Dagsordenens punkt 11-1

I min forelæggelse af lovforslaget vil jeg nævne de elementer i lovforslaget, som det efter Landsstyrets opfattelse er vigtige at gøre Landstingets medlemmer opmærksom på.

Landskassens indtægter.

Lovforslaget er først og fremmest præget af, at vi på baggrund af regnskabstallene for 1991 må nedjustere skøn-nene for Landskassens skatte- og afgiftsindtægter med omkring 43 mio. kr. i år.

Den negative udvikling i skatte- og afgiftsindtægterne er først og fremmest udtryk for en tilbagegang i det samlede beskatningsgrundlag i befolkningen. En del af denne til-bagegang må tilskrives den økonomiske afmatning og den stigende ledighed.

Bekæmpelse af den stigende ledighed.

Landsstyret har fundet det nødvendigt og vigtigt, at der allerede nu skabes bevillingsmæssig dækning for, at vi med støtte fra Hjemmestyret skaber mulighed for en hurtigtvirkende indsats mod ledigheden.

Landsstyret foreslår, at et udviklingsprojekt i Royal Greenland, med et stort beskæftigelsesindhold, fremskyn-des til opstart allerede i år. Det kræver, at vi fra Hjemmestyrets side yder støtte til udvikling af projektet, og at vi også økonomisk tager del i uddannelsen af medarbejderne. Hvis projektet bliver en succes, vil det danne

grundlag for 150 nye arbejdspladser, heraf 50 allerede i år.

Landsstyret arbejder samtidig på at skabe økonomisk spillerum indenfor det samlede udgiftsbudget til at fremme andre konkrete projekter og initiativer, som med en god beskæftigelsesvirkning kan bevirke en mærkbar nedgang i ledigheden. Vi forventer således allerede i år, at der indenfor budgettet kan igangsættes projekter med et betydeligt indhold af nye arbejdspladser. Dels inden for anlægsbudgettet og dels ved en koordineret anvendelse af de tilskudsmidler, der er afsat på finansloven på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet.

Blandt de øvrige elementer i Landsstyrets forslag til landstingstillægsbevillingslov skal jeg her fremhæve nogle få og i øvrigt henvise til de uddybende bemærkninger, der fremgår af budgetbidragene til de enkelte forslag.

Vedrørende bankbetjening af bygder og yderdistrikter har Landsstyret følgende bemærkninger:

Efter at de grønlandske banker har trukket sig ud af den direkte bankbetjening af bygder og yderdistrikter har Landsstyret med Finansudvalgets godkendelse indført et nyt system i samarbejde med KNI. Landstingets medlemmer har modtaget en orientering om indholdet i det nye system, og jeg skal her blot nævne, at det indebærer en betaling fra Hjemmestyret til KNI, til dækning af virksomhedens omkostninger ved det nye system. Betalingen udgør i 1992 9 mill. kr. og 8,5 mill. kr. i de efterfølgende år.

Jeg vil også her komme ind på forslag der medvirker til at skabe balance i budgettet.

Nedjusteringen af det forventede provenue fra vore skatte- og afgiftsindtægter og enkelte udgiftskrævende forslag medfører, at Landsstyret af hensyn til en samlet balance i lovforslaget har indarbejdet et antal budgetforbedrende forslag. Det foreslås således, at en henlagt bevilling til det eller planlagte administrationsbyggeri til KNI på 12 mill. kr. indtægtsføres, samt at KNI ekstraordinært afdrager 30 mill. kr. på virksomhedens anlægsgæld til Landskassen.

For så vidt angår de afledte virkninger for budgetoverslagsårene: Foruden de budgetterede merudgifter i 1993 og 1995 på niveauet 15 mill. kr. forventer Landsstyret, at nedgangen i skatte- og afgiftsindtægterne også vil kunne mærkes i budgetoverslagsårene. Landsstyret har imidlertid fundet det hensigtsmæssigt, ikke at indarbejde disse ændringer i lovforslaget, men at de i stedet indarbejdes i Finansloven for 1993.

Landsstyret fastholder, at de mål for Landskassens øko-nomi, der er indeholdt i Finansloven for 1992, fortsat skal være gældende. Landsstyret vil derfor indarbejde de afledte virkninger af TB 1/1992 og de forventede mindre-indtægter i forslaget til Finanslov for 1993 i en samlet udgiftspolitisk helhed, som fastholder de overskudskrav Landsstyret og Landstinget har sat sig for.

Jeg vil afslutningsvis nævne, at vi har overvejet at medtage et forslag om yderligere bevilling til indhandling af sælskind, fordi antallet af skind, der blev indhandlet sidste år var noget større end i de foregående år, og også større end forudsat i Finansloven for 1992. Der er dog ikke medtaget forslag om yderligere bevilling, da det jo på nuværende tidspunkt er ret usikkert hvor mange skind, der vil blive indhandlet i år. De nuværende forhold med hensyn til priser m.v. fortsætter således, og vi vil være opmærksom på et eventuelt merbevillingsbehov i forbindelse med TB 2 til efteråret.

Jeg vil med disse bemærkninger overlade forslaget til behandlingen i Landstinget finansudvalget og håber, at man vil følge den økonomisk-politiske linie forslaget er udtryk for, således at nettoresultatet i Finansloven kan fastholdes.

Jeg vil med disse bemærkninger overlade forslaget til behandling i Landstinget og anbefaler, at det herefter overgives til behandling i Finansudvalget.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Siumut-gruppen vil stemme for det fremlagte forslag til tillægsbevillingslov.

Men forinden vil vi dog tilkendegive, at vi er enige med landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender i hans udtalelse om, at den stramme økonomiske styring bør fastholdes.

I de økonomisk vanskelige tider, som samfundet oplever nu, med arbejdsløshed til følge, bør der føres en forsigtig økonomisk politik.

Vi er dog enige i, at der gennem ekstraordinære tiltag bør være plads til at støtte beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Vi vil derfor støtte forslaget om tilskud til oprettelse af 150 arbejdspladser. Ligeledes vil vi godkende dækning for bankbetjening af bygder og yderdistrikter.

Vi er enige i Landsstyrets fortsatte linie for at budgettet skal balancere, og vi vil under efterårssamlingen være åbne for en diskussion om en eventuel forhøjelse af tilskud til sælskindspriser, for at afhjælpe fangernes svære situation.

Vi skal ligeledes anmode Landsstyret om at sørge for, at Hjælpefonden kan yde yderligere midler. Vi vil gerne anmode om at Landsstyret undersøger dette forhold.

Med disse bemærkninger vil vi gøre opmærksom på vor samarbejdsvilje mellem partierne i Finansudvalgets arbejde.

Vi vil til sidst indstille, at Finansudvalget drøfter muligheden for at reducere beløbet til møblering og indretning af partikontorerne.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Forslaget til landstingstillægsbevillingslov viser med helt klare tal, at vore indtægter er kraftigt vigende, hvilket betyder, at vores økonomiske situation er alvorlig. Et fald med 43 mio. kr. i forventede indtægter i 1992 er en alvorlig sag, som forpligter os politikere til at træffe det rigtige valg.

Atassut fastholder, sådan som partiet har udtrykt det i Finansudvalget, at Finansloven for 1992 skal fastholdes, selvfølgelig med den ventil, at der kan rokeres fra konto til konto. Ikke-budgetterede indtægter og mindreforbrug skal hensættes i driftsreserven. Hvis der skal bruges penge, udover hvad Finansloven bestemmer, skal de bruges indenfor beskæftigelsen og det kystnære fiskeri.

Der er indenfor de to områder meget store problemer, som vokser næsten fra dag til dag. Skal forholdene vendes til det bedre, skal der handles nu.

Hvad er der så af muligheder? I den forbindelse kan der nævnes mange eksempler, og her skal jeg nævne to-tre muligheder blandt mange.

Vi hører nu, at produktionsstederne i Uummannaq og Upernavik bugner af hellefisk, og eftersom hellefisk, udover rejen, er næsten den eneste eksportvare, hvorfor har Landsstyret ikke vurderet en "operation hellefisk", som omfatter flytransport af hellefisk fra de gode fiskepladser til steder, f.eks. Ilulissat, hvor arbejdsløsheden er stærkt stigende.

En sådan operation vil gavne på to måder. Fiskeriet i de fiskerige steder, som også vil gavne fiskerne, samt arbejdsløsheden på et andet område.

Man kan også ekstraordinært bevilge mandtimer, specielt beregnet til arbejdsløshedsramte kommuner, eller man kan også ekstraordinært bevilge olietilskud til kutterflåden, således at flåden kan tage på længere fisketogter og finde andre fiskeområder.

Kort sagt, der er mange muligheder, hvor man kan bruge ikke-budgetterede merindtægter, således at de gavner mange flere mennesker og alvorlige områder.

Atassut skal anmode Finansudvalget om nøje at vurdere disse muligheder.

Vi har sagt, at Finansloven for 1992 skal fastholdes med den ventil at kunne rokere mellem de forskellige konti. En Finanslov er, som navnet siger, en lov, hvis indhold og mål ikke uden videre kan ændres. Derfor skal alle bevægelser mellem de forskellige konti, udenfor Landstingets samlinger, først igennem Landsstyre og Finansudvalg, da bevillingerne på de forskellige konti ikke kan bruges til andet end hvad kontoen handler om.

Ud fra den regel kan Atassut ikke acceptere, at landsstyremedlem Kaj Egede, på vegne af Inuili i Narsaq, har foretaget indkøb af et hotel med et beløb på 2,5 mio. kr., finansieret ved bevilling på konto 27.13. Teksten i kontoen beskriver klart og tydeligt hvad kontoen skal bruges til, nemlig rente- og afdragsfrie lån. Atassut forlanger købet stoppet og sagen genbehandlet via de sædvanlige kanaler.

Atassut er helt enig i Landsstyrets overordnede økonomiske politik, sådan som det er udtrykt i forelæggelsens indledning. Men hvis den stramme økonomiske styring skal have gavnlig virkning, må egenhændige dispositioner stoppes.

I lyset af den alvorlige beskæftigelsessituation i mange kommuner, savner Atassut dispositioner over den særlige bevilling på 30 mio. kr. på konto 79.00.

Vi har følgende bemærkninger til de forskellige konti:

Konto 10.01, Landstinget:

Atassut kan på nuværende tidspunkt ikke gå ind for det ansøgte beløb på 2,2 mio. kr. til møblering m.v. af partiernes nye lokaler, idet vi fastholder, at nye udgifter primært skal bruges indenfor beskæftigelsen og det kystnære fiskeri. Vi har fået stillet gode lokaler til

rådighed. Vi må nøjes med det udstyr vi har, og må vente på bedre tider med den slags udgifter.

Konto 11.02, Økonomidirektoratet:

Har den markante forøgelse af personalet medført større lokal beskæftigelse, og vil overflytning af funktioner fra Danmark betyde det samme?

Konto 22.20, Great Greenland:

Idet vi godkender den ansøgte ændring på bevillingen, skal vi benytte lejligheden til at udtrykke vor modstand mod det af Great Greenlands bestyrelse fremsatte forslag om ændring af kvalitetsbedømmelsen og skal udtale, at forbedringen af forholdene på de forskellige indhandlings-steder må intensiveres.

Konto 29.24, Bygdebankbetjening:

Idet vi godkender bevillingen skal vi udtale vor utryghed ved de problemer, der er opstået efter starten af ordningen, og skal anmode Landsstyret om, i samarbejde med KNI, at arbejde for at problemerne bringes i orden.

Konto 29.41, Tilskud til fantails-projekt:

Det drejer sig om en form for produktion af rejer. Vi mener der her er et meget godt initiativ, der vil betyde flere arbejdspladser, men vi ønsker belyst i hvilke fabrikker denne produktion vil blive etableret, udover i GFI, Nuuk.

Konto 41.03, Underholdsbidrag som tilskud:

Generelt vedrørende tilskud til ICC skal vi udtrykke vor utryghed ved, at tilskuddene hentes ved nedskæring i forskellige konti. Vi giver i forvejen betragtelige tilskud til ICC, og andre tilskud må hentes fra de samlede bevillinger til kulturelle formål.

Konto 44.31 og 74.03, Landsdækkende institutioner:

Atassut er i princippet enig i dette forslag om etablering af ny ungdomspsykiatrisk institution, men skal anmode Finansudvalget om at få indhentet nærmere oplysninger om bevillingsmæssige konsekvenser ved de foreslåede rokeringer.

Konto 58.02 og 58.03, TV- og radiodistribution:

Det er dyrt at drive radiokæden m.v., men mange udgifter afholdes unødvendigt, grundet hærværk. Atassut fordømmer al form for hærværk, specielt denne form for hærværk, og skal anmode befolkningen om at værne om den livsvigtige telekommunikation.

Konto 70.50.30, Boligbyggeri:

Atassut er helt enig i de dispositioner der her er skitseret, men skal anmode om, at der sættes større kræfter i forbedringen af boligforholdenen i Upernavik og Qaanaaq kommuner og i bygderne i øvrigt.

Konto 92.24, KNI, anlæg og afdrag til Landskassen:

Vedrørende kravet om ekstraordinært afdrag på 30 mio. kr. skal Atassut ønske belyst, hvorvidt et sådant ekstraordinært afdrag vil betyde for KNI's almindelige drift.

Konto 92.25.20, Nukissiorfiit:

Atassut ønsker belyst, af hvilke årsager forbedring af vandværket i Kangaatsiaq igen er blevet udskudt.

Atassut skal vedrørende dette afsnit, under denne konto, vandkraft gøre opmærksom på, at Landstinget i efteråret 1991 har besluttet, at de fortsatte undersøgelser vedrørende vandkraft skal omfatte undersøgelser af anlæg, der kan forsyne flere byer, og ikke alene enkelte byer.

Konto 80.04, Skattebetaling, Hjemmestyrets virksomheder:

Atassut ønsker præciseret, hvordan nedgangen i skattebetalingerne er fordelt mellem KNI og Royal Greenland.

Vi går ind for de konti, som vi ikke har bemærkninger til, og med disse bemærkninger går Atassut ind for, at forslaget går til Finansudvalget før 2. behandlingen.

Mødeleder:

Inden vi går over til næste taler skal jeg præcisere, at det i henhold til Forretningsordenens ? 33, at 1. behandlingen omfatter en drøftelse af forslaget som helhed, hvorfor jeg skal fraråde at man går så meget ind på de enkelte konti.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit kan med tilfredshed konstatere, at Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov I for 1992 fastholder de overordnede mål, Landstinget har fastlagt i Finansloven for 1992.

Forslaget indeholder blandt andet en markant mindskelse af skatter og afgifter samtidig med, at der er foreslået en række ændringer i budgettet, som opvejer de svigtende indtægter og skaber balance i budgettet.

Inuit Ataqatigiit finder, at forslaget som helhed er udtryk for en realistisk holdning til de problemer vort samfund står overfor, og at Landsstyret fastholder de politiske hovedlinier, som Finansloven for 1992 hviler på.

De svigtende indtægter afspejler blandt andet den økonomiske afmatning, som forsat præger vort samfund. En afmatning, som både mærkes i befolkningens hverdag og i den stigende ledighed samt de mange konkurser i det private erhvervsliv.

Inuit Ataqatigiit kan på den baggrund tilslutte sig de initiativer, der fra Landsstyrets side er lagt op til, at man får vendt den økonomiske afmatning og skaber fornyet økonomisk vækst og nye arbejdspladser.

Landstinget skal på denne samling drøfte nogle af de mere langsigtede tiltag, som skal styrke grundlaget for en økonomisk vækst. Et af de store områder er omlægningen af KNI og skibsfragten, hvor sigtet med omlægningerne blandt andet vil være, at mindske omkostningerne for både erhvervslivet og befolkningen, at skabe større gennemskuelighed i de mange aktiviteter, der varetages af KNI, samt at de privat handlende stilles på ligefod konkurrencemæssigt, så vi kan styrke eksistensen og vækstgrundlaget for den private sektor.

Uden at foregribe Landstingets debat af KNI's fremtid, skal jeg her nævne, at Inuit Ataqatigiit lægger vægt på de positive resultater, en omlægning af KNI kan have for den grønlandske befolkning.

Det gælder først og fremmest de positive effekter for befolkningens realløn, der vil være af et faldende prisniveau, og at vi styrker grundlaget for at bevare de mange arbejdspladser, der er i det private erhvervsliv.

Inuit Ataqatigiit kan derfor tilslutte sig Landsstyrets forslag om et ekstraordinært afdrag på 30 mio. kroner på KNI's anlægsgæld til Landskassen. Betalingen kan ses som et led i ændringen af virksomhedens kapitalstruktur, der i sig selv er konkurrenceforvridende, som det fremgår af konsulentrapporten om KNI.

Det er imidlertid en kendsgerning, at eventuelle tiltag på KNI-området og i trafikstrukturen først virker på lidt længere sigt. Inuit Ataqatigiit kan derfor tilslutte sig de elementer i Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov I for 1992, som har til hensigt her og nu, at skabe flere arbejdspladser.

Landsstyret foreslår, at vi fra Hjemmestyret yder et kontant tilskud til udvikling af nye produkter i Royal Greenland. Hvis projektet bliver en succes, kan der allerede i 1992 skabes 50 nye arbejdspladser og i løbet af 1993 yderligere 100. Vi kan fra Inuit Ataqatigiits side fuldt ud tilslutte os dette initiativ og vi finder det helt i overensstemmelse med den økonomiske politik, at Hjemmestyret går ind og yder et kontant tilskud til at fremskynde projektet.

Inuit Ataqatigiit har også noteret sig, at Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov I for 1992 indeholder en forøgelse af bevillingen af renoveringer af boliger.

Det bliver på denne måde muligt at starte flere renoveringsopgaver allerede i år end forudsat i Finansloven. Med den positive og hurtigt virkende effekt dette vil have på beskæftigelsen, kan vi selvfølgelig fuldt ud tilslutte os forslaget.

Inuit Ataqatigiit ser positivt på de konkrete initiativer, der er lagt op til fra Landsstyrets side, men vi skal samtidig anmode Landsstyret om yderligere at fremme bestræbelserne på en effektiv bekæmpelse af arbejdsløsheden.

Landsstyret har i fremlæggelsen af lovforslaget vist, at man er opmærksom på behovet for en effektiv bekæmpelse af arbejdsløsheden. Dette har vi i Inuit Ataqatigiit noteret os med tilfredshed og vi ser frem til, at Landsstyret fremkommer med yderligere forslag til at øge beskæftigelsen, som har reel virkning allerede i år.

I det omfang midlerne til en effektiv indsats skal findes indenfor Hjemmestyrets budget, vil vi fra Inuit Ataqatigiits side være åbne for at medvirke til dette.

Som bekendt blev der under behandlingen af tillægsbevillingsloven på Landstingets efterårssamling i 1991 bevilget knapt 9 mio. kroner til ørredprojektet i Qorlortorsuaq, uden at projektet dog hermed er garanteret en økonomisk sikkerhed.

Inuit Ataqatigiit skal her indstille, at spørgsmålet vurderes i Finansudvalget inden punktets 2. behandling her i salen.

Vi skal også nævne, at den planlagte omstrukturering på fragtområdet vil medføre, at de eksisterende havnefaciliteter skal udvides i en række byer. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side foreslå, at havneudvidelserne snarest muligt iværksættes, da også dette vil give flere arbejdspladser.

Der er derudover behov for en prioritering af de

anlægsmidler, der på Finansloven for 1992 er afsat som reserver til infrastukturformålet.

Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit give sin tilslutning til, at Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov I for 1992 overgives til behandling i Finansudvalget i den foreliggende form forinden den 2. behandles i Landstinget.

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Indledningsvis skal vi udtrykke for vores tilfredshed for den stramme økonomiske styring, som landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender vil fortsætte med.

Vi må dog i samme åndedrag udtrykke vores dybe skepsis overfor den fortsatte afmatning i samfundet, som tilsyneladende fortsætter med blandt andet stadig stigende ledighed til følge.

Akulliit Partiiat ønsker, at Landsting og Landsstyre med alle mulige midler skal have en klar og grundliggende holdning for at vende tilstandene.

I sådanne tilfælde, som vi i Grønland desværre er kommet ind i, nytter det ikke noget at etablere kortsigtede beskæftigelsesforanstaltninger.

Andre, måske strengt sagt, kørende erhverv må i samme åndedrag vedligeholdes og plejes, således at disse ikke kommer i samme situation, som så mange erhverv desværrre lider under. Alle ved nok, hvad der her menes.

Vi må forebygge i stedet for måske senere at skulle forsøge at redde, når det er blevet forsent.

Vi skal ikke bruge mange ord, for at kommentere de konkrete forslag i tillægsbevillingsloven, men dog vil vi fremkomme med følgende enkelte bemærkninger.

Kalaallit Nunaata Radioa, både radio og tv, har gennem årene været i pengemangel og atter pengemangel. KNR bruger utrolig mange af sine tilskudsmidler til betaling for distribution af signalerne til Nunatek-Tele, som kan præstere at fremvise en overskudsgivende virksomhed.

Vi kan ikke se nogen logik i, at offentlige midler bruges til at gøre den ene offentligt ejede virksomhed til profitgivende virksomhed på bekostning af den anden, der sågar muligvis er den største kunde.

Vi må kunne bane vejen for en ordning, således pengene nødvendigvis ikke behøver at belaste Landskassen. Tilstandene omkring fiskeriet ved Grønland virker kata

strofale. Fiskeri efter rejer ved især Østgrønland er meget dårlig.

Ved Vestgrønland har det heller ikke været godt. Det er ikke kun den meget hårde og strenge vinter, som alarmerer til katastrofe.

Vores afsætningsmarkeder rundt omkring i verden spiller også en stor rolle i denne svære tid. Priser og kurser er gennem tiden raslet ned. Når tilstandene er sådan, som de er, er det mærkværdigt, at tillægsbevillingslovforslaget ikke nævner et ord om det, det er som om, man lader til ikke at vide det.

Det kan være, at vi her i salen, når fiskeri- eller erhvervsudvalgets betænkninger bliver forelagt under denne samling, vil få meninger, som kræver justeringer af forslaget til tillægsbevillingslov I, inden den endelig godkendes.

Vi kan jo ikke blive ved med at arbejde med såkaldte papirpenge i Finansloven, når vi tænker på rejeafgifterne.

Også omkostningsstrukturen og niveauet må og skal ses nærmere på. Med disse kommentarer anbefaler vi, at forslaget, vore bemærkninger taget i betragtning, overgives til videre behandling i Finansudvalget.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Når man på efterårssamlingen har vedtaget Landstingsfinansloven for det kommende år, kan man ikke for alle områderne være sikker på, at den vil kunne holde.

Dette har også være tilfældet de tidligere år. Når man ser på de forhold, der er grundlæggende for vor økonomi, kan der være tegn på, at vi til efterårssamlingen kan være kommet i endnu vanskeligere økonomiske problemer, og hvor vi fra Issittup Partiia skal kræve, at vi allerede fra nu af begynder at tage højde for dette.

Den for Landskassens likviditet så vigtige erhvervsområder, er desværre i stadig tilbagegang. Fiskebestanden

er faldende og med hensyn til mineralske råstoffer har vi på nuværende tidspunkt ingen helt sikre muligheder.

Selvfølgelig kan man ikke tillægge disse omstændigheder de politiske forhold, men når man til trods herfor ser på den stærkt tiltagende forværring indenfor vitale erhvervsområder i dag, og hvis man skal sige det ærligt, er vores politiske forhold i høj grad medskyldige her.

Dette forhold har jeg påpeget på før ved flere lejligheder, men desværre har det ikke medført tiltag til forbedringer.

I forbindelse med behandlingen af Finansloven for 1992 under efterårssamlingen i 1991 udtalte jeg med hensyn til den skønnede forhøjelse af skatteindtægter, at det ikke ville kunne holde, fordi, såfremt de seneste års erhvervsmæssige ordninger ikke blev reformeret radikalt således, at man ikke kunne forvente øgede skatteindtægter og dette har vi nu allerede fået bevis for ved forelæggelsen af forslaget til Landstingets tillægsbevillingslov I.

Ved lovforslaget er der foreslået ikke så få ændringer inden for de i Finansloven afsatte poster og når man gennemgår disse, kan man se, at der ikke er så få, der

er absolut nødvendige, men der er også poster, der er rene tillægsbevillinger.

Jeg vil her udtale, at efter at have gennemgået alle forslagene og efter at have deltaget i Atassuts grundige gennemgang og vurdering af forslaget, vil jeg ikke udtale mig specielt om de enkelte poster, men støtte Atassuts standpunkter fuldt ud.

Jeg vil blot fra Issittup Partiia udtale, at vi i disse økonomisk vanskelige tider kun kan støtte de bevillinger, der tager sigte på øget beskæftigelse og som derved kan sikre en form for tilbagebetaling af bevillingsmidlerne.

Derfor et det let at støtte forslaget om bevilling til Royal Greenland med udgangspunkt i forsøgsprojektet.

Af forelæggelsen fremgår det, at det fortsat er nødvendigt med stram økonomisk styring. Dette er meget vigtigt, fordi vi alene ad den vej kan sikre tilbetalingen af vores udlandsgæld og da der er skabt muligheder herfor ved det oplyste, vil jeg støtte indstillingen.

I forbindelse med denne korte udtalelse vil jeg til sidst tilføje, at jeg her ved forelæggelsen savner det jeg ikke for så længe siden fremsendte til Landsstyret og Finansudvalget, henvendelse vedrørende fiskeriets store vanskeligheder.

Da der åbenbart ikke er foretaget noget i denne forbindelse, undrer jeg mig over, hvad der måtte være sket med den.

Med disse bemærkninger vil jeg til slut anmode Finansudvalget om, at det som sædvanlig vurderer tingene realistisk. Ligesom jeg også anmoder om, at tager mit fremsendte forslag i betragtning.

Landsstyremedlemmet for økonomiske anliggender:

Jeg skal starte med at takke for, at alle ordførerne fra partierne, går ind for de principper, der er fremlagt, uden tøven således, at de stort set har samme mål, nemlig at vi skal fastholde en økonomisk stram politik i de tider, hvor vi har økonomiske vanskeligheder, og at partierne ønsker, at man skal finde frem til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Med hensyn til de enkelte punkter og særinteresser, som der også kan være behov for, så er det helt klart, nu hvor Grønland ikke har de bedste økonomiske muligheder, at partierne i den forbindelse støtter en økonomisk stram styring.

I forbindelse med fremsættelsen af forslaget til tillægsbevillingslov I viste det sig, at partierne har vilje til positiv drøftelse i Finansudvalget og andre organer, så uden at komme ind på alle de enkelte synspunkter, der er blevet fremsat for de forskellige konti, vil disse blive behandlet i Finansudvalget.

De kritikpunkter, der er nævnt, er der heller ingen tvivl om, at de vil blive uddybet i Finansudvalget.

Jeg ved ikke, om de øvrige landsstyremedlemmer vil reagere på de forskellige kritikpunkter, der er nævnt.

I den forbindelse finder jeg det vigtigt, at der er vist vilje til samarbejde, således at der kan foregå drøftelser i Finansudvalget. Så min vurdering er, at der er positiv vilje hertil.

Jeg vil ikke komme ind på de enkelte konti, men der har i de senere måneder og dage været drøftelser omkring bankbetjeningen af bygder og yderdistrikter.

Der er jo nogle kritikpunkter fordi bankerne trak sig, derfor var vi nødt til at finde en hurtig løsning i løbet af meget kort tid i Landsstyret.

Der er selvfølgelig forskellige ting, der bør rettes. Jeg kan da også oplyse, at man i samarbejde med KNI og Tele, gennem digitalisering agter at finde frem til løsninger

i løbet 1 - 2 måneder. Denne ordning vil også være til gavn for bygderne i forbindelse med bankbetjeningen.

Selvom et andet landsstyremedlem måske vil orientere om det, så med hensyn til udviklingsprojektet indenfor fiskeriet, er det givet Paamiut, Narsaq og GFI man tænker på som produktionssteder.

Inden forslaget går videre til Finansudvalget, vil jeg ind på konto 92.24, KNIs anlæg og afdrag til Landskassen på 30 mio. kr.

KNI får ikke økonomiske problemer. Der er allerede indenfor Finansloven afsat 650 mio. kroner som skal afdrages, og man har forhørt sig hos KNI, som ikke har noget imod denne ordning.

Det er dog ikke nødvendigt at kommentere de forskellige partiers indlæg her i salen. Alt hvad der bliver fremlagt her i salen, bliver altid behandlet seriøst i udvalgene.

Med hensyn til Issittup Partiia vil jeg gerne takke

for talen om, at vi må være garderede og forberedte, på forholdene.

Selvfølgelig kunne man gentage forskellige ting, der er sket, men det er meget vigtigt, at man er forberedt på, at der kan opstå problemer, det gælder såvel økonomisk styring, beskæftigelse og andre sammenhænge.

Jeg vil også kort komme ind på spørgsmålet omkring KNR. Der er jo fremkommet forskellige meninger.

For eksempel spørgsmålet omkring udgifterne til distribution gennem Tele, som koster 35 - 38 mio.

Der er bevillingsmæssig dækning herfor, og der er afsat midler til den daglige drift af radio og tv herfra, og her fra talerstolen vil jeg gerne sige, at hvis man har viljen til at kunne styre bevillingerne gennem god styring, ville vi ikke have fået de problemer vi har, som vi hører i radioen fra dag til dag.

Som jeg allerede sagde i starten, vil sagen blive behandlet i Landstinget og Finansudvalget, hvor man vil drøfte forslag til tillægsbevillingslov I og det er mit håb, at man vil komme frem til resultater i enighed om de forskellige punkter.

Med hensyn til Issittup Partiias udtalelse om, at vi skal være garderet for eventuelle vanskeligheder, er jeg helt enig i. Når vi kigger frem til næste år, 2 og 3 år frem, selvom det er magre tider vi har, så er det sådan, at man i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 1992 har vedtaget bevillinger for budgetoverslagsårene 93, 94 og 95.

Jeg har foretaget en undersøgelse over, hvor langt man er nået med containerrisering, boligbyggeri med videre.

Altså at få undersøgt, således at vi ikke kun kan komme med et meget løst skøn, men at vi har mere konkrete udgangspunkter, så jeg mener ikke, at der er noget at være bange for.

Landstinget har altså under vedtagelsen af Finansloven 1992 også garderet sig for bevillinger i budgetoverslagsårene.

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender har måske upåagtet været inde på spørgsmålet om Hjælpefonden og behovet for et beløb hertil.

Jeg vil ikke gentage mig selv, men det er helt sikkert, at fonden her har brug for et beløb, taget i betragtning den udvikling fiskeriet har været igennem, og jeg er overbevist om, at der er mange, der har behov for hjælp derfra, som Landsstyremedlemmet også har været inde på.

Kassen er så godt som tom, og derfor vil vi fra Siumuts side ønske, at det beløb, der er afsættes til fonden bør forøges, idet der er et stort behov for hjælp til fiskerne, idet de jo uforskyldt er kommet ud for store vanskeligheder.

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

I forbindelse med arbejdet til tillægsbevillingslov I her, har jeg nogle kommentarer til partiordførernes indlæg.

Jeg er meget glad for det IAs ordfører var inde på, nemlig at sikre de opgaver, den private sektor udfører, således man sikrer disse arbejdsopgaver udført.

Jeg synes, at Finansudvalget i sit arbejde bør tage vare omkring dette punkt, i og med det er ved at gå op for mig, at den private sektor og nedgangen hos den private sektor har betydet en del nedgang med hensyn til arbejdspladser.

Jeg er også helt enig med Aqqaluk Lynge, at der er brugt alt for mange penge i Qorlortorsuaq i forbindelse med fiskeopdrætten, hvor disse penge ellers kunne anvendes på en anden måde.

Der har også været en betydlig afmatning i fiskeriet, som har betydet færre indtægter for fiskerne med færre skatteindtægter til følge.

Jeg vil gerne støtte Jonathan Motzfeldt i hans udtalelse omkring Hjælpefonden, idet der for ikke så længe siden kom en pressemeddelelse omkring Hjælpefondens arbejde, og behovet for et større pengebeløb til fonden bør man tage med i tillægsbevillingsloven, særligt taget i betragtning den hårde vinter, vi har været igennem.

Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:

Med hensyn til vort partis ordfører og partiets holdning omkring mulighederne for de fiskere, der er kommet i klemme, og spørgsmålet omkring Hjælpefonden, har vi noteret os, at det vil blive behandlet i 2. behandlingen af tillægsbevillingslovsforslaget. Jeg kan endvidere meddele, at vi agter at komme med ændringsforslag til 2. behandlingen af forslaget. Så lad os afvente disse forslag.

Kaj Egede, Landsstyremedlem for Erhvervsmæssige anliggender:

Med hensyn til Atassuts ordførers indlæg vil jeg komme med en rettelse, om at jeg har købt et hotel til INUILI på den pågældende konto 27.13, og at dette ikke er i overensstemmelse med kontoens formål.

Jeg er tilbøjelig til at tro, at Atassuts ordfører ikke har læst Finansloven nøje, idet der helt klart står i tekstanmærkningerne til loven, at Landsstyret bemyndiges til at yde bevillinger til selskaber m.v.

I henhold til det har Landsstyret besluttet dette køb, i og med mulighederne for turisme var ved at gå i stå, og man dermed har en mulighed for at udvide bestræbelserne indenfor udviklingen af turisme, samtidig med at også INUILI kunne bruge hotellet i vinterperioden.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Vi har alle klart sagt, at vi har økonomisk strenge tider. Så vi må åbent drøfte de forhold, som vi finder vigtige, især når de punkter vi taler om, senere behandles i Finansudvalget.

Vi har klart tilkendegivet de forskellige forhold, som vi finder vigtige. Det er en pligt for os at fremkomme med sådanne meninger. Hvorfor skal vi kun fremsætte dem i udvalget og ikke i salen?

Som vi allerede har sagt i forbindelse med 1. indlæg, så går vi ind for Landsstyrets intentioner om økonomisk stram styring og vi fastholder dette standpunkt.

Ligeledes har vi sagt, at man fastholder intentionerne i Landstingsfinansloven for 1992. Kun på den måde kan vi være garderede for, at der opstår uventede udgifter. Vi kan ikke gøre sådan, at så snart der kommer flere midler, at vi så skynder os at bruge dem. Vi må hele tiden være garderet.

Når vi kender til forhold, som vi bør være garderet imod, så må vi også have øje for dem. Når der kommer ekstraordinære indtægter, må de hensættes til driftsreserven, og det vigtigste må så være det kystnære fiskeri og beskæftigelsessituationen.

Da vi blev enige om Finansloven for året 1992, så var en af de vigtigste ting, at man afsatte 30 mill. kr. især med hensyn til beskæftigelsen, og vi var alle enige om, at de midler skulle kunne bruges til opstart i forbindelse med byggeri af lufthavne.

Der er stor arbejdsløshed for tiden, og derfor har vi under vore interne drøftelser fundet det meget vigtigt at forhøre os om, hvad de midler skal bruges til, og hvilke tiltag man agter foretage sig med hensyn til at afhjælpe problemerne med beskæftigelsessituationen.

Hvis de eventuelt er brugt til andre formål, hvad jeg alligevel ikke tror. Hvis de alligevel havde gjort det, så var det jo en omgåelse af bestemmelserne i finansloven for 1992.

Med hensyn til købet af et hotel i Narsaq går vi i princippet ikke ind for det. Såfremt man havde fulgt de spilleregler, vi kører efter i forbindelse med køb af sådanne.

Jeg vil gerne komme med følgende svar til landsstyremedlem Kaj Egede, efter jeg grundigt har læst Finansloven, konto 27.13, tilskud, rentefri lån.

Det vi kritiserer er, at kontoen ikke skal bruges til køb, men til ydelse af rente- og afdragsfrie lån. Det er derfor, vi har anmodet om at få genoptaget sagen, og jeg håber, at Finansudvalget drøfter det.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til det den sidste ordfører, Peter Ostermann, var inde på, har sagen fra Narsaq været behandlet i Finansudvalget og er færdigbehandlet der.

Jeg mener også, alt set under et, ligesom Atassut virker aggressiv i sin fremgangsmåde og ligesom har en stemme, som har mistillid over for Landsstyret.

Vi behandlede jo i efteråret Finanslovsforslaget, hvor Atassut var 100% enige i af lovforslaget, og derfor mener jeg ikke, der er grundlag for at angribe Landsstyret, for såfremt man beskylder Landsstyret, så beskylder man jo også de samlede medlemmer af Finansudvalget.

Arbejdet i Finansudvalget består i at behandle Landsstyrets principbeslutninger og Landsstyrets anmodninger om tilskud, inden for de rammer, der er blevet udstukket, og det arbejde deltager Atassut også i, så derfor mener jeg ikke, at Atassut skal fremkomme med den tone her i salen.

Jeg stoler fuldstændig på landsstyremedlememt for Økonomiske Anliggender hvad angår havneanlæg, landingsbaner, vandkraftanlæg, således vi er fuldstændig klar til en evt.

prioritering af disse, som jo også har været behandlet under Finanslovsforslaget i efteråret.

Derfor regner vi med, her under samlingen, at landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender vil komme med en redegørelse om, hvad de foreløbige tanker og økonomiske konsekvenser omkring disse anlæg går ud på.

Vi er parate til at støtte eventuelle tillægsbevillinger for 1992 for at bevare beskæftigelsen, og herunder behandlingen af tillægsbevillingslov I er der ingen grund til panik, idet vi allerede i efteråret har behandlet sagen.

Under den behandling burde man allerede have brugt de stærke ord, og det mener jeg ikke er på sin plads at gøre nu.

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Det at have en anden mening og det at forstå tingene på en anden måde, er ikke en måde at være aggressiv på, mener jeg.

Jeg føler mig ikke aggressiv. Hvis jeg havde været det, havde jeg nok gjort lige som Khruschov ved at tage min sko af og slå den i bordet.

Vi taler om de faktiske forhold her og nu. Aqqaluk Lynge har ret i, at vi stemte for Finanslovsforslaget for 1992, men det er vores krav, at bruge de afsatte midler til det, de er afsat til.

Såfremt der skal ske nogle ændringer og rokeringer inden for hovedkontiene, må det behandles her. Man kan ikke uden videre rokere på kontiene, for hvis vi gør det, har vi ikke styr på vores Finanslov.

Vi kan ikke bruge hovsa-løsningen her og så afsætte midler til, hvis og såfremt der er nogen der overskrider deres budgetter. Det er helt tilfældigt, at jeg har opdaget, at der har været brugt midler fra konto 27.13, og derfor har jeg som medlem af Finansudvalget stillet en forespørgsel om, hvad der er sket, og der har ikke fundet en større debat sted, fordi vi blev stoppet af vores udvalgsformand.

Landsstyremedlemmet for Økonomiske anliggender:

Nu er jeg efterhånden ved at være lidt usikker. Vi har jo været enige om, hvordan vores politik skal være.

Vi skal jo ikke leve fra hånden til munden. Vi skal jo være forsigtige med vores økonomiske politik, jeg mener ikke, at det er på sin plads blot at tage tingene og lade det hænge der.

Jeg ved ikke rigtig, hvem udtrykket henvender sig til, idet jeg overhovedet ikke kan se, hvem der fører den form for politik, der siger, at lige så snart vi får pengene, så bruger vi dem med det samme.

Hvis og såfremt den er stilet til alle, så kan jeg ikke rigtigt se, hvem den er stilet til. Det er ligsom lidt ubegrundet, at komme med det udtryk.

Selvfølgelig arbejder vi for at løse vore arbejdsopgaver, og der er ingen grund til, at nogen skal lade som om de ikke hører de argumenter, som andre medlemmer i salen kommer med. Der er ikke nogen der bruger midlerne, ligeså snart de kommer ind.

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Ganske kort vil jeg komme med en berigtigelse. Da vi holdt møde den 16. marts, var vi også inde på konto 27.13. Det var Peter Ostermann selv, der ville have belyst sagen omkring dette punkt. Undtagen hos Peter Ostermann, blev redegørelsen taget til efterretning.

Der er ikke nogen, der prøver på at lukke munden på nogen, men såfremt sagen blot flagrer i vinden, så prøver vi på, at arbejde ud fra de fakta der foreligger. Dem vil jeg blot gøre rede for her fra talerstolen.

Mødeleder:

Hermed er dagsordenens punkt 11 færdigdebatteret for i dag og vi går videre til næste punkt.

Punktet sluttet.

Grønlands Landsting

Torsdag den 19. marts 1992

Dagsordenens punkt 11.

Forslag til landstingstillægsbevillingslov 1 for 1992.

(Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender)

(1. behandling)

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 11-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling