Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 23-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 30. marts 1992

Dagsordenens punkt 23.

 

Redegørelse for beskæftigelse og uddannelse.

(Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og arbejds­marked, Aqqaluk Lynge, Emilie Lennert, Ole Lynge og Peter Grønvold Samuelsen)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit

Jeg har sendt et sålydende forslag til behandling, her til for­årssamlingen. Det er et forslag om tiltag i det nærmeste år til bekæmpelse af arbejdsløshed og om mangel på uddannelsespladser, og redegørelsen lyder således:

 

Hvert år gives der afslag til halvdelen af ansøgerne til en uddannelse, d.v.s. til 1.000 personer. Disse bliver ikke tilbudt et arbejde p.g.a. arbejdsløshed. Det er på høje tid at gøre noget ved de nutildags gælden­de for­hold i et samfund, der er under udvikling. Disse for­hold har været gældende så længe, at mange ikke længere lægger mærke til dem. Ydermere kategoriseres de unge, der ikke har fået tilbud om en uddannelse, og betegnes som "de

dovn­e".

 

Lad os fra IA i den anledning sige, at der nok er enkel­te "dovne blandt ungdommen i samfundet som i alle andre kategorier, men at det først og fremmest er Landstinget og Landsstyret, der på vegne af samfundet, skal være an­svarlige for denne gruppe.

 

 

Det er nu, og ikke i morgen eller i overmorgen, 1.000 unge men­nesker banker på vores dør for at komme i gang med noget.

 

IA vil opfordre andre partier om snarest at være med til en be­villing, der skal bruges til etablering af lære- og ud­dannelses­pladser. I før­ste omgang som et forsøg i en 2-årig peri­ode.

 

IA foreslår, at der indenfor en bevilling på 20 mio. kr. mulig­gøres ekstraordinært tilbud til samtlige uddan­nel­sesansøgere i samarbejde mellem Lands­styret og samt­lige direktorater.

 

IA begrunder dette for­slag med, at vi ikke længere vil være med til drøftel­ser, der ikke kan resul­tere i noget, men at vores hen­sigt er at opnå et resultat i koali­tions­samarbejdet.

 

Vores opfordring til samarbejde med samtlige direktora­ter skal søges i den kendsgerning, at erhvervsuddannel­serne i flere år ikke har vist fremgang.

 

Selv om vi er i gang med ændring af samfundet med over­skriften "nytænkning", driver administrationen af er­hvervsuddannelserne med strømmen. I den forbindelse vil vi opfordre Landsstyret til at prioritere denne arbejds­opgave som den højeste i de kommende år. Det er endvidere højst nødvendigt at foreslå initiativer ved brug af ny­tænkning, der har henblik på at opnå en mini­mal brug af tilkaldt arbejdskraft.

 

IA foreslår, at der efter 1. februar foretages en in­dividuel undersøgelse af begrun­delserne for afslag om en uddannelse, og at der frem­sættes forslag om, hvordan sagen skal gribes an inden­for det angivne forløb på 2 år. Der må nødven­digvis ske et samarbejde med de omfattede unge personer.

 

IA regner bestemt med at samtlige partier i landstinget vil yde en aktiv indsats, indtil sagen kan afsluttes.

 

Emilie Lennert, Atassut:

Det var nærmest en forespørgsel, jeg sendte ind til for­årssam­lingen, og den lyder således:

 

Vi plejer med forventningsfuld glæde at drøfte turismen som et bierhverv her i Landstinget. Hvornår åbnes der mulighed for ud­dan­nelse af turist­guider?

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit

På vegne af IA har jeg fremsendt et forslag om, at der gives mulighed for grønlændere, med en uddannel­se som of­ficerer eller skippere på større skibe og fiskefartøjer, kan videreud­danne sig.

 

Jeg vil ikke forelægge hele forslaget som helhed, idet mit for­slag er på 3? side, men blot under­stre­ge følgende som jeg prior­i­terer hø­jest:

 

Der har været drøftelser om bemandingskravene bliver brugt i overstemmelse med formålet i forbindelse med fiskerili­censtildelingen til trawlere i henhold til Hjem­mestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 8. april 1991.

 

Denne debat har vist, at der er behov for, at uddannel­ser­ne til officerer og skippere til stadighed søges for­bed­ret, og at disse uddannelser bør følges op med uddan­nelser indenfor produktion og produktions­styring i fa­briksskibe, hvis man skal sikre, at fiskeri og produktion bliver konkurrencedygtige.

 

På baggrund af dette har det vist sig, at der både fra trawlernes og besætningens side kræves kendskab til bl.a. procesteknologi, driftskommunikationmidler, hydrauliske- og elektroniske styringssystemer, fangstteknologi, elektro­nik og vedligeholdelse.

 

Derudover bliver der ikke mindst lagt vægt på, at man skal kunne engelsk, hvis man skal fiske ved fremmede farvande.

 

Det er sådanne krav, der stilles udover, at man selvfølge­lig skal have lært navigation, benyttelse af fangstud­styr, søvejs­regler, meteorologi og kommunikation.

 

Som bekendt er udviklingen indenfor fiskeriområdet meget hurtig, og derfor er det vigtigt, at skibsførere og sætteskippere får mulighed for at videreuddanne sig i en uddannelse, der kan tilpasses som en videreuddannelse.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut

Efter at have forhørt mig hos enkelte fiskere, har jeg indgivet et forslag om, at traw­lerbesætnings­medlemmer gives en mulighed til at få tilbudt arbejde eller kurser i produktion og arbej­de som officerer i deres friperioder på land.

 

Som bekendt arbejder trawlerbesætningerne i en turnus­ordning, hvor de skiftevis er på togt eller på land. Jeg er ikke i tvivl om, at en del af disse besætningsmedlem­mer ønsker at have et arbejde under deres ophold på land, da de også gerne vil have en indkomst, fordi de dag­lige udgifter ikke stopper under deres ophold på land, tværti­mod.

 

Ligeledes kan man ikke komme udenom de senere års evige debat, hvor man blandt andet siger, at officerer udefra forfordeles i forhold til fastboende.

Jeg mener, at problemet kan løses ved at give be­sætnings­medlemmerne mulighed for kurser under deres ophold på land, f.eks. indenfor produktion eller produk­tionsstyring, ligesom det er ønskeligt, at officererne gives kurser i pligter, kalkulatio­ner og lovstof, da man derigennem kan sikre, at der bliver flere arbejdsplad­ser på trawlerne til de fastboende. Derudover bør der gives mulighed for, at trawlerbesætningsmedlemmer kan blive anvist arbejde under deres ophold på land.

 

Jeg håber, at landstinget giver sin tilslutning til så vigti­ge spørgsmål, og at de søges realiseret ved, at man i ud­valg fin­der nye veje dertil.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Arbejdsmarked:

Først vil jeg lige nævne, at hele redegørel­sen, der er blevet omdelt, og som indeholder omfattende oplysningsma­teriale, er så omfangsrig, at vi i Landsstyret er blevet enige om at forkorte selve redegørelsen under forelæggel­sen.

 

I nærværende redegørelse vil jeg først give en række kon­krete svar til de Landstingsmed­lemmer, der har stillet spørgsmål inden for erhvervs­ud­dannelses- og arbejdsmar­kedsområdet. Spørgsmålene er vedlagt rede­gørelsen.

 

Jeg vil i forlængelse heraf sætte fokus på problemet med de unge, der ikke er blevet optaget på en erhvervs­ud­dannel­se, og som ikke har kunnet finde beskæftigelse.

 

Til Landstingsmedlem Ole Lynges forslag om videreud­dannelse og supplering af uddannelsen for navigatører, samt Lands­tingsmedlem Peter Grønvold Samuelsens til­svarende spørgsmål om disse uddannelser, skal jeg bemærke følgen­de:

De eksisterende formelle uddannelse lever op til de krav og standarder, der stilles nationalt og internationalt. Ligesom der allerede eksisterer muligheder for videreud­dan­nelse til skibsfører og sættesskipper.

 

Der har dog været en heftig debat specielt vedrørende kvalifikationerne til topstillingerne inden for faget. Med til billedet hører, at der inden for fiskerierhvervet er sket indskrænkninger samtidig med at trawlerne er blevet større og mere teknologisk avanceret, hvilket samlet re­sulterer i et mindre behov af arbejdskraft.

 

Konklusionerne i den af Royal Greenland arrangerede minikonference var også sikring af:

 

       1)           Videreuddannelse eller omskoling af uddannede fiske­skippere til handelsflåden eller andre erhverv.

 

       2)           Målrettet og veltilrettelagt udvikling af prak­tisk og teoretisk uddannelse i tæt samarbejde med rederierne.

 

Til Peter Grønvold Samuelsens forslag vil jeg bemærke følgende:

 

At Landsstyret i betragtning af den aktuelle ledighed ikke finder grundlag for at fordele trawlerbesætningsmed­lemmer under deres midlertidige friperioder frem for andre ar­bejdsledige.

 

Søfarts- og Fiskeriskolen og Fiskeindustriskolen tilbyder også efteruddannelse og kurser på nuværende tidspunkt.

 

Landstingsmedlem Emilie Lennert har forespurgt, om hvornår der kommer gang i uddannelsen af turistguider.

 

 

Landsstyret har afventet debatten omkring turismeplanen. Umiddelbart efter Landstingets principielle vedtagelse af en turistfremmende udvikling og den efterfølgende opstart af turismeudvik­lingsselskabet, har der inden for uddannel­sessystemet været initiativer til at sikre kurser og uddannelser på området til opstart allerede inden for indeværende år, ligesom den mere langsigtede planlægning allerede er i fuld gang. Alle initiativer sker i snævert samarbejde med turismeud­viklingsselskabet.

 

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har, på baggrund af de mange som har fået afslag på en uddannelsesplads, stillet forslag om skabelse af flere uddannelses- og pratikplad­ser.

 

Landsstyret er helt enig i, at netop uddannelsesområdet må have en høj prioritet i det politiske virke. Imidlertid må vi også være opmærksomme på de reelle kendsgerninger på området.

 

I disse år udgår der mellem 600 og 700 elever fra folke­skolen om året. Til disse er antallet af uddannelsesplad­ser på nuværende tidspunkt ca. 900 årligt, fordelt med 140 elever på GU, 660 på STI heri inkluderet bygdeuddannelser­ne samt 100 på de øvrige grundlæggende erhvervs­uddannel­ser.

 

Endvidere skal man være opmærksom på, at der ikke er be­grænsninger i videreuddannelsespladser for så vidt angår rent teoretiske uddannelser.

 

Taget i grove tal svarer kapaciteten således til behovet, også når der medtages nogle fra den akkumulerede restgrup­pe.

 

 

Når der alligevel er mange, der fortsat får afslag til en uddannelse, skyldes det forskellige forhold, såsom at der er en generel mangel på praktikpladser navnlig inden for handels- og kontorfaget og bygge- og anlægsom­rådet.

 

For det andet, er der i bestemte byer ledig kapacitet inden for visse brancher, som ikke bliver udnyttet på grund af elevernes manglende mobilitet, og det både fagligt i form af uddannelsesønske eller vanskeligheder med flytning fra hjemstedet, d.v.s. problemer med ind­kvartering.

 

For det tredje, er den mest tungtvejende årsag til afslagene fra de lokale erhvervsudannelsesudvalg dog begrundet i manglende faglige eller holdningsmæssige kvalifikati­oner.

 

For det fjerde, er der en varierende gruppe, der i 1991 var 130 til alle uddannelser over folkeskoleniveau, der meddeltes afslag om uddannelsesstøtte på grund af for mange tidligere afbrydelser eller gæld, og som derfor ikke kan eller ønsker at gå i gang med den søgte uddannelse.    

Ud fra en sammenfatning af ovennævnte kan det konkluderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er et reelt behov for skabelse af, f.eks som nævnt, 1000 nye uddannelses- og praktikpladser. I samme åndedrag erkender Landsstyret imidlertid, at det er samfundsmæssigt nødvendigt at styrke restgruppens og de fremtidige ansøgeres kvalifikationer, således at disse kan komme i gang med en uddannelse.

 

Ligeledes må der løbende vurderes, om antallet af uddan­nelses­tilbud og udbuddet af uddannelsesretninger svarer til fremtidens behov. Jeg skal herfor fremlægge en række påbegyndte tiltag samt forslag til mulige tiltag:

 

For det første forventes de boglige kavlifiaktioner styrket ved den nye folkeskoleforordning. Tilbud om uddannelsesstøtteberettiget undervisning til folkesko­lens afgangsprøve, eller højere forberedelseseksamen samt øgning af kursustilbuddene.

 

For det andet søges de holdningsmæssige kvalifikationer styrket ved jobtræning kombineret med undervisning blandt andet via ungdomstjenesterne.

 

For det tredje øges de uddannelsessøgende geografiske og branchemæssige mobilitet.

 

For det fjerde optimeres antallet af praktikpladser. Her kan som eksempel nævnes sikring af praktik­pladser ved større hjemmestyrefinansierede anlægsopgaver. Som eksempel kan det nævnes, at det ikke fuldt ud er lykkedes at gen­nemføre ved vandkraftprojektet. Opfølgende regler i den kommende licitationslov og igangsætning af større renove­ringsopgaver m.v.

 

For det femte er Landsstyret enige i Aqqaluk Lynge om udarbejdelse af en analyse om begrundelserne for afslag og bevægelser på ventelister, med det formål at få et klart billede af problemstillingerne og de deraf følgende tiltagsmuligheder.

 

Afslutningsvis vil jeg fremhæve, selvom det ikke står skrevet i den omdelte redegørelse, at der til stadighed er stor aktivitet inden for erhvervsuddannelsesområdet.

 

Mange brancheudvalg og erhvervsskoler udfører et stort arbejde for at opfylde erhvervenes og Landsstyrets krav om bedre kvalitet i uddannelserne, og for at forbedre kvalifi­kationerne hos faglærte som ufaglærte samt arran­gere jobkur­ser for ledige, ligesom der jævnligt fremkommer nye uddannelsestilbud i landet efterhånden som behovet for disse opstår.

 

Jeg vil benytte denne lejlighed til at udtrykke min på­skønnelse af dette arbejde, og takke for et godt samar­bejde.

 

Hans Møller, ordfører for Siumut

Vi vil fra Siumuts side fremkomme med følgende til redegørelsen om beskæftigelse og uddannelse:

 

Siumut har altid fokuseret på uddannelses- og beskæfti­gelsesforholdene, idet disse områder fremstår som vitale i et velfungerende samfund.

 

Da redegørelsen er meget omfattende og omfangsrig, skal vi fra Siumut, uden at specificere forholdene, udtale følgende:

 

Hvis man ønsker at indgå i et uddannelsessystem, og hvis man ønsker at gennemføre uddannelsen, er nøgleordet selv­disciplin, og hvis dette ikke er tilfældet, vil frafaldet fremover ikke mindskes væsentligt.

 

I disse tider, hvor mange søger en uddannelsesplads, finder vi det fra Siumuts side vanskeligt at acceptere, at der stadig er en frafaldsprocent på 40% for de unge, der starter en uddannelse efter folkeskolen på STI og GU. Det må her huskes, at disse pladser kunne have været besat med andre uddannelsessøgende. Samfundet får ikke valuta for mange penge på den måde og de, frafaldende kommer endnu en gang med i køen af uuddannede.

 

På den måde lang­sommelig­gøres antallet af grønlandske uddannede og mindskelsen af antallet af mulige uddannel­sessøgende.

Fra Siumut skal vi opfordre landsstyret om at undersøge alle muligheder for decentralisering af uddan­nelses­pladser seriøst. Vi tror nemlig på, at det at have et uddannelses­sted i nærheden, inspirerer til at få lyst til at få en uddannelse, samt at det forstærker viljen til at gennem­føre den startede uddannelse, ligesom vi tror på, at en decentralisering vil forbedre forholdene på flere områder for uddannelsessøgende med børn.

 

Vi har den opfattelse, at en decentralisering af ud­dannelser ikke nødvendigvis behøver at være alt for omkostningskrævende, idet der allerede i en del byer er faciliteter, der kunne være egnede til sådanne formål.

 

Som det fremgår af redegørelsen er der på visse ud­dannel­ser og på forskellige steder mangel på praktik­pladser. Vi hilser derfor fra Siumuts side de igangsat­te og påtænkte initiativer, der fremgår i redegørelsen velkommen.

 

Ved en nærmere undersøgelse i landet fremgår det, at ikke mindst en del hjemmestyreejede virksomheder er tilbage­holdende med at optage STI-praktikanter. Vi ønsker fra Siumuts side at påpege dette forhold, idet vi mener, at det offentlige bør fremstå som gode eksempler og medvirke til forøgelse af antallet af uddannet ar­bejds­kraft.

 

Ligeledes vil vi opfordre private næringsdrivende til at medvirke til dette formål. I Siumut er vi uforstående over for, at erhvervsdrivende fremkommer med argumentet om ikke at have råd til en praktikant. Ved selv at give eleverne en god oplæring, kan man opnå en god og dygtig arbejds­kraft til billige penge. Ikke desto mindre vil vi dog opfordre landsstyret til at undersøge, om det eventu­elt kunne være rimelighed for lempelser over for de private nærings­drivende.

 

Mange uddannelsessøgende bliver ikke optaget på grund af manglende kvalifikationer, bogligt og holdningsmæssigt. Det er nødvendigt at bruge de muligheder for bedre kvalifi­cering, der eksisterer. Disse mange muligheder vil vi ikke gentage her, men vil derudover anmode landsstyret om at undersøge muligheder for igen at kunne sende unge på efterskole.

 

Vi ønsker at påskønne de beskæftigelsesprojekter for ung­dommen, der køres i nogle byer, og er derfor glade for at landsstyret nu tilbyder at betale projektleder­lønnen til kommunerne. Vi vil benytte denne anledning til at opfordre kommunerne til at gøre god brug af denne mulig­hed, med henvisning til at der også er planlagt kursus for projektlederne.

 

Ligeledes vil vi fra Siumut, opfordre kommunerne til at udnytte muligheden under bygdeuddannelserne. Så vidt vi er orienteret, er de hidtil opstartede bygdeuddannelser vellykkede, og det vil være af stor værdi at gøre god brug af de specielt til bygdernes forhold tilpassede uddannel­sesmuligheder.

 

I Siumut er vi glade for, at der nu er udsigt til forbed­ring af forholdene for de søfartsmæssige uddannel­ser. De til tider skarpe meningsforskelle kan naturlig­vis ikke udviskes på én gang, men vi er glade for, at parterne nu er gået ind i en dialog, og ønsker dem et godt og frugt­bart samarbejde. Også på dette område finder vi det i Siumut vigtigt med god udnyttelse af grønlandsk arbejds­kraft.

 

Vi er tilfredse med de forøgede tiltag omkring bedre kva­lificering af uddannede/uuddannede såvel for perso­ner i arbejde som for ledige. I disse tider, hvor der er en

hurtig teknisk udvikling, er det nødvendigt at holde sine kundskaber ajour.

 

Principbeslutningerne, der blev truffet fredag den 27. marts, om ændringer i KNI viser, at der også fremover vil være store ændringer i samfundet. For at modvirke, at disse ændringer betyder nødvendighed for mere tilkaldt arbejdskraft, må vi være på forkant med situa­tionen.

 

Derfor vil vi fra Siumut opfordre landsstyret om at arbejde seriøst for fremskaffelse af behovsanalyser for fremtidig nødvendig arbejdskraft, således at en sådan analyse kan anvendes til en god uddannelsesplanlægning for fremtiden.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Atassut er glad for denne redegørelse. Vi hilser de initiativer som landsstyret har eller agter at iværksæt­te, på dette for samfundet meget vigtige område.

 

Vi noterer os med tilfredshed, at den debat som Nikolaj Heinrich rejste sidste efterår om de grønlandske søfarts­uddan­nelser, nu har resulteret i en konstruktiv dialog mellem de implicerede parter, samt tiltag til supplerende videreuddannelser af vores søofficerer.

 

Atassut er helt enig i redegørelsens bemærkninger om, at man ikke kan forskelsbehandle officerer af etniske grun­de. Man må se på om de i lovgivningsmæssig forstand til­hører det grønlandske samfund.

 

Marianne Jensen gør sig imidlertidig skyld i en fejl, når hun siger, at det var et sådant ønske, der afstedkom debatten om søofficererne. Det kritikken gjaldt på var, at Royal Greenland tilkaldte ny arbejdskraft, når vi havde

herboende ledige officerer. Den kritik finder Atassut helt relevant og rigtig.

 

Atassut er enig med landsstyremedlemmet i hendes vurdering af Hr. landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsens forslag vedrørende anvisning af arbejde til trawlerbe­sætninger i deres friperiode.

 

Men hvad angår efteruddannelse af besætningsmedlemmer, skal vi imidlertidig anmode landsstyreområdet om at undersøge muligheden for, at der tilrettelægges flere korterevarende kurser end de eksisterende. Det vil sige kurser, som er specielt målrettet på besætningsmed­lemmer, der er på orlov.

 

Atassut bemærker med tilfredshed at landsstyremedlemmet i sit svar til landstingsmedlem Emilie Lennert om turist­guider, hvor hun oplyser, at der i år opstartes en egentlig turistuddannelse, som foregår på Handelsskolen. Vi mener det er et helt nødvendigt in­itiativ, hvis La­nds­tingets turistmålsætninger skal realiseres.

 

Landsstyremedlemmets redegørelse for problemerne omkring uddannelses- og praktikpladser er grundig, og der er be­skrevet mange gode initiativer og redegjort for en række yderst anbefalel­sesværdige idéer og forslag.

 

Vi vil fra Atassut helt klart meddele, at vi er rede til at sik­re prak­tikpladser i forbindelse med anlægsin­ve­steringer, omlæg­ninger, licitationsbetingelser med videre.

Vi vil ligeledes fra Atassut udtrykke vor tilfredshed med det initia­tiv, som landsstyreområdet påtænker i forbin­delse med optagelse af de uddannelsessøgende i indeværende år. Vi glæder os til at se resultatet af denne praksis og

håber det vil resultere i en større optagelsespro­cent inden for ud­dannelserne.

 

Disse positive ord til trods, skøjter landsstyremedlem­met imidlertid let og elegant over det kæmpe ungdomsar­bejds­løshedsproblem som reelt eksisterer. Uddannelse og atter uddannelse er vejen frem, men mange unge går tabt i uddannelsessystemet, dels på grund af manglende uddan­nel­seskapacitet, dels af en lang række personlige årsa­ger.

 

Vi må samle den store gruppe af unge op og sætte dem i gang igen. Atassut foreslog til efteråret oprettelse af kommu­nale beskæftigelsestjenester. Samtlige partier i Tinget betegnede Atassuts forslag som værende godt og støtte­værdigt, hvorefter flertallet til vor store for­bløffelse nedstemte forslaget.

 

Hvor er viljen egentlig henne? Sam­fundet har ikke råd til at miste alle de unge ledige, og derfor må alle kræfter sættes ind for at løse dette pro­blem. Arbejde er en fun­damental menneskeret, og vi kan der­for ikke være bekendt at blive ved med at vende det blinde øje til.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Landstingsmedlemmerne Aqqaluk Lynge, Emilie Lennert, Ole Lynge og Peter Grønvold Samuelsen er fremkommet med for­slag vedrørende dette dagsordenspunkt. I håb om at la­nds­styremedlemmet kan få nogle ideer, skal vi så vidt muligt prøve at komme ind på alle disse forslag.

 

Vi vil fra starten gøre opmærksom på, at vi i Inuit Ata­qatigiit mener, der er gode grunde til at synes, at vi er nået langt med vores uddannelsessystem i forhold til alle andre lande på kloden.

 

Vores politiske målsætninger er gode, og hvordan vi reali­serer dem er dog en anden sag. Som et eksempel må vi her nævne Søfart- og Fiskeri­fagskolen i Paamiut, Fiskeindu­striskolen i Maniitsoq og Levnedsmiddelskolen i Narsaq.

 

Med hensyn til skolen i Paamiut bliver den af kyndige betegnet som konkurrencedygtig i forhold til gode lig­nende skoler i Norge og Japan. Men der er en skævhed, når uddannelsessøgende i forbin­delse med deres uddannel­se, på trods af de gode uddannel­sesinstitutioner, ikke kan finde praktikpladser.

 

Forslaget fra landstingsmedlem Peter Grønvold Samuelsen er sikkert foreslået med et godt formål, men forslags­stilleren og landsstyreområdet har åbenbart totalt glemt de berørte ting i forslaget, der har en organisa­tion, som selv­stændigt forhandler deres områder med Hjem­mestyret.

 

Hvor er de berørte organisationers meninger om dette forslag? Hvilke behov mener de berørte organisationer selv at have?

 

Inuit Ataqatigiit kan ikke acceptere den meget store ligegyldighed o­verfor organisationerne ved sagsbehand­lingen af dette punkt.

 

Vi må basere vores behandling af sagen på baggrund af organisationernes ønsker på vegne af deres medlemmer.

 

Som et eksempel skal vi nævne, at KAIK officielt har anerkendt bemandingskontorerne ført af lokalafde­lin­gerne i Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk, og nu får de også meget snart et kontor i Ilulissat.

 

Disse bemandingskontorer får et årligt tilskud på

160.0­00,- fra Hjemmestyret til trods for at deres år­lige telefonud­gifter, te­lexud­gifter med videre lø­ber op mod 1/2 mill. kr.

 

Vi må væk fra barnepigementaliteten. Det er jo således, at de fleste officeraspiranter som påmønstrer i dag har en grunduddannelse ved Søfarts- og Fiskeriskolen i Paa­miut, og vi er ikke i tvivl om at de selv beslutter sig til, om hvor­vidt de vil videreuddanne sig.

 

Hvis de mener, at deres muligheder ikke er tilstrække­li­ge, er vi sikker på at de nok selv vil ytre ønske om forbed­rin­ger.

 

Ved viderebehandling af denne sag må erhvervsuddan­nelses-og arbejdsmarkedsudvalget forhøre sig hos de respektive organisationer.

 

Vedrørende landstingsmedlem Ole Lynges forslag, skal det si­ges, at de ting som forslaget indeholder, er der nu taget tiltag til, efter at Royal Greenland, med deltagel­se fra samtlige berørte parter, har holdt en konference om emnet efter forslagets indlevering.

 

I forlængelse af det vil vi påpege to vigtige ting: Ef­teruddannelser og officeruddannelser arrangeret af re­derierne.

 

Man må i videreuddannelsen lægge vægt på lederuddannelse samt engelskundervisning udover redskabsteknik. Lige så vigtigt er det, at både det offentlige og de pri­vate traw­lerrederier uddanner officerer kombineret med leder­derud­dannelse.

 

Lige så vigtigt er det, at rederiet, der skal tage sig af Atlantfragten, uanset ejerskabet, bliver pålagt uddan­nelsespligter. Det er i den forbindelse nødvendigt, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesdirektoratet forstår, at dette arbejde ikke kan udføres alene bag direktoratets lukkede døre. Re­derierne må have en central rolle i det­te arbejde.

 

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynges forslag berører os alle i samfundet. Folkeskolen, erhvervsuddannelserne og ar­bejdsmarkedsfor­holdene blev lagt sammen i et Lands­styre­om­råde i 1988.

 

Formålet med dette var ønsket om en koordi­nering af sag­sområderne, til afløsning af gensidige beskyldninger fra hver sit direktorat. Det var og er nøjagtig de samme formål, der førte til etablering af STI-uddannelserne.

 

Det fremgår dog ikke af det fremlagte, om dette indtil nu har nogen indflydelse, og det er nødvendigt, at vi ændrer vort syn. Der er et stort og rigeligt antal af HK-ere med en grunduddannelse. De må tilbydes bedre videreud­dannel­sesmuligheder.

 

Uddannelse af medarbejdere indenfor turisme er givetvis et af de mere tillokkende muligheder for udvidelse af uddannelseskapaciteter. Dygtige ekspedienter, flair for markedsføring, sans for brug af medierne, fremstilling af husflidsprodukter, gastronomi, tjenere m.m. er evner og uddannelser vi har brug for. De redskaber vi har brug for til bekæmpelse af arbejds­løsheden, er enga­gerede medarbej­dere med bred horisont og indsigt. Vi har i flere år stået i et vadested.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at arbejdsløshed ikke er et pri­vat anlig­gende for den enkelte, men noget der berører hele sam­fundet, og som vi alle bør gøre en indsats for at bekæm­pe.

 

Selv ved tværdirektoralt samarbejde, er det en opgave, der ikke kan løses som venstrehåndsarbejde. Det er nødvendigt, at sætte ekspertkræfter på opgaven hurtigt, og at klare målsæt­ningerne i forbindelse med ar­bejdet med KNI's omdan­nelse.

 

Det forslag der fremsættes her, ligner til forveks­ling de tiltag, der blev iværksat i 70'erne i Danmark. De arbejds­løse og uddannelsesløse har brug for nye og lysere forhåb­ninger. Inuit Ataqatigiit søger derfor samarbejds­partnere til at finde midler til dette formål. Det vil være den bedste investering i fremtiden.

 

Vi skal til sidst opfordre Landsstyret til at videreføre det arbejde, der i 1987 blev iværksat, og som senere des­værre blev stoppet, for at analysere arbejdspladser, ud­dannelsessituationer, uddannelsesbehov med videre.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

På baggrund af de fire landstingsmedlemmers forslag og forespørgsler har landsstyremedlemmet for Kultur, Uddan­nelse og Arbejdsmarked udarbejdet en redegørelse, som både er spændende og lovende, men også afskrækkende.

 

Når man skal kommentere redegørelsen, er det måske passende at starte med de manglende praktikpladser. Årsagen til de manglende praktikpladser er den økonomiske afmat­ning i samfundet og den stærke reduktion af byggeriet og investe­ringerne.

 

Hvis man skal have en sikker og fornuftig fremtidig be­skæftigelses- og uddannelsesstruktur må vi snarest vende afmatningen i samfundet til det bedre.

 

Selvom om erhvervslivet ikke er kernen i denne drøftelse er der ingen der kan være i tvivl om, at erhvervslivet er den vigtigste sten i sagen. De uddannelsessøgende skal have sikret arbejde efter uddannelsesforløbet og også under praktikperioden.

 

Landstingets og Landsstyrets ønsker om flere og flere arbejdspladser i fremtiden vil naturlig­vis dæmpe den stadigt stigende ledighed. Det kræver dog at holdninger og metoder i kommunerne og hjemmestyrets administrationer ændres markant.

 

På den anden side har den generelle afmatning i samfundet medført at mange virksomheder lukket. Der gennemføres struktur­tilpasninger i fiskeriet. Pengeinstitutterne er blevet forsigtige med deres udlån osv.

 

Derfor må vi, for at sikre uddannelses- og arbejdspladser til op mod 1000 personer i fremtiden, samarbejde allesam­men for at opnå det bedste resultat.

 

Redegørelsen nævner også, at uddannelsessøgende ikke ønsker at komme i lære inden for fiskeindustrien. Derfor må vi gøre fiskefabrikkerne og andre produktionssteder attrak­tive som uddannelsespladser. Man skal ikke skamme sig for at komme i lære eller skamme sig for at arbejde på en fiske­fabrik. Det er noget af det, som er med til at holde samfundet i gang, også i fremtiden.

 

Også de uddannelsessøgende holdning og stabilitet er blevet nævnt i redegørelsen. Det er fuldstændig korrekt, at der er for mange der falder fra en uddannelse. Måske fordi de ikke gider - dette forhold må ændres.

 

Det er meget overraskende at høre at Buksefjordsprojektet ikke har haft uddannelsessøgende praktikanter eller elever. Det vil vi hermed kraftigt påpege, og sige til de ansvar­lige, at "man har nok sovet i timen". Selvom vi nok ikke kommer ud for store og dyre projekter i fremtiden må vi kraftigt henstille, at der sikres uddannelses­pladser i alle anlægsopgaver og byggerier.

 

Vi har ikke noget imod landsstyremedlemmets oplæg i slut­ningen af redegørelsen. Vi skal kunne se hvor mange pladser der reelt mangler.

 

Uden at kommentere de øvrige punkter i redegørelsen tager vi den til efterretning ved at konstatere, at ingen er­hvervsmæssig udvikling er lig med ingen uddannelsesplad­ser.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg vil fremkomme med følgende udtalelser vedrørende lands­styremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Arbejds­markeds forelæggelse, foranlediget af 4 landstingsmed­lem­mers forslag.

 

Landsstyremedlemmet beskæftigede sig i sin forelæggelse først med landstingsmedlemmerne Ole Lynges og Peter Grøn­vold Samuelsens forlag.

 

Baggrunden for de nævnte forslagsstilleres forslag er den store debat i efteråret vedrørende officererne på trawler­ne. Begge forslagsstillerne har ønsket yderliger forbed­ringer af grønlandske trawlerofficerers uddannelse og har fremat ønske om, at de skal have beskæftigelse, mens de er i land.

 

Vi kan allesammen sikkert kunne huske, at man fra Royal Greenlands side kritiserede trawlerofficerernes uddan­nelse i Grønland som utilfredsstillende, og da Skipper­skolen i Nuuk efterlyste, hvori mangelen bestod, kunne Royal Greenland ikke svare.

 

Efter den tid arrangerede Royal Greenland en lille kon­ference for alle i sagen berørte grupper. Jeg kan efter min vurdering karakteri­sere konferencen som et plaster på såret på grund af udta­lelserne i Landstinget om sa­gen.

 

Ved nærværende forelæggelse vurderes den lille konferen­ce som god, også fordi konferencedeltagerne nødtvungent har måttet vurdere konferencen som værende sådan, da myndig­hederne i omtalte konference igen har været mærk­bart dominerende.

 

Det er oplyst, at uddannede officerer til trawlerne er i et sådant antal, at de ikke allesammen har plads på traw­lerne, og at det derfor er nødvendigt at videreud­danne dem til ansættelse i handelsflåden.

 

Budskabet er et ganske klart bevis på, at mit forslag om 100% grøn­landske officerer på trawlerne i Grønland blev nedstemt ved at sige, at man ikke havde styrmandsuddan­nede grøn­lændere nok.

 

Lad mig udtale, at jeg støtter den i forelæggelsen tænk­te mulighed for videreuddannelse af uddannede officerer i trawlerflåden til handelsflådeof­fi­cerer, såfremt det ikke sker som før, at så snart de er færdiguddannede ikke siger til dem, at "vi ikke har brug jer, da jeres uddan­nel­se er utilstrækkelig."

 

Jeg er gan­ske sikker på, at vi hører den stemme igen, når uden­rigs­skibsfar­ten er ble­vet overtaget af et andet rederi. Til trods her­for, må vi­dereuddannelsesmu­lighederne åbnes. Ikke bare indenfor sø­farten, men også indenfor lufttra­fikken.

 

I Grønland, hvor der er økonomisk afmatning, bruger vi ikke så få penge til uddannelser, og jeg mener, at vores forbrug dér i visse tilfælde bruges til for lidt menings­fyldte formål, blandt andet fordi vi indenfor de offent­lige arbejdspladser bruger for megen tilkaldt ar­bejds­kraft.

 

Derfor må Landsstyret begynde at tage re­le­vante vurdering­er, og de må snart overbevise de chefer, der ikke tænker på ansættelse af fastboende arbejdskraft, om hvilken form for arbejdskraft dette land ønsker.

 

Jeg støtter meget Emilie Lennerts ønske om uddannelse indenfor turisterhvervet. Landsstyremedlemmets forelæg­gelse vedrørende dette vækker tilfredshed, men til trods her­for mener jeg, at de indtil nu fremlagte uddannelses­pla­ner allerede bør påtænkes udvidet, da man regner med, at vort land i løbet af få år vil få så stor en tilgang af turister, at dette vil få økonomisk betydning for landet i mærkbar grad.

 

Da jeg støtter Atassuts udtalelser i forbindelse med Aqqaluk Lynges forslag, anser jeg det ellers for unød­vendigt med en bemærkning herom, men vil dog sige, at jeg støtter hans begrundelser i forslaget fuldt ud.

 

Til trods herfor kan jeg ikke undgå at stoppe op ved Lands­styremedlemmets svar, der på grund af sin sandhed ikke er til at komme udenom.

 

I forelæggelsesnotatet op­lystes det, at der fra folkesko­len i dag kommer 6-700 unge årligt, og at der senere hen vil komme 900-1000 elever ud.

 

Når man ser på tallene og samtidig vurderer de nuværende mulige uddannelses­pladser, er der udsigt til, at det vil blive vanskeligt med uddannel­sespladser i de kommen­de år,

og man kan ri­sikere, at der bliver mere 1000, som ban­ker på forgæves.

 

Det giver anled­ning til utry­ghed, hvor­for jeg skal an­mode Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Ar­bejds­marked om at være vågen over for mulige uddannel­ses­muligheder, hvor disse end må være, således at man udnytter ungdom­mens mulighe­der i samfundet bedst muligt.

 

Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og arbejds­marked:

Først vil jeg sige tak til samtlige indlæg, som vi kan bruge i vores videre arbejde. Som nævnt, er der årligt ca. 2.000 ansøgere til forskellige uddannelsespladser. Jeg vil gøre opmærksom på, at for dem, der heraf ikke bliver op­taget, er årsagen primært manglende kvalifika­tio­ner, men jeg skal endnu en gang understrege, at det er også rigtigt, at der stadigvæk er mange, der til trods for gode kvalifi­kationer, ikke bliver optaget på grund af mangel på praktikpladser.

 

Nogle af ansøgerne har allerede en uddan­nelse, og disse ansøgere får ikke afslag, hvis deres nye ansøgning gælder en højere uddannelse, i forhold til den ud­dannelse, de allerede har. Men de får afslag, hvis de ansø­ger om en ligestillet uddannelse, f.eks. en tømrer får afslag, hvis han eller hun søger om en mekaniker­ud­dannelse. De får afslag, men vil fortsat være med som ansøgere blandt 2000 ansøgere, hvis de søger igen. Der er også mange, som afbryder deres uddannelse, og der­for nogen gange får afslag. Det er med i den samlede statistik.

 

Der er blevet foretaget en undersøgelse, lige efter igangsættelsen af STI, d.v.s. i 1989, men det er alligevel tiltrængt, at vi påny sætter en under­søgelse igang. Det er et initiativ, som vi vil iværksætte.

Det er mærkbart, at frafaldsprocenten er meget forskellig fra kommune til kommune. Hertil skinner det i øjnene, at en god vej­ledning er meget tiltrængt. Derfor er vi igang med kva­lificerende arbejde indenfor vejled­ningens om­råde.

 

Vi kan også mærke, at der mangler en del oplysningsar­bejde, idet vi kan konstatere, at man ikke er ret godt kendt med andre uddannelsestilbud.

 

Jeg kan heller ikke undgå at komme ind på uddannelses­søgende med børn, og de problemer som de kommer ud for. I 1991 har vi fået en særbevilling, således at vi i stor udstrækning har kunnet gøre mulighederne bedre for uddan­nelsessøgende med børn. Boligmæssigt har de derved fået langt bedre forhold.

 

Det er et spørgsmål, som jeg prioriterer meget højt, men det er endnu et stort problem, og det er børnepasnings­muligheder for uddannel­sessøgendes børn. I den forbindelse har KISP, i samarbejde med KANUKOKA, ført en dialog, så­ledes at man i samarbejde kan gøre noget i dette spørgs­mål.

 

Initiativerne er der, og de vil fortsæt­te, indtil vi kommer til en bedre løsning, men vi må erken­de, at det er et stort problem vi har her, og vil såle­des være meget svært at komme over.

 

Derfor vil jeg benytte lejligheden her til at opfordre de helt unge mennesker til lige at tænke sig om en gang til, før de beslutter sig til at få børn.

 

Jeg vil takke Siumut's ordfører. Jeg kan forsikre ham om, at vi allerede har de henstillinger, som han kommer med, under overvejelse fra mit direktorats side, ligesom disse vil blive vurderet nøje i Landsstyret.

Hvad angår en afdækning af fremtidige problemer, er vi fra vores gruppe meget åbne overfor, således at vi i samarbej­de med GSK måske kan gøre arbejdet lidt hurti­gere end planlagt.

 

Inuit Ataqatigiit's ordfører og andre partiordførere var inde på trawlerbesætningsmedlemmerne situation, og hertil kan jeg nævne, at vi i den forbindelse slet ikke er ude på at udelukke organi­sationerne. Men tænker vi både på besætning og office­rerne, så har vi allerede taget initia­tiver til at forbedre forholdene omkring dette spørgsmål. Også spørgsmålet om efteruddannelse og kurser vil blive medtaget i det videre arbejde, ligesom andre initiati­ver, som vi er i gang med at forbe­rede.

 

Der er allerede foregået en masse forberedelsesarbejde i direk­toratet, ligesom vi er vågne overfor de ting, som Inuit Ataqatigiit har påpeget.

 

I den forbindelse har vi også fået afdækket problemstil­lingerne under Royal Greenland's minikon­ference, og der er dannet en arbejdsgruppe, som vil holde sit før­ste møde i begyndelsen af april, og det er vi allere­de begyndt at forberede i direktoratet.

 

Issittup Partiia også var inde på, at trawlerejeres meninger ville være afgørende, og vi vil endnu en gang opfordre dem til at være vågne overfor den kvalificerede grønlandske arbejds­kraft.

 

Atassut var inde på, at vi skulle være vågne overfor kortvarige kurser. Vi tager dette til efterretning, og vi vil prøve at etablere sådanne, men det er jo heller ikke særlig mange besætningsmedlemmer, som ønsker at rejse væk fra deres hjemby, når de i en kortere periode er i land.

Da vi allerede har nogle kursustil­bud for­skellige steder, vil vi tilbyde dem disse.

 

Jeg vil samtidig oplyse, at KAIK er i overenskomstfor­handlinger med KNAPK. Jeg har lavet en aftale med KAIK's bestyrelse, at vi vil diskutere hyringskontorernes frem­tid, når overenskomstforhandlingerne er overstået.

 

Jeg vil meddele, at der i flere år har eksisteret et hyrings­kontor i Ilulis­sat igen. Vi skal holde møde om fremtiden med hyringskontoret. Det er op til Landstinget at beslutte tilskudsstørrelsen til hyrings­kontorer med egne arbejdsformidlinger. Jeg skal gøre opmærksom på, at tilskuddet på ca. 160.000 kr. kommer til gode for alle organi­sa­tioner, og har indtil dato tilfaldet KAIK.

 

Inuit Ataqatigiit var inde på sammenlægningen af davæ­rende KUD og ILIPI. Sammenlægningen er af nyere dato, og vi har mange initiativer igang, og sammenlægningen er en fordel for alle parter.

 

Vi har stadigvæk sager kørende, og vi er også igang med en rationalisering for at kunne udnytte den særlige ar­bejdskraft, vi også har i direktora­tet.

 

Vi er overbeviste om, at vi i endnu større udstrækning kan arbejde tværdirektorelt for at komme andre proble­mer til livs.

 

I Landsstyret er vi fuldstændig enig med Inuit Ataqati­giit, at der må komme en nytænkning indenfor uddan­nelses­systemet. Selv om man også har bemærket, at vi ligesom mangler nytænkning, mener jeg bestemt, at vi indenfor det år, der er gået efter dannelsen af Landsstyret, at vi har opnået ikke så få målsætninger. Dette gælder også indenfor kurser, efter­uddanelser og de mange nye tilbud indenfor området, og vi har stadigvæk mange målsætninger kørende  i samar­bejde med de andre direktora­ter.

 

Vi stræber også efter at skabe flere arbejdspladser og praktikpladser, og målsætningerne køres tværdirektoralt, såle­des at uddannelserne kan decentraliseres. Vi prøver løbende at finde muligheder for flere arbejds- og praktik­pladser.

 

Jeg kan samtidig oplyse, at vi har nedsat et udvalg, der skal beskæftige sig med videregående uddannelser, og som vil fremkomme med en betænkning vedrørende samtlige videreud­dannelser.

 

Hvad angår efteruddannelser af HK-personalet, er der sat store initiativer igang omkring dette. Fra Landsstyrets side har vi ønsket at økonomiske uddannelser i højere grad kan indføres i Grønland. Mit direktorat har allerede sat undersøgelser i gang for at klarlægge mulig­hederne herfor.

 

Jeg har været inde på forbedring af vejledningen i uddan­nelsesområdet. A­kul­liit Partiiat undrede sig over de manglende prak­tik­pladser i tilknytning til vandkraft­projektet. I den for­bindelse kan jeg nævne, at vi har flere prakti­kanter på arbejdspladsen, men at vi havde dette problem under selve pro­jektet, og arbejdet om­kring problemet er igang­sat.

 

Således vil jeg gerne takke samtlige partier for deres store engagement i både beskæftigelse og uddannelse, og jeg vil meddele, at Landsstyret er rede til endnu flere initiativer, og er villig til at samarbejde omkring dette. Og vi vil til stadighed være vågne overfor dette. Tak.

 

 

 

Kaj Egede, landsstyremedlem for erhvervsmæssige anlig­gender:

I løbet af 1991 faldt der her fra talestolen mange bemærkninger, til de­batten om trawlerbesætningerne og offi­cererne. Debatten udløste bl.a. mange følelsesladede bemærkninger, hvor man nogle tilfælde også beskyldte hinanden.

 

Ud fra dette og ud fra vore ønsker har Royal Greenland, i samarbejde med officererne, lavet en mini­konference med et godt resultat, og hvor man også har afstukket den sti, man fremover vil følge.

 

Der blev man enige om, hvilke initiativer man skal tage for at køre videre. Derfor er jeg forbavset over Niko­laj Heinrich's bemærkning om, at de forskellige organisationer har følt sig tvunget til at følge Royal Green­land's ind­stillinger.

 

Jeg er forbavset over, at organisationerne ikke har udtalt sig offentligt, hvis de har fået den opfattelse. Det er et problem vi meget gerne vil løse i fællesskab, fordi det er i samfundets interesse at gøre brug af grøn­landsk uddannede officer.

 

Nu, hvor sagen kører i det rette spor, samt hvor man i samarbejde med organisationerne er i gang med at løse problemet, så må jeg henstille, at man er tilbageholdende med at bruge talerstolen for at sætte spørgsmålet i brand igen.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Mit forslag er måske principielt anderledes i forhold til andre forslag, idet at jeg allerede har nævnt de midler, der er behov for. Derfor spurgte jeg samtlige partier, om hvordan vi skulle udnytte de 20 mio. kr. i løbet af 2 år.

Der var ingen, der besvarede dette spørgsmål, ej heller fra lands­styre­med­lemmet. Godt, hvis der ikke er nogen, der vil have disse penge, vil jeg være forstående, når  der er kommer begrundelser herfor. Da jeg nævnte tallet, var det kun et gæt fra min side, og grunden til dette gæt er, at vi idag drøfter sagen uden konkrete tal til oplys­ning.

 

En enkelt oplysning har vi dog fået, og det KISP's redegø­relse om praktik­pladser i 1992. Den 12. marts står der, at der har var 792 ansøgere, men kun 325 praktik­pladser. Det vil sige, at 467 ansøgere til STI-uddannelsen ikke har mulighed for at få en praktikplads.

 

Det er lige netop dette, som Atassuts ordfører og parti­formand i flere år har påpeget, at det er ligesom om, at man har bind for øjnene med hensyn til uddannelsessy­stemet. Hvis dette er korrekt, sidder vi med et problem, som vi bør løse. Derfor vil jeg venligst kræve overfor Landsstyret, at man allerede nu får igangsat undersøgelser om, hvordan man kan forholde sig til dette. Med hensyn til det der står på side 10 i den danske tekst og side 11 i den grønlandske, er jeg ikke så glad for udtrykket "rest­gruppe", og det er angående ansøgere, der mangler uddan­nelsespladser, praktikpladser og måske i de fleste tilfælde dem, der ikke kan få anvist en bolig. Måske er ordet "restgruppe" blevet for gammeldags. Jeg var ikke klar over, at der var en befolkningsgruppe, som vi kaldte med det ord.

 

Ordet blev ikke brugt på grønlandsk, men det blev brugt i det danske. Jeg kan ikke acceptere den synsvinkel på samfundets befolkningsgrupper, og derfor håber jeg, at alle er enige i mig, fordi der i disse år er mange uddannelsessøgende og arbejdsløse unge. Landsstyremed­

lemmet er på nuværende tidspunkt ikke helt sikker på, om den restgruppe består af 1000 personer.

 

Det næste problemer, der blev nævnt er de kvalifi­kationer, man får opnår gennem folkeskolen, som er for dårlige. I den forbindelse er det betænkeligt, at Siumuts ordfører også nævnte, at man kan bruge efter­skolerne til videreud­dan­nelse. Det kan også være en af tankerne for at løse problemet. I mit forslag fremkom jeg med, at man ved en under­søgelse finder ud af, hvor mange af de ansøgende vil blive afslag til en uddannelse i slutningen af februar, og således få afklaret, hvordan man kan komme udenom pro­blemet, og om vi ikke kan finde en bevilling til sådan en forsøgs­periode for at finde ud af, hvilke nye ud­dannel­sestil­bud vi kan fremskaffe.

 

Derfor vil jeg ikke komme med flere kommentarer. Jeg mener, at Inuit Ataqatigiits ordfører allerede har gjort opmærksom på dette. Jeg vil blot overfor Lands­styret pointere, at jeg har overhovedet ikke er i tvivl om lands­styremedlemmets kvalifikationer.

 

Men det er ligesom om, at Landsstyrets ansvar i forhold til deres direk­torater er større. Det er altså ikke vedrø­rende restgruppen, jeg har stillet spørgsmål om, men ved­rørende dem, der afventer tilbud på uddannelser, og hvordan man for dem kan lave nogle tiltag.

 

Landsstyret har i for­bindelse med redegørel­sen og de forskellige opgaver lovet, at arbejdet vil blive udført. Jeg finder det meget acceptabelt og støtte­værdigt. Det principielle problem er, om hvordan vi får vurderet tallene, og hvordan vi løser problemet. Jeg håber, at landsstyremedlem­met herfra kan love at arbejdet bliver udført.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

Jeg vil gerne vende tilbage til søofficererne. I slutning­en 1991 blev der ført en stor debat om, at stør­stedelen af søofficererne kom udefra, og dette gjaldt både i traw­lerflåden og handels­flåden.  Debatten tog til, da man påpegede, at der kun er få egnede grønlands­ke søoffi­cerer til trods for, at Skipperskolen i mange år har uddannet en masse elever.

 

Som Inuit Ataqatigiit har påpeget i mit forslag, og som jeg i princippet er enig i, er det nødven­digt at høre de pågældende organisationer, som har relation til emnet. Mit forslag er ikke taget ud fra den blå luft, men er blevet fremstillet efter mine samtaler med de for­skellige søoffi­cerer.

 

Der er ikke noget underligt i, at jeg som folkevalgt kan stille de forslag, som jeg har lyst til, og derfor er jeg også klar over, at udarbejdelsen af forskellige svar også får direktoratet til at udføre arbejdet, ligesom de for­skellige organisationer høres nærmere.

 

Det er på sin plads, at de folkevalgte tilknytter sig organi­sationerne, og derfor er det også på sin plads, at organisa­tionerne tilknytter sig politikerne.

 

Kystnært fiskeri har eksisteret i mange år, og derfor kan vi ikke blive ved med at vende det blinde øje til forhold­ene. Det er rigtigt, at jeg har deltage i den omtalte minikon­ference, som havde den hensigt, at grønlandske søoffi­cerer kan videreuddanne sig til noget endnu bedre. Jeg håber at sådanne initiativer vil resul­tere i noget positivt, således at der endnu kommer flere grønlandske søofficerer.

 

 

I dag er der er søofficerer, som kommer udefra. Jeg ved godt, at man efter loven kan anses for at være hjem­mehørende, når man har haft en fast adresse i Grønland i 2 år, og det respek­terer jeg.

 

Men, mon vi kan blive ved med at se på forholdene som de er nu, hvor søofficerer på trods af deres adresse i Grøn­land bliver ved med at føre ikke så få millioner kroner, som kunne blive her i landet, ud af landet, fordi deres familie bor udenfor Grønland.

 

Det kunne være undgået, hvis man havde ansat grøn­landske søoffi­cerer. Det må være samfund­ets opgave at lægge planer, således at man kommer dette problem til livs. I forbindelse med de initiativer, der allerede er sat i gang, især efter minikonferencen i februar, vil jeg anmode lands­styremedlemmet om at lave en bestyrelse for Skipper­skolen, som skal have medlemmer fra APK, KNAPK, KAIK, KNI og Royal Greenland. Det er ikke fordi, at jeg vil sætte spørgsmålstegn ved de mange positive ting skolen har gjort igennem mange år, men fordi jeg tror på, at det er på tide, at vi går mere mål­rettet i gang med skolen.

 

Den store kondemnering af trawlere har betydet, at den gennemsnitlige periode, hvor nogle af besætnings­medlemmer­ne er i land, er blevet længere, og hvis man skal anvende den periode på en bedre måde for samfundet, bør vi gøre noget for den periode, hvor besætningsmed­lemmerne ikke løn, også taget i betragtning den nedgang i fiskeri­et.

 

Landsstyre­medlemmet for Er­hvervsmæssige An­liggender besvarede mit spørgsmål således, at han får det til at lyde som om, at der ikke kan findes andre udveje.

 

Jeg er helt overbevist om, at vi kan udnytte søofficerer­nes erfaringer, uden at det går ud over arbejdssøgende i land. Det kan for eksempel være til gavn for fritids- og voksen­under­visningen, folkeskolens orien­teringsfag, andre uddannel­sesinstitu­tioner og ikke mindst ved de kommunale ungdomstjenester.

 

Søofficererne er uddannede personer, og har viljen til at lave noget, selv når de er i land. Vi kan ikke blive ved med at vende det blinde øje til, når vi kan udnytte deres kvalifikationer, når de er i land.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Fra Inuit Ataqatigiit brugte vi nok stærke ord, og det er for at påvirke jer i de triste manglende arbejds- og praktik­pladser. Vi er jo ikke interesseret i, at flere kommer ud for den oplevelse. Selvom partiord­føreren og forslagsstilleren allerede har været inde på det, bør vi kunne afsætte midler til at finde andre mulig­heder, også selvom vi skal bruge folk udefra til at foretage sådan en under­søgelse.

 

Jeg takker for Siumuts ordfører og forslagsstiller Peter Grønvold Samuelsens bemærkninger om, at man ikke kan komme uden om organisationerne. Jeg forstår, hvem han har haft som baggrund. Dette er på sin plads, og derfor er mine første bemærkninger rettet til Landsstyrets manglende informationer til organisatio­nerne.

 

Vi er meget stolte af vores uddannelsespladser, og jeg skal hermed gentage, at når vi ser på Søfarts- og Fiskeri­sko­lens elever i Paamiut, ved vi, at uanset om det drejer sig om praktikpladser til trawler- eller handels­flåden, må man anstrenge sig for, at de studerende får de bedst mulige praktikpladser der.

 

 

 

Vi kender jo godt retnings­linierne for at kunne blive besætningsmedlem, men det skal man ikke stoppe os, men blot forstærke initiati­verne omkring emnet.

 

Jeg vil også takke for Siumuts støtte i vores mening om, at sådanne opgaver ikke bør søges løst bag gardinerne inde i kontoret. Med hensyn til forslaget om etablering af en bestyrelse for Skippersko­len, mener vi, er anbefalelses­værdigt, og derfor støtter vi Siumut i det forslag.

 

Det er helt rigtigt, at vi igen prøver på at få gang i debatten omkring søofficererne midt i vinteren. Jeg mener, at Issittup Partiia's ordfører bør sætte en grundlag til sin påstand om, at et medmenneskene selv ikke skal tage stilling til noget. Det er alt for stærke ord at bruge fra talerstolen.

 

Det er rigtigt, at den grundlæggende uddannelse altid har kunnet sidestilles med andre uddannelser, men efter minikonferencen har man erkendt, at der er brug for:

 

       -             videreuddannelser

 

       -             produktive uddannelsessteder

 

I forlængelse med dette kan jeg oplyse, at der allerede er igangsat efteruddannelser i Skipper­skolens. En anden ting som vi ikke må glemme er, at fiskerikonsulenterne snart skal aflevere rapport om, at der i de seneste år er kondem­neret op til 20 trawlere i det hav­gående fiskeri. Dette har har betydet, at mange søoffi­cerer er blevet ramt, og deraf er det blevet en medvirkende årsag til hele pro­blemstil­lingen.

 

Siumuts tanke om oprettelse af en efterskole støtter vi fra fra Inuit Ataqati­giits side, men påstanden om, at de uddannelsessøgende afbryder deres uddannelse, og at det er deres egen fejl, vi vil overfor lands­styremedlemmet henstille om at undersøge, hvorvidt uddannelsesinstitu­tionerne nu også har tilpasset sig til samfundets krav.

 

Vort parti støtter ligeledes Akulliit Partiiats ønske om uddannelse indenfor fiskeri og fiskeproduk­tions­virksom­hederne.

 

Så længe fiskerierhvervet er det vigtigste erhverv i Grønland, bør det have en meget, meget høj prioritering blandt ungdommen, nemlig at kunne beskæftige sig med noget indenfor fiskeriet.

 

Flere talere og landsstyremedlemmet var inde på de problemer uddannelsessøgende har, især uddannelsessøgende med børn. Man er i gang med at løse problemerne i samar­bejde med Kanukoka, og Inuit Ataqatigiit går ind for, at der fortsættes med problemløsningerne.

 

Vi vil til allersidst efterlyse initiativer, og hvad man har tænkt sig at gøre for den gruppe man kalder rest­gruppe, samt henstille til samtlige partier om en stil­lingtagen til, hvorledes man har tænkt sig med financie­ringen.

 

Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Med hensyn til besætningsmedlemmerne kan man mærke, at det spørgsmål vægter temmelig meget i selve punktet. Men det er en problemstilling, som vil blive ved med at være til­stede og ikke bare indenfor fiskeri­sektoren. Jeg tager Landsstyremedlemmets besvarelse til mit forslag til efterretning. Men der er et par ting, jeg har be­mærket, og det er, at når man lytter på fiskernes egne beretninger omkring forskellig aflønning afhængig af, om man aflønnes fra KNAPKs trawlere eller Royal Greenlands trawlere, således at nogle fra den private sektorer går over til Royal Greenland.

 

Royal Greenland og KNAPK er nu organi­seret indenfor den samme organisation, og derfor håber jeg, at aflønnings­formen bliver gjort ensartet, således at man undgår, at besætningsmedlemmer søger at flytte til det sted, hvor lønnen er højest.

 

Landsstyre­med­lemmet var i sin redegørel­se inde på et par ting, som jeg også gerne vil komme ind på, og det er: "Som det fremgik i den første debat, er der sat et spørgsmåls­tegn ved de grønlandske søofficerers kvalifikationer."

 

For det andet var man også på, at kondemneringer­ne har medført en beklagelig reduktion af offi­cersbehovet, som  igen har ført til fokusering på ansatte officerer med ikke-grøn­landsk oprindelse men som kvalifi­kationsmæssigt er en gevinst for erhvervet, og derfor ikke bare kan afskedi­ges.

 

Det er ligesom om, at ordene er sagt for bortforklare de faktiske forhold, men kan også forstås på en anden måde.

 

Set under ét, som jeg nævnte før, er spørgsmålet om hvor man kan blive ansat, afhængig af, hvor man kommer fra og det betyder så også, hvilken ledelses­mæssig situation man befinder sig.

 

Når vi grønlændere er klar over, at vi kan komme ud for nogle problemstillinger er vi jo ofte noget tilba­geholden­de, da der hele tiden dukker forhold op, som europærere er blevet undervist i, for eksempel indenfor teknologi m.m.

 

 

Men skal vi blive ved med at følge med, burde vi ud fra det demokratiske princip om at følge flertal­lets ind­stilling, og gøre mere brug af den grønlandske arbejds­kraft.

 

Til slut vil jeg henstille til direktoraterne, om at være foregangsmænd i det videre arbejde. Det vil jo kun være en fordel, hvis man gør det.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

Jeg mener ikke, at hele debatten omkring forholdene kun skal dreje sig om officererne, idet der er temmelig mange unge mennesker, debatten omfatter. Jeg vil gentage, at redegørelsen er indholds­rig.

 

Fra Atassut er vi glade for, at dem der tidligere har været "fjender", d.v.s. Royal Greenland og APK, omsidder kan tale sammen. De er nu kommet under én organisa­tion, således de kan samar­bejde og finde ud af de fælles problemer de har. Det er meget tilfredstillende. Trods herfor har vi en lov der siger, at 75% af officererne skal være hjem­mehørende, og resten kan hentes udefra.

 

Selvom Nikolaj Heinrich har stillet et forslag om 100% grønlandsk be­sætning af officerstillingerne, har vi den bestem­melse, så derfor vil debatten foregå hele tiden. Be­sætnings­med­lemmerne havde ret, da de påpegede, at de er arbejds­løse i deres eget land, og når for­holdene bevisligt er blevet sådanne, må man forhandle politisk, om det skal være et krav på 100% Jeg vil gerne have at man over­vejer dette krav.

 

I partiordførernes indlæg, vil jeg støtte forslaget fra Siumuts ordfører om etablering af en efterskoler. Lands­styremedlemmet nævnte klart i sin redegørelse, at proble­merne skyldes både boglige og faglige kvalifika­tioner. Derfor kan jeg nævne, at vi er åbne for tanken om etable­ring af efterskoler her i landet, og er positive for en enighed herom.

 

Jeg vil også udtrykke min glæde over, at Siumuts ordfører ønsker, at arbejdgiverne kan få nogle praktikan­ter, og at mulighederne herfor gøres nemmere, da man blandt andet kritiserer arbejdsgiverne for ikke have råd til praktikan­ter. Det er lige netop det, vi i efteråret fremsatte et forslag om, og forslaget handlede om at fritage arbejds­giverne for betaling af praktikanter, og jeg håber, at dette bliver medtaget i undersøgelsen.

 

Vi kom meget ind på unge arbejdsløse, og jeg mener også, at Aqqaluk Lynges forslag er meget inter­essant, fordi han efterlyser en finansiering.

 

Jeg har lige i en dansk avis læst, at den danske regering helt klart har et forslag til at gøre noget helt konkret for de arbejdsløse, nemlig at en arbejdsløs ikke skal være arbejdsløs i mere end 14 dage.

 

Det vil sige, at lige så snart en ung person kommer, skal man bestemme sig for, at pågældende skal have et arbejde, når der er gået 14 dage. Næste gang når ved­kommende hen­vender sig, skal man have fundet en arbejdsplads til på­gældende i løbet af 3 måneder. En klar målsætning. Sådan en nytænkning og sådanne klare formål bør vi også have her i Grøn­land. Der er tale om unge arbejdsløse i alderen op til 25 år, og jeg mener, at vi bør bane vej til sådan en nytænkning.

 

Jeg vil gøre opmærksom på, at de midler, som Aqqaluk Lynge nævnte, blev afsat, da vi behandlede Finansloven for 1992, og det drejede sig om 30 mio. kr. til nedsættelse af den

stigende ledighed, blandt andet til planlægning af kommende landingsbaner.

 

I starten af mødet nævnte vores økonomi­ske ordfører, at arbejdsløsheden er så stor, at uanset hvor mange penge man ikke har brugt, må man finde nogen konkrete forslag til at bruge dem.

 

Vi vil fra vores side støtte Aqqaluk Lynges forslag om, at man finder midler og komme i gang med et beskæfti­gelsesprojekt over de næste to år. Således at de arbejds­løse ikke blot sidder med hænderne i skødet.

 

Det vil vi fra Atassut fastholde, og jeg mener også vi har muligheder for at finde penge til de kommende år. Med disse bemærkninger vil jeg lige igen nævne, at vi er fohåbningsfulde for redegørel­sen fra lands­styre­medlemmet.

 

Som Inuit Ataqatigiits partiformand klart sagde, er der også nogle forhold, som skal vurderes rent økonomisk. Vi må gøre et eller andet, da vi ikke blot kan blive ved med at hænderne på skødet, og se på dem, der går arbejds­løse.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg vil lige kommentere de forskellige partiordføreres indlæg.

 

Jeg er meget enig med Siumuts ordfører i genind­førelse af efter­skoler i Grøn­land, og jeg mener, at der bør laves helt konkrete undersøgelser om, hvorledes dette kan ske. Jeg mener også, at man i fremtiden har behov for sådanne tiltag. Denne forslag blev indgivet at en ekspert i dette område for 2 år siden, da vi drøftede uddannelsessystemet, og dette forslag gik ud på genind­førelse af efter­skoler. I debatten blev det nævnt, at der er behov for efterskoler i dag.

De udtalelser, der kom fra Inuit Ataqatigiits ordfører, glæder jeg meget over. Vi har etableret mange rosværdige ud­dannel­ses­pladser, som for eksempel Søfarts- og Fiskeri­skolen i Paamiut, som han nævnte særskilt. Derfor vil jeg også udtale min viden om uddannel­ses­pladser­ne til søoffi­cerer, som findes i Nuuk og Ilulis­sat. I disse uddannel­sespladser bliver der stillet krav, der er det samme som i Danmark, og som bliver fulgt både i Danmark og på Færøerne. Efter jeg har forstået har elever i disse ud­dannelsespladser gennemsnitligt opnået bedre karak­terer end elever i både Danmark og på Færøerne.

 

Jeg mener, at baggrunden hertil er, at uddannelser­ne i Danmark og på Færøerne har kørt på baggrund af, at man fuldføre uddannelsen, hvorimod den i Grønland bliver delt op i to moduler og tidsperioder, og formålet med uddannel­sen er, at man får lært bedst muligt. Det er nok derfor, at man har bedre karakterer her i landet end i de andre nævnte lande.

 

Det som Ole Lynge nævnte i sin frem­læggelse, er ting, som man bør tage højde for hos søofficererne. Jeg mener, det er blevet medtaget i det forslag, der er blevet stillet.

 

Omkring det, der blev nævnt fra Akulliit Partiiat, vil jeg kort nævne, at vi mangler praktikpladser både i land og på sø. Ikke mindst når problemet i de senere år er blevet større i og med, at man har indført kondemnering for traw­lerne. Derfor vil problemet i fremtiden ikke blive gjort mindre.

 

Lad mig til sidst nævne og gøre opmærksom på, at jeg ikke kan sammenligne dette med Kaj's ord om at det er begyndt at ligne en krig om religion.

 

 

Det jeg siger her, er på baggrund af de faktiske forhold og deri har jeg Hjem­mestyre­ts ånd. Hvorfor skal vi blot snakke om, at vi grønlændere - kan lade være med at se på andre, som ikke har nogen uddannel­se eller arbejde som gør, at de ikke kan si­destille sig med andre i samfundet. Grønlændere kan, og kan sammenstilles med andre samfund i verden.

 

Lad mig blot på baggrund af min viden her sige, at jeg ikke ønsker, der skal laves en ny konference. Den viden jeg har fået, stammer fra organisationerne. De er meget glade for det fremsatte forslag om efterud­dannel­se, og den mulighed må vi gøre meget stærkt brug af. Jeg vil ønske, man så hurtigt som muligt kommer i gang med dette.

 

Én af de ting jeg ikke er glad for er, at selvom vi har masser af uddannede folk her, får vi hele tiden tilkaldt arbejdskraft udefra. Det er lige netop det forhold, vi skal have rettet op på, og jeg mener også, at Kaj Egede ikke længere bør være imod, men blot støtte forslaget.

 

Hans Møller, Ordfører for Siumut:

Flere talere, blandt andre Inuit Atatqatigiit og Peter Grønvold Samuelsen, sagde, at er ved at være oprettet kurser og efteruddannelser for trawlerbesætningsmed­lemmer og søofficerer. Vi er enige i, at der gennemføres sådanne uddannelser som giver yderligere kvalifikationer, da behovet er til ste­de.

 

Til turismen vil vi sige, at vi har store for­ventninger til udsigten om stigende udenlandsk turisme i Grønland, og glæder os over de mange initiativer der er igangsat af Landssstyremedlemmet. I den forbindelse må det huskes, at enkelte kommuner også har igangsat store initiativer omkring ud­viklingen af turismen. Nogle kom­muner er på

grund af svag økonomi tilba­geholdende med initiativerne omkring turistarbejdet.

 

Hjemmestyret bør støtte de øko­nomisk svage kommuner med arbejdet.

 

Vi anbefaler, at unge mennesker under uddannelse i ud­landet, f.eks. AFS-studerende, benyttes i arbejdet om­kring udenlandsk turisme i Grønland.

 

Vi har nok alle bemærket, at en for stor procentdel af unge personer under uddannelse indenfor STI og GU afbryder uddannelsen. Vi mener, at et samar­bejde mellem uddannel­sesstedet og de enkelte kommuner kan resul­tere i en mindre frafaldsprocent. Begrænsningen af ansøgere, der optages til STI-uddannelserne bør bortfalde.

 

Aqqaluk Lynge's tal på 20 mio. kr. har vi intet imod. Tanken er støtteværdig især med hensyn til den store arbejdsløshed, men Siumut har ikke bundet sig til et bestemt beløb til anvendelse for formålet. Vi håber at finansudvalget evt. kan tage punktet op igen, og at der findes frem til et eksakt tal, således at vi kan tage stil­ling til de initiativer, vi skal tage i det kommende år.

 

Vi taler om Inuuneq Nakuuneq, men hvis vi ikke skaber jobtilbud til befolk­nin­gen, vil de arbejdsløse ikke føle sig som medlemmer af samfundet, og kommu­nernes sociale udgifter vil stige.

 

Jeg er glad for, at der er faldet posi­tive bemærkninger om vore tanker vedr. mulighederne for­ etableringen af ef­ter­skolerne. Vi har som unge oplevet, hvor sundt det er at rejse væk fra hjemmet og opleve noget nyt.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Denne debat er af stor vigtighed for et så betydnings­fuldt emne som dette. Jeg vil foreslå, at redegørelsen vedr. beskæftigelse og uddannelser bliver behand­let i udvalget. Debatten herom er ikke færdig, og der er mange nye ting, som skal under­søges nærmere.

 

Siumut vil deltage i bekæmpelsen af den stigende ar­bejds­løshed, fremskaffelse af flere praktikpladser samt frem­skaffelse af midler til formålet, sådan som Aq­qaluk Lynge f. eks. foreslog. Vi vil gerne sige til Ata­s­sut, at ar­bejdsgiverne bør være med til at frem­skaffe midlerne, da det er dem, der i fremtiden skal anvende den ud­dannede befolkning som arbejdskraft.

 

Siumut mener, at der kan skabes flere arbejdspladser indenfor opførelsen af flere boliger. Udvalget kan be­handle forslag af den art, og gennem en be­tænkning af­stikker klare målsætninger vedr. punktet.

 

 

Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og arbejds­marked:

Inuit Ataqatigiit fremførte tanker og forslag om prak­tikpladser, f. eks. indenfor handels­flåden. Jeg undrer mig over, at debatten indeholder skænderi­er om offent­liges og privates andel i sagen. Der er en dialog i gang med orga­nisatio­nerne, og vi er enige om målet, og har derfor ingen grund til at skændes her.

 

Jeg har allerede fremført mine tanker vedr. uddannelsen af søofficerer. Jeg mener at arbejdsgiverne kan være mere vågne overfor udnyttelsen af den grøn­landske arbejds­kraft, men jeg er også klar over problemerne omkring dette punkt. Og jeg er derfor gået i gang med forskelli­ge inititaiver i samarbejde med relevante organisatio­ner.

Vedr. udtalelser angående bestyrelsen for skipperskoler­ne  kan jeg nævne, at Søfarts- og Fiskeriskolen i Paamiut er medlem i branceudvalget, og at branceud­valget er sam­mensat af nævnte grupper.

 

Vedr. tal fremført af Aqqaluk Lynges skal jeg sige, at Nuuk og Sisimiut ikke er medtaget i statistikken. Der er flere praktikpladser end de fremførte tal. Jeg er glad for at alle går ind for, at der påbegyndes nærmere un­dersøgel­ser af sagen her til efteråret.

 

Aqqqaluk Lynge var også i sin tale inde på en restgruppe. Det er en dansk betegnelse som ikke kan siges på grøn­landsk på anden måde, men det er en gruppe, vi kan gøre noget ved, og som vi har i sinde at gøre noget ved.

 

Atassut talte om forskellige mulige initiativer, som vi også er vågne overfor. I løbet af mange år er der prøvet mange ting, netop for at opfylde intentio­nerne og for at nå målet. Det må nævnes, at man i Danmark heller ikke har nået de mål, man har sat sig. Selv om vi ikke har nået målene, må vi ikke stoppe, men fortsætte arbejdet.

 

Det er kun få uddannelsessøgende, der er sprunget fra deres udannelserner i de senere års tid, og vi følger nøje med i udviklingen. Udviklin­gen er positiv, og vi arbejder for at mindske fra­faldsprocenten. Selv om der stadig kommer indberetninger om frafald i udannelserne, håber vi stadig på fortsat positiv udvikling.

 

Landsstyret er glad for alle partiernes vilje til at afsætte midler til anvendelse for at nå målet. Men de nævnte 20 mio. kr. er blot et forslag uden forklaring om, hvordan midlerne skal anvendes, men vi kan finde ud af, hvordan til formålet stillede midler skal anvendes. En decentralisering af uddannelserne koster også penge.

Der er muligheder for indkvartering forskellige steder langs kysten, lige­som der kan stilles lokaler til under­visning. Derfor er det svært at sætte et eksakt tal for de midler, der skal andvendes til behovet. Jeg er enig i, at udannelserne og mulighederne stadig bør udvikles, men vi skal også ud­nytte den kapaci­tet, som allerede er til stede, og plan­lægningen skal ske på grundlag af det.

 

Der stilles spørgsmålstegn ved mine embedsmænds arbejds­indsats. Et spørgsmål som jeg ikke kan acceptere. Em­bedsmændene samar­bejder med branceudvalgene, så der sker tilpasning med de faktiske forhold i Grønland. Person­ligt sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved embeds­mændenes evner for deres medvirken til at nå landsstyret poli­tiske intentioner. Jeg kan derfor ikke acceptere, at der rettes beskyldninger mod embedsmændene.

 

Jonthan Motzfeldt foreslog, at punktet bør behandles i udvalget. Jeg ved, at punktet vil blive behandlet i Lands­tingets Uddannelses- og Kulturudvalg, som vil tage udta­lelserne fra samtlige partier i overvejelserne omkring punktet.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg glemte at fremføre en enkelt ting under mit indlæg. Jeg vil gerne anmode de ansvarlige om at rette op på et forhold, som jeg erfarede under landstings­medlemmernes sejltur med et af de nye kystfartøjer, nemlig at der mellem 15 besætningsmedlemmer ikke er muligt at stille praktikpladser til rådighed. Tre kystpassagerskibe skal have stewardesser samt menige besætningsmedlem­mer. Jeg mener, at de ansvarlige bør undersøge forholdene deri, da vi har brug for alle muligheder for at fremskaffe praktik­pladser.

 

 

Under mit ordførerindlæg nævnte jeg, at vi var rede til at stille en betin­gelse, hver gang der afsættes store bevillinger, for at være sikre på, at man er opmærksom på de muligheder, der er til for at frem­skaffe arbejdsplad­ser. Der er tale om store beløb og store investerin­ger, så man bør betragte sagen udfra dette fohold.

 

Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit:

Vores ordfører vil besvare det spørgsmål som vedrører partiet. Siumut ord­føreren stillede et udmærket forslag, som vi stiller os positive overfor.

 

Jeg vil, som for­slagsstiller, lige nævne en anden ting, og det vedrører Landsstyremedlemmet bemærkning om proble­met for uddannel­sessøgende med børn. Jeg er enig i, at det er pro­blematisk at få børn, mens man som ung er under uddan­nelsen. Det er ikke det samme som at få børn i en vok­sen alder. Jeg er opmærksom på, at selv om vi kan råd­give de unge om, hvornår det er bedst at få børn, og hvilke konsekvenser det har for samfundet at sætte børn i verden, så mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt, at vi må priori­tere forholdene for de uddannel­sessøgende, der har børn, fremfor at politikerne begynder at tage deres børn med under landstingssamlinger­ne.

 

Jeg skal gøre opmærksom på, at vi prioriterer de uddannel­sessøgendes problemer omkring det at have børn med.     

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal gøre det kort. Med hensyn til Siumut's politi­ske ordførers indlæg er vi fuldstændige enige i hans forslag om, at punktet bliver behandlet i udvalg.

 

Selvfølgelig kunne man i samarbejde med Grønlandske Statistiske Kontor foretage undersøgelserne om hvordan man kan løse spørgsmålet omkring mangel af uddannelses­mulig­hederne og de økonomiske konsekvenser, der vil blive tale om.

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg mener, at Peter Grønvold Samuelsens forslag om en bestyrelse i skipperskolerne er inter­essant. Selvfølge­lig har Landsstyremedlemmet sagt, at der er et brancheud­valg, men de har jo en begrænset kompetence, så jeg mener, at det bedste vil være, at der vælges en egentlig besty­relse. Vi i Akulliit Partiiat mener, at man bør undersøge mulig­heden for at nedsætte sådan en bestyrel­se.

 

Hvad angår Jonathan Motzfeldts forslag skal vi sige, at vi hilser det med tilfredshed.

 

Mødeleder:

Hermed er der ikke flere på talerlisten, men man er enige i Siumut's politiske ordførers forslag om, at punktet vil blive behandlet under denne samling i lands­tingstin­gets Arbejdsmarkeds-, Kultur- og Uddannelsesudvalg. Der vil komme en betænkning, hvorefter man kan komme tilbage til sagen. Hermed er vi foreløbigt færdige med dagsor­denens punkt 23 og går videre til næste punkt på dagsordenen.

 

Forinden vil jeg meddele, at ud fra landsstyremed­lemmets anmodning bliver sagen omkring takstmæssig hjælp taget op efter afstemning om punkt 10.

 

Punktet sluttet.