|
Dagsordenspunkt 45-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2000
Jeg vil gerne anmode forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup om at fremsætte sit forslag.
Asii Chemnitz Narup, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Inden jeg kommer med overskriften, kan jeg så komme med en nærmere forklaring.
I forbindelse med åbningsdebatten sagde Inuit Ataqatigiit i forbindelse med drøftelsen vedrørende kultur ligesom det også er en fortsættelse af drøftelserne af 1.behandlingen af finanslovsforslaget.
Det blev nemlig også drøftet under Inuit Ataqatigiits landsmøde, hvorfor jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit fremsætter følgende forslag.
Mit forslag lyder på følgende måde:
Forslag til landstingsbeslutning om, at der i Landstingets Finanslov oprettes en ny konto, således at der bliver bevilget vederlag til grønlandske kunstnere til deres virke i nærmere afgrænsede perioder (3-4 år).
Baggrunden for forslaget er, at kunstudøvelse i fremtiden bliver den femte søjle i erhvervslivet. Begrundelsen er, at vi i en tid med globalisering nu må markere vores identitet som folk stærkere.
Hensigten med dette forslag er samtidig, at kunstudøvelse bliver anerkendt som et egentligt erhverv. Det er ønskeligt, at de, der har kunstneriske talenter blandt os ved tiltrædelsen af dette forslag kan gøre deres kunstneriske og åndelige evner mere synlige internt i Grønland og udadtil. Samtlige kunstarter udøves i dag blandt vore medborgere: Poesi - prosa, billedkunst - maleri, komponering - musikudøvelse og skuespil.
Forslaget går ud på, at 3 personer til en start skal vederlægges fuldtud til at kunne ernære sig som kunstnere i en 3-4 års periode. Vederlagets størrelse fastsættes af en "styregruppe", der skal have repræsentanter fra følgende:
Landstingets Kulturudvalg
Landstingets Finansudvalg
Landsstyret
Landstinget
KANUKOKA
Det skal bemærkes, at kunstnere selv er ikke medtaget, da formålet er, at udpegningen skal foregå som en anerkendelse fra "brugernes" side. Der kan fra år til år udpeges personer på skift inden for forskellige kunstretninger: En digter kan få vederlaget det 1. år, en skuespiller det næste år og en maler det næste år igen osv.
Med håb om en positiv behandling af forslaget, stiller jeg hermed forslaget til drøftelse.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Først skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg har lavet nogle enkelte omformuleringer i forhold til den oprindeligt omdelte besvarelse uden at det har betydet nogle ændringer i selve indholdet.
Indledningsvis skal Landsstyret tilslutte sig Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups udsagn om, at udøvelse af kunst kan blive af stadig større betydning rent erhvervsmæssigt, samt at de kunstneriske udtryk er en vigtig del af vores identitet.
Det er endvidere Lnadsstyrets opfattelse, at der gennem de sidste år er sket en betydelig vækst inden for den professionelle kunstudøvelse. Dette er da også baggrunden for, at der i Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i forbindelse med det forberedende arbejde med revisionen af landstingsforordningen om fritidsvirksomhed herunder overvejelserne, der er gjort i forbindelse med beslutningen om nedsættelse af et kulturråd, har været overvejelser om en fremtidig opdeling i amatørvirksomhed og mere professionelbetonet virksomhed.
I øjeblikket er kulturområdet hovedsageligt lagt ud til kommunerne uanset virksomhedens art.
Der er flere muligheder for at prioritere den mere professionelle virksomhed - uden at glemme den foreningsbaserede virksomhed, som til stadighed må være bærende. En mulighed er tematisering i forhold til de forskellige kunstområder af kulturmidlerne, en anden kan være, som foreslået af forslagsstilleren, flerårige legater, som det kendes fra andre lande.
Det er imidlertid Landsstyrets opfattelse, at disse og andre muligheder skal vurderes sammen med fagfolk, forinden endelig stillingtagen. Som omtalt i Landsstyreformandens åbningstale agter Landsstyret at udarbejde et konkret forslag herom med henblik på indarbejdelse i finanslovsforslaget for år 2002.
Landsstyret anbefaler, at den nuværende ordning fortsætter i 2001. Ordningen blev indført i henhold til beslutning på efterårssamlingen i 1994, hvorefter der årligt afsættes legatportioner der i op til tre år kan uddeles til kunstnere inden for billedkunsten, litteraturen, tonekunsten, kunsthåndværket og kunstnerisk formgivning. Herudover kan der uddeles et mindre antal legater til kulturforskning. Legatuddelingen foretages af Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke efter indstilling.
Til ordningen er der i finanslovsforslaget for 2001 i lighed med tidligere år afsat 450.000,00 kr. og midlerne kan ansøges af forskellige kunstnere. Som regel er det kunstnere med et andet hovederhverv, der gerne vil hellige sig sin kunst, i kortere eller længere tid, der søger tilskud fra ordningen. Tak.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Først skal vi sige, at vi i Siumut er glade for forslagsstillerens budskab om at kunstudøvelse bliver anerkendt som et egentligt erhverv, og er fuldstændig enig i og ønsker i den kommende tid at deltage i arbejdet for at bane vej dertil.
I Siumut lægger vi vægt på, at dette sker efter en grundig planlægning og derfor tilslutter vi os Landsstyremedlemmet for Kulturs beslutning om, at det kommende kulturråd udarbejder et forslag herom med henblik på en indarbejdelse i finanslovsforslaget for år 2002 og indtil da at nuværende ordning fra 1994 fortsætter.
Heri er der inden for 450.000,00 kr. mulighed for at give legatportioner i op til 3 år. I den forbindelse vil vi fra Siumut lige nævne Landsstyrets underkonto 50.09.12 vedrørende kunstkonsulentarbejde.
Det falder i tråd med et af Siumuts mål, nemlig afholdelse af kurser for kunstnere, husflidskunstnere og andre lignende kunstnere.
Med disse ord fra Siumut, tilslutter vi os Landsstyrets svarnotat med ønske om veltilrettelagt arbejde i realiseringen af det kommende forslag.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Atassut har stor forståelse for Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narups forslag for Atassut finder det vigtigt, at kunstudfoldelse skal fremmes så vidt muligt.
Atassut vil være med til at samarbejde om, at kunstudøvelsen bliver udviklet til et egentligt erhverv ved at forbedre de nuværende forhold.
I dag er det meget klart, at de mange års bestræbelser på at gøre kunstudøvelsen til et erhverv har båret frugt.
De forskellige tiltag af kursussteder og kurser om kunst i de forskellige regioner giver meget store forventninger om den fremtidige forøgede udvikling af kunsterhvervet.
Det er ganske naturligt med udvikling af kunsterhvervet i takt med den nuværende udvikling af turisterhvervet i Grønland.
Det er også blevet mere mærkbart i de seneste år, at der er flere og flere seriøse kunstudøvere.
Derfor betragter Atassut Landsstyrets bestræbelser på at tilpasse forordninger m.v. til de nuværende forhold som noget ganske naturligt.
Atassut sætter sin store lid til, at man i forbindelse med udviklingen af kunsterhvervet, tager kunstudøverne med på råd bl.a. i forbindelse med udformningen af tilskudsmuligheder.
Derfor tilslutter Atassut sig, at den nuværende tilskudsmulighed fortsætter uændret i år 2001.
Vi er også enige i, at de foreslåede skal vurderes sammen med alle sager, der allerede er under bearbejdelse. Derfor tilslutter vi os Landsstyrets svarnotat uden yderligere bemærkninger.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Til Landstingsmedlems Asii Chemnitz Narups forslag om, at der i Landstingets finanslov oprettes en ny konto, således at der bliver bevilget vederlag til grønlandske kunstnere til deres virke i nærmere afgrænset perioder, har vi fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger:
Først er Inuit Ataqatigiit glad for, at forslaget er blevet taget op, og forslagsstillerens begrundelser herfor er, at kunstudøvelsen skal placeres som et femte bærende erhverv i Grønland, således at man på en større måde kan gøre det grønlandske kultur mere gældende også udadtil.
Forslagets vigtighed kan vi understrege med følgende:
Da vi indførte Hjemmestyret i 1979 var det kulturelle område en af de første ting vi hjemførte, og fordi indholdet af ordet "kultur" er så omfangsrig skal vi så ikke komme nærmere ind på, men at Asii Chemnitz Narup fremsætter et forslag om, at det skal være det femte bærende erhverv og kommer ind på de forskellige kunstnere, nemlig billedkunstnere, digtere, skuespillere og malere, skal jeg så komme med følgende begrundelser, selvom jeg måske ikke kommer ind på alle, der har behov for støtte.
Ser man på alle kunstretningerne vil jeg under et kalde dem for kunstnere.
I det internationale samarbejde er det et af de politiske mål, nemlig at vi skal stå til mål sammen med andre verdensborgere.
I den forbindelse er vores udvikling inden for handel også et af disse mål, som vi har sat os, hvilket også er blevet sagt op til flere gange.
Vi ved, at turismeudviklingen er stigende, men det er stadigvæk begrænset, hvad vi kan tilbyde til turisterne.
Det er meget vigtigt, at vi i vores erhvervsudvikling udnytter de ressourcer, som vi allerede har, således at vi også gennem vores politiske arbejde også deltager i det, og det er jo også noget, der allerede pågår på en positiv måde.
Men vi skal heller ikke glemme, at de ressourcer, som vi allerede har og som vi ellers også kan få ind i landet, nemlig der er kun få kunstnere, der kan leve af deres kunst her i Grønland, og dem anser vi jo også for at være gode ambassadører for Grønland.
Men desværre, som før sagt, er det kun få, som kan leve af deres kunstneriske erhverv selvom der er et stort potentiale i Grønland.
Men faktum er, at dem der har kunstniske evner, kan de ikke leve af deres kunstneriske erhverv på grund af de forhold, der er, hvorfor mange af dem har almindeligt erhverv ved siden af.
Som de selv plejer at sige bliver de jo nødt til at have en levemåde.
Jeg vil gerne have lov til at citere noget, som før er blevet sagt af en anden kunster:
Citat:
Selvom vi kan bruge vores mange evner og selvom vi kan udføre mere kunstnerisk arbejde, bliver vi nødt til at have et andet almindeligt erhverv fordi vi skal jo også have noget at leve af.
Citat slut.
Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at for at bane vejen for at udnytte vores ressourcer må vi gøre noget mere end det vi hidtil gør.
Kunstnere er jo også med til at styrke vores åndelige liv og vores kulturelle liv. Vi må udnytte dem i større grad til at gøre Grønland kendt, og det fremgår jo også af de samfundsdebatter, der har været ført.
Forslaget er jo også meget vigtigt, hvorfor Inuit Ataqatigiit også har hørt nogle forskellige kunstudøvere og samtlige høringsparter anser forslaget for meget vigtigt, hvilken slet ikke er underligt.
Men den politiske mulighed - såfremt man åbner op for denne mulighed - vil der i henhold til forslaget være mulighed for at op til 3 personer kan få støtte i løbet af en 3-4 årig periode, hvilket også vil være et stort skridt fremad for kunsten.
Folk, der har forskellige kunstneriske evner, vil jo også kunne vise sig i større grad i internationalt sammenhæng. Vi ved jo, at Grønland til stadighed udvikler sig rent fysisk, men det vigtigste er vores kulturelle baggrund og den åndelig udvikling har ikke været noget, som man i større udstrækning har taget sig af, og det findes der mange beviser på.
I Grønland er der mange kunstudøvere, som lever under dårlige forhold, selvom der i finansloven bliver afsat ca. 450.000,00 kr., som forskellige kunstudøvere kan ansøge om at få del af.
Her bedes man bemærke, at det er samtlige kunstretninger, der kan søge om disse penge.
Disse midler er jo slet ikke tilstrækkelige til at opnå det resultat, som vore kunstnere gerne ønsker sig.
Ser vi på vores identitet og såfremt vi også skal gøre det mere synligt med vores åndelige udvikling er det ikke kun Grønlands natur, som vore turister kommer for at se, men de kommer også for at se kunsten, hvorfor det også er vigtigt, at vi støtter vore kunstnere.
I samfundsudviklingen er det jo også dem, der primært tager sig af den åndelige udvikling.
Landsstyremedlemmets besvarelse til forslaget er Inuit Ataqatigiit glad for, at man agter at nedsætte et kulturråd, og dets primære opgave må være, at man letter forholdene for kunstudøverne, og der bør man så arbejde for en lovsikring af, at man forbedrer kunstneres vilkår fordi det kan jo ikke være rigtigt, at vor kulturelle rigdom og hvor vi også har nogle kunstnere, som sågar er internationalt berømte har så dårlige forhold at arbejde under.
Derfor bør man i den nærmeste fremtid gøre noget ved det. Det er sikkert, at det kommende kulturråd vil få nok at lave.
Forfattere, billedskærere, musikere, skuespillere, som vi har i dag i Grønland er med til at styrke vores åndelige liv og også ved at vise Grønland udadtil er de også med til at styrke det grønlandske sprog, hvorfor vi må bane vejen for, at de får bedre forhold at leve under,
hvorfor det så vil være realistisk, at man afsætter nogle midler til aflønning af disse erhververe.
Til sidst støtter vi Asii Chemnitz Narups forslag og vi takker også for Landsstyrets besvarelse til forslaget og vi vil gerne indstille til, at forslaget bliver behandlet i Landstingets kultur- forskning og uddannelsesudvalg forud for 2.behandlingen.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Tak. Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Asii Chemnitz Narups forslag til landstingsbeslutning.
Kandidatforbundet finder forslaget interessant. Da der iblandt os i dag er folk med kunstneriske evner, der udøver deres kunstneriske virksomhed, men hvor det er umuligt at leve af at lave kunst alene.
Vi ved, at de kunstnere vi har, hvor svært de har det i deres dagligdag, hvor det er nødvendigt at have et andet arbejde ved siden af.
Vi vil for så vidt angår Landsstyremedlemmets svarnotat støtte hendes bemærkninger om, at man i det forberedende arbejde med revision af landstingsforordningen om fritidsvirksomhed fremtidigt opdeler den i amatørvirksomhed og mere professionelt virksomhed.
Forslagsstilleren efterlyser, at der afsættes, at der bliver bevilget vederlag i finansloven, hvilket vi finder meget støtteværdigt fra Kandidatforbundets side og at disse midler søges via Landstingets finanslov.
Da sådan en ordning vil resultere i, at kunstnerne således vil have ro og tryghed til at udøve deres kunstudøvelse - ikke mindst fordi, selvom vi er et lille folk har vi forholdsvis flere kunstnere end andre folkeslag og en sådan en mulighed vil åbne op for, at vore kunstnere kan blive mere kendt internationalt og således også kan vise vores ansigt bedre ud af til.
Da kunstudøvelse er en del af vores grønlandske kultur, skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at vi må åbne mulighederne op for vores ungdom.
Vi husker nok alle, at da man skulle til at oprette Katuaq åbnede op for forskellige kunstarter, men da man indviede huset fik f.eks. Silamiut ikke større muligheder da der ikke er plads.
Det er ærgerligt, det som f.eks. Silamiut har efterlyst, nemlig at en grønlandsk teaterlov endnu ikke er blevet realiseret og vi må spørge om, hvornår vi får en teaterlov. Er det ikke sådan, at man er tilbageholdende med sådan en lov, da dette vil være en belastning for Landskassen.
Med disse korte bemærkninger støtter Kandidatforbundet forslaget fuldt ud.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Umiddelbart da jeg så forslaget må jeg sige, at den har samme melding, som den der bruges i Danmark.
I den forbindelse skal jeg også nævne, at jeg er enig i forslaget.
I Danmark går det ud på, at kunstnerne skal udøve deres kunst i stedet for at beskæftige sig med meget andet, hvorefter de så bliver aflønnet finanslovsbestemt.
Det samme må også være tilfældet her i Grønland, hvor vi også bør støtte vores kunstudøvere i større grad.
I forslaget synes jeg bare, at det er mærkeligt, at de nævnte personer kun skal støttes i nærmere afgrænsede perioder for jeg kan forestille mig, at når man igennem en periode på 3-4 år kan leve ubekymret i denne periode, så bliver pengene frataget en, hvorefter det så kommer til at betyde - lige som man vænner sig til det.
Jeg vil ellers foreslå, at den kusntner, der bliver udpeget kan til finanslovstilskuddet gives for livstid.
I løbet af årene kan disse personer få tilskud gennem hele livet. I forslaget bliver der også nævnt forskellige kunstretninger, og at det så er 3 der bliver udpeget eller om det så bliver flere, der bliver udpeget kommer det til at koste mange penge.
Da tænker jeg på, at det så skal være for livstid, hvorefter det så bliver andre kunstretninger man så ser på, når man skal se på de næste, der får tilskud.
Forslagsstilleren peger på 7 kunstretninger og jeg tror godt, at man i løbet af disse år kan komme til at dække alle andre kunstretninger og man kan jo også tænke på, at man efterhånden inddrager flere kunstretninger og når en kunstner, der får tilskud afgår ved døden vil det bedste være, at den næste der får et tilskud kommer fra den samme kunstretning, således at man kan stile efter, at alle bliver støttet.
Med disse bemærkninger vil jeg gerne støtte forslagsstilleren med ovennævnte tilføjelse.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Inden den næste taler, skal jeg lige anmode, de medlemmer, der ikke er tilstede her i Salen, om at komme ind i Salen fordi der skal være mere end halvdelen tilstede, såfremt vi skal vedtage forslaget.
Asii Chemnitz Narup, Forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil gerne sige tak til partiernes, Kandidatforbundets, løsgængerens og Landsstyremedlemmets bemærkninger.
Det vigtigste for Inuit Ataqatigiit har været, at forstå om der principielt er tilslutning til forslaget, således at vore dygtige kunstudøvere - om der er vilje til at give dem en lønning.
Fra Siumut bliver det også nævnt, at man lægger vægt på, at man fortsætter med at arbejde på en grundig måde. Vi har heller ikke forestillet os, at det skal træde ikraft om kort tid, og vi kan heller ikke forestille os, at det kan tages med i finansloven fra 2001.
Men der er en del spørgsmål, som vi skal tage stilling til. Vi har ikke stillet et færdigt forslag, men vi har stillet det principielle forslag også fordi vi forestiller os, at alle disse spørgsmål bliver taget op og bliver behandlet grundigt i udvalget for kultur- og uddannelse fordi vi regner med, at de vil danne grundlaget for det videre arbejde.
Hvad angår de legater, der bliver givet som flere har været inde på. Vi ved, at de 450.000,00 kr. bliver fordelt til en masse mennesker. Det betyder, at man ikke kan leve af det fuldt ud, derfor er det beløb og de muligheder, som man giver ud fra vil vi gerne samarbejde om i det videre arbejde om forslaget gennem vores medlemsskab i udvalget.
Jeg vil gerne uddybe en ting fordi vi anser forslaget for at være meget vigtigt. Både befolkningen og samfundet som sådan har behov for at kunne komme til udtryk for deres visioner m.m.
Kunstudøvelsen er også en vej for at kunne gøre det og f.eks. forfatterskab er en af redskaberne til det. Skal man udøve disse evner, skal man også kunne skabe.
Der er mange, der har evner her i Grønland. Der er mange kulturmedarbejdere og de er også meget dygtigte og det skal vi også være meget stolte af.
Men til deres udvikling og til videre udvikling af deres evner har kun få muligheder. Der er nok nogen, der har ment, at det at kunne skabe i sig selv kan mætte ligesom der også er nogen, der tror, at det at man elsker sin næste i sig selv er noget man kan leve af.
Men det at kunne skabe og evnen hertil er ikke noget man kan diktere ovenfra, og man kan heller ikke finde ud af på forhånd at sige, hvilke ting man så kan skabe og hvordan det så ender.
Men vi må skabe rammerne omkring dette. I udviklingen af Grønland har man prioriteret de fysiske forhold uden at man har respekteret vore kulturelle rødder.
Grønlands åndelige liv er blevet svækket. Familier og enkelte mennesker har ofret en hel del. For at kunne give mulighed for dem, der har evner i det kulturelle arbejde og de stiler jo efter det indre i mennesket.
At vi så bruger kunstretningen forøger forståelsen og således at vi også kan leve med accept for hinanden.
Ser man på de kunstneriske udøvere peger også nogle på nye veje, og de peger også på nogle skævheder i samfundet. De peger også på nogle, som vi kan gå gennem udøvelsen af deres erhverv ligesom de også kan få fortiden, nutiden og fremtiden til at hænge sammen, hvorfor det er vigtigt at vi udvikler i den retning.
Vi ved godt at der er mange kulturelle initiativer både i byer og bygder. Dem er vi ikke blinde for, og jeg håber så også på, at vi i de kommende år kan få større resultater derfra.
Det betyder også, at det kan skabes ved at folk i større grad samarbejder med hinanden, men det vi tænker på, er de enkelte mennesker, der arbejder kulturelt med hinanden.
Ser vi på de store kulturpersonligheder og de frø, som de har plantet, f.eks. Hans Lynge er vores pligt at værne om disse ting, således at vore kunstudøvere kan leve mere frit uden at være bange for, hvor penge til det næste brød skal komme fra.
Kulturen betyder jo også, at man styrker samfundets liv og derfor er vi også i Inuit Ataqatigiit glade for, at man har hilst vores forslag velkomment.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Indledningsvis vil jeg gerne, i forbindelse med mine bemærkninger her, sige tak til de faldne bemærkninger fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren.
Jeg har nogle enkelte bemærkninger til direkte spørgsmål.
Til Siumuts ordfører siger han, at de ønsker en veltilrettelagt arbejde og realisering af det fremsatte forslag. Det tager jeg godt imod.
Jeg siger også tak til, at I tilslutter jer vores svarnotat.
Til Atassuts ordfører, Augusta Salling, siger jeg også tak for deres støtte, hvor Atassut er villig til at tilslutte sig, at den nuværende tilskudsmulighed fortsætter uændret til næste år.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører, Paninnguaq Olsen, for så vidt dine overvejelser hvad angår kultur og kunsthåndværk siger jeg mange tak for de faldne bemærkninger. Jeg har bemærket dem og jeg lægger ikke mindst vægt på, at Inuit Ataqatigiit har hørt de udøvende kunstnere, hvorfor jeg godt vil være interesseret i at få de bemærkninger, som er overbragt til undertegnede, og hvor man indstiller at arbejde for, at dette forslag bliver realiseret. Det vil jeg gerne arbejde videre med.
Til de faldne bemærkninger vil jeg dertil også tilføje, at jeg mener, at vi i disse år, ikke mindst for så vidt angår den stigende globalisering, selvom vi måske har begrænsede økonomiske muligheder, skal der ikke herske tvivl om, at kunsten og kunstudøvelsen i Grønland er der sker en meget stor udvikling i gang ikke kun i Grønland, men også i lande, som vi normalt sammenligner os med.
Jeg mener, at vi alle sammen skal være stolte og glade over det og ikke mindst for så vidt angår teatervirksomhed og inden for musikken og sangkunsten. Ikke mindst blandt de grønlandske sangkor, hvor der er en meget klar udvikling i den rigtige retning, som vi har alt mulig grund til at være stolte af og glade over.
Det er ikke kun spørgsmål om penge, men også folks egen vilje til at gøre noget, og jeg mener, at vi også må bemærke den initativrigdom, der er blandt den grønlandske befolkning, som er blevet mere og mere klar efterhånden. Det har vi alt mulig grund til at takke befolkningen for.
Det, der koster penge, koster selvfølgelig penge, men vi må heller ikke glemme, at viljen er gratis. Hvis vi har viljen skal vi ikke betale for den.
Til Kandidatforbundet siger jeg også tak for deres støtte til indstillingerne i vores svarnotat ligesom jeg finder løsgængerens tanker interessante, hvor han bl.a. sammenligner forholdene med Danmark, hvor der på finansloven er afsat midler til kunstnerstøtte.
Men jeg mener, at disse spørgsmål må tages op i det kommende kunstråd, som så skal finde frem til, hvilken ordning, der skal indføres i Grønland. Men det er en af de ting, der bør tages op i kunstrådet.
Til forslagsstillerens sidste bemækninger er jeg glad for, at hun er glad for, at der er støtte til at man arbejder grundigt videre med dette og man også går ind for, at den nuværende legatordning skal nyvurderes.
Der er til ordningen afsat 450.000,00 kr., som synes at være utidssvarende og, at vi bør arbejde for at indføre en anden ordning, således at kunstudøvelsen vil være til større glæde for kunstnere.
Disse vil selvfølgelig indgå i det videre arbejde via kunstrådet. Tak.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Inden de næste kommer på talerstolen, skal jeg lige nævne, at vi bemærker fra oplægshaverne er det kun Inuit Ataqatigiit, der ønsker at det bliver udvalgsbehandlet inden 2.behandlingen.
Skal det forstås således, at flertallet ikke ønsker at det bliver udvalgsbehandlet. Det ser ud til at være tilfældet.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut vil vi gerne sige tak til, at vi til stadighed kan komme med vores bemærknigner selvom flertallet går ind for forslaget.
Fra Siumut er vi meget glade for, at man peger på en løsningsmulighed på en meget klar måde, og jeg er også glad for, at forslagsstilleren også er tilfreds med det og tager godt i mod det.
Jeg er kommet op på talerstolen fordi Landstingsmedlem Otto Steenholdt også tænker på, at man kan komme i finansloven på livstid.
Det er jeg ikke enig i, hvorfor jeg også siger det personligt her. Fordi jeg mener og tror på, at når man har problemer betyder det, at man er mere vågen og mere kreativ og uanset om man er sulten kan man blot bruge det til selve selvopholdelsesdriften, der også får de kunstneriske evner frem.
Får man støtte på livstid kan det også virke som en sovepude. Jeg tror også, at ved at give mulighed for støtte i en periode på 3-4 år kan man vække kreativiteten op og det betyder, at dem der skal pege på dem, der skal have legatet skal gøre det ganske uafhængigt, så man inden for denne mulighed også kan gøre mere klart, at denne mulighed er åben for alle.
Jeg tror også, at man kan pege på nogle forskellige kunstnere, forskellige personer på skift vil også få mulighed for at være mere kreative og det er den mulighed man så kan opnå støtte.
Men jeg glad for, at man debatterer dette, og jeg er også glad for at kunstnerne nu kan se en mulighed, der vil blive åbnet op for dem.
Jeg vil blot endnu engang ønske god arbejde frem.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. I vores fremsættelser efterlyser vi, hvornår der kan indføres en teaterlov. Det har jeg ikke fået svar på. Så efterlyser jeg om Landsstyrekoalitionen har i sinde at oprette sådan en.
Det har før været efterlyst fra Silamiuts side om, der kan etableres sådan en lov. Så vidt jeg kan se har de skiftende landsstyrer været tilbageholdende med det for at blive tvungent til at udarbejde sådan en lov.
Der har ellers været stillet et forslag fra Silamut og også lavet et projekt, men her fra Salen har der ikke været større tilslutning til det.
Til Otto Steenholdt vil jeg sige, at vi ikke kan sammenligne forholdene med Danmark. I Danmark er der en finanslov op over 400 mia. kr. og vi har en finanslov på kun et par milliarder kroner.
Derudover er der jo også flere milliarder kroner, som man også bruger fra tips og lottomidlerne så enkelte også får mulighed for at få støtte på livstid. Det kan vi ikke gøre.
Det som forslagstilleren efterlyser er, at man i en bestemt årrække kan give tilskud til nogle få kunstnere.
Derudover som Formanden også var inde på bliver forslaget udvalgsbehandlet, og jeg vil blot sende tilbage til forslagsstilleren og at man så ikke regner med, at det kan blive færdigt til næste finanslov.
Der regnede jeg så med, at forslagsstilleren kan tage det op igen. Det jeg gerne vil vende tilbage til er de forhold, som kunstnerne lever under, men de må jo have et erhverv ved siden af bortset fra nogle få kunstnere, der lever af deres kunst og derfor støtter vi forslagsstilleren i hendes forslag.
Jeg synes også, at vi endnu engang bør vurdere, at det afsatte beløb på 450.000,00 kr., som har været gældende siden engang i 1990'erne.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg vil begynde med sidste taler. Jeg sagde selvfølgelig ikke, at de danske forhold skal overføres her til. Men vi må selvfølgelig drage af de erfaringer, som man har indhøstet i Danmark.
Jeg mener ikke, at man automatisk kan overføre den danske ordning til Grønland. Vi skal heller ikke drøfte Siumut her. Det er ikke det vi snakker om. Det har ikke noget med sagen at gøre.
Danmark har mange penge, men det er ikke det principielle, men ethvert rus kan måske være bedre end at give penge. Jeg mener heller ikke, at det er på sin plads at snakke om teaterlov her.
Til Per Berthelsens smukke ord mener jeg, at Kandidatforbundets ord er passende, at man skal give kunstnere arbejdsro.
Per Berthelsen har helt ret i, at man ikke skal sige, at kunstnerne ikke skal falde i søvn. Jeg vil blot nævne et eksempel. Rasmus Lyberth er blevet sat på finansloven, som har været til stor glæde for Rasmus Lyberth og det er en anerkendelse han får for sin kunstneriske virke, som vi alle sammen har været glade for.
Det jeg mener, er at jeg finder det bedst, at de får et fast beløb hvert år og ikke kun i 3 år måske et mindre beløb, som vi kan dele ud til flere.
En anden mulighed kan være, at man giver et engangstilskud - et engangsbeløb eller som foreslået, at de får et vist beløb over en 3-4 årig periode, hvorefter de ikke får flere penge.
Men det jeg mest lægger vægt på, er at de får et beløb hvert år over en længere periode.
Man tænker ikke på, at alle og enhver skal have midler, men at vi til folk med særlige evner inden for kunsten, f.eks. til dem, der viser vejen for andre, at man giver mulighed for at denne kan være til inspiration for flere.
Men jeg vil atter minde Landsstyremedlemmet for Kultur om, at når vi snakker om kunst, vil jeg blot minde om, at der i Kangerlussuaq findes afstøbninger af grønlandsk kunst - af kopier. Jeg har forgæves prøvet på at finde ud af, hvor de er lavet henne. Der står ikke engang, hvor de kommer fra.
Jeg mener, at disse kopier - hvor kommer de fra? Hvem er det, der importerer dem? Jeg synes ikke, at dette er til glæde for vore kunstnere, og jeg mener ikke, at vi kan acceptere, at de sælges i Kangerlussuaq, når vore egne kunstnere sulter m.m.
Jeg mener, at man bør undersøge disse forhold. Hvordan kan det være? Hvordan kan vi stoppe dem? Det skal stoppes!
Hvad er det vi vil gøre ved problemet? Jeg tror ikke, at det kun er i Kangerlussuaq, men jeg tror også, at der på kysten sælges kopikunst langt billigere end hvad vore kunstnere kan få. Hvordan skal vi stoppe det, hvis det skal stoppes?
Afslutningsvis vil jeg gerne citere en af mine gamle kammerater, hvor han smed sit kunstværk ud og hvor han påstår, at jo grimmere kunstværket er desto dyrere bliver det.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Der er flere, der har bedt om ordet, men jeg skal henstille, at vi så vidt muligt holder os til beslutningsforslaget.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Selvom forslagsstilleren selv har takket, vil jeg gerne på vegne af Inuit Ataqatigiit takke for den støtte, som flertallet har givet, og at man har sat sig det mål at arbejde for det . Det er det primære for os.
Vi kan jo sprede debatten så meget fordi det jo er de faktiske forhold, og at det er meget anstrengende forhold, vore kunstnere lever under.
Vores tanke bag forslaget her er, at det vigtigste for os er, at vi synes, at man gerne vil realisere forslaget.
Vi vil gerne give mulighed for vore kunstnere - måske 2-3 personer, således at de får økonomisk støtte over en kortere årrække.
Men vi ved også udmærket godt, at vi har nogle kunstnere, som til trods for deres kunstneriske udannelse, måske som skuespiller eller som billedkunster eller inden for andre kunstarter dermed har uddannelsesbevis, som de ikke kan udnytte i større grad her i Grønland.
De har så ikke mulighed for at ernære sig inden for deres interesse. De kan f.eks. ikke få fast arbejde inden for folkeskolen. Det er ellers også en mulighed for at arbejde inden for deres interesse.
Landsstyremedlemmet spurgte om Inuit Ataqatigiit har foretaget en høring hos kunstnerne.
Som før nævnt anser vi forslaget for at være vigtigt, så det er de mest kendte kunstnere, vi personligt har henvendt os til - uden at nævne navne, bl.a. fra KIMIK, som er kunstorganisationen og vi har foretaget høringer hos bl.a. musikere for at høre, hvad de så mener om det.
De har så selvfølgelig som før nævnt - hvilket ikke er underligt, udtrykt interesse for nærværende forslag.
De enkelte personer, kan jo også bruge denne mulighed til at gøre sig mere internationalt kendte og ikke kun internt i Grønland.
Man kunne i udvalget også godt have behandlet om, hvad dette forslag nærmere kan udformes i det videre arbejde. Der er jo mange ting, man gerne vil komme nærmere ind på.
Vedrørende de dårlige forhold, som de forskellige kunstnere skal vi blot nævne, at Inuit Ataqatigiit er glade for, at størsteparten er enig i det forslag, som vi har stillet.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Jeg er ikke glad for, at man skal gøre grin med nogen her fra talerstolen, hvorfor jeg blot skal sige til Otto Steenholdt fordi han blot her viser, at selvom han siger, at han kender forholdene i Danmark fremgår det klart, at han har misforstået noget.
Man har jo også brugt et bestemt navn selvom det er en meget respekteret person, hvorfor jeg også vil tage udgangspunkt i ham. Jeg tror også, at nævnte Rasmus Lyberth har været igennem en vanskelig bane. Han er blevet en støtte, som han ikke har større nytte af.
Men vi kan være glade for, at han har fået denne ros, men han er blevet rost og såfremt han går i stå og såfremt han senere går i stå skal han så have et bestemt pengebeløb hvert måned og det kan han først få udbetalt, såfremt han tjener for lidt på årsbasis.
Så længe han er kendt, kan han ikke få dem udbetalt, men først når han tjener for lidt. Og det er jeg stolt over.
Jeg vil gerne anmode om, at I først spørger om lov, når I vil nævne nogle navne, som ikke befinder sig i Salen.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
For så vidt angår aflønning og vederlag om hvordan vi skal finde frem til den bedste ordning kommer vi ikke frem til en enighed, hvorfor vi fra Atassuts side har støttet forslaget og Landsstyrets svarnotat og dens indstillinger, nemlig at man i samarbejde med sagkyndige fremlægger et oplæg på et senere tidspunkt.
Det finder vi meget tillidsvækkende fra Atassuts side, men jeg vil ikke undlade at bemærke, at kunstnere - også selvom de ikke får løn fra det offentlige - ved deres kunstudøvelse selv er der nogle kunstnere, der lever af deres kunst.
Jeg synes, at det er bedre at sikre, at kunstnerne får mulighed for at afsætte deres produkter. Det er også et område, som vi bør arbejde videre med, og måske er det vigtigere end de vi snakker om.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Da man ikke er kommet ind på det, mener jeg også, at den styregruppe, der er med også skal medtage forfattere, som måske bør have midler til f.eks.at skrive en bog i en længere periode på flere år.
Jeg er principielt ikke uenig i Per Berthelsens sidste udtalelser, som jeg også mener bør indgå i det videre arbejde.
Jeg beklager, at jeg brugte Rasmus Lyberth som et eksempel.
Det kan vi selvfølgelig vurdere i det videre arbejde.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Jeg har et par ganske korte bemærkninger til allersidst.
Først og fremmest vedrørende Kandidatforbundets Mogens Kleists bemærkninger har jeg bemærket, at de efterlyser en teaterlov, men det har ikke noget at gøre med det punkt vi drøfter, hvorfor finder jeg det ikke passende, at man åbner op for en debat om teaterlov herfra i dag.
Til Otto Steenholdt da han også efterlyste problemerne omkring de kunstværker i Kangerlussuaq. Selvom det ikke hører ind under mit landsstyreområde, men hører ind under erhvervsdirektoratet vil jeg prøve på at undersøge nærmere, hvor de kommer fra. Det lover jeg! Tak.
Ole Lynge, Formand for Landstinget.
Således er der ikke flere, der har bedt om ordet. Så er 1.behandlingen af nærværende forslag tilendebragt.
Jeg har forstået, at et flertal ikke ønsker, at forslaget skal behandles i Kultur- og Undervisningsudvalget før 2.behandlingen, hvorfor sagen ikke henvises til behandling i udvalget, men 2.behandles direkte her i Salen.
Hvis der ikke er nogen imod, antager jeg det som vedtaget. Vedtaget!