslag kommer til at gælde for Grønland, dog uden at præcisere, hvilke ændringsforslag, der ikke kommer til at træde i kraft for Grønland og Færøerne.

Derfor har jeg over for statsminister Poul Nyrup Rasmussen fremsat ønske om, at man i forbindelse med

godkendelse af aktieselskabslovgivningen i Folketinget, også straks sørger for, at disse gælder for Grønland.

Når man siger, at en lov er gældende for Grønland, så skal man også præcisere, at Grønland har et folketingsmedlem.

Jeg regner med, at man kan vende tilbage til dette spørgsmål til efterårssamlingen, og jeg regner også med, at Kaj Egede som forslagsstiller ønsker sit forslag omkring arbejdende formænd for hjemmestyreejede

selskaber samtidig kan være medlem af Landstinget trukket tilbage, idet dette måske ikke harmonerer med beslutninger taget her i Landstinget.

Men jeg håber, at vi til efteråret kan komme med en nærmere redegørelse for aktieselskabslovgivningen.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Vi gamle medlemmer her i Tinget ved, hvordan arbejdet foregik, lige siden Hjemmestyret blev indført. De første mange år fungerede Landsstyret ligeledes som formandskab for Landstinget og dagsordenudvalget.

Dette gik vi ind for i begyndelsen. Men på baggrund af vore erfaringer, har vi lavet nogle ændringer, således at Landstingets arbejde og dets formandskab blev klart adskilt fra Landsstyret.

Dette er vores udgangspunkt, når vi plejer at sige, at forslag til Landstinget ikke kun skal besvares af de enkelte landsstyremedlemmer.

Som vi også har sagt i vores indledende bemærkninger, er det på sin plads, hvis Landstingets formandskab skal henvende sig til de enkelte direktorater med anmodning om bemærkninger til de enkelte forslag, hvor formandskabet efterfølgende tager stilling til, om landsstyremedlemmets svar skal være, at forholdene er sådan, og der ikke er mulighed for, at forslaget kan fremsættes som selvstændigt punkt.

Vi finder dette meget vigtigt, og vi fastholder, at ændringsforslag til gældende love, forslag til ny lovgivning og forslag til Landstinget ikke blot kan besvares administrativt.

Dette må vi have en løsning på. Derfor må vi have en debat om adskillelse af Landsting og Landsstyre, hvis forholdene skal fortsætte på samme måde.

Jeg vil allerede nu meddele, at vi vil fremlægge forslag til ændringer til forretningsordenen, og vil overveje mulighederne om at fremlægge forslag til efteråret.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtale, at Atassut er enig i Siumuts forslag om, at man også i forbindelse med åbning af forårssamlingen har en åbningsdebat. Det er rigtigt, at der er behov herfor, da udviklingen foregår meget hurtigt i disse dage. Derfor er vi enig med Siumut i forslaget.

Så vidt angår Kaj Egedes forslag om, at hans forslag udsættes til efterårssamlingen, har vi intet imod.

Kaj Egede, ordfører for Siumut:

I forbindelse med vores første indlæg har Siumut klart udtalt, at vi går ind for formandskabets forslag til behandling af dagsordenspunkterne.

For så vidt angår vores forslag om debat i forbindelse med åbning af forårssamlingen, er vi glade for landsstyreformandens positive modtagelse af dette.

Vi håber, at formandskabet tager dette op, og sikrer, at Tinget også i forbindelse med forårssamlingerne har en form for åbningsdebat.

For så vidt angår Atassut og Issittup Partiias forslag om, at man vender tilbage til nogle af de punkter, der

er henvist til skriftlig besvarelse, vil vi gerne udtale, at der i dag er foreslået, at der etableres flere kommissioner.

Jeg mener, at Landstinget må vurdere, om det er nødvendigt, at vi bare alene for at nedsætte kommissioner, nedsætter kommissioner.

Vi har allerede forskellige udvalg, som kan behandle de ting, som ligger til grund for forslagene.

Jeg mener, at sådanne sager kan løses med eksisterende organer. Dette må vi prioritere højere, end at nedsætte nye kommissioner.

Vi har selvfølgelig ikke noget imod, hvis formandskabet genvurderer de forslag, der er blevet henvist til skriftlig besvarelse og om der er mulighed for, at de kan optages som selvstændige punkter.

Men vi vil overfor formandskabet henstille, at der altid er mulighed for, at en del af forslagene kan henvises til udvalgsbehandling, således at forslagene kan indgå i de enkelte udvalgs betænkninger til Landstinget.

For så vidt angår punkt 43, om udsættelse af det, udtalte Landsstyreformanden, at aktieselskabslovgivningen trænger til en revision, hvor der er nogle ting, som ikke er tidssvarende i dag, hvorfor jeg vil være meget glad for, hvis vi til efterårssamlingen kan komme med en velfunderet debat vedrørende aktieselskabslovgivningen.

Mødeleder:

Ud over partiordførerne har Otto Steenholdt, Atassut bedt om ordet.

Otto Steenholdt, Atassut:

Landsstyreformanden henviste til vores praksis i Folketinget. Der skal jeg lige understrege, at det er klart, at der er mange love, der siger, at denne lov ikke gælder for Grønland.

Mange af disse love er nu trådt i kraft i Grønland, heldigvis. Vi forstår det således, at i Landstinget på Færøerne og Grønland må også gælde denne lov.

Når vi kræver sådanne ting, får vi aldrig afslag og det vil være på sin plads, hvis man ønsker, at man i forbindelse med Landsstyrets henvendelse, godkender det.

Jeg skal lige her i salen understrege vigtigheden af, at en lov, der gælder for Danmark, også skal gælde i sin form for Grønland. Her plejer vi at kræve i Landstinget, at en given lov skal tilpasses grønlandske forhold.

For eksempel kan nævnes ægteskabsloven, den blev vedtaget til at skulle gælde med en lille ændring og den er så tilpasset de grønlandske forhold.

Vi plejer at snakke om de skriftlige besvarelser, det er en tilbagevendende begivenhed her. Er det ikke på tide, at vi ændrer den lov vi går ud fra her.

I Folketinget siger vi, at ministrene er vores tjenere for alvor, vi er den lovgivende magt, og det er ministrene, der skal følge vores lovgivning. Her går det

faktisk sommetider den anden vej, at det er ministeren der siger til lovgiverne, "hør nu lige her, du kan ikke komme med det forslag".

Ud fra sådanne forhold mener jeg, at vi må ændre lovgivningen på det felt.

Jeg kan fortælle, at i den tid jeg har været medlem i Folketinget, aldrig nogen sinde har oplevet, at en lovgivers forslag bliver besvaret af en minister.

Hvis det var tilfældet ville ministeren risikere, at skulle træde tilbage. Her i landet er det landsstyremedlemmerne, der skal være vore tjenere, der er ikke andre veje. I den ændring vi skal foretage, er det en af de ting, vi skal undersøge.

Mødeleder:

Landsstyreformanden har en bemærkning til Otto Steenholdts indlæg.

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Ja, nogen gange kan en debat virke således, at det er Landsstyret, der har besluttet, hvilke forslag der skal besvares af Landsstyret.

Landsstyret besvarer kun efter anmodning fra Landstingets formandskab. Jeg ved godt, at minister betyder tjener og det er også på den baggrund vi arbejder, men jeg mener, at der er behov for, at jeg overfor et par af Landstingets medlemmer må præcisere, at Landstinget har et Præsidium, hvor samtlige partier, undtagen Akulliit Partiiat, har medlemmer.

Jeg mener, at vi må gøre mere brug af dette og jeg har forstået, at f.eks. Akulliit Partiiat, som ikke har nogen medlemmer i formandskabet fremsætter de bemærkninger, som de har fremsat i dag.

Men f.eks. Atassut, som har 2 medlemmer i formandskabet, må gøre en øget brug af dette, således at de også drøfter de enkelte dagsordenspunkter før formandskabet debatterer den.

Jeg vil gerne præcisere, at det ikke er Landsstyret, der beslutter, hvilke af Landstingets medlemmers forslag der skal besvares af Landsstyret, men vi svarer på anmodning fra Landstingets formandskab.

Jeg vil gerne vende tilbage til aktieselskabslovgivningen. Det er sådan, at vi ikke kan lave love på baggrund af Danmark, f.eks. forældremyndighedsloven.

Men til Landstingets efterårssamling vil jeg gerne have, at Landstingsmedlemmerne overvejer, hvorvidt der er behov for, at vi skal have en selvstændig lov for Grønland vedrørende aktieselskabs- og revisionslovgivning.

Om det er sådan, at lovgivningsændringer, f.eks. aktieselskabslovgivningen, automatisk kan indføres i Grønland. Det er det, vi vil lægge op til fra Landsstyrets side.

Mødeleder:

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia. Dernæst Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiiat:

Vedrørende Siumuts forslag om en åbningsdebat i forbindelse med åbningen af forårssamlingerne, er jeg principielt meget enig i dette og selvom man af al kraft forsøger at følge med i den politiske udvikling, skal man ikke alene ty til sine egne synspunkter, og det vil være en god mulighed for at få hele befolkningen inddraget i debatten, hvis man indfører en sådan åbningsdebat til forårssamlingerne.

For så vidt angår Atassuts forslag vedrørende henvisning til skriftlige besvarelser, er jeg enig i Atassuts bemærkninger, da jeg mener, at dette forslag er fremsat på baggrund af de faktiske forhold.

Vedrørende Siumutordførerens indlæg om faren for, at man ikke nedsætter alt for mange kommissioner, skal jeg dertil udtale, at jeg ikke har fremsat mine forslag alene for, at der nedsættes kommissioner.

Baggrunden for mit forslag har været at finde ud af hvordan vores samfund kan få mest muligt ud af samfundets midler. Derfor har jeg fundet det vigtigt, at en sådan kommission undersøger disse muligheder.

Da hele KNI-omstrukturering kom på tale, blev forholdene i KNI kulegravet meget indgående, således at der overfor befolkningen kunne gives en meget uddybende kommentar, således at vi i Landstinget, uden den store debat, kunne gå ind for omstruktueringen.

Jeg mener, at dette pricip også må bruges i fremtiden, hvis vi f.eks. i reformarbejde skal få mest muligt ud af det.

Jeg kan også gå ind for, at Kaj Egedes forslag bliver udsat til efterårssamlingen, men jeg har ellers ventet med glæde på drøftelsen af dette punkt, da jeg principielt er enig i de grundlæggende synspunkter i Kaj Egedes forslag, da dette bl.a. har at gøre med f.eks. min egen interesse vedrørende KNAPK's medlemsskab.

Jeg vil gerne takke Landstingets formand for den positive modtagelse jeg har fået, og min anmodning om, at man vurderer mine forslag igen. Jeg håber, at vi kan vende tilbage til spørgsmålet.

Mødeleder:

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat. Næste taler er Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat:

Punkt 43 på dagsordenen vedrører det, som blev kommenteret af landstingsmedlem Kaj Egede. Vi går også ind for dette og tager det til efterretning om, at det bliver udsat til behandling på efterårssamlingen.

Ligeledes landstingsmedlem Nikolaj Heinrichs forslag om, at man vil genoptage dette til behandling i formandskabet. Det er vil tilfredse med, idet vi først har modtaget dem i dag. Vi støtter også, at man genvurderer dette.

Mødeleder:

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at i henhold til Kapitel 17, ? 37 står der, at landstingsmedlemmerne kun har 2 taletider, første gang indtil 20 minutter og anden gang indtil 5 minutter.

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Fra Inuit Ataqatigiit har vi ikke kommenteret andre partiers ønsker, især omkring administrative besvarelser.

Vi bruger internt i vores parti de muligheder, og ønsker at disse muligheder bliver smidiggjort og derfor vil vi også medtage disse i vores vurdering i Formandskabet.

Omkring administrativ besvarelse og at man ikke er så glad for det, er nok, at man herfra talerstolen ikke fremkommer med dagsordensforslagene, selvom det udfra opgaverne er således, at en opgave allerede foretages i en anden sammenhæng.

Det er af den baggrund, at man har en administrativ besvarelsesmetode, idet man kan forhindre, at Landstingets møder bliver for lange.

Jeg vil blot lige erindre dette og at man måske i forbindelse med behandling af forretningsordenen kan åbne muligheder for en anderledes behandling af, at disse dagsordensforslag bliver genfremsat her fra talerstolen.

Mødeleder:

Peter Ostermann, Atassut for en kort bemærkning.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Jeg vil lige præcisere, især som mit svar til landsstyreformandens udtalelser, at vi fra Atassut agter formandskabet så meget, uagtet vi har 2 medlemmer, at vi ikke betragter dem som medlemmer på vegne af Atassut, og har aldrig overfor dem krævet, at de skal sætte Atassuts interesser højest.

Det er ikke tilfældet og det skal heller ikke være tilfældet.

Vi ærer deres beslutninger, men når vi har divergerende meninger, så er det vores muligheder at sige det herfra. Tak.

Mødeleder:

Landstingsformanden vil kommentere de faldne bemærkninger.

Bendt Frederiksen, landstingsformand:

I mit første indlæg vil jeg lige sige, at vi tager disse sager op igen i formandskabet, men landstingsmedlemmerne må også ifølge min mening forstå, at Landstinget i Grønland er et lovgivende organ her i Grønland.

Man kan fremsætte ændringsforslag til lovene, f.eks. hvis man er utilfredse med, at man har lavet et selskab under Royal Greenland.

Ændringsforslag til lovene dertil er således i det daglige, at det er Royal Greenland, der har de primære opgaver med bestyrelser og aktieselskaber. Det er deres egne opgaver.

Og omkring skind, hvor KNI har lavet nogle beslutninger, finder vi ikke egnet til debat her i Landstinget.

Men som folkevalgte er det lige som om, at vi bliver nødt til at tage samtlige sager op, men vi skal også kunne adskille aktieselskabsopgaverne og lovgivningsarbejdet.

Jeg mener, at Landstinget er her for at lave love og med hensyn til administrative besvarelser, der er det disse ting, der er gældende.

Andre ting eller opgaver, som allerede foregår og hvor f.eks. oplysninger er så mangelfulde, at formandskabet mener, at hvis disse bliver fremsat overfor Landstinget nu, så vil Landstinget have manglende grundlag for at træffe en beslutning og det er på baggrund af dette, at vi træffer beslutning om, at man kommer med en administrativ besvarelse.

Det er på baggrund af dette vi laver vurdering af disse sager i formandskabet uden, at vi skeler til partierne.

Jeg mener, at det som blev fremført af Peter Ostermann, vil formandskabet selvfølgelig komme med besvarelser, selvom deres medlemmer ikke direkte har sammenhæng med Atassut, det skal man også være helt klar over.

Jeg skal også lige kommentere særskilt, at når vi behandler finansloven til efteråret, så kommer partierne med deres principielle meninger til 1. behandlingen, og det er heller ikke sjældent, at man efter efterårssamlingens debat kommer med andre ting til forårssamlingen, hvor Landstinget igen træffer beslutninger, idet Landstinget er øverste myndighed.

Hvis Landstinget ikke ændrer dets beslutning, bliver vi nødt til at følge den. Hvis vores kompetence i formandskabet ikke bliver forhøjet, bliver vi nødt til at følge denne metode, og jeg skal ikke komme med et langt indlæg om dette.

Jeg skal blot sige, at vi skal nok tage dette op igen, hvis vi har taget en beslutning, der ikke er hensigtsmæssig.

Jeg vil gerne foreslå, at man også ærer formandskabet lidt mere. Vi har taget nogle beslutninger omkring sagerne således, at vi fremkommer med en dagsorden, der er mest hensigtsmæssig overfor Landstingets arbejde og det er med den baggrund vi planlægger. Hvis man kommer med et ændringsforslag, skal vi også ændre vores planlægning.

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Hvert eneste år, og når vi kommer til dagsordenspunkterne, kommer man med en meget lang debat.

Vores forretningsorden for Grønlands Landsting trænger til en fuldstændig revision. Vi skal ikke glemme, at i forbindelse med nyordningen har Landstinget temmelig mange udvalg, og disse udvalg, uanset om vi formindsker antallet eller gør den til varige udvalg, arbejder meget hensigtsmæssigt.

De gør det under møderne, de indkalder medlemmerne omkring erhvervsforhold eller f.eks. boligforhold eller andre ting.

Det er også nogle ting, man bør erindre formandskabet om. Ligeledes bør man indkalde Landstingets udvalg oftere, således de gør et mere varigt arbejde. Det vil også være mere korrekt overfor Landsstyret, at udvalgene kører med deres opgaver mere hensigtsmæssigt.

Med hensyn til at Otto Steenholdt bliver en Siumutter. Det er korrekt, at Landsstyret selvfølgelig er vores tjenere og som vores arbejdsgivere, så er det således, at man har et godt arbejde i udvalget. På baggrund af, at vi er arbejdsgivere, skal vi også udføre arbejdet tilfredsstillende til vores egne arbejdere, det skal vi også huske på.

Mødeleder:

Der er ikke andre, der har bedt om ordet.

Efter det landstingsformanden har sagt, er forslaget til landstingslov om optagelse af lån i udlandet medtaget i dagsordenen, ligeledes er Kaj Egedes forslag om, at han trækker sit dagsordensforslag punkt 43 tilbage, godkendt.

Angående de forskellige ting, der er fremsat af partierne, ønsker man fra Siumut, at man i forbindelse med forårssamlingen genindfører en åbningsdebat og ligeledes Atassuts forslag om, at spørgsmålet omkring administrative besvarelser og det som blev fremsat af IA, at Aqqaluk Lynges forslag om drøftelse af de oprindelige folkeslags rettigheder, blev det foreslået, at de bliver medtaget i dagsordenen.

Ligeledes mener Issittup Partiia som Atassut, at administrative besvarelser ikke altid er tilfredsstillende.

Disse spørgsmål og de ting, der blev fremsat og det der blev nævnt, skal behandles i formandskabet. Man vil så vende tilbage til disse sager på et senere tidspunkt her i salen og til behandling i Landstinget.

Således er vi færdige med vores møde for i dag.

Punktet sluttet.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 02-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Dagsordenens punkt 2.

Redegørelse for dagsordenen.

(Formandskabet)