|
Dagsordenens punkt 29-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag
den 3l. marts l992
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Vi går nu videre til næste punkt, og det er punkt
29, som vedrører hjemmestyrets udtalelse til forslag til våbenlov for Grønland.
Det er Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender, der først skal
forelægge, derefter er det partierne. Værs'go landsstyremedlem for erhvervsmæssige
anliggender.
Kaj Egede, landsstyremedlem for erhvervsmæssige anliggender:
På landsstyrets vegne skal jeg herved fremlægge
Folketingets forslag til udkast om våbenlov for Grønland.
Loven har først og fremmest til hensigt at skaffe
kontrol med våben, der findes i Grønland og våben, som søges indført i Grønland.
Politimesteren henvendte sig til
Erhvervsdirektoratet i foråret 1990 og oplyste, at der tilsyneladende er en
uheldig udvikling i gang i retning af, at våbnene anskaffes til brug i mere
eller mindre kriminel sammenhæng. Ved samme henvendelse oplyste politimesteren,
at der var udsigt til indførelse af våbenlov for Grønland i efteråret 1990. På
baggrund af henvendelsen besluttede Landstinget under forårssamlingen at
forbyde anvendelsen af hel- og halvautomatiske våben ved jagt og fangst.
Under efterårssamlingen 1991 ophævede Landstinget
forbudet mod anvendelse af halvautomatiske våben under jagt og fangst, da
disse har en stor betydning for fangerne, som et helt almindeligt
forsørgelsesredskab og da våbenloven endnu ikke var blevet forelagt for Landstinget.
Udkastet om våbenlov har betydning for fangere i
Grønland, som bruger halvautomatiske våben i forbindelse med erhvervsmæssig
fangst og jagt, idet det bliver forbudt, uden tilladelse fra Politimesteren i
Grønland, at indføre, tilvirke, erhverve, besidde, bære eller anvende hel- og
halvautomatiske geværer, herunder halvautomatiske, glatløbede haglgeværer.
Med lovens ikrafttrædelse er der en overgangsordning
for våben der allerede findes i Grønland. Samtlige ejere af hel- og
halvautomatiske geværer skal anmelde våbnene til politiet, inden der er gået et
år efter lovens ikrafttrædelse. Hvis ikke sådanne våben anmeldes til
politiet, vil besiddelsen kunne sanktioneres.
I fremtiden kræves anvendelsen af hel- og
halvautomatiske våben en særlig tilladelse fra politiet. Dette krav kan
stilles også til den blotte besiddelse af våben. I følge Justitsministeriet
skal der betales en afgift på 840 kr for tilladelsen.
På baggrund af Erhvervsdirektoratets henvendelse
til Justitsministeriet om dette spørgsmål har ministeriet givet udtryk for, at
man ikke har til hensigt at lave en særordning for Grønland. Denne holdning
hænger ifølge ministeriet dels sammen med at den særlige tilladelse til
halvautomatiske våben kun sjældent vil blive anvendt, dels sammen med det
administrative besvær, som en særordning for Grønland vil give.
Landsstyret finder ikke Justitsministeriets
holdning på dette punkt acceptabel.
For det første må vi være sikre på, at de
fangere, som har brug for det, fortsat kan anvende halvautomatiske våben.
For det andet - og måske endnu mere væsentligt -
er det ikke rimeligt, at Justitsministeriet sidestiller anvendelsen af de
omhandlede våben i Danmark med den måde, som de bruges på her.
I Danmark er jagt en hobbybeskæftigelse, i et
vist omfang kan man ligefrem betegne det som luksus. Derfor kan der være gode
grunde til at opkræve en afgift i Danmark.
I Grønland er geværet et arbejdsredskab for
fangerne, en nødvendig forudsætning for hans og hans families eksistens. Det
ville være helt urimeligt at opkræve afgift for brugen af arbejdsredskaber.
Ikrafttrædelsen af våbenloven og den dertil
knyttede afgift vil ikke få økonomiske konsekvenser for landskassen.
Landsstyret skal derfor indstille, at Landstinget
godkender våbenloven for Grønland på betingelse af, at Landsstyret opnår en
tilfredsstillende ordning med hensyn til erhvervsfangeres anvendelse af
halvautomatiske våben, samt med hensyn til den af Justitsministeriet
påtænkte afgift.
Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:
Til hjemmestyrets udtalelse til forslag til
våbenlov for Grønland har Siumut følgende bemærkninger:
Indledningsvis vil Siumut-gruppen understrege, at
fangst og fiskeri samt jagt uværgelig hænger sammen med vores grønlandske
kultur. Erhvervsfangerne, lønmodtagerne og fritidsjægerne har alle rettighed
til denne kulturarv. Derfor er Siumut tilfreds med, at forinden ikrafttrædelse
har tilkendegivet, at man ikke kan acceptere en afgift på 840 kr.
Vi er ligeledes tilfredse med, at Landsstyret har
villet sikre at fangerne, der har brug for det, fortsat kan anvende
halvautomatiske våben.
Endvidere er vi tilfredse med Landsstyrets
påpegelse af, at der vitterlig er forskel på anvendelsen af de omhandlede
våben i Danmark og i Grønland.
Endelig er vi tilfredse med, at der skal være en
overgangsordning.
Udover disse bemærkninger skal vi udtale, at vedtagelse
af udkast til våbenloven får en stor betydning for erhvervsfangere, der
anvender halvautomatiske våben. Ved lovens ikrafttræden vil salget af våben til
personer, der ikke har et egentlig behov for disse farlige våben, blive
begrænset.
Vi vil endvidere påpege, at brugerne ikke er
blevet hørt om udkastet. De har jo
ellers behov for at kende indholdet og konsekvenserne af de enkelte
paragraffer i lovudkastet.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Under Landstingets debat om hel- eller halvautomatiske
våben, er jeg kommet til at tænke på, om havdyrene er blevet så tamme, at de
ikke flygter til trods for, at man
har skudt på dem allerede engang, og dette uanset
om man har brugt både halv- eller helautomatiske våben.
Fangererhvervets udvikling har også medført
ernæring ved fangst og jagt ved brug af skydevåben. Skydevåben, der ellers fra
gammel tid af, har været behandlet med megen varsomhed. Justitsministeriet har
i sin begrundelse for indførelse af våbenlov for Grønland bemærket de hastigt
stigende antal af mord og mordforsøg i de seneste år her i Grønland.
På
baggrund af sådanne forhold er det efterhånden helt nødvendigt med en
våbenlov.
Lovforslagets vigtigste mål, nemlig kontrol med
allerede i landet eksisterende skydevåben og indførelse af sådanne, støtter
Atassut og Issittup Partiia.
I denne forbindelse vil vi sætte spørgsmålstegn
ved, om det er rimeligt, at ejere af skydevåben, der fremover
skal forbydes, blot skal melde disse til politiet
og kan beholde dem, uanset der er tale om både halv og helautomatiske våben.
Vi mener, at uanset hvor meget skydevåbnene er
plomberede, således at de ikke længere kan bruges, så vil dette ikke svare
til lovens ånd, såfremt de derefter skal hænge på væggene i hjemmene. Det
svarer slet ikke til lovens intentioner. De vil kunne bruges til hver en tid på
en eller anden måde; besiddelse af sådanne er omtalt i bemærkningerne til
lovforslaget under pkt. 3.4., og det vil vi da lige have et svar på.
I lovforslaget er der anført, som en efter vor mening
god ordning, overgangsbestemmelser med hensyn til automatiske
og halvautomatiske skydevåben, som folk allerede
er i besiddelse af.
Sådanne skal kunne registreres af politiet, og
der skal tilladelse til at besidde sådanne.
Vi mener, at hel- eller halvautomatiske
skydevåben ikke bruges ret meget af fangerne. Men fra Atassut og Issittup
Partiia vil vi henstille, at såfremt der på visse steder på kysten absolut
behøves brug af storkalibrede og halvautomatiske våben, at man så såvidt
muligt ikke er alt for negativt indstillet over for fangere, der ønsker disse
våben.
Men ejere af sådanne skydevåben bør registreres.
Tilladelse til at besidde skydevåben bør ikke koste 840,00 kr. for
erhvervsfangerne.
Denne holdning har Atassut og Issittup Partiia ud
fra den formodning, at der nok ikke findes ret mange typer af storkalibrede
halvautomatiske jagtvåben til storvildt. I denne forbindelse mener vi dog, at
halvautomatiske våben af lille
kaliber, f. eks. salonrifler, samt halvautomatiske haglgeværer, bør være
forbudt.
Vi er enige med Landsstyret i, at jagt i Danmark
ikke kan sammenlignes med jagt i Grønland. Vi vil derfor henstille til
Landsstyret, at de så vidt det er muligt forsøger at påvirke
Justitsministeriet i spørgsmål, hvor ministeriet har en vis form for stejl
holdning.
Atassut og Issittup Partiia går ind for
indførelse af våbenlov, og går ligeledes ind for, at anmeldelsesfristen for
skydevåben til politiet sættes til 1 år efter lovens ikraftttræden.
Til allersidst vil jeg gerne lige genfremsætte
et spørgsmål om, hvorvidt de der allerede har disse våben skal tilbagelevere
disse til politiet uden at man får
betaling for det. Spørgsmål er, om disse
blot skal leveres tilbage til politiet helt gratis, eller man får en
form for kompensation for våbnet. Jeg håber, at dette spørgsmål vil blive
taget med i det videre arbejde, idet der er jo er mange, der ejer disse våben
og ikke ligefrem har ønske om at tilbagelevere disse.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
For det første vil Inuit Ataqatigiit påpege det
af Politimesteren oplyste som en "tilsyneladende" opfattelse, som
det også er tydeligt udtrykt i forelæggelsesnotatet.
Endvidere kan vi ikke tilslutte os
Justitsministeriets ønske om at sidestille Danmark med Grønland, hvad lovforslagets
bestemmelser om anvendelse af halvautomatiske våben angår.
Dette siger vi bl.a. med henvisning til
Landsstyrets argument for en særbestemmelse for disse våbens legalitet
herhjemme. Vi vil blot pege på, de halvautomatiske våbens betydning for en
hurtig aflivning af de større jagtdyr.
Med disse bemærkninger er vi rede til at tilslutte os lovforslagets
ikrafttræden, såfremt Landsstyret opnår en tilfredsstillende ordning med hensyn
til erhvevsfangeres anvendelse af halvautomatiske våben, samt med hensyn til
den af Justitsministeriet påtænkte afgift.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
I Akullit Partiiat byder vi forslaget til den
første våbenlov i Grønland velkommen. Som bekendt har det ligesom ikke være
nødvendigt med våbenlov i Grønland, men i tidens løb er det blevet mere og mere
klart, at det er nødvendigt med en eller anden form for kontrol af besiddelse
af våben.
Det har Politimesteren i Grønland gjort opmærksom
på ved henvendelse til Erhvervsdirektoratet i foråret 1990. Da var der
tilsyneladende en uheldig udvikling igang, som gik ud på, at våbnene blev brugt
i mere eller mindre kriminel sammenhæng.
Udkast til våbenlov for Grønland har da også først
og fremmest taget hensyn til at skaffe kontrol med våben, der findes i
Grønland, og våben der søges indført i Grønland.
Af forelæggelsesnotatet får vi det indtryk, at Justitsministeriet ikke agter at lave
en fair ordning for Grønland.
Dette kan vi fra Akulliit Partiiat ikke acceptere
af følgende grunde:
For det første, må vi sikre, at de fangere der
har brug for det, kan anvende
halvautomatiske våben.
For det andet, er det ikke rimeligt at sidestille
anvendelse af de omhandlede våben i Danmark med Grønland.
For det trejde, er jagt i Danmark en
hobbybeskæftigelse, men i Grønland tvingende nødvendighed.
For det fjerde, er et gevær i Grønland et arbejdsredskab, en nødvendig
forudsætning for familiers eksistens.
Den nye våbenlov vil nok ikke føre til 100 pct. kontrol med besiddelsen af ulovlige
våben i Grønland, men det vil være og er et nødvendigt redskab for politiet i
deres daglige arbejde.
Derfor støtter vi ønsket om at Landstinget
godkender våbenloven for Grønland.
Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige
anliggeder:
Samtlige partier støtter forslaget, således at
der laves en våbenlov for Grønland. Partiernes ordførere var inde på, om man
får kompensation for tilbagelevering af våben og eller om disse våben blot skal
plomberes, således at de overhovedet ikke kan bruges som våben igen, eller om
der skal gives mulighed for, at man fortsat kan bruge dem som våben i forbindelse
med erhvervsmæssige fangst.
Intensionerne bag lovforslaget er, at der ikke
indføres nye våben i kriminelt øjemed. Man jo har oplevet indførsel af våben
som måske næsten kan sammenlignes med
maskingeværer, og det det er den slags våben man gerne vil til livs. De
der har den slags våben nu, skal registreres hos politiet, og såfremt de
fortsat ønsker at eje sådanne våben,
så skal de betale en afgift på 840,00 kr.
Men vi mener fra Landsstyrets side, at de, der
har jagt som erhverv, ikke skal betale afgift. De, der ikke har erhvervsmæssige
fangst og fiskeri som hovederhverv skal betale afgiften. Hvis de ikke vil
det, skal de tilbagelevere våbenene
til politiet.
Jeg vil også nævne, at der allerede er regler for
hvorvidt man kan bruge disse våben,
f.eks. er det forbudt at bruge
automatiske våben til alkefangst og til vågehvalsfangst. Det er også forbudt
at bruge halvautomatiske haglvåben.
Fra Landsstyrets side skal vi genoptage
forhandlingerne med Justitsministeriet om lovforslaget, og så tager vi
selvfølgelig de bemærkninger der er faldet her med. Vi vil således arbejde for,
at der åbnes muligheder for særordninger for dem, der har fangst som
hovederhverv.
Pavia Nielsen, formand for udvalget, Siumut:
Atassuts ordfører var inde på, fangernes brug af
rifler sælfangst. Måske misforstod jeg, hvad ordføreren sagde, men fangerne
bruger jo oftest halvautomatiske våben. Det blev yderlige nævnt, at det skal være forbudt, men ja, jeg har vist
misforstået noget.
Landsstyret ikke har besvaret det
fyldestgørende. Vi kan jo ikke forsvare at de halvautomatiske våben forbydes.
De bliver jo benyttet meget af fangerne under sælfangst.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi ligeledes
gentage det som Siumut lige har været ind på, idet vi enig i at forbudet af
halvautomatiske salonrifler ikke gennemføres. Den ide kan vi slet ikke
acceptere.
Jeg skal til slut bemærke, at vi selvfølgelig
regner med, at man i de videre forhandlinger med Justitsministeriet
informerer Landstinget om resultatet heraf.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Når man læser bemærkningerne til lovforslaget,
ser man, at der ikke lavet en inddeling
af kalibrene. Jeg ved, at rifler, der bruges som mordvåben, ikke hører til de
store kalibrede, og vi har den opfattelse, at de skal
være forbudte. De halvautomatiske salonrifler,
bør også være forbudte.
Men tager jeg meget fejl, når jeg mener, at man
bruger den slags våbentype til sælfangst, idet jeg er overbevist om, at efter
første skud, dykker sælen.
Ifølge lovforslaget er det de halv- og helautomatiske
våben, der skal forbydes. Hvis man holder salonriflerne udenfor, så kan jeg
ikke rigtig se noget formål med lovforslaget.
Vi har jo undersøgt de våbentyper, der har været
brugt ved mord og mordforsøg. Jeg regner med, at våbenloven også omfatter de
våben, som har været brugt til mord og mordforsøg og det er det, der har været
baggrunden for Justitsministeriets indstillinger og jeg anmoder om, at
landsstyremedlemmet redegør for dette formål.
Vi tager jo udgangspunkt i de primære våben, som
fangerne i erhvervsmæssigt øjemed anvender i deres udøvelse af deres erhverv.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Der er to ting jeg vil nævne. Nu skal vi til at
lave en lov, overbeviste om, at vi på den måde kan gøre problemerne mindre.
Den lov kan jo også bruges på den måde, at vi ophører med at være overfladiske
med opbevaringen af rifler og salonrifler, som jo er meget almindeligt at have
hjemme. I stedet for blot at lade dem ligge tilfældigt og frit fremme i
hjemmene uden at holde rigtig øje med dem, bør vi stramme os op og sikre en
forsvarlig opbevaring af våbnene kommer vi helt af os selv med i en stor del af
forebyggelsen.
Men jeg kan heller ikke lade være med at nævne,
at den måde vi omgås våben, ikke bare med hensyn til fangerne -men også med hensyn
til øvrige borgere for hvem det ikke er ualmindeligt at have fangst som bierhverv,
og som heller ikke har samlet indflydelse på dyrelivet - så bør det jo heller
ikke være sådan, at det er fangerne som sådan, der økonomisk bliver ramt.
Vi skal også kunne være solidariske, eventuelt
ved hjælp af skatter og afgifter. Jeg vil også henstille til, at vi på en
sikrere måde opbevarer våbnene i vores hjem, og det skal vi også hele tiden
have i baghovedet, når vi snakker om denne våbenlov.
Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige
anliggender:
Hvad angår udarbejdelsen af herværende våbenlov,
så har vi haft en dialog med de forskellige organisationer om kalibrenes
størrelse. Men det har været meget svært at danne nogle
retningslinier om katalogisering af kaliberstørrelser m.m.
Jonathan Motzfeldt har jo også helt ret i, at man
ved at indføre en våbenlov ikke kan imødegå alle mord og mordforsøg.
Alle andre slags jagtvåben bliver jo
tilgængelige, det vil sige de almindelige våben kan hele tiden købes heroppe.
Fangstdyrene kan jo fanges, også med de almindelige rifler, hvorimod halv- og
helautomatiske våben kan indebære store ødelæggelser, hvis nogen eventuelt går
amok. Det er der vi gerne vil sætte en forebyggende effekt ind ved indførelse
af herværende lovforslag.
Skal vi indføre en lov, der fuldstændig imødegår
mord-og mordforsøg, skal der helt andre regler til. Jeg kan ikke se, at vi
fuldstændigt imødegår mord- og mordfor
søg ved at indføre herværende våbenlov for
Grønland. Den er blot forebyggende.
Bjarne Kreutzmann, ordfører
for Akulliit Partiiat:
Landstingsmedlemmerne har fokuseret på mordforsøg
under debatten om forslaget til våbenlov.
I forbindelse hermed vil jeg udtale, at
der skal være kontrol og tilsyn med våben der allerede findes i Grønland
- og ikke blot kontrol med våben der fremtidigt indføres og erhverves i Grønland.
Jeg mener det er det punkt vi behandler nu.
Forebyggelse det er noget helt andet, og det plejer at stå helt klart i loven,
såfremt det vedrører forebyggelse. Forebyggelse bygger på, hvordan man skal
håndtere våben, hvordan man skal bruge våben, hvordan man skal bruge dem i
forbindelse med fangererhverv.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Vores problem omkring våben, især i hjemmene og
den fare det er at have adgang til skydevåben har tidligere været fremført her
i salen.
Jeg har i øvrigt tidligere fremsat forslag om, at
vi bør have en våbenlov i Grønland. Men
det er ikke Landstingets opgave, da dette spørgsmål henhører under Justitsministeriet.
På grund af mit forslag om en våbenlov i Grønland gav Landsstyret mig tilsagn
om, at man angående mit forslag ville kontakte Justitsministeriet.
Det har nu resulteret i, at landstingsmedlemmerne
har fået tilsendt et udkast til våbenlov.
Hvis jeg skal vurdere de faldende bemærkninger
set under ét, så kan jeg sige, at det er meget vanskeligt at sikre en korrekt
opfølgning af loven. Det er, som
Jonathan Motzfeldt nævnte, helt almindeligt at erhverve gevær og rifler her i
landet - også under hensyn til erhververe
med fangst som hovederhverv - at uanset om man laver en lov, så kan man ikke
lave en total begrænsning i misbruget af skydevåbnene.
Lad mig i den forbindelse sige, at jeg i flere år
har drevet jagt og fangst, og at jeg under efterårets debat om hel- og
halvautomatiske våben fortalte om mine erfaringer og sagde, at man ikke kan
være storfanger med disse våben.
En omhyggelig fanger har ikke behov for en
halvautomatisk riffel. En omhyggelig fanger vil så vidt muligt fange sit
byttedyr på den letteste måde og helst kun bruge en enkelt patron.
Derfor har vedkommende ikke brug for halv- eller
helautomatisk riffel, og derfor behøver man slet ikke at diskutere brugen af
disse.
Atassut ønsker, at der gives mulighed for, at man
kan bibeholde de halvautomatiske salonrifler. Det vil man ikke godkende, fordi
disse våben ofte bliver brugt til kriminelle handlinger. Hvis man skal have
gevær til sælfangst, har man jo også alle mulige andre geværer at vælge
imellem.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Jeg må foreholde Bjarne Kreutzmanns udtalelser.
Jeg har overhovedet ikke sagt, at en ny våbenlov vil sikre, at der ikke bliver
begået kriminelle handlinger med brug af skydevåben. Baggrunden for
lovforslaget står klart på side 6. Som
landsstyremedlemmet for erhverv sagde, at så længe der anvendes hel- og halvautomatiske våben, vil misbrugstilfældene
være som hidtil.
Det der skete i Sydgrønland har forstærket
debatten. Hvis dette ikke havde været tilfældet, så har man nok ikke behandlet
denne våbenlov. Vi har traditionelt set været meget påpasselige med våbenbrug
og pasning af disse, men holdningerne er ændret på baggrund af, at man har
lavet et lovforslag.
Jeg undskylder spørgsmålet vedr. salonrifler,
som jeg mener, vi bør debattere endnu
en gang i forbindelse med forslagets viderebehandling. Jeg mener ikke, at der
er nogen tvistigheder omkring hvilke kalibre, der er tale om.
Uussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:
Det er ikke underligt, at dette udkast til våbenlov
kan blive debatteret meget længe. Det som jeg har lagt mærke til, når man
snakker om våben, det er, at der er forskellige forhold, der er gældende fra
sted til sted og forskellige baggrunde. Man kan ud fra dette have en debat,
også om salonrifler. Salonriflen er jo måske den mest almindelige riffel, og
den bliver brugt til fangst og erhverv, måske især i Avanersuaq-området.
Hvis vi skal kigge på de enkelte fangere, så kan
vi se, at næsten samtlige fangere har disse rifler. Det kan så blive et problem,
hvis vi skal lukke af for deres brug af disse salonrifler.
Da jeg fremsatte ønske om, at man kan have
pistoler og revolvere, sagde næsten alle, at der ville komme en mordbølge på
baggrund heraf.
Jeg kan se, at næsten samtlige husstande i byen
har rifler og bøsser og geværer. Det indebærer ikke en mordbølge på baggrund af
dette. Vi må nok også sige, at vores meninger bør udvikles mere og mere med
hensyn til våben. Det bør ikke være således, at man skal lukke helt af og lade
være med at sige noget om dette, for vores efterkommere må også have deres
ansvar og tage det med i deres udvikling.
Jeg kan ikke gå ind for Otto Steenholdts udsagn
om, at man lukker helt af for brugen af salonrifler.
Mødeleder:
Når man taler om andre forslag end lov- og
forordningsforslag, så plejer man kun at have taletid to gange. Så skal Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat komme med en meget kort bemærkning for tredje
gang.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Først meget kort omkring salonriflerne. Da vi
ikke nævnte noget om dette, vil jeg nu lige nævne, at man vurderer brugen af
salonrifler, som vi går ind for. Vi går også ind for, ligesom andre, at der
gives lov til brug af halvautomatiske salonrifler.
Otto Steenholdt har nævnt, at en del af
medlemmerne forstår lovforslaget på den måde, at man vil lave en lov, fordi
riflerne bliver brugt både til mord og mordforsøg.
Jeg vil blot gentage, at det ikke er på baggrund
deraf, at forslaget kommer frem. Årsagen er, at man vil have kontrol med de
våben, der findes i Grønland og med våben som søges indført i Grønland.
Pasning af rifler og geværer er også nævnt i
lovforslaget, ligesom der står, hvordan man kan undgå misbrug af skydevåben.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg mener, at de fleste talere her i salen er
enige om, at en direkte kriminalitet ikke ligger i selve riflerne. Det behøver
man ikke at uddybe nærmere.
Som flertallet også har været inde på, er der
mange mennesker, der har automatiske salonrifler. Hvis vi skal godkende loven som sådan, betyder det,
at disse mennesker, der har disse våben, skal betale 840 kr.
Ser vi på fangerne, som har behov for den slags
våben, så betyder det, at anskaffelse af erhvervsredskaber belægges med
afgift.
Det kan vi ikke acceptere. Hvad angår halvautomatiske
våben, er det ikke bare et spørgsmål, om man vil have sådan et våben alene for
fornøjelsens skyld.
Det der gør den slags våben gode i fangstøjemed er, at man ikke kommer til at fryse så meget
i hænderne, når man hele tiden skal fylde patroner i.
Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige
anliggender:
Nu kommer vi ind i en større debat, men dem der
har gennemlæst selve lovforslaget bemærkningerne dertil, så får Justitsministeriet
bemyndigelse til at komme med en bekendtgørelse om forbud om andre våbentyper.
Det kan godt være, at man der kommer ind i en
kaliberinddeling med mere, eller hvad det nu er, man kan få mulighed til. I
lovforslagets ? 21 står, at når man giver en tilladelse, så indeholder det også
vilkår vedrørende opbevaringen og
rådigheden af hensyn til sikkerheden.
Men det er lovforslaget og dets principper vi
skal godkende og ud fra det, må vi finde løsninger for erhvervsfangerne,
således de ikke behøver at betale en afgift, så vi må indgå in dialog med
Justitsministeriet. Fremover vil samtlige våben af denne type blive registreret
og derfor vil jeg overfor Formanden indstille, at punktet bliver
færdigbehandlet.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg må sige til Bjarne Kreutzmann, såfremt han
læser siderne 5 - 8 i den grønlandske tekst og bemærkningerne hertil,
indeholder bestemmelserne ikke kun fangst.
Det er jo en meget fyldig baggrundsoplysning,
hvor man også er inde på politiets redegørelser, som i stor udstrækning har
været baggrund for lovforslaget. Jeg mener, at uanset hvor mange lovforslag vi
laver, som Ussarqak også var inde på, så må jeg også sige, at opbevaring og
vedligehold af våben også er en form for forebyggelse. Alle de gode ting vi
oplever ved fangst med videre er ikke det, man har brugt som udgangspunkt, men
de mindre heldige og traumatiske oplevelser, der ligger til baggrund for
forslaget her.
Mødeleder:
Således er punkt 29, nemlig Hjemmestyrets
udtalelse til forslag til våbenlov for Grønland færdigt. Det har der været en
stor interesse om således, at der bliver genoptaget forhandlinger fra
Landsstyrets side med Justitsministeret, hvori man så inkluderer de bemærkninger,
der er faldet her i salen.
Punktet sluttet.