|
Dagsordenspunkt 48-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, mandag den 9. oktober 2000
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Forslagstiller, Inuit Ataqatigiit.
En stor del af BSU-husene står enten tomme på grund af forfald eller trænger til en istandsættelse. Det er den triste kendsgerning, som vi desværre må konstatere, er blevet en realitet. Men samtidig en kendsgerning vi må forholde os til. Hvis der ikke gribes ind fra politisk hold via Landstinget, vil denne kedelige udvikling fortsætte.
En af grundene til den manglende - og til tider forsinkende - renovering er, at BSU-husejerne oftest ikke har den fornødne kapital til at betale for renoveringsudgifterne. Det er en uheldig udvikling, da boligmanglen er så udbredt, specielt i visse af de større byer.
Problemet med at få betalt for renoveringsudgifterne varierer naturligvis efter indkomsterne. Men specielt vores ældre medborgere har det svært med at få betalt renoveringsudgiften. Udover deres lave indtægt i form af deres alderspension, bor de ligeledes i de ældste ejendomme, hvor en renovering oftest er påtrængt.
Et andet problem er, at Kommunernes og Hjemmestyrets renoveringspuljer ikke dækker det reelle behov for renovering.
Derfor foreslår jeg, at renterne til BSU-husene bliver sat ind på en pulje, hvor en del af renterne bliver øremærket til det pågældende BSU-hus. Udbetalingen fra puljen skal kun kunne ske i form af dokumentation, at pengene vitterligt er gået til at renovere deres BSU-hus for.
På den baggrund foreslås det, at Landsstyret tager initiativ til regeldannelse, der har til formål at hensætte en del af renterne fra BSU-husene til en renoveringspulje.
Steffen Ulrich-Lynge, Siumut, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Landsstyet vil indledningsvist præcisere, at boligstøttehuse er privatejede huse, som ejeren har pligt til at vedligeholde.
I 1998 blev der vedtaget en ny forordning om boligfinansiering, hvorefter det er muligt at få lån på 40% af de samlede udgifter til istandsættelse eller forbedring af privatejede enfamiliehuse. Denne ordning kan ligeledes anvendes til boligstøttehuse, hvor ejeren ikke har råd til at afdrage et løbende rentebærende lån.
Lånet fra Hjemmestyret skal ikke afdrages, og det forfalder først til betaling ved ejerskifte, f.eks. i tilfælde af skifte til livsarvinger. Lån efter boligstøtteordningen og efter boligfinansieringsordningen finansieres af Landskassen af de indtægter, Landskassen oppebærer, herunder bl.a. renteindtægterne på boligstøtteområdet.
Endvidere er der efter det sociale regelsæt mulighed for, at der til pensionister kan ydes personlige tillæg som engangshjælp til nødvendig reparation af bolig. Denne udgift finansieres af kommunerne.
Efter Landsstyrets opfattelse er der således allerede flere muligheder for, at mindrebemidlede husejere kan få hjælp til renoveringen af deres huse, og Landsstyret mener ikke, at der er grundlag for at etablere flere hjælpeordninger.
Landsstyret kan således ikke anbefale, at Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards forslag nyder fremme. Tak.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Efter en grundig drøftelse af Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag om, at Landsstyret tager initiativ til regeldannelse, der har til formål at hensætte en del af renterne fra BSU-husene til en renoveringspulje, har vi fra Siumut følgende korte bemærkninger:
I Siumut finder vi det ikke på sin plads, at ændre privatejede husejeres pligt til at vedholde. Derfor kan vi ikke tilslutte os forslaget.
Som Landsstyremedlemmet i sit svarnotat helt klart melder ud, er det på flere områder for BSU-husejere muligt at istandsætte eller forbedre efter at en ny forordning om boligfinansiering blev vedtaget i 1998.
Fra Siumut vil vi rette en forespørgsel og anmode Landsstyret om et svar om BSU-husejer i forbindelse med deres afdrag på løn, betaler et for højt rente fordi i henhold til kendskab på området har nogle BSU-husejere kun råd til at afdrage renterne. Tak.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslaget til landstingsbeslutning om, at Landsstyret tager initiativ til regeldannelse, der har til formål at hensætte en del af renterne fra BSU-husene til en renoveringspulje fremsat af Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Atassut har som sædvanligt gennemgået forslaget grundigt fordi det omhandler boligsituationen i vort land, og har dertil følgende bemærkninger:
De husejere, som har fået opført deres hus med BSU-lån, har fået deres renter forhøjet fra 4% til 6% og derfor har mange familier fået det meget svært ved at tilbagetilbage lånene.
Og dette har igen resulteret i, at mange BSU-husejere har forladt deres BSU-huse i mange byer fordi de ikke længere kan følge med i deres tilbagebetaling.
Efterfølgende har de tidligere BSU-husejere ansøgt om leje til billigere lejligheder selvom der er stor boligmangel i vort land og resultatet er da også blevet, at der er blevet endnu flere boligsøgende.
Det er derfor heller ikke mærkeligt, at spørgsmålet om nedsættelse af BSU-lånerenterne har været rejst flere gange her i Salen, men hidtil ikke har resulteret i nedsættelser.
Det er derfor ikke mærkeligt, at spørgsmålet atter bliver rejst, omend lidt omformuleret.
Forslagstilleren ønsker alligevel, at opnå gennem sit forslag, at BSU-lånerenterne, der er inkluderet i terminsydelserne og som bliver besat lidt efter lidt og som er meget høje skal betales gennem de såkaldte repartionsudgifter så kan Atassut ikke støtte dette fuldtud som en helhedsløsning og er derfor heller ikke enig med forslaget.
Men på trods af vi ikke er enig i forslaget betyder forslaget alligevel en hel del for den, der har boligstøttehuse, hvorfor Atassut finder det nødvendigt, at der skal finde løsning for dem og vi skal hermed benytte lejlighed til at fremkomme med et forslag.
Da muligheden for at kunne optage BSU-lån til husopførelser blev indført i 1953, altså for 47 år siden, og trådte ikraft var forholdet dengang sidestillet med de nuværende forhold, helt anderledes.
Ikke mindst var husene dengang meget billige at opføre, og de daværende renter var 2% lavere end i dag, og ydelserne til tilskud var også 10% højere end de er i dag.
Dengang var låneterminerne for dem med BSU-huse sidestillet med den nuværende, meget lettere at afdrage. Det kan sikkert huskes af mange, der i 1960'erne og 1970'erne har optages BSU-lån til opførelse af hus.
I dag er forholdene helt anderledes, specielt for opførelse af BSU-huse er priserne nu så høje i forhold til for 47 år siden, at man nærmest får kuldegysningerne, når man erfarer priserne.
Som eksempelvis kan nævnes af dem, der blev opført med BSU-lån, f.eks. en Polarbo på 64 kvadratmeter i dag koster næsten 1 mio. kroner, nemlig kr. 958.000,- og Godmand på 102 kvadratmeter koster 1,4 mio. kroner samt Piteraq på 91 kvadratmeter, som opføres i Tasiilaq koster kr. 1.119.300,-.
Hvis man skal tænke på de årlige BSU-lånerenter på 6% er de årlige ydelser alene til renterne for Polarbo på 64 kvadratmenter på kr. 57.484,-. For Piteraqs vedkommende kr. 67.158,00 og for en Godmand på 102 kr. 88.200,-. Til disse årlige ydelser til renter, skal man oveni lægge de årlige terminsydelser.
Det er derfor ikke mærkeligt, at mange BSU-huse bliver forladt af deres ejere fordi ejerne ikke længere kan følge med i deres betalinger.
Atassut finder det også mærkeligt, at tilbagebetalingsbetingelserne og rentebestemmelserne ikke er blevet ajourført i takt med forhøjelserne af BSU-låneterminerne.
Det er netop baggrunden for at flere og flere BSU-huse hvert år bliver forladt af deres ejere.
Endvidere finder Atassut det mærkeligt, at Landsstyremedlemmet for Boliger i sit svarnotat til forslagsstilleren ikke engang med et enkelt ord nævner de årlige ydelser for renterne for BSU-lån, hvilket vi dybt beklager fra Atassuts side selvom forslagsstilleren foreslår, at en del af renterne henvises til en renoveringspulje. Det beklager vi fra Atassuts side.
Som allerede nævnt hvor dyre BSU-lånene er og hvor vanskeligt låntagerne har det, hvorfor vi fra Atassut skal opfordre Landsstyret til at man til næste forårssamling fremkommer med et løsningsforslag for en ny tilbagebetalingsmåde, rentefodsfastsættelse samt muligheder for betalingsydelser i forbindelse med optagelse af BSU-lån, hvorved forslagsstilleren også til forårsamlingen også kan genfremsætte sit forslag.
For det er mest almindeligt, at BSU-huse primært bliver opført i yderdistrikterne, f.eks. i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit og Tasiilaq.
Det er netop disse byer, der har størst problemer med tilbagebetaling af deres BSU-lån fordi der i disse byer er de største beskæftigelsesmæssige vanskeligheder.
Det er derfor tvingende nødvendigt med at finde en løsning på problemet.
Med disse bemærkninger udtaler Atassut sig til forslaget.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Vi ved allesammen, at en af vores store problemer er boligmanglen i visse byer på kysten.
Hjemmestyret overtog boligområdet fuldtud fra staten i 1987. Dette resulterede i, at kommuner fik overdraget ansvaret for styring af boligområdet, og disse blev drevet af kommunerne frem til januar 1997 indtil disse blev overtaget af boligselskabet A/S INI.
Administrationen af BSU-ordningen foregår i boligdirektoratet. For huse, opført via BSU-lån af private boligejere, har ejeren pligt til at betale drift og reparation af disse huse, men fordi en stor del af boligstøttehusene mangler en hel del for så vidt angår renovering, så mener vi, at det er interessant at vide om, det skyldes de høje renter. Vi skal opfordre til at dette bliver undersøgt.
Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at størstedelen af disse husejere gerne vil leve op til deres forpligtelser, men uheldigvis, som det også blev nævnt af forslagsstilleren, er der en hel del, som ikke har råd til at foretage den nødvendige renovering af husene.
Størstedelen af dem, der bliver ramt er de mindrebemidlede, som mangler penge og som godt nok føler ansvar for huset, men hvor økonomien ikke rækker til.
Det er også sådan, at der i for så vidt angår boligstøttehuse er der en del af dem, som er langt tilbage for så vidt angår restancer.
Disse har ingen rettigheder til at optage nye lån fordi de har gæld og som afstedkommer, at deres boligstøttehuse forfalder.
Boligstøttelån er 100% finansieret af det offentlige, som selvfølgelig skal betales tilbage med renter, men disse bliver først aktuelt når huset får en ny ejer eller arves.
Det må vi stille spørgsmålstegn ved om vi skal fortsætte med og vi skal ønske at problemet undersøges nærmere. Det kan godt være, at en del af låntagere har sådan en evne til at afbetale, at de måske har mulighed for at optage lån og mulighed for at betale lånet tilbage selvom de ikke har fået mulighed for at få huset fuldt ud endnu.
Det fremgår af svarnotatet, at en der har optaget boligstøttelån, når denne ikke har råd til at betale renterne, kan denne optage lån.
Endvidere nævner Landsstyrmedlemmet, at det er Landskassen, der finansierer. Jeg vil gerne spørge Landsstyremedlemmet om de renter, der kommer ind, om de ikke er nok til renoveringer.
For så vidt angår gældende forordninger indenfor BSU-området mener vi at have opfattet Maliinannguaq Markussen Mølgaards forslag på en sådan måde, at man via lovgivningen løser problemet.
Ved at udarbejde smidigere regler for så vidt angår lånoptagelse kan et af kravene være, at en del af renterne kan placeres til brug ved renoveringer. Dette kan bl.a. resultere i, at lånene kan afdrages over en længere periode, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit skal henvise til, at man i forbindelse med lejeforordningen også undersøger de renter for så vidt angår BSU-lånene nærmere.
Med disse bemærkninger henviser vi Maliinannguaq M. Mølgaards forslag til videre behandling i Boligudvalget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Tak. Fra Kandidatforbundet skal vi komme med følgende bemærkinger til Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaards forslag:
Forslagsstilleren har helt ret, når hun siger, at mange af BSU-husene er blevet forladt af tidligere ejere, da de trænger hårdt til reparationer eller renovering.
Det er beklageligt, at forslaget ikke er blevet nærmere velbegrundet og at det ikke er blevet nævnt, hvor stor en renteprocentdel af lånene til opførelse af BSU-lånene forslagsstilleren foreslår afsat til renoveringsøjemed.
Til trods herfor vurderer vi fra Kandidatforbundet, at forslaget godt kan medtages i overvejelserne i forbindelse med planlæggelse og gennemførelse af de mange renoveringsarbejder.
Såfremt forslaget var mere velbegrundet vil den have været mere forståelig og ville have givet anledning til mere omfattende og klarere bemærkninger.
Som vi allerede har været inde på, er det svært fra vores side at pege på, hvor stor en renteprocentdel af afdragene til BSU-huse, der skal foreslås afsat til renoveringsformål.
Eller går forslaget ud på, at renteprocentdelen skal gå til renoveringsformål vedrørende indbetalerens eget BSU-hus?
I Kandidatforbundet har vi svært ved at se, om forslaget drejer sig om de samlede renter inden for BSU-lånemassen.
Vi skal derfor, for at kunne forstå forslaget bedre samt for at kunne kommentere det mere indgående, stille følgende spørgsmål til forslagsstilleren:
For det første: Hvor stor en renteprocentdel foreslåes afsat i renoveringsøjemed?
For det andet: Drejer forslaget sig om renteprocentdelen sig om renovering af huse, der ejes af gode betalere til BSU-lånene eller drejer forslaget sig om den samlede renteprocentdel af BSU-lånene? Dvs. den renteprocentdel, som kommer til Landskassen?
For det tredie: Tænker forslagsstilleren på omtalte renteprocentdel, som en lånemulighed til omtalte formål eller hvad?
For det fjerde: Vi ved at renterne vedrørende BSU-lån går som en indtægt til Landskassen og såfremt det, som foreslået, bliver afsat til renoveringsformål, hvorfra vil man så dække de mindre indtægter for Landskassen, der vil opstå derved?
Vi ved også, at nogle renoveringer eller husreparationer gennem BSU dels udsætter ejerne eller kommende ejere for store problemer, da utilstrækkelige renoveringer af ældre huse kan ske for husejernes eller kommende ejeres på en helt utilstrækkelig måde, og dels kan blive vurderet alt for højt.
Vi er også ganske enige i forslagsstilleren i, når hun siger, at mange husejere har vanskeligheder ved at skaffe penge til renovering af BSU-huset især for folk, der har fået alderspension eller personer i de laveste indtægtsgrupper.
Men hvad der kan gøres ved disse grupper er desværre ikke blevet nævnt. Derfor ønsker vi en dybere redegørelse for forslaget fra forslagsstillerens side inden vi fra Kandidatforbundets side tager stilling her i Salen.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Først skal jeg lige nævne, at uanset hvor jeg låner penge, skal jeg betale renter, således at de penge tilfalder vedkommende.
Når man så tænker på forslaget og når man så bygger ved at låne penge fra kreditforeningen vil det have været et kæmpebeløb, såfremt de bare kunne få en lille smule af den rente, de har betalt tilbage til renoveringer. Så må det være et kæmpebeløb, som man ville få.
Det er ligesom det offentlige efterhånden har forkælet os, således at vi blot står afventende, men det vil da være underligt for mange andre pengeudlånere.
Men forholdene drejer jo sig om grønlandske forhold og det som forslagsstilleren påpeger som et problem, har Landsstyremedlemmet kommet med en meget klar besvarelse på og ud fra det, er jeg overbevidst om, at det der er blevet henstillet overfor forslagsstilleren om, at når man bor i et BSU-hus, må ejerne benytte sig mere af det, som
Landsstyremedlemmet henviser til, og da må man så lære at bruge de muligheder, der allerede eksisterer ud fra de henstillinger, som er blevet nævnt.
Når det er forladte huse og huse, som blot er temmeligt forfaldent og som er blevet alt for dyre at renovere har vi så været inde på flere gange - dem bør man brænde, hvorefter man så kan tildele grunden til andre, som ønsker at bygge et nyt hus.
Jeg skal blot gentage, at det hjælper jo ikke at renovere de altfor gamle huse - dem må man så sanere og bruge grunden til et nyt hus, som kan eksistere i mange år.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Forslagsstiller, Inuit Ataqatiit.
Tak. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmets besvarelse ligesom jeg siger tak til partierne, Kandidatforbundet og løsgængerens besvarelser.
Jeg skal også nævne, at dette spørgsmål også har været fremme ikke som et direkte forslag, og da har jeg også har tænkt, at det vil være på sin plads at tage det op, som et forslag også på baggrund af de BSU-husejere, som har henvendt sig til mig, især de ældre, som ikke har råd til at renovere deres eget hus og som har dårlige muligheder for det. Det er især dem i tankerne, at jeg har stillet forslaget.
Selvom der i Landsstyremedlemmets besvarelse står, at der som ganske rigtigt står, at kommunerne har mulighed for at komme med et engangshjælp.
Men hvilke kommuner har mulighed for at gøre det genenm deres sociale ordninger? Der er kun enkelte. Hvem har afsat midler til det?
Nogle af renoveringsarbejderne er så omfattende, at man skal udskifte både isolering og meget mere.
Når vi tænker på de økonmomisk dårligtstillede kommuner, har de slet ikke råd til det. Bl.a. pensionister og handicappede har ikke større muligheder for at låne penge i pengeinstitutterne - også fordi pengeinstittuterne låner penge ud fra, hvor mange penge folk har.
Netop derfor har jeg ellers stillet et forslag om, at etablere et fond for netop denne gruppe mennesker fordi de netop ikke har råd til at renovere deres huse, men desværre bliver dette forslag også nedstemt.
Vedrørende spørgsmålet her, hvor Atassut også meget klart nævnte det er renterne ligesom BSU-husene meget høje. Det betyder jo, at mange har meget svært ved at følge med deres renteudgifter.
I spørgsmålet her er det jo mange penge, der bliver betalt til renter, som Atassut også meget klart udtrykker det.
Man har undersøgt nogle enkelte; når man så har fået et sådan hus efter ansøgning, så vil der i løbet af 33 år have betalt så mange renter, at det ville have været nok til at finansiere 2 huse, og så kan det være, at man har fået betalt så mange renter, at når man så er blevet pensionist, så har vedkommende betalt 2 nye huse, men vedkommendes eget hus er forfaldet så meget, at det så trænger til en renovering.
Og det er så en del af disse renter, jeg gerne vil have afsat til disse renter, men som ganske rigtigt, så siger Anthon Frederiksen, at jeg burde have begrundet mit forslag lidt nærmere.
Men som førnævnt, så ville jeg gerne have set Landsstyremedlemmets besvarelse først. Men når de betalte renter har en værdi, der kan sammenlignes med 2 huse, og som Landsstyremedlemmet også sagde det, så er de renter netop til betaling af nye huse.
Men hvor Landsstyremedlemmet også var inde på, at loven efter boligstøtteordningen og efter boligfinansieringsordningen finansieres af Landskassen af de indtægter som Landskassen oppebærer, herunder bl.a. renteindtægterne på boligstøtteområdet.
Og jeg takker for svaret, fordi jeg nu har erfaret, at renterne bliver brugt til opførelse af yderligere huse.
Og m.h.t. de spørgsmål som Inuit Ataqatigiit også har stillet er, hvad man så kan gøre for at vedligeholde disse huse, det er jeg glad for, at man har forståelse for fra fleres sider.
Og fra Kandidatforbundet som siger, at jeg ikke er kommet med et velbegrundet forslag, det kunne måske være klarere, men jeg mener selv, at mit forslag jo er klart nok efter min mening, fordi jeg nu har stillet et forslag om, der siger, at jeg foreslår at renterne fra BSU-husene bliver sat ind på en pulje, hvor en del af renterne bliver øremærket til det pågældende BSU-hus.
Og det er det pågældende BSU-hus, der her er tale om, og når man så er blevet ældre, og når hus måske er blevet ældre, så kan man eventuelt bruge det, som en slags forsikring på, at huset bliver renoveret.
Men jeg forstår , at man ikke går ind for forslaget, det er jeg ked af, men jeg håber, at man ikke stopper ved det, og også tager de spørgsmål op, som Atassut også har taget op, og arbejder videre ud fra det, idet de bl.a. også siger, at Landsstyret skal udarbejde et nyt løsningsforslag for nye tilbagebetalingsmåder, rentefodfastsættelse samt mulighed for betalingsydelser i forbindelse med BSU-lån.
Men det primære jeg tænker på er de ældre, som igennem mange år har betalt alle de renter, og som ikke har mulighed for at have råd til, at få deres hus renoveret. Og det er dem, jeg primært tænker på, og også for at imødegå det problem, som vi ved eksisterer.
Men jeg siger alligevel tak for den besvarelse, som jeg har fået.
Inden vi går videre til næste indlægshaver, så er det jo et beslutningsforslag, vi behandler her, hvorfor det vil være ønskeligt, at et flertal af Landstinget sidder på deres pladser.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich Lynge, der kommer med en yderligere besvarelse.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Tak. For såvidt angår BSU-huse, så fremgår det af vores svar, så oplyser vi, at der kan optages mulighed for lån på 40 % af de samlede udgifter til istandsættelse. Fra forskellig hold har samtlige ordføreres side, så bliver der rejst en held del spørgsmål, og jeg mener, at en del af disse skal undersøges nærmere, som ikke kan besvares fuldt ud her og nu, hvorfor jeg finder det helt på sin plads, og glæder mig til, at disse kan tages op i Boligudvalget, hvor vi kan gøre rede for besvarelser af en hel del af forslagene.
Jeg har dog et par små bemærkninger. Først til Atassut, så skal jeg meddele, at forholdene i dag er sådan, at hvis f.eks. et hus koster 1 mio. kr. at opføre i dag, så skal man have 7 % i eget indskud, det er 70.000 kr., og Hjemmestyret giver tilskud på 30 %. Dertil skal også lægges boligsikring for så vidt angår boligsstøttehuse, hvor der også gives tilskud efter, hvor mange børn der er, f.eks. gives der omkring 10.000 kr. i tilskud, hvis man f.eks. har 2 børn. Hvis et hus f.eks. koster 1. mio. kr., så hvis man har 2 børn, så skal man alt i alt af med omkring 3.200 kr. om måneden. Tak.
Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger. Derefter er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Otto Steenholdt, løsgænger.
I denne debat, så er der en ting, som jeg gerne vil have klarhed over. Jeg mener også, at der er uenighed i Landsstyrekoalitionen, hvorfor jeg vil bede om en ganske kort forklaring om, da man ikke præciserer hvem ejeren er, BSU siger, at en BSU-ejer har pligt til at stå for reparationerne af BSU-huse. Men det fremgår af Landsstyrets bemærkninger, at Landsstyret siger i deres svarnotat, at de præciserer, at boligstøttehuse er privatejede huse, som ejeren har pligt til at vedligeholde.
Hvem er det der er ejeren ? For hvem er reel ejere, er det BSU eller er det beboeren af boligstøttehuset, der er ejeren ? Hvem er det der egentlig har pligt til at vedligeholde ? Det vil jeg gerne have klarhed over.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Tak. Til Landsstyrets side bemærkninger, så er jeg helt på det rene med disse. F.eks. omkring børnetilskud m.m., men vi ved alle her, det er blot en præcisering, for alle har jo ikke mulighed for at få nedsat ydelserne, fordi man har børn.
Vi har fra Atassut udtalt, at vi principielt ikke kan gå ind for selve forslaget, det er ikke en måde at løse problemerne på, hvorfor vi fra Atassut ønsker, at man til forårssamlingen, fordi vi også skal drøfte lejeforordningen til den tid, hvorfor vi også finder det på sin plads, at da nærværende er af overordentlig stor betydning for boligejere, ikke mindst i yderdistrikterne, at vi også tager det op igen under forårssamlingen, hvilket er et ønske, som vi allerede har fremført fra Atassuts side.
Og hvis man ikke, så kan man forvente, at vi vil fremsætte et lignende forslag til forårssamlingen.
Jeg har i mit oplæg taget 3 BSU-huse som eksempler, nemlig Polarbo 64, Godmand 102 og Pitteraq 91. Alene til renterne til disse, så er det for Pitteraq=s vedkommende 67.158 kr. Hvis vi kikker på SIK=s mindstelønninger, så har han ikke engang råd til at betale renterne. Det er et faktum, som vi ikke skal lukke vores øjne for.
Til Godmand er renterne på omkring 60.000 kr., hvis det er en fanger der bebor det, hvordan kan han så afbetale det. Pågældende får jo knap nok en løs, der kan dække renterne ? Hvorfor vi må kikke på nærmere på tilbagebetalingsmåden, rentehusfastsættelse samt betalingsydelser, at man til forårssamlingen fremkommer med et nyt løsningsforslag, som vi tage stilling til.
For jeg synes, at administrationen skal pålægges at finde nogle løsninger på problemet. Vi fastholder, at vi til forårssamlingen skal tage det op igen til forårssamlingen. Vi skal have mere information på bordet, som kan ligge grund for en kvalificeret debat her i salen.
Det er aldrig til skade, at vi har så mange oplysninger som muligt, der kan danne grundlag for en sober politisk beslutning. Tak.
Der er 2 flere der har bedt om ordet. Først er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Og derefter er det Siumuts ordfører Tommy Marø.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vi vil gerne have, at Landsstyremedlemmet er opmærksom på, at vi ikke har stillet spørgsmål overfor Landsstyret, men overfor forslagsstilleren, og har bedt om nogle præciseringer. Første og andet spørgsmål er nok blevet besvaret, men det fjerde er ikke blevet besvaret, men lad det være med det.
Men jeg erfarer på baggrund af denne debat, at der er et flertal, der principielt ikke er enig i forslaget, men på den anden side ligger vægt på, at punktet fordi sagen drejer sig om, at man vender tilbage på et senere tidspunkt, hvor man bl.a. henviser Landsstyret til, at man tager BSU-låneforordningen op igen, m.h.p. en revurdering af forordningen.
Og det er vi fra Kandidatforbundet helt enig i, da vi mener, at de problemer der er indenfor BSU, de forskellige problemer der er, at vi må finde en samlet løsning på hele problematikken. Men for såvidt angår de egentlige forslag, som vi drøfter nu, så mener vi også, at det må i de videre overvejelser.
Og vi skal bemærke, som Landsstyret også var inde på i sit svarnotatet, at de renteindtægter som man får fra ESU-lånene, at de bl.a. også bruges til finansiering af nye boligstøttehuse, hvorfor at der er meget begrænset mulighed for, at finansiere renovering fra denne pulje. Og jeg mener derfor, at forslagsstilleren kan besvare vores sidste spørgsmål om, hvordan forslaget vil finansieres, det vil vi blive meget glade for at erfare.
Man får omkring 61 mio. kr. i renteindtægter, det fremgår af Finansloven, og det er så disse der genbruges til opførelse af nye boligstøttehuse.
Så er det Siumuts ordfører, Tommy Marø. Og efterfølgende så kommer Landsstyremedlemmet med en besvarelse.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Først skal vi lige understrege fra Siumuts side, at vi principielt ikke er enig med forslagsstilleren, men det som Atassut kom ind på, nemlig at vi til foråret skal se på hele BSU-området, det vil vi fra Siumuts side samarbejde om.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Jeg vil gerne lige gentage, fordi det er vigtigt, at BSU ikke er en ejer i sig selv, men det er personerne selv som ejer boligerne, som er opført med BSU-midler.
Og det som Atassut var inde på, at man ud over huslejen også betaler renterne, det er ikke rigtigt. Og de renter indeholder også afdrag på lånet, og at man så gentager, at de tilfalder Landskassen, at de så skal bruges til opførelse af boliger, at det ikke er tilfældet, men de kan bruges til det. Men det er sådan, at de midler der kommer ind i Landskassen, og selve prioriteringen sker her i salen, om hvordan midlerne skal bruges.
Og den næstsidste der får ordet er Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Der blev stillet et direkte spørgsmål om, hvor man skal hente pengene, det er dejligt, at Kandidatforbundet også er begyndt i den retning, at man skal tænke på nogle kompenserende indtægter. Og det er glædeligt, at Kandidatforbundet også er begyndt at tænke i de baner.
Men det mit forslag indeholder, er at de midler skal hentes fra de renter som BSU-ejerne har betalt. BSU-ejerne betaler jo renter i mange år. Atassut nævner også de høje renter, og mit forslag går konkret ud på, at vi skal hente midlerne fra de rentebetalinger som BSU-ejerne har betalt. Bare en del af det kan kun være en lille del af de mange renter. Det kan jo godt være, at man i løbet af 33 år, så trænger huset til en renovering, og det er det, som mit forslag går ud på, og det vil jeg blot understrege overfor Kandidatforbundet.
Og jeg tror heller ikke, at mit forslag er nemt at forstå, men Landsstyremedlemmet siger også i sin besvarelse, hvad renterne bliver brugt til, og det svar som jeg nu har fået, har jeg ikke haft kendskab til, det har jeg først fået kendskab til igennem hans besvarelse.
Og endnu engang skal jeg lige understrege, at jeg er ked af, at man ikke tiltræder mit forslag.
Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit,
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Og det er de forskellige ting, som man bør undersøge, og som Atassut kommer ind på, og som Siumut også støtter, og der skal vi også nævne, at vi også støtter det fra Inuit Ataqatigiits side.
Og fra Inuit Ataqatigiits side sætter også nogle spørgsmål i sin ordførertale, og der ønsker vi så også, at det også bliver undersøgt i udvalget.
Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Det bliver ganske kort. Det vi har fremlagt er de spørgsmål der også er af vigtighed, og de spørgsmål anser vi, at man ikke sådan umiddelbart kan springe dem over, hvorfor vi vil undersøge dem nærmere i udvalget, og det vil så også være et spørgsmål om, hvor mange informationer, vi så kan få.
Og såfremt vi ikke kan få de informationer, vi har behov for, så må man regne med, at vi til foråret kan komme med et næsten tilsvarende forslag.
Der er ikke flere der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdig med 1. behandlingen af nærværende forslag. Og så har Anthon Frederiksen bedt om at få ordet - lige på falderebet, og da det er 3. gang, så skal det være ganske kort.
Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.
Det jeg undrer mig over er, at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse siger, at renterne tilfalde Landskassen, og at de så ikke direkte bliver brugt til BSU, men det kan godt være, at det er sådan. Men i besvarelsen står der ellers klart, og jeg vil gerne lige have lov til at citere: ”Loven efter boligstøtteordningen og efter boligfinansieringsordningen finansieres af Landskassen af de indtægter som Landskassen oppebærer”.
Og derfor er de penge indtægter for Landskassen, hvorfor jeg nu har stillet forslagsstilleren spørgsmål om, at såfremt man så tager pengene fra Landskassen, hvor skal vi så få de kompenserende indtægter ?
Der er vist ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdig med 1. behandlingen af forslaget. Og jeg vil gerne foreslå, at punktet bliver viderebragt til behandling i Landstingets Boligudvalg, og såfremt der ikke er nogen imod det, så vil jeg anse det for at være vedtaget.
Men Anthon Frederiksen har bedt om at få ordet.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Et absolut flertal bliver ikke vedtage af et absolut flertal, og ser man så også på forslaget, så bliver det ikke henvist til behandling i Boligudvalget, hvorfor at såfremt man går ind for denne vedtagelse, så bliver man nødt til at behandle de 2 forrige punkter i Boligudvalget. Vi må undlade at forskelsbehandle nogle.
Og jeg skal lige minde om, at vi skal komme med en indstilling fra Formandsskabets side, hvorfor jeg skal spørge, om hvem der går ind for, at sagen bliver behandlet i Boligudvalget, hvem går ind for det. 5. Hvor mange er imod det. 10. Og hvem har undladt at stemme. 3.
Og dermed har man tilbagevist, at sagen bliver henvist til Boligudvalget, hvorefter den så kan sendes til 2. behandling i sin foreliggende form.