|
Dagsordenens punkt 46-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Ole Lynge
Ole Lynge, mødeleder:
Formanden for udvalget forelægger betænkningen
fra landstingets sociale udvalg.
Bendt Frederiksen, Siumut:
Socialudvalget har behandlet forslag fremsat af
landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt vedrørende ændringer til
landstingsforordning nr. 11 af 1. november 1982 med senere ændringer om
takstmæssig hjælp fra det offentlige.
Forslagets hovedindhold er, at der ønskes
ændringer, således at der udbetales takstmæssig hjælp for søgne- og helligdage,
det vil sige for mere end de 5 dage ugentligt, der nu er maksimum. Der ønskes
ligeledes udbetaling af takstmæssig hjælp fra 1. sygedag, endvidere et forslag
om nedsættelse af timetallet for at være berettiget til fuld takstmæssig hjælp
og en nedsættelse af timetallet for overhovedet at opnå berettigelse til at
modtage takstmæssig hjælp. Satserne, der udbetales nu, henholdsvis 50 og 60%
af gennemsnitslønnen for en ufaglært SIK-arbejder, ønskes hævet til henholdsvis
80 og 90%.
Udvalget er orienteret om følgende i relation til
landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag:
I henhold til reglerne for den takstmæssige hjælp
kan der udbetales for 5 dage pr. uge, max. 40 timer pr. uge. Der skelnes ikke
mellem søgne- og helligdage, og er der arbejdet på søgne- og helligdage, vil de
timer indgå på lige fod med øvrige timer, når beregningen af det gennemsnitlige
og ugentlige timetal sker.
Ved sygdom udbetales der først takstmæssig hjælp
fra 3. sygedag. Det vil sige, at der er 2 karénsdage, dog således, at varer
sygdommen mere end 14 dage, udbetales der takstmæssig hjælp fra den første
dag. Det samme er tilfældet, såfremt sygdommen skyldes en arbejdsulykke.
For i det hele taget at være berettiget
til takstmæssig hjælp, skal den pågældende have haft mindst 180 timers
beskæftigelse indenfor de sidste 13 uger svarende til mindst 13,85 time i
gennemsnit pr. uge. Dette timetal ønskes nedsat til 100 svarende til 7,70 time pr.
uge.
For at opnå fuld takstmæssig hjælp skal
den pågældende have haft beskæftigelse, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse,
d.v.s. 520 timers beskæftigelse indenfor de sidste 13 uger, eller gennemsnitlig
40 timer pr. uge. Her har landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt foreslået
timetallet nedsat til 400 timer svarende til 30,77 time i gennemsnit pr. uge.
Satserne, der nu udbetales som en skattefri
ydelse ved takstmæssig hjælp, er 50 pct. af gennemsnitstimelønnen for en
ufaglært SIK-arbejder. For en enlig forsørger, (enlig med barn, eller
par, hvor normalt kun den ene har indtægt) er satsen 60 pct. af
gennemsnitstimelønnen for en ufaglært SIK-arbejder. Kommunerne har mulighed for
at supplere den takstmæssige hjælp ud fra en behovsvurdering.
Endvidere er der behandlet det af
landstingsmedlem Josef Motzfeldt fremsatte ændringsforslag til samme landstingsforordning.
Det fremsatte forslag går ud på, at der ydes driftstilskud til nye eller
etablerede virksomheder, der ejes privat eller af det offentlige, af de
midler, der er afsat til offentlig hjælp og til takstmæssig hjælp.
Udvalget er blevet orienteret om
landstingsforordning om takstmæssig hjælp ved en historisk gennemgang af hele
forløbet forinden vedtagelsen af forordningen i 1982, ligesom udvalget er
blevet orienteret om arbejdet med de senere ændringer, der er foretaget til
forordningen.
Derudover er udvalget blevet orienteret om de forhandlinger
og principdrøftelser, der gennem årene har været i landstinget af hele
problematikken med den takstmæssige hjælp.
På baggrund af denne orientering har udvalget
debatteret følgende spørgsmål:
1. Skal
den takstmæssige hjælp bortfalde, og alle personer være omfattet af
forordning om offentlig hjælp, eller skal den takstmæssige hjælp omfatte
alle lønmodtagere?
2. Skal
organisationerne opfordres til at arbejde for, at der oprettes egentlige
A-kasser, der erstatter den takstmæssige hjælp, men som medfinancieres
af det offentlige? Der tænkes på en etablering som en form for
forsikringsordning, som yder erstatning ved arbejdsløshed.
3. Skal
organisationerne opfordres til at arbejde for etablering af en egentlig
sygelønsordning (sygedagpenge)? Her tænkes på etablering som en form for
forsikringsordning, der medfinancieres af det offentlige.
På socialudvalgets møde var KANUKOKA indbudt til
at deltage og til at fremkomme med landsforeningens holdning til ovennævnte
spørgsmål.
KANUKOKA udtalte gennem formanden Edvard Møller,
at kommunerne ønsker, at der ikke stilles krav om medlemskab for at kunne
modtage takstmæssig hjælp. KANUKOKA foreslår, at forslag nr. 1 og nr. 3
undersøges nærmere med hensyn til de økonomiske konsekvenser. Der ønskes
endvidere en forenklet administration, og at skævhederne rettes op.
KANUKOKA gav tilsagn om, at man fra
landsforeningens side gerne ville deltage i en evt. undersøgelse af økonomiske
konsekvenser, ligesom de ønskede at deltage, såfremt der blev nedsat en
arbejdsgruppe til at arbejde videre med spørgsmålene.
Socialudvalget skal, på baggrund af debatten og
på baggrund af udtalelserne fra KANUKOKA, udtale følgende:
Siumut ønskede, at Landsstyreområdet for sociale
anliggender undersøgte de økonomiske konsekvenser af de tre spørgsmål, ligesom
der ønskes, at landsstyreområdet tager kontakt med de faglige organisationer om
spørgsmålet.
Atassut så gerne ordningen afskaffet eller
erstattet med en ordning, der ligestiller befolkningen.
IA's medlem anfører, at der ikke umiddelbart kan
peges på nogen af de tre forslag. IA ønsker den tidligere nedsatte
arbejdsgruppe genetableret, således at der i denne gruppe kan arbejdes videre
med spørgsmålene. IA vil henstille til arbejdsgruppen, at man søger en ordning,
hvor alle lønmodtagere vil blive omfattet.
Der var derfor enighed i udvalget om, at den i
1989 nedsatte arbejdsgruppe, der skulle arbejde med landstingsforordning om
takstmæssig hjælp, bliver genetableret. Arbejdsgruppen bør have repræsentanter
for de forskellige faglige organisationer samt fra KANUKOKA.
Der var ligeledes enighed i udvalget om ikke at
afskaffe ordningen, uden at der er noget andet at sætte i stedet, men at der
bør arbejdes på en ligestilling af befolkningen.
Socialudvalget indstiller, på baggrund af
ovenstående, at landstingsmedlem Jonathan Motzfeldts forslag afvises, idet det
findes mest hensigtsmæssigt, at der ikke sker ændringer på området, forinden
der er sket en afklaring af, hvad der skal ske med den takstmæssige hjælp.
For så vidt angår landstingsmedlem Josef Motzfeldts
forslag indstilles det, at der ikke findes grundlag for at ændre forordningen
om takstmæssig hjælp, således at der kan ydes driftstilskud til privat
og offentlig virksomhed. Kommunerne skal være opmærksomme på, at der kan bruges
økonomiske midler fra konti for offentlig hjælp og takstmæssig hjælp til
løntilskud til den enkelte klient i forbindelse med kommunale beskæftigelsesprojekter.
Socialudvalgets medlemmer er:
Bendt Frederiksen, S, formand
Ane Sofie Hammeken, S, næstformand
Johan Lund Olsen, IA
Emilie Lennert, A
Agnethe Nielsen, A
Henriette Rasmussen Landsstyremedlem for Sociale Anliggender:
Med hensyn til besvarelser omkring betænkningen
fra socialudvalget, skal jeg sige, at det er mit håb, at der bør være tale om
en overgangsordning. Det mest ønskelige er, at alle arbejdsdygtige har mulighed
for arbejde, og at de midler, der bruges til takstmæssig hjælp, kan anvendes på
en bedre måde og til mere gavn for det grønlandske samfund. Dette burde være
muligt.
Endvidere ønsker jeg at udtale, at de enkelte samfundsborgere
selv bør have ansvar for deres liv og
deres vilkår. Det er det samme, som landstinget finder lige så vigtigt som
Inuuneq Nakuuneq's hensigter.
Vi bør selv have ansvar for, hvordan vi vil tilrettelægge
vores liv, og hvilket indhold det skal have. Det er vigtigt, at vi sikrer os,
så længe vi har arbejde for at kunne være garderet mod dårligere tider. Vi må
jo passe på ikke at miste det hele på gulvet, hvad angår vores egen person og
vores familie. Vi må huske på, at når vi ikke handler, får det konsekvenser for
os, men også for vores familier.
Traditionerne, "det går nok"-tankerne
bør vi komme bort fra, idet vi kan komme ud for dårlige tider. Når tingene
begynder at gå skævt, og når vi begynder at mangle midler, er vi tilbøjelige
til at tænke, at det offentlige hjælper os nok. Det er en arv fra kolonitiden,
som ikke fortsat bør være en dårlig undskyldning. Vi må arbejde for, at
familierne er bevidste om at forsikre sig selv.
Da vi indførte hjemmestyret i 1979, ønskede det
grønlandske samfund selv at klare tingene, og nu må det også kunne vise, at
deres liv skal have et indhold, og at de vil arbejde for det, således at det
ikke kun er det offentlige, der skal tage ansvaret for alt muligt.
Der er mange lønmodtagere, som ikke har mulighed
for at takstmæssige hjælp som følge af, at lovgivningen og bestemmelser er
formulerede, som de er. De, der ikke har mulighed for takstmæssig hjælp, får
hjælp efter forordningen om hjælp fra det offentlige.
Jeg har også forståelse for, at f.eks.
jollefiskerne og andre modtagere gerne vil med i den ordning, der er tale om.
Nogle medlemmer og andre interesserede organisationer mener, at det er
uretfærdigt, at kun medlemmer af visse organisationer kun kan få takstmæssig
hjælp.
Forordningen om takstmæssig hjælp har altid fra
starten af været ment som en overgangsordning, indtil der blev indført en
A-kasseordningen, men som bekendt har man ikke nedsat A-kasser.
Landsstyret mener, at der skal arbejdes videre på
sagen, og Landsstyret er også fuldstændigt enig i, at den tidligere
arbejdsgruppe skal genoptage sit arbejde, således at den har medlemmer fra
forskellige organisationer og KANUKOKA.
Landsstyret er enig i, at den gældende forordning
ikke skal ændres, indtil den arbejdsgruppe, som skal nedsættes, kommer med en
redegørelse.
Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Vi vil fra Siumut opfordre Socialdirektoratet til
at undersøge de økonomiske konsekvenser, som de 3 debatterede spørgsmål vil
medføre og ønsker, at man under dette arbejde kontakter de relevante
organisationer.
Vi ønsker ligeledes, at der igen nedsættes en arbejdsgruppe,
der skal fremkomme med et nyt oplæg omkring takstmæssig hjælp, og at de
relevante organisationer, herunder KANUKOKA, repræsenteres i arbejdsgruppen.
Med disse bemærkninger tiltræder vi de af
socialudvalget fremførte synspunkter i betænkningen.
Emilie Lennert, ordfører for Atassut:
Vi har følgende omkring betænkning fra
landstingets socialudvalg:
Jonathan Motzfeldts forslag om ændring af den
takstmæssige hjælp kan Atassut og Issittup Partiia ikke gå ind for. Fra
Atassut har vi i lang tid fremført, at vi ikke er tilfredse med særlige
ordninger, der kun vedrører en del befolkningen, og til efterårssamlingen i
1991 stillede vi et forslag om ændring af dette forhold, da det er vores mål,
at borgerne skal bydes på ensartede betingelser.
Som det er anført i betænkningen, ønsker vi
ophævelse af den nuværende ordning, således at den erstattes med en ordning,
der omfatter alle samfundsgrupper.
Vi skal oplyse, at vi i Atassut og Issittup
Partiia er enige i, at den nugældende ordning fortsætter, indtil der findes en
alternativ løsning. Baggrunden for denne holdning er, at der i udvalgets
betænkning er henstillet, at den arbejdsgruppe, der blev nedsat i 1989, og som
i mellemtiden er blevet opløst, bliver genetableret, hvilket vi er enige i,
ligesom vi er enige i den i betænkningen henstillede medlemssammensætning.
Josef Motzfeldts forslag om "ydelse af driftstilskud
til nye eller etablerede virksomheder, der ejes af private eller af det
offentlige af midler, der er afsat til dækning af ydelserne til takstmæssige
hjælp og til offentlige hjælp" er vi i Atassut og Issittup Partiia ikke
enige i, mens vi er enige med udvalget i, at Forordningen ikke ændres med det
formål, at der øges tilskud til offentlige eller private virksomheder, inden
spørgsmålene omkring den takstmæssige hjælp er blevet afklaret.
Med disse bemærkninger vil vi fra Atassut og
Issittup Partiia foreholde Landsstyremedlemmet for sociale anliggender
udtalelsen: "Denne holdning, at "det offentlige træder til"
hver gang, det går galt, eller vi mangler penge til det ene eller det andet, er
for mig at se et levn fra kolonitiden, som vi ikke kan blive ved med at leve
med".
Vi mener, at man ikke her kan bruge udtrykket et
levn fra kolonitiden, da vore forfædre dengang ikke bare hentede penge, men
altid har sørget for deres eksistens ved deres krævende fangererhverv.
Dengang fandtes ikke instanser, hvorfra man bare
kunne hente socialhjælp, da der kun var mulighed for fattighjælp. Det er netop
derfor, at vore gamle er så tilbageholdende med at henvende sig på
socialkontorerne, da de ikke er glade for at blive betragtet som tiggere.
Fra Atassut skal vi oplyse, at vi til
efterårssamlingen agter at fremkomme med et forslag om ophævelse af bestemmelsen
om takstmæssig hjælp.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Hvad angår betænkning fra socialudvalget omkring
den takstmæssige hjælp samt Landsstyremedlemmets svar hertil, skal vi fra Inuit
Ataqatigiit udtale, at vi stort set kan tilslutte os de betragtninger, der her
forelægges.
Vi er enige med socialudvalget i, at der p.t.
ikke sker ændringer på området omkring den takstmæssige hjælp, så længe der
endnu ikke er foretaget en afklaring af, hvorledes ændringen kan ske.
Så længde vi endnu ikke har et endeligt
beslutningsgrundlag, hvilket må ses i tilknytning til, at vi på nuværende
tidspunkt ikke kan træffe beslutninger angående de forslag til forordningen,
der er indkommet fra landstingsmedlemmerne Jonathan Motzfeldt og Josef
Motzfeldt kan der ikke ske ændringer i den taksmæssige hjælp.
På trods heraf skal Inuit Ataqatigiit imidlertid
opfordre til, at disse fremførte forslag indflettes i den tidligere i 1989
nedsatte og siden hen opløste, men nu genoplivede arbejdsgruppe, og medtages
med henblik på en grundig og tilbundsgående undersøgelse.
Inuit Ataqatigiit skal i forbindelse med den genetablerede
arbejdsgruppe henstille til, at der arbejdes videre med spørgsmålene, og at man
søger en ordning, hvor samtlige lønmodtagere vil kunne blive omfattet af
ordningen, samt at man ikke mindst i dette arbejde har et tæt samarbejde med
de forskellige faglige organisationer og KANUKOKA og samtidig tilsikrer, og at
disse er repræsenteret i arbejdsgruppe.
Med disse korte bemærkninger tilslutter vi os fra
Inuit Ataqatigiit betænkningen fra Landstingets socialudvalg samt Landsstyrets
varme modtagelse heraf.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
I Akulliit Partiiat skal vi indledningsvis
oplyse, at vi er enige i socialudvalgets betænkning, hvor hovedindholdet er,
at der ønskes ændringer, således at der udbetales takstmæssig hjælp for søgne-
og helligdage. Dvs. for mere end de 5 dage ugentligt, der nu er maksimum.
Der blev også udtrykt ønske om, at man skal
medtage den 1. dag for modtagelse af takstmæssig hjælp. Satserne, der udbetales
nu, er henholdsvis 50 pct og 60 pct. af gennemsnitslønnen for en ufaglært
SIK-arbejder, ønskes hævet til henholdsvis 80 pct. og 90 pct.
Vi gør opmærksom på kommunernes ønske, som er
følgende:
1 At
der ikke stilles krav om medlemskab for modtagelse af takstmæssig hjælp.
2 At
man får undersøgt de økonomiske konsekvenser vedrørende de fra punkt 1 til 3
nævnte.
3 Forenkling
af administration.
4 At
skævhederne rettes op.
5 At
KANUKOKA's ønske om at være med ved undersøgelsen af de økonomiske
undersøgelser bliver accepteret.
1) Vi er enige med udvalget i, at den i
1989 nedsatte arbejdsgruppe, der skulle arbejde med landstingsforordning om
takstmæssig hjælp, genetableres.
2) Ordningen afskaffes ikke, uden at der
er noget andet i stedet, men at der må arbejdes for en ligestilling af
befolkningen.
Endelig vil vi ikke undgå at bemærke, at
kommunerne skal være opmærksomme på, at der kan bruges økonomiske midler fra
konti for offentlig hjælp og takstmæssig hjælp til løntilskud til den enkelte
klient i forbindelse med kommunale beskæftigelsesprojekter.
Det er således kort og klart, at vi støtter
betænkningen.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:
Selvfølgelig vil det være at overdrive, at hvis
jeg siger tak til, at man har afslået mit forslag, og hvis jeg ville forslå, at
der afholdtes afstemning, så ville jeg nok blive ret upopulær.
Men jeg er glad for, at udvalget har haft
indgående undersøgelser, og jeg er glad for, at udvalget foreslår, at den
arbejdsgruppe, der i sin tid, altså i 1989, blev nedsat, skal genoptage sit
arbejde.
Der er ingen tvivl om, at man så vil foreslå
ændringer i lovgivningen, når arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde.
Det, jeg har været inde på, er, at der er store
midler, altså over 100 mio.kr., som Hjemmestyret og kommunerne udbetaler som
takstmæssig hjælp og hjælp fra det offentlige på andre måder. Jeg er glad
for, at vi har nået så vidt her i landet. Men med hensyn til punkt 23, hvor vi
drøftede mangel på uddannelsespladser og arbejdsløshed, har jeg fundet det
nødvendigt, at der bør stilles visse betingelser i forbindelse med udbetaling
af sådanne midler.
I den forbindelse har man til aller sidst i
udvalgets betænkning påpeget, at kommunerne allerede har denne mulighed, og
jeg vil opfordre kommunerne til at udnytte den mulighed. Vi ved alle, at det at
have et arbejde er mere meningsfyldt og sundt i forhold til arbejdsløsheden.
Debatten i dag har vist, at der er tilslutning til at bane vej på mange
områder.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg betragter ikke mine forslag som fuldstændigt
afslåede, men jeg stiller mig tilfreds med, at arbejdsgruppen fra 1989 nu skal
til at gå i gang med sit arbejde igen. Det er jo tunge spørgsmål, der er tale
om, og derfor har jeg stillet mine forslag. F.eks. var man er inde på, at man
først kan få sygedagpenge efter 3. karénsdag, og den syge kan kun få øgede
midler fra SIP på 60 kr. pr. dag, Hvis vedkommende har børn, kan dette beløb
ikke siges at kunne leve for. Det er sådanne forhold, der bør rettes op, især
nu, hvor vi bruger "Inuuneq nakuuneq" som trylleord.
Derfor skal jeg opfordre, at denne arbejdsgruppe
ikke ydeligere skal forsinkes unødigt med dets arbejde, og at det skal tage
sine opgaver op snarest. Vi bør ikke forhale denne sag, som vi gjorde med
aldersrenten. Så lad os starte hurtigt.
Landsstyremedlemmet for sociale anliggender:
Jeg takker partiernes ordførere for, at vores
forslag om arbejdsgruppens genoptagelse bliver støttet, og vi vil fra
socialdirektoratet sørge for, at arbejdsgruppen hurtigt muligt går i gang med
sit arbejde.
Jeg har ikke ret meget at sige. Jeg vil blot
svare Atassut's indlæg således, at Grønland har haft en rivende udvikling, men
at der stadig er masser af forhold, der bør rettes op.
Der er blandt andet tale om traditionelle
holdninger, som bør ændres, at vi sætter vores lid til det offentlige, og at
vi skal betragte og bør betragte os som et folk, der bor i Grønland, og hvis vi
skal videreudvikle, så må vi ændre på forskellige grundlæggende holdninger.
I mit notat var jeg inde på spørgsmålet om
holdninger. Da tænkte jeg ikke på ældreforsorgen, men om folk, som i al almindelighed
sætter for stor lid til, at det offentlige blot kan hjælpe dem. De ældre har
betalt skatter, og det er en ret, de har, som vi ikke bør sætte spørgsmålstegn
ved. De har ydet deres indsats for at kunne få sådanne midler.
Med hensyn til tilbageholdenhed fra vore ældre
mener jeg, at vi som folkevalgte ikke bør se stiltiende på dette og opfordre de
ældre til ikke at være tilbageholdende, når de henvender sig til
socialforvaltningerne i de enkelte kommuner. Folk er rede til at hjælpe de
ældre.
I forbindelse med bestræbelserne på at løse
problemerne og spørgsmålet om A-kasser, der vil blive gældende, er der ikke
tale om at se ned på visse grupper i samfundet. Vi betragter disse ting som
rettigheder.
Mødeleder:
Hermed er behandlingen af punkt 46 afsluttet.
Konklusionen er, at man ud fra de faldende bemærkninger indstiller, at arbejdsgruppen
bliver genetableret. Landsstyremedlemmet også går ind for forslaget, således
at arbejdsgruppen begynder sit arbejde med at kulegrave forordningerne, som er
gældende i dag.
Punktet sluttet.