|
Dagsordenspunkt 24-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, tirsdag den 3. oktober 2000
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. På baggrund af beslutning på Landstingets forårssamling 2000 fremsættes hermed forslag om udvidelse af barselsorloven med en uge for alle mødre og fædre.
Formålet med en udvidelse af barselsorloven med en uge er art sikre børnefamilier så gode betingelser som muligt ved at give forældrene mulighed for at være samen med det nyfødte barn eller de nyfødte børn i en længere periode.
For alle børn født den 1. januar 2001 eller senere vil mødre uændret have ret til orlov i 2 uger før forventet fødsel. Efter fødslen ændres barselsorloven fra de nuværende 14 uger til 15 uger for moderen. Ved samtidig fødsel af to eller flere børn vil mødre have ret til orlov i 19 uger efter fødslen i stedet for de nuværende 18 uger. Ændringen indebærer at fædre, at de vil have ret til orlov i tre uger i stedet for de nuværende to uger sammen med moderen inden for de første 15, henholdsvis 19 uger efter barnets fødsel.
Retten til forældreorlov er uændret 6 uger til deling mellem forældrene efter udløbet af moderens orlov.
Udvidelsen af barselsorloven finansieres som hidtil ved, at Landskassen afholder 90 % af udgifterne og kommunerne afholder de sidste10 %.
Det har været overvejet, om der var muligheder for en ændret finansiering af barselsdagpengene, f.eks. en ordning som både arbejdsgivere og lønmodtagere skulle betale til. En nødvendig forudsætning for at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af en ændret finansiering har været at få belyst i hvilken udstrækning, arbejdsgivere i dag udbetaler løn under barsel. Dette spørgsmål har været sendt til høring hos de offentlige og private arbejdsgivere i forsommeren.
Høringssvarene viser, ar de ønskede oplysninger ikke umiddelbart har været til at skaffe, da de offentlige arbejdsgivere ikke i alle tilfælde registrerer i lønsystemet i hvilken udstrækning månedslønnede holder barsel. Heller ikke fra de private arbejdsgivere har det være muligt at få disse oplysninger.
I forbindelse med denne høring er der ikke fremkommet kritik af den nuværende ordning, hvorfor det er Landsstyrets opfattelse, at der ikke er noget ønske blandt arbejdsgiverne om en ændret finansiering.
På baggrund af ovenstående fremsættes der ikke forslag til ændret finansiering på nuværende tidspunkt.
Hvis Landstinget ønsker fremsættelse af forslag til ændret finansiering af barselsdagpenge bør der over en to-årig periode indhentes oplysninger fra både offentlige og private arbejdsgivere. Forslag til ændret finansiering kan dermed tidligst fremsættes i 2003.
Med disse bemærkninger vil Landsstyret foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Sociale Udvalg, før det går til 2. behandling her i Landstinget.
Tak. Og vi går nu videre til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til nærværende forslag om ændring af landstingsforordning om orlov m.m., og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption fra Siumuts side.
Ruth Heilmann Siumut foreslog under forårssamlingen en udvidelse af orloven ved graviditet, barsel, adoption samt ved fødsel af tvillinger med en unge for alle mødre og fædre. Forslaget blev drøftet under forårssamlingen og blev principielt støttet af alle partier, Kandidatforbundet samt Landsstyret, hvilket vi fra Siumut stiller os tilfredse med og betragter det som naturligt.
Fra Siumut ligger vi afgørende vægt på, at barnet får så trygge og gode betingelser som muligt ved at man giver forældrene mulighed for at være sammen med det nyfødte barn kærligt i længere periode med omsorg og pleje, og dette har også stor betydning for barnets trygge opvækst og ikke mindst nødvendigt for forældrene. Dette forslag er også passende til, at vi i Børnenes År kan markere det med et tiltag til gavn for barn og forældre.
Selvfølgelig kan det siges, at det er for lidt med en uge, og vi har jo i forbindelse med Socialreformkommissionens betænkning vedr. bedre vilkår for børn tidligere sagt, at man i takt med fremtidige forbedringer af barselsorloven, så var det nødvendigt med tiltag, for det er nødvendigt med en fortsat tilpasning til danske og nordiske forhold.
Vi ved alle, at vi ikke kan få alt på en gang, og at vi er nødt til at se på Grønlands økonomi. Derfor finder vi det i Siumut naturligt, at Landsstyret foretager en omfattende undersøgelse omkring vilkårene under barsel, og fremsætter forslag i 2003, hvilket vi i Siumut er enig i, og fra Siumut vil vi i denne forbindelse samtidig kræve en vurdering af muligheden for en yderligere udvidelse af barselsorloven til denne tid.
Fra Siumut finder vi det også som mere passende, at det grønlandske ord for adoption ændres, som vi bruger i vores herværende bemærkninger, og ønsker at der foretages en høring i Sprogsekretariatet, om hvilket af ordene der skal bruges i lovteksten.
Med disse ønsker og ord fra Siumut skal vi siger, at vi fuldt ud støtter Landsstyrets fremsatte ændringslovforslag og godkender, at det nu i sin nuværende form henvises til 2. behandling.
Næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Da landstingsforordning nr. 7 af 22. oktober 1990 om orlov m.m. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption med senere ændringer i sin tid blev vedtaget, så har vi fra Atassut fra starten af tilsluttet os og deltaget ved forordningsforslagets arbejde, og i skal som sædvanligvis også deltage aktivt og positiv ved behandlingen af nærværende ændringsforslag.
Som bekendt har Atassut altid fundet det vigtigt, at børnene så vidt muligt fra deres fødsel af skal have mulighed for at blive passet, så lang tid som muligt, at deres egne forældre.
Vi er godt klar over, at netop dette er et fundamentalt behov for at barnet kan have de bedste opvækstvilkår. Derfor tilslutter vi os fuldt ud forslaget om forlængelse på en uge af orloven m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Atassut skal stærkt beklage, at man i forbindelse med finansieringen ikke har taget højde for, konsekvenserne til forlængelsen af orloven for det offentlige og private erhvervslivs forpligtigelser. Også selvom kravet af undersøgelse af disse konsekvenser har været efterlyst allerede under forslagets første fremlæggelse under forårssamlingen.
Landsstyremedlemmet siger under sin forelæggelse af ændringsforslaget til forordningen, at sondringen mellem det offentlige ved Hjemmestyret samt de private virksomheders økonomiske forpligtigelse i forbindelse med orlov m.m. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption godt kan foretages, men at denne sondring først kan foretages, hvis Landstinget ønsker dette.
Selvfølgelig fastholder Atassut, at denne sondring skal foretages, fordi vi allerede har krævet denne foretaget under forårssamlingen og vi skal hermed allerede tilkendegive, at når de nødvendige oplysninger er tilvejebragt, at man skal fremkomme med forslag uden af man venter på denne fremlæggelse til år 2003. På langt sigt kan man ikke kun vente på de offentliges finansiering af alt muligt.
Atassut finder det også meget vigtigt, at befolkningen selv skal søge at sikre finansieringsmuligheder til sine behov i fremtiden. Derfor kræver vi fra Atassut, at folks egne muligheder for at kunne finansiere deres orlov i forbindelse med fødsler skal undersøges nærmere inklusive forsikringsmuligheder.
Med disse bemærkninger skal Atassut udtrykke sin vilje til at samarbejde omkring den nærmere vurdering i Landstingets Socialudvalg inden 2. behandlingen af forslaget.
Og den næste der får ordet er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi ved at sålænge at barnet er helt lille, så er det vigtigt, at det har et trygt hjem, og en tryg opvækst, det giver grundlag for dens videres opvækst, og derfor er Inuit Ataqatigiit helt enig i, at vi skal forbedre børnenes vilkår og har dermed også stillet forskellige forslag.
Så ved alle enhver der har haft et spædbarn, så længe det ammer, når man så første gang afleverer det til en dagplejer eller en institution, så rykker det jo i følelserne på en meget stærkt måde. Og derfor har vi overhovedet ikke nogen betænkeligheder ved at skulle gå ind for nærværende forslag.
Socialreformkommissionen har også noget meldinger vedrørende dette spørgsmål, dem husker vi også fuldt ud, og da dette blev taget op igen her i foråret, så fremkom Landstinget Socialudvalg med en betænkning, og der blev så fremdraget nogle vigtige spørgsmål vedrørende det.
Og spørgsmålene vedrørte, at vi skulle følge en dybere undersøgelse, og at vi så skulle vurderes disse, ligesom vi også skulle have nogle klare målsætninger, ligesom man også skulle danne grundlaget for en eventuelt ændring af en forlænget barselorlov.
Og udvalget opfordrede også til, at der skulle nedsættes et udvalg, som skulle indsamle nogle erfaringer vedrørende børn og unge, og som skulle afdække nogle forskellige problemstillinger til brug for dette arbejde.
Derudover så blev der også nævnt, at der var brug for nogle meget politiske målsætninger herfor, f.eks. længden af barselsorloven, en fleksibel arbejdsdag og forskellige oplysningstilbud m.m., og det var sådanne nogle ting som skulle koordineres med hinanden i det videre arbejde.
Og undersøgelsesresultaterne skulle så være grundlaget for det videre arbejde ved lovforslaget.
I den forbindelse, så skal vi spørge på vegne af Inuit Ataqatigiit om forslaget har dannet grundlag for den undersøgelse, som har været foretaget, og som førnævnt, så har vi før sagt, at Inuit Ataqatigiit har overhovedet ikke nogen betænkeligheder ved at gå ind for at lovforslaget bliver vedtaget, og vi vil sågar hellere gå ind for den betænkning, som Socialreformkommissionen har indstillet, hvor der blev nævnt, at man på længere sigt skulle gå ind for, at en barselsorlov skulle vare et helt år, og det støtter vi fuldt ud. Men det er så igen et spørgsmål om økonomien.
I dag er forholdene for familiernes med spædbørn meget tunge, det de lever under, også fordi i mange steder er der stor mangel på institutionspladser, og det betyder så, at man må finde dagpleje selv. Og skal man tage de faktiske forhold, og når så barselsorloven slutter, så bliver barnet revet væk fra sin far eller sin mor, o det er jo ikke altid nemt for alle parter.
Og derfor ønsker vi, at forinden 2. behandlingen af dette lovforslag, om man ikke kan finde en mulighed for, at man ikke alene forlægger det med 1 uge, men at man på en eller anden måde igennem en aftale med arbejdsgiveren, kan få denne uge på afdragsvis, f.eks,. ved at man i den første arbejdsuge måske arbejder halvdags eller at man eventuelt får 2 timer tidligere fri, og det betyder så, at man på den måde ikke behøver, at blive væk fra moderen en hel dag af gangen, således at barnet også får mulighed for, at vende sig til at være hos dagplejen.
Og fra Inuit Ataqatigiits ønsker vi, at man er åbne overfor denne mulighed, idet vi mener, at hvis denne forlængelse med 1 uge, der skal vi finde den bedste mulige løsning, for udnyttelsen af den, og det må også være en åben mulighed, således at den person der er ansat, med sin arbejdsgivere kan få aftalt om vedkommende vil tage den uge på engang eller om det skal tages afdragsvis.
Afslutningsvis ønsker vi fra Inuit Ataqatigiits side, at de mål som Socialreformkommissionen har taget, at vi så kommer med en statusredegørelse vedrørende Socialreformkommissionens mål, således at de mange forslag der ellers bliver sendt, og som blot bliver sendt til administrativ besvarelse kan koordineres bedre.
Men disse bemærkninger ønsker vi, at Socialudvalget også tager vores bemærkninger med i deres videre arbejde forinden 2. behandlingen her i salen.
Derefter er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende forslag til ændring af landstingsforordning om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, og til det har vi så fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Selvfølgelig er vi tilfredse med, at man fremover vil udvide perioden med 1 uge for såvidt angår orlov ved graviditet, barsel og adoption, men vi vil også udtrykke det forhold, at selvom en udvidelse på 1 uge vil afhjælpe, så vil barnet have behov for mere samkvem med både moderen og faderen, såfremt barnet også skal få en tryg opvækst, som skabes ved den varme kærlighed der udtrykkes i nærvær af forældrene.
Vi vil dog udtrykke stor tilfredshed med, at perioden udvides omend det kun er på en uge, således at det bliver gældende pr. 1. januar 2001.
Kandidatforbundet ønsker, at man i de næstkommende 2 år indgående undersøger sagen løbende, således at finde muligheder for, hvorledes der kan findes andre løsninger på en længere orlovsperiode, der ikke skal være en økonomisk belastning for de respektive familier, herunder m.h.t. muligheden for at øge midlerne der anvendes hertil.
Med disse bemærkninger imødekommer vi fra Kandidatforbundets forslaget, herunder denne 1. behandling.
Den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Først så har Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der må jeg rose ham, fordi det fremlagte her i dag er sket fuldstændigt efter den beslutning som Landstinget tog her i foråret.
Under Landstingets debat her i forsommeren, der prioriterede de, at familier med børn have de bedste muligheder, og det er jo også Landstingets formål, således at nybagte forældre i længere periode kan være sammen med deres nybagte barn. Og efter det, så har Landsstyremedlemmet efterkommet Landstingets ønsker, og dermed også fremkommet med et tilfredsstillende ændringsforslag.
Selvfølgelig er der ingen vej uden om, der er jo også økonomi bag orlov bag graviditet og barsel, og det er jo kun Landstinget der kan bekost det. Man tænker jo på, at det er et interessant spørgsmål, om det er arbejdsgiveren der skal være medfinansierende på den, det er jo interessant, hvorfor det bør nærmere undersøges, uanset at der kommer til at gå lidt længere tid med at undersøge mulighederne.
De registreringer der burde have været der og som ikke er blevet givet, det er jeg ked af, at man ikke har fået dem. Men selvfølgelig med den ros, jeg har givet Landsstyremedlemmet, der har man ikke været utilfreds med den fremgangsmåde man før har brugt, hvorfor ordningen tilstadighed bør bruges fortsat m.h.t. den nuværende finansiering, og jeg håber, at sagen pågår efter hensigten.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg siger tak. Jeg bemærker at samtlige partier, Kandidatforbundet og løsgængeren støtter forslaget, og er tilfredse med det.
Men der er dog til de forskellige partier og andre indlægshavere, der har jeg nogle bemærkninger.
Jeg vil gerne sige tak til Ottos ros for det første. Selvfølgelig er det jo betryggende når man bliver behandlet på den måde, især når man bliver rost for, at sagsgangen er pågået på en god måde, men jeg sender din ros videre til de rette medarbejdere.
Siumuts bemærkninger er der selvfølgelig noget ret i, at det kan synes at være for lidt med en uge, men som førnævnt, så må vi tilstadighed skele til Grønlands økonomi ved en forlængelse, og det er jo det, som vi hele tiden skal ske til, og jeg regner også med, at det er den ånd og det mål, som Socialudvalget også har fremsat betænkning i samme ånd.
Til Jakob Sivertsen vil jeg nævne, at såfremt man ændrer på finansieringsforholdene, så må vi tage udgangspunkt i de reelle tal, og vi har forsøgt, at få fat i de tal, men har ikke kunne få fat i dem fra Hjemmestyret og fra de forskellige virksomheder og også fra de private.
Vi siger, at vi må bruge de 2 næstkommende år til en afdækning af dette spørgsmål, og som førnævnt, så vil vi få et produkt, som er velgennemarbejdet, som så kan fremlægges overfor Landstinget.
Der er forskellige interessante finansieringsmuligheder. I de nordiske lande, der har de forskellige metoder fra land til land. Og der vil man så også skele til disse, og det vil så også ske.
Og m.h.t. Maliinannguaq Markussen Mølgaard var inde på, hvor der blev spurgt om ud fra hvilke grundlag man har udarbejdet dette forslag, og om hvor langt man er nået med de anbefalinger, der er kommet fra Socialudvalget. Jeg må sige, at ændringsforslaget det er udarbejdet her i foråret ud fra det beslutningsforslag, som Ruth Heilmann har stillet, og efter vedtagelsen af dette i Landstinget.
At man nedsætter et udvalg, det har vi ventet med også på grund af, at vi har ville indhente nogle oplysninger, og metoder i andre lande, også fordi det er jo også det grundlag, som udvalget også skal arbejde ud fra. Vi har fået nogle af oplysningerne, men vi venter stadigvæk på nogle af de andre.
Ligeledes siger IA=s ordfører, og beder os undersøge om den forlængelse med 1 uge kan gennemføres på en mere fleksibel måde måske i gåseøjne ”afdragsvis”. Jeg mener, at denne opgave vil være bedst tjent med at blive behandlet i det udvalg, der skal nedsættes, således at de efter en grundig vurdering kan komme med en indstilling om, hvad den bedste mulighed vil være.
Afslutningsvis så vil jeg til IA=s bemærkninger, hvor de kommer med et ønske om, at man kommer med en statusredegørelse om, hvor langt man er kommet med Socialreformkommissionens henstillinger. Og i henhold til det der blev lovet her under forårssamlingen, så blev der lovet, at vi skal komme med socialpolitiske redegørelse, vi skal fremlægge her under samlingen, og det vil også blive gjort, og her vil det i efterlyser, også blive svaret på, og det samme vil være gældende til næste år.
Og jeg regner med, at Socialreformkommissionens arbejde, og der regner jeg så med, at vi kan komme med en statusredegørelse, og dem blev jo principielt vedtaget i 1997, og der vil vi så til næste år komme med en nærmere redegørelse herom.
Og m.h.t. Kandidatforbundets bemærkninger, så vil jeg nævne, at Kandidatforbundet også ønsker, at man indenfor de kommende år vurderer, hvordan denne forordning vil have haft af virkninger i de kommende år.
Jeg siger tak til samtlige ordførere, og jeg er også overbevist om, at det vil blive behandlet på en interessant måde i Socialudvalget.
Den næste der har bedt om ordet er Ruth Heilmann Siumut, hvorefter det så bliver Maliinannguaq Markussen Mølgaard Inuit Ataqatigiit.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Som Otto Steenholdt, så er jeg glad for, at Landsstyret har taget godt imod mit forslag og realiserer det, og jeg siger også tak til Landsstyremedlemmets bemærkninger, og det svar han har givet til partiordførerindlæggene, som giver nogle retningslinier for det videre arbejde, ikke mindst for såvidt angår IA=s forskellige bemærkninger og forslag, og for såvidt angår Socialreformkommissionens arbejde.
Atassut støtter også forslaget, hvor jeg er glad for den politik, som Atassut fremfører i deres ordførerindlæg, som jeg er helt enig i.
Kandidatforbundet er ligeledes tilfredse med, at man udvider perioden med 1 uge og ønsker, at man undersøger mulighederne for at forlænge den. Men som også IA=s ordfører var inde på, så er det meget vigtigt, at man er sammen med barnet i så lang tid som muligt efter fødslen, således at barnet også får en tryg opvækst.
Selvom vi kun udvider med en uge, så mener jeg, at dette er til stor hjælp for forældrene. Og jeg er glad for, at det nu bliver en realitet, og vi i løbet af de kommende 2 år kan tage en yderligere udvidelse op igen. Det er jeg glad for.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget.
Inden vi går over til næste ordfører, så skal jeg meddele, at vi ikke er beslutningsdygtige, da der ikke er flertal her i Landstinget, som krævet hvis forslaget skal videresendes til udvalgsbehandling.
Så har Maliinannguaq Markussen Mølgaard bedt om ordet for 2. gang.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis så siger jeg tak til Landsstyremedlemmet for Social. Anliggender for hans klare svar.
Vi har bemærket og som også har været overvejet i forbindelse med drøftelse af nærværende forslag, at man har efterlyst en klar familiepolitik - en sammenhængende familiepolitik, som man også fandt vigtigt under forårets debat. Og jeg siger også tak for de svar du har givet.
For såvidt angår denne uge, om en opdeling af denne som ønsket, så ønsker vi at dette drøftes nærmere i udvalget, da de uge vi netop drøfter, som vi lægger til orlovsperiode, og vi vil gerne have, at man i den forbindelse undersøger om der er mulighed for, den er meget værdifuldt for småbørnsfamilier.
Men den vil blive langt mere værdifuldt, hvis man baner vej for, f.eks. at man i forbindelse med aftalerne med arbejdsgiver, at man f.eks. kan bruge den på en måde, at man bruger f.eks. halvdelen om dagen. Således at den kan fordeles over 2 uger, således at man fordeler det over 2 uger, således at man er sammen med barnet, f.eks. en halv dag, når denne skal f.eks. ind i en børneinstitution.
Jeg mener, at dette bør undersøges nærmere og vurderes inden 2. behandlingen. Tak.
Anders Andreassen, 2- næstformand for Landstinget.
Da der ikke er flere der har bedt om ordet, således er 1. behandlingen af forslaget tilendebragt, og jeg skal foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Socialudvalg inden 2. behandlingen.
Hvis der ikke er nogen der er imod, så anser jeg det som vedtaget, vedtaget. Tak