|
Dagsordenspunkt 31-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2000
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Efter en storstilet debat i KATUAQ sidste efterår om seksuelt misbrug samt på baggrund af flere seminarer afholdt i forskellige kommuner, hvor problemerne blev belyst, og den viden der blev indhøstet, viser problemerne sig at være omfattende og noget, der ikke kan forbigås.
Det er derfor behov for realisering af de handlingsmuligheder vi har overvejet, både for ofre og misbrugerne. Jeg er af den holdning, at problemerne er så omfattende, at vi allersnarest bør etablere rådgivnings- og henvendelsessteder i samtlige kommuner.
Behandling af alkoholikere gennem Qaqiffik har vist sig at være en succes, og derfor bør et tilsvarende problemområde være det næste mål, og det er nemlig, at der bør etableres henvendelses- og rådgivningssted for de seksuelt misbrugte.
Vi siger tak til Ruth, og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der skal fremkomme med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. Landstingsmedlem Ruth Heilmann har fremsat forslag om etablering af henvendelses- og rådgivningssted for seksuelt misbrugte,
Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til behandling som et beslutningsforslag.
Landstingsmedlemmet begrunder forslaget med, at der under en storstilet debat på landsdækkende og kommunale seminarer nu er indhøstet så stor viden om problemets omfang, at det ikke længere kan forbigås.
Forslagsstilleren tager i sit forslag udgangspunkt i de gode erfaringer, der er indhøstet med hensyn til behandling af alkoholikere og foreslår etablering af tilsvarende tilbud til seksuelt misbrugte i samtlige kommuner.
Grønlands Hjemmestyre driver et observations- og behandlingshjem, som arbejder efter en metode, der blandt andet efterkommer kravet til behandling af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb.
Der er tilknyttet to psykologer fra Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked til landets 16 døgninstitutioner, som både skal varetage behandlingen af børnene og supervisionen af personalet. Desværre lider døgninstitutionerne generelt af stor personalemangel.
Direktoratet prioriterer efteruddannelse meget højt og har igangsat en modulopbygget efteruddannelse, hvor 20 pædagoger på nuværende tidspunkt er i gang med efteruddannelsen. Efteruddannelsens mål er at styrke pædagogerne til at takle børnenes svære problemer, som blandt andet udspringer af, at børnene og de unge har været udsatte for seksuelle overgreb. Direktoratet har gode erfaringer med denne metode og frafaldet er meget lav.
Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked er gået i gang med en omstrukturering som blandt andet vil medføre en ændring af regionalkontorernes funktion.
I planerne om omstrukturering af Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, er ansættelse af psykologer med i forslaget. Dette vil styrke konsulentfunktionen og forbedre deltagelse i kommunernes bestræbelser på at forbedre behandlingsarbejdet. Omstruktureringen med ansættelse af 2 psykologer vil skønsmæssigt ligger på 1.2 mio. kr. inkl. lønudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med ansættelserne.
I erkendelse af det stadigt stigende behov for behandling i socialt regi, var der under Landstingets forårssamling stor enighed om, at familiebehandling/familierådgivning skulle styrkes gennem efteruddannelse, og der blev opfordret til, at Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i samarbejde med KANUKOKA og KIIIP skulle fremkomme med forslag til, hvordan efteruddannelsen kan udformes.
Samtidigt er det af Landsstyret og Landstingets Finansudvalg blevet besluttet, at der af midler oprindeligt afsat til Grønlands Børneråd, afsættes 800.000 kr. på Finanslov 2000 til afholdelse af kurser om FN=s konvention om Barnets Rettigheder og den sociale lovgivning om hjælp til børn og unge. Der er oprettet hovedkonto 30.14.19 til denne bevilling. Kurserne er målrettet faggrupperne på børn- og ungeområdet. Bevillingen anvendes til 3 regionale kurser, som afholdes i november måned.
I forbindelse med arbejdsgruppens arbejde har KANUKOKA undersøgt, hvorledes kommunernes tilbud på området er, og har fundet frem til at 8 kommuner i alt har 26 ansatte, som specielt beskæftiger sig med familier.
5 kommuner har ikke ansatte til at arbejde særskilt med familier, 2 kommuner har ikke besvaret en forespørgsel fra KANUKOKA.
Det er Landsstyrets opfattelse af efteruddannelse af socialrådgivere i kommunerne vil kunne efterkomme Ruth Heilmanns forslag.
Vi må være realistisk og erkende de store vanskeligheder, vi har med rekruttering af kvalificerede medarbejdere, derfor synes det urealistisk at starte nye tilbud, når vi ved, at det ikke er muligt at besætte stillingerne, hverken i kommunerne eller indenfor Grønlands Hjemmestyres eget tilbud.
Derfor er det vigtigt, og være mere realiserbart at styrke de eksisterende tilbud, herunder efteruddannelse af kommunalt ansatte medarbejdere.
I bestræbelserne på en forbedre servicering overfor borgerne på området, vil Landsstyret i forbindelse med prioriteringerne af ændringsforslagene til 2. behandling af finanslovsforslaget 2001 overveje hvilke initiativer der skal tages i forbindelse med overvejelserne om ansættelse af psykologer på regionalkontorerne.
Derfor indstiller Landsstyret, at forslaget om at etablere et henvendelses- og behandlingssted for seksuelt misbrugte ikke imødekommes. Imidlertid indstiller Landsstyret, at initiativer angående opkvalificering af medarbejdere i kommunerne m.h.p. rådgivning og behandling af seksuelt misbrugte, bliver imødekommet.
Og så går vi videre til partiernes og Kandidatforbundets og løsgængerens ordførere. Først er det Mikael Petersen på vegne af Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag til landstingsbeslutning om, at der snarest muligt et henvendelses- og rådgivningssted for seksuelt misbrugte.
I mange år har det været tabu, at tale om seksuelt misbrug og misbrugte, ligesom man var flov og nødigt bragte det på bane, selvom man godt viste, at det blandt små børn og voksne kvinder og mænd, blandt de misbrugte, at disse led store smerte ofte med livslange sår.
Heldigvis er den offentlige debat omkring seksuelt misbrug ved at være mere åbent takket være misbrugte mennesker og bekendte til misbrugte mennesker, at disse nu selv stærkt åbent står frem, og retter den nødvendige henvendelse til de rette instanser.
Men der er endnu et stort behov for, at man tilvejebringer åbne og lettere muligheder, og at man ligeledes sikre en vejledningsindsats på området.
Siumut har vi altid lagt vægt på, at der var en velorganiseret rådgivning for ramte børn, voksne og familier, og såfremt det er muligt ved at etablere kommunale rådgivningssteder. I Siumut er vi bekendt med, at der i forskellige kommuner foreligger veltilrettelagte planer for etablering af rådgivningssteder, men som p.g.a. personalemæssige problemer og på mangel på de rette fysiske rammer, så bliver disse gode planer og intentioner - ikke ført ud i livet.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret og Landstinget til, at der inden færdigbehandlingen af indeværende efterårs finanslovsforslag på konto 30.14.16 forsøgsprojekter med sociale formål, at man forøger de afsatte midler dertil til brug for en kommunal rådgivningsordning.
For at der kan etableres målrettede og målorienterede rådgivningssteder, så vil det være nødvendigt, at udarbejde retningslinier for kommunerne, og det vil være på sin plads, at såfremt disse bliver udarbejdet af rådgivere med specialviden på området.
Med disse ord skal i fra Siumut indstille, at forslagsstillerens formål bag forslaget, og de nævnte tiltag i Landsstyremedlemmets svar samt det fremsatte forslag og bemærkninger her i Landstinget bliver behandlet i Socialudvalget.
Næste taler er Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann foreslår, at der snarest muligt etableres et henvendelses- og rådgivningssted for seksuelt misbrugte.
Hun begrunder sit forslag med, at der efter en storstilet debat om seksuelt misbrug, at den viden der blev indhøstet, viser at problemerne er så omfattende, at der bør etableres rådgivnings- og rådgivningssteder i samtlige kommuner. Atassut skal principielt erklærer sig fuldstændigt enig med forslagsstilleren.
Problemerne er også så omfattende, at de ikke længere kan forbigås, det er således ganske rigtigt, at der er mange seksuelt misbrugte i Grønland, hvilket også bliver tydeligt belyst. Derfor er det nødvendigt med stærkere initiativer og indgreb overfor problemerne end man gør i dag.
Atassut er enig med forslagsstilleren i, at den indhøstede viden fra flere seminarer bør udnyttes mere effektivt.
Problemet omkring seksuelt misbrug i Grønland er meget omfattende, hvilket heller ikke er ubekendt. Som f.eks. så blev der endvidere i løbet af foråret ført en meget omfattende pressepolemik omkring netop dette emne, opstartet af Ellen Kristensen, og som ikke altid var lige velset af nogle, som sikkert havde en opvækkende effekt.
Landsstyremedlemmet siger i sit svarnotat, at Hjemmestyret besidder flere institutioner, som blandt andet kunne bruges som behandlingssted for seksuelt misbrugte børn, og at der derudover er 16 andre døgninstitutioner, men at disse har stor personalemangel.
Atassut er bekendt med, at de nuværende børnedøgninstitutioner ikke er velegnede til behandling af seksuelt misbrugte, sådan som behovet er i dag. Derudover ved vi, at de eksisterende døgninstitutioner har store personaleproblemer. Vi skal derfor fra Atassuts side støtte Landsstyremedlemmet, at man ud fra de nuværende faktiske forhold, at de eksisterende døgninstitutioner - både indretningsmæssigt og personalemæssigt - skal tilpasses, før der blive anlagt nye rådgivnings- og behandlingssteder.
Atassut er tilfredse med tiltagene om, at der allerede er igangsat uddannelser og kurser for personalet til dækning af behovet.
Problemet er meget omfattende, som vi sikkert alle uden undtagelse ønsker at gøre noget ved. Men hvis vi ikke kan etablere nye nødvendige afhjælpningssteder, og hvis vi ikke skal bruge kræfter til ingen verdens nytte, så må vi nødvendigvis styrke os, ved at udnytte alle eksisterende muligheder, bl.a. ved at videreuddanne allerede ansatte samt at man giver dem mulighed for rådgivning fra specialister indenfor problemområdet .Og vi sætter stor lid til Landsstyrets initiativ til ansættelser af flere psykologer.
Med disse bemærkninger støtter vi Landsstyrets indstilling om afvisning af forslaget.
Vi siger tak til Augusta. Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann bringer et vigtigt spørgsmål på banen for Landstinget, som er en meget stor byrde, ikke kun for de misbrugte men for befolkningen som helhed, nemlig vedrørende seksuelt misbrug.
I de sidste mange år har debatten om emnet seksuelt misbrug, ligesom været et tabuemne eller været behandlet i det stille, været behandlet med større åbenhed i de sidste 10 år, og dette er meget glædeligt. For det må jo huskes, at det jo er folk, som selv har været misbrugte, som har bragt dette tabubelagte emner på banen, ved at stille sig åbent frem i forskellige medier, er dermed befolkningens hemmeligheder blevet færre.
Vi har at være taknemmelige, idet de ved at bringe disse fortrædeligheder frem, som man har manglet kræfter til at bekende - har vendt strømmen.
Det er ærgerligt for Inuit Ataqatigiit, at forslagsstilleren ikke har uddybet sit skriftlige indlæg yderligere bl.a. i form af omfanget af problematikken. Vi mener det som noget vigtigt, at man behandler emnet i Landstinget med udgangspunkt i realiteterne og de faktiske forhold. Vi vil således henstille, at man fremfører emnet m ed udgangspunkt i reelle data.
Vi kender til befolkningens kår bl.a. ud fra videnskabelige undersøgelser, således også m.h.t. hvor mange der er blevet misbrugte seksuelt. Ikke kun ud fra omfanget, men også hvilke følger misbruget har haft.
I 1993 og 1994 blev der ført store sundhedsundersøgelser blandt befolkningen på et videnskabeligt basis. 1728 personer fik udleveret spørgeskemaer, og ud af disse blev 1580 personer interviewet, ligesom der blev ført undersøgelser om befolkningens sundhedstilstand samt deres sociale kår. Den store undersøgelse viste tal for et bredt udsnit af landets befolkning.
Undersøgelsen viste, at 12,5 % af de deltagende i undersøgelsen i alderen mellem 18-24 år var blevet seksuelt misbrugte inden de fyldte 13 år. Tallet gør få os alle til at tænke. En af undersøgelsens resultater var, at misbrugte kvinder i forhold til andre kvinder led mere af kroniske sygdomme, og i følge deres eget udsagn, har de anset sig selv som mere udsatte for sygdomme end andre.
Et andet resultat som undersøgelsen viste har desuden været, at de som har været udsatte for misbrug har haft stærke overvejelser om selvmord samt været mere psykisk udsatte end andre. Desuden har det vist sig, at børn, som har været i et hjem med alkoholmisbrug har været igennem ubehageligheder samt at de efterfølgende som voksne har gennemgået sundhedspåvirkninger.
Sagt på en anden måde, så har undersøgelsen fået det godtgjort, at følgerne af alkoholmisbrug og seksuelt misbrug har haft en stor indvirkning på sundheden som vokse.
Selvom undersøgelsens resultater samt data derfra ikke er opsigtsvækkende i sig selv, så viser det problemets betydelighed og omfang. Og Inuit Ataqatigiit mener, at afdækningen af undersøgelsesresultaterne forpligter. Børnenes kår bør forbedres betydeligt, ligesom alkoholforbruget bør mindskes hurtigst muligt, samt at der bør være tilbud overfor seksuelt misbrugte.
Ved at høre på argumenterne fra forslagsstilleren, er det som om, at der overhovedet ikke arbejdes for de seksuelt misbrugte. Dette er ikke tilfældet, men arbejdet er nyt og bør udvikles, og det bør desuden drøftes hvilke arbejdsmetoder hjælpen skal foregå, ved hvilke arbejdsmetoder vi får det største udbytte, og hvem der bør være ansvarlige.
Når vi betragter vor kunne i vort land, så må vi sige, at personalet i døgninstitutionerne for børn har fået en ikke ubetragtelig erfaring i hjælp til de misbrugte. Selvom der nogen gange er mangel på personale, så arbejder disse utrættelige og uselvisk. Ved at de har fået hjælp og vejledning fra en central ansat psykolog, så må man sige, at disses formåen og evner er blevet større og bedre.
Dertil vil jeg også sige, hvad der ikke står i mit oplæg, at i sidste uge på Færøerne, så var der et seminar om samme emne med deltagelse fra Grønland, hvor de grønlandske erfaringer bevidste, at det vi ved i Grønland, at de sagtens kan sidestilles med den viden man har i de andre nordiske land, og at man fra omverden følger os i det arbejde, som vi nu er i gang med.
Ved at gøre status i forhold til i dag, så må man sige, at arbejdet med de seksuelt misbrugte er meget forskelligt fra kommune til kommune. Enkelte kommuner er meget langt fremme, forstået på den måde, at disse har erkendt problemet, og startet et organiseret arbejde, og dermed ydet økonomiske midler til prioritering af arbejdet.
Andre kommuner prioriterer mindre, men en ting er helt sikkert, man er mere overvågen overfor problemet end tidligere, og ansatte indenfor social-, sundheds- og skolevæsenet er blevet mere villige til at være med til, at arbejde for en løsning af problemet. Disse områder er der dog mangel på, nemlig kurser, træning samt supervision.
Vi forstår ved Ruth Heilmanns forslag, at den indeholder 2 områder, dels foreslås en etablering af en centralt henvendelses- og rådgivningscenter, og at der også på den anden side oprettes kommunale centre.
Inuit Ataqatigiit betragter dette som vigtige områder ved udvikling af vort land, samt i forhold til det sociale område, nemlig;
1.Respekten for vort lands udstrækning
3.At folk har respekt for stedet, hvor de har slået rod
4.At såfremt arbejdet skal bære frugt, skal folk udvikles på det stred, hvor de har slået rod.
5.At de folkevalgte i kommunerne og bygderne har et meget stort ansvar i forhold til det sociale arbejde
6.At befolkningen i vort land bør have ens vilkår
7.At udviklingen af vort land sker ud fra vores egne forudsætninger
8.At såfremt spørgsmålet som kræver agtsomhed bringes på banen, så må det altid været muligt, at tale med en der taler det samme sprog, og endelig for det
9.At de centrale myndigheder har forpligtigelser overfor kommunernes service, deres prioriteringer, støtte, uddannelser, kurser, videreuddannelser, træning samt ved seminarer.
Opsummeret kan vi sige det på den måde, at arbejdet skal udvikles decentralt, der skal ske en koordinering, medarbejderne skal vedvarende udvikles med udgangspunkt i deres kundskaber, og kommunerne som de centrale myndigheder, så bør de samarbejde indbyrdes.
Med udgangspunkt i status i forhold til seksuelt misbrug i vort land, samt vores vurderinger forhold til problemets opfang, samt med henvisninger til vores grundlæggende vurderinger, så betragter vi Ruth Heilmanns forslag således:
Vi støtter ikke et centralt behandlingssted. I modsætning støtter vi Landsstyrets forslag om, at man styrker kommunernes arbejde, et arbejde som allerede er påbegyndt.
Med udgangspunkt i status på kommunernes arbejde, så bør disses støttes mærkbart fra centralt hold, og dette bør støttes af Landstinget. Og da dette indebærer økonomiske mider, så skal vi venligst anmode Landstinget om, at man fremlægger et budget frem før 2. behandlingen af forslaget til Finanslov for næste år, m.h.p. at man yder tilskud til arbejdet via Finansloven for år 2001.
Ved siden af de løbende kommunale opgaver, vil Inuit Ataqatigiit foreslå en etablering af et landsdækkende telefonhenvendelse center. Vi er vidende om, at befolkningen i mindre beboede steder indbyrdes har et stort kendskab til hinanden. Dette indebærer mange ting, men tilgengæld er der denne hage, nemlig mangel på samtalepartnere i forhold til fortrædelighederne samt ubehagelige emner, nå personer som man skal henvende sig til er ens nære bekendte eller familier.
Samtidig er der personer som plejer, at efterlyse en henvendelsesmulighed via telefonen, da det er mindre ubehageligt. En telefonhenvendelsescenter kan etableres ved at lave en samarbejdsaftale. Og en af de ting man kan forestille sig er, at en af de kommuner der har stor erfaring i forhold til dagens emne kan stille sig til rådighed.
Såfremt udviklingen af et godt decentralt samarbejde kan sikres, så bør arbejdes samlet et af Hjemmestyrets direktorater. Og således må dette emne vurderes i det videre arbejde, hvorledes man bedst kan sikre en god løsning.
Vi har endvidere bemærket, at Ruth Heilmanns forslag vedrører behandling af krænkerne i sit forslag. Vi er helt enig i dette, nogle af krænkerne får domme p.g.a. deres seksuelle misbrug ved at de bliver indsat på anstalt.
Når Retsvæsenskommissionens betænkning bliver fremlagt til foråret, så vil et af de spændende punkter være, hvorledes Kommissionen stiller sig i forhold til dette. Inuit Ataqatigiit mener også, at også krænkerne bør tilbydes behandling.
Med disse bemærkninger så henstiller vi, at forslaget behandles videre i Landstingets Socialudvalg, og at vi anmoder om, at man også her vurderer vores fremsatte bemærkninger her.
Jeg siger tak til Asii. Næste taler er Mads Peter Grønvold, værsgo.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag til landstingsbeslutning om etablering af henvendelses- og rådgivningssted for seksuelt misbrugte.
Efter at have vurderet forslaget, har vi følgende bemærkninger.
Indledningsvis skal vi udtale, at vi fra Kandidatforbundet er helt enige i, at der er behov for et henvendelses- og rådgivningssted for seksuelt misbrugte.
Kandidatforbundet har altid haft den opfattelse, at seksuelt misbrugte bør have langt større bevågenhed og servicering fra det offentliges side end hidtil, da seksuelt misbrugte har svære problemer, som de oppebærer også i resten af deres liv.
Fra Kandidatforbundet mener vi, at hvis vi skal sikre, at de seksuelt misbrugte får den bedste servicering, at vi må sørge for, at vores socialarbejdere får bedre arbejdsbetingelser, og for såvidt angår den enkelte sagsbehandler, som dagligt snakker med seksuelt misbrugte, at de får muligheder for at videreuddanne sig, og at de også etablerer et netværk, hvor de kan snakke sammen, og vi er derfor meget enige i, at der bør sættes initiativ i gang i denne retning.
Vi skal anmode om, at Landsstyret overvejer om der ikke kan ansættes psykologer i alle kommuner. Det er absolut nødvendigt, at seksuelt misbrugtes problemer løses snarest, men når man arbejder på en løsning af problemet, så må man også kikke på de ansattes forhold, fordi hvis forholdene er utilfredsstillende, så er dette ikke et gode. Hvorfor vi skal opfordre Landsstyremedlemmet til, at de finder et løsning på problemet. Jeg har f.eks. tidligere foreslået, at man efterlyste hårdere straffe overfor seksuelt misbrugere.
Fra Kandidatforbundet mener vi også, at man for at sikre, at forbrydelserne ikke gentager sig, at vi også må tage initiativer i gang, for at helbrede seksuelle misbrugere, og behandle dem, således at man sikrer, at de ikke vender tilbage, som seksuelle misbrugere også efter anstaltopholdet.
Med disse korte bemærkninger støtter Kandidatforbundet forslagsstilleren, og vil opfordre til, at sagen viderebehandles i Socialudvalget.
Så er det den uafhængige, Otto Steenholdt, som også har bedt om ordet.
Otto Steenholdt, uafhængig.
Umiddelbart når man hører forslaget, så er det jo noget meget støtteværdigt, men man skal tænke nærmere over det.
Når de er sket sådanne tilfælde, så er der jo mange ting, som betyder at der kommer en masse ting frem. Det vi tænker på her må primært være piger, men der må åbenbart være mange drenge, som har været seksuelt misbrugt, som man endnu ikke drøfter her.
Jeg er overbevist om, at en pige eller en ung, som er blevet misbrugt af en fremmed, så vil vedkommende meget mere frit beklage sig over det, over for sine forældre. Og såfremt det er tilfældet, så kan man begynde, at arbejde for sagen.
Men det andet, som efter min mening, som kan være meget mere vanskeligt for vedkommende at overkomme er når det seksuelle overgreb sker indenfor den lukkede familie og selvom det måske har pågået over en længere periode- Efter hvad man hører, så er der piger, som bliver misbrugt, så har husstanden til det, sågar af moderen.
Men p.g.a. nogle stærke trusler, som også kan ødelægge familierne og netop p.g.a. denne årsag, så holder man denne traumatiske oplevelse tilbage, hvor der kan gå op til mange år, som afstedkommer meget følelsesmæssige smertefulde oplevelser, således at pigen først efter sin voksentilværelse kan begynde at fortælle om det.
Det man påpeger her ved forslaget om et henvendelsessted, det har jo allerede vist, hvilke klientel man kunne bruge her. Hvad der sker indenfor familiens 4 vægge, og sålænge det så pågår over en længere periode, der ser man som regel, at familie gerne moderen er bange for sin samlever, og dermed forbyder barnet at sige det, og siger at det så vil ødelægge forholdet indenfor familien.
Og uanset om det at husfaren kan blive spærret inde i fængsel, som kan afstedkomme, at der bliver set skævt til familien i byen, og hvor man så siger, at pigen i såfald ville blive stemplet som en sladrehank.
Men det er fuldstændigt klart, at jeg gerne vil støtte forslaget, men på den anden side, så vil jeg også sige, at henvendelsestedet alene kan ikke løse problemet. Folk der begår sådanne krænkelser er man nu begyndt at få afdækket her i de seneste år, hvorfor man også skal løse det problem, som forslagsstilleren har været inde på, ved at tage det onde ved roden.
Jeg vil gerne støtte forslaget, hvilke jeg også giver udtryk for her.
Den næste der får ordet er forslagsstilleren, Ruth Heilmann, hvorefter det så bliver Landsstyremedlemmet.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyrets besvarelse af mit forslag, selvom det godt kan være, at jeg har formuleret mit forsalg lidt for kort - uden nærmere redegørelse for baggrunden for mit forslag. Og det kan godt være, at der måske har været nogle misforståelse om mit forslag, men den melding der indeholder, at man gerne vil igangsætte noget, det er jeg meget meget glad for.
I mit forslag har jeg brugt nogle forskellige termer, og har gjort det meget sammentrængt, så man eventuelt kan misforstå det. Nemlig det at jeg har været inde på nogle henvendelsessteder, og at man skal etablere rådgivningshenvendelsessteder og behandlingssteder.
Jeg håber, at man har stor forståelse for mit forslag, og jeg bemærker, at Kandidatforbundet har stor forståelse for mit forslag, det er jo ikke en stor bygning, der her skal etableres, og Otto
var inde på det, at når overgrebet sker indenfor familiens 4 vægge, så er man for genert, at snakke om det indenfor familien, og derfor holder det tilbage. Og det at man åbner mulighed for, at man kan komme et sted hen og snakke om det, det er det der primært mener med mit forslag.
Atassut siger også, at man principielt støtter forslaget, men jeg skal her nævne, at man også her nævner Ellen Kristensen her, og f.eks,. ud fra det der er sket i Atammik også fordi det har været meget anstrengende forhold, hvor man nærmest står magtesløs, når man så har forstået sådanne store problemer, der har pågået, uden at man har nogen steder, hvor man kan henvende sig til - ikke engang kommunen.
Selv da kommunen henvendte sig, var det svært at finde hjælp, det var denne modløshed jeg oplevede, og så den store åbenhed, der var ved seminaret i KATUAQ, der så har betydet, at jeg som landstingsmedlem ikke blot kunne stå som tilskuer uden at foretage mig noget.
Og når man så skal etablere et henvendelsessted, så skal man selvfølgelig også have nogle at henvende sig til, og vi må nødvendigvis starte med afholdelse af kurser eller efteruddannelser, og jeg er derfor fuldstændigt enig i det forslag, som Landsstyret er fremkommet med.
Og der har jo været afholdt kurser, for at kunne holde øje med de personer, som eventuelt måtte være misbrugt. Man må jo også selv indrømme, at man har været misbrugt. Såfremt der var et sted man kunne henvende sig til, så ville man så efterhånden samle mod til at gøre det, såfremt muligheden var der.
Og derfor er de forskellige ting, der er blevet nævnt her, dem er jeg meget glad for, fordi det også er blevet taget godt i mod, og de mange ord, der er blevet sagt fra Inuit Ataqatigiits side, dem er jeg glad for, det er som om, at jeg forestiller mig en større bygning etableret, men problemet er så stort, at de der er blevet misbrugt, og som p.g.a. de selv har været misbrugt, senere hen selv bliver misbrugere og måske bliver det så en sygdom hos dem, men de skal jo have mulighed for, at blive behandlet. Og det er så det, som Inuit Ataqatigiit også har hilst velkommen, det er jeg meget glad for.
Og derfor ser jeg frem til, at der på en eller anden side sker noget, også når det bliver behandlet i udvalget, så tror jeg så, at der vil komme nogle forskellige forslag.
Og jeg ved også at lærerne i folkeskolerne også bare er afventende for at gå i gang med nogle kurser vedrørende dette. De har også behov for, at kunne gøre noget og derfor er jeg glad for, at man også fra Siumuts side efterlyser midler, og jeg håber så også på, at 2. behandlingen af finanslovsforslaget også vil se positivt på det.
Atassut giver også støtte til mit forslag, men til trods for det, så vil jeg gerne undskylde, at mit forslag ikke er velargumenterende nok, men jeg forestiller mig ikke, at der skal opføres et stort hus eller at der skal etableres nye huse i kommunerne. Men jeg er glad for, at man udnytter de eksisterende muligheder, det er også muligheder.
Men alene det, at man åbner mulighederne for det, det er jeg meget glad for. De misbrugte har jo også udfra det de selv har oplevet tilbudt til hjælp, for andre misbrugte, som en slags selvhjælp-grupper, hvor det så sker unde frivillige forhold, og det bliver jo også brugt, men de ønsker jo også, at der også bliver afholdt kurser for dem, fordi de har viljen til at hjælpe, men der er jo ikke muligheder for at afholde kurserne for dem, fordi der ikke er midler til det.
Men jeg er glad for, at man åbner en dør på klem for denne mulighed, og at Landsstyret også er klar til at deltage i det videre arbejde, det er jeg meget glad for, og tager det til efterretning.
Lars Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget.
Og inden Landsstyremedlemmet kommer med en besvarelse, så skal jeg lige minde om, at det er et beslutningsforslag, og såfremt den skal gives videre til behandling i et relevant udvalg, så har vi behov for, at flertallet af Tingets medlemmer er tilstede i salen.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, der kommer med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg vil gerne sige tak til alle de bemærkninger der er kommet, og især vil jeg gerne sige til Asii Chemnitz Narup for hendes omfattende og indholdsrige fremlæggelse. Og jeg men er også, at når man for alvor er interesseret i en sag, der må man også rose for det ekstra arbejde, der er blevet taget.
Og jeg bemærker at samtlige partier ønsker, at man mærkbart åbner mulighed for, at give tilskud til kommunerne gennem Finansloven for år 2001, og det vil vi tage med i betragtning, såfremt vi kan nå det inden 2. behandlingen af finanslovsforslaget. Og jeg håber så, at såfremt vi ikke gør det, at vi så kan nå det inden 3. behandlingen af lovforslaget.
Og samtidig vil jeg også lige nævne, at en telefonlinie til det, som er foreslået, det er jeg også meget glad for, og også for en uge siden så har Direktoratet, så har jeg overfor mine medarbejdere krævet, at man tager en kontakt med INUUK CONSULT for på den måde, at finde ud af, hvordan det så kan gøres.
Og jeg håber så, at såfremt det forslag bliver imødekommet, at vi så i samarbejde med hinanden kan finde de midler, der er behov for, fordi initiativet er der brug for, og m.h.t. de argumenter der er kommet her, de er også helt på sin plads.
Og til Kandidatforbundet vil jeg nævne, at vedr psykologer, de er meget tilbageholdende med at være ene psykolog i kommunerne, fordi de som regel ikke kan klare deres arbejde alene, fordi det er for tungt, og derfor synes jeg, at det er bedst fra psykologernes side, at man styrker regionalkontorerne, og på den måde kan rådgive kommunerne og ligesom afholde kurser for kommunerne, og på den måde udføre deres arbejde mere fyldestgørende.
Og jeg synes også, at forslagsstilleren har grund til at være glad for sit forslag, idet forslaget selv man ikke imødekommer forslaget, men de initiativer der ligger bag selve forslaget, de bliver støttet fra alle områder, ligesom man også ønsker, at der bliver afsat særlige midler til det, det er også glædeligt.
Misbrug af børn, det man prøver på at give æren til Ellen Kristensen, det synes jeg, at det blev der allerede åbnet øjnene for det på seminaret i KATUAQ her sidste år.
M.h.t. det som blev fremsat her i Landstinget, det vil jeg gerne sige tak til, og jeg håber så på, at vi inden 2. behandlingen af finanslovsforslaget kan imødekomme jeres ønsker.
Og så har Asii Chemnitz Narup bedt om at få ordet for 2. gang, og jeg skal lige minde om igen, at jeg anmoder de ikke tilstedeværende medlemmer om at komme frem.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg vil gerne benytte anledningen til at forespørger Landsstyremedlemmet for Sundhed vedrørende det seminar, der har været afholdt i KATUAQ, der blev afholdt i november sidste år, der blev det lovet, at vi skulle få en rapport med alle indlæg m.m., som ville blive omdelt til samtlige deltagere.
Disse rapporter er meget vigtige, idet videre arbejde, da det også give os oplysninger, som vi ikke kan få andre steder, hvorfor jeg efterlyser denne rapport fra konferencen i KATUAQ sidste år, og det vil jeg gerne spørge om, hvornår den kommer.
Næste taler er Otto Steenholdt, værsgo.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til Atassuts ordførerens bemærkninger, så har jeg et par små bemærkninger dertil vedrørende Ellen Kristensen, så kan man erindre, at jeg var en af dem, som ikke så med blide øjne på dette, fordi der blev sagt, at seksuelt misbrug af børn var en del af vores kultur. Det var det , som jeg ikke har ville acceptere.
Ikke mindst og primært fordi, vi i forhold til omverdenen, så er det som om, at man hænger os ud, som et folk, der har seksuelt misbrug af børn, som en del af deres kultur. Jeg vil gerne forsvare Grønland, og det har været mit udgangspunkt, således at vi ikke udadtil bliver anset, som om vi havde den kultur, at vi misbrugte vores børn, det har jeg altid været imod indtil nu.
Problemet er godt nok stort, men udtale, at det er en del af vores kultur er ikke passende, det er derfor jeg har udtalt mig vedrørende Ellen Kristensen udtalelser.
Ellen Kristensens udtalelser kan ikke accepteres, og hvis Atassut fastholder deres støtte dertil, så undrer jeg mig over dette, fordi jeg ikke kan acceptere, at vi bliver opfattet som et folk, som har den kultur, at misbruge børn.
Lars Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen med et svar. Jeg skal erindre om, at vi skal stemme om forslagets overgang til 2. behandling, der er ikke stor uenighed om spørgsmålet, Alfred værsgo.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed.
Til Asii Chemnitz Narups spørgsmål, skal jeg udtale, at det er rigtigt, at da vi afholdte konferencen i KATUAQ sidste år, så lovede vi at rapporten fra konferencen, at den skulle omdeles til samtlige deltagere, når den er blevet færdiggjort. Men oversættelsen til grønlandsk er ikke helt færdig endnu, men jeg skal atter engang love, at den bliver tilstillet Landstinget medlemmer ligeså snart den er færdig.
Også Augusta Salling, Atassuts ordfører har bedt om ordet for 2. gang, Augusta Salling.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Der er stor enighed omkring emnet, men på trods af det, så mener jeg, at jeg må præcisere en ting, nemlig omkring at jeg i min forelæggelse fra Atassut sagde, at problemet omkring seksuelt misbrug i Grønland er meget omfattende, hvilket også er bekendt, og det blev endvidere i løbet af foråret ført en omfattende pressepolitik omkring dette emne. Og det vil jeg blot erindre om, at det er det jeg har sagt.
Til Otto Steenholdt skal jeg udtale, at dengang da Ellen Kristensens bemærkninger omkring kultur, så sagde du, at det var en del af vores kulturelle rødder. Jeg mener, at det er helt ens.
Lars Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet, så er 1. behandlingen af forslaget, således tilendebragt, og jeg skal foreslå, at forslaget fremsendes videre til behandling i Landstingets Socialudvalg.
Hvis der ikke er nogen der er imod, så vil jeg anse det som vedtaget. vedtaget.