|
Dagsordenspunkt 64-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, tirsdag den 26. september
Jonathan Motzfeldt, Siumut, Landsstyreformand.
Den danske regering ved Udenrigsministeriet har fremsat forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af Udlændingeloven med anmodning om Hjemmestyrets udtalelse.
Forslaget til anordning om ikrafttræden for Grønland af Udlændingeloven afløser det hidtige retsgrundlag for regulering af udlændinges adgang til Grønland. Det gældende retsgrundlag er faktisk ikke ændret siden 1973, bortset fra ændringen i 1985 som følge af Grønlands udtræden af EF.
Baggrunden for forslaget er behovet for en opdatering og modernisering af retsgrundlaget for udlændinges adgang til Grønland. Endvidere er der behov for tilpasning af retsgrundlaget for udlændinges adgang til Grønland m.h.p. Danmark indtræden i samarbejdet omkring Shengen-konventionen.
Ved Danmarks tiltrædelse af Shengen-konventionen er det i tiltrædelsesaftalen bestemt, at der ikke udføres kontrol af personer som rejser mellem på den ene side Grønlands og Færøerne, og på den anden side de lande der har tilsluttet sig Shengen-konventionen og samarbejdsaftalen med Island og Norge. Denne ordning forudsætter, at der i Grønland som Danmark og Færøerne skabes et retsgrundlag for en effektiv kontrol af de personer, der indrejser til Grønland fra et land der ikke har tilsluttet sig Shengen-konventionen og samarbejdsaftalen med Island og Norge.
Ved udformningen af bestemmelserne til gennemførelse af effektiv kontrol ved de ydre Shengen-grænser har Landsstyret overfor regeringen lagt vægt på ønsket om at videreudvikle turismeerhvervet og råstofsektoren.
Gennemførelsen af den nødvendige kontrol må ikke hindre vores muligheder for at udvikle disse centrale erhvervsområder. Opdatering, sproglig modernisering og ændringer som følge af Danmarks indtræden i dens praktiske Shengen-samarbejde er indarbejdet i anordningsforslaget. For nærmere gennemgang af anordningsforslaget skal vi henvise til det omdelte baggrundsnotat om forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af Udlændingeloven.
Og med disse bemærkninger overlader jeg hermed nærværende forslag til Landstingets velvillige behandling.
Tak. Så går vi over til partiers, Kandidatforbundets og løsgængers ordførere. Første taler er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut er vi fuldt ud klar over behovet for en modernisering af retsgrundlaget for udlændinges adgang til Grønland, ligesom der endvidere er behov for en tilpasning af retsgrundlaget adgang til Grønland m.h.p. Danmarks indtræden i Shengen-konventionssamarbejdet.
Ved tiltrædelse af anordningsforslaget skal der ikke gennemføres grænsekontrol mellem Grønland og de lande der har tilsluttet sig Shengen-konventionen, men at der ydes effektiv kontrol mellem Grønland og de lande der ikke har tilsluttet sig Shengen-konventionen.
Følgende lande indgår i Shengen-samarbejdet, nemlig Tyskland, Frankrig, Luxemburg, Holland, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island. Grækenland er delvis blevet optaget men har endnu ikke ophævet kontrol af de indre grænser i Europa.
Vi forstår også at man har lagt vægt på at man ikke hindrer Grønlands muligheder for at videreudvikle turismeerhvervet og råstofsektoren ved udformningen af bestemmelserne. Siumut finder det på sin plads, at Grønland fortsat betragtes som et rejsemål der er adskilt fra Danmark.
Tilladelse til ophold i Grønland giver ikke automatisk tilladelse til ophold i Danmark, ligesom tilladelse til ophold i Danmark ikke giver automatisk tilladelse til ophold i Grønland.
Vi har fra Siumut med tilfredshed bemærket anordningsforslagets bestemmelser om fritagelse for kravet om arbejdstilladelse ikke vil få indflydelse af Landsstyret og Landstingets regulering af det grønlandske arbejdsmarked.
Endvidere bør det nævnes at det er på sin plads, at man fortsat ikke har visumpligt ved rejser mellem Danmark, Færøerne og Grønlands, ligesom der ikke ændres ved ikke visumpligten mellem Grønland og Canada og at vores stammefrænder i Inuit i Canada kan tage ophold i Grønland i 3 måneder uden særlig tilladelse.
Med anordningsforslaget vil andre persongrupper få retskrav på opholdstilladelse i Grønland når visse nærmere angivne bestemmelser er opfyldt. Det gælder ved familiesammenføring og ægtefællesammenføring efter nærmere angivne betingelser.
Anordningsforslaget indeholde endvidere bestemmelser om hvornår udlændinge kan udvises fra Grønland, hvor udvisning kan ske ved dom eller ved administrativ beslutning. fra Siumut er vi enig i at udvisning af dom kan ske hvis udlænding dømmes for alvorlige kriminelle forhold som f.eks. narkotikakriminalitet og manddrab der betragtes som særlig alvorlige kriminalitetsformer samt at man udviser en udlænding ved administrativ beslutning hvis udlændingen ikke opholder sig lovligt i Grønland.
Vi vil gerne fra Siumut understrege, at vi også enig i at der skal tages hensyn til om udvisningen må forventes at virke særlig belastende for udlændingen.
Derudover giver anordningsforslaget de danske myndigheder mulighed for efter forudgående drøftelser med Hjemmestyret at indgå en aftale med FN=s hovedkvarter for flygtninge eller lignende internationale organisationer og modtagelse af en årlig kvote af flygtninge. Vi skal fra Siumut understrege, at for at være på forkant med det, er det nødvendigt at man etablere et klar procedurer der både skal følges af de danske og grønlandske myndigheder, således vil man kunne sikre de forholdsregler Grønland skal have samt at man sikre de bedste vilkår for fremtidige flygtninge.
En af de vigtigste bestemmelser i anordningsforslaget er en skærpet grænsekontrol for udlænding, da det er et krav vi længe har ønsket, er vi tilfredse med disse og skal derfor indstille at gennemførelsen af dette søges sikret af Landsstyret i samarbejde med den danske regering.
Til slut skal vi fra Siumut kræve at man snarest opfordrer den danske regering at gå igang med at udarbejde de nødvendige bekendtgørelser som en konsekvens af anordningens ikrafttræden.
Og med disse ord så godkender vi Landsstyrets fremlæggelse af forslag til Landstingets udtalelse.
Tak. Næste taler er Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Som Landsstyreformanden i sit forelæggelsesnotat nævner det, så er det blevet nødvendigt med en opdatering og modernisering af retsgrundlaget for udlændinges adgang til Grønland. Og netop på den baggrund har den danske regering via Indenrigsministeriet fremsendt anmodning om udtalelse til anordning om ikrafttrædelse af Grønland af Udlændingeloven.
Atassut har stor forståelse for begrundelserne for moderniseringen af anordningen, fordi Danmarks tiltrædelse af Shengen-konventionssamarbejdet nødvendiggøre en opdatering og modernisering af retsgrundlaget for udlændinges adgang til Grønland, og da der er behov for tilpasning af retsgrundlaget for udlændinges adgang til Grønland, således at disse bliver tilpasset til de øvrige samfund i verden.
Atassut finder det vigtigt at Grønlands muligheder for at kunne opnå større international indflydelse bliver styrket. Modsat bliver også denne styrkelse også forpligtigelser den anden vej, da Grønland på forskellig vis også må være mere med ansvarlige mellem alle andre nationer.
Atassut er tilfreds med, at Landstinget igennem forslaget får mulighed for at være med til at bestemme hvilke retsgrundlag der skal være f.eks. i forbindelse med flygtninge. på den måde får vi klart retsgrundlag for hvilke procedurer der skal være når flygtninge ansøger om asyl i Grønland.
Vi tilslutter os fuldt ud anmodningen om at der skabes et bedre retsgrundlag for en effektiv grænsekontrol til de lande der ikke har tilsluttet sig Shengen-konventionen. Form det er nemlig meget vigtigt at udlændinges adgang til Grønlands skal kontrolleres mere grundigt ikke mindst adgangen for de udlændinge, som vi allerede har kunne få bekræftelse på at de er kriminelle som f.eks. er efterlyst i andre lande, narkosmuglere m.m. o.lign.
Atassut skal understrege sin store forståelse for, hvorfor Landsstyret overfor den danske regering har anmodet om at man ligger vægt på ønsket om at videreudvikle turismeerhvervet og råstofsektoren i sin udformning af bestemmelserne til gennemførelse af effektiv grænsekontrol ved de ydre Shengen-grænser.
Atassut er tilfreds med at de ri anordningsudkastet ikke bliver foretaget ændringer i forbindelse med arbejdstilladelser og især med tanken på den nuværende ekspanderende samhandel med Canada.
Atassut vil gerne sige, at vi finder det på sin plads at anordningsforslaget forudsætter at Landsstyret inddrages i reguleringen af udlændinges adgang til Grønland ved at forskellige forslag til love, bekendtgørelser og administrative forskrifter af betydning, at disse bliver forelagt til udtalelse i Hjemmestyret.
Med disse bemærkninger tilslutter Atassut sig nærværende forslag til Landstingets udtalelser til anordning om ikrafttræden for Grønland af Udlændingeloven.
Tak. næste taler er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Da vi for alvor er blevet en del af verdenssamfundet og da der i løbet af de sidste år bliver lagt mere og mere mærke til os fra omverdenen er der flere ting, som vi skal være opmærksomme på.
Inuit Ataqatigiit tilsluttede sig her i foråret ikrafttræden af Shengen-konventionen i Grønland, hvorfor vi denne her gang anser det som en nødvendigt, at vi selv skal til at formulere en Udlændingelov.
Vi bemærker at lovgrundlaget fra 1973 ikke er blevet ændret tiltrods for at der i forbindelse med vores udtræden af EF i 1985 har været ændringer, og at det er blevet nødvendigt at udstikke klare retningslinier p.g.a. de faktiske forhold der er i dag.
Vi har noteret os at loven skal udformes som nogenlunde samme udgangspunkt som Udlændingeloven for Danmark - tilpasset forholdene her i Grønlands.
Anordningsforslaget vil således også blive fremlagt Folketinget såfremt Landstinget vedtager den. Vi husker alle tydeligt fra sidste år, da der i forbindelse med urolighederne i Kosova, at vi med henblik på at være med til at drage omsorg for de mange flygtning havde debat om at give dem mulighed for at komme til Grønland. Men vi var dog dengang ikke parate med et lovgrundlag.
Og efter Inuit Ataqatigiits mening er det vigtigt, at man har sådanne klare retningslinier i tilfælde af at der indtræffer lignende episoder. Og hvis vi ikke har fastlagt regler, så kan vi jo ikke bare invitere fremmede folk på den måde.
I den forbindelse blev det også nævnt, at hvis der skulle komme flygtninge til Grønland som hverken kan huses eller gives skolegang og hvis det skulle være tilfældet, så kunne man sende Landsstyret til Danmark med henvendelse til Udlændingestyrelsen om mulighed for at tage flygtninge. Og hvis Danmark ikke kunne tage imod nogle af dem, så kunne man henvende sig til Grønlands Rødekors. I den forbindelse vil vi gerne spørge om samfundet er parat til det ?
Når man alene udelukkende tænker på Kosovo, så ved vi at der dengang var mange der havde behov for hjælp. Ligeledes skal vi også af hensyn til internationale aftaler også være parate til at behandler sager om ansøgning om opholdstilladelse. Det er m.h.t. eventuelle kriminelle eller på anden måde p.g.a. deres overbevisning er blevet udstødt fra deres land. Det er man også opmærksom på ved nærværende anordningsudkast, da vi som Danmark ikke er parat med faciliteter m.h.t. boliger m.m., og det mener vi i Inuit Ataqatigiit er meget vigtigt at være meget opmærksom på. Ligeledes mener vi, at vi skal have en utvetydig klar lovgivning m.h.t. familiesammenføring af udlændinge der nødvendigvis ikke er flygtning, som vil slå sig ned her i landet.
Inuit Ataqatigiit mener også at det er vigtigt, at man skal være forberedt på en eventuelt indvandring af mange udenlandske folk i tilfælde af oliefund eller fund af mineralske råstoffer, der kunne tænkes at flytte hertil.
Det er blevet nævnt, at der i forbindelse med lovens ikrafttrædelse ikke vil medføre det store administrative omkostninger, men vi vil gerne have at vide, om man er forberedt på meldingen om, at kontrolvirksomheden vil blive forøget. Vi kunne også godt tænke os at få at vide om, hvorledes kontrollen praktiseres ved de efterhånden mærkbart fremmede udlændinge der opholder sig her i Grønland eller om kontrollen er tilfredsstillende m.h.t. at min hindre indrejsning af kriminelle.
Med disse bemærkninger sal vi fra Inuit Ataqatigiit indstille til, at Lovudvalget inden 2. behandlingen af forslaget undersøge de relevante spørgsmål, bl.a. de her rejste.
Tak. Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende nærværende forslag til Landstingets udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af Udlændingeloven, så har vi dertil fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Nærværende anordningsudtalelse efter at have undersøgt den nøje, så mener vi, at vi principielt er enig i nærværende forslag til udtalelse. For såvidt angår Udlændingelovens ikrafttræden for Grønland som regulerer adgangen af udlændinge til Grønland og som giver lovgrundlag til at erstatte det nugældende retsgrundlag, fordi det nugældende retsgrundlag er ikke ændret siden 1997 bortset fra ændringen i 1985 som følge af Grønlands udtræden af EF.
Vi er glade for at man igangsætter en sådan lovgivning, således at vi også kan overholde de forpligtigelser der er i henhold til Shengen-konventionen. Så skal der ikke udføres kontrol af personer der rejser mellem på den ene side Grønland og Færøerne, og på den anden side de lande der har tilsluttet sig Shengen-konventionen og samarbejdsaftalen med Island og Norge.
En af de tings som vi har bemærket er for såvidt angår udlændingene der vil ind i landet, så kan der udføres kontrol, hvis de komme uden for de grænser der er gældende i Shengen-konventionen. Vi har jo også erfaret at der tidligere har en hvis trafik via Grønland af bekvemmelighedsflygtninge, som ikke har været kontrolleret nøjere.
F.eks. ved vi, at der har været en del mennesker fra Nordkorea til Canada over Kangerlussuaq, hvor der ikke blev udført nogen kontrol, også ikke mindst på baggrund af det sidste som vi oplevede med en morder, så har der ikke været problemer med, at han kunne rejse via Grønland og videre, uden a der var den nødvendige kontrol, hvorfor det er nødvendigt også at Shengen-konventionen bliver gældende for Grønland.
Fra Kandidatforbundet skal vi udtale, at vi vedrørende nærværende forslag har yderligere følgende forhold, som vi skal bemærke:
For såvidt angår Kangerlussuaq og Narsarsuaq, hvis det afstedkommer øgede omkostninger til kontrol at disse udgifter bliver afholdt af den danske regering, da det jo er deres ansvar. At der for såvidt angår herboende, at de i forbindelse med retssag i udlandet også får stille den nødvendige tolkebistand. Og for det tredje om hvor stort et samarbejde man har med udlændingestyrelsen.
Vi kunne god komme ind på yderligere bemærkninger til nærværende anordningsforslag men skal dog indstille, at forslaget ved 2. behandlingen bliver behandlet grundigt i et relevant udvalg.
Med disse bemærkninger går vi ind for, at forslaget inden 2. behandlingen bliver behandlet i Lovudvalget inden fremlæggelse til 2. behandling her i salen. Tak.
Så er det Otto Steenholdt uden for partierne, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Da Danmark skulle tilslutte sig Shengen-konventionen, har Danmark tilsyneladende ikke tænkt på vort land og Færøerne, idet disse to lande ikke er medlemmer af EU.
Udlændingeloven - den såkaldte Schengenkonvention - der er fremsat i dag søges anordningen indført uden at bruge ordet. Velvidende at Grønland ikke er medlem af EU. Og konventionen er en konvention imellem EU-landene. Denne konvention har til formål at landegrænserne mellem EU-landene åbnes så meget, at der ikke føres kontrol med, hvad borgerne i disse lande indfører af varer til et naboland.
De lande der er tilsluttet Schengen-konventionen indstiller, at der føres stram kontrol med de lande der ikke er tilsluttet Schengen-konventionen, og det er nok det der generer Danmark, idet som jeg allerede har nævnt er Færøerne og vort land som en del af Rigsfællesskabet ikke er tilsluttet konventionen.
Til Landsstyreformanden skal jeg understrege at for os almindelige borgere, er det uforståeligt, hvordan vi skal tilslutte os Schengen-aftalen i bunden af Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Skal vi så til at kontrollere de mennesker der kommer fra konventionslandene og føre en nærmere undersøgelse ? Det vil nok være en ikke forsvarlig metode at gøre det på - i tider hvor det er svært at efterforske indførelse af euforiserende stoffer til Grønland. I sådanne situationer bør man først spørge borgerne i landet.
Den såkaldte Shengen-konvention er en aftale der går ud på at der ikke betales afgifter mellem landene der er tilsluttet, og at der ikke skal være toldsystemer mellem disse landes grænser. Og hvis du har varer der skal indføres, skal du blot ligger besked i denne postkasse og meddele, hvad du har af afgiftspligtige varer med.
For Danmark har ikke selv deltaget ved godkendelsen af, at der ikke mere skal føres tilsyn med personer der rejser ind i landet. Og hvis folk fra EU-lande kommer til Grønland, skal der så ikke føres kontrol med, hvad de medfører af varer ? Vil det være klogt at undlade det ? Og de såkaldte ekstacy-piller er også et andet problemområde, hvor der ikke kan føres kontrolarbejde omkring dette i de lande der er tilsluttet konventionen. Og så vil vi stå magtesløse som et land for ikke at kunne føre kontrol med indførsel af disse. Det er en farlig vej at gå, den såkaldte ekstacy-pille indføres illegalt i Europa - billigere end hash. Euroforiserende stoffer der medfører dødsfald og som er billigere og farligere og skaber vejen for at det bliver indført i Grønland giver meget bekymring. Er vi ikke ansvarlig for at det ikke sker ?
I forelæggelsen forsvarer man igen kontrol med andre personer udefra f.eks. turister, borebisser o.lign, kan vi nok frygte at tabe i og med at det kommer ind i landet. Den der har udformet forslaget har nok haft megen stor mangel at begrunde sit forslag. Et land der befinder sig uden for Shengen-konventionen som får masser af turister f.eks. Thailand, kan nok betegnes som et land , hvor der føres meget kontrol og tilstrømningen af udenlandske gæster - er vedvarende.
Turismeerhvervet er et potentiale der kan udvikles igennem større planlægning, hvordan vil så et ikke-medlem af EU kræve at der kontrolleres, hvad der bliver indført af varer i Grønland, indtil man kan finde en anden brugbar metode ? Den høring der skal foretages, og derigennem skal det helt klart sige, at et land som Grønland som står helt udenfor Shengen-konventionen ikke kan påføres noget ovenfra. Tak.
Landsstyreformanden giver svar til ordførerindlæggene.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg siger tak for partiernes, Kandidatforbundets ordførertaler. Der er et klart flertal for tilslutning til det fremlagte. Siumuts ordfører pegede på et par ting, som jeg vil godt vil kommentere. Der er tale om muligheden for at udvise fra Grønland, og spørgsmål der angår råstofområdet og turismeområdet, det vil jeg også komme ind på senere.
Men lad mig til start sige, at Shengen-konventionen tænkes bekræftet 25. marts 2001 d.v.s.
næste år. Den mellemliggende tid skal bruges til forberedelse indenfor statssystemet, Politimesterembedet som vi ved er involveret i stor udtrækning m.h.t. lovgivningsforhold. Der har været gæster flere gange udefra omkring det, som man har holdt møder med, og som også har været med til at forberede lovgivningsarbejdet.
Jeg skal også understrege Frankrig, Luxemburg, Italien o.s.v. selvom nogle af dem der er udenfor har indgået en separat-aftale. M.h.t. spørgsmålet om at tilslutte sig konventionen for at det ikke skal misforstås, så vil jeg gerne sige, at vores indgang til de lande der er omtalt, så vil kontrolsystemapparatet ikke mere virke for os. Så at man bliver i frem for at skulle vise pas, hver gang man skal ind i et andet land.
M.h.t. Otto Steenholdt sagde, der vil jeg gerne sige, at kontrollen om vi har cigaretter med eller whisky eller hash eller noget andet og kontrollen med disse ting - ændres ikke. D.v.s. der slækkes ikke på kravene m.h.t. kontrol af dette og eventuelt lovovertrædelse omkring dette.
Der er derfor gennem den dialog der har været ført med den danske regering allerede fra sidste år ligesom Otto Steenholdt udtrykte det, tillagt det en betydning, at når der er tale om euroforiserende stoffer og andre stoffer og indførelse af disse, at det skal sikre at der føres kontrol med disse og at det er et krav. Og det er det som lovforslaget sigter henimod.
Mikael Petersen har ret i, at de bestemmelser der vedrører udvisningen fra Grønland er specielt klargjorte, hvis det har noget at gøre med kriminelle handlinger, drab og større kriminelle handlinger. Disse regler er tydeliggjorte.
De lande der samarbejde indenfor EU og udover disse Norge og Island, der er der omtalt rejser til Canada og ophold der i 3 måneder, og som også Atassuts ordfører kom ind på - handelserejse eller finde partnere eller hvad man nu har af skridt omkring dette. Der er det muligt at opholde sig i Canada i en periode af 3 måneder, så der også findes frem til en fleksibel ordning på det spørgsmål.
En af de andre ting der er interessante igennem lovgivningsinitiativet; samkvensforholdene o.s.v. Om der indgås ægteskab igennem kærlighed for 18-25 årige, det er også omfattet af lovforslaget. Her gifter man sig her i landet, så den del af bestemmelsen kommer nok ikke til at gælde for os. Hvis vi lader denne bestemmelse stå som en sikringsbestemmelse, så er det muligt.
Jeg skal også sige, at hvad angår turismeerhvervet og råstofområdet, som Siumut og Atassut samt Inuit Ataqatigiits Maliinannguaq Markussen Mølgaard svar inde på. Det der blev sagt var, at ved at åbne landet for turister, så er det ikke ensbetydende med, at de skal kunne rejse hvor som helst. Der er fysiske områder som råstofområder, og der kan der indføres restriktive bestemmelser for at besøge disse steder. Og det er også noget man skal have for øje.
Siumuts ordfører Mikael Petersen og andre skal jeg også knytte nogle bemærkninger til, og også som Maliinannguaq Markussen Mølgaard kom ind på, at når der er forhold som dem der gælder i Kosovo. Der skal det vurderes hvor stor en masse man kan tage hjem til Grønland. Det er et to-siddet tal. Der kan komme flygtning til Grønland som søger asyl og for den der ønsker asyl, der skal der i forbindelse med godkendelsen af anmodningen, der skal Politimesteren henvise enten til at flygtningen kan forblive i Grønland eller føres til Danmark.
En flygtning der flygter p.g.a. race, religion o.s.v., der er det Politimester-embedet, som så skal vurdere, hvorvidt en sådan flygtning kan forblive i Grønland eller skal føres til Danmark.
Jeg takker også for at man er opmærksom på denne del af lovforslaget og udtaler sig om det.
Den anordning der kommer til at gælde for Grønland, der vil jeg også godt som Mogens Kleist fra Kandidatforbundet udtrykte det, der var der for et par år siden episoder med udenlandske gæster der ønskede at forblive her i landet. Der er der også omkring den del af problematikken søgt udveje for, hvordan man kan takle sådanne situationer.
Der er også lovtekniske ting som kan være ret tunge at takle der smidiggøres, og som skal kunne forhandles frem med de grønlandske myndigheder - politiske eller igennem Politi-mesterembedet. Tak.
Anders Andreassen, Siumut, 1. næstformand for Landstinget.
Der er ikke flere talere, og dermed er punkt 64; Forslag til Landstingets udtalelse om anordning til ikræfttræden for Grønland af Udlændingeloven 1. behandlingen færdigbehandlet.
Og jeg skal spørge om der er nogen der er imod, at sagen henvises til udvalgsbehandling i Lovudvalget, det er der ikke.
Dermed har vi gennemført hele dagsorden for i dag.