Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 10-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Den 23. marts 1992

 

Dagsordenens punkt 10.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstings­lov om Grønlands inddeling i landsdele og kommu­ner.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

Landsstyret skal hermed fremsætte forslag til æn­dring af landstingsloven om Grønlands inddeling i landsdele og kom­muner. Forslaget indebærer, at områ­det i Kanger­lussuaq fortsat holdes uden for den kommunale ind­deling efter, at det amerika­nske for­svar den 1. oktober 1992 stopper sit virke i Kan­gerlussu­aq.

 

Om­rådet i Kangerlussuaq har hidtil været omfattet af Traktat af 27. april 1951 om forsvaret af Grøn­land. Ifølge ? 4 i landstingsloven om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner er området holdt uden for den kommu­nale ind­deling.

 

Efter 1. okto­ber 1992 er lov­grund­laget for at holde Kanger­lussu­aq uden for den kom­munale ind­de­ling ikke læn­gere til stede.

 

Ved at indføje en ny ? 4.a. forbliver området i Kan­gerlussuaq uden for den kommunale inddeling. Det medfører, at de regler, der hid­til har været gælden­de for Kanger­lussuaq, fortsat er gældende efter 1. oktober 1992. Beslutningen vil dog ikke være til hinder for, at det tidligere forsvarsområde kan åbnes som jagtområde.

 

Det er Landsstyrets indstilling, at Kangerlussuaq i betragt­ning af, at der fortsat på sigt uafklare­de fremtid som "hoved­atlantlufthavn", så vidt muligt skal bevare sin status som et område uden for den kom­munale ind­deling i de næste 5 år.

 

Med Kangerlussuaq uden for kommuneinddelingen fort­sætter Under­visnings- og Socialdirektoratet samt Sundhedsvæsenet med at drive henholdsvis skole, børnehave og sygeplejesta­tion, lige­som are­altilde­linger og lignen­de gives af Hjem­mes­tyret efter in­dstilling fra Luft­havnsvæsenet. Endvidere vil de bestående skatte- og afgiftsforhold og ad­ministra­tion heraf blive op­retholdt.

 

Da Kanger­lussuaqs hovedfunk­tion er at være luft­havn, vil aktiviteterne være underlagt de på en lufthavn gældende reg­ler. Det vil derfor være van­skeligt at ligestille forholdene på pladsen med forholdene i en normal bygd.

 

Kommunalbestyrelserne i Maniitsoq og Sisimiut har rettet henvendelse til Landsstyret med anmodning om, at området i Kangerlussuaq efter 1. oktober 1992 bliver en del af hen­holdsvis Maniitsoq og Sisimiut kommune.

 

Landsstyret har svaret kommunal­bestyrelserne, at kommune­græns­en indtil vi­dere følger de allerede eksisteren­de grænser efter landstings­loven om Grøn­lands ind­deling i landsdele og kommu­ner.

 

Spørgsmålet om Kangerlussuaqs status uden for den kommuna­le inddeling bør tages op til revur­dering, når spørgs­målet om den fremtidige trafik­struktur i Grøn­land endelig er af­klaret.

Med disse bemærkninger skal jeg indstille forslaget til Ting­ets velvillige behandling og overgang til 2. behand­ling i foreliggende form.

 

 

Hans Iversen, ordfører for Siumut:

I forbindelse med forslag til landstingslov om ænd­ring af landstingslov om Grønlands inddeling i l­andsdele og kommu­ner skal Siumutgruppen indled­nings­vis bemærke, at vi deler Lands­styrets opfat­telse fuldt ud, når Landsstyret mener, at Kanger­lussuaqs status som med eller uden for den normale kommunale inddeling indtil videre bevares, når ame­rikanerne nedlægger deres militærbase på området i oktober 1992.

 

Efter vores mening tilgodeses denne hensigt ved tilføjelse af ? 4.a., hvor man opnår det militære område til jagtom­råde.

 

Da det er hensigten, at Kangerlussuaq skal have status som værende uden for den normale kommunale ind­deling foreløbig i en 5-årig periode, skal vi hermed anmode Landsstyret om i samar­bejde med de nærliggende kommu­ner at tage initiativ til ud­formn­ing af jagtregler til brug for fremtidig jagt i området.

 

Med disse bemærkninger, skal vi hermed anbefale lovfor­slagets overgang til 2. behandling i den fore­liggende form.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:

I forlæggelsesnotatet står der "efter 1. oktober 1992 er lov­grundlaget for at holde Kangerlussuaq uden for den kom­munale inddeling ikke længere til stede".

 

 

Hvis jeg havde haft bopæl i Sisimiut eller Maniit­soq, ville jeg straks ønske, at området med det samme kunne komme tilbage til Sisimiut og/eller Maniitsoq kommune. Men i forlæggelsesno­tatet fore­slås det, at stedet bliver ved med at være uden for den kommunale indde­ling på grund af dets uafklarede fremtid som atlant­lufthavn.

 

Så håber jeg, at Sisimiuterne og Sukkertopbefolknin­gen efter 5 år får deres landområde tilbage, ligesom Narsaq kommune har fået Nar­sarsuaq tilbage efter amerikanernes afrejse.

 

Vi er enige i Landsstyreformandens forslag vedrø­rende Kangerlussuaq, men vi vil i forbindelse med dette punkt påpege, at der er for mange tilfældige kommunale grænser i Grønland, især når man tænker på fåreavler­ne.

 

Hele denne lov trænger til en gennemgribende revisi­on. Vi har lige behandlet gennemgang af relevante pro­blemstil­linger til brug for forberedelsen af en kommunalreform i dag, og vi vil hertil foreslå, at den kommende kom­mission tager revision af kommune­grænserne op som en del af sin opgave.

 

Vi vil meget gerne høre, hvad Landsstyret mener med hensyn til dette. Vi accepterer indføjelsen af en paragraf 4.a. og anbefaler revurdering, når den frem­tidige trafikstruk­tur i Grønland er blevet af­klaret, og man til den tid også får revurderet Kan­gerlussuaqs status.

 

Til slut skal vi udtrykke vores glæde over, at be­slut­ningen ikke vil være til hinder for, at området kan åbnes som et jagtområde. Med disse ord vil vi gerne sende lovforslaget til 2. behandling.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit støtter forslaget om lovændring, således at Kangerlus­su­aq fortsat holdes udenfor den kommunale ind­deling i en 5-årig periode, efter det amerikanske forsvar 1. oktober i år stopper sit virke i Kangerlussaq.

 

Ændringen vil give os tid til at drøfte den frem­tidige brug af Kangerlussaq med de interesserede kommuner og kommunernes organisation, KANUKOKA.

 

Forlængelsen af den nuværende status er dog ikke til hinder for, at det tidligere forsvarsområde kan blive åbnet som et jagtom­råde.

 

Til slut vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret om hurtigst efter overtagel­sen af hele det tidligere for­svarsområde at forbedre ønsket fra ren- og mos­kusoksejæ­gernes adgang til at tanke op og provian­tere i Kangerlus­saq. Med disse bemærkninger godken­der vi, at lovforslaget går til 2. behandling.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Med hensyn til, at Kangerlussuaq forbliver uden for kom­muneinddelingen det, kan vi gå ind for fra Akul­liit Partiiat.

 

Med hensyn til at det gamle for­svarsområde, som har været et lukket område, kan blive åbnet som et jag­tområde, det kan vi gå ind for, da det er et meget gammelt ønske fra Maniitsoq kommune, således at de får mulighed for at gå på jagt på et tidligere lukket lan­dområde, og at Kanger­lus­suaq forbliver indenfor den kommunale inddeling på en mid­lertidig 5-årig peri­ode.

 

Til sidst vil vi gerne bemærke, at indtil trafik­strukturen bliver tilendebragt, da finder vi til sidst under et, at hele Kangerlussuaq forbliver sådan, og med disse korte bemærk­ninger støtter vi, at forsla­get går videre til 2. behand­ling.

 

Emilie Lennert, Atassut:

Amerikanerne forlader forsvarsområdet ved Kangerlus­suaq pr. 1. oktober 1992 og ved at tilføje en ny ? 4.a., så er det hensigten, at man indtil videre holder området uden for den kommunale inddeling.

 

Baggrunden for dette er, at der ikke er klarhed for, hvorvidt den skal blive ved med at fungere som at­lant­lufthavn.

 

Selvom jeg forstår begrundelsen herfor vil jeg ikke undlade at nævne, at Sisimiut kommune fastholder, at Kangerlussuaq som fra gammel tid har været en del Sisi­miut kommune, og at den vender tilbage til Sisi­miut kommune.

 

Det er jo ikke et ønske, at man danner en ny kom­mune.

 

I den forbindelse vil jeg gerne spørge, om driften af Kanger­lussuaq skal være uændret i årene fremover?

 

Jeg kan komme med et par eksempler. For det første hvad angår området som jagtområde: hvis Kangerlus­suaq forbliver uden for den kommunale inddeling, så får kommunerne svært ved at kunne blande sig, men efter redegørelsen og forelæggelsesnotatet er jeg glad for, at man gerne vil skabe muligheder for at bruge området som jagtområde.

 

Ligeledes er jeg glad for at jægerne, der kommer ind til området ved Kangerlussuaq, vil kunne få mulighed for at kunne tanke op og kunne proviantere, i det jeg før har stillet en forespørgsel om man vil komme med en ny ordning med hensyn til folk, der går på jagt derinde, i det jeg har forstået det sådan, at man vil skabe mulighed for, at jægere kan tanke op og provian­tere.

 

Der er et punkt, som jeg synes er en skævhed i ord­ningen, nemlig ansættelse af arbejdskraft derinde. Dette forhold sker ikke helt efter de regler, som gælder for Grønland. Jeg mener, at man bør ændre dette forhold snarest muligt.

 

Hvad angår turisme vil jeg gerne spørge om, hvilken ord­ning man har tænkt sig at bruge indenfor turis­men. Kan det ikke være på sin plads, at man driver turisme i samarbejde med de berørte kommuner, så derfor må jeg stille spørgs­målet om, man virkelig har tænkt sig at realisere det på den måde?

 

Til slut vil jeg gerne spørge om, at når man kan levere Narsarsuaq tilbage til Narsaq kommune, hvor­for man så ikke kan gøre det samme for Sisimiut kommune?

 

Ligesom man med hensyn til punktet her har fastsat, at Kangerlus­suaq skal holdes uden for den kommunale inddeling i de næste 5 år, og dette begrunder man med, at det ikke er helt afklaret, om Kangerlussuaq skal blive ved med at være hovedatlantlufthavn frem­over.

 

Hvad angår Narsaq og Narsarsuaq, så mener vi ikke, at de har skabt problemer for Narsaq og Narsarssuaq.

 

Landsstyreformanden:

Jeg siger tak til partiordførerne og at de alle sammen støt­ter lovforslaget. Derudover har man også været inde på, når Kangerlussuaq holder op med at fungere som et forsvarsområde og alligevel bliver ved med at være uden for kommunale indde­ling, så kan jeg udlede af de faldende bemærkninger, at man ac­cepterer dette.

Akulliit Partiias ordfører var inde på, at det er Maniit­soq­borgernes gamle jagtområde, men det har beboere fra andre kommuner også, og der har været gisninger om, at rensdyrene har fore­trukket at befinde sig i de områder, hvor jagt ikke må foregå. Men til trods for, at Kangerlus­suaq forbliver uden for den kommunale inddeling, så kommer vi udover problemerne omkring at jægerne kan tanke op og provi­antere.

 

Det kan vi prøve på at finde en løsning på uden at vi venter til 1. oktober 1992. Det er jo ikke længe­re et forsvarsområde, og så bør man kunne ad­mini­strere det i henhold til de gældende regler her i Grønland.

 

Hvad angår turisme, som Emilie Lennert var inde på, plan­lægger man det i samarbejde med Maniitsoq og Sisimiut Kommuner, og den dialog fortsætter, og Maniitsoq og Sisimiut kommuner star­ter en dialog med Kangerlussuaq, således at der kommer noget interes­sant omkring dette.

 

Den frustration der er med hensyn til Kangerlussuaq, da håber vi, at vi igennem den dialog kan løse op for nogle problemer, især når vi kommer til at dis­kutere selve Kangerlussuaqområdet.

 

Med disse bemærkninger siger jeg tak til de faldende bemærk­ninger og skal til allersidst sige, at jeg er enig med Emilie Lennerts bemærkninger, og vi skal jo også være forsigtige med, at vi ikke skal til at slås om suverænite­ten over Kangerlus­suaqom­rådet.

 

Vi ved jo, at Kangerlussuaq indtil videre forbli­ver uden for den kommunale inddeling, og når vi engang får klarhed over, hvilken fremtid Kangerlussuaq skal få, så må vi klare os med det.

 

Mødeleder:

Dermed er der ikke flere, der vil have ordet, og dermed er vi færdige med vores dagsordenspunkter, og mødet er hævet for i dag.

 

Punktet sluttet