|
Dagsordenspunkt 74-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
20. mødedag, torsdag den 2. november 2000
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Jeg skal først læse forespørgselsdebattens titel om igen.
I medfør af Forretningsordenens §35 skal Landstingets Formandskab hermed fremsætte følgende forespørgsel til debat i Landstinget:
Forespørgselsdebat om den kritik, som Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber har fremført vedrørende Great Greenland og Landstingets garantistillelse overfor Puisi A/S.
Betænkningen fra Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber vedrørende forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber for 1999 var til forhandling i Landstinget den 25. oktober 2000.
Da forholdene vedrørende Great Greenland og Landstingets garantistillelse over for Puisi A/S ikke ved Landstingets forhandling den 25. oktober 2000 blev drøftet til bunds af Landstinget, skal Landstingets Formandskab derfor foreslå, at Landstinget på baggrund af skriftlige henvendelser fra Atassut og Inuit Ataqatigiit som en forespørgselsdebat drøfter disse 2 forhold.
Derudover vil jeg gerne komme med nogle yderligere bemærkninger.
Efter forretningsordenens §35, stk.4 kan der ikke træffes beslutning under en forespørgselsdebat, da en forespørgselsdebat er ment som en udveksling af politiske synspunkter.
Der er dog i Forretningsordenens §35, stk. 4 henvist til forretningsordenens §'49-51.
Dette betyder, at der kan stilles forslag om, at forhandlingerne afsluttes, eller at Landstinget overgår til næste punkt på dagsordenen, og at Landstinget overgår til næste punkt på dagsordenen begrundet med motiveret mistillid til Landsstyret.
Som det fremgår af Formandskabets forespørgsel, er emnet for forespørgslen den kritik, som Revisionsudvalget har fremført vedrørende Great Greenland og garantistillelsen over for Puisi A/S.
Som jeg også har nævnt i mit brev af 1.november 2000 til partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren Otto Steenholdt, skal Landstinget således ikke drøfte godkendelse af Landskassens regnskaber, som jo blev godkendt onsdag den 25. oktober 2000.
Landstinget skal alene drøfte Revisionsudvalgets kritik af forholdene vedrørende Great Greenland og garantistillelsen over for Puisi A/S.
Landstinget skal alene drøfte Revisionsudvalgets kritik af forholdene vedrørende Great Greenland og garantistillelsen over for Puisi A/S.
Med disse bemærkninger skal jeg på Formandskabets vegne udtrykke håb om, at Landstinget i dag vil få en god og konstruktiv debat.
Daniel Skifte, Atassut.
Vi har den 27.oktober 2000 skrevet til Landstingets Formandskabet med følgende forkortede indhold:
"Da vi behandlede godkendelsen af Landskassens regnskab for 1999, så blev mødet pludseligt standset umiddelbart efter pausen.
Og det til trods for, at der var flere landstingsmedlemmer, der var blevet noteret som talere på talerlisten, men som aldrig fik lov til at tale.
Og da afstemningen en kendsgerning, så blev flere af landstingsmedlemmer, der ellers havde markeret klart forhindret i, at komme til orde.
Landstingets fortsættelse af debatten lige umiddelbart efter afstemningen om mistillidsvotum til et Landsstyremedlem skulle have fortsat uanset hvilken beslutning, der var blevet taget, også selv måske endda hvis færdigbehandlingen af debatforslaget skulle ske på en anden dag.
Atassut har på kraftigste protesteret imod, at debatten om Landskassens regnskab blev afsluttet på den måde, som den gjorde ligesom vi burde på det kraftigste har protesteret imod at flere landstingsmedlemmer blev forhindret i at komme til orde.
Atassut har erindret, at mødelederen repræsenterer det samlede Landsting, og skal i sin udførelse af mødeledelsen af Landstinget nøje følge Landstingets forretningsorden og uanset hvad der sker ikke selv tage selvstændig stilling i en situation, hvor han blive mistænkt for at være partisk eller havde særlige politiske interesser.
Vi har i forbindelse med nærværende officielle klage ønsket at få en besvarelse herfra Landstingets talerstol.
Og da der er flere spørgsmål, så har man med det skete at gøre, og som ikke er blevet besvaret, og nu skal vi fremkomme med følgende beføjelser.
Vi har også fået endnu flere grunde til at fremkomme med spørgsmål, da Landsstyreformanden i foregårs og helt uden opfordring brugte denne talerstol til at fremsige den gennem pressen referede beskyldning om Landsstyrets indblanding ikke har noget på sig.
Jeg skal som den første ønske citere nogle af Landsstyreformandens udtalelser lige umiddelbart før afstemningen:
Det er en citat fra båndafskrifterne, og citatet begynder:
"I henhold til forretningsorden er forslaget om overgang til næste dagsordenspunkt nedstemt.
Også der er der begået fejl. Efter ønske fra flertallet af partierne om, at debatten om Revisionsbetænkningen og at Revisionsudvalgets betænkning bliver fulgt op med godkendelse efter ønske.. vedrørende punkt 67, det er om revisonsindstilling om godkendelse af Landskassens regnskab for 1999 for godkendt, og jeg beder de medlemmer, der stemmer for godkendelse af Landskassens regnskaber for 1999 om at rejse sig."
Citat slut.
I ved, hvad der sket her i Salen, og jeg skal gøre opmærksom på, at ovennævnte citat efter ønske fra flertallet - disse udtalelser er rettet til os umiddelbart før afstemningen.
Landstingsformanden udtalte senere til journalister fra Sermitsiaq og AG samt Daniel Skifte på Landstingsgangen på spørgsmålet om, hvorfor han stoppede debatten straks efter pausen, uagtet der var flere talere, der ikke fik ordet, at der var tale om et pålæg fra Siumut og IA fordi disse partier ønskede at stoppe debatten straks efter pausen.
Det samme for os, der blev rådgivet til Finn Karlsen på et andet sted og tidspunkt.
vi skal derfor ønske en klar besvarelse af hvilke, af følgende spørgsmål er rigtige, og ligesom vi ønsker et svar, der ikke kan misforstås. Det er til Landstingsformanden.
Er du blevet pålagt af Siumut og IA, således som du fortalte eller har du sagt det bevidst eller har du forsøgt på at ændre, at et enigt Revisionsudvalgs ønske om at debatten skulle stoppes eller er der en anden grund, som endnu ikke er blevet fremlagt?
Når vi kræver dette, så er det bl.a. pga. følgende grunde, fordi de citerede ord blev udtalt umiddelbart før Landstingsformandens ønske om en afstemning.
For Landstingsformanden har udtalt sig her fra talerstolen, men er blevet besvaret? Fordi de udtalelser, som blev afgivet umiddelbart før afstemningen til flere personer og journalister lyder som beskyldninger, men som endnu ikke er blevet besvaret.
Tak.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiits Landstingsgruppe har venligst anmodet Landstingets Formandskab om at genoverveje en eventuel færdigbehandling af det omhandlede dagsordenspunkt.
Inuit Ataqatigiit henviser i sin herværende henvendelse til Formandskabet om at genoverveje punktets eventuelle genoptagelse alene til Revisionsudvalgets overladelse til Landstingets vurdering og behandling samt Revisionsudvalgets forventning til Landsstyremedlemmet for Erhverv både redegør for og besvarer de fremførte kritikpunkter. Der henvises til følgende passager i udvalgets betænkning:
1. Revisionsudvalgets reducerede udgave af sin betænkning side 9 sidste sætning i andet afsnit.
"Revisionsudvalget skal overlade problemsstillingen til videre vurdering og behandling i Landstinget".
2. Revisionsudvalgets reducerede udgave af sin betænkning side 10 andet afsnit.
"Revisionsudvalget forventer, at Landsstyremedlemmet for Erhverv overfor Landstinget besvarer de fremførte kritikpunkter, og at Landsstyremedlemmet for Erhverv redegør for, hvorledes det i forbindelse med udpegning af bestyrelsesmedlemmer tilsikres, at bestyrelsesmedlemmerne har kendskab til en bestyrelses forpligtelser og ansvar."
3. Revisionsudvalgets reducerede udgave af sin betænkning side 12 afsnit 7. "Med disse bemærkninger overlader Revisionsudvalget hermed undersøgelsesresultatet til Landstingets videre drøftelse".
Med udgangspunkt i disse spørgsmål foreslår Inuit Ataqatigiit en drøftelse samt besvarelse af de ubesvarede spørgsmål.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Det kan godt være, som man plejer at sige, der vil jeg for 117. gang sige, at jeg er meget ked af, at man afsluttede debatten her i Tinget den 25.oktober.
Vores forretningsorden er så komprimeret, at når der sker sådanne ting, så er der ikke nogen bestemmelser om der siger, at man sætter en mistillidsvotum til at man end ikke giver mulighed for at give et svar fra den man sætter mistillid til. Men når man så også har et ansvar som Formand for mødet, så er det ens egen samvittig, der så kommer på tale.
Er det korrekt, når man sætter sådan en mistillidsvotum, at man så ikke giver mulighed for at få en mistillidsvotum mulighed for at svare, og vi ved, at når det hele går så hurtigt, så kan forholdene vende sig meget hurtigt, og når man så sidder som mødeleder kan det nogle gange være meget vanskeligt at følge med i, hvad der sker i Salen.
Atassuts citat er jo korrekt nok. Og den 25. oktober, hvor vi næsten efter 4 timers drøftelse havde diskutteret Revisionsudvalgets betænkning og så efte den korte pause, da havde jeg ikke mulighed for at mødes med hverken partierne, Kandidatforbundet eller Otto Steenholdt, om hvordan mødet skulle fortsætte.
Jeg var godt klar over, at der var flere, der havde rakt hånden for at få et ord indført og det var min egen beslutning alene at stoppe debatten, og det har jeg erkendt og det har jeg meddelt over for Formandskabet.
Selvfølgelig har jeg jo stadigvæk ansvaret som formand. Jeg er ked af den fejltagelse, jeg har begået og jeg er også ked af, at vi sågar har måttet tage en del af punktet op igen til videre drøftelse i dag.
Og jeg håber selvfølgelig på vegne af Formandskabet, at det samme ikke sker igen ligesom man i Formandskabet har drøftet hvilke rettelser, der eventuelt måtte være i forretningsordenen.
Som før nævnt har Siumut og Inuit Ataqatigiit eller der er det så blevet spurgt om, man fra Siumut og Inuit Ataqatigiits side er blevet pålagt at stoppe mødet, men jeg må endnu engang understrege, at det var min egen, personlige følelse, der fik mig til at stoppe debatten.
Det vil så have været anderledes, såfremt Kandidatforbundet eller Otto Steenholdt eller andre havde pålagt mig dette, så vil det måske også have resulteret noget helt andet, men man skal ikke lægge ansvaret hverken hos Siumut eller Inuit Ataqatigiit. Ansvaret ligger hos mig alene!
Og et enigt Revisionsudvalg har jo også ---- da har jeg ikke lagt op til, at vi undlade at debattere nogle af de ting, som et enigt Revisionsudvalg havde lagt op til drøftelse her.
Jeg skal også understrege som før nævnt, at når man så leder et møde, når så tingene foregår meget hurtigt og det hele sker på en meget komprimeret, så kan man komme til at overse noget. Og det skal jeg heller ikke lægge skjul. Jeg håber selvfølgelig også på, at man i fremtiden ikke kommer til at opleve tilsvarende.
Jeg mener også, at Formandskabet også har lært noget af det passerede.
Finn Karlsen, ordstyrer.
Inden vi går videre, så skal jeg understrege, at dagsordenspunkt er punkt 74, der vedrører Great Greenland og Puisi A/S.
Og vi skal nu gå videre til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Indledningsvis skal jeg udtale, at vi har givet vores oplæg et forkert titel, nemlig 73, hvor det rigtige selvfølgelig skal være punkt 74, og det beklager vi.
Med baggrund i Landstingets behandling af forhold vedrørende Great Greenland og Landstingets garantistillelse over for Puisi A/S den 25. oktober 2000 foreslår Landstingets Formandskab, bl.a. på baggrund af skriftlige henvendelser fra Atassut og Inuit Ataqatigiit, som en forespørgselsdebat drøfter disse 2 forhold i dag; vi stiller os tilfredse med at Formandskabet giver sådan en mulighed, således bliver der givet mulighed for en drøftelse af disse spørgsmål, der ikke blev drøftet til bunds den 25. oktober.
Vi skal fra Siumut sige, at vi stemte for godkendelse af Revisionsudvalgets betænkning samt Landskassens regnskab, da Landstingets Formand fremlagde dem til afstemning; vi har fra Siumut ikke yderligere bemærkninger til det, som det samlede Landsting har godkendt, hvorfor vi henviser til vore bemærkninger denne dag.
I forbindelse med denne fremlæggelse skal vi fra Siumut understrege, at vi ikke har nogen misforståelser, da vi til fulde har forstået Landsstyrets svar under forhandlingen den 25. oktober, og derfor ikke har yderligere spørgsmål.
Til sidst skal vi sige, at vi selvfølgelig vil deltage i forhandlingen med udgangspunkt i den fremlagte forespørgsel.
Jeg vil endvidere også tilføje, at fsva. Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger om, at Siumut og Atassut i forbindelse med deres mistillidsvotum, så er det selvfølgelig ikke rigtigt, da det kun var Atassut og Kandidatforbundet, der indgav mistillidsvotum.
Det var blot en lille korrektion til Maliinannguaq M. Mølgaard, da det også er på sin plads.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Tak. Indledningsvis vil jeg henvise til vore bemærkninger under godkendelse af Landskassens regnskaber for 1999, som også er omdelt.
For så vidt angår Great Greenland og de faldne bemærkninger i betænkningen, så finder Atassut disse alvorlige. Fvsa. disse virksomheder bliver der rejst kritisable forhold i betænkningen og det har vi....
De afdelinger, der hører ind under Great Greenland, nemlig Grønlands Skindindhandling, Great Greenland og endelig den i Danmark værende Great Greenland A/S er på mange måder virksomheder, som hænger uforståeligt sammen og organiseret som sådan, og har kostet det grønlandske samfund millioner af kroner, som ligesom bliver smidt ud, f.eks. kostede et sælskind efter købet 485 kr., men som Great Greenland eksempelvis sælger for 35 kr. Atassut mener, at man ikke kan fortsætte på den måde.
Og det er heller ikke nok, at Landsstyret kommer med en korrektion i løbet af 2001, som fremlægges for Landstinget.
Landsstyreområdet og direktoratet, der er ansvarlig for tilsynet har et tilsynsansvar, som man ikke kan komme uden om fordi for det første: at man ikke har styr....vi har i vore bemærkninger drøftet det alt for store udsmid af sælskind og ønsker, at Landsstyremedlemmer kommer med en besvarelse af disse spørgsmål.
Vi skal ligeledes opfordre Landsstyremedlemmet til at han snarest tager initiativ til at rette op på forholdene.
Det skal for god ordens skyld udtales, at Landsstyret ikke har udtalt sig om de kasserede sælskind.
For så vidt angår ledelsesforholdene i Grønlands Skindindhandling og Great Greenland og den sammenblanding der er af personer, så mener Atassut, at det ikke er passende og som man mener bør rettes op på fra Atassuts side.
De bør have deres egen selvstændige bestyrelse, således at man klart adskiller forretningsgangen i disse to virksomheder.
Revisionsudvalget har rejst en skarp kritik af Landsstyremedlemmet for Erhverv, blandt andet fordi udvalget ikke har fået de ønskede oplysninger og bl.a. fordi at pågældende under et samråd ikke har kunnet give uddybende besvarelser, hvorfor Atassut har stor forståelse for Udvalgets kritik af forholdene, hvorfor det ansvarlige Landsstyremedlem og hvorfor vi kritiserer Landsstyremedlemmet, idet vi mener, at den der undlader at undlader at svare på klare spørgsmål ikke har svar på rede hånd angående spørgsmålet om Jaguar i samrådet viser....ud for Revisionsudvalget.
Bl.a. pga. det omtalte og pga. Revisionsudvalgets skarpe kritik, så kritiserer vi Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Med hensyn til Landsstyrets garantistillelse på 12 mio.kr. til Puisi A/S i efteråret sidste år, så vurderer Atassut disse som følger:
1. Så er det utroligt, at ejerne af Puisi A/S, nemlig Landsstyret alene i 1999 eller rettere sagt i kun til 5-9 måneder, at Landsstyret ikke har formået at holde tilsyn, idet samfundet i løbet af meget kort mistede 12 mio.kr.
Er det på sin plads? Og jeg kommer tilbage til spørgsmålet på et senere tidspunkt og
2. Så er det utroligt, at Landsstyret efter henvendelse fra Revisionsudvalget om forholdene i Puisi A/S og ud af undersøgelsesresultater forlangte en udtalelse fra 9. august blevet besvaret af Landsstyret ikke kommer med nogle udtalelser.
Atassut kan ikke være tilfreds med ordet: der var en risiko, som blev fremlagt i Landstinget uden yderligere forklaringer, og det viste sig, at Landsstyret havde en viden, som ikke blev omtalt - som først kom for vore ører gennem Qanorooq.
Noget, der aldrig var blevet omtalt overfor Landstinget, og dette betragter Atassut for belastende.
Landsstyret kunne også have brugt deres mulighed i Landstinget gennem et lukket møde for at meddele, hvad de på forhånd viste.
Denne mulighed havde man ikke brugt. Det omtalte, som Landsstyret havde vist, og ikke har været fremlagt i forbindelse med Landstingets afgørelse har senere tids undersøgelser beviser på.
Med andre ord så hænger det hele sådan, at Atassut fra Landsstyret ikke har fået nogle oplysninger, der kunne have betydning for afgørelsen om garantistillelse fordi man har tilbageholdt nogle oplysninger og denne fremgangsmåde er ikke på sin plads.
Og det kan vi overhovedet ikke acceptere.
Er det også sådan, at andre Landstingsmedlemmer måske er ført bag lyset. Ja, Puisi A/S blev jo efter nogle måneder meldt konkurs.
Atassut skal i dette spørgsmål efter en grundig overvejelse meddele, at det nu har opnået sit mål, at Landsstyret skulle indrømme, at der var blevet begået en fejl og dette fremgår af Landsstyrets svarnotat til Revisionsudvalget...formoder, at man taler om den sidste side 4 og 3.sidste linie.
At vi reagerede så voldsomt, skyldtes bl.a. fordi mange fejl i de politiske arbejde forsvinder i den blå luft selvom det har kostet millioner af kroner for samfundet, og at de ansvarlige altid har overlevet det.
Og Atassut mener, at alle disse fejltagelser må have en ende, og at enden nu er nået.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit
Fra Inuit Ataqatigiit skal vi henvise til bemærkningerne i forbindelse med betænkningen fra Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber onsdag den 25. oktober.
Vi går ud fra at vore spørgsmål til Landsstyret vedrørende Great Greenland besvares. Ligeledes skal vi henvise til vore bemærkninger vedrørende Puisi A/S.
Med disse korte bemærkninger vil vi deltage i forespørgselsdebatten.
Afslutningsvis skal jeg blot nævne, at vi undskylder Maliinannguaqs fortalelse, idet der under mistillidsvotumet til Landsstyret, da var det virkelig Atassut og Kandidatforbundet
der fremkom med dette mistillidsvotum.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Først er det os en glæde, at Landstingets Formandskab, at da landstingssamlingen blev stoppet i utide den 25. oktober, så er det så blevet genoptaget, hvor det så var Daniel Skifte og undertegnede, der sagde, at man ville genoptage drøftelsen af punktet, og heldigvis er det nu blevet realiseret.
Men med hensyn til Great Greenland skal vi sige især med henblik på lytterne, da vil vi tage vore bemærkninger, der blev den 25. oktober, idet debatten blev stoppet i utide.
Med hensyn til Great Greenland skal vi nævne, at Revisionsudvalgets rejse og efterfølgende, så har man ellers overfor Landsstyremedlemmet for Erhverv stillet nogle forskellige krav, som ikke er blevet opfyldt. Og det er handlingsplaner og nogle andre ting, som vi ellers havde kravet, men som ikke er blevet opfyldt.
Og det kan vi ikke acceptere, hvor vi så ellers også havde krævet at få et svar på, og først efter Revisionsudvalgets bemærkning, så er det så blevet opfyldt, hvorefter der så er blevet betalt en regning med en 9 måneders forsinkelse.
Vi vil så fra Kandidatforbundet side ønsket at høre om, hvad de så har gjort. Vi ved, at skindindhandlingen har købt salt hos Great Greenland for 4 kr. kg., som Great Greenland har betalt 2,07 kr.kg., og på den måde, så har Great Greenland fået en fortjeneste på over 180.000 kr., og det kan ikke accepteres. Det kan kun betegnes som insiderhandel.
Og at Great Greenland har solgt noget salt til det selskab, som de køber skind fra og at de så har tjent så mange på, det kan overhovedet ikke accepteres. Og med de forskellige underskrifter, som nogle gange har været indblandet med hinanden, der indstiller vi, at der bliver rettet op på det forhold.
Skind, som endnu ikke er nået frem til Qaqortoq, som er mere end 800 i antal, og skom koster over 8.000 kr, da vil vi gerne spørge, hvad man agter at gøre med disse skind.
Med hensyn til Puisi A/S skal jeg blot gentage de ting, som vi før har været inde på, og vedr. det aktindsigt, da henviser jeg blot til denne mulighed, hvorfor jeg også vil nævne nogle tal i den forbindelse.
Under Finansudvalgets betænkning den 17. oktober kan man se, at der bl.a.står, at såfremt Great Greenland skal låne nogle penge skal det ske ud fra nogle meget klare betragtninger.
I nævnte betænkning har Finansudvalget også givet en klar melding om, at Landsstyret højst kan stille en garantistillelse på højst 12 mio. kr., og finansudvalget har så indstillet, at disse bemærkninger skulle medtaget.
Med hensyn til Finansudvalgets indstilling om, at der i disse bemærkninger bliver godkendt er, at Landsstyret igennem deres medejerskab i Puisi A/S har grundlag i, at man så først skulle først have nøje vurderet disse forhold.
Den 20. oktober sagde Landsstyremedlemmet for Erhverv den 17. oktober 1999 under finanslovens 2.behandling, hvor der blev nævnt, at man har anmodet om, at Landsstyret bemyndiges til at stille en garantistillelse på 12 mio. kr., således at Puisi A/S skal kunne arbejde ud fra forretningsmæssige principper.
Og långiverne havde så vurderet, at hjemmestyret som medejer af Puisi A/S, der var da så mulighed for at man kunne stille disse midler, og hvorfor Landstinget også skal have kendskab til at det er en garantistillelse med risiko.
I den forbindelse mener Revisionsudvalget, at det som Landsstyret har givet som et svar og den orientering -- og i den forbindelse så mener, at Landsstyret ikke har overholdt deres orienteringspligt over for Landstinget, og at Revisionsudvalget i sine afsluttende bemærkninger, der er Kandidatforbundet fuldstændig enig, idet Revisionsudvalget kraftigt har påpeget, at man i forbindelse med garantistillelsen over for Puisi A/S ikke har givet de nødvendige oplysninger til Landstinget, og dermed også har minimeret Landstingets grundlag for at tage en beslutning.
Fra Kandidatforbundets side undrer vi os over, at den 20. oktober fredag, da sagde Landsstyremedlemmet, at man blot har modtaget en skriftlig besvarelse, som blot var på 9-15 sider, og det sætter os yderligere i betænkeligheder, og vi mener, at Landsstyret har tilbageholdt nogle oplysninger, som burde havde været overgivet til Landstinget, og dermed også har tilbageholdt nogle oplysninger over for Landstinget.
Landstingets Revisionsudvalg har i forbindelse med undersøgelse af det materiale, som de har været inde på, og det er materiale, som jeg har fået fra Lovkontoret, og det er så dateret den 27. september 1999, som var blevet underskrevet af daværende direktør for Puisi A/S, hvor man bl.a. havde skrevet, at der havde været nogle uforudsete økonomiske problemer, hvorfor de så havde brug for nogle likvide midler, hvor de så også regner med, at de så vil få nogle indtægter i løbet af december måned.
Og så blev der så også stillet et spørgsmål om Hjemmestyret kunne stille en garantistillelse i forbindelse med et lån, og så stod der så yderligere, at så måtte selskabet stoppe alle sine aktiviteter.
Og fra Kandidatforbundets side, så må vi også sige, at de papirer, der er dateret den 30. september 1999, der blev der også sendt et brev til Landsstyreformanden den 1.oktober, hvor man anmodede om, at der blev stillet 12 mio. kr. til rådighed, og såfremt man ikke gjorde det, så ville man så miste 38 mio. kr. Og så foreslog Puisi A/S's bestyrelse selv, at Puisi A/S selv skulle underskrive disse papirer, og at Hjemmestyret så ville blive orienteret om gennem deres medlemsskab i bestyrelsen, og at det så skulle ske hver 3. måned.
Til trods herfor har Puisi A/S's formand ikke opfyldt sine forpligtelser og det var først efter at Puisi A/S gik i betalingsstandsning, at det hele gik op for Landstinget.
Til trods herfor har Finansudvalget den 17. oktober ellers fået oplyst om, hvordan det stod til med Puisi A/S og det er så ikke blevet gjort, hvor Landsstyret så har tilbageholdt nogle oplysninger over for Landstinget.
Og i den seneste tid har vi så landstingsmedlemmer gennem vores medvirken til at bevilge disse penge, der har vi så også en medskyld heri.
Så er det jeg gerne vil spørge Landsstyret om, hvorfor har i ikke givet os de nødvendige papirer til orientering. Såfremt I så havde givet disse papirer, så havde vi landstingsmedlemmer måske taget en anden beslutning, end den vi tog dengang.
Derfor må I så ikke sige, at vi ikke havde kendskab til de problemer, som Puisi A/S var inde i. Landsstyremedlem for Økonomi, du kom ind på, at da man ville miste nogle arbejdspladser såfremt man ikke bevilgede disse midler. Du kom ikke ind på disse arbejdspladser, men kom blot ind på, at det var risikofyldt garantistillelse uden at sige hvorfor.
Du sagde, at det var en risikofyldt garantistillelse, og hvorfor har du så ikke givet os nogle yderligere oplysninger, og hvorfor har du så ikke givet disse oplysninger over for Landstinget.
Det er underligt, at I så har gjort det over for os landstingsmedlemmer og det kan vi ikke accepetere.
Landsstyremedlemmet for Økonomi skriver i sin besvarelse med hensyn til Puisi A/S, at det så har baggrund i, at Landstinget har taget en beslutning om, at de vil deltage i sådant et arbejde, og sådan en besvarelse synes vi ikke er tilfredsstillende, og når sådanne vigtige sager for samfundet, og når det så er sådanne nogle ting, det drejer sig om, så synes vi, at det mindst er på sin plads, at I indrømmer jeres fejl over for Landstinget.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Formand. Jeg er lidt i tvivl om den debat. Jeg ved ikke om, jeg er ved at sige noget forkert, og jeg vil gerne have, at det bliver påpeget, hvis jeg siger noget forkert.
Det første jeg vil udtale, er at jeg overhovedet ikke har haft noget imod at der var afstemning, at mødelederen stoppede mødet. Jeg har fundet det helt på sin plads.
Uanset om vi har bedt om ordet. Jeg har derfor undret mig over, at man har villet genoptage debatten, men jeg er alligevel glad for, at debatten kommer op igen, og at jeg holder et lidt længere indlæg.
Jeg vil gerne indlede med for så vidt angår de mange spørgsmål, der er blevet stillet og som kræver et svar fordi jeg finder, at det er en god anledning, at vi får de uafklarede spørgsmål afklaret her.
Inden jeg går over til at komme ind på Great Greenland, har jeg et par spørgsmål til Landsstyret, som jeg håber, at Landsstyret vil kunne besvare. Jeg kræver, at alle mine spørgsmål bliver besvaret, som jeg gerne ser besvaret i dag, da det er på den grundlag, at jeg vil tage stilling.
For det første, det er til Landsstyremedlemmet for Erhverv. Er du stadigvæk af den opfattelse, at Great Greenlands ledelse har ret i, at de over for Revisionsudvalget har bemærket, at Great Grenland vil kunne hvile i sig selv om tre år. Er der grundlag herfor?
Eller er der ikke grundlag herfor?
For det andet: For så vidt angår privat indkøb i Great Greenlands navn og den alt for langsommelige anmodning om indbetaling af disse køb. Finder du, at dette er på sin plads?
For det tredie: Disse påpegninger, regelbrud - er der ikke gjort noget ved fra bestyrelsens side. Hvor længe har de undladt at skride ind? Og hvorfor har de undladt at redegøre overfor Revisionsudvalget, at man brugt kreditkort til privat brug.
Hvorfor er selskabets tegningsregler ikke blevet brugt? Er forholdene stadigvæk sådan i dag? For så vidt angår virksomhedens EDB-sikkerhed, som bedømmes. Kan du forsvare EDB-sikkerhed i virksomheden?
Der står i bemærkningen, at der har været store udgifter til en ekstern konsulent, og hvorfor har du ikke besvaret udvalgets anmodning om yderligere oplysning i den forbindelse?
Og sidste spørgsmål: Hvad med de kemikalier, som også bliver nævnt i betænkningen. Kan du bekræfte, at disse nu er blevet fjernet?
Jeg mener, at det er alvorlige spørgsmål, som kan være ansvarspådragende, så har du ikke besvaret disse og jeg vil gerne mulighed her, at komme med uddybdende besvarelser i dag. Det ser jeg meget gerne. Det var så vidt angår Great Greenland.
Så vil jeg også komme ind på Puisi A/S, som vi også skal drøfte i dag. Da vi drøftede betænkningen fra Landstinget Revisionsudvalg her i Salen, så fremkom Landsstyret med udtalelse, hvor man udtrykte fra Landsstyrets side, at Landstinget må være klar over, at garantistillelsen over for Puisi A/S var en risikofyldt investering.
Vi har på den grundlag ikke spurgt Landsstyret nærmere dengang, og det er derfor vi har et medansvar der. Det har jeg allerede udtalt før, men da vi nu får mulighed igen for at rejse spørgsmål og grave dybere i sagt, så har jeg også taget stilling igen. Jeg skal selvfølgelig ikke flygte fra vort medansvar, men jeg ....ved Landsstyrets oplysningspligt over for Landstinget, som man ikke kan komme uden om.
Den 9. august - i forbindelse med ekstern revisions rapport, udtalte Landsstyret, at de ikke havde yderligere oplysninger til rapporten. Er det troværdigt? Kan man tro på, at administrationen har advaret, som Landsstyret har overhørt. Landsstyret bør forklare, hvorfor de ikke vil høre på de advarselstegn, og har besluttet at de skulle søge om 12 mio. kr. til garantistillelse via en tekstanmærkning til en tillægsbevillingslov.
Det fremgår af (tolk siger: forstår ikke hvad han siger). For så vidt angår administrationens advarsel til Landsstyret er denne blevet skriftligt formuleret over for Landsstyret og hvilken ordlyd har den.
Landsstyret skal erindre Landstingets Finansudvalg - jeg tror det er Revisionsudvalgets betænkning han mener af 17. oktober i år, hvor man helt klart i betænkningen kræver, at Landsstyret først skulle have en troværdig kreditvurdering af Puisi A/S før de stiller en garantistillelse.
Og dette har været meget centralt i forbindelse med Landstingets godkendelse af tekstanmærkning, hvor man bemyndiger Landsstyret. Netop i denne tid, så fandt en ekstern långiver ikke Puisi A/S kreditværdighed for troværdigt og hvorfor efter, at denne eksterne långiver krævede, at Landskassen skulle garantere for et lån til Puisi A/S.
Enhver, der vil låne penge ud eller låne penge selv, så har de svært ved at give lån ud til selskaber, som man ikke mener er kreditværdige.
Hvorfor har Landsstyret ikke taget denne melding til efterretning? Under sidste valgkamp før valget blev det fra Sydgrønland over for mig meddelt, at der i valgkampen var nævnt, at der ville være masser af afsætningsmuligheder i Kina, og at man fandt det vigtigt, at en produktionsanlæg til sælkød blev anlagt i Sydgrønland, og at der derved ville blive skabt en hel del arbejdspladser.
Landsstyret har efterfølgende efter Landstingsvalget prøvet at realisere en sælskindsproduktion selvom de vidste, at planerne var utroværdige.
For så vidt angår de ting, som er blevet bragt frem i lyset, så må man på baggrund af Landsstyrets oplysninger drage den konklusion, at Landsstyret ikke har opfyldt deres informationspligt over for Landstinget, selvom de vidste, at Puisi A/S's økonomi var i ruiner, og at de har overtrådt deres oplysningspligt over for Landstinget ved at have undladt at give Landstinget de nødvendige informationer.
Landsstyrets håndtering af Puisi A/S-sagen er en plet i Grønlands politiske historie, som man ikke kan få væk lige med det samme.
Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Endelig, selvom jeg har sagt, at jeg ikke har besvaret, er jeg glad for, at jeg har fået denne mulighed for at svarede på de stillede spørgsmål.
Til Kandidatforbundets ordfører, selvom jeg gerne vil besvare dem først, så kan det være, at hvis du lytter efter mig kan bemærke om der er nogle spørgsmål, som jeg besvarer eller hvad.
Så vil jeg indledningsvis give udtryk for, at inden jeg kommer med de konkrete besvarelser for så vidt angår Atassuts bemærkninger om de priser, der bliver nævnt fra Atassuts side, så ved vi godt, hvem det er der har bestemt priserne, fordi det er jo politisk fastsatte priser af Landstinget. Oveni har der ganske nylig her i denne Sal, så har Landsstyret fremsat en strukturpolitisk handlingsplan med opstramning omkring tilskudsmulighederne, hvor Atassut også udtalte, at man ikke gik ind for nedsættelse af tilskuddene til sælskindspriserne, og det er heller ikke så mærkeligt ligesom det heller ikke er Landsstyrets målsætning.
Landsstyret vil rette op på forholdene også for så vidt angår sælskindsindhandlingsområdet.
Til de rejste spørgsmål fra partiernes ordførere under vores debat om Revisionsudvalgets betænkning, så efterlyste Siumut for så vidt angår, at man undersøgte indhandlingssituationen fsva. og udtalte, at problemet ikke var løst endnu. Jeg må sige, at det er rigtigt for forholdene er nu ved at blive analyseret nærmere, hvor vi er gået igang med dette arbejde.
Jeg skal heller ikke benægte, at dette vil tage en omfattende stykke tid, og vil også indebære, at man siger farvel til gamle vaner og det skal vi væk fra, men det tager lang tid, og kan gøre ondt visse steder.
Fordi de initiativer, der er har til formål at den også skal være forsvarlig. De 28.000 skind, der er tale om, hvad der skal ske med dem, så er der allerede initiativer heromkring og oveni de afgifter, der allerede er, og hvor meget værdi der skal være også.
Jeg finder det meget passende, at dette sker.
Fsva. de sælskind, så er der de sælskind, der er blevet indhandlet steget med 22.000 sælskind, og det skal man ikke lukke sine øjne for.
Men alt er gået efter reglerne. Vi har en indhandlingspligt uden at sætte spørgsmålstegn ved, hvem det er der indhandler skindene, og uanset hvem der indhandler skindene.
Det er også mærkeligt, at alle kan indhandle sælskind uanset om man er fanger, selvstændig eller fisker.
Atassut opfordrede Landsstyret til, at man snarest tog initiativer. Dette er allerede igangsat fra Landsstyrets side fordi vi har erkendt, at det kan man ikke komme uden om.
Til Atassut vil jeg dog udtale vedrørende Jaguar m.m., at hvis man mener, at jeg har gjort noget forkert, så tager Atassut det op igen, og det er heller ikke så mærkeligt fordi..,men jeg finder det meget betænkeligt, at de bilag, som vi har udleveret fra Landsstyrets side, at man har undgået at bemærke dem, eller bevist prøvet på at undgå at kigge på dem, hvor det klart fremgår, hvorfor jeg har lån denne Jaguar. Det har jeg allerede redegjort for overfor Udvalget.
Og hvis, der er nogen, der skal have yderligere oplysninger, så i få dem her i dag, hvis I vil.
Daniel Skifte er fuldt ud klar over som tidligere Landsstyremedlem, at Landsstyret kan vente med at besvare, da det er hvorfor Landsstyret har deres fulde ret til at besvare spørgsmål på et senere tidspunkt.
Jeg vil komme lidt over på det og komme ind på sælskindene igen, som det løsgængeren var inde på, hvor han rejste spørgsmål, som jeg er glad for, hvor pågældende bl.a. spurgte om....., så skal jeg hertil udtale, at i 1995 var der indhandlet lidt over 53.000 sælskind. I slutningen af 1999 var der blevet indhandlet 105.000 sælskind, således har der i denne pågældende periode været en mærkbar stigning i antallet af sælskind, ikke mindst hvor alene indhandling fra 98 til 99 steg med mere end 20.000 sælskind.
Til IA's anmodning om, at jeg besvarer de spørgsmål, så blev der bl.a. nævnt og sat spørgsmålstegn ved om, hvordan vi sikrer om bestyrelsesmedlemmerne har klarhed hvilken ansvar de har, og det har jeg også besvaret i Landsstyrets svarnotat, hvor man bl.a. sikrer, at bestyrelsesmedlemmerne har et kendskab til deres ansvar, hvilket også fremgår af Landsstyrets skriftlige redegørelse side 11 i den grønlandske udgave, hvor der bl.a. står, og jeg vil gerne citere lidt:
"Revisionsudvalget har anmodet Landsstyremedlemmet for Erhverv om, at forklare om, hvordan man prøver at man i forbindelse med udpegelse af bestyrelsesmedlemmer kan sikre, at bestyrelsesmedlemmerne har kendskab til bestyrelsens pligter og ansvar.
Det skal til orientering meddeles, at det som udgangspunkt ikke er ejernes opgave at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne kræver at de ved, at de kender bestyrelsens ansvar og pligter.
I det saglige samarbejde, i det daglige arbejde i samarbejdet mellem bestyrelsen og ledelsen, hvor man accepterer at sidde i en bestyrelse, så bliver man ansvarlig og forpligter, hvorfor det formodes, at bestyrelsesmedlemmet selv vil kende sit ansvar og pligter.
Til nye bestyrelsesmedlemmer, så har Landsstyret i 1999 som et tilbud udbudt kurser i bestyrelsesansvar. Disse kurser vil også ske igen næste år i marts 2001. Grønlands Skindindhandlings og Great Greenlands sammenfaldende bestyrelser, og om det er på sin plads, som påpeget af Revisionsudvalget skal Landsstyret udtale, at der for det samlede selskab, at man er i gang med en omstrukturering, og at omstruktureringen er igangsat, og at man omkring dette vil fremkomme med en redegørelse til Landstinget i løbet af 2001.
Citat slut.
Til de forskellige påpegninger omkring Great Greenland, så er jeg igen glad for, at jeg er glad for, at jeg er blevet anmodet om at fremkomme med besvarelser for det kunne jeg ikke have gjort, hvis jeg var blevet væltet fra Landsstyret, hvorfor jeg er glad for, at kunne besvare de stillede spørgsmål.
Jeg vil også bemærke, at jeg er glad for resultatet af afstemningen den 25. oktober 2000, hvor et mistillidsvotum over for mig som Landsstyremedlem for Erhverv blev nedstemt.
Og dette tager jeg som et udtryk for at Landstingsflertallet ikke er enig i den alvorlige kritik, som Revisionsudvalget har rejst i sin kritik, hvor det fremstår som om jeg ikke har svaret på spørgsmål fra udvalget omkring Great Greenland.
Med hensyn til sagsforløbet skal jeg erindre om, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i Landsstyrets samlede besvarelse af betænkningen allerede har redegjort for, at jeg har svaret på alle breve fra Revisionsudvalget.
Jeg skal også her vedrørende korrespondancen med Revisionsudvalget henvise til Landsstyrets skriftlige redegørelse som blev fremsendt til Landstinget den 23. oktober 2000.
Problemets kerne er, at Revisionsudvalget ikke er tilfreds med min besvarelse. Jeg har på den baggrund i et brev af 10. juli 2000 bedt Udvalget om at præcisere, hvor min besvarelse findes utilstrækkeligt, således at det bliver muligt at efterkomme Udvalgets ønsker.
Udvalget er dog aldrig vendt tilbage med et svar på dette brev. Af Revisionsuvalgets betænkning, så fremgår det, at Udvalget ikke nævner alle de oprindelige 10 punkter, som Udvalget har stillet spørgsmål om. Derfor går jeg ud fra, at de punkter, som ikke er nævnt, anses som fyldestgørende besvaret. Og jeg vil derfor her kommentere de punkter, hvor der er rejst egentlig kritik eller spørgsmål i betænkningen.
For det første vedrørende private indkøb og regler for rejseafregninger og attestationsregler - vedrørende disse forhold, så har jeg her oplyst, at disse forhold har været behandlet af bestyrelsen i Great Greenland og at Landsstyret har stillet sig tilfreds med denne behandling af sagen.
Jeg forstår, at Revisionsudvalget lægger vægt på, at få konkret oplyst, om der har været tilsvarende forhold i 1998 og i 2000. Og dertil vil jeg som et supplement til mit skriftlige svar til Revisionsudvalget oplyse, at bl.a. de forhold, som de nævnte, afdækkes i Revisionsprotokollater.
Jeg vil derfor, hvis det ønskes, fremsende disse får 1998 til Revisionsudvalget og når de til den tid forelægger for i år, vil jeg sende det til Revisionsudvalget, hvis det ønskes.
Og for det andet om en markant lønudgift til en medarbejder i virksomheden har jeg skriftligt redegjort for dette forhold. Og jeg ser den afklaring af sagen, som fremgår af Revisionsprotokollatet fra virksomhedens revisor, som tilstrækkelig og har her bemærket, at der ikke i Revisionsprotokollatet er nævnt noget om, at der skal været handlet i strid med bevillingsregler eller andet.
Såfremt Revisionsudvalget ønsker dette, så vil jeg gerne rekvirere alle bilag og notater, som Great Greenland måtte have om sagen og fremsende disse til Udvalget.
For det tredie om opbevaringen af kemikalier, så kan jeg her oplyse, at der i Revisionsprotokollatet fra virksomhedens revisor er beskrevet, hvilke regler, der kunne være overtrådt og hvilket økonomisk ansvar, der kunne opstå pga. opbevaring af kemikalierne.
Da problemet er løst, så har jeg ikke fundet anledning til at iværksætte større omkostningskrævende vurderinger af hvilke andre konsekvenser, der kunne være indtrådt, såfremt der var indtruffet uheld.
For det fjerde omkring kassationer skal jeg udtale, at til betænkningens spørgsmål om, hvorfor bestyrelsen ikke har grebet ind tidligere og dertil vil jeg svare, at problemet med kassationer har bestået i mange år, hvilket bestyrelsen naturligvis har været bekendt med problemer, og har sammen med mit Landsstyreområde forsøgt at finde løsninger, som kan formindske problemet, og til sidst ville finde en endelig løsning på problemet.
Og afslutnignsvis skal jeg bemærke, at der i Revisionsudvalgets betænkning er efterlyst redegørelser om spørgsmål, som ikke er blevet rejst tidligere af Revisionsudvalget. Men disse redegørelser er besvaret skriftligt i Landsstyrets redegørelse til Landstinget fra den 23. oktober 2000, og jeg vil derfor fsva. de øvrige spørgsmål henvise til denne redegørelse.
Med disse bemærkninger, så håber jeg, at jeg har givet en god grobund for en fortsat debat, men jeg vil her sige, at jeg mener, at kunne bruge det ord, at jeg som Landsstyremedlem har ansvaret for Great Greenland.
Tak.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Vi har følgende tilføjelser vedrørende forespørgselsdebatten om Great Greenland og Puisi A/S, og jeg skal også nævne, at vi er kede af, at debatten blev utidigt stoppet i onsdags.
Og således at vi allerede dengang kunne have fortsat debatten, hvor partierne også kunne være kommet med deres forskellige indlæg.
Landsstyret skal beklage på lige fod med andre, at der i onsdags ikke skete en opfølgende debat om de forhold, der blev påpeget i Revisionsudvalgets betænkning og ordførerindlæggene.
Vi har allerede i besvarelsen af både Revisionsudvalgets betænkning og ordførernes bemærkninger fremkommet med en del af vore bemærkninger, og i dag får vi så mulighed for yderligere at uddybe disse forhold. Og det er vi fra Landsstyrets side meget
tilfredse med fordi vi så får mulighed for at forklare om sagernes rette sammenhæng, sådan som vi ser dem.
Vedrørende Great Greenland har Landsstyremedlemmet for Erhverv allerede anmodet om ordet i onsdags, og det gælder også om Puisi A/S, men lad mig her sammenfatte, hvordan vi ser sagen efter debatten i onsdags.
Og vi vil i den forbindelse også understrege, at Landsstyret i henhold til den budgetregulativ, som så træder ikraft efter 2001, da er det så en uvildig organ, der så skal vurdere de forskellige ting, og der er der så skal fastlægges regler for at der indhentes økonomisk og juridisk vurdering fra uvildige eksperter for sager, hvor Landsstyret påtager sig en betydelig risiko ved at stille garanti, indskyde kapital, afgive erklæringer eller lignende.
Og disse vurderinger vil blive fremsendt i forbindelse med eventuelle nye bevillingsager til Finansudvalget.
Vi har i Landsstyret således noteret os, at vi i fællesskab i Landstinget traf en beslutning om at stille en garanti overfor långiver til Puisi A/S på 12 mio.kr., hvor denne økonomiske håndsrækning ikke kunne redde selskabet, og vi kunne have valgt på et tidligere tidspunkt at stoppe vores engagement i Puisi A/S.
Vi har erklæret vores enighed med Revisionsudvalget og ordførerne, at vi fremover i lignende tilfælde bør sikre os et bedre beslutningsgrundlag, men tillad mig igen at fremføre, at det var den chance, vi endnu engang havde for at gøre vores for at redde sælprojektet for Nanortalik og fangerne. Det var den mulighed vi havde, men et skud i bøssen.
Vi traf et valg, og det er mit indtryk fra ordførerindlæggene i onsdags, at et flertal i Landstinget var enig i vores forslag, nemlig at vi slutte yde garantien samt at det var en ringe sikkerhed for garantien.
Landsstyret har som sagt feeded? for denne sag ved at indføre en rutine i den slags sager, som sikrer en bedre beslutningsgrundlag i lignende sager.
Og tillad mig derudover at nævne uanset sagsforløbet omkring garantistillelsen, at bygningerne nu er solgt til en investor, der vil indrette en krabbefabrik på et rent kommercielt grundlag, og det er så en resultat, som er helt anderledes end det der oprindeligt var lagt op til.
Og vi har netop den 20. oktober fået besked fra Sulisa A/S om, at anlægget er blevet solgt til et krabbeprojekt uden tab for Sulisa A/S.
Og det vil sige, at det er glædeligt både for Nanortalik by, borgerne der, fiskere og arbejdere i Nanortalik, og derfor er det den opgave, der ligger deri, og uanset hvilken kritikpunkter, der måtte ligge deri, der har grundlaget været i at der skulle skabes arbejdspladser i Nanortalik og det må vi betragte som at være opnået.
Jeg vil ikke bruge det som en undskydning, men når vi skal til at skabe arbejdspladser, og det er netop det, der har været grundlaget for at vi har brugt midler til dette formål.
Jeg vil ikke starte debatten fra starten af, men i Grønlands historie og den politiske historie her oppe i Grønland, da er det også vigtigt, at man ser lidt tilbage også i forbindelse med dette spørgsmål.
Vi bor i et land på verdens største ø med få mennesker. De klimatiske, økonomiske, menneskelige kendsgerninger m.m. har altid betydet, at nogle af os eller de fleste af os ikke er meget for at starte en større virksomhed bortset fra når beskæftigelsesmuligheder taler for en offentlig inspiration og realisation.
Det har altid været det offentlige, Landstinget, Landsstyret uanset hvad det er for nogle, man skal igangsætte, og når man så venter på de private, hvem er det så, der tager en beslutning her i Salen, det er Landstinget fordi det på den måde kan skaffe midler til at opstarte en virksomhed.
Det husker vi da fabrikkerne rundt på kysten er blevet realiseret, drevet og vedligeholdt.
Det primære har været, at man skulle skaffe arbejdspladser til Grønland og det er sådan hele Grønlands udvikling har været baseret på. Og sådan har det også været med Nanortaliks muligheder for overhovedet at få en beskæftigelsesmulighed og de havde jo ikke nogen arbejdspladser. De havde ikke nogen produktionssted, og formålet har så været, at vi her i Salen tog en beslutning om at de skulle have en beskæftigelsesmulighed. Og det er det, der har dannet en grundlaget for beslutningen her i Landstinget.
Jeg har flere gange her i Salen også nævnt, at politikerne ikke er forretningsfolk, de er heller ikke entreprenører. Og de er jo heller ikke den form for beskæftigelse, de skal arbejde med her i Salen. Vi skal arbejde med lovgiving, men på mange områder så får vi en valgmulighed om, at når vi så skal igangsætte en virksomhed, så er det det offentlige, så er det Landstinget og hvem husker på, at man efterfølgende får snavs kastet til.
Når vi så tager en beslutning, f.eks. beslutningen om Disko, og når vi så tager den endelige finanslovsbeslutning, så kan vi så også se efterfølgende at vi har tabt nogle økonomiske midler.
Bliver nogle snavset til, vil jeg også tage et medansvar, men de ændrer ikke ved de faktiske forhold fordi befolkningen venter af os, at det offentlige, at Landstinget, at Landsstyret er med til at starte nogle virksomheder op - nogle arbejdspladser op.
Og jeg er glad for og vi er glade for, at Revisionsudvalget har udarbejdet et grundigt arbejde og at det så også er blevet rost, og jeg er også glad for at de enkelte medlemmer i Landstinget også er vågne og er aktivt med i denne debat, lad det fortsætte fordi vi også har interesse i at følge med i disse sager.
Men en ting er, vi vil ikke kalde os forretningsfolk eller entreprenører, men vi har påtaget os en opgave, som måske kan sammenlignes med privat virksomhed, men at det offentlige har foretaget sig en opgave, så har vi så taget en beslutning om at opstarte virksomheder. Virksomhederne er blevet aktieselskaber, Royal Greenland m.m.
De er blevet selskaber, de har nu deres egne bestyrelser og de har et aktieselskabsansvar, men som uanset om man ejer Hafnia A/S eller om det er KNI, så har vi også stor tillid til de bestyrelser, der bliver valgt. Vi vælger bestyrelserne fordi vi har tiltro til dem og vi stoler på dem også fordi vi håber, at de ikke misbruger vores tillid og dermed giver os de oplysninger, vi har krav på.
Og det er der også mange steder, hvor det er lykkedes. Vedrørende dette spørgsmål, hvor man gerne vil give ansvaret til en person, så må vi også huske på, at man til stadighed følger, hvor ansvaret er placeret, hvor man nogle gange sågar går rettens vej.
Det må vi også respektere, således at vi til stadighed undersøger, hvor ansvaret kan placeres. Og der vil også komme nogle beretninger om, hvordan det hele er forløbet og det samme gælder også for Puisi A/S.
Sagen pågår stadigvæk og Landsstyret venter også på de resultater, der måtte komme.
Med disse bemærkninger, så vil jeg også henvise til vores besvarelse i fredags, og dermed også er fremkommet med nogle yderligere oplysninger og håber så også på, at jeg har været med til at give nogle videre oplysninger, og håber på at de oplysninger, som vi har givet vil være til nytte i det videre arbejde i sagen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg håber, at jeg kan overholde de fem minutter. Inledningsvis skal jeg vedrørende Landsstyreformandens bemærkninger om, at vi har oprettet fabrikker - for så vidt angår Puisi A/S. Der er stor forskel på fabrikkerne og Puisi, mener jeg.
Men jeg vil dog ikke undlade at bemærke, at fsva. planerne i Puisi, så så jeg også via TV piller udarbejdet af sælspæk.
I de sidste par dage for os har vi alle politikere hørt dårlig nyt fra pressen, ja selv endda her fra denne talerstol.
Uanset hvor i verden man er, så plejer det at være sådan, når et land bliver styret retfærdigt, så kan borgerne og de folkevalgte leve under trygge forhold.
Vi har i Atassut altid brugt denne sætning, at vi altid respekterer enhver, der beskæftiger sig med politik og som er i stand til at kunne erkende deres fejl. Og de sidste par dages reaktioner fra folk som pressen viser, at vores land ikke bliver styret ordentligt og dette er meget ubetryggende som folkevalgt.
Vi alle, der sidder sammen her i Salen bliver nødt til at erkende, at der i de sidste mange år og mange penge, som befolkningen har så hårdt brug for, ligesom er blevet smidt ud i luften, og det er netop, som enhver folkevalgt på acceptere og erkende.
Hvis man grundigt skal vurdere de sidste par dages begivenheder, så må man klart tilkendegive, at man fuldt ud forstår befolkningens ønsker om, at de ikke længere kan tolerere de forhold, de bliver budt, og derfor bliver ved med at fremkomme med kritik.
Men vi skal sige, at de mange fejltagelser, som jeg før nævnte, ikke er sket, så må vi nødvendigvis erkende, at disse kunne have været brugt til forbedring af befolkningens levevilkår.
Kan vi fortsætte med at styre vort land, sådan som vi gør i dag og kun tager fejltagelserne til efterretning. Hvis vi fortsætter som hidtil, så virker det jo som om vi efterhånden bliver lige glade med fejltagelserne og nøjes med at sige: nå ja, og tager dem til efterretning.
Da Puisi A/S blev debatteret kom det frem, at embedsmændene ellers havde fremkommet med advarsler, men som så viste sig at være berettiget. Men det var godt, at Royal Greenlands direktør tog til Kina for at undersøge om der var etableret en fabrik der, men som så viste sig at være de rene luftkasteller.
Ja, det er helt glædeligt at de mange penge, som vi ellers skulle have smidt ud i den blå luft på den måde blev forhindret fordi man fandt fejlen ret hurtigt.
I hvilken som helst land, som bliver styret demokratisk, er det altid det bedste for borgerne og de folkevalgte, at man styrer godt og ordentligt, og når man finder ud af, at man ikke kan styre landet ordentligt, så må man overdrage opgaven til den, der kan udføre et ordentligt stykke arbejde.
Vi er til for at kunne styre vore medborgere på den bedste måde, det er derfor vi har stillet op, og vi skal selvfølgelig hellerikke glemme, at der blandt os, der lever mennesker, der samarabejder i stor forståelse. Det er nemlig ikke altid det bedste, hvis man bliver ved med at styre, selvom det man styrer, ikke stiler mod det bedste for samfundet, især hvis man selv ønsker at opnå, at befolkningen får de optimale livsbetingelser.
Med disse bemærkninger blander jeg mig lidt i debatten.
Anders Nilsson, Atassut.
Det vigtigste spørgsmål i Salen i dag, det er ikke noget med Puisi A/S og det er heller ikke noget med Great Greenland.
Selvom de er to alvorlige sager, så drejer det sig om noget meget mere alvorligt. Det drejer sig om tilliden i samarbejdet mellem Landsstyret og Landstinget.
Landsstyret har en loyal oplysningspligt over for Landstinget om alle forhold, der kan have betydning for en beslutning her i Salen.
Ved ansøgningen om en garanti til Puisi A/S der overholdt Landsstyret ikke den loyale oplysningspligt. Det er ikke nok at oplyse at en garanti er risikobetonet.
Når man i Landsstyret vidste og helt konkret har kunnet fortælle os, at situationen var så kaotisk, at Puisi A/S ikke engang var i stand til at fremlægge et budget i forbindelse med sin ansøgning om en garanti.
Landsstyret har nu erkendt dettee brud på den loyale oplysningspligt og fremlagt troværdige retningslinier for, hvordan det kan undgås i fremtiden. Det er vi glade for.
Til ordføreren for Inuit Ataqatigiit, der er vi nødt til at sige, at det er afgørende nødvendigt for tillidsforholdet mellem Landsstyre og Landsting, at den loyale oplysningspligt overholdes i alle sammenhænge.
Det er ikke nogen formildende omstændighed, at der her i Salen så ud til at være et bredt flertal for at imødekomme ansøgningen. Netop tilbageholdelsen af de belastende konkrete oplysninger, var med til at sikre et flertal for ansøgningen.
For så vidt angår Landsstyremedlem Simon Olsen, så er det meget bekymrende, at et flertal her i Salen er indstillet på at acceptere den opstruktion, ja nærmest foragt, som Simon Olsen har udvist over for Revisionsudvalget og dets alvorlige arbejde.
Jeg henviser til et enigt Revisionsudvalg skarpe påtale af dette forhold i dets betænkning.
Demokrati og folkestyre er kun hensigtserklæringer. Det er hensigtserklæringer om en adfærd, der skal udvises i daglige politiske arbejde. Den adfærd, den vil vi godt se lidt mere af i tiden fremover.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg vil ikke undlade at nævne, hvorfor vi blev nødt til at afbryde debatten her den 31. oktober brugte bl.a. Inuit Ataqatigiit og efter at vi allerede har vurderet nogle Landsstyremedlemmer, som nogen, der har overtrådte nogle regler.
Vi er ikke dommere, men vi er lovgivere, og så skal vi gerne følge den lovgivning. Men det er ikke altid, at det forholder sig sådan.
Lad os som f.eks. bruge som et eksempel, at Formanden stoppede mødet. Er det mon en handling, der harmonerer med vores forretningsorden. Vi siger ikke, at det er en overtrædelse af forretningsorden. Det er ikke vores lod at tage denne bedømmelse.
Vi ved jo, at for ud for samlingen og allerede dengang, da har Formandskabet allerede planlagt, hvordan samlingen skal foregå. Og såfremt det skulle stoppes, så må det samlede Formandskab fået en juridisk bistand om, hvordan det så skal foregå uanset om der bliver fremkommet med en beslutning herom.
Jeg vil så også gerne stille spørgsmålstegn om Formanden har overholdt de regler. Vi siger ikke, at han har overtrådt nogle regler fordi det er der nogle andre til at bedømme.
Ser vi på Landsstyremedlemmet for Erhvervs besvarelse og Revisionsudvalget kraftige påpegning over for Landsstyret, så er det jo meget, meget betænkeligt, om det virkelig er sådan om det er Revisionsudvalget, der har givet Landsstyret den rigtige orientering eller hvad?
Det er som om Revisionsudvalget har givet Landstinget urigtige oplysninger fordi der ud fra Landsstyrets besvarelse fremgår at det ikke har noget på sig. Hvem skal vi så tro på? Er det Udvalget eller er det Landsstyret. Og jeg undrer mig over også, at der under sidste mødedag, da Landsstyrets besvarelse også blev fremlagt og de svar, der så er blevet offentliggjort dengang, så kom Revisionsudvalgets formand og overhovedet ikke stod bag den besvarelse, som Revisionsudvalget har givet.
Er det en rigtig handlingsmåde? Det kan godt være, at vi blot har spildt vores tid og brugt 2 mødedage fordi vi er blevet forkert orienteret. Vi må sætte spørgsmålstegn ved om vi skal stole på vore medlemmer i Revisionsudvalget fordi jeg er overbevist om, at Landsstyret er kommet med en rigtig besvarelse.
Efter at have kritiseret Landsstyret på så kraftig måde, så er det så, at jeg siger, at det kan være, at vi har taget fejl. Det kan ikke accepteres, det må man rette op på. Men jeg undrer mig meget kraftigt over, at Landsstyremedlemmet for Erhverv i sin besvarelse og ikke direkte svarer på de spørgsmål, som Revisionsudvalget direkte har stillet. Derfor er der stadigvæk noget, som hænger i luften uden at vi så har fået besvarelse på.
Desværre er min tale ikke længere.
Finn Karlsen, ordstyrer.
Inden vi går videre, så skal vi minde om, at vi ikke drøfter Formandskabet fordi det vi drøfter er Puisi A/S og Great Greenland, og det har ikke noget med Formandskabet at gøre.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Jeg har bemærkninger vedrørende Great Greenland og Puisi A/S. Som den fungerende Landstingsformand også var inde på.
Fsva. Great Greenland, så mener jeg, at Atassut atter engang fremførte alvorlige anklager. Atassuts formand sammenligner Great Greenland som en losseplads.
Great Greenland er det grønlandske fangeres eneste eksistensgrundlag, og det er deres eneste mulighed for at indhandle deres skind. Driften af Great Greenland bliver heldigvis givet tilskud til fra Landskassens side.
Fsva. ledelsen af Great Greenland og de mange medarbejdere der er og de mange flotte resultater, de har opnået har vi grund til at være stolte af ikke mindst i udlandet.
Jeg mener ikke, at der er grundlag for, at Atassut sammenligner Great Greenland som en losseplads. Fsva. de mange skind, der bliver kasseret efter at de er kommet frem til Great Greenland og det er ikke på sin plads, at det er Great Greenlands ansvar. Great Greenland kan ikke selv have ansat indhandlere, alle de steder, hvor der bliver indhandlet for hvis det har været tilfældet, så havde tilskud været meget større.
Der er 40 skindindhandlere i Grønland, som alle har en aftale med Great Greenland, hvor der er 62, der indhandler tørret skind, mens resten indhandler ikke indhandler tørret skind, hvorfor der er indgået aftaler med enkelt-personer bl.a. med enkeltpersoner i Nuka A/S og Pilersuisoq, hvor man indgår aftaler omkring skindindhandlingen.
Og alle disse skindindhandlere på Royal Greenlands vegne sidder end ikke i en let situation, hvor de skind, der indhandles, før de bliver sendt ned - vi ved, at der er meget langt fra indhandlingen til det kommer frem til Great Greenland, og det ved vi alle sammen godt, og det behøver vi slet ikke at lave et større nummer ud af.
Fsva. de 843 skind, som også bliver nævnt tallene herom, så bliver de jo betalt, når de bliver indhandlet, men bliver først beregnes færdigt når Great Greenland har vurderet om skindene kan bruges i produktionen.
Til Mogens Kleist og dennes bemærkninger om, at vi ville miste arbejdspladser, hvis vi ikke gav garantien, så blev dette påpeget. I Landsstyret svarnotat den 25. oktober har vi henvist til at den eksterne revision i deres undersøgelse har bemærket, at embedsmændene havde advaret Landsstyret og at Landsstyret ikke har fulgt den fordi vores eksterne revision har vurderet, at Landsstyrets beslutning har været en politisk beslutning for at redde arbejdspladser på land.
Landsstyret er aldrig kommet ind på Nanortalik og Kina, men kun Puisi A/S's ansøgning om en garantistillelse.
Mogens Kleist kritiserer også, at vi i vores svarnotat lægger op til for at undgå, at sådanne sker fremover, så har Landsstyret lovet, at før vi tager sådanne initiativer, at vi bliver nødt til at orientere Finansudvalget ved hjælp af ekstern bistand, som kan vurdere sådanne nogle forhold - hvorfor ikke over for Landstinget?
Vi har en Landstingslov, Finansudvalget har deres egen forretningsorden fordi Landstinget ikke kan være samlet hele året, og det er derfor vi har nævnt det over for Finansudvalget, vi skal redegøre sådanne ting.
Finansudvalget arbejder ud fra et lovgrundlag, som vi selv har vedtaget her i Landstinget, således at Landstinget også kan godkende bevillinger på Landsstyrets på Landstingets vegne uden for samlingerne.
Til Otto Steenholdt skal jeg udtale, at fsva. vores bemærkninger til ekstern revisions rapport, så har Landsstyret ikke udtalt, at de ikke havde oplysninger. Det Landsstyret har skrevet til Udvalget er, at Landsstyret ikke havde yderligere oplysninger ud over de oplysninger, der var indeholdt i ekstern revisions rapport.
Vi har et stort værdimateriale om Puisi A/S, som alle har været til rådighed for ekstern revision, ligesom også Landsstyrets der ikke er nogen grund til at betvivle ekstern revisions vurdering.
Fsva. embedsmændenes advarselslys, som også bliver påpeget her, så skal jeg meddele, at embedsmændene har pligt til at give Landsstyret de bedste grundlag for at tage en beslutning, og det er helt på sin plads.
I den nærværende konkrete sag i forbindelse med Landsstyrets beslutning, så har Landsstyret modtaget alle disse og vurderet disse, og efterfølgende så er Landsstyret selvfølgelig ansvarlige for deres egne handlinger. Det har vi allerede erkendt.
Vi er ikke bange for, at træde ud på en sø med tynd is. Det er vi klar til fordi hvis vi mener, hvis vi gør det, så vil vi opnå det bedste for samfundet. Det vil vi altid komme ud for.
Man skal ikke regne med, at vi efterfølgende vil undgå disse. Vi er alle mennesker, vi kan alle tage fejltagelser, men vi bør kunne lære af vore fejltagelser, og det er også derfor, at vi i Landsstyret har sagt, at vi for at undgå sådanne fejltagelser, for Puisi er ikke den eneste,der har været fejltagelser, og det er derfor for at undgå sådanne fejltagelser, f.eks. under Daniel Skiftes tid som Landsstyremedlem, hvor vi overfor Disko indgav en garanti, hvor vi efterfølgende tabte 33 mio. kr., og det er for at undgå disse, og være mere klar lige nu, så har Landsstyret lovet, at de vil arbejde for initiativer i den retning.
Jeg må give Godmand Rasmussen ret i, at vi må være bedre i vores politiske arbejde i Landstinget og i Landsstyret.
Da vi drøftede garantistillelsen over for Puisi sidste år, så fremkom vi med, hvad vi allerede viste fra Landsstyrets side, at garantistillelsen var en risikofyldt investering fordi vi kunne frembringe et realistisk budget over for Landstinget.
Vi har forgæves forsøgt at få et budget, men med henvisning til aktieselskabsloven, så blev det meddelt, at det ikke kunne afleveres.
Det har vi også forsøgt efter Landsstyrets garantistillelse, men fik først i december måned besked om, at Puisi var trådt i betalingsstandsning.
Vi garantistillede for 12 mio. kr. til driften, således at driften kunne gå og med forhåbning om, at således at bestyrelsen kunne få realiseret de lovninger der var om, at der ville komme penge ind i december.
Fsva. bestyrelsesansvar m.m., at man har bestyrelser, at vi giver bestyrelsen et ansvar på Landsstyrets vegne, og ligesom Landsstyret ikke skal blande sig i bestyrelsernes interne dispositioner fra dag til dag.
Det er også derfor, at der nu arbejdes med at placere et ansvar, som nu har kørt i lang tid, for det er nok ikke helt let at placere et ansvar i denne sag.
Fsva. den brudte tillid mellem Landstinget og Landsstyret, så vil jeg vurdere det som noget alvorligt fra Landsstyrets side, og det vil vi så vidt rede fra Landsstyrets side. Vi har ikke det ----Hvis vi havde udtalt os mere udover hvad vi vidste dengang, så havde vi nok løjet fra denne talerstol.
Så jeg mener, at det tillidsforhold, der bør være, bør reetableres mellem Landstinget og Landsstyre.
Og endelig til Revisionsudvalgets arbejdsform, så kan Landsstyret ikke blande sig i dette, og jeg forventer, at Kandidatforbundets medlem i Revisionsudvalget, hvis de mener, at arbejdsformen er rigtigt, så må de søge at rette op på dette via deres eget medlem i Revisionsudvalget.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Først med hensyn til Great Greenland, da skal vi fra Inuit Ataqatigiits side sige, at det ikke er nogle nye problemer, og ud fra det skal vi opfordre det ansvarlige Landsstyremedlem, at finde en løsning med den nuværende bestyrelse.
Jeg mener, at denne bemærkning ikke bør være større med hensyn til Great Greenland. Og med hensyn til Puisi A/S, så må vi også sige, som vi allerede har været inde på fra Inuit Ataqatigiit, at denne finansiering, som man har tabt penge på, det er jo meget beklageligt, men vi må også sige, at man med hensyn til Puisi og det der er sket er jo beklageligt.
Med hensyn til aktieselskaberne vil der hele tiden opstå sådanne tilsvarende situationer fordi har man ikke finansieret noget, så kan man heller ikke regne med, at der tilsvarende kommer nogle indtægter.
Vi kan f.eks. sige, at Hjemmestyret allerede har investeret en masse penge på olieefterforskningen. Nu har vi erfaret, at der indtil videre ikke findes olie ved Grønland.
Der er også investeret en masse penge på guldefterforskningen og erfarer man så, at man ikke kan udvinde guldet, skal vi så prøve på at placere ansvaret hos de enkelte. Jeg synes ikke, at Landstinget kan være så svag i den retning.
Og jeg vil også sige, at i vores arbejde i udvalgene, og som Anthon Frederiksen også stiller spørgsmål om, skal jeg blot sige også i forbindelse med 1.behandlingen - alt arbejde i Landstingets udvalg er lukkede møder, og der kræves meget af udvalgene og det står der i vores §13 i vores forretningsorden.
Og et udvalgs skarpe kritik skal det altid forstås sådan, at man ud fra den kritik, at det så skal resultere i, at man har mistillid til nogen og fyre dem. Det bør ikke være tilfældet, og selvfølgelig skal vi arbejde ud fra, at man ikke gentager fejlene, der er blevet begået.
Og det har det så også været i tilfældet med Great Greenland og Puisi A/S, hvor Landsstyret på nuværende tidspunkt allerede har taget deres forholdsregler for at det samme ikke sker igen, og det er der Revisionsudvalgets arbejde ligger.
Og det er ikke sådan, at lige så snart, der kommer kritik, så betyder det halshugning.
Som et eksempel kan man også sige, hvem har stillet spørgsmålstegn, at da vi finansierede over 200 mio. kr. i Royal Greenland, så vidste vi jo godt, at den allerede havde en gæld på over 2 mia. kr. Men vi vidste godt dengang vi stillede den garanti, det var for at redde mere end 200 arbejdspladser.
Det er netop vores politiske arbejde. Man kan ikke ligge ansvaret på et enkelt menneske fordi ansvaret ligger i os alle, men vi må også huske på, at såfremt vi ikke finansierer noget, så kan vi ikke skabe arbejdspladser, og sådan ligger erhvervsforholdene i dag i Grønland.
Med hensyn til Udvalget og med hensyn til sagen om Great Greenland den har vi jo behandlet særskilt. Næste gang så kommer vi til at arbejde med et andet aktieselskab.
Men vi i Revisionsudvalget kom ind i på dette selskab, hvor vi så har fundet nogle kritikpunkter, og så skal man så rette op på dem. Så skal vi jo i samarbejde med det ansvarlige Landsstyremedlem finde på en løsning.
Og man kan heller ikke sætte spørgsmålstegn de enkelte eller Revisionsudvalgets arbejde, hverken på de enkelte medlemmer.
De forskellige kritikpunkter kan man diskutere åbent, og afslutningsvis skal jeg blot nævne, at Revisionsudvalget ikke er nogen dømmende magt. Det er ikke dommere og det skal vi huske på, men på den anden skal vi også huske på, at de forskellige kritikpunkter kan landsstyremedlemmerne ikke sidde overhørigt, men komme med nogle initiativer for at rette op på disse.
Helt til slut skal jeg med hensyn til Great Greenland og Puisi A/S, at de enkelte partiers ordførere 20. oktober 1998 skal de enkelte partier også se på deres bemærkninger dengang.
Per Rosing-Petersen, Siumut.
Tak. Først så vil jeg gerne sige tak til Landsstyreformanden for hans ros for Udvalgets arbejde.
Jeg skal lige minde om, at nærværende punkt 74 vedrører Puisi A/S og Great Greenland og ikke har noget med Jaguarer og sådanne ting. Det er ikke en del af vores betænkning, men det er en del af vores betænkning, at der stod, at denne sag allerede er færdigbehandlet allerede i marts måned, hvorefter Udvalget ikke længere vil forfølge sagen.
Til Anthon Frederiksens bemærkninger så skal jeg sige, at jeg som Udvalgsformand skal jeg ikke være med i jeres egen mudderkastning, og vi har allesammen underskrevet Udvalgets betænkning. Det hele ligger trykt i denne betænkning.
Til Landsstyremedlem Simon Olsen skal jeg nævne, at det brev fra den 10.juni skal jeg lige forklare. Efter vores ophold i Qaqortoq den 20. marts skrev vi så et brev til Landsstyremedlemmet, og det indeholdt nogle spørgsmål, som skulle besvares og det var fra 4. og spørgsmål 8, og hvor resten så skulle besvares med det samme.
Og Landsstyremedlemmet besvarede også den 5.april, og sagde, at regnskaberne endnu ikke var modtaget, hvorfor man gerne ville vente med besvarelsen og at man så regnede med at komme med en besvarelse i midten af april måned. Dvs. 14 dage efter.
Vi modtog så svarene til vores spørgsmål den 22. maj i år, og på grund af nogle forskellige årsager holdt vi først den 23. juni møde. Under mødet vurderede vi, at vi ikke var tilfredse med - ikke fordi vi var utilfredse, men at det ikke var et tilstrækkeligt svar, og jeg skal ikke sige, hvorfor også fordi der er nogle personsager ind i mellem.
Vi sendte så svarene tilbage og ønskede et mere uddybende svar og den 10. juli fik vi så uddybende svar, og fordi tiden var så fremskeden besluttede, at vi så fortsatte med at udføre vores opgave uden at skelne tilbage til det svar, som vi havde fået på grund af tidens fremskredenhed.
Finn Karlsen, ordstyrer.
Inden vi går videre, skal jeg lige minde om, at det er en forespørgselsdebat og vi kan ikke tage nogle beslutninger, og der er stadig mange på talerlisten. Og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, og derefter Mogens Kleist.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Fsva. Landsstyrets oplysningspligt over for Landstinget om Puisi A/S bliver drøftet indgående her - ikke mindst fra oppositionens side, men Anders Nilsson udtalt noget meget interessant i den forbindelse, hvorfor jeg mener, at der er grund til at erindre om, at fsva. oplysningspligten.... og vi har også en lovgivning, som samtlige partier var med til i 1994 også Atassut, som også vedrører offentlighed i forvaltningen.
I dette arbejde - så vidt jeg kan forstå, så er man ikke kommet uden om disse. Ligesom vi heller ikke kan komme uden om den eksisterende lovgivning.
Og mens jeg nu snakker om dette, så kom Kandidatforbundets ordfører, Mogens Kleist ind på dette, så vil jeg også komme ind på den lov, som vi nu drøfter, hvor Mogens Kleist nævnte flere breve fra materialet den 25. oktober også i dag.
Vi må her erindre, at dengang vi drøftede Puisi A/S sidste år, at dengang så blev Puisi A/S drevet som et selskab fordi den endnu ikke var gået konkurs, hvorfor breve i denne periode hører ind under lovgivningen under offentlighed i forvaltningen - altså landstingsloven.
Sådanne breve i Puisi A/S's tid som selskab, disse dokumenter skal hemmeligholdes i henhold til gældende lovgivning. Det siger lovgivningen.
Det bør også være tilfældet fremover, så længe det offentlige på lige fod med andre kan foretage forretningsmæssige dispositioner. Lad os lige have for øje, at ledelsen i Puisi A/S, så har det offentlige ejet 48% af Puisi A/S. Hvad med de restende 52%'s-ejere.
Skal vi heller ikke tænke på dem?
Det er derfor vi har en offentlighedslov.
Men nu er PUISI som bekendt gået konkurs som selskab, hvorfor de pågældende breve som Mogens Kleist har fremført ikke længere er hemmelige papirer. Alle og enhver kan komme i besiddelse af dem, da selskabet er gået konkurs. Sådan er forholdene, hvorfor der ikke skal komme beskyldninger om, at man forsøger at gemme noget.
Men at de burde have været fortrolige, så er det ikke baggrund for, at bruge dem som baggrund for en mistillidsvotum. PUISI har jo været en selskab også fordi vi også må tænke på de andre ejere af PUISI A/S som ejede 52 % af aktierne, hvorfor disse ikke kan bruges som grundlag til at stille mistillid til Landsstyret. Hvordan organiserer vi det således, at vi undgår sådanne ting fremover, og det har allerede Landsstyret taget initiativ til, og vi håber, at også oppositionen vil støtte, at man i forbindelse med udarbejdelsen af nye budgetregulativer skærper kravene omkring sådanne sager.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet. Derefter Jakob Sivertsen. Men først Mogens Kleist.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Til sidste ordfører skal jeg lige udtale, at det er PUISI A/S vi drøfter og ikke gældende lovgivning.
Jeg har et spørgsmål til Simon Olsen vedrørende mine bemærkninger omkring Great Greenland som ikke er blevet besvaret, nemlig for det første vedrørende vi attestationsforholdene, og privatbrug, og for det andet de bemærkninger jeg fremkom med vedrørende det salt som Great Greenland så har solgt videre til grønlandsk indhandling, hvor Great Greenland har fået provenu på 178.000. Og endelig selvom Tuusi har været inde på det vedrørende spørgsmålet om de 842 skind, de er allerede betalt som Tuusi har nævnt, men skal vi regne med, at de er tabt de skind der er ?
Til Landsstyreformandens bemærkninger om forskellige ting om at det ikke er entreprenører m.m., vi skal udfører det politiske arbejde, og lade ...
For såvidt angår aktieselskabsdrift, så gælder det ikke kun PUISI A/S, hvor man også ville bruge en del af beløbet i Kina. Jeg håber, at Landsstyremedlemmet kan fremkomme med de 3 spørgsmål, som jeg mener ikke er blevet besvaret.
For såvidt angår de igangsatte initiativer omkring olievirksomhed, så er det ikke noget med PUISI og Great Greenland at gøre.
Som medlem af Fællesrådet bliver de beløb som vi bevilliger til råstofvirksomhed, ikke de store beløb, hvorfor jeg ikke yderligere vil kommentere Lars Sørensen bemærkninger omkring råstofvirksomhed.
Så er det Jakob Sivertsen og bagefter er det Anthon Frederiksen, men først Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Tak. Til Landsstyremedlemmets bemærkninger om sælskind, så fremkom denne med en meget spændende bemærkning, da PUISI A/S allerede er gået nedenom og hjem, vil jeg primært tale om sælskind.
For såvidt angår kassation af ikke brugelige sælskind, så udtalte Landsstyremedlemmet, at man længe har indhandlet skind, der ikke kunne bruges, og udtalte at man søger, at finde udveje, således at dette bliver undgået fremover, men udtalte ikke, hvordan dette skulle ske, hvorfor jeg er interesseret i at vide om, hvilke initiativer der påtænkes, og således at disse ikke rammer fangerne og fangernes økonomi. Eller om man vil etablere en ordning, der vil være til gavn for de fangere, som alene har sælskindene at indhandle. Fordi fangerne og deres fangerkoner får jo først skindene efter et hårdt stykke arbejde.
Der er i Grønland i dag måske omkring 10.000 personer der indhandler skind ikke mindst i fangerdistrikterne, de steder hvor man ikke har fiskeri som bierhverv, så er sælskindsindhandlingen hovederhvervslivet, og for hver forværrelse af situationen vil gå hårdt ud over disse fangere, og jeg vil gerne spørge, om hvilke ordning Landsstyret stiler efter for såvidt angår sælskindsindhandlingen.
Og nu er det Anthon Frederiksen og derefter Mikael Petersen, men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg synes at debatten må tilbage til kernen, og alt der er sket forud og etableringen af virksomheder, det bør ikke være noget som vi bør vende tilbage til.
Hvad angår Revisionsudvalgets bemærkning, det er jo det der er udgangspunktet ved debatten. Og at man eventuelt ikke har fulgt retningslinierne, og det vil Landsstyret ikke komme med en besvarelse på. At der ikke har været sikkerhed omkring EDB-brug, at Landsstyret ikke har givet de efterlyste oplysning, og andre stærke ord har været brugt for at påpege Landsstyret, og det er det, der har været udgangspunktet i debatten.
Og som før nævnt, så ligger kernen i spørgsmålet om Landsstyret virkelig har givet de oplysninger, dengang vi skulle til at træffe en beslutning omkring PUISI, og det er det vi hele tiden vender tilbage til.
Og Landsstyremedlemmet for Økonomi har offentligt gennem tv oplyst, at Landsstyret kun har en lap papir med oplysninger om regnskaberne, hvor der sågar blev nævnt, at der blot var 10-15 linier. Er det korrekt eller er det ikke rigtigt ? Det er det som Landsstyret også bør komme med en besvarelse på.
Jeg undrer mig ikke over, at Inuit Ataqatigiit selvfølgelig støtter deres koalitionspartnere, og vi må også huske på, at dengang Inuit Ataqatigiit var i position, så reagerede I også meget kraftigt over det daværende Landsstyre, og derfor er det heller ikke underligt, at oppositionen også reagerer så kraftigt overfor det siddende Landsstyre. Det er helt på sin plads, og såfremt i sad i opposition, så tror jeg godt, at I ville være kommet med en kraftigere påpegning. Det er blot tingene tilstand, og det er heller ikke underligt, at vi og Atassut også har reageret kraftigt i nærværende sag.
Det vil sige, at vi efterlyser de rigtige oplysninger, og vi ønsker også at blive informeret, og det er dem vi tilstadighed efterlyser.
Revisionsudvalgets formand har under sin besvarelse her for lidt siden sagde, at de måtte fortsætte deres arbejde, fordi tiden var fremskreden, og her viser det så blot, hvor vanskeligt det har været at indhente de forskellige informationer, og her kan vi allerede se, at man ikke har givet de samlede informationer der skulle til.
Så er det Mikael Petersen. Derefter Ole Lynge, men først Mikael Petersen.
Mikael Petersen, Siumut.
Det er en alvorlig sag, at komme med en mistillidsvotum overfor Landsstyret, det sagde Landsstyremedlemmet for Økonomi ganske rigtigt her for lidt siden. Og i vores landstingsarbejde, og når så noget sker, og at det så kommer, det kan så skabe yderligere problemer.
Når man skal arbejde i Landstinget uden at have tillid til nogen, det må være meget vanskeligt. Men det er så et spørgsmål om, hvad der er årsag til denne mistillid, og hvad som har afstedkommet dette.
Og lad mig med det samme sige, at vi i Siumut har tillid til det samlede Landsstyre, og også efter at Revisionsudvalgets betænkning er fremkommet, der har vi stadigvæk tillid til Landsstyret. Vi har allerede sagt, at der ikke er nogen grund til ikke at have tillid til det.
Og i den forbindelse skal vi lige understrege m.h.t. Great Greenland og de forskellige forklaringer på det, det er fremkommet fra Landsstyrets side. Og i Revisionsudvalgets betænkning, der har Landsstyret også fremkommet med en klar besvarelse, som vi drøftede her den 25. oktober.
M.h.t. Great Greenland og garveriet, så har vi forstået i Siumut ganske klart, at der allerede her i vinter 20 . marts., der blev skrevet et brev fra Revisionsudvalget til det ansvarlige Landsstyremedlem, nemlig Landsstyremedlemmet for Erhverv, og det brev indeholdt nogle forskellige ting, og efterfølgende så ha man så haft nogle forskellige breve fra udvalget, som Landsstyreområdet også har besvaret. Og de svar har man ikke været tilfredse med i Revisionsudvalget og har kraftigt påpeget dette,.
D.v.s. at man har haft nogle brevskriverier og inden de så var færdigt med det, så har det så været sådan ar Revisionsudvalget har måtte skrive sin betænkning færdig, og det fremgår jo også helt klart i deres betænkning, at Revisionsudvalget regner med, at Landsstyremedlemmet for Erhverv skal fremkomme med en uddybende besvarelse på de spørgsmål, der endnu ikke er blevet besvaret du fuldt ud.
Og den melding som Revisionsudvalget har sagt igennem deres betænkning, der har Landsstyret ganske klart kommet med en besvarelse på, hvor de bl.a. sagde at de nævnte forskellige spørgsmål, og som også er blevet besvaret her i salen.
Og hvor det også var planen, at skindindhandlingen og Great Greenlands bestyrelse, hvor man også har sagt spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt, at det er den samme bestyrelse, der er for det hele, og hvor de så også allerede var begyndt arbejde på en omstrukturering, og at man så vil komme med en nærmere redegørelse i år 2001. Og det er denne besvarelse som vi anser for at være fyldestgørende, og på den måde vil Landstinget også få gode muligheder for efter at redegørelsen er blevet fremsat, at arbejde nærmere med denne redegørelse.
Hvad angår PUISI A/S så er der også kommet med en masse forskellige bemærkninger, og i den forbindelse, så tror jeg ikke, at man kan komme uden om, at vi så selvfølgelig skeler tilbage til tiden, så kan vi heller ikke undgå at nævne, at man ikke først i år har indledt nogle drøftelser har i Landstinget vedrørende PUISI A/S. Allerede i midten af 90'erne begyndte vi at snakke om PUISI A/S, hvor det var nogle politiske beslutninger, der afstedkom, at det så kom i udvikling, og vi har så også bevilget nogle penge, for etablering af PUISI A/S og realisering af det. Og det er så Landstinget der er ansvarlig for det, gennem vedtagelsen af de forskellige finanslove.
Og dengang viste vi allesammen, at efter torsken var forsvundet, så var der store beskæftigelsesmæssige problemer i Narnortalik, og jeg husker det udmærket, også fordi jeg var formand for Finansudvalget dengang, og der var der meget store problemer - beskæftigelsesmæssigt i Narnortalik, og vi ville gøre noget ved det, og at det samlede Landsting vedtog sådanne tanker. Og det samme var tanken da tanken om PUISI A/S opstod. Og Landstinget opfordrede Landsstyret til, at arbejde for at realisere PUISI A/S, og dermed også bevilgede midler til det, som Landsstyret kunne arbejde videre med.
Og alle disse ting bør medinddrages iden videre vurdering, og sidste gang vi drøftede det indgående var da vi kom med en bemyndigelse til Landsstyret om, at de kunne stille en garantistillelse på de nævnte 12 mio. kr.
Og dengang kom det meget klart og ganske rigtigt, og som Landsstyremedlemmet for
Økonomi også var kom ind på, der blev det sagt i Landstinget, at der var en risiko ved denne garantistillelse. Det at det var risikofyldt, det behæftede Landstinget sig ikke videre med. Og det må der jo også være en årsag til, når vi alle samlede landstingsmedlemmer, fordi vi også have stor lid til PUISI A/S ligesom resten af befolkningen.
Og når vi så tænker tilbage, at såfremt vi kunne starte en sådan produktion, og så et marked med flere mia. mennesker, så må vi kunne tjene en masse penge, og det har vi nok allesammen haft i baghovedet, og også inddraget det i vores videre vurderinger Såfremt vi kunne redde PUISI A/S som dengang var i fare, og ved en garantistillelse på 12 mio. kr., så kunne det være, at vi kunne have reddet PUISI , og dermed også have åbnet et marked i Kina med salg af sælprodukter.
Og det er alle disse ting man bør inddrage i vores videre arbejde. Men nu er det desværre gået galt, og vi har lidt et tab inklusive de 12 mio. kr., så begynder vi at tage det hele op igen. Jamen det kan jo være ganske rigtigt, fordi vi skal jo arbejde ud fra den lovgivning som vi selv har udstukket.
Men m.h.t. Landsstyrets redegørelse vedrørende denne sag, den har vi fra Siumuts side taget til efterretning, og denne redegørelse giver os ikke anledning til at komme med en mistillidsvotum overfor Landsstyret, og derfor er debatten her, som oppositionen også har udformet det, det er ligesom, at de blot er begyndt at gå i ring.
De informationer, der er blevet fremsat fra Landsstyrets side, man bliver ved med at sige, at man ikke er tilfreds med den besvarelse, selvom Landsstyret tilstadighed bliver ved med at sige, at de har givet de forskellige informationer, og vi ved også allesammen, og som Landstinget også har deltaget i, og som Finansudvalget også har fulgt med i, og så det der så er sket med PUISI A/S som også har betydet, at vi har mistet masser af penge, så er man jo allerede i gang med at ansvars placere det, og det har Landsstyret også kommet med en klar besvarelse på. Og når denne sag er færdig, så skal vi nok finde ud af, hvor ansvaret skal lige,
Og derfor har vi fra vores side ingen grund til, at komme med en mistillidsvotum, hverken overfor hele Landsstyret eller enkelte medlemmer. Vi stoler på Landsstyret, og de skal nok også fortsætte.
Og den næste der får ordet er Ole Lynge, Landstingsformand.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg vil komme med en besvarelse fra Ole Lynge. Det vedrører godt nok ikke nærværende dagsordenspunkt, men jeg mener, at jeg også bør præcisere, hvad jeg allerede har sagt til Anthon Frederiksen selvom det ikke har noget direkte med dagsordenspunktet at gøre.
Hvor Anthon Frederiksen sagde, at jeg med vilje havde stoppet debatten sidste onsdag, og hvor han påpegede at jeg ikke havde besvaret det stillede spørgsmål mere konkret.
Først skal jeg udtale vedrørende .., så står det i Landstingets Forretningsorden § 44, at hvis mødelederen finder at alle er enige, så kan han meddele, at forslaget er vedtaget eller forkastet uden afstemning. Men ethvert medlem kan imidlertid kræve afstemning. Det var også bl.a. på den baggrund jeg stoppede mødet.
Jeg skal dog atter engang beklage, som jeg også allerede har nævnt tidligere i en skrivelse, at jeg påtager mig ansvaret for at jeg har lavet en fejl. efter en lang debat, så ment jeg, at alle var enige om, at regnskabet skulle godkendes.
Mødelederen har ret til, at hvis han mener, at det er rigtigt, at straks at forestå en afstemning, det har han allerede brugt tidligere. Men som allerede nævnt, så påtager jeg mig det fulde ansvar, og erkendt min fejl for 117 gang, men jeg skal selvfølgelig også tilsikre, at sådanne nogle ting ikke sker fremover.
Min vurdering dengang har været, at Atassut og Kandidatforbundets mistillidsvotum, at de også ved denne mistillidsvotum har ment, at debatten skulle stoppe her, hvorfor jeg også har fundet, at der var så stor en klage over, at mødet blev stoppet efterfølgende.
For såvidt angår oplysningspligten og § 13 i Landstingets Forretningsorden, så er det en del af udvalgenes fast Forretningsorden, at de selv kan bestemme om et vidt punkt skal være omfattet af fortroligheden. For såvidt angår opfyldelsen af denne, for at sikre, at dette sker fremover, så har Formandsskabet i morges taget beslutning om, at man vil indlede drøftelser med Landsstyret, således at man undgår misforståelser for såvidt angår tavshedspligt og fortrolighed, da vi også har erfaret, at der måske fra direktoraterne kan komme materiale ud, som egentligt burde behandles som fortroligt materiale.
Afslutningsvis skal jeg blot atter engang gentage, at jeg beklager min fejltagelse, som Formandskabet også har taget til efterretning, og det vil jeg kun beklage atter engang, og jeg mener, at jeg selvfølgelig vil drage omsorg for, at sådanne ting ikke sker fremover, ligesom jeg ikke med vilje stoppede mødet dengang. Det var blot en præcisering.
Tak. Så er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Til vores ordførers indlæg og præciseringer, så skal jeg ikke gentage dem, fordi vi her på grundlag af Formandskabets indstilling drøfter nærværende punkt om PUISI og Great Greenland A/S.
Jeg mener at de punkter, som vi drøfter i dag klart er blevet gjort rede for også fra Landsstyrets side, hvor Landsstyret er fremkommet med klare besvarelser. Fordi det er os alle bekendt, så fremkom da udvalget fremkom med sin betænkning med den status de havde, og fremlagde betænkningen til Landstinget og landstingsgrupperne, og efterfølgende i dette arbejde, så har vi fra Siumut kommet med vores bemærkninger vedrørende PUISI A/S, hvor vi meldte vores klare meldinger ud omkring PUISI.
for såvidt angår udveksling af synspunkter i denne debat, så skal jeg vedrørende PUISI A/S gerne udtale, at det nok havde æret bedst, at vi havde bevilget midler, og ikke kun givet en garanti, og på den måde måske kunne have sikret at virksomheden kom op at stå. Men det er selvfølgelig en efterrationalisering, fordi det var jo ikke det, vi drøftede dengang.
Men i denne sag, for såvidt angår garantistillelse, om hvordan Landsstyret fremførte overfor Landstinget, så har vi allesammen godkendt det, og jeg finder det meget vigtigt, at vi holder fast ved dette. Jeg mener derfor, at man i forbindelse med det fortsatte arbejde her i Landstinget ikke skal glemme, hvad der er sket, at det er jo Landstingets selv der har givet bevillingen. Det er os en fejl, som vi må tage ved lære af, ligesom også Revisionsudvalget i sin betænkning og i sin beretning også inddrager de nødvendige konsekvenser og tager det med i det fortsatte arbejde.
Jeg mener også, at de meldinger der kom ud fra en af Revisionsudvalgets medlemmer, som jeg mener udvalget bør tage stilling til på et senere tidspunkt, jeg mener ikke, at vi skal drøfte det her, det kan vi tage op senere i Revisionsudvalget, da jeg mener, at Revisionsudvalget selv må tage stilling til, hvordan de skal arbejde videre med sagerne, da vi jo heller ikke kan tage beslutning herom her salen heri dag. Tak.
Vi siger tak til Lars Karl. Derefter er det Otto Steenholdt, løsgænger. Og derefter er det Daniel Skifte, men først Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Lad mig starte med den sidste taler, jeg forstår ikke, hvorfor han siger, hvorfor vi ikke blot har finansieret PUISI A/S. Der var jo ikke noget marked, og det ville blot have betydet, at vi mistede endnu flere penge.
Og jeg skal ikke kommentere Mikael Petersen for hans tomme snak. Selvfølgelig har Mikael Petersen tillid til Landsstyret, men selvom Josef Motzfeldt siger, at man ikke har tænkt på Nanortalik, og som Landsstyreformanden og Mikael Petersen også har været inde på, så er årsagen netop, at der skal være arbejdspladser i Narnortalik, og det er kernen, og det lykkedes desværre ikke.
Og til Lars Sørensen skal jeg sige, at det er nødvendigt, at Landstinget får de rigtige informationer, og at Landsstyret så også har det ansvar, at man sågar kan blive halshugget for det. Og har man så undladt, at informere Landstinget, så kan man smide Landsstyremedlemmet ud for en undladelse, en første gangs forseelse er tilstrækkelig til at halshugge et Landsstyremedlem.
Og til Anthon Frederiksen skal jeg også minde om, da han svarede IA=s ordfører, at Kandidatforbundet har overholdt nogle, og jeg er enig med IA, idet de siger, at det man har diskuteret i udvalgene det er fortroligt, og i har fået den rigtige melding fra IA. Og uanset hvad i gør, så kan i ikke flygte fra det. Alt fortroligt skal holdes tilbage, og det skal alle lære.
Og til Landsstyremedlem Josef Motzfeldt, idet han sagde, at den 9. august, der har de så skrevet et brev til Revisionsudvalget, men heraf fremgår det klart, at Landsstyret ikke har nogle informationer, og det er netop det brev, som jeg har brugt som mit udgangspunkt i mine efterlysninger.
Simon Olsen, desværre er der en masse spørgsmål som du ikke har besvaret, det er nogle klare spørgsmål, som kan svares enten med et ja eller nej, og du har jo brugt en lang tale på at komme med en udenom snak. Det centrale må være, at Landsstyreformanden dengang, som Royal Greenland også var inde på i februar 1999, der har de skrevet et brev, og jeg vil gerne have set det brev der, hvor man opfordrede SULISA=s bestyrelse om at indskyde kapital.
Jeg vil gerne se det brev, og hvad det indeholder, og hvor man sagde, at selvom det så er en risikofyldt opgave, så bør SULISA indskyde midler i projektet. Og man har opfordret SULISA til at indskyde kapital i det, selvom SULISA=s direktør har været tilbageholdende.
Og det er ikke kun det den 23. har man så også holdt et møde med Landsstyret, hvor embedsmanden kom ind i udvalget og sagde, at man allerede var klar med arbejdspladser i Kina, og det er så den melding man så har fået. det er udfra det, at man så har givet problemer til SULISA. Vi må også huske på, at dengang vi etablerede SULISA, så skulle man ikke politisk blande sig i SULISA=s arbejde, men man har blandet sig, og det er det, som jeg gerne vil påpege.
Også fordi der også er nogle økonomer der ellers har henvendt sig hos Finansudvalget, at man ikke kan bruge denne fremgangsmåde. Og Grønlandsbankens direktør har også blandet sig og sagt, at man ikke kan fortsætte med et sådan projekt, og at man skulle være forsigtigt. Men man har ikke ville lytte til disse, fordi der er nogle ting, som ikke er blevet afdækket, hvorfor jeg ellers havde håbet på, at Landsstyreformanden også kunne komme med en inddragelse og inddrog alle disse spørgsmål med i sin redegørelse.
At nogle forretningsfolk har advaret Landsstyret, og at man har så ikke har hørt dem, det synes jeg ikke er på sin plads, men det er først nu, at man nu opdager, at det har været en mærkelig fremgangsmåde, og der har jo ikke været nogen fabrik i Kina. Og for det andet, at man så etablerede et produktionssted i Narnortalik, og der fremgår det så, at der ikke har været vand til rådighed for fabrikken i Nanortalik.
Og erhvervsudviklingsfonden SULISA, som ikke skulle blande sig politisk i, der har man sig blandet sig i, igennem embedsmanden. Og i forbindelse med, at man så også har prøvet på at finde andre mulige medfinansører, dem har man så efterlyst, og den gruppe private personer har også mistet penge, og man ved ikke hvad man gør ved dem. Og det er netop på grund af disse ting, at jeg gerne vil have alle disse ting, der bliver medinddraget. Og man skal ikke blot flyve henover det, men lande på det, og drøfte det mere indgående.
Så er det Daniel Skifte. Derefter Per Rosing Petersen.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Til Simon Olsens bemærkninger om sælskind, hvor han bl.a. nævnte, at de 28.000 sælskind, og at man havde nogle initiativer igang, det er netop på den baggrund, at vi spørge om, hvilke initiativer man påtænker, hvad sker der med disse skind. Jeg er ikke tilfreds med, at man har taget initiativer for at løse problemet.
Jeg har også en afsluttende bemærkning vedrørende jaguaren, jeg skal bemærke, at jeg ikke har noget at gøre med jaguaren, hvor vi sagde at de oplysninger som Revisionsudvalget har anmodet om, at de spørgsmål der ikke er blevet stillet det kritiserer vi, ligesom man i forbindelse med jaguaren, at man ikke er tilfreds med, at der ikke er fremkommet noget svar. Det er det vi kritiserer, som jo også Revisionsudvalget har været inde på.
Selvom Revisionsudvalgets formand har svaret, så skal jeg også udtale, at nogen gange kan det være sådan, at når folk ikke vil svare eller udtale sig, så kan det i sidste ende være sådan, at man lader det være. Revisionsudvalget spørgsmål er jo ikke blevet besvaret, og det er på den baggrund at vi har taget stilling.
Kernen i vores kritik er, at det i 1998, så blev 5400 skind kasseret. Næste år i 1999, da der kom et andet landsstyremedlem, så blev 19.756 vurderet som kassable, og det er kernen i vores problem, hvad skyldes den store stigning, og hvad bør man gøre ? Det har Revisionsudvalget stillet, og vi har stillet netop det samme spørgsmål fra Atassuts side.
Man skal have for øje, at vores kritik nøje bunder i Revisionsudvalgets betænkning. Vi må erindre, at Revisionsudvalget der har rettet en skarp kritik også har andre medlemmer 2 fra Siumut og 1 fra Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet. Hvorfor den kritik der er rejst ..
Til Landsstyreformandens bemærkninger, så siger jeg tak, men end ikke Landsstyreformanden kom ind på, at man har tilbageholdt oplysninger som tilstadighed begynder at vende tilbage. Hvis jeg skal sige noget dertil, så fremgår det af et bilag til Revisionsudvalgets betænkning, nemlig bilag F, så bliver der meddelt, så har der været kritik af, at der har været bragt nogle oplysninger frem, som har været fortrolige. Jeg vil blot henvise til, at der i det omdelt bilag F side 2, så står der at kursen var på vej.
For såvidt angår Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger vedrørende Great Greenland så undrer jeg mig lidt over dennes bemærkninger, det er ikke en nyhed, hvor han nævnte, at jeg anser Great Greenland, at jeg anså Great Greenland for blot at være en losseplads. Det er ingenlunde tilfældet. De tal som har været fremført i vores indlæg, på baggrund af disse, så har vi smidt en hel del sælskind ud.
Indledningsvis så vil jeg også erindre om, at denne debat ikke mindst for såvidt angår PUISI, bunder i Landstinget beslutning af 1. marts som er blevet pålagt os i Revisionsudvalget, hvor jeg også sidder som Atassuts medlem. Denne undersøgelse er nu tilendebragt, hvorfor man ikke kan stille spørgsmålstegn ved et enigt Revisionsudvalgs betænkning, de angriber ikke Landsstyret her, men man skal ikke stille spørgsmålstegn ved udvalget, der har været et sobert samarbejde i Revisionsudvalget uanset partitilhørsforhold, hvorfor betænkningen har den troværdighed, som den skal have.
Og til allersidst, så vil jeg gerne sige, at som bl.a. Lars Karl Jensen var inde på, at vi måske burde have puttet flere midler i PUISI, så er det selvfølgelig pågældende egen vurdering, og det tager jeg til efterretning.
Men til Otto Steenholdt, så er jeg enig med Otto i, når pågældende siger, at så havde måske de penge vi havde tabt været endnu større. Da vi jo sidste år tabte alene 51 mio. kr., samfundet tabte 51 mio. kr. sidste år.
Så er det Per Rosing Petersen, derefter er det Landsstyreformanden.
Per Rosing Petersen, Siumut.
Tak. Såfremt de andre medlemmer i udvalget kan være enig om det, også fordi der er begyndt at komme med nogle personlige angreb, sškan vi efter enighed med Landsstyremedlemmet Simon Olsen holde et samråd med ham, hvorefter vi så kan udarbejde et notat efter samrådet med ham.
Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt. Efter han Ruth Heilmann, men først Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Vi mener, at denne debat som i også har hilst velkommen, og ingen skal tro, at vi holder nogle oplysninger tilbage. Under starten af debatten sagde vi jo allerede, hvor man også mistænkeliggjorde Landsstyret også for at være med til at stoppe debatten dengang. Og uanset hvordan man siger det herfra eller fra journalisternes side, så kan de ikke forstille sig, at vi eventuelt skulle have dikteret sådanne nogle ting.
Vi er jo opvokset i et demokratisk land, og journalisterne tror, at vi ligger os noget ord i munden, som vi ikke har udtalt, og vi skal så igen understrege, at ingen fra vores side har opfordret til, at debatten skulle stoppes.
Og der var en ting, som jeg glemte at understrege, og som også vedrører Otto Steenholdt bemærkninger. Sidst år den 1. marts, så blev der henvist fra Landstingets side til Landstingets Revisionsudvalg, at man skulle kulegrave garantistillelse til PUISI A/S. Og Revisionsudvalget påbegyndte så sit arbejde i samarbejde med den eksterne revision. Og jeg kan se, at arbejdet er blevet udført grundigt, også fra Landsstyrets side.
Og denne kulegravning har vi også fulgt tæt med i fra Landsstyrets side, og det vi har erfaret, inklusive de ting man skulle påpege, og der kan jeg mærke, at de erhvervsmæssige ting har jo været meget vigtige ting, for at finde en løsning på det selskab, den samme ting har vi hørt fra den eksterne revision. Og m.h.t. de ting som vi har erfaret, det har så været årsag til vores beslutning dengang.
Og m.h.t. bestyrelsen der, og de arbejder jo i henhold til aktieselskabslovgivningen, de melder jo også tilbage til os ud fra deres egen overbevisning, når de mener, at de ikke harmonerer helt fin med aktieselskabslovgivningen, og det har de også været flinke til at gøre os opmærksom på det. Og når vi som ejere og direktionen også skriver til os, og anser nogle ting for at være ikke i overensstemmelse med aktieselskabslovgivningen, så er vi selvfølgelig tilbageholdende med det. Når vi som ejer, og man skal bruge bestyrelsens ansvar, så skal man bruger Generalforsamlingen eller også kan man afholde ekstraordinær Generalforsamling, og så fejer man så den bestyrelse væk, såfremt de ikke kan løfte deres opgave.
Og vi ved, at Atassut også var inde på, at man skulle feje bestyrelsen væk, men det kan man jo ikke, fordi det først kan ske igennem en Generalforsamling. Men som før nævnt, så er undersøgelsen af dette selskab også som også er pågået med støtte fra ekstern revision, det anser jeg for at være fyldestgørende, og de ting, som så er blevet fremført er blevet fremført, og derfor såfremt denne debat har været medvirkende til, at man har fået yderligere oplysninger om sagen, så er det også helt på sin plads.
Afslutningsvis vil jeg m.h.t. Great Greenland og uden at blande mig yderligere ind på det, fordi det ansvarlige Landsstyremedlem også er kommet med et var vedrørende det, så er der jo alligevel en ting, som garveriet selv har været inde på, og så med det taxameter, der kører der, vi har et taxameter der løbende kører.
Og det er først her i de seneste år, at vi begyndt at sætte en grænse for, hvor stort et indkøb, vi skal indkøbe, og vi har allerede hele tiden indkøbt i henhold til en ABC-inddeling, og det har
så betydet, at vi har måtte købe en masse dårlige skind. Men ud fra den beslutning, der så er taget her i Landstinget er jo grundlaget for, at vi har ladet taxameteret kører.
Og derfor har vi så i forståelse med KNAPK indskrænket det til, at det så kun bliver to kategorier skind, nemlig A og B skind, således at den dårlige kvalitet ikke længere er med, og derfor er det sådanne samtale med KNAPK også i forståelse med de foreninger, som fangerne er organiseret under, således at vi så i forståelse med dem finder en ordning, som alle parter kan være tilfredse med.
Og inden næste taler, så skal jeg lige minde om, da der en del på talerækken endnu, og at da man så også erfarer, at man er begyndt at gentage sig selv, hvorfor jeg skal anmode de næste talere om ikke gentage sig selv alt for meget, fordi der vil være alt for mange skind, der går i forrådnelse såfremt vi bliver ved.
Og så den næste taler er Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, Siumut.
Som ordstyren var inde på, så mener jeg også at vi gentager os selv. Vi har allesammen gået ind for betænkningen som også Daniel Skifte har været med til, hvorfor jeg mener, at det ikke er på sin plads, at gen tage sig selv, og vi bør stoppe det.
Jeg mener også, at som bl.a. Mogens Kleist var inde på, at så har jeg svært ved at acceptere det som landstingsmedlem, ligesom jeg heller ikke vil være med til det, at have et Landsstyre som vi skal forfølge, det kan vi ikke bruges i vores arbejde til noget. Det er ikke den situation vi skal være i, vi er Landsstyrets arbejdsgivere, hvorfor vi ikke acceptere Mogens Kleist bemærkninger om, at vi skal forfølge Landsstyret. Vi skal samarbejde i denne sag, alle landstingsmedlemmet. Vi pålægger Landsstyret arbejdsopgaver og jeg må også efterlyse en større respekt for Landsstyret.
Der er behov for et tættere samarbejde mellem Landstinget og Landsstyret, og ikke mindst set i lyset af, at vi er den lovgivende forsamling, og hvis vi skal udføre vores arbejde bedst muligt, så er der behov for en lang større gensidigt respekt her i Tinget om ens arbejde. Hvorfor sket er sket, og vi gentager os selv, uden at der kommer noget nyt frem, hvorfor jeg også mener, at Otto udtalelse vedrørende Mikael Petersen ikke var sin plads, og helt ved siden af. Vi bør ikke gøre som PUISI A/S=s bestyrelse, vi er heller ikke jurister eller dommere, hvorfor jeg mener, at hvis vi skal nå vores mål om den bedste service for befolkningen, så er det væsentligste at vi tager initiativer, og løser forholdene fremover, og det mener jeg er vores vigtigste opgave som landstingsmedlemmer.
Det er vores egen fejl, at vi ikke i forbindelse med vores beslutning sidste år, at vi tog beslutningen, men vi var allesammen med til at tage beslutningen, som beklageligvis ikke førte til, at der blev realiseret noget i Narnortalik, men det skal vi nok nå på et senere tidspunkt.
Så er det Mogens Kleist, da det er 3. gang for en ganske kort bemærkning.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Til Ruth skal jeg udtale, at hvis hun havde hørt godt efter, så havde jeg sagt, at det ikke er Landsstyret der skal forfølges, men det er dem der skal spørges.
De ting som vi har efterspurgt, for såvidt angår Great Greenland A/S, de store antal der bliver kasseret om der ikke var en registrering af hvor de forskellige er fra, og det har heller ikke lykkes.
Til Landsstyremedlemmet for Erhverv, så skal jeg også udtale, at pågældende i onsdag i Qanorooq sagde, at du havde besvaret Revisionsudvalget spørgsmål. Vi har udført vores arbejde grundigt i Revisionsudvalget. Det er et stort stykke arbejde vi har udført i Revisionsudvalget, hvor vi også har haft et godt samarbejde.
Til Landsstyreformanden skal jeg også udtale vedrørende bestyrelsesmedlemmers ansvar. Jeg har ikke taget ordet, for at vælte nogen, men vi har pligt til, at få de informationer som vi har krav på, og få svar på de spørgsmål jeg stiller. Det er derfor vi tager ordet gang på gang, også fordi jeg har efterlyst klarere svar på de af mig stillede spørgsmål.
Næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og derefter er det Landsstyremedlemmet for Erhverv Simon Olsen, men først Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis vil jeg gerne henvise til mine første bemærkninger under mit første indlæg, altså de ting der er sket i PUISI A/S og f.eks. PUISI A/S, Disko A/S og da vi omdannede KNI A/S, jeg mener at vi primært her må drøfte, hvordan vi undgår sådanne situationer fremover og det er det der må være kernen i det vi drøfter nu.
Fo såvidt angår den debat der var den 25. oktober, og debatten i dag, de ting, som vi er blevet enige om, at vi har taget til orientering, at Landsstyret på baggrund af et nyt budgetregulativ, at disse bliver opstrammet, det er vi allesammen enige om, men jeg mener også, at vi også må erindre om, at Landstinget tidligere her i salen tidligere har drøftet, men ikke p.g.a. forskellige forhold, at den er stødt på grund.
Hvor vi har drøftet siden 1993, altid har ønsket, at vi fik mulighed for at undersøge muligheden for, at oprette kommissionsdomsstole i Grønland, og at der er behov for en lov om undersøgelseskommissioner. Dette arbejder er endnu ikke igangsat under efterårssamlingen 1999, så blev der ved Kongelig Anordning, den gældende danske lov, drøftede vi det ellers her i denne sal, men dengang så, da der var flere svagheder ved den blive den returneret.
Da Landstinget dengang også besluttede, og blev enige om, at Landstingets Formandsskab i samarbejde med Landsstyret skulle arbejde videre for at realisere en grønlandsk lovgivning omkring kommissionsdomstole.
Da man ønskede, at man skulle undersøge sagen nøjere, så var baggrunden herfor, at det i den fremlagte anordningsudkast, fremgik, at man ikke gav Landstinget bemyndigelse til selv, at kunne fremsætte kommissionsdomstole. Jeg erindrer, at kunne huske, at der i loven stod, at den danske Justitsminister, at det var pågældende der kunne nedsætte kommissionsdomstole, for såvidt angår også angår grønlandske forhold, og hvor det var Københavns Byret, der foretog undersøgelserne.
Jeg mener ikke, at dette er på sin plads. Vi har længe fra Landstinget ønsket, at Landstinget selv fik mulighed for, at nedsætte kommissionsdomstole, og om hvor omfattende en sådan undersøgelse skulle være, og at man gav hjemmel til, at Landstinget selv fik mulighed herfor. Dette gælder også aktieselskaber, hvor Hjemmestyret er hovedaktionær, således at vi også kan undersøge forholdene der til bunds.
Det har Landstinget efterlyst længe. Det bør vi bane vej for, hvorfor jeg håber og tror fuldt og fast på, at Formandskabet og Landsstyret erindre dette, og kan fremlægge noget her til Landstinget næste år. Fordi dette vil også være et redskab som uden tvivl også vil sikre, at vi får en større kontrol med aktieselskaberne, og at bestyrelserne bliver mere varsomme, hvis de ved, at Landstinget kan undersøge forholdene til bunds. Sådan er forholdene i Danmark i dag, men Folketingsloven er jo Folketingets egen lovgivning, hvor Folketingets Præsidium udarbejder kommissorium m.m., og hvem der skal være medlemmer.
Den mulighed bør Grønlands Landsting også have, også for at undgå, at sådanne ting sker fremover. Men vi må også huske på, at vi alle kan tage fejl, og det vil vi også altid gøre, vi er jo almindelige mennesker, hvor der er et latinsk ord der hedder, at det er menneskeligt at fejle.
Og så er der Landsstyremedlem Simon Olsen, men inden han får ordet, så skal jeg også lige huske på, at den sidste tale har korrekt i det han sagde, og Formandskabet skal nok vende til sagen.
Men først Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Først har jeg god forståelse for det som Lars Sørensen var inde på, og accepterer det fuldt ud. De bemærkninger der er kommet fra formanden for Revisionsudvalget, som er fremsynede, og som ligger op til, dem er vi glade for fra Landsstyrets side.
Flere udvalg og råd, dem er mit direktorat også enig i, der kan være nogle ting, man kan være usikker på, især fordi vi lever i et fuldt dobbeltsproget samfund, og når der så gennem tolkning og oversættelser, fejlfortolkninger og fejloversættelser indebærer at sagerne bliver forhalet, og tiltrods herfor, så har vi ikke hørt nogen Landsstyremedlemmer der klager over det, fordi ansvaret ligger hos os.
Løsgængeren Otto Steenholdt er ærgerlig over, at han ikke har fået et svar på sine spørgsmål, og jeg kan mærke, at der blot en ting, som jeg ikke har svaret på under mit første svar.
Jakob Sivertsen du har ret, og du har også grund til at være ængstelig over, at såfremt sælskindspriserne falder, fordi de problemer vi har m.h.t. sælskindene, de er alvorlige, man skal nøje undersøge om den nuværende produktionsmetode m.h.t. eksport, der skal man så også være varsomme med de produkter man sælger m.h.p. f.eks. til pelse, de skal jo også være af god kvalitet, som også kan være holdbare.
Og det er efter den metode garveriet skal arbejde efter, og såfremt det skal være på den måde, så skal vi have udgangspunkt i en god produktionsmetode fra lige så snart sælen bliver fanget, og så skal det så også opbevares forsvarligt. Men såfremt den så ligger fremme i solen en 2 dag eventuelt i en jolle og den bare ligger i en 2 dag og dermed bliver dårlig i kvaliteten, og det er producenterne som har kendskab til det. Og derfor er en af svaghederne som altid har eksisteret, og som har indebåret at vi har de store problemer.
Og hvad man skal gøre med de 28.000 som kasseres, hvad man gør. Vi ved ikke nøjagtigt, hvor mange skind der har været liggende i mange år, og det er dem, som jeg ønsker at få afdækket, og derudover, så er det et spørgsmål, om de skind der er blevet kasseret, olm de virkelig kun stammer fra 1999.
Derfor vil jeg selv benytte den første mulighed for at tage til Sydgrønland også for at kunne komme med en rigtig forklaring på om de skind, der er blevet kasseret, om de alle sammen stammer fra 1999. Eller om nogle af dem er fra de forrige år.
Og derfor vil jeg også sige, at da der kom et landsstyremedlem, så skete der en optrapning på alle de kassable skind. Og jeg tvivler på, at det virkelig skulle være tilfældet, hvorfor jeg må tilbagevise denne udtalelse.
Og med hensyn til de 28.000 kasserede skind, så meddelte jeg også, at såfremt de skulle produceres, om hvor mange penge man så kunne indbringe, og om der så blot yderligere ville blive udgifter i forbindelse med det. Det er også noget, vi skal se på.
Anders Nilssons bemærkninger uden respekt for , at jeg ikke har respekt for Revisionsudvalget, det vil jeg ikke kommentere, men jeg mener dog, at de metoder som aktieselskaberne selv bruger, og der må vi så også se på, om den bemyndigelse de så har, om den så virkelig passer til de grønlandske forhold. Det er jo igen noget, der skal vurderes.
Og til Mogens Kleist; så har jeg ikke helt forstået, hvad det var han mente. Jeg håber, at det så er en del af det svar, jeg har fået.
Og med hensyn til Great Greenland og de spørgsmål, der stadigvæk flagrer. Og jeg ved ikke, om der er sket nogle administrative fejl, og der skal jeg blot understrege, at de fejl, der så er i virksomheden, der er det så bestyrelsen og direktionens primære opgave at rette op på disse forhold.
Og jeg skal også erkende, at jeg har kendskab til, at bestyrelsen allerede er begyndt at tage initiativer omkring dette, hvorfor alle disse ting, og i forbindelse med revisionen af de næstkommende regnskaber og revisionen af disse, da vil der ikke komme nogle bemærkninger vedrørende disse forhold ‑ til den tid.
Med hensyn til salget, der mener jeg, at det er på sin plads at understrege, at der i redegørelsen for Landsstyremedlemmet for Økonomi, da er det allerede blevet besvaret i den grønlandske tekst på side 10, idet man allerede har skrevet, at Revisionsudvalget ønsker at får oplysning om, hvorfor man har sat salgsprisen til det beløb. Og der står så, at den fejl, der er opstået i forbindelse med det, og efter revisionen af regnskaberne, så er der tilbagebetalt en del penge til indhandlingen.
Og så er det Vittus Mikaelsen. Derefter Landsstyremedlem for Økonomi.
Vittus Mikaelsen, Atassut
Jeg undrer mig ikke over, at der er så stor interesse om ovennævnte punkt, ikke mindst når snakken er om Puisi og sælskind og sælkød.
Sælen er baggrunden for fangernes primære indtægtskilde, hvor jeg ved, at folk der alene har sælskindene, at de får omkring 50.000, og det er bl.a. på den baggrund, at man har igangsat Puisi, således at de også kan udnytte sælkødet bedre.
At Puisi er gået nedenom og hjem, har der været stor debat om, at Puisi er gået konkurs.
Vi lever jo af bloktilskud fra den danske Stat, hvor vi også primært indkøber og spiser importeret kød.
Den teknik der bruges i levnedsmiddelproduktionen i dag er, at vi bruger dansk teknik, men lad os kigge lidt på vore naboer Island, Canada og Norge. Vi kan ikke engang købe det kød, der er produceret i Canada, Island og Norge.
Jeg har bemærket efter at have fulgt med i Puisi, at så blev det nævnt, at der er forskellige ingredienser i sælkød, som kan være farlige.
Men Puisi er beklageligvis gået konkurs. Men vi, der drøfter punktet i salen, de snakker kun om i går og i morgen. Hvordan vil forholdene være om 20‑30 år? Så er jeg ikke i tvivl om, at de lige kan gå ned i butikken og købe noget sælkød.
Vi må i denne debat også se længere ind i fremtiden, og hvorfor de ting som vi jo drøfter, at de også bliver til gavn for vore efterkommere.
Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi
For så vidt angår bemærkninger om, at tilliden mellem Landsstyret og Landstinget er brudt, så kan vi ikke fra Landsstyrets side sidde dette overhørigt.
Hvis tilliden er brudt, så vil det have alvorlige konsekvenser for samarbejdet mellem Landsstyret og Landstinget frem over, men Landsstyret vil ikke undlade at sætte spørgsmålstegn ved, at enkelte landstingsmedlemmer ikke kan følge deres egen lovgivning og tilsidesætter disse, og hvis dette fortsætter i fremtiden. Det kan Landsstyret ikke leve med.
Landstingets Revisionsudvalg har anmodet om, at de får større kompetence i de kommende år, og Landsstyret finder dette helt på sin plads, hvilket også fremgår af vort svarnotat af 25. oktober i år.
Men hvis tilliden skal bunde i, at man ikke overholder de enkelte udvalgs forretningsordener, at man offentliggør fortroligt materiale, så kan man forvente, at man vil være betænkelig med at aflevere materiale til de påtænkte, hvis forholdene virkelig er sådan, at man bare fra udvalgsmedlemmers side kan udlevere materiale.
Landsstyret finder ikke, at tillidsforholdet er brudt, men vi må gensidigt ‑ hvor man bl.a. bruger denne talerstol for at fremføre fortrolige tal ‑ løse op, hvis tilliden skal være gensidig.
Til Otto Steenholdt vedrørende placeringen af Puisi i Nanortalik. Det har vi ikke fundet vigtigst i vores bemærkninger fra Landsstyrets side. Men hvordan kan vi udarbejde en fabrik, som ikke har arbejdskraft.
Puisi A/S er placeret i Nanortalik, og det kan vi ikke komme uden om, og landstingsmedlemmerne bør også erindre, at sagen allerede startede i 1996‑97, hvor det daværende Landsstyre ellers planlagde, at Bygge‑ og Anlægsstyrelsen skulle flyttes til Nanortalik, hvor der blev bevilget 11 mio. kr., hvor Finansudvalget dengang sagde, at man ikke skulle flytte Bygge‑ og Anlægsstyrelsens personale for 11 mio. kr. til Nanortalik, hvorfor udvalget dengang besluttede, at pengene i stedet skulle bruges til erhvervsudvikling. Og det var på den baggrund, at Puisi A/S startede.
Otto Steenholdt gentog igen vores besvarelse af ekstern revisions undersøgelse, hvor han nævnte, at vi ikke ville kommentere den.
Jeg skal atter engang præsentere, at Landsstyrets brev har følgende ordlyd: at Landsstyret ikke havde yderligere materiale ud over det materiale, der allerede lå i ekstern revisions rapport, hvorfor Landsstyret ikke havde yderligere bemærkninger til ekstern revisions rapport.
Dengang sagde vi blot, at Landsstyret ikke havde kommentarer til ekstern revisions rapport, men vi meddelte endvidere over for Revisionsudvalget, at Landsstyret selvfølgelig var klar, hvis Udvalget ønskede yderligere oplysninger at fremkomme med yderligere oplysninger, og vi har efterfølgende ikke hørt noget fra Revisionsudvalget.
Til Daniels Skifte vedrørende de kasserede sælskind; så er det meget beklageligt, at vi ikke kan bruge alle de sælskind, der kommer til Great Greenland, og det er beklageligt.
Og jeg har allerede sagt, at der er mange forskellige skindindhandlingssteder i Grønland rundt omkring på kysten., der indkøber på et meget forskelligt grundlag, og at give skylden herfor til Great Greenland er ikke på sin plads.
Hvad skal vi så med de skind, der ikke skal bruges? Skal vi bare lade dem ligge og bare anføre dem i regnskaberne?
Det er op til Great Greenland selv at vurdere, om de bør smides ud eller hvad.
Og videre til Puisi som en afsluttende bemærkning skal jeg udtale, at under vores debat 25. oktober i år for så vidt angår Puisi skal jeg indledningsvis udtale, at Landsstyret må erkende, at vores garantistillelse sidste år, og da vi bragte selskabets ansøgning frem over for Landstinget, at vi nok have burdet forklare tingenes rette sammenhæng nærmere. Og det må jeg beklage, at vi ikke har gjort.
Men man må også erindre, at Landsstyret ikke havde materiale i hænde, som måske kunne have ændret Landstingets beslutning. Der kom en ansøgning om således at driften kunne fortsætte.
Hvis jeg dengang havde sagt, at vi ikke havde det nødvendige materiale, så ville Landsstyret måske have sagt farvel til deres investering for 8 mio. kr. uden at forsøge at redde den.
Jeg kunne godt have sagt, at 4‑5 mio. kr. ville blive brugt til maskiner, 4‑5 mio. kr. i Kina og 4‑5 mio. til drift, så ville Landstinget havde taget en anden stilling dengang; det tænker jeg på.
For forholdene dengang var også sådan, og jeg beklager, at jeg gentager det igen, hvor Atassut‑ordføreren dengang sagde, og jeg citerer: "..at Atassut er af den opfattelse, at Puisi A/S‑planerne er en meget risikobetonet investering, hvor man kan risikere at miste pengene, men at man for at udnytte produktion af kød og de initiativer, der er, at man mener, at sådanne forsøg bør igangsættes".
Disse bemærkninger, selv om vi fra Landsstyret har ment, at den var risikofyldt, så har vi vurderet det som, at Atassut gav tilslutning til, at vi investerede i noget risikabelt.
Jeg vil gerne takke Johan Lund Olsen for, at selv om han nævner lovgivningen, og selv om Atassut siger, at han snakker som en jurist, så mener jeg, at der ikke er noget mærkeligt i det, men det er kun beklageligt, så vil jeg dog gerne sige tak til Johan Lund Olsen, at han erindrer os ordene om disse.
Landstingets arbejde skal ikke placeres på gætværk, hvorfor det nogle gange kan være nødvendigt at hæve niveauet, når man citerer vores egen lovgivning her fra.
Og det er beklageligt, at Daniel Skifte prøver på at nedgøre det, og det er kun beklageligt.
Så er det Augusta Salling, derefter Maliinannguaq Markussen Mølgård og derefter Daniel Skifte, men først Augusta Salling.
Augusta Salling, Atassut
Først skal jeg lige nævne med hensyn til Puisi A/S; det er ikke historien bag, vi diskuterer, men det vi drøfter her, er Revisionsudvalgets bemærkning og de påpegninger, der så er kommet, og derfor vil jeg blot minde Vittus Mikaelsen om det, idet vi snakker heller ikke om det, der skal ske om føje tid, og vi snakker heller ikke om, hvad der skete dengang.
Men det er i forbindelse med garantistillelsen på 12 mio. kr. og de påpegninger, eller som Revisionsudvalget har noteret i deres Betænkning, og det er det, vi tager som udgangspunkt.
Der er også en anden ting, jeg gerne vil have oplysning om, fordi der i forbindelse med mistillidsvotum over for Simon Olsen og efter afstemningen, så sagde Simon Olsen gennem Qanorooq til befolkningen, at den behandling, han så har fået har årsag i, at man ikke har kendskab til det arbejde, man udfører.
Men vores meldinger fra Atassut har udgangspunkt i Revisionsudvalgets Betænkning, forstået på den måde, at Simon Olsen anser Revisionsudvalgets arbejde for at være et dårligt stykke arbejde, og som ikke kan bruges til noget. Og under mødet her i dag siger han, at han takker for, at flertallet har tilbagevist den behandling, han fik.
Forstået på den måde, at flertallet og de bemærkninger, der er kommet fra flertallet ikke er rigtige. Det vil sige, at alle de bemærkninger, vi er kommet med fra Atassuts side, det kommer fra Betænkningen, og derfor mener jeg, at Revisionsudvalgets formand bør bruge talerstolen her, selv om den opfordring også er kommet fra Kandidatforbundet, men det ville jeg også selv gøre her om den Betænkning i er kommet med B er rigtig, fordi vi føler som om, at de bemærkninger ikke er rigtige, og så har vi så blot brugt en masse tid på at snakke om det, uden at det måske har noget hold på sig.
Og til den sidste taler skal jeg lige minde om, at vi allerede har vedtaget og gået ind for Revisionsudvalgets Betænkning, og at det heller ikke er det, vi snakker om.
Og så er det Maliinannguaq Markussen Mølgård.
Maliinannguaq Markussen Mølgård, Inuit Ataqatigiit
Først så vil jeg undskylde, at hvor jeg før, hvor jeg mente Siumut, kom til at sige Kandidatforbundet og Atassut. Det undskylder jeg endu engang.
Men først så vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at Landsstyremedlemmet for Erhverv siger, at man bør vurdere aktieselskabernes eksistens, om det er passende med aktieselskaber. Vi kan ikke blive ved med at ærgre os over hvert eneste år, fordi det er på tide at vurdere, om det virkelig skal være et aktieselskab, når vi igangsætter noget, og fejlene skal blive ved med at opstå derfra.
Oppositionen siger, at vi, også dengang vi var i opposition, at vi også er kommet med mistillidsvotum.
Ja, det er korrekt, og det har været velformuleret efter at dem, vi kom med mistillidsvotum over for har fået mulighed for at komme med en besvarelse.Og det er jo underligt, at man forud for at Landsstyremedlemmet før var fremkommet med en besvarelse, at man så kommer med et mistillidsvotum.
Og nu er det jo Puisi, vi snakker om, den havde vi sat vore store lid til, men det gik desværre galt. Men selv om der så har været foretaget en masse undersøgelser, kan vi ikke bruge dem til noget?
Sælkød, eller vi fanger 150.000 sæler ved Grønland. Det er på tide, at vi også snakker om, hvad vi kan bruge kødet til. Og der må ligge en viden i det daværende Puisi A/S. Lad os undersøge de ting, vi kan bruge, således at vi kan udnytte dem, fordi alt det meget kød som blot bliver smidt ud. Det kan eventuelt bruges som hundefoder. Det har vi jo også snakket om i mange år, og det er på tide, at man reelt kommer til at arbejde med det.
Og når vi nu også snakker om skind, så er det også ønskeligt, at man snarest kommer med en skindredegørelse. Og gennem det, så vil vi også have et bedre redskab her i Landstinget til en bedre udnyttelse af skindene og således opnå, at der ikke bliver så mange skind kasseret.
Og afslutningsvis så vil jeg gerne fra Inuit Ataqatigiits side takke for, at Landsstyremedlemmet for Erhverv imødekommer vores opfordring således, at han kommer derned sammen med bestyrelsen for at finde nogle løsninger i samarbejde med selskabet.
Og så er det Daniel Skifte, og det skal være ganske kort, da det er tredje gang, og bagefter er det så Mikael Petersen.
Daniel Skifte, Atassut
Først til Landsstyreformanden, der skal jeg nævne, at da vi er blevet citeret forkert og siger, at dengang Puisi A/S gik ned, at man skulle udskifte bestyrelsen. Det er ikke tilfældet.
Da Puisi A/S gik konkurs, sagde vi så dengang, at bestyrelsen bør drages til ansvar. Vi sagde ikke andet. Vi bad ikke om at fyre dem, fordi når det først er gået konkurs, så er der jo ingen bestyrelse længere. Men det er vigtigt at rette hans fejltagelse.
Og til Simon Olsen, så vil jeg gerne sige, at jeg lige nu for fjerde gang B en, to, tre, fire skal sige med hensyn til hans bemærkninger om skind, at han så prøver på at skyde skylden over på Atassut, men det er så ud fra revisionsbemærkningerne, vi har brugt de tal. Det kan blandt andet ses i Revisionsudvalgets Betænkning, side 20 i den grønlandske tekst.
Hold op med at komme med Deres mistænkeliggørelser over for Atassut. Det hele står i Betænkningen.
Og til Landsstyremedlemmet for Økonomi, Tuusi, skal jeg sige for anden gang; medarbejderne i garveriet, dem har Atassut aldrig sat spørgsmålstegn ved, og det skal Atassut ikke klandres for.
De 12 mio. kr. er ikke blevet vedtaget fra 12 mio. kr. Det er Landstinget, der har givet en bemyndigelse til Landsstyret, og der imellem, så er det Finansudvalget som også har været medinddraget.
Og afslutningsvis så mener jeg, at vi bør kunne fortsætte, og der er jo allerede nogen, der er kommet med nogle indrømmelser, og vi har opnået det, vi gerne vil opnå, og det er vi tilfredse med, hvorfor jeg blot vil sige, at Landsstyret er jo blevet meget mere milde, hvorfor Atassut ikke anser det for, hvordan det skal gøres. Og så er det op til mødelederen, om hvad vi så skal gøre.
Og så er det Mikael Petersen, det skal også være ganske kort, da det også er tredje gang.
Mikael Petersen, Siumut
Jeg mener, at jeg må præcisere, at et samlet Revisionsudvalgs betænkning, at vi allerede har godkendt Betænkningen, ligesom vi allerede har udtalt i vores indledning, at vi allerede havde godkendt Betænkningen, men jeg vil dog ikke undlade at bemærke, at Atassutformanden Daniel Skifte over for os påpegede i denne debat, at vi også havde to medlemmer i Revisionsudvalget. Det er vi fuldstændig bekendt med, og vores to medlemmer har selvfølgelig deltaget aktivt og er medansvarlige for deres skarpe kritik, og det er vi også gået ind for.
Den skarpe kritik, som det fremgår af Betænkningen, giver os ikke grundlag for at rejse mistillidsvotumet mere. Det er blot en præcisering af, hvad jeg tidligere har sagt.
Og jeg håber fuldt og fast på, at vi i fremtiden, at Atassut ikke får den dårlige vane, at lige så snart Revisionsudvalget fremkommer med en skarp kritik, at man rejser et mistillidsvotum over for Landsstyret. Det er en dårlig vane, som ikke er på sin plads.
Der vil selvfølgelig fremover også fremkomme skarp kritik, når der er forhold som Revisionsudvalget mener bør rettes op, men derfra og til at rejse et mistillidsvotum, så er der meget langt, hvorfor man har behov for nøjere vurdering af disse forhold, således at det ikke bliver en dårlig vane.
Næste taler er Per Rosing‑Petersen og derefter Anthon Frederiksen.
Tak.
Per Rosing‑Petersen, Siumut
Indledningsvis til Johan Lund Olsens forslag omkring kommissionsdomstole, så har jeg en lille bemærkning dertil, hvor vi i vores beretning også har nævnt, at vores forretningsorden og beføjelser bliver ændret, således at vi også får mulighed for at bore dybere ned i aktieselskabernes regnskaber.
Og dette vil også kunne resultere i, at det måske ikke bliver nødvendig med kommissionsdomstole.
Til Augusta Salling vil jeg udtale, at det kan ikke ændres ved, at jeg er formand for Revisionsudvalget og har været medunderskriver af Betænkningen, og ligesom flere har været inde på, så har vi haft et konstruktivt samarbejde i Revisionsudvalget, hvor vi har arbejdet uden at skele til partitilhørsforhold. Og det er noget helt andet her i denne sal, hvor jeg selvfølgelig stemmer sammen med mit parti.
Så er det Anthon Frederiksen, da det er tredje gang for en ganske kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Indledningsvis er vi fra Kandidatforbundet glad for, at Landsstyret har erkendt, og det er helt rigtigt, at man burde være fremkommet med yderligere oplysninger, og det tager Kandidatforbundet til efterretning, således at vi kan slutte denne her sag.
Men til Augusta Sallings bemærkninger, så vil jeg dog heller ikke undlade at kommentere dem og give min fulde opbakning til hendes bemærkninger vedrørende Landsstyremedlemmet for Erhvervs bemærkninger i Qanorooq om aftenen, da debatten stoppede den 25. oktober, hvor Landsstyremedlemmet nævnte, at mistillidskvotumet var bundet i manglende kendskab til de faktiske forhold.
Jeg finder det meget skuffende, at sådan noget bliver udtrykt af et landsstyremedlem til pressen, hvorfor det er ønskeligt at landsstyremedlemmet fremkommer med en undskyldning, og det vil vi gerne kræve over for vedkommende.
Landstinget har arbejdet ud fra de ting, de har vidst og ved, og det er blevet bevist ved, at Landsstyret har erkendt at have lavet fejl.
Så er det Godmand Rasmussen og derefter Jonathan Motzfeldt.
Godmand Rasmussen, Atassut
Debatten er (??) , men vi må nok erkende, at vi alle, der sidder i denne sal véd, hvad det er vi drøfter. Vi må alle sammen erkende, at det er Revisionsudvalgets Betænkning, som vi drøfter. Det er netop udgangspunktet for vores debat.
Jeg er fuldstændig enig med Tuusi i, når han siger, at der er behov for et tillidsforhold mellem Landstinget og Landsstyret. Det må vi søge at arbejde hen imod, således at der er det bedste tillidsforhold mellem Landsting og Landsstyre.
Men jeg må også give Augusta ret i, når hun påpeger Landsstyremedlemmet for Erhverv, hvor hun bl.a. sagde, at det var udtryk for uvidenhed.
Hvis Betænkningen var uddybende, så havde vi nok ikke haft så lang en debat i dag. Men det helt rigtige er, at det er blevet en dum vane at nedsable oppositionen.
Hvem har for eksempel givet Ruth Heilmann pligt til at her fra talerstolen (tolken holder pause her og starter på noget nyt).
Jeg vil heller ikke undlade at komme ind på, at de virkelige forhold i nærværende sag, så er der ikke blevet klarere svar på nogle af vores spørgsmål, og det beklager jeg. Og det er ellers det, vi drøfter.Vi skal jo snakke om Puisi A/S.
Vi bliver jo betragtet som en opposition, og vi må også huske på, at vi har jo også fulgt med i Landstingsarbejdet før, før vi blev medlemmer, og jeg ved, at Lars Sørensen også har været i stærk opposition til det daværende. Hvad mærkeligt er der så også ved, at den nuværende opposition også kommer med nogle skarpe bemærkninger?
Og så er det Landsstyreformand, Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand
Denne debat har en fordel, og såfremt der er nogle tilfredse, så kan det godt være at jeg også er tilfreds på en anden måde.
Og det er ligesom en masse er blevet taget op som samfundet her i Grønland bør forstå. At man blot venter på det Offentlige, på Landsstyret, på Landstinget, og at det så er disse tre sidstnævnte, der skal være igangsættere for alting, der skal man forstå, at det ikke længere er noget man blot skal vente på.
Man har strammet op omkring beslutningsprocessen, og der skal man så også vurdere nogle ting, hvilket vi også vil bruge tid på. Vi kommer til at bruge længere tid på undersøgelser og vurderinger således uanset, hvilke virksomheder man skal til at starte op på det offentliges side.
Og i den forbindelse, så er Landsstyret glad for deres forslag, hvad det angår, om at vi skal stramme op, fordi det også vil indebære, at vi nok kommer til at bruge længere tid på nogle beslutninger. Men det har blot sin betydning i, at vi kommer til at arbejde grundigere med sagerne, og det går Landstinget ind for.
Og når man selv er landsstyremedlem eller landsstyreformand, så kan man jo ikke arbejde som sådan, når der ikke er tillid til én, og derfor er jeg glad for, at vi gennem arbejdet her er kommet i forståelse med hinanden, således at de hurtige beslutninger, dem, skal vi væk fra, og heri ligger forståelse med hinanden, og der er et gammelt grønlandsk ordsprog der siger, at der ikke længere skal sælges pilespidser for ikke at gentage de samme fejl. Og det er også én af de ting, vi også har lært.
Arbejdspladsen i Nanortalik, der håber jeg så på, at den kommer til at køre godt i fremtiden, således at de også kan få en arbejdsplads til gavn for dem selv.
Med hensyn til Great Greenland, skal jeg blot sige, ud fra de bemærkninger, der er kommet herfra. Allerede i fredags nævnte Landsstyremedlemmet for Økonomi, og det skal jeg lige gentage her, fordi Landsstyret lige efter samlingen er færdig, så vil Landsstyret komme ned og se på forholdene for at rette op på de ting, der er blevet kritiseret her, og på den måde, så vil det pålagte arbejde også blive gjort.
Og selv om debatten har været lang, så er jeg glad for den forståelse, vi er kommet frem til. Vi fortsætter vort samarbejde, selv om vi ikke altid vil komme til enighed med hinanden.
Den næste, der får ordet er Ruth Heilmann og derefter Revisionsudvalgets Formand, Per Rosing‑Petersen, men først Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, Siumut
Til Godmand Rasmussen, så har jeg også ret til som andre medlemmer at tage talerstolen, ligesom jeg også selv har ret til at sige, hvad jeg mener. Jeg er også enig i, at vi ikke skal gentage os selv.
Så er det Per Rosing‑Petersen.
Per Rosing‑Petersen, Siumut
Da jeg forstår debatten, at man er tilfredse med den debat, der har været, som også Daniel Skifte og Anthon Frederiksen har udtrykt, og da Landsstyret også er tilfreds, skal jeg på vegne af Udvalget sige tak for, at Landstinget på baggrund af Betænkningen har haft en så god debat, som nok vil have en positiv indflydelse fremover, og det siger jeg tak for.
Så er det Jakob Sivertsen. Og derefter er det Godmand Rasmussen., men først Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, Atassut
Til Mikael Petersens bemærkninger vedrørende påpegning af Atassut, som kan forstås på en sådan måde, at Atassut med vilje stiller mistillidsvotum i tide og utide, så er Atassut selvfølgelig ikke enig i dette, og jeg skal over for Mikael Petersen erindre om, at da Atassut var med i koalitionen, så blev der også rejst stærk kritik af det daværende landsstyre.
For ikke at forlænge debatten skal vi fra Atassut udtale, at vi har grund til, at vi først stiller mistillidsvotum, når der er grundlag herfor, hvorfor man ikke skal sige, at Atassut fremover også i tide og utide vil stille mistillidsvotum til Landsstyret eller andre. Det er ikke vores målsætning.
Da debatten ikke skal dreje i en forkert retning, så skal jeg også, hvorfor jeg skal (tolken fuldender ikke sætningen ???)
Næste taler er Landsstyremedlemmet, jeg mener, at da der ikke er flere, der har bedt om ordet, at vi lader de to sidste talere komme til, og ikke tager flere.
Først er det Godmand Rasmussen, og derefter Otto Steenholdt, hvorefter det er Landsstyremedlem for Erhverv for sidste gang.
Godmand Rasmussen, Atassut
Det er bare en korrektion til Ruth.
Ærede Landstingsmedlem, Ruth Heilmann, jeg tror, at du har misforstået mig. Det var ikke din ret til at tale heroppe, men det, jeg har påpeget er, at hvem der har givet dig lov til mig at prøve at stoppe mig. Det er det, jeg har påpeget.
Ordstyreren skal selvfølgelig sørge for ro og orden, og det vil jeg blot påpege over for den sidste taler.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, Løsgænger
Jeg mener også, at jeg har grund til at sige tak, at vi har haft en så god debat her i dag, og jeg har ændret mit standpunkt midt under debatten.
Jeg har godt nok ikke fået svar på alle mine spørgsmål ‑ for så vidt angår det møde, der har været forude for Landstingets beslutning, for eksempel omkring Sulisa m.m., og jeg forstår det på den måde, at Sulisa har blandet sig i politikernes arbejde.
Til mine bemærkninger til Mikael Petersen. Jeg ved ikke, så kan jeg ikke se B jeg har påpeget Mikael Petersen, fordi han lod som om at komme ind på sagens kerne.
Man kan ikke sælge pilespidser bagom kineserne. Vi skal være velforberedte, når vi næste gang vil sælge noget til Kina.
Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgård for en ganske kort bemærkning.
Maliinannguaq Markussen Mølgård, Inuit Ataqatigiit
Ganske kort, så vil jeg blot sige tak.
Vi fra Inuit Ataqatigiits side glade for, at Formandskabet har givet os denne mulighed for at drøfte de ubesvarede spørgsmål, og at man har taget godt imod vort forslag, og at vi i dag har haft en god debat herom.
Og jeg håber også, at der mellem Landstinget og Landsstyret, at vi også fremover vil have de nødvendige kræfter til samarbejdet.
Så er det Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi
Her, hvor vi snart er færdig med debatten, og det jeg så gerne vil sige er, idet det jo har udgangspunkt i det forbrug og Revisionsudvalgets bemærkninger.
Vi skulle jo deltage i selve debatten, og jeg er glad for, at vi nu har realiseret det. Og jeg håber så også på, at man ikke springer der, hvor gærdet er lavest og prøve på at nedsable nogle medpolitikere, når de ikke har kunnet give svar på tiltale, og hvis vi blot også giver op, når problemerne kommer, så må vi også huske på, at det er samfundet, vi arbejder for.
Og derfor vil der også i løbet af debatten, hvor det også blev nævnt gennem medierne, at tillidsforholdet er blevet ødelagt, og debatten her viser, at denne udtalelse ikke har noget på sig, og det er så en af de ting, denne debat også vil blive husket på.
Og det er ikke sådan, at jeg ikke vil forhale taletiden for Landsstyremedlemmet, men jeg vil gerne have, at du får det sidste ord, hvorfor jeg vil tage de andre talere først.
Først er det så Daniel Skifte, og det skal være ganske kort, da det er tredje gang.
Daniel Skifte, Atassut
Jeg vil også B ligesom Inuit Ataqatigiit B sige tak.
Det er godt, at vi er kommet med en klage, og det er glædeligt, at Formandskabet efter deres nøje vurdering har givet os mulighed for denne debat her, og hvis vi ikke havde gjort det, så ville der have været rygtedannelser.
Og efter at have sagt min tak, så vil jeg med hensyn til den sidste taler, der vil jeg ikke komme med nogle yderligere kommentarer til den sidste taler, og vi sagde allerede for lidt siden, at vi er tilfredse med den debat, der har været her i dag.
Og vi vil ikke gøre noget yderligere, og I skal bemærke, at Atassut ikke en eneste gang har sagt og brugt ordet mistillid, men der er til stadighed nogle, der har sagt, at vi har brugt den glose, men jeg skal understrege, at det ikke er tilfældet.
De sidste talere må højst bruge et minut. Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet
Jeg vil også sige tak til landstingsmedlemmerne og landsstyremedlemmerne, idet jeg synes, at den sag, der har været undervejs i lang tid, og vi må være glade for det udfald, debatten så har fået.
Jeg synes, at en masse ting er blevet taget op, og vi må jo gå videre. Der er mange store opgaver, vi skal have løftet, hvorfor vi også fra Kandidatforbundets side gerne vil sige tak for det resultat, vi har fået.
Og så er det Mikael Petersen. Efter ham Anthon Frederiksen.
Mikael Petersen, Siumut
Jeg vil blot komme med en berigtigelse til Jakob Sivertsen.
Dengang vi var i Landsstyrekoalition med Atassut, der har jeg aldrig sagt, at jeg havde mistillid til Daniel og Konrad, men jeg påpegede dem at være for svage. Det var det eneste.
Og Anthon Frederiksen har haft hånden oppe, men han frafalder.
Og så er det så Landsstyremedlem, Simon Olsen, der kommer med de sidste bemærkninger B ganske kort.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv
Som landstings‑ og landsstyremedlem for så vidt angår min situation, så mener jeg, at det er min pligt, vurderer jeg, og accepterer ikke Kandidatforbundets krav om en undskyldning.
Som Maliinannguaq Markussen Mølgård udtrykte det, så har Atassut prøvet at vælte mig uden, at jeg fik mulighed for at besvare de rejste kritikpunkter.
Min vurderingsevne er sådan, at det er mit ansvar at besvare det. Derfor vil jeg ikke sige undskyld over for Kandidatforbundet.
Jeg må afslutningsvis til Atassut sige, at vi har hørt, hvad I havde at sige under debatten i onsdags, og min vurdering er, hvis den har været anderledes end Atassuts, så er der ikke grund til at undre sig over dette.
Så er det Augusta Salling for en ganske kort bemærkning.
Augusta Salling, Atassut
Jeg forventer fuldt ud, at vores vurderingsevne er forskellig, men vores påpegninger fra (tolken holder en mindre pause her og starter på en helt ny sætning)
Vi siger tak (tolken siger derefter: paasinngivippara = den forstod jeg overhovedet ikke)
Så er det Landsstyremedlem for Erhverv.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv
Atassut sagde i sit eget ordførerindlæg i onsdags, at man havde mistillid til Landsstyret, og i dette mistillidsvotum (tolken slutter ikke sætningen og begynder på en ny‑ ved så ikke om sidste sætning er tolkens eget eller Simons?) Jeg forstår ikke det sidste spørgsmål.
Så er det Anthon Frederiksen for en ganske kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Vi kan afslutte denne debat på bedste vis, hvis Landsstyremedlem for Erhverv erkendte, at det fremførte er rigtigt, og at Revisionsudvalgets kritik er berettiget.
Lars-Karl Jensen
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er behandlingen af nærværende punkt tilendebragt.