Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 33-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, mandag den 2. oktober 2000

Punkt 33. Forslag til landstingsbeslutning at fåreholdere fritages for afgiften til snescootere op til 500 ccm.

(Mogens Kleist, Kandidatforbundet.)

 

Mogens Kleist, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Som bekendt afgiftsbelægges alle snescootere der indføres til Grønland. Afgifterne er gået hårdt over dem, der driver fårehold som erhverv, for vi ved jo, at fåreholdernes primære transportmiddel om vinteren er snescooteren. Og vi ved også, at mange fåreholdere bor afsides.

 

Indførelsen af en afgift på snescootere har i de seneste år ramt fåreholderne hårdt. Den almindelige afgift beløber sig i dag til 30.000 kr., hvilket svarer til værdien af ca. 30. lam. Jeg foreslår, at afgiften på snescootere til fåreholdere afskaffes, og at dette løses på følgende måde:

 

At der alene sker en afgiftsfritagelse for snescootere op til 500 ccm, der benyttes i erhvervsmæssig øjemed, og at ordningen organiseres i tæt samarbejde med fåreholderkonsulenterne, da der gennem et tæt samarbejde med de pågældende konsulenter kan findes løsninger i forbindelse med anskaffelse af snescootere, og jeg håber derfor, at der træffes beslutning om, at der igennem mit forslags foreslåede ordning, at den indføres med virkning fra år 2001, hvorfor jeg hermed overlader forslaget til landstingsmedlemmernes velvillige behandling.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med et svarnotat.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Landstingsmedlemmet foreslår, at fåreholdere fritages for afgiften på snescootere op til 500 ccm, som i dag beløber sig til kr. 30.000 kr. svarende til værdien af ca. 30 lam, og at fritagelsesordningen organiseres i tæt samarbejde med fåreholderkonsulenterne.

 


Den bestående afgift på snescootere er på 22.000 kr. - og indførtes ved afgiftslov nr. 8 af 21. oktober 1998, samtidig med andre afgiftsændringer i en ”afgiftspakke, vedtaget af et enigt Landsting.

 

For såvidt angår snescooterafgiften tilsluttede et enigt Skatte. og afgiftsudvalg, og efterfølgende et enigt Landsting sig, at afgiften som foreslået af Landsstyret, bl.a. efter drøftelser med Finansudvalget, skulle gælde alle snescootere. At alle snescootere skulle afgiftsbelægges var udtryk for, at der ikke skulle fritages hverken for fåreholdere eller andre, f.eks. fiskere og fangere nordpå, der måtte benytte snescootere i deres erhverv.

 

At der ikke skulle fritages var begrundet i at Landstinget ønskede det provenu, en afgiftsbelæggelse uden fritagelser ville indbringe, og derved, at provenuet ikke helt eller delvist skulle udhules ved fritagelser, særligt ikke fritagelser som også, legalt eller illegalt, ville kunne komme ”private” til gode via omgåelse.

 

Men synspunktet specielt omkring snescooterafgiften var også, at de, der anvender snescootere erhvervsmæssigt - det være sig fåreholder, fiskere eller andre - via den almindelige indkomstbeskatning får reduceret skatten med op til 35-43 % af afgiften, som følge af fradragsretten og adgangen til afskrivninger.

 

Snescooterafgiften androg sidste år, altså i 1999 2.370.658 kr og forventes at udgøre omkring 3.000.000 kr. i år og i budgetoverslagsårene.

 

Landsstyret kan med ovennævnte begrundelser ikke tilslutte sig landstingsmedlemmets forslag om at fåreholder skal fritages for afgiften på snescootere. Et tilsvarende forslag om afgiftsfritagelse for alle erhvervsmæssigt anvendte snescootere blev med samme begrundelser nedstemt under Landstingets forårssamling 1999, den 10. maj 1999.  Tak.

 

Så går vi over til partierne, Kandidatforbundet og løsgænger.

 


Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumuts side er vi enige med Landsstyret i deres beslutning om ikke at ville tilslutte sig forslaget om at skulle fritage fåreholdere for afgiften til snescootere op til 500 ccm.

 

Dette gør vi med baggrund i 2 ting, nemlig at et enigt Landsting så sent som sidste år besluttede sig for, at alle snescootere skulle afgiftsbelægges, og at der altså ikke skulle ske fritagelse for afgiften til nogle grupper, og fordi der på nuværende tidspunkt allerede er mulighed for, at dem der måtte benytte snescootere i deres erhverv, at de opnå lempelser via den eksisterende fradragsret, der reducerer skatten med op til 43 % af afgiften.

 

Med disse bemærkninger skal Siumut tilslutte sig Landsstyrets udmelding om ikke at ville tilslutte sig ovennævnte forslag.

 

Næste taler er Daniel Skifte, Atassut.

 

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Mogens Kleist fremsætter et forslag til landstingsbeslutning om, at fåreholdere fritages for afgiften til snescootere på op til 500 ccm og vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslaget.

 

Et lignende forslag blev under Landstingets forårssamling i 1999 fremsat som forespørgselsdebat af landstingsmedlem Augusta Salling. Augusta Salling foreslog ellers en reducering af afgiften ved indkøb af kraftige snescootere som blev brugt til transport, eksempelvis i fåreholderstederne samt til transport af fisk i de områder, hvor der er vinteris.

 

Atassut sagde dengang, at Landsstyret skulle fremkomme med en vurdering af en ordning om snescootere der blev brugt i forbindelse med erhvervsudøvelse til Landstingets efterårssamling.

 


Endvidere under drøftelserne om snescootere under forårssamlingen 1996, så fremkom landstingsmedlem Jakob Sivertsen ligeledes med et forslag om et klar regelsæt omkring brugen af snescootere som varetransportmiddel, til transport af produkter samt som transportmiddel til turister i fåreholderstederne samt i vinteren i .....

 

Og Atassut finder udviklingen af det private erhvervsliv som meget vigtigt, og at der skal findes lempelser for dette erhverv, på de steder, hvor der er mulighed for det.

 

Landsstyremedlemmet for Fiskeri sagde da også på vegne af Landsstyret dengang i 1996, at han støttede brugen af snescootere som transportmiddel.

 

Atassut finder det ligeledes vigtigt, at private erhvervsdrivende som bruges snescootere, så som fåreholdere, fiskere eller dem der arbejde med turisme skal have ens afgiftsmæssige vilkår med udgangspunkt i de offentlige forskrifter omkring sikkerhed i bruges af snescootere.

 

Og hvis forslaget bliver godkendt i sin nuværende udformning, så bliver der skabs basis for, at man giver ulige vilkår. Derfor vil Atassut ikke tilslutte sig forslaget i sin nærværende form. Tak.

 

Den næste taler er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit,

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal indledningsvis beklage, at det papir der er omdelt til jer er forkert, det der er rigtigt har titlen 33.1.

 

Landstingsmedlem Mogens Kleist har fremsat landstingsbeslutning om, at fåreholderne skal fritages for afgiftsforhøjelsen på snescootere op til 500 ccm, og til det forslag til landstingsbeslutning, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit allerede fremføre, at vi ikke kan tilslutte os forslaget.


Et lignende forslag har været på dagsordenen allerede på forårsmødet 1996, og det er at biler og snescootere der bliver brugt erhvervsmæssigt skal fritages for afgifter, dette blev af et flertal stemt ned, og dengang har vi heller ikke fra Inuit Ataqatigiit stemt for forslaget.

 

Snescootere op til 500 ccm som bliver brugt erhvervsmæssigt af fiskere, fåreholdere eller andet erhvervsmæssigt fiskeri kan fradrages og afskrives med helt op til 75 %.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit også nævne at snescootere , som vi på grønlandsk kalder kamusillat, at de bliver brugt af ikke erhvervsfiskere til fangst, og selvom kommunerne selv har fastlagt egne forholdsregler via kommunale regulativer, så er det svært at efterleve dette, p.g.a. at snescooterne ikke er registreret og at dette forslag kan støde på disse problemer.

 

Således mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at selvom snescooterne bliver registreret eller at man fritager for afgifterne, så kan man ikke efterleve denne ordning maksimalt.

 

Vi vil gerne benytte denne anledning til at spørge Landstingsmedlemmet for Erhverv, da vi ved at han har undersøgt disse forhold omkring registrering af snescootere omkring hvor langt man er nået indtil dato.

 

Med disse bemærkninger så tilslutter vi os Landsstyremedlemmets indstilling vedrørende forslaget.

 

Næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Vedrørende nærværende forslag om forslag til landstingsbeslutning om, at fåreholdere fritages for afgiften til snescootere på op til 500 ccm, har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.


Efter grundigt at have undersøgt forslaget, så er Kandidatforbundet enig med forslagsstilleren, da vi mener at snescooterafgiften, hvis man kikker nærmere på den, at vi anser den for at være alt for højt.

 

Når dette er sagt, så tænker vi på, at snescootere som f.eks. bruges 4-5 måneder om året, hvorfor vi ikke finder det på sin plads fra Kandidatforbundet, at afgiften er så højt. Vi mener fra Kandidatforbundet, at selvfølgelig motoriserede køretøjer, at hvis de kan bruges hele året rundt, at der sætte en grænse på 10.000 kr.

 

Men den nuværende afgift på op til 22.000 kr., så mener vi at den er alt alt for høj, og fra Kandidatforbundet finder vi det på sin plads, at for såvidt angår snescooterafgiften, at hvis man kan nedbringe afgiften, vi mener f.eks at forholdene i Nordgrønland f.eks. i Qasigiannguit så bliver snescootere brug til transport af hellefisk på en strækning på 70 km., hvor man ved hver tur kan have omkring 600 kilo hellefisk.

 

Snescooteren bliver brug ret omfattende i erhvervsmæssigt sammenhæng, hvorfor vi gerne ser, at der sker lempelser på området, hvorfor vi med ovenstående bemærkninger tilslutter os forslagsstilleren.

 

Den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

I forslaget kan man se, at forslaget omfatter fåreholdererhvervet. I 1999 der havde vi en debat vedrørende snescootere. Ud fra de argumenter der var der, så har man så allerede inden der er gået et år kommet med et forslag, der skal ændre på beslutningen, og det synes jeg ikke, at der er grundlag til at foretage ændringer.

 


Og når man så også drøfter økonomien, så hænger det vist i baghovedet på os, hvad det er Grønlands økonomi har basis i. Det er bloktilskuddene fra Danmark, plus vi har en fiskeriafgift fra EU, og resten kommer så igennem vores skatte- og afgiftsbetaling. Og derudover har landet ikke nogen større indtægter.

 

Og som en garvet politiker, så plejer vi at sige, at når man stiller et forslag, som betyder ændrede indtægter for Landskassen, så henstiller vi, at man peger på nogen kompenserende indtægter, og det savner jeg her i nærværende forslag, for vi er jo fuldstændigt enig om, at når vi snakker om økonomi, så må vi have en stærk økonomisk styring for landets finanser, og det er vi allesammen enig om, og det er det, jeg tager udgangspunkt i.

 

Atassut prøvede jo under forrige punkt, at man skal tage nogle af afgifterne væk uden af man kommer med kompenserende forslag, og det samme gælder så for afgifterne for snescooterne og ved næste punkt kommer vi så også til parfume.

 

Men at man stiller et forslag om, at man nedsætter nogle afgifter - uden at man kommer med nogle kompenserende de forslag, og der skal jeg blot nævne, at jeg er fuldstændigt enig med Landsstyremedlemmets besvarelse, og jeg kan ikke gå ind for nærværende forslag vedrørende snescooterafgifterne.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Jeg er selvfølgelig glad for på Landsstyrets vegne, at der er enighed. Fra Inuit Ataqatigiits side bliver der spurgt om man evt. kan bruge nogle nummerplader på snescooterne.

 

Men den vejmæssige trafik hører ind under den danske regering ved Politimesteren. Og Politimesteren har netop oplyst, at der netop i disse dage, der pågår arbejdet i Trafikdirektoratet i Danmark, der har de fremsendt deres forslag til en bekendtgørelse til høring i Danmark, og der må man så regne med, at folketingsåret, der netop starter i morgen, at det så bliver færdigbehandlet under det næste folketingsår.


Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold og til forslagsstilleren, der er det også vigtigt at sige, at snescootere der bliver brugt til erhvervsformål, der må vi sige, at de allerede betaler en minimalafgift for disse, og som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, at selve indkøbsprisen og selve afgiften og såfremt man har en beslutning om, i hvor stor grad det skal bruges til erhvervsøjemed, så skal man forhandle med kommunen, således at man så kan nedsætte afgiften, og så kan man så også indgå nogle aftaler om, som f.eks. siger, at 75 % af tiden, så bliver snescooteren så brugt til erhvervsøjemed og 25 % til privatkørsel, og det samme må også være tilfælde for fiskerne nordpå.

 

Og den næste der får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til de bemærkninger der er kommet, men jeg skal lige komme med en berigtigelse. Dengang der blev taget en beslutning her i Landstinget sidste år, der stemte Kandidatforbundet i mod.

 

Til Otto skal jeg sige, hvor vi kan finde de kompenserende indtægter, der skal jeg sige, at Landsstyrets administrationsudgifter, de er steget til 27,1 mio. kr., vi kunne jo hente nogle af dem. Og de vil have yderligere administrationsudgifter på 22 mio. kr.

 

Og fåreholderne, som vi holdt møde med her i efteråret, de sagde ellers, at de gerne ville have afgifterne sat ned, det var deres ønske, også fordi det er begrænset, hvad de får af tilskud.

 

Og om hvordan man kan finde kompenserende besparelser, det skal vi nok finde ud af. Fåreholderne i Sydgrønland lever isoleret, og om vinteren så er der jo lange periode, hvor de levet isoleret, og den eneste mulighed for at komme frem og tilbage er snescootere.

 


Og derfor har Siumut, Atassut og også Inuit Ataqatigiit jo også sagt, at de gerne vil beskytte fåreholderne, og derfor også dette formål. Men såfremt fåreholderne skal ud, så er snescooterne den eneste mulighed, for at komme frem og tilbage.

 

Vi kan jo hente midlerne fra landsstyreområderne. Vi kan jo ikke sige, at vi skal spare både det ene og det andet sted, mens landsstyreområderne bliver ved med at øge deres udgifter.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.

Og jeg skal lige understrege, at et absolut flertal af partiernes ordførere tilbageviser forslaget, og derfor er der jo ikke grundlag for en bredere debat, skulle man forestille sig. Men tiltrods herfor, så er der flere der har bedt om at få ordet.

 

Så har først Daniel Skifte, Atassut bedt om ordet, og derefter bliver det så Otto Steenholdt.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Jeg skal blot komme med en berigtigelse. Ganske kort, fordi Otto Steenholdt i sine bemærkninger sagde, at Atassut ikke har stillet nogle kompenserende forslag.

 

Man skal ikke komme med sådanne bemærkninger, som ikke har noget på sig, og det kan vi ikke acceptere, fordi vi har omdelt vores bemærkninger til landstingsmedlemmerne, og her står der i sidste afsnit, hvor der står, hvordan det skal finansieres.

 

Og jeg skal ikke læse det op igen, men har blot i sinde, at understrege at Atassut har stillet et forslag, og det står så også i 3 afsnit i vores forslag.

 

Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger. Derefter Augusta Salling, Atassut uden om ordførerne.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.


Mogens Kleist, jeg har også i mine bemærkninger råbt om nedbringelse af administrationsomkostningerne, men jeg har ikke fået klart svar endnu, ja vi kan spare så og så mange penge, men før dette sker, så fastholder jeg, at der ikke er kompenserende indtægtsmuligheder.

 

Man er ikke sikkert på, at det mistede provenu kan hentes vis besparelse på administrationen, det er vi ikke sikre på.

 

Jeg har altid fundet det bedst, at når man fremlægger et forslag der koster penge, at man samtidig anviser, hvordan de mistede indtægter skal dækkes.

 

Til Daniels bemærkninger, så vil jeg ikke vende tilbage til det, jeg ved fuldstændigt godt, at de vil ophæve takstafgiften og give ældreløn. Jeg har ikke set nogle forslag til kompenserende indtægter, det er det jeg har manglet i jeres fremlæggelser.

 

Jeg vil blot gentage, at jeg ikke finder det på sin plads, at man fremlægger omkostningskrævende forslag, uden at man anviser kompenserende besparelser.

 

Dernæst er det Augusta Salling, Atassut uden om partiordførerrækken.

 

Augusta Salling, Atassut.

Tak. Indledningsvis vil jeg til Otto Steenholdt udtale, at det er meget vigtigt, at du holder ørerne åbne, og også lytter til de andre partiers indlæg. Vi beklager, at du ikke har haft ørerne åbne under vores ordførerindlæg.

 

Dernæst skal jeg til forslagsstilleren udtale, at under mit forslag til forårssamlingen 1999 om fåreholdernes brug af snescootere, så foreslog jeg dengang, at fåreholderne fik mulighed for at indføre snescootere uden afgifter, som også fik Atassuts tilslutning, men beklageligvis så var et flertal imod.

 


Det var ikke kun fåreholdere, men også andre erhvervsdrivende, der brugte snescootere i forbindelse med deres erhverv. Således at snescootere til erhvervsformål generelt blev fritaget for afgiften.

 

I dine andre bemærkninger, så sagde du også, at Atassut ikke ville støtte fåreholdererhvervet, det kan jeg ikke på nogen måde acceptere. Vores baggrund for, at vi ikke kan støtte nærværende forslag er, som vi også klart har udtrykt det, at den gælder for fåreholdererhvervet, og ikke andre erhverv, det kan vi ikke acceptere. Hvis de skal fritages, så skal fritagelsen gælde for alle erhverv, således at vi stiller alle lige.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.

Selvom der ikke synes at være grundlag for fortsat debat, så har et klart flertal allerede gået imod forslaget, hvorfor jeg skal anmode de kommende talere om at fremkomme med ganske korte bemærkninger.

 

Men først er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med et svar til de faldne bemærkninger.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Til Otto Steenholdts bemærkninger, så skal jeg udtale, at forholdene selvfølgelig er sådan, at uanset om vi vælger en stram eller ikke stram finanspolitik, så er det vigtigste en god styring, således at vi ikke bruger mere end vi har. Jeg er glad for, at du mindede os om det.

 

Til forslagsstilleren, så begrundes forslaget med, at afgiften er for høj. I vores svar fra Landsstyret mener vi, at der vi skattelovgivningen og afgiftslovgivningen er mulighed for fradrag og nedskrivning af afgiften. Og jeg ved, at i Sydgrønland, så er der visse steder sådan, at 75 % kan fradrages og afskrives, ligesom andre transportmidler der bruges. Hvad er det så i vil opnå her ? Det kan jeg ikke forstå.

 


Det er alt alt for lidt, for Mogens Kleist 27,1 mio. kr., det er almindeligvis sådan, at jeg allerede var inde på under 1. behandlingen af finanslovsforslaget, at vi fra omkring 400 mio. kr. har kunne nedsætte udgifterne til administration, således at over en 3-åring periode vil falde ned til omkring 340 mio. kr. Set under et, er vi i fuld gang med at nedbringe administrationsomkostningerne. Og det er alt for let at bare nedbringe administration som afstedkommer en dårlig service.

 

Landsstyret ønsker ikke en unødig administration, hvorfor vi er i fuld gang med at trimme administrationen, det skal man også have for øje, og ikke glemme.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.

Som ordstyrer skal jeg ønske, at vi går videre til næste dagsordenspunkt i henhold til Forretningsordenens § 49, hvor man kommer ind på administrationsomkostninger og mere.

 

Jeg vil derfor spørge, om at mit forslag om, at vi overgår til næste punkt på dagsordenen i henhold til § 49, om der er nogen der er imod.

 

Således er vi færdige med dette punkt