|
Dagsordenspunkt 37-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
12. mødedag, tirsdag den 10. oktober 2000.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Indledningsvis vedrørende mit forslag, så har jeg måske i overskriften formuleret det på en måde, som kan misforstås, fordi jeg har foreslået det på den måde, at grønlandske uddannelsessøgende får straks adgang til jagt på kvoterede arter, straks efter afsluttet uddannelsesophold uden for landet.
Jeg har brugt ordet adgang til jagt på kvoterede arter, men det er en vending vi bruger, men jeg ved selvfølgelig , at hvis man skal have adgang til jagt, så skal man først have et jagtbevis, men på trods af det, så ligger der bag ved mit forslag, at de selvfølgelig skal have et jagtbevis først.
Mange der er opvokset her i landet driver fangst og jagt, da det er en del af vores kultur, og derfor indgår disse oplevelser alt andet lige i mange menneskers bevidsthed.
Det forhold, at uddannelsessøgende, som vort land har brug for, vender tilbage og virker til gavn for samfundet, efter af have været uden for Grønland på uddannelses- eller videreuddannelsesophold i flere år eller 2 år, er nødt til at vente i to år for at kunne ansøge om jagtbeviser til jagt på rensdyr eller moskusokser, at det synes jeg er et forhold, der ikke kan accepteres, og det bør der findes en løsning på.
Vi har erfaret utilfredsheden blandt de, der på den måde ikke har kunne få tildelt kvoter for i år og er nødt til at vente, og i forbindelse med høringen hos kommunerne er dette forhold blevet påpeget, som et at de forhold, der bør rettes op.
Derfor finder jeg det meget ønskeligt, at dette forhold snarest bliver rettet i lovgivningen, for at undgå eventuelle yderligere negative konsekvenser. Vi ved jo, at de der under deres opvækst har deltaget i sådanne jagter bevarer disse minder i en lang årrække, og at man ønsker at opleve dem igen, og jeg mener, at det forhold, at disse personer udelukkes fra straks efter tilbagekomsten at genopleve deltagelsen og jagten og selve fangsten af dyrene, som har været en af de oplevelser som de har savnet, medens de har været på uddannelsesophold uden for Grønland i løbet af disse år, at det er en fejltagelse, som der bør rettes op på.
Det kan heller ikke være befordrende for arbejdsglæden, når de ligefrem føler sig straffet p.g.a. deres uddannelse, selvom de snarere burde få opmuntring og goder.
Vi plejer jo at udtale, at vi har et stort behov for veluddannede grønlændere, og at det er vores fremtid, og derfor bør vi også her finde en tilfredsstillende løsning på dette område, og jeg håber, at partierne giver tilslutning til mit forslag.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med et svarnotat til forslaget.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
På vegne af Landsstyret skal jeg fremkomme med følgende kommentarer til landstingsmedlems Ruth Heilmanns beslutningsforslag.
Spørgsmålet om uddannelsessøgendes rettigheder til kvoterede arter har været behandlet indtil flere gange i Landstinget, senest i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om fangst og jagt under efterårssamlingen 1999.
Det var i den sammenhæng, at 2-års bopælskravet blev tilføjet i loven om fangst og jagt på baggrund af ønsket om yderligere begrænsning af fangstberettigede personer til kvoterede arter indenfor fritidsjagtkategorien.
I vurderingen af beslutningsforslaget har det været relevant at høre Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med henblik på at få oplysninger om hvor mange personer, der har været på længere uddannelsesophold indenfor de sidste 2 år. Derudover har beslutningsforslaget være sendt til Lovkontoret med henblik på en juridisk vurdering af det.
Direktoratet for Uddannelse vurderer, at det drejer sig om op til 500 personer, der indenfor de sidste 2 år har afsluttet eller afbrudt en uddannelse udenfor Grønland, men ikke alle af disse er hjemrejst til Grønland. Og derudover kan der være ca. 200 personer, der i øjeblikket er i gang med en længerevarende uddannelse.
Jeg er også af den mening, at der også skal regnes med et ukendt antal af personer under kortere eller længere skole- og efteruddannelsesophold eller ophold udenfor landet af andre årsager, som kan være berørt af omtalte begrænsning, men som ellers opfylder 2-års-bopælskravet.
Det er derfor min opfattelse, at der ikke alene skal ses på de grønlandske uddannelsessøgende i den sammenhæng, men på en bredere kreds af personer, der opfylder 2-års bopælskravet, der har opholdt sig udenfor Grønland, der kan have interesse i at få adgang til kvoterede arter.
Lovkontoret meddeler i den anledning, at der ikke ses problemer i at fastsætte en regel der giver adgang til dispensation for 2-årsreglen for personer, der opfylder 2-års bopælskravet, forudsat den skal og vil gælde for studerende og andre grupper af borgere, der midlertidigt forlader landet, der kan have behov for en lignende mulighed.
Forslaget kommer ind på at give en særlig dispensation til en bestemt gruppe borgere, og i den her sammenhæng gælder forslaget for grønlandsk uddannelsessøgende, der efter end uddannelse er kommet hjem. Det er Landsstyrets klare holdning, at der ikke må ske en forskelsbehandling af borgerne i Grønland.
Og dette spørgsmål har også været fremme i forbindelse med den sidste ændring af loven om fangst og jagt. Derfor mener jeg, at der i behandlingen af beslutningsforslaget skal ses på alle personer, der opfylder 2-års bopælskravet, som har været udenfor Grønland af uddannelsesmæssige grunde eller har været udenfor Grønland i en korte periode af andre årsager.
På baggrund af høringssvar og nærmere vurdering deraf, agter Landsstyret derfor at fremsætte ændringsforslag til lov om fangst og jagt i det kommende år, således, at der gives adgang til dispensation til personer, der opfylder 2-års bopælskravet, men som har opholdt sig udenfor Grønland af uddannelsesmæssige grunde eller har været udenfor Grønland i en korte periode af andre årsager.
Jeg skal dog fastslå, at der her er tale om personer, der har opholdt sig 2 år i træk i Grønland på tidspunktet for uddannelsens start eller starten på ophold udenfor Grønland af andre årsager.
Og med disse kommentarer kan jeg tilslutte mig forslaget.
Så går vi over til partiers, Kandidatforbundets og løsgængers ordførere.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Landsstyremedlem Ruth Heilmann foreslår, at uddannelsessøgende får adgang til jagt på kvoterede arter straks efter afsluttet uddannelsesophold uden for landet, og til forslaget har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
I de senere år er der p.g.a. kvoteringen på fangtstdyr sket en markant stigning på jagtinteresserede, og som ønsker at få adgang til jagt, selv blandt folk, der ikke tidligere har drevet fangst og jagt. Det er ikke så underligt, for i de senere år, er der indført kvotering af rensdyr og moskusokser, og interessen har været stor, og derfor kan det ikke modsiges, at dette skyldes kvoteringen.
Vi forstår godt forslagsstillerens argumentation for sit forslag, for valgte traditioner fra barnsben af er svære at komme væk fra, og glemme sådan lige uden videre, fordi der er så dejlige minder om, at have været på jagt med familien, og det er ikke underligt, at dem der ikke får tildelt kvoter, fremsætter markante klager.
Men vores hverdag er blevet ændret, vores brug af naturen og dyrene er blevet mere voldsomt, vi har erhvervet hurtige både, så man i løbet af ganske kort tid kan komme meget langt. Og det har resulteret i, at vores brug af dyr også er blevet markant større, ikke mindst p.g.a. at vi er blevet flere til at udnytte fangstdyrene. Netop derfor må vi passe godt på naturen og dyrene, og være ganske påpasselig med ikke at have overforbrug.
For at undgå forskelsbehandling af folk, så skal vi fra Siumut sige, at der ikke alene gives adgang til dispensation til uddannelsessøgende, men at alle der har relation til Grønland får adgang, for der kan jo ved lovgivningen ikke foretages forskelsbehandling af borgerne, men borgerne skal betragtes under et, og som et.
Og med disse ord skal vi udtale, at vi i princippet tilslutter os Landsstyrets svarnotat til Ruth Heilmanns forslag, og henviser, at den bliver viderebehandlet i Fangst- og Fiskeriudvalget inden 2. behandlingen.
Nu er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag til Landstingsbeslutning om, Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at grønlandske uddannelsessøgende får adgang til jagt på kvoterede arter straks efter afsluttet uddannelsesophold uden for landet.
Atassut forstår grundlæggende forslagsstillerens forslag. Atassut er dog også fuldstændigt enig med Landsstyremedlemmets udtalelse om, at man ikke kun skal se på de grønlandske uddannelsessøgende men også på andre, som har opfyldt betingelserne om mindst 2-års bopælspligt i Grønland, at de allesammen også får adgang til jagt på kvoterede arter, hvis de er interesseret i det.
Med disse korte bemærkninger tilslutter Atassut sig forslaget, og erklærer sig samtidig også villig til at deltage ved arbejdet omkring en lovændring om, at L Landsstyret pålægges til det kommende år, at fremsætte forslag om, at grønlandske uddannelsessøgende og andre grønlandske borgere der midlertidigt har forladt Grønland, får adgang til jagt på kvoterede arter.
Så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til forslag til landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at grønlandske uddannelsessøgende får adgang til jagt på kvoterede arter straks efter afsluttet uddannelsesophold uden for landet.
Landsstyremedlemmets høring af KIIIP i forbindelse med sin besvarelse finder vi på sin plads. For det er vigtigt at vide, hvor mange uddannelsessøgende der opholder sig uden for landet i længere end 2 år. Og i fremtiden vil man ud fra en sådan rapportering have klarhed over, hvem der i 2 år har opholdt sig i vort land, og som har mulighed for at søge, og få tildelt bevis i den forbindelse også uddannelsessøgende.
Inuit Ataqatigiit er glad for, at Landsstyret til næste år har planer om ændring af loven om fangst og jagt. Og i denne forbindelse er der også planer om, at give dispensationer til uddannelsessøgende som har opholdt sig udenfor vort land i en årrække, og som har opfyldt kravet om, at de skal have boet i vort land i 2 år, og dertil andre som har opholdt sig udenfor vort land i en kortere periode.
Inuit Ataqatigiit anser det som vigtigt, at alle ansøgere om jagtbeviser i vort land sidestilles. og vi betragter det også på sin plads, at uddannelsessøgende som vender tilbage til vort land, også får mulighed for, at søge om fritidsjagtbeviser ligesom andre i dette land. Og i tilgift skal disse kunne dokumentere, at de har opholdt sig i Grønland i 2 år, før de rejste ud.
Og med disse bemærkninger støtter Inuit Ataqatigiit forslagsstilleren samt tilslutter sig Landsstyremedlemmets besvarelse, og henstiller, at forslaget behandles i Fiskeri- og Fangst- og Landbrugsudvalget inden 2. behandlingen.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkning til forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at grønlandske uddannelsessøgende får adgang til jagt på kvoterede arter straks efter afsluttet uddannelsesophold uden for landet fremsat af fru landstingsmedlem Ruth Heilmann.
Den 5. november 1997 drøftede Landstinget under punkt 37 og 37 a forslag til landstingslov om jagt og fiskeri samt forslag til ændring af landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri. Og dengang krævede Fiskeriudvalget og Lovudvalget, at Landsstyret til efterårssamlingen forelægger, at den fastsatte tidsbegrænsning på indtil 2 år skal indarbejdes i loven til forelæggelse for Tinget.
Forskellige områder anført fra partiernes side har bl.a. krævet, at der skal være en særordning for personer under uddannelse, men tiltrods herfor, er der ikke fundet løsning på denne ordning, og nu er det ligesom her i år 2000, at Landsstyret vil tilbage til nævnte problem, for at finde en løsning på dette.
Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at det forslag der er anført her, sikkert huskes af en del af de tilstedeværende her i salen, var bl.a. de forhold der blev drøftet i 1997, Sådan som arbejdsgange er her Tinget er dette svært at acceptere, og vi skal fra Kandidatforbundet henvise til, at vi ønsker at der snarest kommer en løsning for personer under uddannelse.
Vi kan fra Kandidatforbundet forestille os, at forslaget kan skabe forskellige problemer, da vi kan forestille os, at da forslaget alene omhandler personer under uddannelse, at der mulighed for, at en sådan mulighed ville kunne misbruges på et senere tidspunkt.
Fra Kandidatforbundet vil vi ligeledes efter de særbestemmelse i loven, for de persongrupper, som ligesom de uddannelsessøgende er ramt af 2-års reglen. Og i vil således fra Kandidatforbundet give forslagsstillere vores støtte helt og fuldt, og vil henvise forslaget til viderebehandling i det relevante udvalg.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
For såvidt angår forslagsstillerens forslag, så har hun fremsat nogle bemærkninger i sit næstsidste afsnit, som falder helt i tråd med mine synspunkter, ikke mindst når man har været med til, at gå på jagt og fiskeri i sine yngre dage, og den oplevelse de føler, når de ikke længere ikke kan deltage i forbindelse med kvoteringen.
Jeg er enig i forslaget, at de berørte personer, hvis de har beboet dette land i 2 år før uddannelsens start, at hvis de betaler jagtbeviser på rette tidspunkt, at de ligesom alle andre kan få tildelt kvoter, uanset hvornår de er kommet tilbage fra endt uddannelse. Og heri er jeg fuldstændigt enig med forslagsstilleren.
Men også dem der er på uddannelse og har et jagtbevis, så må disse også behandles som alle andre. Hvis han bliver udtrukket ved en lodtrækning, så bør han også kunne give denne videre til sin familie, da han ikke selv kan fange de dyr de får tildelt, men det siger jeg, at selvom vi ved, at man ikke kan overdrage kvoten til en anden.
Vi må åbne op for, at denne mulighed, således at disse også kan deltage på ligefod sammen med alle andre, som deltager i lodtrækningen, uagtet, at de ikke har båd eller de nødvendige redskaber eller måske ikke har den nødvendige sundhed til at kunne deltage i jagten.
Men uddannelsessøgende i Danmark må ligesom alle andre med jagtbevis og som er blevet udtrukket de må ikke behandles ringere end andre borgere.
For såvidt angår drøftelsen af jagten på kvoterede fiskearter, så mener jeg, at det er til en fare for grønlændernes gamle brug af fangstdyrene.
Jeg tror, at jeg afslutningsvis må sige, at det forslaget vedrører, at vi blot ligger dem ind blandt dem der overtræder lovgivningen, så vil det ikke være nødvendigt med en sådan ændring af lovgivningen. I Lovkontoret kan man åbne op for, at disse kan deltage i jagten, ved at man åbner op for muligheden for, jeg tror at det må formuleres sådan, at man deltager blandt dem, som der bliver trukket lod om.
Og med disse bemærkninger tilslutter jeg mig forslaget.
Så er det forslagsstilleren Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Først så vil jeg gerne takke for Landsstyremedlemmets besvarelse, og jeg er glad for besvarelsen, selvom der måske har kunne være nogle misforståelse m.h.t formuleringen af mit forslag, så er jeg glad for, at der nu er peget på nogle løsningsmuligheder for mit forslag. Og det er jo primært de uddannelsessøgende jeg har tænkt på ved mit forslag, idet de jo primært er dem, som er kommet med nogle beklagelser.
Og Landsstyremedlemmet og Siumut peger jo også på, at man ikke skal komme med nogen forskelsbehandling af de forskellige persongrupper, det er jeg fuldstændigt enig i, ligesom Landsstyremedlemmet har været inde på, og Otto Steenholdt også har været inde på det, således at personer, der også har været ude af landet i mere end 2 år, også kan få lejlighed til, at få jagtbeviser, også efter at der er gået mere end 2 år, det er jeg også enig i.
Og derfor er jeg også glad for, at Atassuts også udtrykker sin samarbejdsvilje omkring mit forslag, og jeg skal blot udtrykke min glæde over, at der er samarbejdsvilje over mit forslag.
Og jeg håber så også på, at Landsstyremedlemmet vil fremkomme med et lovforslag her i forbindelse med forårssamlingen, fordi der er jo til sommerfangsten vil komme nogle klager over, at de ikke kan få nogle kvoter tildelt.
Men jeg håber så også på, at man m.h.t. ansøgningsfristen pr. 1. maj til næste jagtsæson, der håber jeg så på, at dette ændringsforslag vil blive fremsat inden da.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der kommer med en besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Vedrørende forslaget og vedrørende det punkt vi drøfter nu, der er jeg glad for, at det svar man er kommet med fra Landsstyrets side, at der er så enighed omkring dette fra samtliges side.
Siumut er helt enig i forslaget, og der mener jeg så, at jeg må komme med et citat, hvor man så også siger ”at vores levemåde er blevet ændret, og vores brug af naturen og dyrene er blevet voldsomt, og vi har erhvervet hurtige både, så man i løbet af kort tid i kan komme langt, og det har resulteret i, at vores brug af vores dyr er blevet markant større, ikke mindst p.g.a. at vi er blevet flere. Netop derfor skal vi passe godt på naturen og dyrene og være ganske påpasselige med ikke at have overforbrug”.
Og Atassut kommer også ind på, hvor jeg også gerne vil citere, hvor set måske ikke er helt på sin plads, men jeg vil blot udtrykke min glæde over, at der er så stor enighed, hvor man også siger, at Atassut også er fuldstændigt enig med Landsstyremedlemmets udtalelser om, at man ikke kun skal tænke på de grønlandske studerende, men også andre, som har opfyldt betingelserne omkring 2-års ophold i Grønland.
Og IA udtrykker også sit ønsker over, at det skal behandles i Fiskeri- og Fangstudvalget inden 2. behandlingen. Kandidatforbundet stiller nogle spørgsmål, som jeg på stående fod ikke kan komme med en besvarelse på, men eg lover dem, at jeg nok skal få dem undersøgt, og komme med en besvarelse.
M.h.t. løsgængerens bemærkninger, så vil jeg genre lige vende det om, hvor jeg først kommer ind på, at kvoteringen af landdyrene, hvor det så har betydet, at man kommer med en problemstilling om, at man ikke bør kvotere dem, det bør nok have været afsluttet med, at vi bliver ved med at skyde dem, indtil der ikke er flere dyr.
Men det kan jo godt være, at vi har være nødsaget til, at indføre nogle kvoteringer, for at bevare bestanden. Og m.h.t. alkene, så har vi også nogle kvoteringer, som vi bør følge, hvor det også betyder, at vi har en maksimumgrænse for hver sejltur, og det har jo også været nødvendigt for at bevare bestanden. Og det samme gør sig gældende for fiskebestanden, der er
en kvote, der er en TAC-grænse, og såfremt vi ikke benytter os af disse, så kan det jo få fatale følger for Grønlands erhverv, hvorfor det også er nødvendigt, at man udnytter den kvotetildeling, der er behov for, når behovet er der. Tak.
Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Paninnguaq Olsen, derefter Otto Steenholdt.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil blot lige nævne, at det jo ikke er første gang, at vi drøfter det. Og Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits medlem har jo også stillet et forslag om, at uddannelsessøgende i Danmark, hvorfor man så ikke som uddannelsessøgende i Danmark ikke kan få jagtbevis i Grønland, og jeg er glad for, at det nu med lovforslaget til foråret også inddrager denne persongruppe, og det er jeg glad for.
Og så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Landsstyremedlemmet påduttede mig nogle ord, at når vi så blot har fanget hele bestanden, så er alle dyrene jo udryddet, det er jo slet ikke det jeg tænker på, men det jeg ikke er enig i er, at man hele tiden laver nogle regler og udarbejder nogle love, og når man så ikke kan kontrollere, at loven bliver fulgt, det er det , som folk er utilfredse med.
Vi ved godt, at vi højest må skyde 10 alke pr. sejltur. Hvem kontrollere denne lovgivning ? Og det samme gør sig gældende indenfor nogle forskellige andre dyrearter. Der er jo ikke nogen der følger reglerne fuldt ud, og selvom Hans Enoksens gode forslag om jagtbetjente, hvor langt er man fremme med det. de har jo ikke nogle fartøjer, og kan dermed ikke udføre deres kontrolarbejde.
Og når man så ikke kan sørge for det, så er det jo meget nemt, at omgå lovgivningen, fordi vi har udarbejdet nogle lov, som man ikke kan følge, og ved blot at lave nogle lovændringer, så vil det være bedre, at man laver nogle lovændringer når vi på et eller andet tidspunkt kan kontrollere, at lovene bliver fulgt.
Jeg synes, at det er meget anstrengende, at man har en kvotering, som man ikke kan kontrollere, det er blot at udarbejde en lovgivning, som nogen kan følge, og det er det, jeg ikke er tilfreds med.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Jeg vil blot rose løsgængeren fra Landsstyrets side, fordi det er absolut nødvendigt, at der finder en kontrol sted, og vi skal have råd til det, men det at det skyldes at kontrollen er så tilfældigt er, at vi mangler de nødvendige midler dertil. Og jeg håber, at vi til næste år kan skaffe de nødvendige midler, således at vi kan få en effektiv jagt- og fiskerikontrol op og stå.
Og til allersidst er det forslagsstilleren, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører Paninnguaq Olsen vedrørende Johan Lund Olsens forslag, så er det ikke på baggrund af Johan Lund Olsens forslag, men vi skal huske på, at under Landstingets behandling under forårssamlingen af fangstloven, så blev denne sendt ud til høring til kommunerne.
Og ved denne høringsrunde, hvor fristen så vidt jeg husker 50. juni, så var en af de ting, som flere kommuner påpegede var problemerne omkring uddannelsessøgende, er ikke havde den mulighed. Og det var netop baggrunden for mit forslag, bl.a. fordi der kom klager fra uddannelsessøgende overfor landstingsmedlemmerne, og det er baggrunden for mit forslag.
Og jeg er glad for, at der er fuldt tilslutning til mit forslag herfra, og jeg siger tak for alle de faldne bemærkninger.
Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet er 1. behandlingen af forslaget hermed tilendebragt. Jeg skal forslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg inden 2. behandlingen, m er der nogle der er imod. Det er der ikke, forslaget er således vedtaget.