|
Dagsordenspunkt 20,63-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag, onsdag den 27. september 2000
Ole Lynge, Landstingsformand.
Først er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en forelæggelse og derefter er det først Augusta Salling, der fremlægger sit forslag i forbindelser med punkt 63. Værsgo Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
På Landsstyrets vegne skal hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.
Hovedformålet med forslaget er at skabe de rette rammebetingelser for modernisering af det kystnære rejefiskeri. Det er her målet, at der i løbet af en årrække kan etableres rederier, som vil være i stand til at anskaffe nye moderne rejetrawlere, der drives og finansieres på kommercielt grundlag.
Nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med det forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, som Landsstyret har fremlagt og som vi behandler lidt senere i dag.
Nærværende forslag til ændring af landstingslov om ændring af landstingsloven om fiskeri indebærer følgende ændringer:
Den overordnede fordeling af TAC=en for rejer ved Vestgrønland mellem det havgående fiskeri og det kystnære rejefiskeri bliver efter lovforslaget indarbejdet i loven. Der er tillige lagt op til en vis ændring af fordelingen af TAC=en mellem det kystnære og det havgående rejefiskeri.
Der lægges endvidere op til en tilpasning af reglerne om, at en vis del af indtægten skal komme fra fiskeri m.m., såfremt en fisker skal opnå status som erhvervsfisker. Reglen bliver i forslaget tilnærmet lignende bestemmelser inden for landstingsloven om fangst og jagt og landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Med henblik på at rederier kan vælge at udnytte muligheder for egenproduktion om bord lægges der op til, at der i loven indsættes en regel, der fastlægger et øvre loft for egenproduktionen i forhold til rederiets kvote.
Endelig foreslås en lempelse af den nuværende regel om, at ingen selskaber eller enkelt personer gennem kvotekøb kan opnå en kvoteandel i det kystnære rejefiskeri, der overstiger 6 %. Denne regel foreslås forhøjet til 10 %.
Udover de ændringer, som er foreslået i lovforslaget, er det Landsstyrets hensigt at ændre på de regler som i dag begrænser det kystnære rejefiskeres muligheder for at investere i større og mere velegnede fartøjer, end det er muligt med de gældende regler. Disse regler er fastsat i bekendtgørelsesform, og Landsstyret agter at indlede en revision af reglerne i samarbejde med fiskeriets organisationer.
Landsstyret lægger stor vægt på, at det kystnære rejefiskeri kan bringes i en position, som vi udvikle erhvervet i en kommerciel retning, som vi har set med det havgående fiskeri.
Det er åbenbart, at vi ikke kan forvente, at fiskerne på kort sigt kan udskifte alle kystnære rejefartøjer med større fartøjer. Det kan også tænkes, at nogle fiskere vil foretrække fortsat at drive fiskeriet med mindre rejekuttere i mange år endnu.
Det er også åbenbart, at vi ikke kan forsvare at igangsætte en udvikling, som i ukontrolleret omfang kan medføre, at størsteparten af den kystnære rejekvote bliver produceret ombord, da vi derved fjerner grundlaget for flere rejefabrikker på land. Derfor lægges der alene op til, at 30 % af rederiernes kvoter kan produceres ombord, såfremt der sker udskiftning af et eller flere brugte rejefartøjer med et nyt rejefartøj.
For Landsstyret er det ikke afgørende, hvilke fartøjer fiskerne vil investere i. Vi skulle nødigt kommer i en situation, som opstod for en del år siden, hvor restriktive reguleringer betød, at en del fartøjer blev bygget i en størrelse, som var tilpasset lovgivningen, men ikke de fiskerimæssige behov og muligheder, som var grundlaget for fartøjerne.
Landsstyret tager med lovforslaget et første skridt i retning af at skabe nye rammebetingelser for det kystnære rejefiskeri, som giver størst mulig frihed for fiskerne til selv at finde sammen i rederier, der er tilpasset fiskernes ønsker. Det er hensigten, at erhvervet under de rette rammer selv skal finde frem til fartøjstyper og størrelser, som er tilpasset de enkelte rederiers kvotestørrelse og andre forhold, som har betydning for de enkelte rederier.
Det foreliggende lovforslag sammenholdt med det forslag om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, som Landsstyret har udarbejdet, og som bliver drøftet senere i dag, så markerer dette en afgørende ny retning for fiskeripolitikken.
Landsstyret er klar over, at en overgang fra tilskudsafhængigt fiskeri til et kommercielt bæredygtigt fiskeri ikke kan gennemføres på kort tid, ligesom en omstilling også kan være byrdefuld for nogle. Det er imidlertid Landsstyrets opfattelse, at vi i dag har et relativt kunstigt udgangspunkt, for nu at satse på, at det kystnære rejefiskeri kan blive kommercielt bæredygtigt. Dels har rejeressourcen været relativt stabilt, ligesom priserne også har været relativt stabile. Derfor bør der nu træffes de første afgørende beslutninger om retningen for udviklingen af det kystnære rejefiskeri.
Landsstyret mål med lovforslaget er, at såvel det kystnære fiskeri som det havgående fiskeri og rejeindustrien på land skal hvile på et sundt og selvbærende økonomisk grundlag.
Der er siden lovforslaget blev afleveret til Landsstyret fremkommet en række bemærkninger og rejst spørgsmål og forslag af forskellig karakter. Det gælder den almindelige offentlige omtale af forslaget, ligesom der her salen har været bemærkninger under finanslovsdebatten.
Landsstyret ønsker, at lovforslaget skal behandles på en konstruktiv måde, og at vi får belyst alle relevante spørgsmål, inden lovforslaget vedtages endeligt. Det kan være spørgsmål af fiskeri, faglig, økonomisk og finansieringsmæssig karakter, ligesom det er væsentligt at kende udsigterne for den biologiske rådgivning for det kommende år.
For at sikre, at lovforslaget i den endelige form skaber de rammer for, erhvervet kan udvikle sig i overensstemmelse med den overordnede målsætning, så vil Landsstyret nedsætte en bredt sammensat arbejdsgruppe, som skal vurdere de relevante spørgsmål.
Arbejdsgruppen skal sammensættes af personer med fiskerimæssig, økonomisk- og finansieringsmæssig ekspertise, ligesom fiskeriets organisationer og andre relevante parter bliver indbudt til at deltage i arbejdsgruppen.
Når arbejdsgruppen arbejde er afsluttet, vil Landsstyret lade resultatet heraf tilgå Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg til brug for udvalgets behandling af lovforslaget.
Landsstyret vil anbefale, at 2. behandlingen af lovforslaget afventer resultatet af arbejdsgruppens arbejde, og at 2. behandlingen dermed udsættes til Landstingets samling, altså til forårssamlingen næste år.
Med disse ord skal jeg hermed overlade lovforslaget til Landstinget velvillige behandling.
Så er det forslagsstilleren, Augusta Salling, Inuit Ataqatigiit.
Augusta Salling, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Jeg anser det for værende helt nødvendigt bl.a. m.h.t. erfaringer fra rejefiskeriet, at det sikres at kvotetildelingen sker i tilpasning til forekomsten. Der er en begrundet formodning om, at der efterhånden tegner sig et klare billede af, hvor stor bestanden er i takt med en forsigtig udvikling af krabbefiskeriet, og dermed i opdagelsen af nye krabbefiskeområder som fiskerne finder, og der skal ikke herske tvivl om, at dette vil være det mest betrykkende med en gradvis forøgelse af kvoterne.
Modsat dette vil en hasarderet og forhastet godkendelse af samtlige ansøgere til krabbefiskeskibe kan der forudses en tilsvarende udvikling, idet der kunne ske det samme som er sket i Canada, nemlig at vores fiskere grundet opfiskning og deraf medførte konkurser bliver tvunget til at stoppe deres fiskeri, hvilket slet ikke er en udvikling, som der bør bydes for vort lands fremtid.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med et svarnotat til Augusta Salling forslag.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Landsstyret er enig i, at vi skal undgå en alt for voldsom og hurtig udvikling i krabbefiskeriet, som medfører en stor usikkerhed for de fiskere og producenter som deltager.
Det skal nævnes, at kvoten for udenskærs krabbefiskeri i år, altså år 2000, blev sat på baggrund af en indstilling fra et enigt fiskeriråd om at give tilsagn om kvoter til et antal nærmere angivne ansøgninger.
Det skyldes to forhold. Dels så kunne Grønlands Naturinstitut ikke komme med en nærmere rådgivning vedrørende kvotens størrelse, da der ikke var tilstrækkelig med data der til. Og dels blev der indbygget en frist frem til 1. juli år 2000, hvor Direktoratet for Erhverv ville revurdere de givne tilsagn. Der var meget få fartøjer igang, men en række rederier fik et tilsagn. de udsendte tilsagn blev ledsaget af en præcisering af, at der er stor usikkerhed vedrørende kvoternes fremtidige størrelse.
Status for licenser til det udenskærs krabbefiskeri er, at der er givet en række afslag på ansøgninger om krabbekvoter, som er kommer efter december 1999, og en række tilsagn har ansøgerne ikke kunne realisere af forskellige årsager. Kort sagt er der giver 14 afslag på ansøgninger om krabbekvoter.
Det er ikke Landsstyrets hensigt, at de rederier, som har startet et krabbefiskeri skal stilles ringere i fremtiden, men der forventes en justering af de tildelte kvoter til et niveau, som svarer til fartøjernes kapacitet.
Det kan tilføjes, at der gennem de seneste år er set faresignaler i det indenskærs fiskeri. Fortrinsvis ved Aasiaat og Sisimiut har fiskeriet påvirket bestanden, og den biologiske rådgivning vedrørende det indenskærs fiskeri har været, at der burde laves områdekvoter, for at beskytte de mest belastede områder.
Fiskeriet har udviklet sig meget hurtigt - især i der udenskærs område - og lovgivningen er kun i begrænset omfang fulgt med. Således skal der iværksættes regler for regulering af fiskeriet, og eksempelvis etableres retningslinier for, hvordan rejefiskeriet og krabbefiskeriet forholder sig over for hinanden.
Beklageligvis må jeg som et eksempel på uforudsete konsekvenser nævne, at der desværre er omkommet et antal pukkelhvaler i år. Disse totalfredede hvaler, med de lange luffer, har viklet sin ind i tovværket, som tejnerne er fastgjort med, og er derved blevet kvalt.
Landsstyret skal lige som landstingsmedlem Augusta Salling på hvilke erfaringer fra Canada vi kan drage nytte af. Grønlands Naturinstitut har gennem nogle år samarbejdet med canadiske kolleger, og Landsstyret ser frem til at kunne drage nytte af dette arbejde i løbet af de næste år.
Det skal dog nævnes, at forvaltningen af krabberessourcen i Canada er meget detaljeret, og kræver meget større ressourcer til forskning, forvaltning og kontrol end vi kan leve op til på nuværende tidspunkt.
Med henblik på at tilvejebringe et bedre grundlag for den biologiske rådgivning vil Landsstyret søge tilvejebragt midler til gennemførelse af et udenskærs krabbesurvey i det kommende år.
Landsstyret kan således forstå den usikkerhed landstingsmedlem Augusta Salling giver udtryk for, og det kan forventes, at Landsstyret nøje følger med i udviklingen i krabbefiskeriet i de næste år.
Med disse bemærkninger ser jeg på Landsstyrets vegne frem til en åben debat her i salen.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Vi har med interesse i Siumut drøftet endnu et ændringsforslag til landstingslov om fiskeri som senest blev ændret 20. maj 1998, og har dertil følgende bemærkninger.
Vi skal først nævne, at vi i Siumut i princippet støtter Landsstyrets forslag om ændring af fordelingen af TAC=en mellem det kystnære og det havgående rejefiskeri. Men vi skal dog bemærke, at vi betragter de eventuelle konsekvenser heraf særskilt, fordi vi under behandlingen af den sidste ændring af loven i foråret 1998, så blev det dengang besluttet at individuelle kvoteandele i rejefiskeriet ikke kan fratages. I det forelæggende ændringsforslag gives der ikke mulighed for at fratage kvoteandele.
Fra Siumut skal vi ønske at man for at kunne løse egenproduktionen af fangsten overfor Landsstyret indstille, at man udnytter muligheden for at øge TAC=en med udgangspunkt i biologerne rådgivning, og at man nøje vurderer om der er en mulighed for en forøgelse, da det efter Siumuts opfattelse er nødvendigt med et sådan tiltag.
I forbindelse med fortsættelsen af moderniseringen af det kystnære rejefiskeri, så støtter vi den givne mulighed for anskaffelse af et større fartøj til erstatning af et eller flere fartøjer. Men vi skal dog kræve, at landstingsmedlemmerne og medlemmer i relevante udvalg bliver informeret konkret om følgende:
1) Hvor troværdigt er det, at større fartøjer kan producere en del af fangsten ved fiskeri i det kystnære rejefiskeri ? Grunden til at vi siger det er, at de såkaldte 79'ere fik indstillet deres fiskeri for et par år siden p.g.a. urentabel drift, selvom de havde en egenproduktion af en del af fangsten, og for det anden;
2) Så ønsker i at få at vide om kapaciteten i de landbaserede anlæg er tilstrækkelige til at modtage 70 % af fangsten, når de større fartøjer bliver anskaffet ? Som bekendt så har rejekutterne indhandlingsproblemer hver dag, som endnu ikke er blevet løst.
Siumut er af den opfattelse , at man på dette område må informere Landstinget med yderligere konkrete oplysninger. Og det er mest hensigtsmæssigt at fortsætte med den videre behandling, når der er indhentet yderligere oplysninger fra alle relevante parter.
Med udgangspunkt i vores udtalelse skal i foreslå, at 2. behandlingen af lovforslaget først sker næste år under forårssamlingen. Således vil man i forlængelse af forberedelsen af denne sag og i forståelse med fiskeriets organisationer være muligt at kikke på dette spørgsmål, og i samme forbindelse undersøge samarbejdsmulighederne omkring finansieringen af en fremtidigt modernisering af kutterflåden. Således kan man også sikre, at man tilvejebringer andre finansieringskilder end Landskassen.
Med disse ord skal vi fra Siumut indstille, at forinden 2. behandlingen af lovforslaget, at der indgås et tæt samarbejde med Landstingets Fiskeriudvalg.
Tilsidst skal vi også henvise landstingsmedlem Augusta Sallings forslag om krabbefiskeriet, at det også bliver behandlet i Landstingets Fiskeriudvalg.
Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut-
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Atassut finder det meget vigtigt, at fiskerierhvervet til enhver tid lovgivningsmæssigt skal være op to date og nøje følge de gældende forhold, og at de ressourcer der findes i havet skal udnyttes uden at bliver overfisket.
Vi er klar over at vores fiskebestande ændrer sig hele tiden, især i forbindelse med havtemperaturens ændring. Vi er også godt klar over, at det moderne fiskeri er altafgørende for, om der Overfiske eller om der ikke Overfiske. Derfor er det meget vigtigt, at man i fremtiden kontinuerligt korrigerer de tilladte fiskerilicenser, så fiskerne i fremtiden også kan være sikker på deres fangst.
Atassuts formål er at fiskeriet såvidt som muligt skal kunne bære sig selv uden offentlige tilskud. Priserne for fisk skal for såvidt muligt bestemmes at fiskerne selv uden offentlig indblanding. Hvis indhandlingspriserne følge nøje, så vil dette være det bedste for fiskerierhvervet.
Atassut er ikke blind for, at andre landes konkurrence kan blive for meget. Men hvis det sker, så vil det være nødvendigt, at Hjemmestyret yder støtte f.eks. støtte til fangsten. Atassut finder det meget vigtigt at når dette sker, at fiskernes organisationer bliver inddraget i eventuelle ordning. Dette er noget af Atassuts fiskeripolitik for den udenskærs og kystnære fiskeri.
Og nu vil jeg gå over til Landsstyremedlemmet for Erhvervs forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri.
Atassut vil gerne præcisere, at det fremlagte forslag til landstingslov er udført i hast og ikke særlig velovervejet, hvorfor forslaget burde have været trukket tilbage. Vi begrunder dette med, at hvis nærværende ændringsforslag skulle blive vedtaget i Landstinget, så kunne det ende med, at Hjemmestyret bliver anmeldt til Kredsretten i henhold til den nuværende lov.
Vi er nemlig alle bekendt med, at ikke mindst trawlerejernes organisation KNAPK gennem pressen har meddelt, at ændringer til det kystnære udenskærs licenser for rejefiskeri er ulovlige. Organisationen har meddelt, at de foreslåede ændringer vil betyde en fratagelse af ejendomsretten, og at et eventuelt erstatningskrav på 100 mio. kr. godt kan kræves.
Ændringsforslaget til landstingsloven er ikke tilfredsstillende. Den giver ikke bedre muligheder for det kystnære rejefiskeri. Det største problem for det kystnære rejefiskeri er i dag, at fiskerne under den mest intensive fiskesæson må vente i mange tilfælde i flere dage i forbindelse med deres indhandling, og endvidere at de yderligere må vente på isforsyninger. Man tænker overhovedet ikke på en løsning af disse problemer, og i stedet for, så foreslår man en forøgelse af den fangst der kan indhandles.
Det er ikke fordi, at Atassut er imod at Landsstyret foreslår ændringen af landstingsloven, så fartøjerne for det kystnære rejefiskeri kan moderniseres. Men tværtimod indeholder ændringsforslaget til landstingsloven bl.a. muligheder for en videreudvikling af fiskeriet. Men Atassut er imod , at ændringsforslaget indeholder bl.a. de uovervejet forslag om, at nogle af licenserne for det kystnære fiskeri bliver flyttet til det udenskærs fiskeri.
Det er nemlig meget vigtigt med en grundig vurdering af, om dette ikke medfører en ændring af beskæftigelsen af land, ligesom det er nødvendigt med en grundig beregning af de økonomiske konsekvenser ved en eventuel ændring.
Atassut konstaterer også at det nærværende ændringsforslag til landstingslov i høj grad rammer især de unge, som er ved at etablere sig som fiskere og som allerede beskæftiger sig med fiskeri, da disse bliver hårdt ramt af, at man gør støttemulighederne for anskaffelse af fiskefartøjer sværere. Hvorfor Atassut skal opfordre Landsstyret til, at man ikke ændrer de nuværende støttemuligheder for anskaffelse af fiskefartøjer indtil der skaffes andre sikre finansieringsmuligheder.
Landsstyret ønsker at afskaffe Erhvervsstøtteudvalget, og desuden ønsker Landsstyret at overtage ansvaret. Atassut er bange for en gentagelse af det for mange år siden beskyldninger mellem fiskere og politikere om, at kammerater og partifæller godkender hinanden i forbindelse med deres ansøgning om erhvervsstøtte.
Atassut finder ordningen om, at disse sager bliver forvaltet af et udvalg som er bemandet af landstingsmedlemmer, som kommer fra de forskellige politiske partier mere passende - altså som det kører i dag.
Med disse bemærkninger så tilslutter vi os en udsættelse af ændringsforslagets 2. behandling til foråret, da vi finder det vigtigt, at ændringsforslaget til landstingsloven bliver grundigt vurderet inden det videre arbejde bliver foretaget.
For såvidt angår landstingsmedlemmets Augusta Salling forslag, så tilslutter Atassut sig principielt fuldt ud forslaget om muligheden for og nødvendigheden af, at kvotetildelingerne sker med hensyntagen til fiskeforekomsterne. Som følge af fiskebestandenes tilbagegang har man igangsat krabbefiskeriet - til stor glæde for fiskerne og samfundet og til stor hjælp for landets økonomi, og det bør fortsættes.
Derfor er Atassut fuldstændigt enig med Augusta Salling i, at Landsstyret skal sikre en grundige vurdering af den nuværende kvotetildeling, og at denne kvotetildeling sker i tilpasning til forekomsten. Der er utilstrækkelige undersøgelse af krabbeforekomsterne ved Grønland ihvertfald i henhold til den viden vi har i dag. De foreløbige undersøgelser har også vist, at en troværdig viden om bestanden først kan fås efter 2 års undersøgelser.
Derfor er Atassut fuldstændigt enig med forslagsstilleren til forespørgselsdebatten i, at krabbefiskeriet skal udvikles på et velfunderet grundlag. Det vil næppe være til gavn for de fremtidige fiskere i Grønland, at krabbefiskeriet kun er givtig i meget få år. Canadierne giver et godt billede af det faktiske forhold. Disse har i de forgangne år haft et stort udbytte af krabbefiskeriet, men har i dag indstillet fiskeriet efter krabber. Forekomsterne er blevet ødelagte, så et kommercielt krabbefiskeri ikke længere kan betale sig.
Atassut ved at der er stor viden om krabbefiskeriet i Grønland, og om beskyttelse af forekomsten mellem fiskerne på det kystnære fiskeri for udenskærsfiskerne og ejerne af indhandlingsfaciliterne. Vi skal overfor Landsstyret indstille at sørge for, hvordan denne viden på den bedst mulige måde kan udnyttes i samarbejde med KNAPK og APK.
Atassut finder det meget vigtigt, at kvotetildelinger sker nøje i henhold til forekomsten af krabber. Det vil nemlig ikke være godt, hvis kvotetildelingen er foretaget uden at man tage hensyn til forekomsterne, og som kan resultere i, at krabbefiskeriet bliver indstillet, fordi det ikke kan betale sig at fiske efter krabber. Dette vil ikke kun ramme den grønlandske økonomi, men vi også ramme de fiskere hårdt, som eller har anskaffet sig krabbefiskefartøjer.
Inden den nødvendige viden om krabbeforekomsten forefindes, så finder Atassut det meget betænkeligt, at udenlandske krabbefiskere tilsyneladende overtager mere og mere af krabbefiskeriet. Vi har endvidere i løbet af sommeren igennem pressen kunne læse, at Puisi A/S=s tidligere sælfabrik i Narnortalik er blevet overtaget af udenlandske købere, og at de i denne forbindelse har fået tildelt kvoter på mange tons krabber.
Vi har endvidere kunne læse indlæg fra en anden, der har været interesseret i at købe fabrikken, at selve handlen ikke har været helt i overensstemmelse med virkeligheden. Vi skal derfor i den anledning anmode Landsstyret om at svare, at salget er sket til en udenlandsk køber, fordi der ikke har været grønlandske interesserede.
Til slut vil Atassut spørge Landsstyret om, hvordan de vil sikre at udenlandske krabbefiskere ikke overtager krabbefiskeriet frem for de grønlandske fiskere. Tak.
Næste ordfører er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit har altid ment, at landstingslov om fiskeri løbende skal reguleres efter samfundets behov og skal ændres efter det faktuelle behov.
Det er ikke mærkeligt i sig selv, for vi ved jo, at det er af stor betydning for fiskeriet og for samfundet, hvordan vi udnytter havets ressourcer ikke mindst p.g.a. at det er den største indkomst, som vi har i Grønland.
Vi skal drage nytte af vores levende ressourcer om det er i havet eller i vand, og vi har altid betragtet disse som fælles ejendom. For vi har endnu ikke via lovgivningen gjort det muligt, at enkelte kan eje kvoter af disse.
Udnyttelsen af levende ressourcer har de samme vilkår, som udnyttelsen af de ikke-levende ressourcer. Sagt på en anden måde, vi ejer i fællesskab havets og landets levende ressourcer, ikke-levende ressourcer om det er på land og klipper eller nedenunder.
Dem kan vi aldrig overgive til enkelte personer til evig tid og ejendom. Vi ejer i fællesskab havets ressourcer om det er rejer, hellefisk, krabber og andre dyr. Mens redskaberne til fiskeri, om det er fiskefartøjer, produktionsanlæg og andre redskaber, kan ejes af enkeltpersoner eller selskaber. Disse forhold gælder også i andre lande.
F.eks. kan vi eje huse, butikker og produktionsanlæg, men vi kan ikke eje undergrunden. Sådanne ligger landet, og vi fra Inuit Ataqatigiit ser ingen grund til at ændre dette fundamentale forhold.
På trods af disse forhold har vi under debatten om ændring af Fiskeriloven lagt mærke til, at fiskeriorganisationerne mener, at kvoterne ejes af enkelte redere og selskaber, og endvidere mener de, at hvis de havgående fiskeres andele i kvoterne reduceres, vil de føre retssag mod samfundet om erstatning af disse tabte kvoter. Inuit Ataqatigiit er ikke enig i den betragtning om vores levende ressourcer og rigdom. Derfor skal vi spørge Landsstyret om de mener det samme som Inuit Ataqatigiit i så henseende.
Da rejekvoteordningen gav efterfølgende mulighed for handel med kvoterne i den havgående flåde og senere i den kystnære flåde har vi aldrig troet, at kvoterne ville blive betragtet som den enkeltes og selskabernes ejendom.
For selvom de ikke ejes i bogstavelig forstand kan kvoterne bruges som garantier til bankerne indenfor fiskeriet til at anskaffe kapital og til nye fiskefartøjer. Inuit Ataqatigiit mener, at forholdene ikke er ændret markant siden at fiskerne kan bruge kvoterne som garantier, selvom samfundet eller Hjemmestyret ejer disse.
Som det vides er der i løbet af de sidste 10 år specielt i 1990'erne sket en kapacitetstilpasning for den havgående rejeflåde, som har medført en reducering af trawlerne samt et økonomisk bæredygtig fiskeri. Vi kan sige, at kapacitetstilpasningen er lykkedes. Dette er blevet ført ud i livet ved at befolkningen igennem Landskassen har ydet store tilskud til den havgående flåde, og som sagt har dette medført bedre økonomiske vilkår.
Så godt, at den havgående flåde er begyndt at køre, således at de selv har fået kræfter til videreudvikling af arbejde samt bedre økonomi. Men når vi ser på det kystnære rejefiskeri, så er det tvingende nødvendigt, at gøre noget ved de nedslidte rejefartøjer. Landsstyrets ændringsforslag til landstingslov om fiskeri har denne målsætning.
Derfor vil vi på nuværende tidspunkt fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores generelle tilfredshed med lovforslaget, idet det uden tvivl vil medføre gode virkninger for fiskerierhvervet, for den videre forædling i fabrikkerne samt for andre erhverv med tilknytning til fiskeriet.
Det vil ikke alene have økonomiske og beskæftigelsesmæssige virkninger for fiskeriet, men det vil også få indflydelse på kommunerne samt mandskab og ejere i den kystnære rejeflåde. Når man tænker over, at en lille del af rejekvoten flyttes til det kystnære rejefiskeri, vil det medføre en meget bedre service for fiskerne end det hidtil har været tilfældet, ligesom det vil medføre mere beskæftigelse for de landbaserede fabrikker.
Derfor støtter vi fra Inuit Ataqatigiit forslaget grundlæggende.
Men før 2. behandling bør disse spørgsmål behandles grundigt af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget.
Idet Landsstyrets forslag forudsætter andre finansieringskilder end Landskassen bør det undersøges om der er muligheder for disse, for at finansiere den kystnære rejeflåde. Sagt på en anden måde, er andre finansieringskilder parate i så henseende ? Spørgsmålet bør behandles, idet Landsstyret ud fra finanslovsforslaget vil beskære ESU-støtten med 10 mio. kr.
Kan de tildelte rejekvote blive en fast ejendom eller skal disses regnes som samfundets ejendom ?
For det tredje, hvilken indvirkning vil øgningen af den kystnære rejekvote få for de landbaserede fabrikkers kapacitet ? Hvilken indvirkning vil det få for det kystnære rejefiskere samt nogle Disco-bugt kommuners ønske om endnu en rejefabrik etableres ?
Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit, at Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget grundigt forhører sig hos fiskeriinteresseorganisationer, organisationerne APK, KNAPK og Rejefiskerforeningen samt ikke mindst hos pengeinstitutterne og andre finansieringsinstitutioner for fiskeriet. Ligeledes finder vi det ønskeligt at vide, hvorledes fiskerådet har rådført Landsstyret.
Med disse bemærkninger går vi ud fra, at lovforslaget skal behandles grundigt, og går ind for, at 2. behandlingen udskydes til næste års forårssamling, og at Fiskeriudvalget også behandler Augusta Sallings forslag om krabbefiskeri.
Næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri. Efter at have grundigt at have vurderet forslaget, skal vi fremkomme med følgende bemærkninger.
I Kandidatforbundet så mener vi, at såfremt forslaget bliver vedtaget i sin foreliggende form, så vil arbejdspladserne på land blive hårdt ramt, såfremt rejefiskefartøjerne til det kystnære rejefiskeri skal fornys på en måde, så disse fartøjer bliver slået sammen og bliver drevet som partsrederier, så bliver derefter færre landinger på land, hvilket vil betyde, at man der i de byer, som bearbejder fangsterne, at de vil få endnu større arbejdsløshed,.
Vi anser det derfor fra Kandidatforbundet Landsstyrets forslag, som ikke velgennemtænkt, og derfor uacceptabelt. Og m.h.t. de arbejdspladser, der vil blive mistet i den forbindelse, kommunernes mistede skatteindtægter samt at vi herunder regner med en stigning i de sociale udgifter, så mener vi at kunne udtale om forslaget, at vi vurderer det, som ikke særlig velovervejet.
I Kandidatforbundet finder vi det vigtigt og ganske nødvendigt, at KNAPK d.v.s. rejefiskeforeningen samt andre i sagen relevante organisationer - alle bliver hørt. Ved en sådan planlagt ændring i fiskeriet, så bør de involverede organisationer medtages i arbejdet -ikke mindst da sagen har meget stor betydning, og dermed virkning for landets økonomiske situation.
Endvidere mener vi i Kandidatforbundet, som en nødvendighed, at man i forbindelse med Royal Greenland i forbindelse med kapacitetstilpasningen af sin produktionsanlæg bør komme med en redegørelse til Landstinget, hvilket ikke er sket endnu, fordi denne sag nøje bør vurderes og hører nøje sammen med denne her forelæggende forslag. Og vi kræver, at der fremkommer en redegørelse omkring kapacitetstilpasningsordningen for Landstinget, inden Landstinget træffer afgørelse i nærværende sag.
Kandidatforbundet mener, at veldrevne mindre rejefiskefartøjer til det kystnære fiskeri må betegnes som være gode for rejefiskeriet, når de har gode indhandlingsmuligheder, men fra Kandidatforbundet vil vi gerne påpege, at der er kuttere i flere byer, der til dels ikke fisker indimellem grundet manglende indhandlingsmuligheder, og at det ikke er noget særsyn, at de derved kommer bagud med forskellige udgifter, hvorfor vi i Kandidatforbundet mener, at der også der må tages hensyn til, at de også deltager i overgangsperioden, da man må sikre disse fartøjers behov.
Hvorfor vi i Kandidatforbundet mener at sagen er af så vigtig betydning for vort land, at vi ikke tager en forhaster beslutning, og ikke mindst da man endnu ikke har foretaget høringer hos fiskerne og andre involverede, er vi enige i, at sagen bliver udsat, at 2. behandlingen først sker i forbindelse med forårssamlingen år 2001.
M.h.t. landstingsmedlem Augusta Salling forslag, så giver vi fra Kandidatforbundet vores fulde støtte til forslaget, idet man må sikre sig mod eventuelle farer for krabbefiskeriet - nu og fremover.
Derfor vil vi også fra Kandidatforbundet under hensyn til behov for beskyttelse af vores egne fiskere, og for at sikre en fortsat opretholdelse af vort fiskeri også minde om, at man også er forsigtige overfor krabbefiskeriet bl.a. på baggrund af erfaringer fra andre lande vedrørende Canada, da vores fiskemuligheder kan blive udsat for fare.
Ligesom vi fra Kandidatforbundet endvidere skal minde om, at man i forbindelse med anskaffelse af nye fiskefartøjer også tager hensyn og højde for bestandens bæredygtighed.
Med disse bedækninger skal vi udfra landstingsmedlems Augusta Sallings forslag give vores fulde tilslutning dertil, og giver yderlige vores støtte til, at Landsstyret nøje følger med i udviklingen indenfor krabbefiskeriet.
Så er det Otto Steenholdt, uafhængig.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg skal samlet udtale mig om punkt 20 og 63 samlet ud fra at jeg er blevet bedt om det. Da jeg vurderede forslaget kunne jeg ikke se nogen væsentlige forbedringer, og derfor vil jeg koncentrere mig om de kritikpunkter, der er faldet.
Og formålet med forslaget er, at der bliver etableret rederier som fælleseje. Og at de skal drives som kommercielle foretagender uden støtte fra det offentlige. Man kom slet igennem forslaget ind på spørgsmålet om at prioritere grønlændere. Derimod kommer man ind på udefrakommende rederier, hvor man ligesom i dag går ud fra, at de har kapital.
Pengestærke bagmand som kan komme til gode fiskeriområder i grønlandske farvande og for at indfri de forhold der, er der skabt mulighed for at drive fiskeri i grønlandske farvande. Hvis man uddanner sig til en stilling eller som HK=er, gennemfører man uddannelserne gennem en lille årrække, og ved at give denne her mulighed til udenlandske fiskere, vil man skabe ubegrænset muligheder for indtjening.
Jeg har indtil flere gange udtalt mig kritisk om disse forhold. Igennem forslaget kan man se, at rederiselskaber, der har slået sig sammen er et mål i sig selv.
Det har igennem man år, forsyningen til fabrikkerne, det vil så erstatte de små rejekuttere. En af de ting, som jeg er faldet over det er, at der gives mulighed for at op til 30 %, at søkoge fangsten. Det ville have været bedre, at hvis man havde sikret landanlæggene bedre. Små rejekuttere som ikke har ejet søkogeri, men som lander deres fangst vil man reducere meget kraftigt, hvor man ønsker, at de bliver udskiftet med et stor rederi.
Og det foreslås, at lempelse af den nuværende regel om at ingen selskaber eller enkeltpersoner gennem kvotekøb kan opnå en kvoteandel i det kystnære rejefiskeri, der overskrider 6 %. Denne regel foreslås forhøjet til 10 %. Det må være op til fiskerne selv at vurdere, hvor stort et fiskefartøj fiskeren ønsker at anskaffe sig og selv vurderer konsekvenserne af det, således at Landsstyrets vurderinger er på et forkert grundlag.
Grønlændere er traditionel ikke vandt til at have fællesskab på sådanne områder, som det vi taler om nu. Det har vi desværre mange dårlige eksempel fra Nordgrønland, hvor tvist mellem ejerne ødelægger rederidannelserne.
Kommercielt fiskeri må Landsstyremedlemmet definere nærmere. Det vil måske have været bedre om Landsstyremedlemmet for Fiskeri inden forelæggelsen for Landstinget burde have fået konstrueret forslag ved brug af eksperter, så bliver der nu sagt noget om, at Landsstyret vil henvise den videre behandling til Landstingets Fiskeriudvalg, og at denne henvisning sker uden om Landstinget. Det forslag der er fremsat i dag er svært at forholde sig til, hvor man bare siger Akære landstingsmedlemmer i skal arbejde sådan .. A.
Når der er sket en nøjere gennemgang af lovforslaget, så vil jeg have at Landsstyremedlemmet
fremlægger en gennemarbejdet forslag.
Gennem forslaget skabes der mulighed for, at der bliver mindre og mindre arbejde for landarbejdere m.h.t. fangsten.
Augusta Salling fremsætter forslag om en begrænsning af krabbefiskeriet. Fiskeren søger altid efter indtægtskilder igennem sit fiskeri, og derfor ønsker at anskaffer sig større fiskefartøjer. Hvem der i disse udfører krabbefiskeriet ved vi, og at der er grundlag for at klare sig økonomisk ved dette fiskeri.
Når det viser sig at kvoten kan forhøjes, så man ikke give dem til dem der har nok i forvejen, men bør henvises fremover til andre der mangler sådanne kvoter. Tak.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri giver svar. Næste taler er Augusta Salling.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Jeg er glad for, at partierne især de største partier viser interesse for forslaget og de udtalelser, der er forbundet dermed.
M.h.t. 79'ere kom Siumut ind på, at der ikke foretages de samme fejl igen, og det er glædeligt at det blev sagt, og det er ikke sikkert, at man kommer tilbage til den form for fejldisposition. Den del med 30 % skal opfattes omvendt. At fartøjerne skal lande 70 % af fangsten til landanlæggene og læg mærke til at priserne er så lave i dag, at ejere af små fiskefartøjer slet ikke har nogen mulighed for at kunne foretage udviklingen af deres fiskeri. Det må vi alle som politikere kunne se, og ikke blot sige, at vi skubber dem til side.
Jeg mener derfor, at det er glædeligt, som jeg allerede har sagt, at partierne med deres forskellige bemærkninger bl.a. med antydninger om at sagen er forhastet, dem må tage til os.
Derudover frygter Atassut meget, at udenskærsrederierne truer med 100 mio. kr. bøde. Hvis vi ser på status i dag og kikker 3 år tilbage. Selvom trawlernes antal ikke er blevet forøget, så er de største trawleres kvoteandel forhøjet, og det er den del vi bør drøfte. De trawlere der klarer sig godt økonomisk, kan jeg se som Landsstyremedlem, at det er meget farligt, at de får større og større mulighed for at overtage kvoterne. Trawlerne er så store, at vi har brug for større kuttere.
Vi må handle rigtigt og tænke korrekt. Vi ved i forvejen, at Svalbard, Norskehavet, der har havgående trawlere mulighed for at udnytte denne mulighed, men desværre bliver denne mulighed ikke brugt. Det er meget vigtigt selvfølgelig, at der indtjenes penge ved fiskeri ved grønlandske farvande. Vi burde have udnyttet de givne muligheder af denne art tidligere, og det er for lidt, ar vi udnytter disse muligheder. Og det er først ligesom at det er ved at gå op for helheden som sådan, at sådanne muligheder ikke udnyttes. Det er kun et områder jeg kom ind på nu, men der er også andre områder, man kunne tale om.
Der er ikke kun tale om 1, 2, 3, som har meget store bemandingsproblemer, og som jeg allerede har sagt, så er priserne så lave, som har fået mindre kvoter at arbejde udfra. Der viser det sig klarer og klare, at deres kapacitet bliver større, ydeevne bliver større.
Vi skal heller ikke inden det er for sent komme i tanke om, at der er renoveringsbehov for ældre fartøjer. Alle disse ting skal vurderes nøje. Ottos udbasunering, at han ikke vil være medansvarlig for at rette op på tingene, er et forkert udgangspunkt, det er målrettede formål vi skal tage udgangspunkt i.
Landsstyret mener, at vi ved 1. behandlingen her indhøster gode udtalelser fra partierne og andre, og skal udnytte dem godt i det videre arbejde.
M.h.t. at der er stillet et spørgsmål om ejendomsretten, Landsstyret lægger vægt på, hvordan status er, og hvordan man kan gå videre. Ser man på status i dag, er jeg meget glad for at samtlige partier er samarbejdsvillige, at der gøre noget ved det. Og fiskerådet og andre relevante områder, skal være med til at samarbejde omkring disse spørgsmål, og jeg er meget glad for, at der er udtalelser om det. Fiskerirådets sammensætning har jeg også kendskab til.
Jeg skal tilslut sige, som jeg allerede har givet udtryk for, at partierne henstiller til de ting, som vi skal være vågne overfor og påpasselige med, og det er noget videreføres til behandlingen til forårssamlingen. Det er ikke blot for at glemme tingene, nej vi er meget opsatte på at kulegrave hele problematikken og finde fornuftige løsninger på dem.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Som mødeleder vil jeg gerne give udtryk for, at Otto Steenholdts henstilling om, at få behandlet lovforslaget igennem Fiskeriudvalget har noget på sig, og det er selvfølgelig et ønske om, hvordan det bliver gjort igennem Fiskeriudvalget.
Så er det forslagsstiller Augusta Salling.
Augusta Salling, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Først og fremmest siger jeg tak for, at man har stor forståelse for baggrunden for mit forslag, og jeg siger ikke mindst tak for de faldne bemærkninger fra den uafhængiges, Kandidatforbundets og Atassuts bemærkninger
Vi har som bekendt ikke det bedst mulige grundlag for at vurdere bestandene, og at man i den situation ønsker, at man er varsomme med udviklingen. Vi ved alle, at det igennem flere år har været sådanne, at hvis fiskerne selv har udviklet krabbefiskeriet, har brugt mange ressourcer på udviklingen, og for at det også er nødvendigt, at man overfor disse fiskere sikrer, at de også kan drive det samme fiskeri om flere år.
Derfor har jeg fundet det meget vigtigt, at Landstinget her i denne sal også viser vej for Landsstyret til, at de tager initiativer til at sikre bestandene. Og jeg finder det ærgerligt, at Inuit Ataqatigiit og Siumut ikke vil være med her.
Samtlige ordfører var også inde på, at man prioriterer grønlandsk fiskere. Det er jeg fuldstændigt enig i, og jeg mener, at man må give de grønlandske krabbefiskere muligheder, således at de ikke bliver udkonkurreret at udefrakommende krabbefiskere, det må vi sikre.
Vi har erfaret, at krabbefiskeriet ved Canada har resulteret i, at fiskeriet ikke længere er konkurrencedygtigt. Vi erfarer også fra pressen, at de nuværende grønlandske krabbefiskere er bange for, at de vil blive sat til side af udefrakommende, fordi de også bliver tildelt licenser. Og jeg finder ikke, at det er på sin plads, at dette sker uden at vi har et bedre kendskab til det samlede krabberessourcer. Der er derfor alt mulig grund til forsigtighed i forbindelse med vores kvotetildelinger.
For såvidt angår Atassuts spørgsmål om forholdene omkring Narnortalik og den tidligere sælskindsfabrik og salget heraf til udenlandske interessenter, samtidigt med at de er blevet tildelt en kvote, så blev dette ikke besvaret fra Landsstyremedlemmet, hvorfor jeg finder det beklageligt, hvorfor jeg også vil kræve et klart svar på dette spørgsmål.
Næste taler er Siverth K. Heilmann, Atassuts ordfører. Derefter er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiits ordfører, men først Siverth K. Heilmann.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Men en kort bemærkning. Til Landsstyremedlemmets besvarelse af vores bemærkninger, så siger jeg tak for den korte bemærkning, og jeg forstår at de større partiers udmeldinger og påpegninger herom, at disse vil blive tage til efterretning.
Men at han ikke har besvaret dem konkret, men vi har i vores oplæg vist vilje til at samarbejde omkring løsninger af de problemer der er i forbindelse med den fortsatte udvikling af det kystnære rejefiskeri. Og vi glæder os til at arbejde konstruktivt i det videre arbejde f.eks. i Fiskeriudvalget.
Landsstyremedlemmet var inde på, at Atassut også havde bekymringer, vi mener at forslaget har været forhastet, vi vil være sikre på, at vi ikke laver fejltagelser, hvorfor vi har en pligt til at påpege, hvis vi mener, at det er det vi er ved at gøre.
Vi har i forbindelse med vores oplæg påpeget disse forhold, og jeg synes også, at disse ting skal vurderes nærmere i relevante udvalg, også fordi jeg erfarer, at andre partier også havde lignende bemærkninger med ønsket om, at dette forslag bliver viderearbejdet i udvalget, og ikke mindst i samarbejde med forskellige fiskeriorganisationer og fiskeriråd m.m. Atassut vil som sædvanligt aktivt være med i dette arbejde.
Hvad såvidt angår krabbefiskeriet, som forslagsstilleren også var inde på, så vil jeg ikke gentage det, men håber på, at Landsstyremedlemmet benytter denne anledning til at give et svar.
Til allersidst er jeg også bekendt med, at der har været flere henvendelser til Erhvervsdirektoratet vedrørende muligheder for krabbefiskeri, der er gået meget lang tid, hvor fiskerne ikke har fået konkret svar, hvorfor vi på baggrund af vores egenskaber som landstingsmedlemmer ellers har bragt dette videre.
Inden vi skulle videre til denne samling, så blev vi fra en ansøger i Maniitsoq meddelt, at de ikke var tilfredse med, at de endnu ikke havde fået svar på deres ansøgning, hvorfor jeg blot vil anmode Landsstyremedlemmet om, at sådanne ansøgninger behandles meget hurtigt, og at ansøgerne får et hurtigt svar. det vil jeg gerne have, at Landsstyremedlemmet har ansvar for.
Så er det er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit ordfører. Bagefter er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører, men først Lars Sørensen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
For såvidt angår Augusta Sallings forslag har vi klart fra Inuit Ataqatigiit allerede udtalt, at for såvidt angår Augusta Sallings forslag, at vi glæder os til det videre arbejde i Fiskeriudvalget med forslaget, da vi også ved at nærværende lovforslag er meget vigtigt, og at det bliver behandlet grundigt i Fiskeriudvalget.
Men på trods af det, vil jeg gerne udtale, at vi fra Inuit Ataqatigiit selvfølgelig i år 2000 vedrørende de kvoter der er på 25.000 tons, vi skal ikke ligge skjul på, at vi mener at det er for meget, og mener at det er beklageligt, at Naturinstituttet ikke har kunne bidrage med et bedre beslutningsgrundlag.
Men for såvidt de steder, hvor der har været et stort krabbefiskeri, f.eks. omkring Aasiaat og Sisimiut, så er der allerede tegn på, at der er fundet en overfiskning sted, og det viser blot, at vi går i den forkerte retning.
For såvidt angår, hvem der skal drive fiskeriet, så er det ikke et spørgsmål om hvilke selskaber, der skal drive fiskeriet. F.eks. har vi i Paamiut selv etableret et selskab, og mener ikke at vi skal bane vej, for at overtage andre. Udviklingen af krabbefiskeri skal ske fra bunden af, og det er i denne forbindelse vigtigt, at dette sker på et bæredygtigt grundlag. Hvis dette ikke er tilfældet, så vil det afstedkomme store omkostninger for samfundet efterhånden, og derfor er det heller ikke nødvendigt, at vi i forbindelse med udviklingen bruger store selskaber, der driver et intensiv fiskeri udenskærs.
Det primære er, at vi udvikler krabbefiskeriet indenskærs på en varsom måde, og på et biologiske forsvarligt grundlag.
Men også fra vores side vedrørende Landsstyremedlemmets bemærkninger, så glæder vi os også til det videre arbejde i udvalgene.
Så er det Kandidatforbundets ordfører, Mads Peter Grønvold. Derefter er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Landsstyremedlemmet for Erhverv, for såvidt angår hans besvarelse, så vil jeg gerne give støtten til at for såvidt angår kvoterne og forholdene mellem det indskærs- og udenskærs fiskeriet, for såvidt angår det indenskærs fiskeri, så skal det ikke være sådan, at disse kvoter overflyttes til det udenskærs fiskeri. Det støtter vi fuld ud fra Kandidatforbundet, at dette ikke sker, hvorfor vi er enige i de udtalelser, som Landsstyremedlemmet fremkom med herom.
Vi må vurdere dette nøje og sikre, at de indskærskvoter ikke bliver overfør til de udenskærskvoter, som også kan afstedkomme, at der er bliver et mindre råvarergrundlag til rejefabrikkerne. Hvorfor vi fra Kandidatforbundet er helt enige med Landsstyrets bemærkninger herom.
Jeg håber også fra Kandidatforbundets side, at vores bemærkninger og spørgsmål vil blive besvaret fra denne talerstol.
Så er det Lars Karl Jensen, Siumuts ordfører. Derefter er det den uafhængige Otto Steenholdt.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Først og fremmest til forslagsstilleren Augusta Salling, da hun er skuffet over at vores bemærkninger, at vi uden at bruge de tunge ord, så støtter vi dit forslag fuldt ud, og har henvist det til videre behandling i Fiskeriudvalget, da det netop er det rette udvalg, der skal udarbejde en betænkning herom her til Landstinget, som vi kan tage en beslutning omkring.
Hvorfor vi i vores bemærkninger tog dit forslag til efterretning og henviste det til videre behandling i det rette udvalg. Jeg håber, at du vil være tilfreds med dette.
Her i forbindelse med Landsstyremedlemmets svar, så har vi fra Siumut bemærket vedrørende 70 % indhandling til landanlæggene, så skal det ikke forstås på den måde, at man absolut skal producere 30 % ombord.
Forholdene er i dag sådan, at for såvidt angår Royal Greenland kapacitetstilpasning, som også har koster dyrt også i kraft af midler bevilget herfra, vi er halvvejs i processen, og fra flere sider blev der efterlyst en redegørelse herom - en redegørelse som tidligere er blevet lovet. Det gør vi også fra Siumut, og vi skal erindre om, at man under forårssamlingen har lovet, at der fremkom en redegørelse herom omkring status for kapacitetstilpasningen.
For såvidt angår mulighederne for 30 % egenproduktion i de mindre fartøjer, så er vi ikke i tvivl om, at dette vil afstedkomme konsekvenser, og den vil nok også kunne få konsekvenser for kapacitetstilpasningen.
For såvidt angår også 30 % egenproduktion, hvis de kommer inden for basislinien, hvilke indflydelse vil det også have på denne ? Det er også sådanne nogle ting som nøje bør vurderes nærmere i udvalgsbehandlingen, hvorfor det også er nødvendigt, at vi foretager grundige høringer af fiskeriets organisationer inden 2. behandlingen, hvorfor vi fra Siumut finder det vigtigt, at 2. behandlingen sker under forårssamlingen.
For såvidt angår fordelingen af kvoter og kvotetildeling - unanset om det er rejer eller krabber - så mener vi indenfor rejefiskeriet og de initiativer der er for at løse problemet, og de skævheder der er, så må vi tage ved lære af de erfaringer vi har, da Fiskeriloven må være et solidt grundlag for den videre udvikling af fiskeriet.
For såvidt angår ejendomsret til kvoterne, så mener jeg ikke at kvotetildelingen skal forstås på den måde, at man får disse til ejendom. Hvis man handler med dem, så er det selvfølgelig tilfældet. Vi har dårlige erfaringer med handel med rejekvote bl.a. fordi selvom kvoterne måske kan drives rentabelt, så har vi bemærket, at de også undgår at fiske, som også afstedkommer dårlige konsekvenser for landanlæggene.
Og derfor vil vi for såvidt angår krabbefiskeriet og krabbekvoterne, så vil vi hertil fra Siumut udtale, at muligheden for handel med kvoterne, at vi må være tilbageholden med handel med krabbekvoter.
Da Fiskeriudvalget i sit arbejde vil have en del at tage sig til, ligesom der vil være nogle høringer, så vil jeg vedrørende Otto Steenholdts bemærkninger sige tak, vi har som bekendt adskilt Landsting og Landsstyre, det er udvalgene, der skal pålægge Landsstyret omkring nogle redegørelser.
Vi er ret enige i dette nærværende forslag, hvorfor vi glæder os til det videre arbejde i Fiskeriudvalget, og skal blot præcisere, at vi fra Siumut ønsker, at 2. behandlingen først sker under forårssamlingen.
Otto Steenholdt uafhængig, derefter forslagsstilleren.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg vil senere komme med kommentarer til Landsstyremedlemmets besvarelser til mig. Landsstyremedlemmet sagde at priserne er så lave, at de enkelte fiskere ikke kan handle, det er ikke fordi, at det er fiskerne egen skyld. Nej slet ikke.
Der må være en grund til, hvorfor de har gjort, som de gjorde, men fiskerne bliver ved med at råbe op og kage over de lave priser. Men det blive udlagt som om, at det er fiskerne selv, der er skyld i deres handlingslammelse.
De store trawlere nærmer sig mere og mere kystnære områder. Sådanne problemer er problemer der bør løses politisk, hvorfor er der inspektionsskibe, og hvad er deres opgave ? Det ved Landsstyret ganske udmærket, hvorfor det hænger sammen på den måde. Landsstyret kan henstille, at der bliver gjort noget, det skal ikke komme som en undskyldning, at man så det som en undskyldning for at slå rederier sammen. Hvad vil det føre til ? Skal man slå flere rederier sammen til et stort rederi ? Det er det som der er lagt op til, og det er det, som vil fratage andre mulighederne.
Man skal samtidig huske på at enkelfartøjers ejere skal kunne drive deres fiskeri fornuftig. Det vedkommer ikke Landsstyret om fartøjerne er gamle og udslidte, det er et ansvar som fiskefartøjsejeren selv har, og som selv resonerer, at det er noget, som jeg bør udskifte.
Der blev også sagt kritiske bemærkninger om, at jeg ikke kom med gode råd. Det kan skyldes, at jeg i starten af mit ordførerindlæg sagde, at jeg ikke vil komme med kommentarer, men koncentrere mig om mine kritikpunkter.
Der var nogle af talerne, der kom ind på, hvad det egentlig skyldes, at der er lukkede fabrikker, hvor man ikke kan indhandler til, og at man kom med undskyldning om arbejdskraften ikke er tilstede, det er problemer og problematikker, som gang på gang er blevet påpeget overfor Landsstyret, om at gøre noget ved det.
En nyskabelse som det er lagt op til, som er kommet på tale, men mærkeligt nok, vil man ikke selv betale for det, som man vil lade andre betale. Der blev ikke sagt noget om, hvem der kommer til at betale.
Siumuts ordfører sagde ganske klart, at inden vi opstarter sådan nogen bør det sættes på plads.
I denne her tænkepause går vi over til næste punkt på dagsordenen, der vil jeg forud for drøftelsen sige til fiskerne og hilse dem og sige at man giver arbejdspladser mulighed for at indgå i fiskeriet. Der er nogle fiskere, der ikke tager ud og fisker, selvom de har en kvote, hvorfor hænger det sammen på den måde.
Vi grønlændere har den vane, at vi kun har den kvote, som vi kan fiske op. Men så er der også fiskere der ganske vist næsten har udslidt fiskefartøj men alligevel gør en god indsats.
Der bliver ringet fra forskellige side engang imellem, at man vil købe disse, men hvis de sælger deres kvote og ikke har en kvote mere, så vil det være ensbetydende med, at man udelukker sig selv for at anskaffe sig et nyt fartøj. Jeg tænker på enkelt fiskere og varetagelsen af deres interesser.
Men jeg vil gemme resten at min hovedtale, til vi går videre over til næste punkt.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Inden vi går videre vil jeg sige, at det er 1. behandlingen af forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, og det må vi koncentrere os om.
Det er en god ting for Otto at starte bredt og kommentere tingene, men når han begynder at komme ind på helt specifikke områder, så går det ikke så godt mere. Men om alting er, der er der den kendsgerning at 2.. behandlingen sker til forårssamlingen næste år.
Og nu er det forslagsstilleren, og derefter Anthon Frederiksen.
Augusta Salling, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
M.h.t. Lars Karl Jensens udtalelse, vil jeg komme med et svar. Min hensigt med forslaget var ikke, at høre hvad et landstingsudvalg udmaler, men derimod hvad Landstinget og Landstingets medlemmer vil komme med udmelding om, fordi der er flere forhold, der efter min mening bør rettes op på.
De meningstilkendegivelser som vi danner, som grundlag for det videre arbejde gives til udvalget til viderebehandling, og derfor er det vigtigt med disse udmeldinger fra salen her. Jeg vil gerne takke IA=s ordfører for sine meninger og holdninger.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet uden for ordførertalerrækken.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Dette punkt som drøftes, som vedrører kystnært rejefiskeri, der kan man ikke komme uden om, at i begyndelsen af 90'erne, da der blev foretaget kondemneringsordning dengang, for at få fastlagt tingene omkring det, da var der mange fiskere der måtte gå på land.
Og det samme m.h.t. mindre rejefiskefartøjer, som også iøvrigt er indrømmet af Landsstyremedlemmet, at der er efterfølger, der skal rettes op på.
Ser man på lovforslaget og spørgsmålet om modernisering af rejeflåden, som populært blev sagt på den måde igennem lovforslagets overskrift, at det er en ordning, som ikke skal medføre udgifter for Landskassen. Det interessante er, om det, virkeligt forholder sig sådan. Hvor mange kystnære rejefiskere har mulighed for at selv at producere ? Målsætningen er at deres mulighed for egenproduktion skal sættes op til 30 %, og at de anskaffer sig større fartøjer.
Det er tillokkende muligheder, men ser man på realiteterne, er den største mangel i dette forslag, om der virkelig findes finansieringsmuligheder for disse tiltag, er det sikret ?
Lovforslaget kom ind på, at der tyes til udenlandske banker, men det blev ikke klart udtalt fra Landsstyret, om der er undersøgt muligheder, for anvendelsen af denne mulighed, og hvad fiskeriorganisationen siger til det. Det mener jeg er et spørgsmål, som Landsstyremedlemmet bør give svar på.
Jeg mener også, at et spørgsmål stillet af Siumuts ordfører bør der gives svar på, nemlig at der for kystnærtfiskeri og havfiskeri, at det bør klart siges, hvordan ordningen og den kombination skal ske. Vi ved, at da man fiskede ud fra en basislinie, så opstod der forskellige problemer. Når der åbnes for egen produktion til næste år, så vil der skulle undgå de problemer, denne mulighed giver. Og det er disse problematikker der bør vendes og drejes.
Hvis Landsstyret allerede har viden og data omkring disse spørgsmål, bør de komme med dem nu.
Jeg har lidt svært ved at forstå Inuit Ataqatigiits ordfører, fordi han siger, at såvidt jeg forstår, at forslaget er et godt udgangspunkt til at give bedre muligheder for landarbejderne og fabrikkerne,
Hvis denne mulighed med op til 30 % forhøjelse af egen produktion, der er der en fare for, at det får en negativ virkning for fiskeindustrien, så jeg håber at Inuit Ataqatigiit gennemtænker det endnu engang med denne problematik.
Lars Sørensens, Inuit Ataqatigiits ordfører. Derefter giver Landsstyremedlemmet afsluttende bemærkninger.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vedrørende Anthon Frederiksens forslag, så skal jeg dertil udtale, at vi fra Inuit Ataqatigiit klart allerede har udtalt at den politiske målsætning er, at man overfører en del af den udenskærskvote til det indenskærs fiskeri. Jeg mener ikke, at vi fra Inuit Ataqatigiit har udtalt, at der vil være problemer der, hvorfor dette også vil resulterer i et positivt resultat for landanlæggene og for beskæftigelsen.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en afslutning bemærkning.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Indledningsvis vedrørende krabbefiskeriet og de rejste spørgsmål eller det anførte om, at der er for stor deltagelse af udenlandske fiskere i krabbefiskeriet, det er der ingen muligheder for i lovgivningen.
Men for såvidt angår rejeandele, så kan dette først ske via ejerandele i selskaberne. For såvidt angår SULISA A/S= direktør og efter kontakt med direktøren har de henvendelser der har været omkring overtagelse af produktionsanlæggene, så har der muligvis været en seriøs henvendelse fra Grønlands side, men Landsstyret har lagt vægt på, at Narnortalik-fabrikken blev genstartet ved hjælp af grønlandske fiskere.
Vores kvote til 2.000 tons ved kvotetildelingen, det er en kvotetildeling tildelt grønlandske fiskere, det er en kvote, som skal opfiskes af grønlandske fiskere. Det er helt klart, at de ikke skal fiskes af udenlandske fiskere.
Ligeledes vedrørende det kystnære rejefiskeri, så er jeg glad for de faldne bemærkninger, i det kystnære rejefiskeri er der et latent behov for udvikling, vi skal ikke tvinge fiskerne, men vi skal tilbyde dem, også i forbindelse med generationsskifter, vi skal gøre mere ud af det. Vi er bl.a. igang med arbejdet for at gøre det lettere, at lette generationsskifter. Vi skal lette muligheden for generationsskifter også indenfor fiskeriet, og det er noget vi arbejder med.
For såvidt angår bankfinansiering, så skal det forstås på den måde, at en af de ting, som skal kulegraves frem til foråret er, om et fartøj af en vis størrelse på de priser der er på det tidspunkt, at vi må foretage beregninger frem til forårssamlingen. Vi skal have fartøjer der er i overensstemmelse med kvotestørrelsen, således at det kan betale sig, at drive et rentabelt fiskeri med fartøjer af en vis størrelse, også for at sikre dette.
For såvidt angår arbejdskraftmangel på fabrikkerne, det beviser Otto blot endnu engang, men Landsstyre4t og Landstinget er bekendt med, at de aktieselskaber der er, at aktieselskaberne selv har et ansvar uden af vente på Landsstyret. Vi kan ikke tvinge selskaberne til at køre efter en bestemt måde, de har selvstændige ansvarlige bestyrelser.
Vedrørende kapacitetstilpasningen og den manglende redegørelse, så i henhold til Landstingets forretningsorden, når vi kikker på Landstingets Forretningsorden, så vil Landsstyret med en kapacitetstilpasningsredegørelse. Vi har indhentet bidrag fra Royal Greenland, og på dette grundlag, vil der blive omdelt en redegørelse til Landstingets medlemmer. Og på dette grundlag kan vi først tage beslutning om, hvilke initiativer der skal tages i denne forbindelse.
For såvidt angår problemerne i krabbefiskeriet er et af de problemer, vi er begyndt at støde på, at der er nogle problemer i forholdet mellem krabbe- og rejefiskerne i de steder, hvor der tidligere også har været rejefiskeri. Der har ikke kun været problemer med pukkelhvalerne, men der har også været problemer med rejefiskerne, hvor krabbefiskerne har mistet en del tegner ved at rejekutterne har fisket med deres trawl over krabbetejnerne, det er også sådanne ting som slippes løst.
I Kandidatforbundets første indledende bemærkninger. For såvidt angår mangel på indhandlingsmuligheder samt mangel på arbejdskraft, så er jeg glad for, at dette også bliver bragt frem, som også andre partier var inde på. Det sørgelige er, at det om sommeren er sådan, som også er et faktum, at selvom fiskerne gerne vil indhandle, at man p.g.a. mandskabsmangel på fabrikkerne, at de bliver forstyrret i fiskeriet.
Det er helt rigtigt, sidste år skete der en teknisk forhøjelse af rejekvoterne, det har i draget omsorg for fra Landsstyrets side, og dette har resulteret i et opsving, for såvidt angår den enkelte fiskers økonomi, det har vi også gjort i år. Og forholdene er sådan, at vi sikrer at samtlige kystnære rejefiskere, at de virkelig kan opfiske deres kvoter. Vi ved, at der tidligere har været problemer sådan, at der har været kuttere, som kun havde kvoter på 20 tons, og kun kunne fiske dette, og der også har været fartøjer der måtte spare på deres kvoter.
Derfor er det nødvendigt, at man i forbindelse med at løse problemerne, at vi arbejde på at løse problemer, hvad jeg også ønsker, at vi skal arbejde videre med. Det er rigtigt, at vi må beskytte vores fiskere, og det er også sådan, at Landsstyret nu ved at der i løbet af 2001, at vi vil skaffe de nødvendige midler til at udviklingen af vores viden om krabbebestandene bliver større, og dette fremgår jo også af vores svarnotat fra Landsstyrets side til forslaget.
Hvorfor jeg til de faldne bemærkninger, afslutningsvis blot vil sige tak, og jeg er glad for, at der ikke er den store uenighed, og jeg mener ikke, at der er grundlag for, at komme med mere specifik ind i det.
Men til trods af det, så ved vi allesammen i Landsstyret, at for såvidt angår manglende opfiskning af kvoterne, at dette bl.a. skyldes dårlige vejrforhold m.m. Således må vi også arbejde for, at vi anskaffer fartøjer, der er mere velegnede til vejrliget, og jeg håber, at Landstinget forstår dette.
For såvidt angår de mindre rejekuttere på 20 tons og mindre, de er meget afhængige af vejrliget, og det er derfor også m.h.t., at vi har fremsat nærværende forslag, således at fiskerne kan anskaffe større fartøjer.
Jeg mener, at vi allesammen må samarbejde omkring dette. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Inden vi går videre skal jeg lige bemærke, at partiernes ordførere, og den efterfølgende debat, er der blevet rejst mange spørgsmål og nævnt mange spørgsmål, og disse vil så blive berørt i udvalgsarbejdet inden 2. behandlingen, hvorfor jeg skal anmode de næste talere om ikke komme ind på enkeltheder.
Først er det Godmand Rasmussen uden for partiordførerrækken. Derefter er det Anthon Frederiksen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Ærede Landsting og Landsstyre, jeg har et spørgsmål. I mit første eksempel vil jeg nævne, at da vi godkendte redegørelse for dagsorden i går under denne debat, men heldigvis stoppede Landsstyreformanden denne debat, selvom der var flere der havde rejst hånden.
Jeg havde ellers forventet at vores lands hovederhverv, at når vi skulle drøfte det, at vi fik mulighed for, a bruge denne talerstol, men jeg er blevet skuffet over at vort lands hovederhverv, som vi drøfter nu og forholdene omkring vores lands hovederhverv, men da vi for et par dage siden drøftede finanslovsforslaget, da vi drøftede det, så bemærkede vi der, at vi har en hel del, som vi ikke har midler til.
Hvad er det, som holder vort land oppe ? Det er fiskeriet ! Derfor vil jeg gerne sige tage til Augusta Salling, at hun sagde, at mit forslag ikke bør behandles i udvalgene, det er her fra denne talerstol, at jeg gerne vil høre om, hvad medlemmer mener.
Forslag bliver først behandlet i udvalg efter, at vi har fremkommet med vores bemærkninger her i salen. Et lands hovederhverv bliver forsvaret uanset hvor vi er henne.
Til Simon vil jeg gerne bemærke, der udtrykte vi klart i forbindelse med Landsstyreformandens åbningstale, at landanlæggene ikke kører på den bedste måde. Du har lige sagt, at du giver is- og vindforhold skylden for problemerne, men vi må også huske på, at gad vide hvor mange fiskere der er, der ikke opfisker deres kvoter ? Også fordi de skal vente mange dage på også at få is, det er også et problem, som må løses. For hvis vi ikke løser det, så kan vi ikke løse problemerne omkring fiskeri med mindre fartøjer.
Grønlændernes selvstændighedstrang, det har vi altid respekteret, men for såvidt angår partsrederier og sammenlægninger, så kan vi ikke komme uden om det spørgsmål om, om vi ikke dermed fratager fiskeren selvstændighedstrangen.
Vi har som bekendt store problemer i fiskeriet, så vil jeg gerne nævne, hvad Anthon Frederiksen måske glemte, så blev der dengang omkring kondemneringsordningen, så blev det dengang sagt, at man skulle kondemnerer, at man skulle arbejde for, at besætningsmedlemmerne kunne få arbejde på f.eks. atlantskibene.
Jeg mener fuldt ud, at fiskerierhvervet der er af så stor vigtighed for Grønland, og hvor vi efterlyser øgede økonomiske midler, så må vi have en mere uddybende debat om fiskeriet. Hvordan er det, vi vil behandle vores efterkommere ? Enhver fisker starter fra bunden af, og vi skal ikke udelukke deres muligheder for at have en fremtiden inden for fiskeriet.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg skal atter engang understrege, at mødet kan selvfølgelig varer i alt evighed, men vi har et konkret forslag, som vi skal drøfte og tage stilling til.
Anthon Frederiksen uden for Kandidatforbundets ordfører.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
I nærværende lovforslag og de bemærkninger der kom frem, der blev det, som vi skal bruge som udgangspunkt, det som jeg sagde ved min sidste tale, m.h.t. det som Inuit Ataqatigiit kom ind på m.h.t. egen produktion op til 30 %, der er der åbenbart tale om en lille misforståelse fra Inuit Ataqatigiit.
Der skal jeg sige, at der er tale om 55 % udenskærs fiskeri, der er der disse ændringer. Sammenholder man det med ændringerne fra 1999, så er forskellen kun på 1,49 %, så derfor kan man sige, at forskellen er meget lille sammenholdt med 30 %.
Og den virkning det får for landanlæggene, det vil være en ret stor negativ virkning det får. Jeg er endda fristet til at sige, at Landsstyrets undskyldninger om at produktionsledet er et aktieselskab, jeg e ved at være træt at denne undskyldning.
I henhold til Aktieselskabsloven har enhver ejer kompetence ud fra den andel de har. På ejernes vegne har Landsstyret en fornem plads, et fornemt sæde i forhold til bestyrelserne. Derfor er det en dårlig undskyldning, og det vi skal have er et Landsstyret, der kan slå i bordet, og sige at vi er ejerne, bestyrelserne bør kunne rette op på det og det, som kan få dem til at følge de henstillinger de kommer med.
Lars Karl Jensen, Siumuts ordfører, derefter Daniel Skifte.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Ved ændringen af landstingsloven berøres mange områder, Så betyder det mange gange, at man får uendelige debatter her i salen. Tænker man på rejefiskeriet, der er der tale om ældre fartøjer, så kommer en ny mulighed heldigvis, og det er krabberne, hvor man omstiller fartøjerne til denne form for fiskeri.
Men der findes også rejefiskere, som nødvendigvis skal skifte deres fartøjer ud, og de muligheder der gives, har vi slet ikke noget imod fra Siumut, men har forbehold mod visse dele.
Vi ved at alt ikke er ubegrænset. Vi troede engang, at torsken aldrig ville forsvinde, og derfor udbygge landanlæggene derefter. Så blev fabrikkerne omstillet til rejeproduktion på et rentabelt grundlag. Nu er vi kommet til muligheden med krabberne, og som vi ved ikke kan fiskes ubegrænset.
I forbindelse med vores ordførertaler, så er Siumuts målsætning, at levende ressourcer uanset om de findes på havet eller på land, så skal de ikke Overfiske eller drives rovjagt på disse. Det er dette udgangspunkt vi altid vil bruge, når der er tale om begrænset ressourcer, så kan vi ikke ubegrænset give tilladelse og kvoter til fiskerne, det er vi fuldt ud klar over, og derfor skal vi være påpasselige.
M.h.t. udskiftning af mindre fartøjer ønsker vi stærkt, at de unge gives mulighed, for det er dem der skal videreføre fiskeriet, og vi er åbne overfor denne mulighed, hvis det kan gavne landanlæggene, men at dette vendes og drejes gennem Fiskeriudvalget.
Først Daniel Skifte, derefter for en kort bemærkning, Lars Sørensen.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Vi kommer nok til at have aftenmøde, men i henhold til § 50 i Forretningsorden for Grønlands Landsting, hvor emnet er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, det er det uden videre drøftelse, så foreslår jeg, at vi går til næste punkt på dagsorden.
Og jeg har følgende grunde til det Jeg mener for det første, at Landsstyrets forslag er forhastet igennem, og at den ikke er gennemtænkt fuldt ud. For det andet, de udmeldinger der kommer igennem pressen vedrørende forslaget her, der skal vi have mulighed for, at drøfte det seriøst, så vil det også betyde, at man vil give Grønlands Hjemmestyre en retslig behandling med krav om 100 mio. kr. i erstatning.
Og Atassut har lagt mærke til, at der igennem den offentlige debat i disse dage, der er der skabt utryghed om fiskerispørgsmål, der er ikke tale om drøftelse af punkt 63, som i forvejen også er henvist til udvalgsbehandling.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Der står i § 50 noget i retning af, at ethvert medlem kan foreslå, at enhver behandling af et punkt, at man overgår til næste punkt. Dette skal meddeles til mødelederen, og med en skriftlig kort begrundelse. Og afgørelsen sker ved afstemning, hvorefter drøftelsen af et aktuelt punkt forlades.
Ud fra det jeg kan se, så er der temmelige mange medlemmer, der ikke er tilstede, men over halvdelen er tilstede, så vi er beslutningsdygtige.
Jeg vil spørge, at de der stemmer for Atassuts forslag bedes rejse sig. 9. Og jeg skal spørge, at dem der stemmer imod bedes rejse sig. 8. Jeg skal spørge om der er nogle der ikke stemmer 0. Dermed er Atassut forslag om, at gå videre til næste punkt godkendt.
Og dermed er drøftelsen af kun punkt 20 færdig.