Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 24-25-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Tirsdag den 24. marts 1992

Dagsordenens punkt 24/25.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov nr. 11 af 29. maj 1990 om ikke-erhvervsmæssig jagt og fis­keri.

(Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Punkt 24 og 25 skal fremlægges samtidig. Formanden for Erhvervsudvalget fremlægger betænkningen

 

Hans Iversen, Siumut:

Jeg skal som midlertidig formand for Erhvervsudvalget fremkomme med betænkningen.

 

Erhvervsudvalget har under sit møde den 19. marts 1992 behandlet landsstyrets for­slag om ændring af landstings­lov om erhvervsmæssig f­angst og jagt, og ændring af lands­tingslov om ikke er­hversmæssig fangst, jagt og fi­skeri til brug for 2. be­handlingen af forslagene i L­ands­tinget. Udvalget skal i den anledning fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Erhvervsudvalget har behandlet ændringsforslagene og indstiller enstemmigt lovene æn­dret som foreslået. Æn­dringerne vil give mulighed for at Landsstyret kan fore­lægge et gebyr for udstedelse af jagttegn.

 

Med hensyn til den foreslåede gebyrstyrelse på fritids­jagttegn ind­stiller erhvervsudvalget, at størrelsen af gebyret må stilles til debat i Landstinget.

 

 

Med hensyn til er­hvervsjægeres gebyr mener flertallet i udvalget, at jagt­tegnet for erhvervsjægere og pensioni­ster principi­elt bør være gratis, med den begrundelse at det gør ondt kulturelt at erhvervsjægere skal til at betale for at udøve deres erhverv.

 

Da indførelsen af jagttegn imidler­tid er baseret på at systemet skal køre igennem et giro­kortsystem for at gøre administrationen så prisbil­lig som muligt fandt man at det ikke kunne være helt gratis. Selv om kortet i sig selv ikke koster noget, så koster det noget at dis­tribu­ere og sende den, og i den forbindelse indstil­ler fler­tallet, at erhvervsjagt­tegn for erhvervsjægere og pensi­onister ikke må koste mere end de kalkulerede for­sen­delsesudgifter på 30 kr.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Atassuts medlem­mer mener, at erhvervsjægere og pensionister ikke bør betale for forsendelsesudgifterne heller.

 

Med hensyn til ændringsforslaget af landstingslov om ikke-erhvervsmæs­sig jagt og fiskeri blev forslaget af et enigt erhvervsudvalg indstillet til vedtagelse. Indfø­relse af jagttegn som middel til at forbedre fang­st­tilbagemeldin­gen fordrer, at alle der driver jagt løser jagttegn. Dette vil sige at det skal være muligt for personer med dansk statsborgerskab at løse fritids­jagt­tegn i det øje­blik de er tilmeldt folkeregistret.

 

Udvalget indstiller overfor Landsstyret at man med hen­blik på overholdelsen af de mange nationale og kommunale jagt- og frednings­mæssige regler vurderer jagtbetjent­ordningens beretti­gelse og tager stilling til om det skal gøres til en landsdækkende permanent ordning. Det­te kunne eventuelt ske i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 1993 under efterårssamlingen.

Udvalget gør i den forbin­delse Landsstyret opmærksom på de ind­tægter som jagt­tegnssystemets indførelse vil til­føre Landskassen, idet disse kunne være med til at dæk­ke omkostningerne for­bundet med en udvidelse af jagt­be-­tjen­tordningen.

 

Udval­get finder, at Grønland som en ressourceafhængig nation må have en interesse i at have en velfungerende jagt - og naturbetjentordning som understregning af at alle vore beskyttelses- og bevaringsregler menes alvor­ligt.

 

Et enigt udvalg kan tilslutte sig Landsstyrets ændrings­forslag til disse 2 love og skal indstille at det over­går til 3. behandling i den foreliggende form og medlem­merne er:

 

Stedfortrædende formand Hans Iversen, Bendt Frederiksen i stedet for Pavia Nielsen, Knud Sørensen og Jakob Si­vertsen, Atassut, og Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqati­giit.

 

Pavia Nielsen ordfører for Siumut:

Vi vil indledningsvis udtrykke vores tilfredshed med Erhvervsudvalgets betænkning, hvor det fremføres, at man skal undgå opkrævning for jagttegn for erhvervsfangere, fiskere og pensionister, ved ændring af de gældende reg­ler for erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig fangst og fiskeri.

 

Under 1. behandlingen af ændringsforslaget har vi fra Siumut understreget at de studerende også skal fritages for denne opkrævning.

 

Ligeledes har vi fra Siumut under 1. behand­lingen påpeget, at der må findes en ordning om­kring mennesker i islægsom­råderne, der i vintermå­nederne på grund af mangel på andet arbejde må ernære sig ved jagt og fiskeri.

 

Vi vil henstille til, at årlig udskiftning af fiskeribe­vis sker i god tid, således at borgere i bygder og yder­distrikter på grund af manglende tilkommende gi­rokort ikke bliver hensat til en uheldig situation, det­te bør vi være garderet imod.

 

Flertallet i udvalget fremfører, at udgiften i forbindelse med forsendelse af bevis og optegnelser skal betales af brugerne. Siumutgruppen skal dog fremføre, at der ikke skal opkræves gebyr fra herboende befolkning, men hvor prisen kun bliver de normale forsendelsesomkostninger. Ydermere henstiller udvalget, at Landsstyret bør vurdere om jagtbetjentordningen bør gøres landsdækkende.

 

Disse ind­stillinger er vi enige i fra Siumut, og vi vil derfor op­fordre Landsstyret til at udarbejde en billig og smidig admini­stration af de nye fangstbeviser, der så vidt mu­ligt økonomisk ligestiller alle borgerne.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Atassut skal kort meddele at vi har til 2. behandlingen af lovforslaget fremsat ændringsforslag, ligesom vi har fremsat ændringsforslag til punkt 25 om erhvervsmæssig fangst og jagt.

 

Baggrunden for ændringsforslagene er, at Atassut ønsker at prisen for et jagttegn skal være den samme for alle fastboende i Grønland, uanset om der er tale om er­hvervsudøvelse eller fritidsudøvelse.

 

Herud­over ønsker vi et gebyr som kun dækker forsendel­sesom­kostningerne ved udstedelse af tilladelser. Herud­over kan jeg nævne at de 2 ændringsforslag til lovene på bag­grund af 2. behandlingen, at vi i henhold til vo­res

Land­stingsfor­retningsordenen skal aflevere forslagene til Lands­t­ings­formanden. Kopi af disse, er blevet delt ud til samtlige l­andstingsmedlemmer i forbindelse med mø­dets begyndelse.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Omhandlende forslag om ændring af landstingslov om er­hvervsmæssig fangst og jagt og forslag om ændring af landstingslov om ikke erhvervsmæssig fangst, jagt og

fiskeri har vi til be­hand­ling i dag og efterbehandlingen i Landstingets Erhvervsudvalg er nu via udval­gets be­tænk­ning forelagt for tinget. Inuit Ataqatigiit støtter de indstil­linger som flertallet i Er­hvervsud­valget er nået frem til.

 

Flertal­let i Erhvervsudvalget, Siumut og Inuit Ataqati­giit, ind­stiller enstemmigt at jagttegn for er­hvervsjæ­gere og pensions­modtagere skal fritages for ge­byrbeta­ling, når der ses bort fra de cirka 30 kr., der via beta­ling gennem post­huse skal erlægges til forsen­delsesud­gifter.

 

Inuit Ataqatigiit skal i den forbindelse udtale at g­runden til at vi kan gå med til det er, at der er en sik­ker­hed for at den­ne ordning vil have positiv ind­fly­delse på fangst­re­gi­streringen og de fortsatte bestræ­bel­ser på at lave en god fangsttilbagemeldningsordning, h­vilket man har lovet fra Landsstyrets side.

 

Netop dette anser vi fra Inuit Ataqatigiit som særligt vigtigt i disse år hvor vi oplever, at presset fra andre lande vokser i styrke med hensyn til forvaltningen af fangst­dyrene. Her er det s­trengt nødvendigt at have en viden ved re­gi­strering af de arter af fugle og pattedyr,

der ud­nyt­tes. En effektiv udnyttelse af disse arter kræver sam­tidig en effektiv ind­samling af viden.

 

Med hensyn til den forslåede gebyrstørrelse for fritids­jagt­tegn in­dstiller et enigt Erhvervsudvalg at størrel­sen af geby­ret stilles til debat i Landstinget.

 

I den for­bindelse skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi ikke ser nogen hindring i at man heller ikke her skal betale for jagt­tegn, således at alle bliver lige­stillet. Bortset fra det gebyr på 30 kr. der skal betales til forsendel­sesom­kost­ninger til landets posthuse.

 

Grunden til at Inuit Ataqatigiit henstiller således er, at der i Grøn­land er lønmodtagere der på heltidsbasis, det vil sige hele året rundt - ikke kan ernære sig udelukkende med løn­arbejde, men må sikre deres daglige fornødenheder ved fangst og fiskeri.

 

Med disse bemærkninger skal vi derfor godtage at forsla­gene om ændring af landstingsloven om erhvervsmæssig fangst og jagt og forslag om ændring af landstingslov om ikke- erhvervsmæssig jagt og fiskeri overgår til Er­hvervsudvalget forinden 3. behandlingen.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Vi har ingen umiddelbare større kommentarer til forsla­gene om ændringer af landstingsloven om erhvervsmæssig fangst og jagt, og ændring af landstingslov om ikke er­hvervs­mæssig fang­st og jagt.

 

Dog kan Akulliit Partiiat ikke gå ind for indførelsen af gebyr­et ved udstedelse af tilladelse til erhvervs­fangere og erhvervsjægere. Vi vil generelt tage afstand fra en­hver afgiftspålæggelse for udøvelse af et erhverv.

 

Udstedelse af tilladelser bør ej heller medføre en øget  ad­ministration i centraladministrationen. Det er jo net­op dette, gebyret er tiltænkt anvendt.

 

Man kunne fore­stille sig at der kan indgås et samar­bejde med KNAPKs lokale afdelinger i byer og bygder hvor disse af­delinger, som trods alt kender bedst til lokalbefolk­nin­gen, kan admini­strere udstedelser af tilladel­ser til er­hvervsfangere og erhvervsjægere. KNAPKs hovedkontor og Erhvervsdirektoratet kunne i fæl­lesskab udstede direktiver for gennemførelsen af for­slaget.

 

Vi anbefaler, at de 2 ændringsforslag samt indførelse af gra­tis udstedelse af tilladelse til erhvervs­fangere og erh­vervsjægere overgår til 3. behandlingen.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Under efterårssamlingen sidste år blev det under 1. behandling af ændringsforslag om landstingslov om ikke-erhvervsmæssig jagt og fiskeri samt om erhvervsmæssig fangst og jagt stillet forslag om indførelse af betaling for de kommende nye fangstbeviser.

 

Dengang støttede jeg i princippet forslaget, da der derved ville blive grundlag for etablering af jagtbe­tjentordnin­gen, som erhvervsmæssige fangere har stærkt behov for, og fordi KNAPK på et tidligere tidspunkt havde henvendt sig til Erhvervs­direktoratet med samme ønske.

 

Under efterårssamlingen var der forslag om kr. 100,00 for erhvervsudøvere og kr. 300,00 for ikke-erhvervsud­øvere, som gebyrer.

 

Nævnte beløb kan ikke omtales som store beløb og der er heller ikke grund til at skabe en stor debat herom. Men

til trods herfor vil det være en stor hjælp til er­hverver­nes gamle ønske om tilsyn med fangstområderne.

 

Erhvervsudvalget har i sin fore­læggelse nævnt, at det ikke er relevant for erhververne at skulle betale for at kunne drive deres erhverv og dette har undret mig meget, fordi udgifterne i vore dage til drift af erhverv er meget store.

 

Derfor har det ingen betydning at skulle betale kr. 100,00 eller kr. 300,00 oven i de årlige udgifter, især på baggrund af det gamle ønske om en overvågnings­ordning, som jeg allerede har nævnt.

 

Spørgsmålet om beviserne skal belægges med gebyr, har været forelagt de berørte organisationer og ingen af dem har ønsket en indførelse af et nok så lille gebyr.

 

Dette er vi nødt til at respektere, selvom det er vores store ønske, at især alle vestkystkommunerne indfører jagtbe­tjentordninger. Men da ingen af dem, vi vil beskyt­te, ønsker at ofre noget for dette, bliver vi nødt til at glemme dette indtil videre, hvorfor vi udfra befolk­ningens ønske tager stilling, at beviserne forbliver gratis for alle jægere og fiskere.

 

Med disse korte bemærkninger vil jeg henstille, at arbejdernes og fangernes ønske om ikke at ville betale bliver taget til følge.

 

Kaj Egede, landsstyremedlem for Erhvervsmæssige Anliggen­der:

Jeg vil gerne starte med at takke Erhvervsudvalget for den gode udførelse af det arbejde, som det har fået pålagt af Landstinget under Efterårssamlingen under 1. behand­lingen af sagen.

Der er blandt andet tale om traditioner i udøvelsen af er­hvervet og en ændring i vores kultur. Jeg noterer mig, at det er et enigt udvalg og det samme her i salen, der går ind for begge lovforslag, som går ud på, at man går bort fra ordningen med de tidligere fangstbeviser, således at man indfører en ordning, som skal gælde for et år ad gangen, hvor man har pligt til at meddele, hvor meget man har fanget i løbet af det år.

 

Ændringen giver mulighed for at gennemføre de nødven­dige initiati­ver, hvor vi blandt andet kan se, hvor mange erhvervs­udøvere der fanger hvor meget.

 

Det har betydning for vores spørgsmål om bevaring af vore bestande og det har vi behov for. Uanset vi vil det eller ej, så er der jo stor overvågenhed fra omverdenen omkring vores udøvelse af fangst.

 

I den forbindelse er det vigtigt vi har de nødvendi­ge fangststatistikker og oplysninger og det får vi gennem denne lov. Jeg vil endvidere udtale, at der er mange lande, som ellers ikke har hovederhverv som fangst og fiskeri, de har bedre oplysninger, f.eks. i Danmark og andre lande, hvor de har fangst­statistikker, over ikke erhvervsmæssig fangst og jagt, ligeledes med erhvervs­mæssig jagt.

 

Jeg mener, at den lovgivning vi har fremsat vil gøre, at vores erhverv bliver styrket og at vi får et bedre redskab til at beskytte vore erhvervsudøvere.

 

Vi får også gennem lovgivningen mulighed for, at kunne rette direkte henvendelse til erhvervsudøvere, således at vi i fremtiden kan fremsende de nødvendige bekendt­gørelser og anmodninger om oplysninger.

 

Dette har været bag­grunden for at man fremsat dette lovforslag, men under sagsforløbet har vi fra Lands­styrets side fundet det vigtigt, at Landskassen ikke bliver yderligere belastet og at man i forbindelse med den nye ordning ikke skal administreres uden alt for mange mennesker og så billigt som muligt.

 

Derfor har vi foreslået, at gebyrordningen bliver indført, og jeg vil opfordre Landstinget til at støtte de fore­slåede gebyrer.

 

Det har fra Landsstyrets side ikke været hensigten, at størrelsen af gebyret skal fastsættes i selve loven, men at det bliver besluttet et andet sted.

 

Derfor er der i forbindelse med mine lovforslag sat et tal på, hvor stort gebyret skal være, så derfor er jeg lidt forundret over, at man gennem selve loven vil fastsætte størrel­sen.

 

Der har været for­skellige ud­talelser om, hvor meget der skal betales i gebyr. For eksempel har organisatio­nerne været inde på kr. 1.000,00 - 2.000,00 for dem, der ikke har fangst og fiskeri som hoveder­hverv.

 

Udfra de faldne bemærkninger under drøftelsen skal jeg med hensyn til rapportering udtale, at vi i Landsstyret har til hensigt, at der skal være tale om et gebyr, som skal dække udgifterne i forbindelse med administrationen af denne ordning.

 

Det er ikke specielle gebyrer, men det er for at dække de nødvendige admini­strationsudgifter i forbindelse med loven. Det er ligeledes Landsstyrets hensigt at gebyrer­ne, især i starten, skal have den samme størrelse for alle.

Blandt andet har Issittup Partiia været inde på, at mulig­hederne omkring jagtbetjentordningen vil blive mindre og at behovene vil blive mindre.

 

Det er rigtigt vi gennem de sidste par år i et par kommuner har forsøgt med jagtbetjentordninger, og det har man været meget tilfreds med og der er ingen tvivl om, at når vi i fremtiden udbygger den, så vil ordningen kunne medføre, at vi bedre kan vise vores ansigt udadtil.

 

Altså selvom vi er tilfredse med ordningen, så har nogle af kommunerne stoppet midlerne til ordningen, så i år bliver det sikkert kun 2 kommuner, som kører ordningen.

 

Jeg finder det er en vigtig målsætning og mit håb er, at Landstinget til efterårssamlingen har det i tankerne til Finanslovsbehandlingen til efteråret.

 

Og til slut vil jeg udtale, at vi bør kunne administrere vores ressourcer på en fornuftig måde og at vi har den nødvendige vilje til at udøve den.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

I forbindelse med behandlingen af dette punkt, kan jeg citere over­skrifterne til punkterne 24 og 25, som er helt klar: "Forslag til Landstingslov om ændring af Landstings­lov om ikke erhvervsmæssig jagt og fiskeri". og det er 2. behandling.

 

Vi har i den forbindelse fået papirer over, hvilke paragraffer man gerne vil ændre. Vi har forstået det således omkring de nævnte gebyrer, at man vil ændre dem ved brug af en bekendtgørelse.

 

I Landstingets For­retnings­orden er fastsat, hvordan ændringsfor­slag til love skal gennem­føres. Derfor mener vi fra partiet, at der ikke er noget, vi kan have misfor­stået.

 

Der står her, at man til 2. behandling skriftligt kommer med ændringsforslag til lov, det er på den baggrund vi har gjort det og derfor er de udtalelser som lands­styremed­lemmet kom frem med, mig meget uforstående.

 

Er det ikke korrekt at love, som allerede er blevet be­sluttet, kun skal justeres ved bekendt­gørelse. Efter at have redegjort for dette, vil jeg lige fortælle, hvad det er for nogle ændringsforslag, vi har stillet.

 

Først med hensyn til pkt. 24, der har vi stillet ændrings­forslag til forslag om landstingslov om ikke-erhvervsmæs­sig fangst, jagt og fiskeri.

 

Atassut skal foreslå, at ? 2, stk. 2 bliver formuleret således: "Landsstyret kan gøre denne ret betinget af, at den der driver fangsten, jagten eller fiskeriet, er i besiddelse af en tilladelse hertil. For udstedelse af tilladelse til ikke-erhvervsmæssig fangst, jagt og fiskeri betales et omkostningsgebyr, svarende til de til enhver tid gældende forsendelsesomkostninger".

 

Det er det, der vedrører pkt. 24 og da vi tager begge punkter fælles, så vil jeg lige nævne det andet. Det er et ændringsforslag til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om erhvervsmæssig fangst og jagt. Atassut foreslår, at ? 3, stk. 4 får følgende ordlyd: "For udstedelse af tilladelse til erhvervsmæssig fangst og jagt betales et omkostningsgebyr svarende til de til enhver tid gældende forsendelseomkostninger".

 

Jeg kan, som en understregning dertil, gøre op­mærksom på, at vi i forbindelse med vores ændringsfor­slag ikke nævnte et fast beløb, men henholdte til, at det er et omkost­ningsgebyr svarende til de til enhver tid gældende forsendelsesomkostninger.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Da vi talte på vegne af Siumut, nævnte vi, at vore fiskere, fangere, pensionister og studerende skulle have  gratis jagttegn.

 

Flertallet af Landstinget mener præcis det samme, at det skal være gratis for dem, og det er kun omkostningerne for det gratis jagttegn, der skal betales for.

 

Landsstyremedlemmet udtalte, at samtlige omkostninger skal betales, det er jeg lidt forbavset over, fordi det meget let kan løbe op i et større beløb, og i for­bindelse med 2. behand­lingen af loven sagde Lands­tinget, at det skulle være gratis og at Lands­styret vil komme med et ændrings­forslag i for­bindelse med 3. behandlingen. 

 

Johan Lund Olsen: ordfører for Inuit Ataqatigiit.

Jeg har ikke ret meget at sige, men inden vi går for langt med diskussionen, skal jeg anmode om, at på­gældende lovforslag skal træde i kraft 1. juli 1992, altså til sommer, under be­mærkningerne står, at det bliver 1. januar i år. Jeg håber det bliver rettet inden 3. behandlingen.

 

Jeg mener ligeledes, at jeg ligesom Siumuts ordfører må udtale, at der ingen principiel uenighed er, derfor er jeg lidt usikker på anmodningen om afstemning.

 

Med hensyn til loven om erhvervsmæssig fangst og jagt har man under 1. behandlingen stillet krav om spørgs­målet til

forsikringen. Det er blevet fjernet, men jeg mener også det bør understreges.

 

Landsstyremedlemmet for erhvervsmæssige anliggender:

Der står ikke noget om gebyrets størrelse i lovfor­slaget. I ? 3, stk. 4 i lovforslaget, ændres forslaget til erhvervsmæssig fangst og jagt således, at Lands­styret kan pålægge gebyr, og Landstingets ind­stilling er, at størrel­sen af gebyret kun skal dække omkostningerne i forbindelse hermed og det vil vi følge i forbindelse af ud­arbejdelsen af bekendt­gørelsen.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Som man har været inde på, er vi principielt ikke uenige. Som følge af, at vi ikke er uenige og ud fra de faldne bemærkninger mener jeg, at forslaget skal behandles i udvalget inden 3. behand­lingen, således vi kan rette op på forholdet inden 3. behand­lingen. Idet vi i prin­cippet er enige, så fraviger vi vores anmodning om afstemning om vore ændringsforslag.

 

Mødeleder:

I det ændringsforslaget er trukket tilbage, skal vi ikke stemme om det, vi skal stemme om, at de 2 lovforslag går over til 3. behandling.

 

De der er enige, bedes rejse sig. 26.

 

Det vil sige alle, og der er ingen imod. Og der er ingen, der ikke har stemt.

 

Hermed er mødet slut for i dag.

 

Punktet sluttet.