|
Dagsordenspunkt 22-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
18. mødedag, tirsdag den 31. oktober 2000
Mikael Petersen, formand for Landstingets Markedsudvalg, Siumut.
Landstingets Markedsudvalg har i udvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholdige drikke fundet anledning til, at udtrykke kritik af en række forhold.
For det første har udvalget konstateret, at forslaget er sendt til høring med en svarfrist på kun 2 uger midt i en ferieperiode. Landstingets Lovudvalg har under seneste samling opfordring Landsstyret til, at tilsikrer at lovforslag for såvidt muligt sendes i høring med en svarfrist på minimum 4 uger afhængig af lovforslagets karakter.
Markedsudvalget har på den baggrund i sin betænkning udtrykt skarp kritik af den utilstrækkelige høringsfrist.
Markedsudvalget har endvidere fundet anledning til, at udtrykke kritik af lovforslagets bemærkninger, som udvalget på en række punkter finder utilstrækkelige eller endog misvisende.
Markedsudvalget har på den baggrund fundet det nødvendigt, at erindre om, at et lovforslags bemærkninger udfør en væsentligt del af Landstingets beslutningsgrundlag. Det er Landsstyret ansvar, at fremlægge lovforslag i en sådan form, at dette beslutningsgrundlag er fyldestgørende.
Vedrørende lovforslagets form har Markedsudvalget fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget et notat, der opregner en række fejl og uhensigtsmæssigheder i lovforslaget.
Markedsudvalget konstaterer, at den grønlandske at lovforslaget også i øvrigt er behæftet med flere mangler Et enigt Markedsudvalg opfordrer Landsstyret til, at fremsætte de fornødne ændringsforslag til afhjælpning af forslagets fejl og uhensigtsmæssigheder.
Markedsudvalget konstaterer i øvrigt, at en del af påviste fejl kunne have opdaget ved en almindelig korrekturlæsning af forslaget. Markedsudvalget har derfor fundet anledning til, at gøre opmærksom på, at ikke blot Landstinget men også Landsstyret har også har et ansvar for at tilsikre den fornødne kvalitet i lovgivningen.
Vedrørende lovforslagets indhold konstaterer Markedsudvalget, at forslaget indeholder to særlig væsentlige elementer. Dels sidestilles salg og udskænkning af svagere drikke med salg og udskænkning af stærkere drikke, og dels udvides åbningstiderne.
Et enigt Markedsudvalg har i betænkningen tilsluttet sig, at salg og udskænkning af 3.6 % øl underlægges samme restriktioner som salg og udskænkning af stærkere drikke. Og et flertal i Markedsudvalget bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit har endvidere tilsluttet sig udvidet salgstider. Udvalgets flertal er opmærksom på risikoen for, at en udvidelse af salgstiderne vil medføre et øget forbrug. Udvalgsflertallet har dog tiltro til, at forbruget relativt hurtigt vil stabilisere sig omkring det nuværende leje.
Samtidigt er det udvalgsflertallets håb, at et sådan tiltag i længden vil kunne medvirke til at give dele af befolkningen et mere naturligt forhold til indkøb og forbrug af alkohol. Det er således udvalgsflertallets opfattelse at stærkt restriktive foranstaltninger stik imod hensigten kan medvirke til at øge alkoholproblemerne, idet restriktioner får de pågældende produkter til at virke mere tiltrækkende.
Som et flertal i udvalget således har tilsluttet sig en udvidelse af salgstiderne har et enig udvalg dog ikke fundet, at der bør åbnes op for salg den 23. og 30. december, hvor disse falder på en søndag. Et mindretal i udvalget bestående af Kandidatforbundet har ikke kunne tilslutte sig forslaget om udvidelse af salg- og åbningstider. I betragtning af de omfattende alkoholproblemer i samfundet finder mindretallet ikke, at tiden er inden for en sådan liberalisering.
Et enig udvalg har endelig ønsket, at opretholde muligheden for at give dispensation til udskænkning søndag til torsdag indtil kl. 0.3.00 i anledning af runde fødselsdage, bryllupper m.v. Udvalgets flertal og udvalgets mindretal har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv Simon Olsen, der kommer med en besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
På Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for betænkningen fra Landstingets Markedsudvalg vedrørende Landsstyrets forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholdige drikke.
Som det vil erindres, oplyste jeg under vintersamlingen, at Landsstyret har vedtaget en række målsætninger for det forebyggende og sundhedsfremmende område. Det foreliggende lovforslag sigter mod at fremme Landsstyrets målsætninger på alkoholområdet. Ved forelæggelsen af forslaget under 1. behandlingen fremkom jeg med en række bemærkninger om forslaget, hvor jeg kom ind på de væsentligste ændringer heri.
Det er med tilfredshed, at jeg kan konstatere, at Markedsudvalget generelt er enig i alle væsentlige ændringer, som Landsstyret har lagt op til. dette gælder ikke mindst udvalget tilslutning til, at de svage drikke, herunder de kendte 3,6 øl, lægges ind under de samme regler, som gælder for de stærke drikke samt for udvalgsflertallets tilslutning til, at de generelle salgstider fastsættes som foreslået af Landsstyret.
Under 1. behandlingen her i Tinget kunne jeg forstå, at der var en udbredt tilslutning til de fleste af Landsstyrets forslag. Jeg forstår Markedsudvalgets betænkning således, at der, bortset fra de konkrete ændringsforslag fora udvalget, at også fra udvalgets side er tilslutning til lovforslagets indhold.
Udvalget har dog rejst nogle kritiske bemærkninger, bl.a. af lovteknisk art, som jeg skal besvare.
Om høringsfristen skal Landsstyret bemærke, at denne har været administreret således, at alle høringssvar, herunder også de svar, som er indkommet efter høringsfristen udløb, er blevet vurderet i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.
Af særlig interesse bør nævnes, at KANUKOKA, hvis medlemmer har en særlig interesse i lovforslaget, har meddelt kommunerne en høringsfrist til den15. august 2000, d.v.s. i år.. KANUKOKA meddelte efterfølgende, at KANUKOKA ikke havde bemærkninger til selve indholdet og lovteksten. De øvrige bemærkninger fra KANUKOKA er ikke imødekommet, og begrundelsen herfor er belyst overfor Markedsudvalget i mit svar på en række skriftlige spørgsmål fra udvalget.
Efter Landsstyrets opfattelse er det reelle i problemstillingen i denne sammenhæng, at det har været muligt at vurdere alle indkomne svar fra de hørte parter.
Landsstyret vil tilstræbe, at følge en høringsfrist af den længde, som Lovudvalget tidligere har opfordret til. Imidlertid opfatter Landsstyret ikke Lovudvalgets tilkendegivelse om høringsfristen længde på en måde, at der er tale om en ufravigelig frist. Derfor vil Landsstyret ved administrationen af høringsprocedurer lægge afgørende vægt på, at der i kraft af høringsrunden gives reel mulighed for, at høringsparterne synspunkter kan indgå i processen med forberedelse af lovforslag.
Markedsudvalget finder endvidere, at bemærkningerne til lovforslaget er utilstrækkelige eller endog misvisende.
Udvalget har funder det kritisabelt, at der ikke i lovforslagets bemærkninger er redegjort for, hvilke forslag, Landsstyret har undladt at indarbejde i forslaget, og for baggrunden herfor. Landsstyret har allerede overfor udvalget skriftligt redegjort for dette forhold, som det fremgår af et bilag til udvalgets betænkning.
Landsstyret er iøvrigt af den opfattelse, at bemærkningerne fortrinsvis skal bruges som fortolkningsbidrag til loven, og altså supplere eller uddybe lovteksten. Det er Landsstyrets opfattelse, at man bør undgå at inddrage oplysninger i bemærkningerne til loven, som ikke har betydning for fortolkningen af loven. Dette er også den praksis, som hidtil normalt har været fulgt i lovgivningsarbejdet.
Udvalget sætter i den omdelte betænkning spørgsmålstegn ved, om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget er tilstrækkeligt belyst. Indførselsafgifterne på alkoholdige drikke har på nær nogle enkelte justeringer været gældende fra 1993. En forlængelse af salgstiden for alkoholdige drikke vil måske medføre et større salg i starten, men salget kan lige så vel fordele sig over hele dagen. Indskrænkningen i tidspunkterne for salg af 3,6 øl forventes dog at få salget af denne øltype til at dale, men uvist hvor meget. En del af forbruget overføres måske på stærke drikke.
For Landsstyret er eventuelle usikkerheder om ændringer i afgiftprovenu ikke det afgørende spørgsmål ved behandlingen af det foreliggende lovforslag. Det afgørende for Landsstyret er derimod, at lovforslaget er et led i Landsstyrets samlede alkoholpolitiske initiativer.
Som Markedsudvalget har bemærket har Landstingets Lovtekniske Funktion gjort opmærksom på forskellige fejl og uhensigtsmæssigheder i lovforslaget. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Landsstyret vil rette op på dette, har udarbejdet det ændringsforslag, som udvalget har opfordret Landsstyret til at fremsætte. Ændringsforslaget afviger på enkelte punkter fra forslagene fra Landstingets Tekniske Funktion. Ændringsforslaget har ikke betydning for en politiske intentioner med lovforslaget. Derfor skal jeg ikke komme nærmere ind på ændringsforslaget, men henvise til selve forslaget og bemærkningerne hertil.
Udvalgets flertal har stillet ændringsforslag om, at tidsgrænsen for almindelige lejlighedsbevillinger, nemlig forslagets § 13, stk. 5, og de særlige ”lejlighedsbevillinger” på udskænkningssteder, nemlig forslagets 13 stk. 6, søndag til torsdag fastsættes fra 24.00 til 03.00. Brancherepræsentanter havde i forbindelse med lovforslagets forberedelse meddelt, at tidspunkter til 02.00 var mest praktisk, men Landsstyret vil ikke modsætte sig udvalgets forslag.
Udvalget foreslår videre, at der ikke gives mulighed for salg af stærke og svage drikke, kl. 9-18. hvor den 23. og 30. december falder på en søndag og har derfor foreslået forslagets § 11, stk. 3 og 12, stk. 3 udtaget af forslaget. Dem to nævnte stykker omhandler både lørdage og søndage. Ordningen er oprindeligt foreslået af brancherepræsentanter som praktisk for at give et roligere salgsforløb de pågældende dage. Landsstyret vil dog ikke modsætte sig udvalgets ønske om at denne særlige lempelse udgår af lovforslaget.
På Landsstyrets vegne skal jeg endelig fremsætte det nævnte forslag af 25. oktober 2000 til ændring af forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke til Landstingets velvillige behandling, idet der henvises til ændringsforslaget og bemærkninger hertil. Tak.
Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængers ordførere. Først er det Tommy Marø, Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Vi skal fra Siumut henvise til vores bemærkninger til 1. behandlingen af Landsstyrets forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. Og for det andet skal vi fra Siumut udtale, at vi fuldt ud støtter Markedsudvalgets betænkning samt at vi fuldt ud støtter Markedsudvalgets betænkeligheder og mangler ved sagens behandling.
Og med disse korte bemærkninger, skal vi fra Siumut henvise forslaget til landstingslov salg og udskænkning af alkoholholdige drikke til 3. behandling.
Og Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Atassut skal efter en grundig vurdering af ændringsforslagene til lovforslag om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, så skal vi fra Atassut nøjes med at fremkomme med det væsentligste, da vi allerede har fremkomme med fyldestgørende bemærkninger under forslagets 1. behandling.
For det første er Atassut glad for, at øl med 3,6 % alkohol indhold, at de bliver i lovgivningen stillet med andre alkoholdige drikke, sådan som Atassut har ønsket det. Ved en sådan ordning vil der blive skabt hjemmel til, at unge under 18 år, at overfor dem ikke længere bliver udskænket 3,6'ere ej heller at disse kan købe disse drikke.
Atassut er derfor meget glad for, at der ved denne ordning, så bliver Godmand Rasmussens forslag under Landstingets vintersamling i februar 2000 om at øl med 3,6 % alkoholindhold, at den bliver sidestillet med andre alkoholdige drikke, og det er vi fra Atassuts side glade for.
Atassut stillede under forslagets 1. behandling har sat spørgsmålstegn ved forslaget om indførelse af en særlig regel om, at når den 23. og 30. december falder en weekend, så kan der sælges alkoholdige drikker fra kl. 9.00 til 18.00 på disse to dage, også hvis disse dage er søndage.
For det andet, så finder Atassut det nemlig ikke passende, at det også skal være muligt, at man også skal kunne købe alkoholdige drikke om søndagen, da vi er af den opfattelse, at søndagene er den grønlandske menigheds samlingstid i kirken samt en hviledag, som man bør respektere. Og jeg skal her udtrykke vores glæde over, at udvalget har tilsluttet sig vores fremlæggelse under forslagets 1. behandling om, at der ikke skal kunne sælges alkoholholdige drikke om søndage som foreslået.
Og for tredje, så blev det under forslagets 1. behandling fremlagt, at man agter at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af brancherepræsentanter, KANUKOKA, politiet og Paarisa, Alkohol- og Narkotikarådet samt de relevante fagdirektorater, som skulle arbejde videre med at fremkomme med en forslag om en mere tidssvarende lov, som Atassut tilsluttede sig, ligesom vi ønskede arbejdsgruppen held og lykke med sit omfattende og interessante videre arbejde.
Og for det fjerde, så har vi officielt accepteret, at alkohol er en sygdom i Grønland, i og med, at vi har etableret behandlingscentre for folk med alkoholproblemer. Denne mulighed bliver desværre i dag kun brugt med personer med alkoholproblemer til trods for, at behandlingscentrene allerede er blevet etableret for 5 år siden. Vi mener ikke, at behandlingsmuligheden bliver brugt optimalt i dag, bl.a. fordi der ikke foreligger lovgivnings- og forordningsmæssig regler eller mulighed herfor.
Atassut har ihærdigt arbejdet for, at man så vidt muligt forsøgte at minimere alkohol og natkotikaproblemer i Grønland. Her tænker vi især på vores børn og unge, og har derfor ville hjælpe og støtte de forældre der har problemer p.g.a. alkohol og narkotika, og vi skal derfor endnu engang overfor Landsstyret kræve, at de skal forsøge at fremkomme med et forslag om en forordning m.h.p. en samlet forebyggelse af alkohol- og narkotikaproblemer, som vi ønsker skal fremlægges under Landstingets efterårssamling år 2001.
Når vi er i stand til at kunne lovgive omkring sleve udskænkningen af alkoholdige drikke, så hvorfor kan vi så ikke lave en forordning eller lov om forebyggelse af disse, som kan bruges til grundlag til netop forebyggelse ?
Hvis vi betragter alkoholproblemet under et, så har vi gentagne gange fra Atassut fremkommet med udtalelser om de høje priser for alkohol, som i sidste ende rammer de økonomisk dårligtstillede i samfundet.
Erfaringerne har allerede vist, at uanset hvor meget man forhøjer priserne på alkohol, så bliver interessen for disse drikke aldrig mindre, hvorfor vi fra Atassut skal kræve, at Landsstyret i de næste 10 år foretager en gradvis reduktion af alkoholafgifterne.
Og med disse bemærkninger skal vi fra Atassut meddele, at vi vil være med til at stemme for godkendelse af lovforslaget inklusive de i forslaget indeholdt ændringsforslag.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Alkohol har i mange år været genstand for debat, og IA har i forbindelse nærværende forslag været med til en grundig vurdering og diskussion.
For det første er vi bekendt med, at restriktioner af enhver art kan få modsat virkning. Det oplevede vi f.eks., da man indførte en spiritusrationeringsordning med pointsystem, hvor folk solgte point, og at dette blot resulterede i yderligere drikkeri og brygning af Imerq. Derfor tror Inuit Ataqatigiit på folks egen evne til at sætte grænse, og at individet har ansvarsfølelse på alle områder.
Vi har sat kurs mod en større selvstændighed, og vi må derfor væk fra en alt for stram styring via lovgivning, og vi må erkende, at et stærkt folk er et folk der kan styre sig selv og selv kan bestemme, og et folk der ikke selv skal blive ved med, at blive styret af andre uanset hvilke fristelser og vanskeligheder der end måtte være, sådan er det også i forbindelse med alkoholdige drikke.
Vi er klar over, at der kan være alvorlige problemer i forbindelse med alkohol. Men Inuit Ataqatigiit mener dog ikke, at disse kan løses gennem restriktioner, hvorfor vi er enig i, at åbningstiderne for salg af spiritus bliver forlænget, og vi støtter Markedsudvalgets betænkning i sin helhed.
Vi mener dog fra Inuit Ataqatigiits side, at en forlængelse af åbningstiderne for salg af spiritus skal følges op med en intensiveret af forebyggelsesarbejdet.
Og det glæder os, at man i forbindelse med en længere udsalg af alkohol i forretningerne, at man ikke har vedtaget søndagen, uanset om søndagen falder dagen før jul eller nytårsaften. IA er ligeledes enig i, at der ved festlige lejligheder fra søndage til torsdage eller i forbindelse med valg, at man vil bibeholde bestemmelserne om, at man kun ansøger om særlige tilladelser som hidtil.
Men inden 3. behandlingen, så er det ønskeligt, at man undersøger om kommunerne i særlige tilfælde kan få mulighed for at lukke for salg af spiritus uden at kommunerne først skal indhente tilladelse fra Landsstyret.
Vi er nemlig klar over, at kommunerne i dag ved sørgelige hændelser kan blive nødsaget til at lave særlige foranstaltninger, og det mener Inuit Ataqatigiit, at kommunalbestyrelserne må have mulighed for, at bestemme ud fra deres egen samvittighed, for der er jo i de senere år blevet et tilbagevendende emne om øget selvstændighed til kommunerne på alle områder.
Og med disse bemærkninger støtter vi betænkningen, men vil dog opfordre Markedsudvalget til at diskutere spørgsmålet om kommunernes rettigheder til at lave foranstaltninger selv.
Inden jeg går videre skal jeg erindre om til de medlemmer der ikke er tilstede, at der skal være afstemning i forbindelse med punktet, hvorfor jeg skal anmode medlemmerne om, at komme op til salen, før vi går over til en afstemning.
Først er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til nærværende forslag til landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. Fra Kandidatforbundet skal vi atter engang henvise til vores bemærkninger under 1. behandlingen.
Selvom Kandidatforbundet kan være enig i, at forlænge åbningstiderne om morgenen, så mener vi ikke, at tiden er inden til det nu. Vi skal fra Kandidatforbundet udtale, at vi også respekterer det enkelte menneskes ret til selv at bestemme, hvornår pågældende vil købe sine varer, men det er meget nødvendigt, og som vi også finder som noget vigtigt, som man ikke kan komme uden om, at vi nøje vurderer, hvordan forholdene skal være, ikke mindst når vi snakker om alkohol.
Vi vil fra Kandidatforbundet atter engang understrege, at vi mener, at tiden endnu ikke er inde til, at vi skal til at åbne alkohol fra butikkernes åbningstider. Enhver ved jo i dag, at vi stadigt har et stort alkoholproblem, hvorfor vi ikke er så glade for, at man ikke gør alt for at løse problemerne, men det er ligesom vi går i den forkerte retning, ved at åbne op yderligere for alkoholsalget, som vi ikke finder er passende, fordi vi mener, at vi stadigvæk har et stort alkoholproblem i samfundet, som ikke mindst rammer vores børn.
Og i de senere år i forbindelse med arrangementet på Børnedagen, så har vi flere gange fået den besked fra børnene, som vi ikke bør sidde overhørig, mens vi på den anden side nu forlænger åbningstiderne, og vi finder at dette er en forkert og en fejlagtigt beslutning.
Og vi skal fra Kandidatforbundet udtale vedrørende 3,6'erne, at vi fuldt ud støttet forslaget om, at 3,6'erne, at disse sidestilles med almindelig øl, det finder vi helt på sin plads, og støttet det fuldt ud.
Kandidatforbundet finder det meget beklageligt, at det nu er som om, at vi nu skaber et nyt problem, på trods af de forebyggelseskampagner der foregår, og det finder vi ikke er i overensstemmelse med det arbejde der i gang, for såvidt angår forebyggelse.
Ligeledes skal vi præcisere, at vi stadigvæk mangler lokaler, hvor familier og ungdommen kan samles til alkoholfrit samvær. Kandidatforbundet er af den opfattelse, at det væsentligste må være, at vi skaber sådanne initiativer, som modvægt til alkohol.
Vi mener, at nærværende forslag bør følges op af forebyggende initiativer, og det finder vi fra Kandidatforbundet som noget vigtigt, hvorfor vi gentager det her, da nærværende beslutning der skal tages er meget vigtigt for samfundet.
Hvorfor vi fra Kandidatforbundet atter engang henvise til vores bemærkninger under 1. behandlingen om, at en del af de midler som Landstinget får, at en del af disse 240 mio. kr. bruges til etablering af alkoholfrie samlingssteder, som alle kan komme til, og til forebyggende initiativer.
Ligeledes skal vi spørge for såvidt angår beværtningernes åbningstider, for såvidt angår butikstiderne, så vil jeg gerne høre om der har været en tilstrækkelig høring af disse. Men det fremgår af betænkningen af udvalget har påpeget Landsstyret, at man har givet for lidt i høringsfrist, og det er vi glade for, hvorfor vi fra Kandidatforbundet stadigt er af den overbevisning, at der har været behov for en øget høring, således at vi havde det bedste grundlag for at drøfte forslaget.
Med disse bemærkninger, og m.h.t. vores bemærkninger under første behandlingen, og skal meddele, at vi ikke er enige i det fremlagte.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Under henvisning til mine bemærkninger under 1. behandlingen, der fremkom jeg med, at man ikke skulle komme med alt for mange restriktioner. Fordi det blot kommer til at betyde, at det kommer til at betyde, at det kommer til at gå den anden vej.
Men under mine bemærkninger efterlyste jeg, og også sagde, at vi bør gøre noget ved de alt for høje spirituspriser i Grønland. Når alle priserne er stigende, og sålænge vores løn ikke stige, og så når priserne stiger og så når lønnen ikke følger med, så er det vel noget som en god forbruger af alkohol kan mærke, og så må resterende penge til brug på resten af familien være meget begrænset.
Det vil sige, at det bliver hårdt for familien når der er et familiemedlem der bruger en del penge på spiritus. De høje afgifter, det er jo ikke en vej til at begrænse spiritusforbruget, hvorfor jeg har efterlyst lavere afgifter på spiritus ved at man på den måde opnår, at det ikke bliver så spændende at bruge alkohol.
Jeg har taget som eksempel andre lande som selv producerer både spiritus og vine. Der er det jo kun glædeligt, at forbruget i disse lande ikke er større. Jeg har sågar tænkt, at uanset hvad for et land vi kommer frem til, så har de jo selv noget spiritus eller alkohol, som de selv har fremstillet. Hvorfor gør vi ikke noget yderligere ved Imerq, især når turisterne er her.
Så må vi også kunne acceptere, at kunne servere det overfor vores gæster, som et rent grønlandsk produkt. Det må også være et spændende produkt overfor turisterne. Hvorfor er det forbudt ? Det er jo noget som vi har vedtaget i det gamle Landsråd, nu er det på tide, at revurdere det, nu n¨år turisterne strømmer til Grønland, der skal vi jo også kunne servere noget for dem, som er fremstillet heroppe i Grønland.
De mange restriktioner, dem har jeg allerede været inde på, og har sagt, at vi ikke længere kan bruge dem.
Og indtil i dag må vi jo også sætte spørgsmålstegn ved om det virkeligt har hjulpet noget med alle de restriktioner. Da jeg i sin tid var partiordfører sagde jeg gentagne gange, at vi skulle væk fra de alle restriktioner, og det gentager jeg blot igen her, som løsgænger.
Og jeg nævnte allerede under 1. behandlingen, at nærværende forslag er et skridt i den rigtige retning, hvor man jo også har slækket på de restriktioner der er.
Og 3,6'erne har jeg også påpeget, idet nogle bruger dem som morgendrik, d.v.s. sålænge man ikke har noget andet, så drikker man dem indtil man kan købe noget andet, og når man så åbner muligheden for de andre drikke, så vil de no0k falde næsten helt væk, fordi man nu ikke længere kan tjene penge på dem.
Og jeg skal blot gentage, at Grønland og dets befolkning, der er det jo blevet åbnet overfor den vide verden, at det nu er på tide, at omgås alkohol med mådehold, og jeg skal udtrykke min glæde over, at man nu har taget et skridt i den rigtige retning, hvor man nu efterhånden slækker på de mange restriktioner.
Og jeg skal endnu engang spørge Landsstyret om man overhovedet ikke kan tænke på, at nedsætte afgiften på alkohol, men er det muligt, at vi på et tidspunkt kan diskutere det ?
Og afslutningsvis så skal jeg blot nævne, at nærværende lovforslag anser jeg for at være et skridt i den rigtige retning.
Og derudover så har formanden for Landstingets Lovudvalg Olga Poulsen bedt om at få ordet, hvorefter det bliver Simon Olsen, landsstyremedlem.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Markedsudvalget har forbindelse med nogle høringssvar og i forbindelse med nogle tekstanmærkninger, der vil vi gerne takke Lovudvalget for deres opfordring.
Men Landsstyremedlemmet siger, at Lovudvalgets påpegelser, der vil Landsstyret prøve på, at realisere dem. Men Lovudvalget opfordring om, at et høringssvar skal være på 4 uger, der anser Landsstyremedlemmet ikke, at det er noget der slavisk skal støttes.
Men jeg er glad for, at Landsstyret udtrykker deres vilje, for at følge udvalgets henstillinger, og jeg skal i den forbindelse nævne, at Lovudvalget ikke anser denne høringsfrist på 4 uger ikke er noget der slavisk skal følges, og når en given lov har nogle forskellige paragraffer, så betyder det så, at man ikke kan følge dette slavisk.
Og m.h.t. at man i en ferieperiode har foretaget en høring med en frist på 2 uger, det kan ikke accepteres, og uanset at de senere ankomne høringssvar også har været medtaget i selve behandlingen.
Og så er det Landsstyremedlemmet for erhverv, hvorefter det bliver Mikael Petersen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Til de enkelte ordførere skal jeg udtale, at Siumut fuldt ud støtter udvalgets betænkning, ligesom Atassut melder ud og forespørger om, hvorvidt der agtes at blive taget initiativer omkring regulering af forebyggelsesarbejdet skal jeg udtale, at dette hører ind under Landsstyremedlemmet for Sundheds resortområde, hvorfor jeg finder det på sin plads, at forslaget bør overdrages til Landsstyremedlemmet for Sundhed.
For såvidt angår priserne på alkohol også som svar til Otto Steenholdt skal jeg udtale, så vil jeg gerne orientere om, at Landsstyret i spørgsmålet gerne vil tage punktet op til nærmere overvejelse. fordi de penge vi får ind, hvis vi skal nedsætte afgifterne, så bør vi finde andre indtægtsmuligheder, eller vi må skære ned på andre områder, hvis vi mister indtægterne fra alkoholafgiften, men jeg vil henvise til, at vi under 1. behandlingen, under den debat der var, der drøftede v også sagen der.
For såvidt angår lejlighedsbevillinger og særlige bevillinger, så udtalte Inuit Ataqatigiit, at kommuner bør kunne få mulighed for selv at begrænse alkoholsalget uden først at indhente tilladelse fra Landsstyret, og at man åbner vej herfor. Til dette spørgsmål vil jeg gerne til orientering meddele, at kommunerne har kompetence til, at midlertidigt lukke for udskænkning og salg af stærke drikke, ligesom Landsstyret kan meddele særlige regler om salg og udskænkning.
Til Kandidatforbundets bemærkninger om, at det er alt for tidligt med øget forlænget åbningstid, det har vi allerede hørt før ved 1. behandlingen, og påpegede de problemer dette eventuelt ville afstedføre.
Jeg er glad for løsgængerens støtte til forslaget, men jeg forstår, at han stadigvæk vil have, at afgifterne skal ned, ligesom hans forslag om mere Imerq lyder interessante.
Jeg siger tak til Olga Poulsens bemærkninger vedrørende høringsfrister og de klare meldinger, der kom fra Lovudvalget, og jeg vil selvfølgelig give dig ret i, at de 14 dage synes at være for kort, det må vi erkende.
Afslutningsvis skal vi fra Landsstyret udtrykke glæde over, at samtlige partier også fra løsgængeren også fra udvalget har behandlet vores lovforslag grundigt med påpegning af de fejl og mangler der bør rettes op, og at vi nu kan fremlægge, ja vi har stor tiltro til at forslaget kan blive vedtaget under 3. behandlingen.
Så er det Mikael Petersen, formand for Markedsudvalget.
Mikael Petersen, formand for Markedsudvalget, Siumut.
Jeg siger også tak på udvalgets vegne til de faldne bemærkninger fra partierne, Kandidatforbundet og løsgænger.
Men jeg vil heller ikke undlade at bemærke, at i det store arbejd der har været udført i forbindelse med behandlingen af forslaget, så har udvalget brugt langt tid på arbejdet, det er vi alle bekendt med, når vi drøfter lovgivning, for såvidt angår alkoholområdet, så plejer vi at bruge meget tid her i Tinget til at debattere sådanne spørgsmål. Og det har vi set i forbindelse med den gamle lovgivning, hvor den gamle lov blev udarbejdet af en arbejdsgruppe, en adhoc-arbejdsgruppe der specielt skulle udarbejde lovforslag.
Vi ved, at tingene forandre sig. Vi har i forbindelse med vores adskillelse af den lovgivende og udøvende magt, så har vi i udvalget bemærket, at vores servicering er blevet langt bedre end hidtil, selvom serviceringen kan blive endnu bedre, det er vi bekendt med, hvorfor vi i dette arbejde, som vi nu har udført. er meget glade for den sekretær bistand vi har modtaget i forbindelse med vores arbejde, hvorfor udvalget har haft god tid til, at gennemgå Landsstyrets lovforslag grundigt og nøje, og vurdere det grundigt og nøje.
Og i den forbindelse for såvidt angår udvalgets meldinger og påpegninger, så har Landsstyret fremkommet med et svar, som jeg mener på nogle områder er meget tilfredsstillende, men jeg vil dog ikke undlade at påpege en ting, nemlig bemærkninger til loven, forklaringer til loven, hvor det informationsniveau der bør være i bemærkninger, hvordan loven skal forstås. Landsstyremedlemmets svar er ikke tilfredsstillende.
Vi kan ikke undgå ikke mindst i forbindelse med salg og udskænkning, når vi snakker om nærværende lov om salg og udskænkning af stærke drikke, så er der mange krav om vilkår, og hvor sprogbruget i lovgivningen kan være nogle gange lidt uforståeligt, og hvis dette skal forstås på den bedste måde, så bør der være mere uddybende bemærkninger, ikke mindst til brug for udvalget. Det finder vi meget vigtigt fra udvalgets side, hvorfor jeg ikke er enig i, at Landsstyret ikke ser det som noget vigtigt finder udvalget ikke er på sin plads.
Jeg mener også, at der er grundlag for, at erindre om, at man i Landsstyret har det af Landstinget vedtagne love, bekendtgørelse, forordninger og anvisninger om, hvordan sådanne skal udarbejdet, dem er Landsstyret i besiddelse af, hvor alle krav til lovgivningen er forklaret, hvad der bør være med m.m., og det er også på det grundlag, at Markedsudvalget har vurderet Landsstyrets lovforslag.
Til Inuit Ataqatigiit og Atassuts bemærkninger, så har jeg et par små bemærkninger også til dem. Først til Atassuts bemærkninger, som også Landsstyret har besvaret, nemlig vedrørende forebyggelsesarbejdet, og at der bliver skabt et lovgrundlag herfor. Vi har fra udvalget via vores betænkning indstillet, at forebyggelsesdelen også som anført og nævnt i 1. behandlingen, at disse bliver taget op i et relevant landstingsudvalg, og det skal jeg blot erindre om, da vi i Markedsudvalgets betænkning har indstillet, at forebyggelsesdelen bliver behandlet af de relevante udvalg, nemlig Sundheds- og Socialudvalget, og at de tager de nødvendige initiativer i den retning.
Inuit Ataqatigiit har krævet, at man atter engang inden 3. behandlingen nøje vurderer, at kommunerne får mulighed for at indføre restriktioner eller midlertidigt stop uden at vente på Landsstyrets godkendelse.
Jeg mener, at udvalget nøje må vurdere dette, og hvis der er behov for fremkomme med en betænkning til 3. behandlingen, for i den gældende lovgivning er det sådan, at hvis der skal ske noget på kommunalt plan, som Landsstyremedlemmet også har svaret på, så kræver det, at Landsstyret har godkendt kommunens initiativ men under 1. behandlingen præciserede Landsstyret, at vi også må arbejde for, at kommunerne får en øget kompetence, og det mener jeg også er på helt på sin plads.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Inden vi går videre, skal jeg vedrørende det sidste spørgsmål udtale, at i henhold til vores Forretningsorden § 33, at der bl.a. der står, at under et forslags 3. behandling, så kan Landsstyret, et udvalg, eller et flertalsudvalg eller et mindretal eller 4 landstingsmedlemmer i forening fremsætte ændringsforslag. Et udvalg, et udvalgsflertal, et mindre fremsætter ændringsforslag i en tillægsbetænkning.
Det er blot en præcisering, således at udvalget så har mulighed for, at til 3. behandlingen, at fremkomme med en tillægsbetænkning med ændringsforslag.
Næste taler er Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, og derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed.
Punktet her som vedrører loven af salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, og efter at have at have hørt de bemærkninger, der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet og løsgængeren, der vil jeg sige tak til de bemærkninger der er kommet vedrørende forebyggelse, og det vil danne grundlag for vores videre arbejde.
Og som Landsstyremedlem for Erhverv også har været inde på det, så er de forskellige forebyggelsestiltag, det er jo noget som vi i Landsstyret arbejder sammen om, og det udvalg som er nedsat, der stiler vi efter, at de fortsætter deres arbejde, hvorefter de så kommer med en redegørelse overfor Landsstyret, og det vil vi gerne lige vente på.
Og jeg har før nævnt overfor Landstinget, at vi henimod slutningen af år 2000, så vil der også komme en redegørelse om status på Qaqiffik.
Og jeg kan nævne, at de konkrete oplysninger vi har, vedrørende de statistiske oplysninger, der er det jo meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget der bliver drukket af alkoholholdige drikke, i gennemsnit på landsplan i 1999 ligger på 13-14 liter og de kommuner der forbruges mest og hvor der forbruges mindst, der er der en forskel på mere end 10 liter, og det er disse forhold, som man skal have undersøgt nærmere, før vi kan finde de mål og de redskaber, som vi så kan bruge. Dem skal vi have afdækket inden vi kommer med vores forelæggelse overfor Landstinget.
Og m.h.t. kommunernes deltagelse i forebyggelsesarbejdet, og deres medansvar, der er det jo glædeligt, at de 3 største kommuner i enighed, d.v.s. midtkommunerne i enighed med hinanden også har taget nogle forebyggelsesmæssige initiativer selv. Og jeg skal også nævne, at kommunerne personalemæssigt og m.h.t. deres økonomi, der ligger de jo meget meget forskelligt fra kommune til kommune. og ved en evt. lovgivning, og hvis vi gennem den lovgivning kan finde de redskaber, så skal vi også være vågne overfor disse, således at vi i vores udvikling af de forebyggelsesmæssige initiativer, der er det meget vigtigt, at vi så også samarbejde med de forskellige kommuner.
Selvfølgelig er forebyggelse nødvendigt, men behandling for misbrugere, der er det også nødvendigt, at man har det til rådighed, men man kan selvfølgelig lovgive omkring disse ting, nemlig om forebyggelse og så behandling.
Men jeg mener, at det blot er en del af redskaberne vi kan bruge. Og der må vi også skele lidt til os selv, hvor vi så bl.a. også har brugt afgifter m.m., men jeg mener, at det er betænkeligt, at vi skal lovgive om alt muligt, selvom det kan være en del af redskaberne.
Men m.h.t. forebyggelse er det meget vigtigt, at vi også samarbejde med de enkelte byer, og de enkelte bygder, således at de også internt selv kan tilbyde nogle fritidsaktiviteter, hvor hele familier kan tilbyde, således at de kan udnyttes i større grad.
Her i efterårssamlingen blev det også nævnt, og som Landsstyret også arbejde for nu, at der i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, hvor der er nogle store alkoholproblemer, at vi så tager nogle særskilte initiativer der.
Og så er det Johan Lund Olsen, udenom Inuit Ataqatigiit. ordfører, derefter er det Jakob Sivertsen, men først Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Det jeg skal kommentere er primært bemærkninger om at uddybe det vi anmoder om, at man foretager sig noget forud for 3. behandlingen.
Men det er korrekt som Landstingsformanden var inde på, nemlig § 33 i vores forretningsorden, og dem der kan komme med ændringsforslag er Landsstyret, udvalget, udvalgets flertal eller udvalgets mindretal eller 4 landstingsmedlemmer sammen.
Og denne mulighed vil vi gerne anmode om, at man tænker på, fordi netop det vi påpegede under vores ordførerindlæg er, som Landsstyremedlemmet for Erhverv også har henvist til, og som Markedsudvalgets formand også har kommenteret, nemlig at i forslagets § 26 stk. 1, forslaget er jo sådan, at Landsstyret får bemyndigelse til, at de kan udarbejde nogle regler, for evt., at stoppe alt udskænkning og salg af alkoholholdige drikke. Det vil vi gerne have bliver vurderet nøje inden vi 3. behandler forslaget, og der kan vi så i henhold til vores Forretningsorden gøre det.
For vi nå huske på, at ser vi på forslaget som helhed, der er det en meget meget stærkt liberalisering indenfor spirituslovgivningen, idet man liberalisere indenfor det tidsrum man kan sælge det, og når man så opfordrer samfundet til, at være mere selvbærende så man også huske på, at ansvaret også er noget som skal delegeres ud til de forskellige lokaliteter.
Når vi får et større ansvar så lærer vi også hurtigere og derfor er det jo sådan, at det som Landsstyret har foreslået § 26 stk. 1, det er jo også ting, der skal vurdere nærmere, idet denne § 26 stk. 1 er en bestemmelse fra 1980'erne, som Markedsudvalget også har påpeget.
I Inuit Ataqatigiit er vi vidende om, at de seneste år, der er der flere kommunalbestyrelser, som har anmodet om foreløbig lukning, når der er sket sørgelige ting eller store traumatiske ting, og som desværre ikke er blevet imødekommet.
Nogle af kommunalbestyrelserne har jo ansøgt for sammen med deres befolkning, at få et pusterum, således at de sammen med deres befolkning også i større grad kan kæmpe mod misbruget og for at komme over det problem, som de er inde i.
Men derfor er den regel, der står i 26, stk. 1, det har altid været et problem for dem ,det har altid været en hindring for dem for deres ansøgning, idet Landsstyret i mange år ikke har imødekommet disse ansøgninger.
Og jeg skal blot gentage, at vores medborgere om de sidder i kommunalbestyrelsen eller om de sidder i bygdebestyrelsen eller om de så er private personer, og at de så skal have et større ansvar, der synes jeg, at det er på sin plads, at man kommer med en ændring til § 26 stk. 1., således at kommunalbestyrelserne kan få en bemyndigelse.
Det er ønskeligt, at man i forbindelse med 3. behandlingen kan formulere denne tekst, at kommunalbestyrelserne skal kunne stoppe alt slag og udskænkning af spiritus, hvorefter de så kan fastsætte nogle regler herom. Det er sådanne, at denne bemyndigelse ligger nu fuldt ud hos Landsstyret, og det har været sådan siden slutningen af 1980'erne, så vidt jeg husker, så er den fra 1989.
Og vi er overbevist om, at man bør tænke på, at kunne lave en ændring på denne bestemmelse i udvalgsarbejdet.
Og så er det Jakob Sivertsen, Atassut. Derefter er det Otto Steenholdt.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Under 1. behandlingen af nærværende lovforslag nævnte vi fra Atassuts side behovet for og krævede at der blev indført et regelgrundlag for forebyggelsesarbejdet, som vi nu efterlyser igen, for der virkelig er et behov herfor. Som eksempel kan vi se i dag, at hvis en person med alkoholproblemer, så er denne ikke beskyttet retslig, hvis pågældende har behov for hjælp, hvor de folk som længe har følt, at de selv har en alkoholsygdom, så må de vente længe på at blive behandlet.
Hvis vi kam lave en så omfattende lovgivning om salg og udskænkning, hvorfor kan vi så ikke lave en lovgivning omkring forebyggelse, det bør være muligt, hvorfor vi fra Atassut tilstadighed vil efterlyse en sådan regulering indtil det bliver en realitet.
Og for det andet, så for høje alkoholpriser, det har vi allerede nævnt, som ikke mindst rammer de mindrebemidlede, dette problem er så stort, at de folk der får alkoholproblemer, at vi på den en side henter penge fra dem i afgifter og på den anden side giver de afgifter videre, som socialhjælp til de personer som har problemer, hvorfor vi har krævet, at Landsstyret arbejder for, at der over de næste 10 år, at man trinvis nedsætter afgifterne, således at vi på baggrund af Landskassens økonomi gradvis kan nedsætte afgifterne, og det tager vi også alvorligt fra Atassuts side.
For det tredje vedrørende Inuit Ataqatigiits forslag om en øget kompetence til kommuner, for såvidt angår mulighederne for stop for udhandling og salg af stærke drikke, og at kommunerne selv får kompetence uden først at spørge Landsstyret, så går Atassut ind for forslaget, for bl.a. hvis der sker noget tragisk, så retter politiet og sundhedspersonalet henvendelse til kommunalbestyrelsen, og som kommunalbestyrelsen så bringer videre til Landsstyret med anmodning om stop, selvom det er dem, som til daglig sidder med det, gerne vil arbejde i frem og ro, så har Landsstyret en tendens til at være imod, hvorfor Atassut også vil være med i udvalgsarbejdet herom.
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger, og derefter er det Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, men først Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Under 1. behandlingen kom jeg ind på midlertidigt stop for udhandling. Dengang der var pointrationeringer, så vist vi, at der var en del der tog til nærmeste bygd og by, og vi ved, at dette har kostet flere menneskeliv, fordi de har sejlet i alkoholpåvirket tilstand bare for at købe og hente alkohol i nabokommunen, det skal man også have for øjet, hvorfor jeg mener, at lad os behandle alle kommuner en.
Hvis der i en kommune sker noget tragisk, og hvis kommunen ønsker et stop, så vil der utvivlsomt være nogle af dem, der drager til næste kommune, for at indhandle alkohol. Det har jeg store betænkeligheder ved, og hvis der virkelig skal være muligheder for .... , så må man for såvidt muligt undgå sådanne tiltag.
Efter at have været rundt i verden, hvis der skal være landesorg, så har jeg ikke noget imod det, hvis man lukker for salg og udskænkning, men hvis det også skal foregå på kommunalt plan, så finder jeg det ikke på sin plads. jeg har allerede nævnt mine begrundelser herfor, hvorfor jeg har modsat opfattelse af, hvad Johan Lund Olsen har foreslået.
Folk må læres at omgås med spiritus og et sådan kommunale initiativer er ikke den rette vej, hvid vi skal få et mere fornuftigt forhold til alkohol. Der skal gælde samme regler, for samme lande, ud fra samme alkoholpolitik.
Men for såvidt angår nærliggende kommuner ....
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen, derefter er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet, men først Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Først til udvalgsformandens bemærkninger, så vil jeg ikke modsætte mig bemærkningerne om høringsfristerne, så skal jeg dertil udtale, at Markedsudvalget mener, at bemærkninger til lovforslaget ikke er vidtgående og uddybet dem nok. Landsstyret har overfor udvalget redegjort for disse forhold og efterfølgende fremgår disse også af udvalgets betænkning, hvor de er med som bilag.
Dertil skal jeg også sige, at Landsstyret for at løse op på påpegninger har fremsat et ændringsforslag på opfordring af udvalget, ligesom vi også fra Landsstyrets side har udtalt, at man f.eks. i forbindelse med det lovforberedende arbejde, altså dem man har forhørt sig hos, så har udvalget så vidt muligt forsøgt at følge høringssvarene, og jeg mener ikke, at der er det store grundlag for at være uenig i dette spørgsmål.
For såvidt angår nye kompetencer til kommunerne som foreslået af IA, det kan vi heller ikke udelukke fra Landsstyrets side, Vi vil undersøge om der er muligheder herfor, om det der ligger her om det er ... Vi må finde et eller andet lovgrundlag for at man kan imødekomme forslaget, der skal være en lovhjemmel, og det vil vi selvfølgelig undersøge, således at kommunerne kan få mulighed herfor.
For såvidt angår alkoholpriserne, så mener jeg at kunne sige, at vi ikke har de store bemærkninger dertil, men derudover vil jeg til de øvrige faldne bemærkninger også fra Atassut om et lovgrundlag, så kan man ikke komme udenom dette.
Til løsgængerens advarsel, så er den heller ikke til at misforstå, hvor han udtalte at vi fra sted til sted ved lukninger, let kan omgå det, ved at sejle til næste kommune, men tiltrods for det, så mener jeg som allerede udtalt, så vil Landsstyret undersøge, om der er mulighed for, at man af nærværende lov kan give kommunerne mulighed for at stoppe udhandlingen midlertidigt. Tak.
Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Under vores 1. behandling sagde vi jo også klart, at vi ikke var modstandere bare for at være modstandere. Vi ligger også vægt på det personlige ansvar.
Men vi vil gerne lige understrege, at vi i stedet for at tage nogle andre initiativer igang, blot åbner op for spiritussalget, og vi ved, at der har været mangler i lovgrundlaget. Vi kan jo også bare tænke på kommunernes selvbestemmelsesret, og det er også sådanne nogle ting, som vi også skal tænke på, og det er bl.a. det, der er grundlaget for vores afslag af forslaget.
Og vi mener også at ved en så vigtig en lovgivning, der burde man også have fremdraget nogle andre relaterede retningslinier, ligesom man også skulle have taget nogle konsekvensberegninger med.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og der er ikke andre der har bedt om at få ordet, og så skal jeg lige nævne, at flertallets af Tingets medlemmer går ind for betænkningen, og man ønsker så også at man forud for 3. behandlingen, der skal udvalget behandle det punkt vedrørende en bemyndigelse til kommunalbestyrelserne, således at Markedsudvalget behandler det.
Der er flere ting, som vi skal stemme om, hvorfor jeg gerne vil henvise til det papir der er blevet omdelt.
Det er sådan, det er talepapiret vedrørende afstemningen vedrørende punkt 22.
Et enig Markedsudvalg og et mindretal i Markedsudvalget har fremsat ændringsforslag til forslaget.
Baggrunden for de mange ændringsforslag, og for de ganske komplicerede afstemmningstemaer er, at det oprindelige forslag var behæftet med mange fejl, som Landsstyret på opfordring fra Markedsudvalget har afhjulpet.
Landsstyrets ændringsforslag er omdelt til Landstingets medlemmer den 25. oktober 2000, Markedsudvalgets og et mindretals ændringsforslag er omdelt til Landstingets medlemmer den 30. oktober år 2000. Fristen i Forretningsorden § 33, stk. 4 er dermed overholdt.
Efter Forretningsordenens § 30, stk. 2 kommer ændringsforslag til afstemning først, således at mere vidtgående ændringsforslag kommer til afstemning, førend mindre vidtgående ændringsforslag.
Jeg skal bemærke, at både Landsstyret og et enig Markedsudvalg har fremsat ændringsforslag til forslagets § 12, stk. 3. Da Markedsudvalgets ændringsforslag er mere vidtgående end Landsstyrets ændringsforslag, så vil Markedsudvalgets ændringsforslag kommer til afstemning først.
Og jeg skal bemærke, at vedtager Landstingets Markedsudvalgets ændringsforslag til forslagets § 12 stk. 3, har det den betydning at Landsstyrets ændringsforslag til forslagets § 12, stk. 3, bortfalder. Da de to ændringsforslag som et mindretal i Markedsudvalget har fremsat er mest vidtgående, skal der først foretages afstemning om disse to ændringsforslag. Jeg skal foreslå, at der stemmes samlet om de to ændringsforslag, som et mindre i Markedsudvalget har fremsat. Og hvis ingen gør indsigelse herimod, så betragter jeg det som vedtaget. De der stemmer for mindretallets ændringsforslag bedes rejse sig. 4. Og de der stemmer imod mindretallets ændringsforslag bedes rejse sig. 22. Og der er ingen, der hverken stemmer for eller imod mindretallets ændringsforslag, d.v.s. at samtlige tilstedeværende har afgivet deres stemme.
Da de 4 ændringsforslag som et enig Markedsudvalg har fremsat er mere vidtgående end Landsstyrets ændringsforslag foretages der herefter afstemning om Markedsudvalgets 4 ændringsforslag.
Jeg skal foreslå, at der stemmes samlet om de 4 ændringsforslag som et enigt Markedsudvalg har fremsat. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget, og det er hermed vedtaget. Og de der stemmer for Markedsudvalgets ændringsforslag bedes rejse sig. 22. Og de der stemmer imod Markedsudvalgets ændringsforslag bedes rejse sig. Ingen. Og de der hverken stemmer for eller imod Markedsudvalgets ændringsforslag bedes rejse sig 4.
Og der stemmes herefter om Landsstyrets ændringsforslag, og jeg skal bemærke, at Landsstyrets ændringsforslag til forslagets § 12, stk. 3 er bortfaldet som følge af afstemningen om Markedsudvalgets ændringsforslag til forslag til § 12, stk. 3. Jeg skal foreslå, at der stemmes samlet om resten af Landsstyrets ændringsforslag. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget, der er ingen imod, og det er hermed vedtaget.
De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig. 23. Og de der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig 4. Og det er så samtlige tilstedeværende der har stemt. Og der er ingen der har undladt at stemme, og jeg skal foreslå, at forslaget i den nu foreliggende form går direkte til.. , at den først bliver behandlet i udvalget, forud for 3. behandlingen. Og dermed er vi nu færdigbehandlet punkt 22.