Dagsordenspunkt 15-1

Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 15-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

4.mødedag Onsdag den 20. september 2000 kl. 13.00

Punkt 15.

Forslag til Landstingsfinanslov for 2001.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til Finanslov for år 2001.

Det er Landsstyrets holdning, at der fortsat skal føres en stram finanspolitik. Dette nødvendiggøres af en række centrale udfordringer, som samfundet står over for.

Der vil blive flere ældre og en mindre del af unge, hvilket betyder, at vore yngre generationer bliver pålagt en større forsørgerbyrde i de kommende år.

Samtidig er der behov for at forbedre betingelserne for erhvervslivet, således at vi kan få et bredere erhvervsgrundlag og dermed være mindre udsatte ved en eventuel tilbagegang i fiskerierhvervet.

Endelig så må det også konstateres, at der har været behov for at dæmpe væksten i Landskassens driftsudgifter, som på trods af den økonomiske fremgang er vokset kraftigt i de sidste år.

Den stramme finanspolitik, som finanslovsforslaget bærer præg af skal sikre, at væksten i Landskassens driftsudgifter dæmpes således, at der i Landskassen er tilstrækkeligt med reserver til at modstå eventuelle konjunkturtilbageslag.

Der er derfor indarbejdet et overskudsmål på kr. 35 mio. i finanslovsforslaget for år 2001.

Da Grønland i øjeblikket befinder sig i en kunstig økonomisk situation, er der et råderum for reformer og omlægninger af de nuværende samfundsstrukturer.

Strukturelle reformer skulle gerne føre til, at vort land efterhånden bliver mere økonomisk uafhængig og får en større handlefrihed.

Målsætningerne for de strukturelle omlægninger er givet i den strukturpolitiske handlingsplan, som Landsstyreformanden præsenterede i sin åbningstale til denne efterårssamling. Og de årlige finanslove bliver her et vigtigt instrument til at nå disse strukturpolitiske mål.

Landsstyret har i dette finanslovsforslag taget det første skridt i retning af strukturpolitiske omlægninger.

På uddannelsesområdet, så er det Landsstyrets hensigt at styrke grundskolen og de gymnasiale uddannelser for at give ungdommen et bedre grundlag for senere at tage en formel uddannelse.

Jeg vender tilbage til de mere konkrete initiativer senere.

Derudover har Landsstyret igangsat en analyse med henblik på at omlægge søfarten, og en analyse med henblik på at regulere huslejerne i det offentlige byggeri samtidig med, at boligsikringsordningen forbedres.

Landsstyret forventer, at arbejdet med analyserne bliver færdige i løbet af år 2001, således at eventuelle omlægninger af både søfragt- og boligområdet kan ske med virkning fra 1. januar 2002.

Forslagene på søfragtområdet vil gå i retning af en ophævelse af ensfragtafgiften. Reduktion af servicekontrakten med Royal Arctic Bygdeservice A/S og indførelse af mere omkostningsægte fragtrater i hele landet.

Der skal i modellen tages højde for, at den ikke medfører et væsentligt velfærdstab for de berørte dele af det grønlandske samfund, bl.a. ved, at man kompenserer de virksomheder, som har store fragtmængder til og fra bygder og yderdistrikter.

Der er dertil afsat midler i en strukturpolitisk pulje til denne omlægning i 2002.

Det er Landsstyrets hensigt, at der skal være en øget egenbetaling på boligområdet. Vi arbejder derfor med konkrete forslag til reguleringer i huslejerne i det offentlige boligbyggeri. Og reguleringerne forventes på længere sigt at betyde et mindre pres på ventelisterne til de offentlige boliger, bl.a. fordi de øger det økonomiske incitament til at bygge private boliger.

Landsstyret ønsker dog i forbindelse med huslejereguleringerne at sikre, at lav- og mellemindkomstfamilierne har råd til at bo i det offentlige boligbyggeri.

Derfor er det vores hensigt samtidigt at fremsætte forslag om en væsentlig forbedret boligsikringsordning. Det er nemlig Landsstyrets hensigt, at omlægningen skal være budgetneutral.

Men selv om vores generelle økonomiske situation er god, så udgør de stigende energipriser et faremoment i de kommende år. De internationale priser på olieprodukter er steget yderligere efter Landsstyrets udarbejdelse af nærværende forslag til Finanslov, og prisstigningerne vil slå igennem i erhvervslivet omkostninger, Hjemmestyrets og kommunernes udgifter og forbrugerpriserne i de kommende måneder.

Samtidig så har vi en krydssubsidiering, hvor energidivisionen i KNI Pilersuisoq subsidierer de øvrige dele af KNI Pilersuisoq med kr. 58 mio. årligt.

Landsstyret finder det ikke hensigtsmæssigt, at energiforbrugerne både skal bære de store energiprisstigninger og samtidig fortsætte med at yde en så stor indirekte støtte til bygder og yderdistrikter. Landsstyret har derfor til hensigt at fremkomme med ændringsforslag til 2. behandling af nærværende forslag, hvor merindtægterne fra den nye fiskeriaftale med EU anvendes til at nedbringe krydssubsidieringen fra KNI Pilersuisoq=s energidivision.

Derved vil vi også kunne skære toppen af energiprisstigningerne for forbrugere, erhvervsliv og det offentliges institutioner.

Og jeg vil nu opsummere hovedpunkterne i selve finanslovsforslaget;

Indtægterne for næste år forventes at udgøre tæt på kr. 5 mia. Heraf udgør bloktilskuddet fra den danske stat og fiskeriaftaler med EU ca. 2/3, mens skat og afgifter sammen med en række mindre øvrige indtægter udgør den resterende tredjedel.

Der foreslås afsat i alt kr. 791 mio. til anlægs- og renoveringsopgaver. En stor del af disse midler anvendes til allerede igangsatte anlægsprojekter og til fortsættelse af renoveringsprogrammet. Til nye anlægsprojekter, der forventes opstartet i 2001 foreslås der anvendt kr. 248 mio. En stor del af midlerne til nye anlægsprojekter, foreslår Landsstyret anvendt til at afhjælpe boligsituationen.

Landsstyret foreslår, at der igangsættes et byggeri af personaleboliger ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Der er en stigende mangel på personaleboliger, og byggeriet vil desuden medvirke til at forbedre den generelle boligsituation.

Desuden foreslår vi, at der igangsættes kollegiebyggeri i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut med plads til henholdsvis 60, 74 og 160 studerende. Der er opsamlet et ekstraordinært stort behov for kollegiepladser i disse byer. Også opførelsen af kollegiepladser vil, udover at forbedre boligsituationen for de studerende, også medvirke til at forbedre den generelle boligsituation i de pågældende byer.

Endelig foreslår Landsstyret, at der afsættes kr. 68 mio. til den overordnede byggemodning af Qinngorput-området i Nuuk. Heraf foreslås anvendt kr. 47 mio. til Nukissiorfiits etablering af vand- og elforsyningen i området. Byggemodning af Qinngorput-området er en forudsætning for at kunne bygge flere boliger i Nuuk i et omfang, som kan afhjælpe den store mangel på boliger, der er her i byen.

Og nu vil jeg gå over til at kommentere driftsudgiftssiden i finanslovsforslaget;

De samlede driftsudgifter beløber sig til kr. 4,2 mia., hvoraf de kr. 741 mio. er lovbundne.

Landsstyret har især valgt at satse på at fremme undervisningsområdet. For at skaffe midlerne til disse nye initiativer foreslår Landsstyret en række besparelser på erhvervstilskuddene. Da det i øjeblikket går godt for den grønlandske økonomi, er tidspunktet velegnet for en generel revision af erhvervstilskuddene.

I en periode med stigende konjunkturer giver netop grobund for, at erhvervsområdet kan finansieres gennem andre kilder en Landskassen.

Landsstyret har foreslået at fastsætte bevillingen til indhandlingstilskuddet til sælskind på kr. 35 mio., og dette er en besparelse på ca. kr. 2,4 mio. i forhold til Finansloven for i år. Og det betyder stop for indhandling af arter og kvaliteter, hvor kvaliteten er så ringe, at skindene ikke bliver brugt, men ofte destrueret efter indhandlingen.

Landsstyret foreslår endvidere, at den samlede ramme for ESU reduceres med kr. 10,5 mio., hovedsageligt gennem en reduktion af udlån til nyinvesteringer. Baggrunden for dette er, at Landsstyret ønsker at skabe mulighed for at det kystnære rejefiskeri kan blive et kommercielt bæredygtigt fiskeri.

Dermed forudsættes det, at fremtidige nyinvesteringer i det kystnære rejefiskeri vil kunne finansieres via andre kilder end Landskassen.

På trafikområdet er der sket besparelser på tilskuddet til skibspassagertrafikken og på driften af Mittarfeqarfiit på henholdsvis kr. 1,9 og 10,9 mio.

Jeg vil nu kort præsentere en række af de nye initiativer på undervisningsområdet:

Børnene skal efter folkeskolen have de almene og faglige færdigheder, der er nødvendige for at kunne gennemføre en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.

Landsstyret foreslår derfor, at der anvendes midler til at styrke kvaliteten i grundskolen. Som et af indsatsområderne, ønsker Landsstyret at styrke indskolingen for at sikre børnene den bedst mulige skolestart.

Endvidere foreslår vi, at der anvendes ca. kr. 3 mio. til udvikling og produktion af tidssvarende undervisningsmateriale, der er tilpasset grønlandske forhold.

Læseindlæringen er vital for al anden indlæring i grundskolen. Og Landsstyret foreslår, at der afsættes midler til at styrke læseindlæringen i de første klasser.

Endelig mener Landsstyret, at der også bør ske en styrkelse af fremmedsprogene i grundskolen.

Og derfor foreslår vi, at der anvendes midler til at fortsætte pilotprojektet med canadiske gæstelærere i engelskundervisningen.

Børnene skal øves i at kommunikere udelukkende ved brug af engelsk, og deres faste lærer får mulighed for at iagttage og lade sig inspirere af andre undervisningsformer.

Der er en stigning i tilgangen til gymnasierne, og samtidig er frafaldet mindsket. Et højt niveau i sprog, matematik og fysik/kemi, er ofte en forudsætning for at kunne gennemføre en videregående uddannelse.

Derfor foreslår Landsstyret, at der anvendes midler til at indføre højniveau-fag på gymnasierne.

Endelig foreslår Landsstyret en styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser. Landsstyret ønsker at forlænge HK grunduddannelsen, således at uddannelsen kommer på niveau med tilsvarende uddannelser i Danmark. Dette vil både betyde et kvalitetsløft i uddannelsen og samtidig skabe muligheder for videreuddannelse i Danmark.

Som følge af den øgede fokus på miljøspørgsmål foreslår Landsstyret, at der oprettes en miljøteknisk uddannelse på ATI i Maniitsoq.

For at manglende praktikpladser ikke skal forhindre ansøgere i at påbegynde en erhvervsuddannelse, ønsker vi, at man fortsætter med den nuværende forsøgsordning med skolepraktik på en række erhvervsskoler.

For at skabe tilsvarende lokalemæssige rammer for de videregående uddannelser, har Landsstyret endvidere foreslået, at der afsættes i alt kr. 98 mio. til Universitetsparken i Nuuk i 2000 og de kommende fire år, skulle nok have været 2001.

Jeg vil nu godt præsentere en række af de øvrige nye initiativer, som Landsstyret ønsker at afsætte driftsmidler til.

Også på sundhedsområdet foreslår Landsstyret, at der anvendes flere midler på uddannelse. Disse midler foreslås anvendt til efteruddannelse af sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og klinikassistenter.

Landsstyret har i år igangsat udarbejdelsen af en sundhedsplan. Og det forventes, at dette arbejde fortsætter ind i 2001. Formålet med sundhedsplanen er at udarbejde oplæg til prioritering og de specifikke retningslinier, som prioriteringen skal foretages ud fra.

Derudover skal der udvikles værktøjer til en bedre styring af økonomien på området. Og dette skal efterhånden føre til en bedre planlægning og en mere effektiv udnyttelse af de tilstedeværende ressourcer på sundhedsområdet.

På det sociale område er der afsat midler til forlængelse af barselsorlov for både fædre og mødre med en uge.

Der er ligeledes afsat midler til at hæve aldersgrænsen i forordningen om vidtgående handicappede fra 60 til 63 år.

Begge disse forslag har været behandlet på Landstingets forårssamling i år.

Endvidere foreslår Landsstyret, at der afsættes et beløb på kr. 2,0 mio. i 2001 til nye initiativer på IT-området. Bevillingen afsættes bl.a. til opfølgning af IT-Rådets handlingsplan om forslag til en national IT strategi.

Det sidste forslag, jeg vil nævne, er forslaget om at anvende kr. 6 mio. til bekæmpelse af sæsonledighed. Disse midler skal anvendes til opkvalificering af personer, der er berørt af sæsonledighed.

Planlægningen skal ske i samarbejde med de kommunale arbejdsmarkedsformidlinger, arbejdsgivere og de lokale erhvervsskoler.

Med dette forslag til Finanslov har Landsstyret taget det første skridt på vejen i det strukturpolitiske arbejde. Det næste skridt vil blive taget på de kommende års finanslove, hvor temaer fra den strukturpolitiske handlingsplan vil blive grundigt belyst og blive udmøntet i konkrete finanslovsforslag.

Med disse ord overlader jeg Landsstyrets forslag til Finanslov for år 2001 til Landstingets behandling.

Og vi går nu videre til partiernes ordførere.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Forslag til Finanslov for 2001, som her blev fremlagt af Landsstyremedlemmet for økonomi i Landsstyrekoalitionen Siumut og Inuit Ataqatigiit imellem, har udgangspunkt i Landstingets Finanslov for 2000 med lancering af ny kurs for, hvordan Grønland kan blive økonomisk uafhængig og få større handlefrihed.

Det er Landsstyrets holdning, at der fortsat skal føres en stram finanspolitik, så vi både på kort og lang sigt sikrer os de bedste forudsætninger for at kunne foretage de nødvendige justeringer og reformer i vort samfund.

Fra Siumuts side ser vi det som et godt initiativ, at der med den nye kurs i forslaget til Landstingsfinanslov og derved mere gennemskuelighed, hvor de reelle omkostninger bliver synliggjort. Det vil sige, at give brugerne, politikerne en bedre mulighed for at gennemskue finanslovskomplekset. Således er det også med en smidiggørelse af Landstingets Finansudvalgsarbejde og dets samarbejde med Landsstyret.

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets udstikkelse af temaer for det næste års finanslov som er - at igangsætte konkrete aktiviteter på undervisningsområdet i 2001, omlægning på søfragtområdet, og boligområdet foreslås gennemført fra og med år 2001.

I Siumut er vi enige med Landsstyrets mål for det offentliges økonomiske forvaltning, og har bemærket følgende, som vi ønsker at støtte.

For det første, at der for følgende år i Finansloven indarbejdes et overskudsmål.

For det andet, fortsat medvirke til at udbygge pensionsordninger i Grønland.

For det tredje, en forbedring af samfundets struktur, der i princippet strækker sig op til 10-15 år.

For det fjerde, at den nye bloktilskudsordning til kommunerne bliver ført ud i livet fra år 2001.

Og for det femte, afsættelse af midler til udvikling af grønlandsksproget undervisningsmateriale til folkeskolen.

For det sjette, afsætte en rationaliseringspulje gennem effektivisering af administrationen.

Og endelig, øgede midler til anlæg og renoveringer i år 2001 i forhold til tidligere år. Og med en udbygning af boliger til følge.

I Siumut anser vi det for væsentligt, at de årlige administrationsudgifter snarest bliver sænket, og her holder vi for øje, at serviceniveauet over for befolkningen ikke bliver ringere.

Efter at have nævnt disse emner skal vi indstille, at følgende formål i Landsstyrets forslag til Finanslov bliver til genstand for en grundig behandling i Finansudvalget.

Landsstyret foreslår, at forslaget om indførelse af mere omkostningsægte priser på søfragten bliver fremsat til behandling på Landstingets forårssamling til næste år, dvs. i år 2001.

Og ligeledes bliver det foreslået, at de økonomiske konsekvenser bliver indarbejdet i Finansloven for 2002.

Endvidere er det Landsstyrets holdning, at afskaffelsen af ensfragtafgiften på hele søfragtsområdet også indebærer, at betaling for Royal Arctic Bygdeservice A/S= fragt af varer til og fra bygder og yderdistrikter kan reduceres til et absolut minimum. Samtidig opererer Landsstyret med maksimalt kr. 5 mio. for en sikring af primært vareforsyningen i bygderne.

I dag får Royal Arctic Bygdeservice A/S på forsyningen af bygderne samt byerne Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq, ca. kr. 49 mio.

Ved ophævelse af ensfragtafgiften og for at undgå prisforhøjelser m.m. end hvad der er hensigtsmæssigt, skal der ydes kompensation til de væsentlige forsyningsenheder i bygderne, så er det hensigtsmæssigt at få udarbejdet en kompensationsmodel, som er administrativt simpel. Og her er det primært KNI Pilersuisoq A/S og Nuka A/S, som bliver berørt.

Derfor skal vi fra Siumut kræve, at der i forbindelse med ophævelsen af ensfragtafgiften foretages en analyse af alle konsekvenserne ved omlægningen forinden indarbejdelsen af de økonomiske konsekvenser for år 2002.

Vi skal fra Siumut understrege, at vi er enige med Landsstyrets forslag om at ensfragtafgiften fastsættes til 14,46 procent.

Landsstyret foreslår at hæve taksten på el til industrien fra kr. 0,57 pr. kilowatt til kr. 0,80 pr. kilowatt. Og det forventes at give en årlig merindtægt på ca. kr. 6,0 mio. til Nukissiorfiit.

Selv om vi fra Siumut forstår forslaget, skal vi dog ønske, at dette bliver grundigt undersøgt af Finansudvalget, for sådan en hævning på industrien kan have en omfattende virkning beskæftigelsesmæssigt og på fiskernes indhandlingspriser.

Endvidere skal vi fra Siumut over for Finansudvalget gøre opmærksom på, at det i princippet er målet at nærme Nukissiorfiits reelle priser, og således må de forventede indtægter på kr. 6,.0 mio. hentes ad anden vej, såfremt industriens priser ikke ændres.

Med det endelige resultat skal man være opmærksom på den store prisstigning på olie og den høje dollarkurs, og vi skal derfor indstille, at der findes en så hensigtsmæssig løsning som muligt, både for industrien og for Nukissiorfiit.

Og med disse ord skal vi i forbindelse med forslaget til Landstingsfinanslov for år 2001 komme med følgende bemærkninger:

Fra Siumut er vi enige med Landsstyret i at foretage en konkret vurdering af de store erhvervstilskud på ca. kr. 600 mio. om året, og således tilvejebringe bedre udnyttelse af midlerne. Vi ved, at en stor del af tilskuddene ikke kan undværes, og en omstrukturering er meget vanskelig, såfremt servicen ikke skal forringes. Dvs. servicen over for befolkningen ikke skal forringes. Men besparelsen skal søges opnået gennem koordinering af servicen.

Landsstyret foreslår, at rammen for ESU reduceres med kr. 10,5 mio. i år 2001, og med ca. kr. 8,0 mio. årligt i budgetoverslagsårene.

Selvfølgelig vil forslaget ramme brugerne af ESU, og det vil også ramme førstegangskøbere af fiskefartøjer og fiskere, der har behov for renovering af deres fartøj.

Vi vil fra Siumut ikke stiltiende være med til sådan en skillevej og vil fremkomme med dette forslag ved skillevejen for privatiseringen af erhvervslivet med ophørelse af det offentliges deltagelse i erhvervslivet.

For det første, at man gradvist går væk fra den offentligt styrede erhvervelse af erhvervsfartøj, ombygning, opbygning af fåreholdere samt etablering af landbaserede erhverv gennem nuværende ESU-system med det mål, at det offentlige ikke længere deltager.

Og for det andet, at Grønlands Erhvervsfond etableres som finansieret af de udenforstående offentlige, dvs. Grønlands Hjemmestyre og kommunerne, som også finansieres af en del af de offentliges virksomheders overskud, som også finansieres gennem private virksomheder og selskaber med tilknytning til Grønland.

Vi skal fra Siumut opfordre Landsstyret til at undersøge en etablering af en sådan fond, der kan udnyttes af fiskere, landsbrugs- og dyreholdererhvervene. Etablering af landbaserede erhverv samt af iværksætterne. Det skal baseres på rentabel drift af de forskellige erhverv.

Vi vil indstille til Landsstyret at tage initiativ til, at nogle af produktionsanlæggene i Upernavik-, Uummannaq- og Ilulissat-bygder, som er etableret med finansiering fra Grønlands Hjemmestyre, og som ellers var drevet af Upernavik Seafood og Royal Greenland, men som er indstillet på grund af den manglende rentabilitet, bliver afleveret tilbage.

En sådan ligegyldig behandling af samfundets finansieringer kan ikke accepteres.

Endvidere ønsker vi snarest, at der foretages en undersøgelse af muligheden for forpagtning til interesserede efter at have fået anlæggene tilbage og således søge at opnå, at produktionen bliver startet, inden vinteren kommer med islæg.

Sådanne forhold må vi finde en politisk løsning på, det er nemlig vores pligt. Det er glædeligt, at der er sket en udvikling med fåreholdere og landbrugserhvervet, således at der ikke er mangel af unge med interesse for dette erhverv.

Vi i Siumut er tilfredse med Landsstyrets arbejde med ændringsforslag omkring nye initiativer inden for fåreholder og landbrugserhvervet, således at det for fåreholderen bliver muligt at drive en rentabel drift.

Vi har nu efterhånden i flere år i Siumut været talsmand for sænkning af de dyre priser på grønlandsk proviant, og de tiltag, der er ydet indtil i dag har ikke været tilstrækkelige. Derfor skal vi sige, at vi vil deltage i arbejdet på at gøre grønlandsk proviant billigere gennem afgifter på importerede kødvarer.

Fra Siumut er vi enige med Landsstyrets intensivering af boligbyggeriet for at komme ventelisterne til livs, og fordi de foreslår en igangsætning af kollegiebyggerier for at forbedre de studerendes boligsituation. Der er endnu byer med mangel på kollegier for de studerende, må det meddeles det store behov i Aasiaat.

Derfor skal vi over for Landsstyret kræve, at der findes midler til kollegiebyggeri for de kommende år. En afbrydelse af en uddannelse har også begrundelse i boligmangel.

Endvidere skal vi anmode Landsstyret om at undersøge en yderligere udbygning af andelsboliger her i de kommende år med indgåelse af aftaler med kommunerne.

Byggeri af andelsboliger er i dag den bedste finansieringsform, hvor der skabes flest boliger, netop fordi det er en trepartsfinansiering.

Endvidere skal vi fra Siumut kræve at arbejde for en øgning fra det nuværende størrelseskrav på 105 m2 bliver øget til 125 m2, således at der banes vej for en mulighed for, at betalingsdygtige familier med en større husstand til også at bygge.

Endvidere vil vi opfordre til at arbejde mere seriøst på, at nyere offentligt ejede boliger kan konverteres til andelsboliger. Man har længe ventet på den, og så snart denne bliver en mulighed, så vil den blive benyttet af mange.

Vi vil derfor kræve, at Landsstyret fremlægger en udarbejdet finansieringsform til næste forår.

Det er ikke underligt, at selvbyggerhuse gennem boligstøtten er ved at blive udkonkurreret med selvbyggerhuse Illorput 2000, hvor man er begyndt at flytte fra gode BSU-huse, og derfor må finansieringsformen på disse revideres, og tillempes nuværende forhold.

Fra Siumut kræver vi en fuldstændig revision af finansieringsformerne ved boligbyggeri, således det bliver en del af huslejereguleringen, herunder eventuelle samarbejdspartnere med tilbud fra andre finansieringsselskaber, og således ikke alene regne med den offentliges kasse.

Og vi skal også fra Siumut fremlægge et ønske om, at der inden for A/S INIs ansvarsområde udarbejdes et nyt regelsæt omkring ansvar og pligter og herunder kræve, at lejernes forening reorganiseres og således styrke organisationen. Dette er et krav fra lejerne fra offentliges boliger, og dette er nødvendigt, selv om det skulle betyde yderligere penge.

Vi lider i dag under af stor mangel på uddannede sociale medarbejdere. Et ekstraordinært tiltag på dette område er nødvendigt, og derfor skal vi i samarbejde med sociale institutioner, Grønlands Hjemmestyre og kommunerne tillempe behovet for medarbejdere gennem uddannelser og kurser. Dette er nødvendigt i børneinstitutioner, alderdomshjem, handicapinstitutioner og døgninstitutioner for børn og unge.

Vi vil ihærdigt samarbejde til løsning af dette problem, ikke mindst før kommunerne påtager sig mere ansvar på det sociale område.

Der er langs hele kysten mangel på børneinstitutioner, og mange familier må betale dyrt for pasning af deres børn, fordi de ikke har plads i det offentliges institutioner.

Vi skal fra Siumut opfordre Landsstyret at give private, der ønsker at drive daginstitutioner fuld lovmæssig mulighed, for når der gives hjemmel, kan det drives helt forsvarligt.

Vi kan til stadighed støde på sociale problemer med hver sit udgangspunkt her i Grønland. Men med hensyn til Qaanaaq og Ittoqqortoormiit må vi inden for det sociale område tage ekstraordinære tiltag. Der må i disse yderdistrikter med få mennesker ydes sociale tiltag, der er afpasset befolkningen og de specielle forhold.

Vi skal fra Siumut indstille, at de sociale tiltag udformes i samarbejde med kommunerne, ligesom der også skal gøres noget ved erhvervsudviklingssamarbejderne. Sådanne sociale tiltag kan udarbejdes i samarbejde med kommunen, socialdirektoratet og de lokale skoler og sundhedsvæsenet.

I Landsstyrets og Landstingets videre arbejde med Socialreformkommissionens anbefalinger, har vi lagt mærke til Landsstyrets bidrag til finanslovsforslaget for 2002, dvs. en ny boligsikringsordning, en anden boligbørnetilskudsordning i sammenhæng med huslejereguleringen.

Vi er indforstået med, at der foretages et grundigt analysearbejde omkring disse forhold.

Andre sociale forhold vil vi under denne samling senere komme ind på.

De mange afsatte midler til arbejdsmarkedsreformen har skabt mulighed, og sikret en grundig indsats.

Vi har forstået at flere mål opstillet af Landstinget er realiseret, eksempelvis mulighed for jobtræning og efteruddannelser for langtidsledige.

Vi skal fra Siumut ønske, at man så vidt som muligt arbejder for, at dette bliver en landsdækkende aktivitet i samarbejde med alle kommuner.

Endvidere skal vi opfordre til, at man i den tilvejebringer mobilitetsordning i tæt samarbejde med kommunerne, en mulighed for at flytte og få sine flytteudgifter betalt af det offentlige fra et arbejdsledigt område til et andet sted med mangel på arbejdskraft.

I gamle dage flyttede vore forfædre efter deres fangstdyr, og i dag må vi tilvejebringe modeller, således at vi kan flytte, hvor der er arbejde. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at det alene er muligt inden for de offentligt ansatte.

Vi er i Siumut tilfredse med, at der inden for uddannelser, hvor vi har savnet en omfattende modernisering, nu klart efter et grundigt forarbejde er ved at blive etableret med efterfølgende økonomiske tiltag. Uden at nævne dem enkeltvis, vil vi vende tilbage til dem, når vi behandler finanslovsforslaget.

Men vi ønsker at nævne følgende ting:

Det er absolut nødvendigt fortsat at arbejde for at løse den store mangel på uddannede lærere i bygder og yderdistrikter. Der må tages alle midler for at gøre lærerarbejdet i bygder og yderdistrikter attraktivt, og herunder at sikre en god lærerbolig.

Vi mener, at man også må vurdere en bedre aflønningsordning.

Det er nødvendigt at løse lærermangelen på erhvervsuddannelserne i stedet for at vente på reformarbejdet på de erhvervsfaglige uddannelser, men ved at etablere en løbende opkvalificering og gennem efteruddannelser.

Det er nødvendigt at færdiggøre revisionen af loven om højskolen og behandle den i Landstinget, herunder også den kirkelige højskole, og ligeledes etablering af en højskole for fiskere og fangere i samarbejde med Knud Rasmussens Højskole.

Planlægning af fjernundervisning i form af tv, undervisning i bygder og yderdistrikter må startes, især når der er mangel på uddannede lærere. Det er disse forhold, som vi i Siumut i den kommende periode vil vende tilbage til i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.

Vi er tilfredse med, at Landsstyret, samlet under et, har et vågent øje for problemer og kommende problemer inden for sundhedsvæsenet samt en ny strukturering af sundhedsvæsenet.

Derfor støtter vi med fuld opbakning omkring byggeri af personaleboliger for at imødekomme personalemæssige problemer i sundhedsvæsenet.

Vi har lagt mærke til de løbende efteruddannelser af fødselshjælpere i bygder og andre ansatte for dermed at opruste dem til at udføre en kvalificeret betjening.

Vi vil kræve, at Landstingets Sundhedsudvalg nøje holdes orienteret i Landsstyrets udarbejdelse af en sundhedsplan med sundhedsvæsenets bedre betjening for øje.

Vi vil påpege, at vi har behov for en synliggørelse af miljøets opgaver. Derfor vil vi over for Landsstyret kræve, at der udarbejdes en samlet klar rapport over dennes opgaver og ansvar i Grønland.

Det er nødvendigt, at dyrlægeembedet i Grønland forsat udvikles, betjeningen i Nordgrønland med slædehunde må fortsat udbedres, i tæt sammenarbejde med hundeejere og kommuner, ikke mindst i yderdistriktet Qaanaaq Kommune. Deroppe dør hvert år mange slædehunde med store konsekvenser for fangerne. Såfremt de afsatte midler til dyrlægeordningen ikke modsvarer det faktiske behov, så må der til en tilstrækkelig betjening nødvendigvis afsættes flere midler.

I mange år har Landstinget ikke drøftet Nukissiorfiit særskilt. Siden dengang i midten af 80'erne, da ansvaret for GTO blev overtaget fra staten blev Nunatek etableret og siden da opgaverne blev delt blev Nukissiorfiit ikke genstand for en større behandling, og derfor skal vi fra Siumut kræve, at Landsstyret til næste år fremlægger en redegørelse om Nukissiorfiit, således at man kan sætte mål for Nukissiorfiit for fremtiden.

Vi er tilfredse med, at sker en projektering af vandkraftværket ved Qorlortorsuaq, og således regner vi med af Finansudvalget bliver orienteret om, hvorledes hele finansieringen forventes at blive, således at behandlingen af dette i landstinget bliver gnidningsfrit.

Vi vil fra Siumut sige, at det er nødvendigt med en redegørelse overfor Landstinget, hvorledes Anlægs- og Renoveringsfonden skal fungere, og udformes. Det er også nødvendigt, at kommunerne bliver informeret på en bedre måde, og vi vil indstille, at Landsstyret fremkommer med en redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden.

Tilsidst skal vi sige, at der i forbindelse med den bloktilskudsmodel, der er vi enige med Landsstyret i det nødvendige i, om en ny skatteudligningsmodel.

Med disse ord vil vi deltage i Finansudvalgets behandling og Landstingets godkendelse af Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov her i denne sal.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Ja inden vi går til næste taler, og det gør jeg som formand for mødet, det er jo en meget vigtigt punkt vi behandler nu for samfundet, og der har jeg så givet tilladelse til at man overtræder de fastsatte taletider, men når man kommer på talerstolen for 2. gang, og når det er talere uden om ordførerrækken, så fastholder vi så taletiderne.

Men den næste taler er nu Anders Nilsson, Atassut.

Anders Nilsson, Atassut.

Det har været en glæde for Atassut, at se den konsekvens, der har været i Landsstyret, og ikke mindst i Økonomidirektoratet omkring indførelsen af den nye Budgetlov.

I Finansudvalget har vi kunne iagttage, hvordan man målrettet siden efterårssamlingen 1999 har bestræbt sig på, at opfylde de intentioner, der ligger i den nye Budgetlov, som først træder i fuld kraft den 1. januar år 2001.

Som et eksempel på det gode arbejde, kan det nævnes, at det ledsagende budgetregulativ allerede er sat i kraft her i midten af år 2000. Og de sager, der fremsendes til Finansudvalget, overholder for hovedpartens vedkommende den nye Budgetlovs krav om at det der søges i en efterbevilling ikke kunne forudses i forrige forslag til Finanslov.

Det er oplivende, at se, at tingene virker, det er da også det generelle indtryk, som vi fra Atassut vil fremhæve, før vi i samlingens løb, synker ned i skyttegravskrig, og mere eller mindre væsentlige meningsforskelle.

Vi vil gerne fremhæve, at det på mange måder går bedre o bedre i Hjemmestyret. Et af områderne er administration af Finansloven.

Det er også her på sin plads, at fremhæve Revisionsudvalget, der igennem en ihærdig indsats er tråds ind som en nødvendig og aktiv medspiller omkring sikring af vores økonomi. Det gælder ikke mindst Revisionsudvalgets arbejde med at overvåge sammenhængen mellem bevillingerne på Finansloven, og de øvrige regelsæt, der regulerer brugen af de enkelte bevillinger. Der gøres et stort og værdifuldt arbejde.

Finansloven er for tynd beskreven. Generelt om det fremlagte forslag til Finanslov, skal vi fra Atassut sige, at det er for tyndt. Selvom det fylder 3 bind, og i alt 786 sider, så er en lang række budgetbidrag for dårligt og for summarisk begrundet.

Vi skal minde om, at Finansloven ikke kun er beregnet for de få mennesker, der ved det hele i forvejen, de ansatte i direktoraterne og folkene i Økonomidirektoratet. Finansloven skal også være fuldt oplysende for medlemmerne af Landstinget og for pressen, og for folk i almindelighed, men det er den ikke.

I Finansudvalget opleves det på den måde, at i er nødt til at stille en lang række spørgsmål til Landsstyret, som kunne undgås, hvis man fra Landsstyrets side havde skrevet bare et enkelt afsnit eller et par linie mere, som begrundelse for det enkelte budgetbidrag. Det ville ikke engang havde fået Finansloven til at vokse i omfang, da de fleste sider er halvtomme, pladsen er der, det er kun ordene, der mangler.

Det vil jeg godt belyse med et eksempel, på konto 10.14.12, Repræsentation i Bruxelles, søges der om i alt 4,2 mio. kr. Heraf går de 2,9 mio. kr. til Udenrigsministeriet til ansættelse af 2 sagsbehandlere for Grønlands Hjemmestyre. Resten 1,3 mio. kr. skal gå til tjenesterejser, udstillinger, og ekstraordinære udgifter i forbindelse med delegationsbeløb m.m.

Er det et rimelig beløb ? Det er umuligt at vurdere, og det afføder derfor et uddybende spørgsmål, fra Finansudvalget til Landsstyret. Et ganske kort budget med en opdeling fordelt på de enkelte udgiftsposter kunne antagelig overflødiggøre dette spørgsmål.

Konto 10.13.10, Udbytte betaling, Hjemmestyrets virksomheder. Under denne konto kikkede vi fra Atassut forgæves efter en indtægt på den anden side af 300 mio. kr. Hjemmestyret er eneejer eller medejer af 20 aktieselskaber. I budgetbidraget er kun opført de 4 selskaber, der gav udbytte i år 2000, eller som forventes at give udbytte i år 2001. Hvad med de øvrige 16 selskaber ? De burde efter Atassuts mening også figurerer i budgetbidraget med alle deres nuller.

Tele Greenland står opført med et forventet udbytte på 0 kr. Men til dette hører, at Tele Greenland afdrager et lån til Landskassen på 60 mio. kr. om året. det er afbetaling af den sidste del af de værdier, som Tele Greenland overtog fra Hjemmestyret, da selskabet blev dannet.

Landsstyret forventer, at KNI A/S vil slippe sølle 5 mio. kr. i udbytte. Og Royal Greenland forventes slet ikke at give udbytte. Det er tankevækkende, og det er Atassuts som varm fortaler for privatisering, som stiller krav om udbytte, mens Landsstyrekoalitionen, der grundlæggende har en skeptisk holdning til det private erhvervsliv, der lader man sig spise af med en sludder for en sladder, og accepterer småbeløb eller ingen ting. i udbytte.

Efter Atassuts opfattelse burde KNI A/S i forhold til sin omsætning kunne lægge mindst 150 mio. kr i udbytte til sine ejere. Og Royal Greenland burde kunne lægge mindst det tilsvarende beløb.

Af disse forventninger om udbytte, ikke er grebet ud i luften, det kan man se, ved at sammenligne med Tele Greenland, der ud af en omsætning på 600 mio. kr. er i stand til at afdrage et lån til Landskassen på 60 mio kr. samtidig med en løbende udskiftning og tilpasning af sit produktionsapparat.

Man kan også sammenligne med Polar Seafood, der på baggrund af en væsentlig lavere omsætning end Royal Greenland, her i foråret kunne præsentere et overskud for 1999 på mere end 100 mio. kr.

Det er klart, at det manglende krav om udbytte fra KNI A/S af de private konkurrenter opfattes som et omvendt Landskassetilskud, ikke alene får Landskassen ikke sit rimelige udbytte. De private konkurrenter påføres en urimelig konkurrence gennem den manglende udbyttebetaling.

Konto 11.01.12, Servicekontrakter for råstofområdet, overskriften til dette budgetbidrag er misvisende. For det drejer sig om et beløb på 6 mio. kr til et enkelt hjemmestyreejet selskab. Det er det hjemmestyreejede selskab, Greenland Ressources A/S, og bevillingen søges til en bred vifte af aktiviteter. Også her mangler der en opsplitning på enkelte udgiftsposter, der kan begrunde beløbets størrelse.

Og allervigtigst for Atassut, vi bryder os ikke om, at pengene er øremærket til et enkelt hjemmestyreejet selskab. En række af de anførte aktiviteter, kunne uden videre udbydes i åben licitation, det ville sprede aktiviteterne og en række private hjemmehørende firmaer kunne komme med i udbudsrunden.

Vi er skeptisk overfor denne store runde check, vedhæftet en meget løst indkøbsseddel, til et enkelt hjemmestyreejede selskab.

Konto 20.11.64, Energiprisreserven. Der søges på denne konto afsat 5 mio. kr. til kompensation for stigende udgifter til olie til Hjemmestyrets institutioner. Som nævnt i Atassuts kommentar til Landsstyreformandens åbningstale, mener vi, at der skal afsættes tilstrækkelige midler til den nu helt uundgåelige prisstigning.

En eventuelt merbehov kan hentes fra den ekstraordinære indtægt på 39 mio. kr., vi har fået ved fornyelsen af fiskeriaftalen med EU. Hvad der måtte være tilovers af de 39 mio. kr. mener vi bør placeres i en konjunkturudligningsfond til afbødning af fremtidige uventede prisstigning på olie og benzin.

Konto 25.01.01 og konto 25.02.11 EDB. Det er lidt svært p.g.a. kontosammenlægninger og opsplitninger, at se hvad Hjemmestyrets interne EDB-afdeling egentlig koster. Men et gæt på omkring 17 mio. kr. om året, er nok ikke meget ved siden af.

Landstinget bidrager til den interne EDB-afdeling med 1 mio. kr. om året. hertil kommer for Landstingets vedkommende en fuldtidsansat edb-medarbejder. Atassut har undersøgt, hvad Landstinget skulle betale ude i byen, for en tilsvarende og mere stabil edb-support, og vi har fået oplyst at det vil koste højest 500.000 kr. om året. Det skulle således være muligt for Landstinget, at spare op til 70 % på sine edb-udgifter.

Hvis det samme gør sig gældende for Hjemmestyret som helhed, så ligger der beparelsesmuligheder på op til 12 mio. kr. i en rationaliering af Hjemmestyrets interne EDB-afdeling. det er et område, der trænger til en grundig gennemgang, specielt da det er velkendt, at der i direktoraterne og institutionerne under Hjemmestyret er en udbredt utilfredshed med den service, der ydes for de årlige bevillinger.

En forklaring på de høje udgifter til EDB i Hjemmestyret kunne være den undervisningsforpligtigelse, der er tillagt den interne EDB-afdeling. EDB er en af Grønlands virkelige gode muligheder, for at udvikle arbejdspladser, der ikke hæmmes af geografiske afstande, tværtimod.

Vi kan næsten betragte os selv, som et perfekt laboratorium for edb- og internetteknologi. Vi skal kunne overkomme store afstande, og relativt høje priser, og den teknologi vi kan udvikle, den vil være af økonomisk interesse mange andre steder i verden, hvor afstandene er store og pengene betydeligere mindre end de er i Grønland. Kort sagt vi skal samle kræfterne.

Og et lille skridt i den retning ville være at nedlægge de interne EDB-kurser i Hjemmestyret, og lade uddannelserne foregå på f.eks. Handelsskolen i Nuuk. Handelsskolen i Nuuk kunne specialiserer sig i EDB-uddannelser på samme måde, som Handelsskolen i Qaqortoq har specialiserede sig i uddannelser indenfor turismen.

Det ville give en mere fornuftig volumen i elevtallet, og det ville samle de sparsomme undervisningskræfter. Vi skal således foreslå, at bevillingen til den interne EDB-afdeling i første omgang splittes op på en konto til support af netværket og brugerne, en konto til udvikling af edb-løsninger i det omfang de ikke kan lægges ud af huset, og endelig en konto til uddannelse og kursusvirksomhed.

Den sidste konto kunne forsynes med en tekstanmærkning om at bevillingen overføres til Handelsskolen i Nuuk i takt med en overførsel af disse aktiviteter til en landsdækkende IT-skole i tilknytning til Handelsskolen i Nuuk.

Vi har en konto 30.10.29, det er brugerbetaling til børne- og ungeinstitutionerne. Til denne konto der indtægtsføres de 50 % af døgntaksten, som en kommune skal betale når et barn eller et ungt menneske henvises til disse institutioner. Kommunernes del af døgntaksten er på 499 kr.

Vi er vidende om, at der er børn og unge mennesker, som har et behov, men som ikke henvises p.g.a. døgntaksten. Vi skal derfor bede Landsstyret om, at overveje en ny betalingsform, hvor kommunerne betaler til denne konto i forhold til deres antal indbyggere under 18 år. Det vil betyde, at den enkelte kommune ikke belastet direkte ved at henvise et barn eller et ungt menneske på døgninstitutionerne, men på den anden side heller ikke direkte sparer penge ved at lade hver.

Formålet med dette forslag, er at sikre, at de børn og unge, der trænger til hjælp, ikke sættes til side, og lades i stikken p.g.a. lokale spareforanstaltninger.

Konto 40.14.19, TV- og radiodistribution i Grønland. Over denne konto afholdes betalingen til Tele Greenland, for at holde Tv- og radiosignalet åbnet døgnet rundt i hele landet. Der står i budgetbidraget, at det er til fremføring af KNR=s tv- og radiosignal.

Det mener vi i Atassut er en urimelig og snæver formulering. Som bekendt, så sender KNR kun tv og radio i en lille del af døgnet. Resten af sendetiden bør stilles frit til rådighed af andre aktører. Det kan være lokale tv- og radioforeninger, det kan være skolevæsenet til undervisningsformål, og endelig og måske som det vigtigste, kan det være rundsending af en engelsksproget tv-kanal, med et folkeoplysende indhold, som f.eks. BBC, Discovery eller National Geografic.

Vi mener, at budgetbidraget skal omformuleres, så der åbnes op, for disse muligheder. Specielt en landsdækkende adgang til en engelssksproget tv-kanal vil hjælpe mange - både børn og voksne til bedre engelskkundskaber.

På konto 50.01.14, Konkurrencenævnet. Vi har været inde på denne konto under debatten omkring Landsstyreformanden åbningstale. Landsstyreformanden har forsikret os, at bevillingen er tilstrækkelig.

Det undrer os, da vi ved, at Konkurrencenævnet i efteråret 1999 selv anslog, at de behøvede 2,5 mio. kr. årligt, for at kunne løse deres opgaver. vi tager imidlertidig Landsstyreformandens vurdering til efterretning, det er Landsstyrets ansvarsområde, i konkurrence med, at det også er Landsstyrets ansvarsområde, at optræde som ene aktionær i størsteparten af de erhvervsvirksomheder, der skal overvåges af Konkurrencenævnet.

Konto 50.01.16 ekstraordninært beskæftigelsesindsats. Nu hvor vi har kritiseret de beskedne forventninger til et udbytte fra Royal Greenland på 0 kr., vil nogle måske bortforklare det manglende udbytte med Royal Greenlands tabsgivende forpligtigelse på land.

Over denne her konto 50.06.16 modtager Royal Greenland i perioden 1998-2002 i alt 269 mio. landskassekroner til en række produktioner på landanlæggene. I år 2001 regnes der med et tilskud på 50 mio. kr. Til sammenligning i Nuuk driver Polar Seafood en rejefabrik uden offentlige tilskud.

Konto 50.07.16, Indhandlingstilskud sælskind. Der søges om 35 mio. kr. i indhandlingstilskud til sælskind. Vi ved, at der indhandles mange skind af en meget ringe kvalitet. Fra Atassut skal vi udtrykke vores støtte til at tilskuddet øremærkes til skind af den bedste kvalitet

Konto 62.12.01, Turisme. Der søges om knap 20 mio. kr. til Greenland Turismes aktiviteter. det hævdes at det er i år er gået frem med turismen, men det er stadig mange penge. Hvis denne bevilling får det samlede turistantal til at vokse med f.eks. 10.000, så er det 2.000 kr. pr. turist, der her bevilges.

Hvis de samme turister kommer til landet på ekstra billigere billetter, så skal den enkelte turist lægge ganske mange penge under sit ophold i Grønland, før investeringen er tjent ind igen. Det siger vi ikke for at være i mod bevillingen, men kun for at sætte bevillingen lidt i relief.

Det er en erhvervsinvestering og samfundet har en berettiget forventning om et rimelig afkast, måske ikke i år eller næste år. Men nu har vi siden begyndelsen af 90'erne investeret omkring 200 mio. kr. landskassekroner i turismeudviklingen og vi kan ikke blive ved med, at vente og vente og vente på at det skal blive en god forretning for Grønland.

Konto 60.01.01, Direktoratet for Sundhed. Der er kun 2 ting omkring sundhedsvæsenet, som skal nævnes i denne sammenhæng. Det faglige indhold, det faglige indhold, den faglige vurdering af direktoratets aktiviteter iøvrigt, skal vi overlade til Sundhedsudvalget.

Det første er udgiften til telemedicin. Nu hvor vi fra flere sider har hørt, at Grønland måske ligefrem er med forkant med udviklingen og indførelsen af telemedicin har vi ledt forgæves efter det budgetbidrag, der omfatter telemedicin.

Vores spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Sundhed er derfor, hvor meget søges der på Finansloven for år 2001 til udvikling og drift af telemedicinen? Det næste spørgsmål er, hvordan lyder budgetforslaget fra de folk, der arbejder med at udvikle og indføre telemedicin i sundhedsvæsenet ? Og endelig, hvor langt skal vi regne med at nå i år 2001, for de søgte midler ?

Og så er der under sundhedsvæsenet et mystiks budgetbidrag, det er konto 86.60.01, Sundhedsvæsenet nyanlæg. Her kan man læse, at der søges om 1,3 mio. kr. til udvidelse af sygehuset i Illulissat, og det fremgår af budgetbidraget, at man i år 2000 allerede har brugt 8,4 mio. kr.

Det er forbavsende, for i henhold til Finansloven for år 2000, er der ikke bevilget penge til udvidelse af sygehuset i Illulissat. Spørgsmålet er, betyder det så det, at man i Sundhedsdirektoratet har brugt 8,4 mio. kr. uden bevilling ?

Konto 73.93.02, Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit, drift. Vi bemærker os i Atassut at bevillingsforudsætningerne for det nettostyrede virksomhed Mittarfeqarfiit er ændret på et enkelt punkt.

Sidste år hed det, for såvidt angår aktiviteterne i Pituffik, at og jeg citerer: ”Ligeledes indgår speditørområdet ved Thule-airbase”, citat slut. Det søges i år ændret til ligeledes indgår det civile område ved Thule-airbase. Vi er vidende om, at der er uenighed mellem Borgerrådet i Pituffik og Mittarfeqarfiit om en række civile opgaver.

Blandt andet udlejer Mittarfeqarfiit lokale til Borgerrådet, som Hjemmestyret gratis har fået stillet til rådighed af Royal Air Force. Hvad er ideen med at bevilge penge fra Landskassen til Borgerrådet, som Borgerrådet derefter betaler til Mittarfeqarfiit, for leje af lokaler, som Hjemmestyret disponere over gratis.

Ligeledes tjener Mittarfeqarfiit i samarbejde med Grønlandsbanken penge på at veksle til dollars, for de ansatte på basen. Vi har fået oplyst, at det er en god forretning for Mittarfeqarfiit, men det er i strid med budgetregulativet, for det offentlige må ikke beregne sig mere for sine ydelser, end der kræves for at levere ydelsen.

Der drives også turistvirksomhed i Mittarfeqarfiit regi, vi ønsker en redegørelse fra Landsstyremedlemmet, for ønsket om denne ændring af bevillingsforudsætningerne, der i givet fald vil åbne op for, hvad som helst af aktiviteter hos Mittarfeqarfiit i det civile område for Thule-airbase.

Hvorfor skal civile aktiviteter i Pituffik være en Hjemmestyreopgave, og hvorfor skal det være en opgave for Mittarfeqarfiit. Hvorfor er det ikke beboerne selv, derigennem deres eget Borgerråd skal finde løsninger på deres egne civile behov.

Konto 84.40.13, Universitetsparken i Nuuk. Der søges om yderligere 10 mio. kr. til anlæg af en universitetspark i Nuuk oven i de 8 mio. kr., der blev søgt og bevilget i år 2000, som endnu ikke er frigivet.

Til ansøgningen er der optaget en tekstanmærkning om, og der står, at anvendelse af midler til egentlig bygge- og anlægsopgaver forudsætter godkendelse fra Landstingets Finansudvalg. Og der henvises i den sammenhæng til bilag 2 i finanslovsforslaget til en tekstanmærkning i Finanslov for år 2000, hvor det ligeledes var en betingelse for anvendelse af midlerne til egentlig bygge- og anlægsopgaver, at det blev godkendt af Finansudvalget.

Men det går ikke, i hvert fald ikke efter Atassuts opfattelse. Sidste års tekstanmærkning var en feberredning, det var Landstingets sidste forsøg på, at få indsigt og medindflydelse på et stort budget på 150 mio. kr. Et projekt som efter Atassuts opfattelse kræver sin hel egen anlægslovgivning, ligesom vi den gav i sin tid til anlæg af landingsbaner.

Nu er der gået 1 år, og man er i Landsstyret ikke kommet sagen nærmere. Projektet er ikke i den mellemliggende tid blevet gennemarbejdet og beskrevet, så det kan fremlægges i Landstinget til godkendelse. Det er bare ærgerligt. Fra Atassut må vi fastholde, at anlæg af en universitetspark er så stort et projekt, at det ikke bare kan vedtages som et budgetbidrag på Finansloven, og slet ikke hvis kun Finansudvalget skal involveres i en godkendelse af det endelige projekt på det samlede Landstings vegne.

Jeg indledte denne gennemgang af det fremlagte finanslovsforslag med at rose Landsstyret og især Landsstyremedlemmet for Økonomi og de ansatte i Økonomidirektoratet. Jeg er desværre nødt til på Atassuts vegne her ved afslutningen af indlægget, at komme med en beklagelse.

Denne fremgangsmåde kan Landsstyret ikke være bekendt. Vi håber ikke, at der er flertal her i salen for at acceptere denne fremgangsmåde. Vi forventer, at dette budgetbidrag trækkes tilbage og først genfremsættes efter en grundig fremlæggelse og vedtagelse i Landstinget af et samlet budget for anlæg af en universitetspark i Nuuk.

Afslutningsvis skal vi fra Atassut sige, at vi omfatter det som mangelfuldt, at det ikke fra Finansloven fremgår, hvor stort det samlede nybygnings- og renoveringsbehov er indenfor de store områder, som forvaltes af Hjemmestyret og finansieres af Landskassen.

De tal vi kender til i Atassut lyder på omkring 5 mia. kr. i et akut renoveringsbehov indenfor energitjenesten, boliger, skoler, kirker, andre offentlige bygninger og diverse anlæg. Landstinget har ingen mulighed for, at vurdere de enkelte års bevillinger til de forskellige formål, hvis vi ikke har kendskab til det samlede kendte bevillingsbehov indenfor de forskellige områder.

Vi går ud fra, at man i Landsstyret er bekendt med disse talstørrelser. I modsat fald må vi sidde tilbage med den opfattelse, at man handler og tilrettelægger i blindt uvidenhed uden en prioritering i forhold til det samlede behov.

Med disse bemærkninger skal vi overlade det videre arbejde til Finansudvalget, forinden 2. behandlingen her i salen.

Tak. næste taler er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Sidste års finanslovsforslag blev i vid udstrækning med vægt på prioritering af tiltag. Denne fremgangsmåde praktiseres igen i år. Og Landsstyret har valgt, at arbejde særskilt med følgende tiltag for år 2000, nemlig uddannelse, fragtpriser til søs, og huslejeboligsituationen.

Og Inuit Ataqatigiit kan allerede nu melde at vi principielt er enig i finanslovsforslaget. ligeledes ønsker vi at fremlægge tilføjelser, spørgsmål og vil fremlægge bemærkninger om forhold, der trænger til at blive vurderet på ny, ligesom vi også har nogle påpegninger.

Hvis nærværende finanslovsforslag bliver vedtaget af Landstinget i sin nuværende form, så vil det efter vores mening give os og Landsstyret store forpligtigelser. Dels er målsætningerne sat m.h.p. en længere tidshorisont, og ikke mindst p.g.a. at det vil medføre store og grundlæggende forandringer i samfundsstrukturen.

Hvis vi vedtager disse, så har vi også givet hinanden et løfte om, at det vedtagne på længere sigt, at vi skal arbejde videre på den, og at vi ikke taber den på gulvet, og at vi ikke skal miste interessen på halvvejen for vores målsætninger.

Det der glæder Inuit Ataqatigiit mest er m.h.t. Landsstyreformandens åbningstale og den efterfølgende debat, at man har tilkendegivet, at det politiske arbejde i Grønland styrer henimod et politiske selvstyrende og selvstændigt Grønland, et Grønland der klarer sig selv.

Landstinget har fra nu af forpligtigelse med tiden, at gennemføre en politik for det grønlandske samfund, som skal gøre Grønland mere politisk og økonomisk uafhængig igennem finanslovene.

Endvidere kan vi ikke lade være med at nævne, at det af finanslovsforslaget fremgår tydeligt, at den er lavet omhyggeligt, ligesom det også er tydeligt, at Landsstyret har fulgt Landstingets opfordringer og ønsker fra sidste års debat om finanslovsforslaget, og at disse er blevet fulgt.

Grønland på egne ben, selvfølgelig, men hvordan vil vi så udvikle det ? Hvad er det for et samfund vi vil skabe ? Hvad er det som skal karakterisere det grønlandske samfund ? Vi er i en meget spændende periode i opbygningen af Grønlands udvikling, og det er blevet meget nødvendigt, at enhver skal være med til at realisere, og ikke bare tale om demokrati og medansvar. Derfor skal vi inspirere hinanden i mange spørgsmål. et af de vigtige er, at vi forstår ved udvikling og fremskridt og skal forklare den.

Hvis vi skal tage af lære af det som vores omverden har været igennem, og hvis vi ikke skal være lemfældige med vores egne erfaringer, så må vi indrømme, at man i forbindelse med udviklingen har fokuseret og prioriteret for meget på det økonomiske og materielle og at det nære demokrati har været alt for lidt.

Der er i dag forskellige synlige beviser på de resultater, der er kommet ud af en sådan udvikling, f.eks. forsømmelse af børn, et alt for stort alkoholforbrug, selvmord og selvmordsforsøg, vold, hensynsløshed overfor medmennesker, med andre ord, så har udviklingen svækket Grønlands indre liv og såret det.

I bestræbelserne på at skabe et Grønland, som skal klare sig selv, kan man ikke stiltiende accepterer sådanne forhold. Derfor skal man for at undgå at skade mennesket agtelse og respekt, og for at forsvare dets sundhed, så skal man i forbindelse med udviklingen også være opmærksomme på disse forhold. Derfor skal der flere bevillinger til de kulturelle arbejde, og det vil jeg komme nærmere ind på senere i mit indlæg.

Det vigtigt for Inuit Ataqatigiit at understrege, at de økonomiske midler i samfundet skal være til gavn for alle. Nabokommuner som f.eks i Disko-bugten vil på erhvervsområdet løfte i flok, således at de er foregangsmænd i samarbejde med udviklingen i stedet for at konkurrere med hinanden, og det støtter Inuit Ataqatigiit, og vi vil være med til, at realisere målene.

Ligeledes mener vi, at personer, derigennem deres arbejde har sat præg på erhvervsudviklingen skal sikres medvirken til udbytte og fortjeneste, f.eks. i form af gode muligheder for vedvarende forbedring af deres kvalifikationer og medejerskab. Heri tænker vi blandt andet på arbejderne i industrien, fiskeriindustrien og i de større virksomheder.

M.h.t. erhvervsudvikling og ikke mindst vores afhængighed af levende ressourcer, mener Inuit Ataqatigiit, at vi må have grundlag i en fortsat bæredygtig udvikling og udnyttelse. Derfor må vi være med til, at udvikle udnyttelse af de fiskearter som vi i dag ikke udnytter. På den baggrund, så glæder det Inuit Ataqatigiit, at vores forslag fra foråret om at oprette en bifangstbank er blevet medtaget i finanslovsforslaget.

2/3 dele af Landskassens indtægter stammer fra Statens bloktilskud også i år. Og der er ingen ændringer i indtægternes sammensætning. Sålænge den grønlandske økonomi er så afhængig af bloktilskuddet fra den danske Stat, så må vi blive dygtigere til at forvalte tilskuddene bedre til formål og tiltag, der kan give afkast.

Den sidste 1/3 af indtægterne får vi fra skatteindtægter. Og vi bemærker, at der ikke er budgetteret med faldende indtægter fra importvarer, på trods af, at Landsstyret efter anmodning fra Landstinget sidste år satte sig det mål, at det store alkoholforbrug skulle falde med 25 % de næste 3 år.

Er det meningen at alkoholafgifterne skal hæves drastisk således at man undgår at Landskassen indtægter derfra falder eller hvad ? Målet med at man reducerer alkoholforbruget er i sig selv støtteværdigt, men vi må også diskutere, hvilke fremgangsmåder der skal benyttes, men da vi skal vende tilbage til emnet her i denne samling, her i denne efterårssamling, regner vi med, at der bliver mere dybdegående debat herom til den tid.

Det er blevet oplyst, at fiskeriaftalen med EU eller protokollen til fiskeriaftalen har resulteret i en merindtægt til Landskassen på 39 mio. kroner mere end forventet. Selvom man kunne fristes til at foreslå, at disse ekstraindtægter blev brugt til dækning af nogle af vores mange ønsker, mener Inuit Ataqatigiit, at det er mere hensigtsmæssigt, at størstedelen af pengene bruges til tilskud til brændstof, så forbrugerne ikke belastet mere. Grunden er, at hvis vi ikke gør noget politisk ved problemet, så kan vi ikke undgå, at bebyrde forbrugere, virksomheder og produktionsanlæg meget økonomisk.

Om alle pengene skal bruges til dette formål må vurderes til 2. behandlingen af nærværende lovforslag. Hvis der skulle være penge tilbage til dækning af andre formål har Inuit Ataqatigiit mange ønsker, der må prioriteres.

Vi har også bemærkninger til de budgetterede udgifter - ikke mindst om bevillingerne til kulturelle formål. Med henvisning til ovennævnte bemærkninger, og Maliinannguaq Markussen Mølgaards indlæg i forbindelse med åbningsdebatten på IA=s vegne forleden, skal vi endnu engang minde om, at vi synes, at det er meget vigtigt, at vurdere de alt for små bevillinger til kulturelle formål. Man har foreløbig afsat lidt over 145 mio. kroner til kulturelle formål. Deraf bruges 85 mio. kr. til KNR=s drift og tv-distribution.

Vi er alle enige om, når vi plejer at sige, at vi vil være med til at fremme kulturarbejdet, og det må vi til at realisere. Det skal være tiltag, der har med vores kulturelle identitet, så som bogudgivelser, sprog, teater, musik og til de ældres arbejde. Det er på tide, at der arbejdes for kulturelle og åndelige værdier, der alsidige og brede.

Derfor har vi et ønske til Landsstyret om, at man snarest opretter det påtænkte Kulturråd, og at Kulturrådet skal være hurtigt arbejdende. Inuit Ataqatigiit ønsker at rådet får en bred repræsentation og anser det for vigtigt, at der deltagere folk med særlig viden og kvalifikationer.

Det er betænkeligt at konstatere, at der ikke er sket fremgang i eksporten når man vurderer det økonomisk. Derfor vil Inuit Ataqatigiit gerne spørge Landsstyret om de har taget initiativer til en udvikling om hvordan produktionen af eksportvarer kan forbedres til gavn for det grønlandske samfund, og for at opnå en eksport hvor råvarerne er forædlede i Grønland.

Det er som regel de forædlede varer der giver de største samfundsmæssige gevinst, hvorfor vi må sikre, at flest mulige værdier ved eksport i størst mulig omfang skal skabes i og for det grønlandske samfund. Dette er en af de vigtigste forholdsregler man skal tage. Vi vil støtte alle fornyelser, der kan stabilisere vores økonomiske situation, og det må søges opnået igennem opsøgning af markedsmuligheder.

Vi må tænke sammen om fornyelser, og derfor foranlediges vi til at spørge om i hvor høj grad og hvorvidt uddannelsesinstitutionerne i Grønland er med til at fremme samhandlen med udlandet. Hvis de ikke er med, så anser vi det som naturligt, at man samarbejde med dem.

Der er i finanslovsforslaget bevilget 791 mio. kr. til byggeri og lån til byggeri. Når Finansudvalget har vurderet de enkelte bevillingers enkeltheder grundigt, så forlanger Inuit Ataqatigiit, at anlægsopgaverne spredes mere bredt og jævnt over Grønland. Der er nogle kommuner der hidtil er blevet overset, for såvidt angår anlægsopgaver, og i år kan vi passende tage Qeqertarsuaq som et eksempel, som i overslagsårene er blevet betænkt med 0 kr. Derfor må bevillingerne til anlægsopgaver vurderes påny og vi kunne godt tænke os at få at vide, på hvilke grundlag Landsstyret har prioriteret anlægsopgaverne.

Landsstyreformanden sagde i sin åbningstale, at Landsstyret havde det budskab, at udviklingen i Grønland skal foregå varsomt ud fra behørigt hensyntagen til landets geografisk store udstrækning. Denne udmelding er vi glade for fra Inuit Ataqatigiit, og der skal ske en vurdering af anlægsplanerne på ny, ud fra denne målsætning.

I forbindelse med anlægsopgaver vil vi gerne anmode Finansudvalget om at undersøge planerne for bygning af de påtænkte kollegier og vurdere, hvordan behovet er i de påtænkte byer i forhold til resten af landet.

Det glæder os at forholdene for vores uddannelsessøgende blandt ungdommen vil blive forbedret, men vi synes, at det er vigtigt, at der tages de mest retfærdige beslutninger i Landstinget, hvorfor vi gerne vil vende tilbage til placeringen af kollegierne til 2. behandlingen.

Under vores efterårssamling sidste år oprettede vi en anlægs-og renoveringsfond. Formålet var, at man bedre kunne styre anlægsbevillingerne, hvor man f.eks. ville sikre, at man uden grund ikke skulle forsinke de i forvejen bevilligede og planlagte anlægs- og renoveringsopgaver.

Det er ikke kun os der er fortrøstningsfulde til de fleksible tiltag, også anlægsfolkene og de tilsynsførende har været meget optimistiske, men hvis vi tager udgangspunkt i samfundsdebatten er der dog meget skuffelse at spore. Derfor vil vi venligst anmode Landsstyret til at benytte lejligheden for at redegøre for, hvilke problemer der har været i startsfasen af fonden og hvad der hidtil har været arbejdet med.

Som bekendt er der stor forskel på, hvor langt man er nået med udviklingen i de enkelte byer, m.h.t. erhvervsudvikling og dermed deres økonomisk formåen. Ligeledes er der stor forskel på deres stærke og svage sider, socialt som by og samfundsmæssigt.

Inuit Ataqatigiit anser det som sin pligt, at når nogle kommuner i Grønland skal igennem forandringer, og når disse resulterer i problemer, at der i visse år, særskilt og målrettet kan tages hånd om den, naturligvis i tæt samarbejde med vedkommende kommune og borgerne.

Vi har ikke kunne undgå at bemærke, at borgerne i Qaanaaq i disse år lever under forandringer m.h.t. erhvervslivet og socialt, og bruger mange ressourcer, for at ligge fundamentet til en sund levemåde.

Det er også nødvendigt med særlige udviklende initiativer, der kan bruges som modpart til alkoholen, især for at sikre muligheder for, at børn og unge skal kunne vokse op på en tryk måde, og for ikke at miste de værdier, som borgerne har fra deres kulturelle arv.

Jeg kan nævne, at 2 af Landstingets udvalg har været på studierejse til Qaanaaq i løbet af sommeren, nemlig Finansudvalget og Socialudvalget. Rapporterne fra rejsen er lige på trapperne. Udvalgene vil gennem rapporterne udstikke handlingsplaner, og derfor vil Inuit Ataqatigiit anmode Finansudvalget om at se disse grundigt igennem m.h.p. hvilke bevillingerne, der kan foretages.

Inuit Ataqatigiit vil opfordre Landsstyret til, at vurdere bygningen af en børneinstitution og udbygning af skolen sammen, da kommunalbestyrelsen i Qaanaaq har ønsker om, at der skal ske en samtidig udvikling af småbørnenes og skoleelevernes vilkår.

Inden vi forlader Qaanaaq skal vi til sidst nævne, at vi har bemærket Landsstyreformandens udmelding i sin åbningstale om, at man endnu ikke har taget stilling til, hvordan den nye lufthavn i Qaanaaq skal benyttes. Vi er klar over, at beboerne Avarnersuaq er forvirrede i netop dette spørgsmål, og ser frem til at konkret at få at vide, hvordan de skal serviceres på lufttrafikområdet fremover.

Derfor vil vi spørge Landsstyret, hvilke muligheder man forestiller sig, og hvornår man kommer med nogle konkrete beslutninger ?

Ittoqqotoormiit havde sidste år 25 års jubilæum som by. Sidste efterår blev nogle emner taget op i medierne om, at der skulle tages skridt til, at hjælpe børn og hvor meget behov de havde for fritidsbeskæftigelser og sundt kost. Der blev dengang talt om, at kommunen, foreningen af grønlandske børn og Socialdirektoratet havde planer om nogle initiativer. Da der tilsyneladende, jf. finanslovsforslaget ikke er afsat bevillinger til formålet, vil vi gerne spørge Landsstyret, hvor langt man er nået med planerne.

Landsstyret foreslår, at der i år 2001, skal arbejdes særskilt og intens på uddannelsesområdet, skibsfragtområdet og på boligområdet, og jeg vil såvidt angår emnerne, fremkomme med bemærkninger enkeltvis.

Et politisk selvstyrende Grønland skal administreres af veluddannet borgere. Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at der skal bevilges penge til dygtiggørelse af børn og voksne og vi går ind for alle forbedringsforslag herom i finanslovsforslaget. Og ligeledes er vi også glade for, at der i åbningstalen blev nævnt, at man i de kommende år skal arbejde intens mere på at forbedre befolkningens kvalifikationer.

Derfor glæder det os, at Landsstyret vil bevilge penge til dygtiggørelse af sundhedspersonalet, men på den anden side, er det svært at få øje på, hvordan man vil bevilge penge til dygtiggørelse af personalet på det sociale område.

Vi skal minde om, hvad Inuit Ataqatigiit hele tiden bliver ved med at nævne, at Socialreformkommissionens henstillinger kan ikke realiseres, hvis der ikke samtidigt sker forbedringer af kvalifikationerne på personalet på det sociale område. Derfor vil vi anmode Finansudvalget, at de i forbindelse med det videre arbejde, at de arbejder grundigt for at give muligheder for, at dygtiggøre personalet - både i sundhedssektoren og på det sociale område.

Inuit Ataqatigiit var i foråret principielt enig i tankerne om, at reformere ensfragtsystemet under Landstingets debat herom. Under denne debat nævnte i også, at vi først kunne gå med til det, når der havde været tilbundsgående undersøgelser, når der er tale om så drastiske forandringer, da vi ikke mindst først skal vide flere forskellige forhold. Derfor er det glædeligt, at konstatere, at der i Finanslovsforslaget nævnes, at tilbundsgående undersøgelse er sat i gang men da arbejdet er meget krævende, så kan der først fremlægges et beslutningsgrundlag til næste år.

Der er ingen i Landstinget, der modsiger eller ikke indrømmer, at et af de største problemer vi har i dag i Grønland er boligproblemerne. Selvom man har tendens til at fokusere for meget på boligmanglen er der flere faktorer, der generelt er problemer med på boligområdet.

Der er flere forhold, der bør findes løsninger på, nemlig huslejeniveauet, således at huslejen svarer til de faktiske omkostninger, som boligejer, og dette vil medfører huslejeforhøjelser. Landstinget er blevet enig om, at boligsikringsydelsen skal forhøjes for de mindrebemidlede og for folk med mellemindkomster.

Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyrets initiativer, men imidlertid er der flere usikkerhedselementer. Vi er ikke enig i Landsstyrets teori om, at man ved huslejeforhøjelser vil animere så og så mange boligsøgende til at anskaffe sig egen bolig, hvilket vil resultere i at der bliver færre på venteliste, der søger bolig i den offentlige boligmasse.

Vi mener heller ikke, at det er nok, at tale om boligmangel under et, fordi forholdene er meget forskellige fra kommune til kommune. I dag er der størst boligmangel i Illulissat, Sisimiut og Nuuk. Derfor mener vi, at der skal foretages grundige undersøgelser af forholdene lokalt, således at man også får afdækket behov og muligheder omkring forholdene. Desuden mener vi at anlægsarbejderne i dag, f.eks. i Nuuk, at anlægsarbejderne ikke kan følge med, sådanne påpegninger skal ikke forstås sådan, at vi værger os for, at være med til en huslejereform.

Imidlertid ønsker vi, at der skal være en grundigt undersøgelse af, hvor mange der vil animeres til at bygge egen bolig, når huslejeniveauet hæves.

For at danne grundlag, for at Grønland skal være politisk uafhængig, er der flere krav der skal opfyldes, ikke mindst m.h.t. at kunne klare sig selv økonomisk uafhængigt af andre. Hvis man skal sikre en stabil økonomisk situation kan nogle vigtigste grunde være, at man så vidt muligt er selvforsynende med fødevarer. Vi er allerede sikkert på en ting, og det er, at grønlandske madvarer er sunde, men vi skal dog huske, at ... dem med andre.

Der er rigelig med sæler, hvaler, rensdyr, lam, fugle og fisk. Sagt på en anden måde så har vi det nødvendige grundlag. Men der er dog nogle hindringer for, at vi kan blive selvforsynende. Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt, at vi klarlægger de faktorer, der er med til at bremse vores udvikling henimod vores selvforsyning af fødevarer.

Vi mener, at det må være en af de vigtigste målsætninger der skal til i vores bestræbelser for at kunne klare os selv, hvorfor vi foreslår, at Markedsudvalget, at de skal foretage høringer m.h.p. at få klarlagt alle relevante spørgsmål omkring f.eks. følgende: Priser, monitering af levende ressourcer, undersøgelse af antal og bestemmelse af nævnte levende ressourcer, muligheder for produktion og forædling, sundhedsspørgsmål, miljøspørgsmål m.v.

Kun når vi har klarlagt disse forhold kan vi komme med et beslutningsgrundlag, for at opnå et selvforsynende Grønland.

E´n anden vigtig faktor er Grønlands økonomiske situation. Vi vender gang på gang tilbage til de mange penge vi får, som bloktilskud fra den danske Stat. Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt, at man igen undersøger pengestrømmen mellem Danmark og Grønland. For der er jo ingen tvivl om, at en stor del af de penge vi får fra bloktilskuddet kommer tilbage til Danmark, men hvor mange penge cirkulerer først i Grønland, for derefter at bliver ført ud igen fra landet ?

Hvis vi skal blive mere dygtigere og kompetente til at arbejde internt i Grønland, og hvis vi selv skal finde udveje til at være mere med i Grønlands økonomiske udvikling, skal vi have mere viden om pengestrømmene i det grønlandske samfund. Derfor vil vi opfordre Landsstyret til at man iværksætter en sådan undersøgelse.

Vi er nået til et meget spændende stade på Grønlands udvikling på alle områder. Målet er åbenlyst, vi ved hvilke retning vi kører, men hvor vejen til målet er foreløbig kun en streg Derfor bliver vi til tider nødt til at komme uden for sporet. Inuit Ataqatigiit vil være med til at bane vejen og er klar til at samarbejde og har den nødvendige vilje.

Næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er vedrørende forslag til Landstingsfinanslov år 2001. Og fra Kandidatforbundet skal vi så komme med følgende bemærkninger efter at have gennemgået dette lovforslag grundigt.

Indledningsvis skal vi fra Kandidatforbundet anfører vores glæde over, at skatteindtægterne her i landet er stigende, og at arbejdsløshedstallet er faldende, men når man ser på størrelsen på Landskassens indtægter, som ifølge regnskabstallene fra og 1993, hvor indtægterne var på 480,5 mio. kr., og i 1999 på 638 mio. kr, der er en stigning i perioden på ca. 150 mio. kr.

Men hvis man for denne periode for tallene vedrørende aktieselskaber, hvor Hjemmestyret er medejer, så kan man se, at den samlede gæld for de 6 af dem som i 1993 androg 1,85 mia. kr. og i 1999 er steget til 2,7 mia. kr., således at gælden er øget med næsten 1,7 mia. kr.

M.h.t. udarbejdelse af finanslovsforslaget, vil vi fra Kandidatforbundet fremsætte følgende ønske: At man indledningsvis anfører allerede færdige regnskabstal for forrige år på siden hvor de samlede overslagstal er anført, således at man kan se dem klart, og foretage sammenlignelige vurderinger med det foreliggende. Derved vil man kunne se bevillingerne for de foregående år, uden at skulle bruge tid, og dermed kræfter, for at skulle søge efter dem længe.

Endvidere har vi det ønske, at der også er nogle forklarende bemærkninger om man i perioder at have haft engangsbevillinger af betydning.

Til kravet om en strøm økonomisk styring, skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til og kræve, at Hjemmestyret hos de forskellige direktorater fremsætter et krav om, at forbruget af pengemidlerne nøjes følges med de for året bevilgede midler.

Vi forestiller os ikke, at man vurderer dette ønske som en trussel, men er fremsat fordi vi ønsker at være med i, at føre en forsigtigt, klog og velgennemtænkt økonomisk politik her i landet, og vi forestiller os ikke at vi vil fremstille alle forhold i et smukt og lyserødt, hvilket også vil være malplaceret.

Det er de positive bemærkninger, der giver gode forhåbninger, og tidligere gode forhåbninger skal have baggrund i reelle forhold. I Kandidatforbundet ved vi, at Landsstyret stiler efter en stram økonomisk styring, og at de stiler efter budgetoverslag og forslag der for næste år giver overskud.

Derfor vil vi fra Kandidatforbundet se det hensigtsmæssigt og godt for Landsstyrets mål, og skal henstille, at Landsstyret som følge af ændringerne i Landsstyremedlemmernes ansvarsområder, herunder Landsstyrets mulighed for godkendelse af, at kunne foretage rokeringer mellem de forskellige konto samt i forbindelse med, at de har mulighed for at kunne rokere mellem de administrative bevillinger, der holder Finansudvalget orienteret om sagerne.

Ligeledes er det af interesse i de områder af nærværende finanslovsforslag, hvor Landsstyret får selvstændig handlefrihed, hvorfor vi skal henstille, at Finansudvalget bliver orienteret, og dermed følger med, og fra Kandidatforbundet skal vi henstille, at bemærkninger til Finansloven bliver suppleret med dette. Også på den måde bliver samarbejdet mellem Landstinget og Landsstyret også styrket.

Et af de væsentligste forhold vi har bemærket os i finanslovsforslaget er den af Landsstyret foreslået store nedsættelse af bevillingerne til tilskud og lån til erhvervene. I forbindelse med åbningsdebatten her i forgårs mindede vi fra Kandidatforbundet om, at vi er bange for at forslaget om store nedsættelser indenfor tilskuddene til fiskeri-, fangst- og fåreholdererhvervene kan få uheldige følger for vort lands meget følsomme økonomiske forhold.

Her skal vi også igen minde om, at m.h.t. renovering og fornyelse af fartøjer til hellefiskefiskeri og rejefiskeri, at fiskeriet endnu er det vigtigste erhverv i landets økonomi, og at vores fiskere ved deres vågne rykt af deres erhverv, hvor de indimellem skal kæmpe med naturens kræfter i stor omfang er med til, at bære landets økonomi i gennem deres skatter, skabelse af beskæftigelse, og mange andre forhold, hvorfor vi fra Kandidatforbundet indtrængende henstiller, at man er vågen overfor at tilskuddene eller lånene til fiskeriet, fangstområdet og fåreholdererhvervet ikke bliver nedbragt.

Man skal have i erindring at tilskuddene til indhandlingspriser for fisk samt godtgørelse for kondemneringer af fartøjer er bortfaldet fra i år.

Efter af Illulissat og Uummannaq kommuner allerede er blevet udelukket for opnåelse af tilskud eller lån til anskaffelse af hellefiskefartøjer, foreslår Landsstyret til nærværende landstingssamling, at tilskuddene samt lånene til anskaffelse af rejefiskefartøjer eller hellefiskerifartøjer bliver afskaffet eller stærkt nedsat. Fra Kandidatforbundet vurderer vi dette forslag fra Landsstyret som uklogt, og ikke velgennemtænkt, og derfor som uacceptabelt.

I Kandidatforbundet kan vi ligeledes slet ikke acceptere forslaget fra Landsstyret om, at tilskuddene ved indhandlingen af sælskind, der i de fleste tilfælde er af stor betydning for fangerfamilierne i bygderne bliver nedsat med 94 mio. kr,. i forhold til bevilling af tilskuddet i 1999.

Vi mener, at kvaliteten af de indhandlede sælskind bliver nedsat i forbindelse med transport fra indhandlingsstedet til forarbejdningsstedet samt i forbindelse med opbevaringsforholdene på indhandlingsstedet. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet ikke uden vide sluge argumenterne for, hvorfor man er nødt til at bare kassere mange af sælskindene, da vi er vidende om, at fangerfamilierne søger at tilberede sælskindene til indhandling på den bedst mulige måde, for at kunne opnå den højeste indhandlingspris. Det er derfor ikke på sin plads, at man borttager tilskuddet til indhandlingsprisen med den bemærkning, at fangerfamilierne er dårlige skindbehandlere.

Det vil være mere på sin plads, at tilskuddet til indhandlingsprisen på sælskind aftrappes langsomt i takt med efterspørgslen på og stigning i priserne på disse, samt at man bringer orden i opbevaringsforholdene for indhandlede skind samt transportforholdene for disse.

For os er det klart, at man må tage eksempler fra fåreavlen. Da vi for tiden hører via radioen, hvor vanskelige prisforhandlingerne mellem fåreavlerne og Neqi A/S foregå, da Neqi A/S dels meddeler, at selskabet ikke kan betale over evne. Såfremt man kan forstå forholdene kan man se hvad der ske. Vi ved jo, at tilskud til indhandling af lam er nedsat med ca. 900 mio. kr. i forhold til sidste års tilskud, og hvilke følger vil de nuværende forhold få ?

Vedrørende tilskuddene har vi bemærket os i forbindelse ved forklaringen af flere forskellige opgaver, at man allerede har vedgået, at en del af tilskuddene, vil man være nødt til at lade eksisterer endnu en årrække endnu.

Som man også kunne se m.h.t. søfragten til bygder og yderdistrikter, foreslå Landsstyret tilskuddet til dette formål nedsat med ca. 37 mio. kr., hvilket vi ikke uden videre vil acceptere fra Kandidatforbundets side, da vi ikke er i tvivl om at der for visse steders vedkommende risikerer en forværring af forsyningssituationen, som allerede er mindre god, og det vil få uheldige følger for bygdebeboerne.

Vi vil derfor spørge Landsstyret om der er lavet undersøgelser over, hvilke følger det vil få for bygderne, såfremt man afskaffede tilskuddet til søfragten af varer til bygderne, og såfremt det er tilfældet ønsker vi fra Kandidatforbundet hermed en redegørelse herfor.

Hidtil ved vi, at bygdebeboerne der dels har gode og store fiskerimuligheder, har store kvaler m.h.t. indhandlings- og fiskeforarbejdningsfaciliteter. Derfor er det på tide, at Landsstyret kommer med en klar og ærlig redegørelse for, om man ikke er begyndt at føre en G-60 politik - bare uden at have sagt det åbent.

M.h.t. udviklingen af bygderne skal vi fra Kandidatforbundets side anføre, at det er meget godt opførelse og indretning af helt nye butikker i bygderne. Men på den anden side, når man ser på lukningerne af produktionsfaciliteterne, så må man spørge Landsstyret om man på den ene side lukker bygdebeboernes indhandlingsfaciliteter, der betyder at man lukker for indtjeningsmulighederne, mens man på den anden side forbedre de faciliteter, hvor de kan bruges deres penge ? Mener i så at kunderne bliver flere ?

En god udnyttelse af vort lands rigdom har man her i salen talt om i årevis. Ikke mindst har man talt om en større produktion af landets egne ressourcer af madvarer, og vi ved, at der er begrænsninger af afsætningen af disse varer p.g.a. den store konkurrence fra den store import af kødvarer fra udlandet. Fra Nuka A/S=s side er det oplyst, at der også er stor interesse i udlandet, for at kunne købe grønlandske madvarer, men det er helt umuligt, at få eksporteret vores kødvarer, selv til det land, som vi har som moderland i Rigsfællesskabet.

Såfremt et Rigsfællesskab, hvor der findes gensidigt tillid skal gøre godt, vil vi fra Kandidatforbundet kræve, at man i samarbejde med den danske regering gennem den international handelsorganisation, WTO, arbejder på, at grønlandske madvarer skal kunne afsættes i udlandet.

Hvis vi bare fortsætter med at diskutere sådanne forhold her i salen ved vi, at vi ikke kan opnå resultater der er værd at nævne.

I forbindelse med debatten forleden dag efter Landsstyreformandens åbningstale, sagde Landsstyreformanden at grønlandsk mad sælges til en alt for høj pris ved boderne ved brædterne for disse. Men der var ingen bemærkninger om, hvorfor grønlandsk mad er så dyr i butikkerne. Ligger der ikke en fordyrelse af disse varer også ikke der ?

Fra Kandidatforbundet skal vi indtrængende opfordre Landsstyret til, at arbejde med, at de i samarbejde med alle kommunerne, at finde en løsning for dette forhold.

Landsstyret har allerede meddelt, at det vil føre en stram økonomisk politik, men når man kikker på Landsstyrets administration, så vil udgifterne til denne stige fra 18,588 mio. kr. til 22,326 mio. kr. om året, og såfremt man kikker på de samlede driftsudgifter, så er der foreslået, at man for næste år, får en samlet bevilling på i alt 84,50050 mio. kr., hvor det før var på i alt 102,250 mod 84,40046 mio. kr., og derfor er det grund til, at spørge Landsstyret om, om det er alvorligt ment med deres forslag om nedsættelse af de mange administrative udgifter, samt føre en stram økonomisk politik eller om de hellere ønsker at hente besparelserne på udgifter der tilgodeser borgerne ?

Når man taler om økonomien, så kan vi fra Kandidatforbundet ikke undlade, at tænke på, at et dagsordenspunkterne under nærværende samling er aflønningforholdene til landstingsmedlemmerne. Vi ved allerede der vil blive ført en stram økonomisk politik, og at man vil nedsætte de mange administrations- og driftudgifter, i tilskud til erhvervene, i udgifter til forsyning af bygderne m.v., men det er foreslået, at de samlede udgifter til lønninger af landstingsmedlemmer og landsstyremedlemmer vil stige med op til 5 mio. kr.

Når vi kommer til behandling af dette punkt, vil vi komme med mere omfattende bemærkninger, hvorfor vi her vil nøjes med at sige, at vi er imod dette forslag. Sådanne forhold er svære at acceptere, da de ikke viser befolkningen en ærlighed og har ikke bund i hæderligheden eller retfærdigheden.

Vi skal nemlig arbejde fordi mange forhold, der af befolkningen ønskes bragt i orden, f.eks. ønsker de forholdene for de studerende bragt i orden, man kan nævne medarbejderne indenfor kirken, forholdene for de gamle, de handicappede og førtidspensionisterne, forholdene for de ansatte indenfor socialvæsenet, de forskellige behov indenfor sundhedsvæsenet og mange andre forhold som I efterhånden i flere år har råbt om, men som man stadigvæk ikke har penge til.

Det er sådanne ting man bør have i tankerne i prioriteringen af opgaverne, at søge at undgå, at vi først tænker på os selv.

Hvad angår anlægsopgaverne og de store renoveringsarbejder, ser vi nu atter, hvor forskelligt dem afsatte beløb til opgaverne i kommunerne er, og vi er betænkelige af aftrapningen af noterede udgifter til disse i overslagsårene, ikke mindst når man tænker på boligmanglen og de mange renoveringsopgaver.

M.h.t. boligmanglen ved vi, at den er meget stor. Og vi mener, at man ikke kan komme over dette problem alene ved at forhøje prisen på boligudlejningsejendommene, og ved at folk, der selv ønsker at opføre deres egne boliger bliver støttet. Derfor skal vi fra Kandidatforbundet på det kraftigste opfordre til, at man stopper adskillelse af familierne som man i Hjemmestyret ikke er vågen overfor - bliver stoppet, ved et initiativ fra Landsstyret.

Det er blevet åbenbart, at de politiske tiltag, der bliver foretaget på grundlag af familiernes økonomiske indtægter får til følge, at familier, der ellers har stærke bånd indbyrdes - begynder at flytte fra hinanden.

Familierne vil nemlig slet ikke acceptere, at tilkendelse af størrelsen af aldersrenten m.v. skal på grundlag af ægtefællens indtægtsforhold. Vi ved, at kommunerne er begyndt at betale til forsinkelserne i de mange renoveringsarbejder, og i finanslovsforslaget kan vi se, at kommunerne til næste år skal være med til at betale 9 mio. kr., men må søge, at rette op på, at de mindre kommuner endnu bliver forfordelt hvad angår fordelingen af anlægsopgaverne.

I Kandidatforbundet har vi med glæde konstateret, at Landsstyret endelig har taget spørgsmålet om genstart af Konkurrencerådet der ellers har stået i flere år. Fra Kandidatforbundet ser vi at det er på sin plads, og er godt, at Landsstyret foreslår, at der afsættes midler til opførelse af boliger, der er af stor mangel på til de studerende i Nuuk, Sisimiut og Illulissat.

I Kandidatforbundet mener vi også at man i prioriteringen bør se mere på folkeskolen, bl.a. fordi de midler der er blevet afsat på 3 mio. kr. det er slet ikke passende, og derudover vil vi gerne have at vide, at det samlede beløb på konto 40 til konto 45, som før ellers har været på over 1 mia. kr. som nu er blevet nedbragt til 698 mio. kr., om hvilke konsekvenser det så får, og her er det så folkeskolen, fritidsordningen, biblioteksvæsenet, der ønsker vi, at man bør komme med større oplysninger herom.

M.h.t. kirken og midlerne dertil, så har vi bemærket, at bevillingerne dertil, ikke er blevet ændret siden 1999, men tværtimod er de blevet nedbragt med mere end 3 mio. kr., og det er derfor at Kandidatforbundet gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, fordi styrkelsen af det åndelige liv, ikke bliver støttet i større grad, ligesom blandt andet kateketer, at såfremt der er flere kateketer i en by, så skal de flere kateketer dele én katakets løn, hvilket er helt uacceptabelt.

M.h.t. det sociale område, der ved Kandidatforbundet udmærket godt, at man ikke fra den ene dag til den anden, at man ikke kan ændre om på love og forordninger, men på den anden side, så er det ved at være på tide, at Socialreformkommissionens henstillinger bliver realiseret, og man har allerede førhen påpeget, at det går for langsomt med realiseringen af Socialreformkommissionens henstillinger, og det er også uacceptabelt. Og det er også sådanne ting, som også forhaler realiseringen af de ønsker og henstillinger, der er kommet fra Socialreformkommissionen.

Og vi sætter også spørgsmålstegn ved om normeringen i henhold til Finansloven også er i overensstemmelse med behovet.

Og fra Kandidatforbundet, så ønsker vi også at få at vide, om de midler der er blevet afsat til tilpasningen af Royal Greenland i år 53 mio. kr. og 50 mio. kr. til næste år, og i henhold til aftalen i alt en udgift på 269 mio. kr.,dem ønsker vi at få en nærmere redegørelse om.

Og selvom der er mange bemærkninger vi endvidere vil komme med, så ønsker vi m.h.t. sundhedsvæsenet at få at vide, hvor langt man er kommet med regionaliseringen af sundhedsvæsenet ? Også fordi vi ved, at m.h.t. sundhedsfremme, der ønsker vi også at få at vide, hvor langt Paarisa er henne med sit arbejde ?

For nogen tid siden, så blev det også nævnt, at chlamydia tilfældene er stigende, og det synes vi også ikke er betryggende m.h.t. den trussel, der er m.h.t HIV og AIDS.

Og med disse bemærkninger, indstiller vi, at før forslaget bliver 2. behandlet, at det bliver behandlet i Finansudvalget.

Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget.

Inden vi går over til næste taler, så skal jeg lige komme med en berigtigelse. fordi sidste taler Anthon Frederiksen da han nævnte at tilskuddene til fåreholdererhvervene var på 900 mio. kr. men det rigtige beløb er 900.000 kroner.

Og den næste der får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, Løsgænger.

Når landets indtægter er de samme og driftsudgifterne er stigende, så kan man ikke komme uden om, at man indfører skrappe besparelser eller indfører en stram finanspolitik. Det fremgår klart af forelæggelsen, hvad der også er positive meldinger, så som Grønland nu befinder sig i en gunstigt økonomisk situation.

Når talen kommer ind på vort lands økonomi, så plejer man også at de ældre kun er til byrde, i hvert fald fra nogens side. Jeg er altid glad for, at levestandarden er blevet forbedret i Grønland med en højere levealder til følge, som følge af sundere mad, lettere livsførelse, et godt sundhedsvæsen, og ikke mindst en sund livsførelse som resulterer i, at vi levet længere.

Hvis vores finanslove ville vise, at vi fik en lavere levealder, så ville jeg blive ængstelig, da det ville være et tegn på, at den generelle sundhed gik i den forkerte retning. Derfor vil det være en stor politisk fejltagelse, at man for såvidt angår folkepensionisterne, at når de tjener lidt ved siden af, så begynder man ,at trække i deres pensioner.

Jeg vil også blive ængstelig, hvis jeg fik besked om, at antallet af unge også begyndte at falde. Man skal ikke misforstå mig, fordi det er en vigtigt forudsætning for samfundets udvikling, at vi har unge initiativrige i blandt os.

Jeg er glad for, at vi hidtil under vores korte samling hidtil nu tilstadighed hører, at Hjemmestyret skal arbejde for, at selvstændige erhvervsdrivende og virksomhedsejere skal have bedre muligheder en melding som Landsstyret tilstadighed gentager. Jeg er endda begyndt at tro på at man virkelig mener det.

Dengang da vi omdannede KNI til et aktieselskab og brugte små private butikker, så har jeg råbt op om, at den konkurrence der var, at den ikke var positiv, men negativ. Tak for at udviklingen nu går i den rigtige retning, der er skabt et bedre grundlag for private.

Da vi under vores åbningsdebat, så opfordrede jeg Landstinget til, at maj undersøgte hvordan man kunne vende den skrue der var, såvidt angår de stadig stigende driftsudgifter, som er afstedkommet af de gamle koloniale administrationssystemer, som ikke er tidssvarende.

Vi skal huske på, hvad Island og Færøerne har gjort i samme sag. Jeg håber, at min henvisning til Island og Færøerne, at man tager det op og gør noget ved det.

Når finanslovsforslagene bliver fremlagt, så snakker man om de stadigt stigende driftsudgifter, hvad der også er tilfældet i år, at man ikke er glad for dette, men der er behov for, at man virkelig gør noget ved det, og ikke undgå problemet eller viger om det, som en hellig ko, men at man prøver, at finde besparelser andre steder.

Lad os nu kikke på, hvad Island og Færøerne, som også har været en koloni har gjort, måske er det nødvendigt med et landstingsudvalg, og at man undersøger, hvad man kan gøre, selvom politikere, ikke mindst venstredrejede politikere ynder at sige, at pengene skal arbejde, så er det en glæde, at Landsstyrekoalitionen har sat sit et overskudsmål på 45 mio. kr., og dette kan jeg kun gå ind for.

Det er også meget støtteværdigt, at man for såvidt angår uddannelse kører denne mere planlagt. Man vil således også nu realisere, hvad jeg altid har sagt, nemlig at der er behov for uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Jeg finder der interessant, at for såvidt angår undervisningsområdet, at man som et af indsatsområderne at man ønsker at styrke indskolingen, for at sikre børnene den bedst mulige skolestart. Jeg forventer, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse kommer med en lille bemærkning herom, fordi vores nuværende 1. klasser er det samme som de danske børnehaveklasser. De krav der er om, at man styrker indskolingen vil ikke medføre øget krav til eleverne.

Jeg vil uden undskyldning, at børnene i Japan, at deres undervisning foregår under meget faste rammer, hvor de endda skal igennem forskellige prøver. Og hertil skal nævnes, at selvmord blandt børn procentvis er størst i Japan.

Hvad vil Landsstyret i forbindelse med deres planer gøre noget ved den store mangel på pædagoger i børnehaverne ? Fordi en stor del af de pædagoger der er, der er blevet uddannet til at undervise der, er ansat helt andre steder p.g.a. den dårlige aflønning, og det er nok ikke forkert at sige, at en stor del af de nuværende pædagoger på børnehaverne er hentet ind fra gaden. Og kan disse leve op til Landsstyrets målsætninger om, at man styrker indskolingen før grundskolen ?

For såvidt angår en øget undervisning i fremmede sprog med hjælp fra canadisk lærere, den er meget støtteværdigt. Det er meget vigtigt, at lære udenlandsk sprog, f.eks. så kan det danske sprog ikke længere bruges, ligeså snart man kommer syd for Gudenåen. Jeg vil også her nævne, at jeg er meget glad for, at man nu endelig afsætter midler til produktion af mere tidssvarende undervisningsmaterialer til folkeskolen.

En stor del af dem der harm en højere uddannelse her, de får nogle problemer når de kommer til Danmark, fordi uddannelserne i Grønland er lavere, hvorfor jeg støtter, at man også vil løse dette problem igennem Finansloven.

Eleverne mangler tilstadighed praktikpladser og som bekendt har jeg adskillige gange før krævet, at man i forbindelse med praktikpladser, at man i forbindelse med licitationer gør dette til et krav, at virksomheder påtog sig, at tage imod praktikanter, således at man i det offentlige ikke giver arbejdspladser, som ikke vil tage imod praktikanter i arbejdet.

Finanslovsforslagets besparingsoplæg er for meget rettet imod erhvervene. Et sundt erhvervsliv er det der holder et land oppe økonomisk. Hvis de skal til at låne fra f.eks. fra udenlandske banker til en højere rente, så vil det blot være en byrde for virksomhederne.

Det sårer mig dybt, at man vil spare på tilskuddene til fangerne. Jeg er ikke enig i, at den dårlige skindkvalitet skyldes fangerne. Det er overhovedet ikke deres egen skyld. Jeg har ellers foreslået at fangerkonerne ikke længere skrabede skindene, men såvidt jeg ved, så har man ikke ønsket, at drøfte dette.

Jeg synes tilstadighed, at det er dårlig skrabning der er skyld i, at der er så mange skind, der destrueres. Størstedelen af dem er dårlig skrabet skind. Lad os indføre en ordning, hvor fangerne indhandler deres skind med spækket på, og at det bliver afspækket maskinelt. Og det giver en meget bedre kvalitet. Det er ikke rigtigt, at spare på tilskuddet til fangererhvervet, da det jo er dem, som kun har sælfangsten at leve af. de har ingen andre erhvervsmuligheder.

Hvis vi fortsætter med, at reducere tilskuddene, så bliver vi også nødt til, at nedskære tilskuddet til fåreavlen, da det er jo dem, som procentvis modtager den størstedel af tilskuddene.

Der foreslås også, at der for såvidt angår erhvervsstøtten, at der her spares 10,5 mio. kr. Jeg vil gentage, at et sundt erhvervsliv er det, der holder samfundet oppe, hvorfor jeg ikke vil gå ind for det her foreslåede besparelsesforslag, fordi jeg også her fra denne stol for 3 år siden, foreslog at ESU området, også kom til at omfatte, at man brugte erhvervsstøtteordningen mere også til landerhverv. Man henviser også her til interne finansieringsinstitutter, som bekendt har højere rente og som derfor vil være en byrde for erhvervene.

Jeg har været talsmand for en øget brug af grønlandsk arbejdskraft, at man ikke bruger grønlandsk arbejdskraft mere, det bliver som regel begrundet med, at de ikke har en tidssvarende uddannelse. Men når vi hører dette, så kikker jeg ud og kikker på forholdene på kysten, hvor forholdene næsten altid er sådan, at der kommer en ung dansker uden erfaring fra sit eget land, sætter sig ned, og bliver uddannet af uuddannede medarbejdere, og når han har lært hvad de gamle ved, så bliver han direktør for sine lærere.

Nu vil Landsstyret til at gøre noget ved problemet, og jeg håber fuldt ud, at initiativer på uddannelsesområdet vil resulterer i en øget brug af hjemmehørende arbejdskraft.

Jeg vil ikke komme uden om, at nævne problemet omkring mangel på kollegiepladser, og jeg vil nævne, hvordan vi har levet, da vi var studerende. Dengang så havde vi ikke forventet at bo steder med bløde stole, vi var jo også kun studerende, da vi havde forventet, at det ville vi nok opnå når vi havde gennemført vores uddannelse.

Når man snakker om den store boligmangel i Nuuk, så har jeg godt nok forstået problemet, men jeg aldrig ikke kunne forstå, hvorfor alt nybyggeri har lave tage, det har jeg aldrig kunne forstå. Hvis man giver mulighed for, at husene kunne få højere tage, så kunne der nok også herigennem skaffes en del tagværelser, som muligvis kunne lejes ud til studerende eller lignende.

I danske uddannelsesbyer med større skoler, så er det som regel sådan at familier med store hus har studerende logerende som de studerende selvfølgelig selv betaler for. Det blandet det offentlige sig ikke i, men private med egen bolig, får et tilskud til deres økonomi. Vi er et fattigt folk, der prøver på at leve som rige.

Jeg vil også komme lidt ind på søfragtsområdet, da jeg mener, at den største fragtmængde vedrører det offentlige, og jeg støtter, at der pågår undersøgelser indenfor området.

Der er planer om væsentlige forhøjelser af huslejerne. Jeg vil anbefale, at dette foregår varsomt, selvom det i forelæggelsens siges, at det skal foregå varsomt. Jeg mener, at det er meget svært at spare op her i landet, da priserne her i Grønland er meget højere end f.eks. i forhold til Danmark. Man kan måske ikke komme uden om, at der indføres støtteordninger til dem der vil etablere sig som husejere.

Vi har stort brug for EU=s penge. I disse år hvor vi snakker om øget selvstændighed, er en af de første ting vi må påpege, at deler vi vores indtægter op i 3 dele, så er 2/3 del af disse bloktilskud fra Danmark og indtægter fra EU, mens den sidste 1/3 del er vores egen finansiering. Denne fordeling af vort lands økonomi giver store hindringer for vores selvstændighedstanker.

Tak. Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse til de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Tak. Jeg vil gerne sige tak for de bemærkninger, der er kommet. Det er heller ikke nogen nyhed, at samtlige partier og Kandidatforbundet og enkeltkandidaten også tager stilling til et så vigtigt punkt for hele samfundet.

Og jeg bemærker, at man er kommet med nogle bemærkninger fra de enkelte ting i Kandidatforbundet og der er det så Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, der er kommet med nogle klare retningslinier, og jeg bemærker, at oppositionen Atassut primært kommentere arbejdet i Finansudvalget, og også peger på de enkelte ting, uden at komme ind på de pejlermærker, som man her tænker på, på længere sigt.

Og vi skal primært se på landet som helhed her i de kommende år, som også stiler efter at landet kommer til at være mere økonomisk selvbærende og det store arbejde som Finansudvalget nu skal gå i gang med, nu er den blevet kommenteret af landstingsmedlemmerne, hvorefter den så vil blive behandlet i Landstinget.

Og det man så skal arbejde ud fra, er de bemærkninger, som de enkelte landstingsmedlemmer eller partier nu er kommet med, og det må være det, som skal være grundlaget for Finansudvalgets videre arbejde.

Hvis jeg starter med Siumut, så erfarer jeg, og også de bemærkninger, der er kommet fra andres partiers side er at man støtter at Finansloven skal have overskud selvom enkeltkandidaten eller løsgængeren er mere skeptisk overfor det, selvom det måske skal forstås som en slags påpegning overfor Landsstyret.

Men ser man på Grønlands økonomi som helhed, især når man tænker på de ting som sket i begyndelsen af 90'emne, vi må bruge overskuddet til, at sikre os imod de magrere år, og jeg er overbevist om, at Otto Steenholdt også ved det.

Og sammenarbejdet med kommunerne, og det har så også været nævnt i åbningstalen, og jeg bemærker, at man er meget åbent overfor, at man har et stærkt og indgående samarbejde med kommunerne, og jeg kan mærke, at det også har det formål, at man tænker på bloktilskuddet til kommunerne.

Når vi nu bliver valgt har af de 50.000 indbyggere her i Grønland, vi er jo de folkevalgte og vi bliver nødt til at samarbejde med befolkningen, uanset om vi er landspolitikere, kommunalpolitikere eller bygdepolitikere, og der må så det primære formål være, at vi forbedrer forholdene for befolkningen og det har kommunerne accepteret at ville samarbejde med, og det er jo også på sin plads, fordi de kender forholdene i deres egne områder. Og det gælder så indenfor erhverv og skole, indenfor de områder den lovgivning som Landstinget har givet, og det vi så skal sørge for er, at vi giver de bedste forhold.

Men jeg er glad for, at man også kommer ind på søfragtområdet, ligesom man også kommer indpå huslejepriserne, og jeg er glad for, at man tager nogle principielle meninger, hvor man primært er enige i det, men det vi i Landsstyret har lagt vægt på er, uden at man skyder fra hosten, men at man gennem nøje undersøgelser orienterer landstingsmedlemmerne og orienterer befolkningen, således at de givne ændringer kan realiseres.

M.h.t. søfragtområdet, så har vi allerede sagt, at vi skal komme med denne nærmere undersøgelse, og det vil så betyde, at der kommer en lovændring, og der vil så også komme nogle ændringer i Finansloven for år 2002, og i kan være sikre på, at i får den fornødne orientering til den tid.

Og en ting som Siumut også lægger vægt på, at man reducerer udgifterne, det skal ikke kun ske ved at man minimerer tilskuddene, men at man rationalisere i Hjemmestyrets egne virksomheder m ed en bedre koordinering, og den melding som Siumut er kommet med er Landsstyret fuldstændig enig i, og til andre medlemmer skal jeg nævne, at vi i de kommende år har afsat 5 mio. kr årligt netop til brug for rationalisering. Vi bliver nødt til, at indskyde nogle penge, netop for at opnå en rationalisering, og vi har afsat 5 mio. kr. til og med år 2002, ligesom det også er med i overslagsåret for år 2003, men det vil så også betyde, at de 5 mio. kr. som vi har afsat årligt, de vil komme ind i gen i form af besparelser.

Hvad angår ESU og en eventuel etablering af en fond, som eventuelt kan finansieres af selskabernes overskud, det er noget vi skal undersøge nærmere, og jeg regner med, at Finansudvalget også vil være involveret i dette arbejde.

Og det er så ind uafhængig gruppe, som skal arbejde for det. En politisk uafhængig gruppe, der skal foretage denne undersøgelse, og det skal undersøges nærmere, således at det offentlige efterhånden går væk fra de forskellige virksomheder, som en overgangsordning.

M.h.t. produktionsstederne der findes på hellefiskeområderne, det siger Siumut er en dårlig måde at føre forretning på, og det er også korrekt nok. Og såfremt det så skal ske, så er det på sin plads, at indbyggerne bliver informeret om det, hvilket Landsstyret også har informeret de forskellige virksomheder om det, og det er også på sin plads, at man ser på den fordeling, der er mellem NUKA A/S og Royal Greenland, også fordi det ser ud som om, at nogle af bygderne ikke bliver serviceret.

Og det vi i Landsstyret også har lagt vægt på er, at erhvervsudøvelsen bliver nemmere og mere attraktivt, således at den bliver mere attraktivt overfor befolkningen, og den direkte medindflydelse af det offentlige i de forskellige erhverv i Grønland, der ligger vi også vægt på, hvordan indbyggerne i større grad kan involveres, og såfremt borgerne mener, at de selv er medejere af det, så kan man også gå en mere tryg udvikling i møde, og det er det som er primært Landsstyrets opgave.

Samtlige partier kommer også ind på, at man skal udnytte de tilstedeværende ressourcer bedre, eventuelt i kraft af en afgiftsbelægning på importerede kødvarer, og der er det vigtigt, at de næringsmiddel vi har til stede heroppe i Grønland, og en større brug af det, det er jo den udvikling vi alle gerne vil stile imod.

Andelsboligerne kom Siumut også ind på, og til det skal jeg nævne, at den bevilling som Landstinget har bevilget til andelsboligbyggerierne den er stigende ca i 1995 var der ca. 5 mio. kr. og i de senere år er der foreslået at man afsætter op imod 30 mio. kr., og det er vist nok 5-6 kommuner, der skal deltage i dette boligbyggeri, og det betyder så, at det er ud fra den ansøgning som kommunerne kommer med, at Landsstyret så har stillet et forslag.

Kommunerne har jo foreslået, at man selv kommer med en betaling på 1/3 og det betyder så, at når man så allerede skal have fundet den sidste 1/3, og det kan så være en realkreditinstitution eller en bank, der skal bevilges de sidste penge, og de skal også være klar, såfremt pengene skal bruges.

Og hvad angår de enkelte regioner, og selvom vi snakker om landet som helhed, så bemærker jeg at både Siumut og Inuit Ataqatigiit tænker på nogle bestemte regioner, og det kan måske være svært at sammenligne med resten af Østgrønland, og det er jo på sin plads, at de enkelte kommer ind på de samme problemer, som Vestgrønland allerede har været inde i, og jeg tror også godt, at Landsstyret vil tage imod denne opfordring med kyshånd.

Og hvad angår Ittoqqortoormiit og Qaanaaq kommune, der har vi jo allerede påbegyndt et samarbejde med disse 2, m.h.p. erhvervsfremme, og der må vi også undersøge de økonomiske midler, der så er til rådighed.

M.h.t. Nukissiorfiit, der siger Siumuts ordfører, at man tager disse ting op i foråret 2001, således at Landsstyret kommer med en redegørelse om de forhold som Nukissiorfiit har, og det kommer vi selvfølgelig til at følge.

Og flere talere har også været inde på Siumut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet vistnok på Anlægs- og renoveringsfonden som blev etableret i henhold til den aftale fra 1999, der ønsker man at få oplyst hvilke problemer der er, og til Landstinget skal jeg erindre om, at Budgetloven indeholder også at vi hvert år skal redegøre for om foråret, hvad der er blevet brugt i det foregående år, og det er det vi stiler efter, og det skal så realiseres 1. gang til foråret.

Og m.h.t. den nuværende Finanslov for år 2000, der skal vi også se på, hvor stor en del af pengene der er blevet brugt, og her i løbet af de nærmeste dage vil materialet så blive delt ud til medlemmerne, således at medlemmerne kan se, hvor stor en del af bevillingen der er blevet brugt.

Men det er også vigtigt, at understrege, at Landsstyret ikke uden videre kan bruge midler, det er der fuldstændigt lukket af for, man kan ikke bruge nogle midler uden om Finansloven. Såfremt man skal lave nogle ændringer, så skal Finansudvalgets involveres, og det er gennem Finansudvalget alle ansøgningerne går.

Og i forhold til Siumuts bemærkninger, skal jeg nævne, at man revurdere og reformere skattelovgivningen, det er jo også noget, som vi også har været inde på, og det nævnte Landsstyreformanden også under sin åbningstale. Og såfremt det bliver en mulighed, så er det så målet,. at man ser på hele skattelovgivningen som, helhed, for netop at opnå mere ligelige forhold for hele landet.

M.h.t. de bemærkninger der er i Finanslovsforslaget, som Atassut har påpeget, det tager vi til efterretning, og man skal jo udarbejde Finanslovsforslaget ud fra de ansøgninger der er, og såfremt Atassut mener at bemærkningerne er mangelfulde, så regner jeg med, at de igennem deres arbejde i Finansudvalget også kan anmode Landsstyret om, at komme med nogle uddybende bemærkninger.

Jeg vil ikke kommentere de enkelte eksempler der er kommet, men ser man på de indtægter, der er. Nogle af selskaberne har jo nogen forpligtigelser efter nogle bestemte aftaler, og såfremt Royal Greenland kørte sin rejeproduktion, ligesom Polar Seafood, så ville det have betydet, at der ville have være langt færre rejeindhandlingssteder, men størrelsen af rejetrawlerne, vores geografiske forhold i Grønland, så har vi også behov for forskellige anlæg forskellige steder.

Her tænker vi ikke kun på aktieselskaberne men alle hjemmehørende aktieselskaber i Grønland, de gav i alt 90 mio. kr. i skatteindtægter til Hjemmestyret og kommunerne, det er indtægter til Landskassen. Tager man det i forhold til deres indtægter, så er beløbet ikke særligt stort, og der er det så de fradragsberettigede poster, som også spiller med ind her.

Hvad angår de servicekontrakter der er med selskaberne, så har vi i henhold til det ønske, der er kommet fra Landstinget, der skal vi have et sekretariat, der gør det nemmere, at hente de oplysninger, der er fra selskaberne.

Anders Nilsson var inde på, at koalitionen måske er sådan lidt tilbageholdende, men undskyld tolken kan ikke rigtigt følge med, i åbningsdebatten og i den strukturpolitiske handlingsplan.

Og endelig vedrørende Greenland Ressources og det årlige tilskud dertil, så er Greenland ressources blevet oprettet primært for at være med til, at inddrage det offentlige i råstofefterforskningen i Grønland. Det er et selvstændigt selskab som også betaler udbytteskat til Landskassen, hvis jeg ikke husker forkert sidste år, så fik vi en udbyttebetaling på 2 mio. kr. fra Greenland ressources.

Endelig vedrørende Anders Nilssons bemærkninger til finanslovsforslaget, så påpegede han at Landsstyret alene ikke har afsat 5 mio. kr. til at imødekomme olieprisstigninger. Vi har udarbejdet finanslovsforslaget i sommers, og havde dengang beregnet på de daværende oliepriser, at vi vil få en merudgift på 14 mio. kr. Vi har kun afsat 5 mio. kr. til at imødegå dette, således at vi også igennem besparelser kunne modstå stigningerne, men forholdet er ikke blevet bedre siden hen, oliepriserne er stadig stigende, og for at Landsstyret allerede i finanslovsforslaget har givet signaler om, at man til 2. behandling af forslaget fremlægger ændringsforslag til imødegåelse af olieprisstigninger. Og jeg er glad for at Siumut og Inuit Ataqatigiit allerede har givet deres tilslutning dertil.

Anders Nilsson kom med et langt indlæg omkring edb-virksomheden og Landsstyret ønsker, at det drøftes videre i Finansudvalget, hvor Landsstyret selvfølgelig er klar til, at drøfte forholdene. Hvis der er nogle forbedringsforslag, så kan Landsstyret ikke udelukke dem på forhånd.

For såvidt angår radiospredningen det er også et område vi drøfter gang på gang, men som sagt og ligesom det også er blevet sagt før, så er noget af sendetiden ikke brugt en stor del af tiden, hvor Atassut mener, at resten af sendetiden som ikke bliver brugt bør stilles frit til rådighed for andre aktører.

Jeg kan ikke gå ind for dette på stående fod, men jeg finder, at dette område kan undersøges, og at man undersøge hvorvidt man kan fordele udgifterne mellem det private og det offentlige.

For såvidt angår kapacitetstilpasningsordningen, som stadig væk skal køre frem til år 2002, og hvis jeg ikke husker forkert, så drøftede vi det også indgående tidligere, ligesom man også har ønsket og hvis Finansudvalget ønsker at der laves en redegørelse, så er det ansvarlig Landsstyremedlem selvfølgelig klar med en redegørelse.

Men for såvidt angår udgifterne på de foreslåede 20 mio. kr. til udvikling af Greenland Tourism, så finder Atassut, at det ikke er på sin plads. Jeg mener i denne henseende, at Landsstyrets forslag herom fastholdes, fordi Greenland Tourism nu som et Grønlands Turistråd har brug for midler til at finde andre veje i udviklingen af turismen, som har enorme muligheder, og hvor det er fremmed kapital på vej.

Og Landsstyret vil sikre, at vi får det størst mulig udbytte af turismeerhvervet. Og det er på den baggrund vi har afsat de nødvendige midler til opstart af industrien, fordi turismen som vi ved, vil være en af de bærende søjler i Grønlands fremtidige økonomi

Til Anders Nilssons bemærkninger, vedrørende forskerparken, og de foreslåede midler til den, og at man har brugt midler, som ikke er bevilgede, det nævnte Anders Nilsson. Jeg beklager, at Anders Nilssons måske ikke har deltaget i et af Finansudvalgets møder, men jeg forventer, at Finansudvalgets beslutninger, at alle Finansudvalgets beslutninger, at medlemmer den 11. april i år fik vi melding fra Finansudvalget om, at de 8 mio. kr. var blevet bevilget på konto 40.13.04 til forskerparken, mens Anders Nilsson på den anden side snakker om, at pengene ikke er bevilget, og at Landsstyret har gjort noget ulovligt, det er selvfølgeligt forkert.

Det samme er tilfældet for såvidt angår sygehusudvidelsen i Illulissat. Der er sket en fejltagelse i Finansloven, de 8,4 mio. kr. er ikke blevet udmøntet endnu, og det vil selvfølgelig blive rettet til 2. behandlingen.

Inuit Ataqatigiit kom ind på de politiske målsætninger bag finanslovsforslaget, og jeg er glad for, at man har bemærket dette, det siger jeg tak for fra Landsstyrets side, ligesom man er glad for, at der er budgetteret med et overskud på 35 mio. kr.

Finanslovsforslaget forpligter os alle når vi godkender Finansloven og jeg mener, at vi må fastholde de intentioner der er bag Finansloven, for hvis vi skal leve videre i et trygt samfund, så er det nødvendigt at folk har de rigtige informationer, og det bedst mulige grundlag at arbejde ud fra, de almindelige borgere skal vide hvor vi står, således at de også kan bidrage med pejlemærker.

Jeg siger også tak til Inuit Ataqatigiit, at de har bemærket, at nærværende Finanslov også for såvidt angår budgetoverslagene, at de midler, der er blevet afsat er sket på baggrund af Landstinget hidtige drøftelser, det har vi selvfølgelig gjort, fordi det er vores pligt som Landsstyre, at arbejde ud fra de ønsker som der bliver fremlagt fra Landsstyrets side, selvom de økonomiske muligheder er begrænsede.

Landsstyret er selvfølgelig opmærksom på, at en sådan strukturomlægning må baseres på et stærkt samfund, hvor man også inddrager kulturelle og åndelige værdier, hvorfor Landsstyreformanden i sin åbningstale også påpegede, som noget vigtigt, at vi nu nedsætter et Kulturråd, som Inuit Ataqatigiit også bemærker her, hvor man ønsker at en nedsættelse af Rådet sker hurtigst muligt, hvor man inddrager faglig ekspertiser på området, således at vi får et levende kulturliv op og stå.

Kulturrådet vil være den udfarende kraft i forbindelse med vores styrkelse kulturelt og åndeligt. Vi har tiltro til, at Kulturrådet kan løfte denne opgave.

For såvidt angår kompetenceudviklingen hos befolkningen og at de herigennem også får et ansvar for deres eget liv som Inuit Ataqatigiit også påpegede, så siger jeg tak til dette.

Vi skal være mere dygtige til at forædle f.eks. vores fiskevarer mere her i dette land, fordi man derigennem også opnår at vi får en bedre pengeomsætning her i landet.

For såvidt angår alkoholområdet og alkoholafgifter, og de afgifter man har budgetteret med, så vil jeg sige, at forbruget af alkohol har været stigende i de sidste par år. Indtægterne var i 1999 på 235 mio. kr. via alkoholafgifterne. I år har forbruget har haft en lidt stigende tendens, men det er på den baggrund, at Landsstyret næste år forventer 240 mio. kr. på den konto.

De initiativer der pågår sker via Paarisa, og Alkohol- oh Narkotikarådet. Qaqiffik er blot et behandlingshjem, forebyggelse, et bedre liv, arbejde, et meningsfuldt arbejde, en tryg bolig, det er sådanne nogle ting, som gerne skulle være med til, at bane vej for nedbringelsen af alkoholforbruget.

Landsstyret vil ikke lyve, så at vi budgetterer med mindre indtægter når forholdene har vist, at forbruget er stabilt eller lidt stigende. Men vi håber selvfølgeligt at alkoholforbruget af årer vil nedbringes uden at det kan mærkes, selvom vi får mindre indtægter af den vej.

For såvidt angår kollegiebygerri, så har der været fremsat ønsker om forskellige boliger, og man har nævnt de 3 byer her, men vi har også erfaret efter udarbejdelsen af finanslovsforslaget, så er der fremkommet en lignende ønske fra Aasiaat kommunalbestyrelse om, at der også i Aasiaat også er et stort behov for kollegiebyggeri, fordi Aasiaat også er en stor uddannelsesby, som også har samme problemer, for såvidt angå kollegiepladser. Jeg regner selvfølgelig med at Finansudvalget vil tage det med i deres videre overvejelser

for såvidt angår, jeg har været lidt inde på de anlægsprojekter der er i gang i år, så skal der i år bruges over 900 mio. kr. i år. Vi forventer at 80 % bliver realiseret i år, mens omkring 14 % af de bevilgede midler ikke vil blive forbrugt.

Inuit Ataqatigiit ordfører sagde i forbindelse med renoveringsplanen og Anlægs- og Renoveringsfonden, så havde vi alle vores forhåbninger til det, fordi at denne vil blive en lettelse. Vi er i gang med Anlægsfondens første år, vi må lære, at vi skal have den op og kære via en opkøringsperiode, og vi kan selvfølgelig ikke forvente at den kører fiks og færdigt her i år.

For såvidt angår rapporten fra Social- og Finansudvalgets rejser, den forventede rapport, så ser vi frem til denne rapport, vores primære kontakt er landstingsmedlemmer og deres enkelte udvalg. Hvis Landsstyrets ønsker bliver realiseret, så er det meget væsentligt, at udvalgene også videresender deres viden til Landsstyret, således at vi også får det bedst mulige beslutningsgrundlag.

For såvidt angår kødforsyningen og øget selvforsyning af kødvarer, som man ønsker behandlet i Markedsudvalget, hvor formålet er, at vi skal kunne konkurrere overfor importeret færdigvarer, ved at vi videreforædler vores varer videre. Man kommer ind på priserne, at man undersøger prissættelsen.

Ligesom Inuit Ataqatigiit også siger, at man ikke er enig med Landsstyret i for såvidt angår vedrørende mere incitament til privat boligbyggeri, det er ikke kun igennem huslejeforhøjelser, at man kan realisere dette. Man skal huske på, at vores primære formål i vores forslag er, at det offentlige som i dag ejer 80 % af den offentlige boligmasse, vi skal undersøge mulighederne f.eks. via andre finansieringsmuligheder, for at nedbringe antallet af det offentligtejede boligmasse.

Hvis vi også kan få fremmed finansiering ind, så tror Landsstyret på, at man i fremtiden vil animere yderligere til privatboligbyggeri. F.eks. er det offentlige pensionskasser bange for, at investere når den offentlige boligmasse er så høj.

Opførelse af kollegier vil selvfølgelig også afhjælpe boligmanglen, fordi man også derigennem kan frigive en del boliger. Forholdene er også sådan at uanset om selskaberne er offentligtejede eller private, så har de også bolignumre i den offentlige masse, og vi har allerede meddelt at disse skal afskaffes over en 5-10 årig periode.

Det er Landsstyrets målsætning for såvidt angår fordeling af arealtildeling, at dette skal gøres lettere, således at folk, der selv vil eje en bolig, at man kan gøre det lettere. Byggemodning er alt for en dyr omkostning, det skal billiggøres og det vil Landsstyret gerne være med til.

For såvidt angår omdannelsen til aktieselskaber, og deres gældsætning der har været stigende, så er dette rigtigt. Det er sådan, at det i denne periode også blev oprettet nye aktieselskaber. Da disse blev oprettet som aktieselskaber, så optog de et lån i Landskassen, som de af årer har betalt tilbage. Men efter at det er blevet stiftet som aktieselskab, å har man efterfølgende fundet ud af, at Landskassens renter har været alt for høje, og at de kan få dem billigere i andre finansieringsselskaber, f.eks. i udenlandske banker.

Vi er i Landsstyret enig i, at Landsstyrets gæld er alt for højt, og at vi aktivt må arbejde på at nedbringe selskaberne og det har vi ikke mindst gjort opmærksom på under selskabernes generalforsamlinger her i foråret

Man kommer ind på ESU, og de tekstbemærkninger, der er i Finansloven, jeg forventer selvfølgelig at Finansudvalget vil vurdere det nærmere i deres arbejde med finanslovsforslaget. Vi vil selvfølgelig være med i drøftelserne om bemyndigelserne til Landsstyret er alt for omfattende, men det er op til Landstinget at vurdere det.

For såvidt angår erhvervsmulighederne i bygderne, vi ønsker en bedre rådgivning overfor erhvervslivet, erhvervslivets muligheder skal forbedres. Vedrørende Kandidatforbundets snak om at man vil indføre G-60 af bagvejen, er dette ingenlunde Landsstyrets hensigter.

Hvis vi skal ændre samfundsstrukturen, så kan dette først ske på baggrund af grundige analyser og overvejelser. Landsstyret vil have bedre tilskudsordninger, således at dem der kan dem skal klare sig selv, og at man nedbringer tilskuddet hertil, men at man bruger tilskuddene mere for de svage m.m.

Der må finde en mere sammenhængende koordinering sted, f.eks. mellem aktieselskaberne uanset om de er ejet af Hjemmestyret eller ej. Der må være en bedre koordinering og Landsstyret vurderer også, at der er nogle mangler der, som man også prøver, at løse. Det kan vi blande os i via selskabernes generalforsamlinger.

Og derudover at vi ikke engang kan sælge vores kød til vores moderland i Rigsfællesskabet, det er det som Landsstyret også snakker med den danske regering om. Men Danmarks problem, at Danmark ikke alene kan tage stilling til det, fordi de er medlem af EU og dermed også er bundet af nogle traktater igennem medlemsskabet.

Men det er et stykke arbejde som vi politiske skal prøve på at løse. Vi må hele tiden prøve på, at overbevise dem om, at det kød vi handler med, ikke kommer fra udryddelsestruede dyr, det er et politisk arbejde, som vi skal påtage os.

Og derudover, så vedrørende Landstinget og Landsstyrets medlemmer, som Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet prøver på at fordreje, det er jo et forslag, som er kommet fra Landstingets Formandsskab, og det er det som Landstinget sal drøftes som et forslag fra Landstingets Formandsskab.

Hvad angår ens udbetaling for aldersrentemedlemmerne. Vi kender godt de økonomiske konsekvenser, det er et stor beløb, som det drejer sig om. Og såfremt man følger Landstingets Finansudvalg, så skal forslaget her behandles i Finansudvalget, for at finde nogle kompenserende udgifter for det.

I de politiske arbejde, så er det vigtigt, at man er opmærksom på, og følge landets egne økonomiske ressourcer og arbejde ud fra det. Og det er så den lovgivning, der så er afstedkommet, det har nemlig så også rødder i landets egen økonomi, bliver det ændret, så bliver det også nogle andre beløb man kommer med.

Men hvad angår ændringer i kontiene fra 40 til 45, såfremt Landsstyremedlemmet ikke kommer med en besvarelse for det, så må der en nærmere undersøgelse om det.

Og til Otto Steenholdt, så kan jeg blot nævne, at du har før været inde på Island og Færøerne, de har jo deres egne forhold, som de har ud fra, og det er korrekt, at vi har kopieret det danske forvaltningssystem modsat Island og Færøerne, og det er derfor Landsstyret har taget det standpunkt, og besluttet, at vi så også skal vurdere det nærmere. Fordi vi mener, at hvis vi skal have udgangspunkt i landets egne forhold, så må vi også se på større selvbårenhed m.m. Om der eventuelt skal nedsættes et udvalg til undersøgelse af det, det er noget som vi må tænke på.

Og også endelig driftsudgifterne, jeg ved ikke rigtigt, hvor meget man har i sinde, at udvide hjemmestyrekomplekset her, men det er korrekt, at det er steget med 111 mio. kr, fra 600 et og andet til 700 et og andet, og ud fra de 111 mio. kr., der er de 104 mio. kr. blevet udbetalt til aldersrente, uddannelsessøgende, barselsorlov, førtidspension og det er så de udgifter, de 104 det drejer sig om, og det er ud fra en landstingsbeslutning, at denne forøgelse stammer fra.

Og de resterende 7 mio. kr., det kan så være administrationen, der så er blevet udvidet, men vi må jo også huske på, at når vi snakker om driftsudgifter, så må vi også huske på, at det så også er nogle udgifter overfor samfundet, ud fra de landstingsbeslutninger vi foretager os.

Vedrørende den besparelse indenfor tilskuddene til erhvervene, som Otto Steenholdt finder upassende, til det skal jeg sige at Landsstyret har fremsat et forslag om en smidigere udøvelse af sine erhverv, og i den forbindelse så må vi også nedsætte tilskuddene til det, men det skal ske forsigtigt, således at vi ikke kommer til at berøre nogen skævt i forhold til besparelserne.

Men hvad angår tagryggene i husene det skal jeg ikke kommentere.

Anders Nilsson m.h.t. det som Anders Nilsson spurgte om, til det skal jeg nævne, om vi f.eks. har afsat nogle midler til telemedicin, det står på en bestemt konto på 3,8 mio. kr., og lærere ved telemedicin har ellers anmodet om en bevilling på 4,8 mio. kr., og så ud fra den prioritering, som vi så har kunne komme med, så har vi så bevilget 3,8 mio. kr. Telemedecinen bliver brugt i Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Ittoqqortoormiit, Qegertarsuet og Paamiut.

De 3 mio. kr. som Atassuts Anders Nilssons efterlyser, de skal så bruges til styrkelse og såfremt det bliver nødvendigt til yderligere udbygning af telemedecinen.

Og så har Jakob Sivertsen uden om partiordførerne bedt om, at få ordet.

Jakob Sivertsen, Atassut.

I forbindelse med udgivelsen af finanslovsforslaget for 2001, så blev der foreslået, at man nedsætter indhandlingstilskuddene på 2,4 mio. kr., det kan jeg overhovedet ikke acceptere. I dag er der Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilak mange familier der udelukkende har deres indtægter baseret på indhandling af sælskind.

Vi skal ikke glemme, at os der arbejde med politik, skal ikke glemme, at fangererhvervet er et erhverv som har dybe rødder i den grønlandske ånd, både i dag og i fremtiden, vil der stadigvæk være mange familier som lever af selve fangererhvervet.

Det at man udelukkende har sælskindene som indtjeningsmulighed betyder, at det bliver store arbejdsopgaver for fangerfamilierne, og vi har flere gange her i salen været inde på etablering af mindre garverier i forskellige steder, og er så blevet enige om, at selvom vi så har været enige om det, så har det stadigvæk ikke blevet realiseret. Og det betyder så, at ellers gode skind ikke kan produceres.

Når man efterlyser gode skind, så skal man ikke blot bruge ordene, men også realisere noget, gør man ikke noget, så kan man ikke nå sit mål, det ved vi allesammen, og det bliver også igen understrege af, at der er mange skind der blot bliver smidt, fordi vi til trods for vores drøftelser her ikke har gjort noget.

Og i dag er der i de førnævnte fangerdistrikter, der bruger man ikke samtlige skind til indtægtsmuligheder, især her i sommerperioden, hvor sælerne fælder, der kan man ikke bruge skindene, og det betyder så, at man allerede da på den måde har nogle restriktioner med fangernes indtjeningsmuligheder.

Og såfremt man så skal gøre det være, at formindske tilskudsordningen, så kan fangerne ikke bære det alene. Men tiltrods herfor, så er der igennem Finansloven for 2001, i sinde at komme med nogle kraftige besparelser overfor fangerbefolkningen ved at man lukker af for at sælge nogle skind, f.eks. klapmyds, rammesæl, og grønlandssæler, og der foreslår man så, at man ikke længere kan indhandle kvalitet 3 skindene.

Og derudover, når de indhandlede skind, så skal sendes videre til Qaqortoq, foreslår man, at tilskuddet skal være på 380 kr., men førhen da man undersøgte fangerfamiliernes økonomiske forhold, da viste det sig, at fangerbefolkningen, en fanger i gennemsnit i fangerdistrikterne har en indtægt på mellem 20.000 og 40.000 kr. årligt.

Og det betyder så, at enhver politisk godttænkende menneske kan ikke acceptere, at man så kommer med en besparelser på netop den persongruppe, som har de største problemer.

I 1999 havde man et landskassetilskud på 44,4 mio. kr. og i 2001 har man afsat 35 mio. kr. Ser man alene på det, så er det en besparelse på 9,4 mio. kr, og så kan man med det samme se, hvor stærkt det vil ramme fangerdistrikterne. Og derfor ønsker jeg, at Finansudvalget i sin vurdering ikke glemmer de grupper, som har de største økonomiske problemer i samfundet.

Under erkendelse af, at bygderne ikke kun kan sætte deres lid til sælskindene, så besluttede vi for 10 år siden, at man skal etablere indhandlingssteder for hellefisk i hellefiskområderne. Og det er så sket, hvilket fangerbefolkningen var meget taknemmelig for, fordi de nu endelig kunne få nogle andre indtægtsmuligheder ud over sælskindene. Hvad sker der så i dag her ?

Vi hører ofte at det ikke længere kan betale sig, hvorefter man så lukker nyetablerede produktionsanlæg i Østgrønland. da den var færdig, så blev den vurderet til at være ubrugelig, selvom der lige uden for kysten var en masse hellefisk, der blot ventede på, at blive fisket.

I Grønland så er ordet, at det ikke kan betale sig, at det ikke kan sælges, det er ved at være et ord, der blot bliver brugt i forhold til det man kan gøre. Jeg mener, at de forskellige geografiske forhold der er rundt omkring på kysten, og såfremt man så indrettede disse små produktionssteder ud efter forholdene på stedet, så tror jeg godt, at man kunne bruge disse i større grad.

Og afslutningsvis, så hører vi at der er nogle store sociale problemer i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, fordi det er svært at forstå arbejdskraft til det. Og vi ønsker fra Atassuts side, at man fra Socialdirektoratet i samarbejde med de berørte kommuner realisere en afhjælpning på problemet. Tak.

Så er det ud over partiordførerrækken, Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet, som også har bedt om ordet.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

De ting som vi drøfter er meget interessante, hvorfor jeg også har bedt om ordet uden for ordførerrækken.

Landsstyremedlemmet for Økonomi udtrykte klart i sin forelæggelse vedrørende udnyttelsen af vores lands ressourcer, og der blev nævnt Royal Greenland og Polar Seafood, og det er det jeg gerne vil kommentere.

Royal Greenland blev pålagt nogle forpligtigelser. Som bekendt har vi i forbindelse med kapacitetstilpasningsplanerne bevilget en hel del midler til oprettelse af nye fabrikker, når man har bevilget disse midler, så kan man ikke vende om.

For såvidt angår konto 40.05, Tilskud i forslag til Finanslov for år 2000, så var der i år en bevilling på 344 mio. kr., de er ikke med i Finansloven for næste år. Og jeg savner en forklaring herfor. Hvis man skal arbejde med finanslovsforslaget grundigt, så er det nødvendigt, at vide, hvor disse tilskud er gået hen til hvilke konti m.m., det ser jeg gerne en forklaring på.

Som dem der kikkede på Qanaarooq igår, så er Arbejdsgiverforeningens budskab, at der næsten ikke er anlægsaktiviteter i de kommende år i de mindre byer. Hvis man ser på Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, så er der en meget lille andel af anlægsudgifterne, der tilfalder disse byer.

Jeg mener også, at i de mindre byer skal med i udvikling og ikke forfordeles. Hvis vi kikker på anlægsvirksomheden og udviklingen i Grønland og problemerne på boligområdet, så er vi sagtnet agterud inden for boligområdet. Og hvis vi skal løse disse problemer inden for de kommende år, så har vi behov for flere midler. Og efterfølgende så vil der også være behov for en omfattende renovering. Desto flere boliger der er desto større er behovet også for midler til renovation m.m.

Næste taler er Anders Nilsson, Atassut og dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet for 2. gang.

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Jeg varm fraværende et kort øjeblik da Landsstyremedlemmet for Økonomi kommentere det jeg havde sagt. Jeg har et notat her hvor der står, at det er ærgerlig, at Atassut for det meste fungerer på Finansudvalgets allerede igangsatte arbejde, det må være noget i den retning.

Jeg vil gerne understrege, at det sagde Daniel Skifte også i sin kommentar til Landsstyreformandens åbningstale, at vi er fuldt enig i langt det meste af det man har fremlagt i visioner for de næste 10-15 år. Daniel Skifte sagde lidt for sjovt og lidt for alvor, at det meste af det var godt gennemtænkt Atassut politik.

Mit indlæg i dag tog en 2, hvis jeg skulle have nævnt alt det vi er enige om, så havde det nok taget 3 2 time i stedet for. Så det vi siger det skal tages som udtryk for at vi positivt arbejder med, men vi er nødt til at påpege de forskellige områder, hvor i synes, at det halter lidt, hvor vi ikke når de mål, som vi i virkeligheden er fælles om, og det er det vi prøver på.

Et af områderne og det gælder flere af de andre ordførere har været inde på, det gælder andelsboliger. Mikael Petersen nævner, at Siumut foreslog max arealet for andelsboliger skal sættes op til 125 kvadratmeter. Da man snart for mange år siden vedtog loven om andelsboliger, der troede man, at man ville få bygget flere boliger, fordi man havde 1/3 del fra kommunen, 1/3 del fra Landskassen og 1/s fra de havde andelsboligen via realkreditlån.

Før vi fik andelsboligloven byggede man bolig på gennemsnit 70 kvadratmeter. Da vi fik loven om andelsboliger, så byggede man udelukkende 105 kvadratmeter. Så det vi fik det var ikke flere boliger, det var større boliger. Man skal være lidt forsigtigt med denne her tendens.

Andelsboliger siger man er løsningen frem, og vi har på finanslovsforslaget, der ser vi 29 mio. kr. det svarer til ca. 58 boliger. Når en andelsbolig står færdigt, så skal Landskassen hoste op med en check på 2 mio. kr., det samme skal kommunen. Der er en offentlig støtte i andelsboligerne på 67 %, hvis vi skulle bygge 2000 boliger efter denne her model, så er det 1 mia. kr. for Landskassen, og 1 mia. kr. fra kommunekasserne, her og nu.

På forårssamlingen 1999, der havde jeg et forslag, hvor jeg bad Landsstyret om at gennemregne, hvad det ville betyde, hvis man indførte fradragsret for privatboligbyggeri på samme måde, på samme måder, som vi har indført fradragsret for erhvervsboligbyggeri.

Jeg bad også og jeg tror, at jeg fik tilslutning i Landstinget til det, Landsstyret til at udarbejde en lov om ejerlejligheder. Forskellen ganske kort på andelsboliger og privatboliger med fradragsret det er, at det offentlige tilskud falder fra 67 % til den gældende skat, d.v.s. et sted mellem 40 og 45 %. Det er endda stadigvæk en voldsom offentlig støtte.

Som sagt jeg tror ikke, at vi kommer langt, hvis alternativet til offentligt boligbyggeri det er andelsboliger, vi skal gå hårdere til værks.

En meget grov beregning fortæller, at her i Nuuk, der vil en fradragsret på privatboligbyggeri, for det første betyde at Landskassen og kommunekassen ikke når boligerne er færdigt, kontant skal hoste op med 2 mio. kr hver. Det vil være en støtte der løber over 20 år f.eks. Det er ikke så tung en belastning af de offentlige kasser. Den vil betyde, at nettohuslejen for den der bygger vil falde med 2.500 kr. om måneden.

Det lyder ikke af meget, men der er så mange penge mellem mange mennesker her i Nuuk, at der alligevel er folk der vil gribe fat og bygge. Det der kan bremse dem, det er udsigten eller chancen til at få en lejlighed i det offentligtejede boligbyggeri til ingen penge eller chancen for at få en andelsbolig, hvor det offentlige tilskud er 70 %. Det er klart at hvis vi fra Landskassen stiller nogle mere attraktive muligheder op, så tager man ikke de mindst attraktive muligheder.

M.h.t. universitetsparken, der må jeg have udtrykt mig uklart, for jeg mener ikke, at der er foregået noget ulovligt overhovedet. Jeg mener bare, at det er betænkeligt, at et så stort et projekt som en universitetspark til 150 mio. kr. skal afgøres i en så snævert miljø, som Landsstyret og Finansudvalget. Det er hele Landstinget der skal afgøre den slags, sådan fungerer demokratiet, når det fungere godt.

Har jeg mere her. Jo jeg har en enkelt ting, det var Mikael Petersens indlæg, og det vil jeg også spørge Landsstyret om. Det blev sagt tidligere før samlingen, at Mikael siger, at man skal udarbejde en kompensationsmodel, som er administrativt simpel, her er det primært KNI, Pilersuisoq og NUKA A/S, at det er m.h.t. at undgå prisforhøjelser i bygdeforsyningen.

Vi har altså en konkurrencelov at tage hensyn til, og et tilskud til KIN Pilersuisoq og NUKA A/S kan komme til at virke konkurrenceforvridende i forhold til de små butikker i bygderne og i forhold til de små produktionsenheder, der skal vi altså være opmærksom på. Så vi kan ikke på tværs af Konkurrenceloven sidde og lovgive for et eller andet, der er administrativt simpelt, men ulovligt forhold til Konkurrenceloven. Jeg tror, at det var det.

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, hvorefter det bliver Mikael Petersen, men først Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først vil jeg beklage, at jeg under min fremlæggelse kom til at nævne et beløb forkert m.h.t. indhandling af lam, idet tilskuddene er på lidt over 4 mio. kr., som nu er nedsat til 900.000 kr., der er jeg ked af, at jeg kom til at sigev100 mio. kr. Den rigtige nedsættelse er jo 900.000 kr.

Jeg siger tag for Landsstyremedlemmet for Økonomis besvarelse, men selvfølgelig er der nogle oplysninger vi stadigvæk efterlyser, som ikke er blevet redegjort nærmere for her, dem mangler vi stadigvæk, fordi vi mener, at når vi skal tage nogle beslutninger, som har vigtighed for samfundet, så må vi også se på de konsekvenser, der er overfor samfundet.

Og derfor har vi ellers blandt andet spurgt selvom debatten fortsætter, nemlig priserne på søfragtområdet og tilskuddene til disse, og i forbindelse med fremlæggelsen af Finansloven, så skal det gælde til og med år 2002, og jeg forstår, at det skal diskuteres nærmere til næste år, men de tilskud der nu bliver givet, i henhold til aftalerne, de skal sættes fra 43 til 34 mio. kr., og spørgsmålet var så, om det var blevet lavet nogle undersøgelser om hvad denne nedsættelse måtte have for bygdebefolkningen.

En anden ting, som jeg synes også er vigtigt at tænke på er, at når vi skal etablere noget, som er af vigtighed for samfundet, så etablerer vi ikke bare for at etablere, men desværre må vi nok sige, at vi er kommet til at etablere noget. Vi må jo tænke på konsekvenserne.

F.eks. forskellige uddannelsesinstitutioner, som er blevet etableret i det forgangne så, forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner. Og ser vi på status nu, så må vi sige, at man i folkeskolen og i de forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner, der har vi en meget stor lærermangel. Skal man blive ved med at etablere uden at man nærmere tænker på konsekvenserne ? Det er blot blevet fremsagt som en advarsel.

Ser vi f.eks. på folkeskolen, så har vi allerede erfaret, at det man nu tidligere var gået væk fra, det har man nu genoptaget, nemlig med at sende nogle elever ned til Danmark. D.v.s. at vi diskuterer jo tilskuddene her i Finansloven, og når man så tager tilskuddene væk, så får det jo også nogle konsekvenser. Og er konsekvenserne dårligere, så tager man tilskuddene op igen.

Vi kan blot tage forebyggelseskonsulenterne, som er et godt eksempel. I begyndelsen af 90'erne så blev der ansat en del forebyggelseskonsulenter over hele kysten, med 50-50 finansiering fra kommunerne og Hjemmestyret, men i midten af 90'erne sagde Hjemmestyret, at vi tager tilskuddet væk, og så faldt hele systemet fuldstændigt sammen, og i dag er der kun en kommune, nemlig Nuuk kommune, som har en forebyggelseskonsulent, og det har så betydet, at man efterhånden er gået væk fra denne ordning.

Og nu siger Hjemmestyret nu, at vi bliver nødt til at etablere denne ordningen igen, fordi der er behov for det. Og det er sådanne advarsler, vi også skal se på, også ved at se tilbage, det skader som ikke, at se tilbage.

M.h.t. kødforsyningen, der har jeg forståelse for Landsstyremedlemmets besvarelse, jeg erfarer, at de ikke bare vil affeje dette punkt, fordi vi allesammen plejer at sige, at vi i Grønland skal udnytte vores ressourcer. Problemerne er ikke blevet mindre af, at man nu har taget problematikken op omkring brædtsalg af grønlandske produkter, og de forhold der nu er blevet afdækket er jo ikke noget at råbe hurra for.

Og det tyder jo også på, at det ikke går helt godt visse steder med brædtsalgssystemet, hvorfor vi gerne vil opfordre overfor Landsstyret, at man prøver på at få noget igang i samarbejde med kommunerne.

I disse år, når vi også snakker om sundhed, så bliver det vigtige og vigtige, at det er nogle ordnede forhold man også kan arbejde under. Og der har sikkert været andre byer. Vi må sige, at forholdene i Nuuk jo er gode, selvom man gennem medierne har sagt, at det er nogle elendige forhold, men vi må sige, at der er nogle andre steder, der er forholdene meget dårligere. Og derfor håber jeg, at Landsstyret også vil påtage sig, at arbejde for løsning af dette store problem.

M.h.t. rationalisering og de midler der er blevet afsat til det. Det bliver spændende at se, hvilke konsekvenser det må få. Vi har jo allesammen sat os som mål, at vi skal nedsætte driftsudgifterne, og vi må jo også acceptere, at vi i starten må investere for at opnå disse mål.

Mad Peter Grønvold har allerede været inde på anlægsområdet, hvorfor jeg ikke vil komme ind på det mere.

Men vi ser på spænding på, hvilke resultater der må være ved en reform af skatteområdet, og det bliver spændende ar se, når der er arbejdskraftsmangel især under den travle perioder for produktionsselskaberne, der har vi så erfaret, at nogle er blevet så dygtige, at de er begyndt at se, hvor stor en indtægt de må have på årsbasis. Såfremt de tjener under 140.000 kr., så kan jeg få skattebetalingen refunderet, og det har vi så også erfaret, at det bliver brugt andre steder, hvorfor dette også må komme frem, fordi sådanne forhold må der også tages hul på. Der er ingen vej uden om ved denne reform, som vi også glæder os til at arbejde med i, og det agter vi at gøre på en ansvarlig måde, også fordi vi er interesseret i, at arbejde for en løsning af Grønlands økonomi.

Så er det Mikael Petersen, og derefter er det så Landsstyreformanden.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Indledningsvis vil jeg vedrørende Landsstyremedlemmets bemærkninger komme ind på 3 områder, på 3 punkter, som vi også finder meget interessante fra Siumut, og som vi også allerede har været inde på, nemlig at Landsstyret har planer om, at for såvidt angår børneskolen, at der bliver indført en mere grundig sprogundervisning, og i denne forbindelse, at man bruger canadiske gæstelærere i denne sammenhæng.

Det er vi fuldstændigt enig i fra Siumuts sige, og vi mener også at et sådan samarbejde med et naboland på uddannelsesområdet, og vi er glade for, at vores samarbejde også bliver udviklet.

Landsstyret fremlagde også, for såvidt angår at der i ATI skulle etableres en miljøteknikuddannelse. Det er meget interessant og en nødvendighed, og det er rigtigt, at vi starter op nu, hvorfor vi fra Siumut aktivt vil virke til at dette bliver en realitet.

Og til allersidst vil vi også komme ind på, som vi ikke kom ind på i vores oplæg vedrørende erhvervsuddannelserne og manglen på praktikpladser, som får store problemer fordi de ikke har fået en praktikplads, og afhjælpningen af dette problem, og vi er meget glade for, at man vil fortsætte med tankerne om en skolepraktik, som vi fuldt ud støtter fra Siumuts side, ligesom vi går ind for, at der findes midler til dette.

I Finansudvalgets videre arbejde skal vi drøfte adskillige emner, og vi er derfor meget glade for, at som medlem af udvalget, at Landsstyret har været megen åben overfor vores tilkendegivelser, og givet deres støtte til dem.

Som f.eks. omkring af etableringen af en erhvervsstøttefond, at der er behov for en sådan fond, og jeg håber, at alle partier, Kandidatforbundet og løsgængeren også kan være med i dette arbejde. Det kan vi ikke komme uden om længere, vi skal have et uafhængigt finansieringsinstitut til erhvervsstøtte.

Dertil vil jeg også nævne i forbindelse med Landsstyrets videre analyser, at man bør kunne indgå i samarbejde med eksisterende fonde,. f.eks. Vestnordenfonden m.m., som også har en afdeling her i Grønland.

Vedrørende Nukissiorfiit, vi har bedt om en redegørelse herom, og jeg er glad for, at man har besvaret det positivt, således at vi kan få en redegørelse om Nukissiorfiit som af og til har store forpligtigelser og som der kræves meget af fra samfundets side. Jeg mener, at vi må kende Nukissiorfiits problemer til bunds, og jeg er glad for, at man har lovet en sådan redegørelse overfor Landstinget til forårssamlingen, det siger vi mange tak for.

For såvidt angår en skattereform, det kan vi ikke komme uden om, det var vores budskab fra Siumuts side, som vi også tidligere har meldt ud med. Der er meget store strukturelle ændringer på vej, en omstrukturering af erhvervslivet, boligområdet, vi er allerede igang og vi kan derfor i denne forbindelse heller ikke komme uden om en skattereform.

Ikke mindst, blot for at nævne et eksempel, at skattesystemet skal følge med i forholdene indenfor erhvervsområdet. Det samme er tilfælde, hvis man vil fremme investeringslysten i samfundet, og jeg tror, at vi alle her i Landstinget er enig om det.

Fra vores side er vi meget glade for, at erhvervsområdet og boligområdet, at Landsstyret har store initiativer på vej, og at vi alle her fra Landstinget støtter disse, hvorfor vi forventer, at der ikke vil blive dem store problemer her i salen. Men hvis vi skal nå intentionerne, så vil vi selvfølgelig også arbejde med.

Jeg har også bemærket under partiernes indlæg, også i Landsstyrets besvarelser, at man mener, at priserne på grønlandsk proviant er alt for høje i dette land, som også er fremme i pressen i den sidste tid, men uanset om det bliver drøftet, uagtet at priserne er for høje, det er vi alle enige om. Og vi må arbejde for at vi af politisk vej må gøre noget, for at nedbringe priserne. Vi har derfor fra Siumuts side store forhåbninger til, at vi også her under denne samling kan komme ud med løsningsforslag på problemet.

For såvidt angår sælskind, er der sat store spørgsmålstegn ved tankerne. Siumut ligger vægt på, at man undersøger forholdene nærmere, for at finde ud af, hvordan nedbringelse af tilskuddene til sælskind influerer på fangernes liv, men vi kan ikke komme uden om Landsstyret oplæg, vi må tage det alvorligt,. Vi har et stort problem med for mange dårlige skind, et virkelig problem som må løses, og vi vil selvfølgelig være med til, at løse problemet. Men som jeg også har sagt, vi er igang med en stor omstrukturerering, men den må selvfølgelig foregå på den mest grundige måde.

Til Atassuts ordførens indlæg, som er lidt fordøjelige, f.eks. vedrørende de hjemmestyreejede selskaber og den udbytteudbetaling som tilfalder Landskassen, nemlig konto 10.13.10 udbyttebetaling, så er der en stor del af det, som er rigtigt, at vores krav overfor selskaberne, de må være klarere, og som fremmer deres lyst til at tjene mere til samfundet, således at de også bidrager mere til samfundshusholdningen.

Det er nu engang sådan, at de arbejder på ikke at opnå et overskud. Og det er sådanne forhold som vi ikke kan acceptere, hvis forholdene virkelig er sådan, men vi må undersøge forholdene til bunds og vi må opstille klare krav overfor selskaberne, at man forventer mere i udbytte fra dem, således at de bidrager mere til samfundshusholdningen.

Vedrørende Hjemmestyrets EDB-afdeling og serviceringen af Hjemmestyret i så henseende, så nævner Atassut, at man bidrager til den interne EDB-afdeling med 1 mio. kr. Det er selvfølgelig interessant, og vi vil selvfølgelig være med til at man nedsætter udgifterne, hvis det er muligt, og hvis der er behov herfor.

Jeg mener, at vi i dag, internet er meget ny for os, og vi må kunne se om sådan serviceorganer, som er helt nye for os, vi må vide om vi betaler for meget til den service de yder. Det kan godt være, at vi kan bruge langt mindre. Vi skal undersøge sådanne forhold, hvad vi selvfølgelig gerne vil være med til.

Inuit Ataqatigiit sagde i deres ordførerindlæg, at for såvidt angår Socialreformkommissionens henstillinger, at de kan ikke realiseres, hvis man ikke samtidig dygtiggøre medarbejderne indenfor det sociale område. Det er helt rigtigt, men personaledelen skal selvfølgelig klares fra institutionerne, hvorfor vi er fuldstændig enig i dette, at socialarbejderne skal opkvalificeres fagligt og at vi finder en bedre ordning på dette, det har vi også nævnt i vores oplæg, hvorfor vi af økonomisk vej må bane vej for, at der er de nødvendige midler til dygtiggørelse af vores socialarbejdere.

Inuit Ataqatigiit kom også ind på de økonomiske forhold og cirkulationen der er mellem Danmark og Grønland og at man kulegraver dette. Det har vi tidligere nævnt, og vi skal blot erklærer os enige i dette.

Jeg vil også erindre om, at der er blevet nedsat en Selvstyrekommission, som også skal kikke nærmere på de økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland, de økonomiske relationer der er der. Jeg forventer selvfølgelig at når Selvstyrekommissionen er færdig med sit arbejde, at der også kommer et bud derfra.

Til Kandidatforbundet har jeg ikke de store bemærkninger, jeg mener også at Kandidatforbundets fremlæggelse er meget klart interessante, vi skal selvfølgelig drøfte dem videre. vi er selvfølgelig ikke enig i alt det de skriver, men for såvidt angår fartøjsomlægninger og kondemneringer, så finder vi Kandidatforbundets tanker interessante, og dette er i overensstemmelse med vores intentioner omkring etableringen af en erhvervsstøttefond.

Otto kom også ind på et meget interessant område indenfor personaleområdet, som vi også kan give vores tilslutning til, hvor vi også udtrykte det samme i forbindelse med åbningsdebatten, hvor vi mener, at vi i forbindelse med minimeringen af den store brug af tilkaldt arbejdskraft skal ske ved opkvalificering af hjemmehørende arbejdskraft. Det er ikke en tone, som vi også hører fra andre partier. Men jeg håber at vi under denne samling vil drøfte dette yderligere.

Otto sagde, at det var et fattigt folk som ter sig som et rigt folk. Hvad er fattigdom i Grønland ? Som meddelt også, så hvis man kikker på de økonomiske indikatorer, så kan man altid se, at vi ikke er blandt de rigeste folk, rent talmæssigt, så har vi en eksport på 2 mia. kr. om året, og så er det omkring 30.000 kr. vi får ind pr. indbygger. Hvis vi kikker på Finansloven, så er indtægterne på lidt over 5 mia. kr. Vi er derfor ikke blandt verdens fattigste folk, men blandt de rigeste, hvis vi vurderer det efter vores omsætning og eksportværdi.

Det er derfor nødvendigt med en mere retfærdig fordeling af samfundsmidlerne, og det er derfor Landsstyret har fremsat oplægget til strukturpolitisk handlingsplan, som vi også bør støtte fra Landstinget.

Så er det Landsstyreformanden og derefter er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, men først Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg har nogle tilføjelser til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger, også fordi der har været nogle spørgsmål stilet direkte til vores sekretariat.

Det er korrekt, at der m.h.t. 2000 til 2001, så er der en forhøjelse på over 3 mio. kr., og det er korrekt, og jeg skal lige henvise til, at har afsat midler til Selvstyrekommissionen, og det koster jo også penge.

Og nogle af de andre penge, som er blevet brugt, som Atassut også var inde på, vedrørende udenrigsområdet, og det vil også fremgå under den udenrigspolitiske redegørelse, og det vil så også ske her ske her under samlingen.,

Og så m.h.t. vores drift, så har vi også nogle besparelser i Danmarkskontoret med op til 6 mio. kr..

Og m.h.t. spørgsmålet om hvor stor en del af overskuddet hos de store virksomheder, som skal tilfalde Landskassen, det er ikke noget vi bestemmer her i salen. Og det er selskabernes bestyrelser, der fastlægger hvordan overskuddet skal bruges ud fra selskabets egen økonomiske fundament. Og derfor kan vi ikke allerede på nuværende tidspunkt sætte et beløb på i Finansloven, selvom man jo kan fristes til at gøre det.

Og derudover, så håber jeg, at vi også kan komme i forståelse med hinanden, fordi vi jo mangler stadigvæk 2. og 3. behandlingen, Vi har jo også været inde på det før fra Landsstyrets side, nemlig at nogle af udgifterne kan eventuelt finansieres ved lånfinansierig, f.eks. vandkraftværker ud fra den rentabilitet der er, og det kan så evt. finansieres udefra, og det er også en af de ting, vi undersøger, og vi er også ved at undersøge forholdene omkring Qorlortorsuaq, og vi kan jo også håbe på, at det samme vil gøre sig gældende ved vandkraftværket ved Tasiilaq.

Men jeg skal sige, at netop disse ting er ved at blive undersøgt, og jeg håber, at vi så kan fremkomme med noget klarere, når det er blevet afklaret.

Debatten har jo været ført med en stor deltagelse fra alle partier og alle parter, og jeg håber så, at vi kan finde nogle pejlemærker, når vi skal finde vores udgifter for næste år, og her er det så baggrunden herfor, at det er samfundets drift vi her snakker om med Finansloven for år 2001.

Og her tænker jeg også på de ting, som vi driver på vegne af samfundet skolevæsenet, uddannelsessystemet, kirken med meget mere, det er jo også alle disse ting som er med. Og i den forbindelse skal jeg også lige sige, at der er behov for en nærmere redegørelser for status på nuværende tidspunkt, og det er det vi gerne vil løfte imod, og det er jo meget godt set under et, og såfremt vi nedsætter 1 skatteprocent, så koster det 50 mio. kr., det er 1 skatteprocent.

Og alle de mange tilskud der nu bliver brugt, det svarer til adskillige procenter i landsskatten, og jeg vil gerne anmode om, at man ligger mærke til, at man ikke ligger op til, at man skal forhøje landsskatten, og her er Landsstyret blandt andet kommet frem til, at indenfor det samlede tilskud når vi nu allerede betaler så mange penge i skat, så sker der også igennem en krydssubsidiering, således at de eventuelt bruger deres overskud på nogle andre underskudsgivende, og det er derfor vi på den måde ved at synliggøre det, kan fastlægges hvordan, af hvem og hvornår og hvor meget samfundet skal betale, og det skal så ske igennem Finansloven her fra salen.

Og heri er det så de virksomheder som samfundet kan bære som samfundet også skal være med at betale for. Og derfor er jeg også glad for, at partiernes ordførere og andre har været inde på, at vi skal køre efter den kurs uden slinger, og jeg er også glad for, at uanset hvad folk udefra siger, så er et folk, som er ved at løfte sig op, der skal vi efterhånden gå henimod de kostægte priser i stedet for, at sætte vores lidt til tilskud, og det indeholder også nogle store poster, som vi også skal vurdere nærmere.

Vi må finde ud af, hvor meget det reelt koster, og vi kan også komme frem til, at nogle af tingene kan vi ikke længere drive, nogle andre kan vi måske gøre endnu bedre, således at de kan være med til at løfte andre, således at de også kan animere andre til at gøre det samme. Og vi må også gøre os det klart, hvad er det for nogle ting, som Landstinget skal finansiere og hvad er det for nogle ting, som kommunerne selv skal finansiere ?

Det er korrekt, selvfølgelig kan vi diskutere de problemer der er på de forskellige brædter, brædtsalgssteder, men der må vi også kunne sige, at det er kommunernes ansvar, og det er brugernes ansvar, lad dem gøre det, så kan vi koncentrere os om de opgaver vi har her i salen, og det er det vi er ved, at nærme os.

Og den dag kommer hvor vi konkret kan sige, at det ansvar hører til et andet og de har deres egen økonomi og det må de selv tage vare på, og så kan man også på den måde understrege det ansvar, som man har påtaget sig, til et givet tidspunkt.

Og jeg mener også, at jeg endnu engang fra min side, skal sige tak for de ord der er kommet fra partierne og andre.

Og så er det Landsstyremedlemmet Lise Skifte Lennert, dernæst er det Steffen Ulrich Lynge.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Først vedrørende Anthon Frederiksens efterlysninger vedrørende konto 14.40, de tilskud det samlede tilskud som er en del af et budget på 1 mia. kr., så kan jeg dertil oplyse, at en del af det er flyttet til bloktilskuddet til kommunerne.

Hvis i slår op der under budgetbidraget der, så kan i se, at Landsstyret og KANUKOKA under deres aftale har aftalt den 3. juli i år, at man fra begyndelsen af 1. januar 2001, at man indfører en ny og lettere tilskudsordning, hvor man fordeler bloktilskuddene på en anderledes måde, også disse er fordelt på 12 forskellige konti, og disse fremgår som sagt af budgetbidragene, som samlet er på omkring 350 mio. kr. Jeg formoder derfor, at man nu lettere kan finde ud af, hvor de er blevet af.

Også for såvidt angår konto 30.40, så er der også flyttet 66 mio. kr. til anlægskontiene under Direktoratet for Infrastruktur.

Selvom Landsstyremedlemmet for Økonomi Josef Motzfeldt har kommet ind på Anders Nilssons bemærkninger om universitetsparken, har jeg en lille supplerende oplysning, så kan jeg sige at planlægningen foregår efter tidsplanerne. Et beslutningsgrundlag vil forelægge omkring nytårstid og vil blive fremlagt overfor Landsstyret, ligesom vi følge tekstanmærkninger til Finansloven og Landsstyret forventer, at Kultur- og Undervisningsudvalget vil få en redegørelse og statusrapport, om de videre muligheder der er.

Ligeledes fra Siumut og Inuit Ataqatigiits side, så blev oprettelsen af et Kulturråd nævnt. Jeg siger tak for, at man støtter vores intentioner heromkring, og jeg kan som oplysning give, som jeg lovede under sidste samling, så er arbejdet allerede igangsat, og jeg forventer at dette arbejde bliver videreført, og det glæder jeg mig til.

Inuit Ataqatigiit efterlyste også forøgede midler til kulturen, så må jeg også erindre om, at der derudover, så tilflyder der 8-10 mio. kr. fra Tipstjenestens overskud, men det er helt rigtigt som Asii Chemnitz efterlyste, at vi må vurdere nu om vores bloktilskud til kommunerne på det kulturelle område, om hvad disse sal bruges til, og hvad vores centrale midler skal bruges til. Der må findes en løsning på problemet, men det er også et problem som Kulturrådet vil tage sig af og tage op. Tak.

Nu er det Landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge, og derefter er det så Tommy Marø.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Det er en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger. Først vedrørende IA=s og Kandidatforbundets spørgsmål vedrørende vores prioriteringer på anlægsområdet og det store renoveringsprogram, for såvidt angår renoveringsmidlerne, så har jeg allerede fra denne talerstol sagt, at undersøgelserne er igang, de er ikke færdige endnu.

Udgangspunktet er for såvidt angår renovering, så er det det vært medtaget, som vi prioriterer. Hvad angår anlæggelse af boliger, så er det de steder, hvor der er størst boligmangel, som bliver prioriteret.

Vi ser også på anlægsaktiviteterne i de enkelte byer, det er også et af områderne vi kikker på, og renoveringsopgaven bliver også koncentreret om de steder, hvor der er mindst anlægsaktivitet.

Det nærværende finanslovsforslag, for såvidt angår konto 80.00 og 80.90.00,, hvor der er afsat reserve på ret store beløb. I 2oo3, er de på 314.510210 mio. kr. og det er midler som endnu ikke er fordelt til konkrete anlægsprojekter. De vi først blive udmøntet når vi har kulegravet hele området, og fundet ud af, hvor behovet er størst.

Til Siumuts bemærkninger om andelsvirksomhed, så anser man andelsboligordningen som støtteværdigt, men derudover så må jeg siger, at lejernes landsorganisation ikke kører for øjeblikket, og man efterlyste, at den blev mere aktivt, og det vil selvfølgelig også være en af vores opgaver i den kommende tid, at få den op og køre, nemlig lejernes landsorganisation.

....Grønlandsk det første minut.

.. at man i Narnortalik ser på børneinstitutionsproblematikken i Narnortalik, og i Ittoqqortoormiit og det har så i forbindelse med Boligudvalgets rejse i Ittoqqortoormiit og et andet udvalgs rejse i Narnortalik kommune.

Og efter at have kikket på Finansloven, så er der ikke afsat nogle midler til etablering af en børneinstitution i Narnortalik. Og m.h.t. Ittoqqortoormiit har man først planer om at færdiggøre børneinstitutionen i år 2003, det er svært at acceptere, fordi når man selv har været inde i den børneinstitution, så er det meget meget svært at acceptere det vi tilbyde børnene, og her tænker jeg på de forhold som børnene lever under især i yderdistrikterne, og jeg mener at bør kunne favorisere dem lidt bedre, og vi bør kunne tilbyde dem noget der er lidt bedre.

Børnene i Ittoqqortoormiit de har et mindre hus, som de bruger som børneinstitution, og der er mange børn og der er små værelser, og når det bliver rigtigt koldt om vinteren, så er der meget koldt i huset, og de har ikke rigtigt nogen steder de kan komme ud at leve i ved børneinstitutionen. Der er vand til den ene side, og så er der støv til den anden side, hvorfor jeg gerne vil anmode om, at vi som politikere nøje vurder igen, at man fremskynder byggeriet af en børneinstitution i Ittoqqortoormiit.

Så er det Jørgen Wæver Johansen og derefter er det Otto Steenholdt, men først Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, og Arbejdsmarked.

Først vil jeg også gerne sige tak til det fremlagte, og jeg mener også at vi i dag, har opnået det, at der er fremkommet nogle klare og gode meldinger, og vi glæder os også til at arbejde med det i Landsstyret, og jeg er overbevist om, at Finansudvalget også vil inddrage dette i deres arbejde og prioritere der udfra.

M.h.t. mine sagsområder, dem vil jeg så gerne kommentere nu. M.h.t. social- og arbejdsmarkedsområdet, der er jo mange så skal jeg prøve på, at besvare flest muligt. M.h.t. det fremlagte fra Siumut, der vil jeg gerne sige, at man gerne vil åbne vejen for, at man etablerer en privat børneinstitution, og det er det man gerne vil åbne vejen for fuldt ud, således at man skal bane vejen for, at man skal kunne give tilskud til disse. Det er selvfølgelig noget vi skal have undersøgt, men vi kan sagtens forestille os, at vi i en bestemt årrække kan gøre det på forsøgsbasis, såfremt Landstinget er interesseret i, at finde en sådan løsning.

Men jeg skal lige orientere, at der allerede i dag findes private daginstitutioner, f.eks. er der Esther i Nuuk som stadigvæk også køre, ligesom der er flere virksomheder, der har deres egne daginstitutioner, f.eks. Grønlandsfly og Royal Greenland.

Indenfor det sociale område, og at man særskilt bør gøre noget for Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, der må jeg sige, at det netop nævnte er korrekt, og derfor har Socialdirektorate4t i samarbejde med Sundhedsdirektoratet og Direktoratet for Uddannelse udarbejdet en handlingsplan i samarbejde med Ittoqqortoormiit kommune, og det er så gjort i samarbejde med kommunen.

I denne handlingsplan er der nogle forskellige tiltage, og der er flere der allerede er blevet realiseret til gavn for børn og unge i Ittoqqortoormiit, men der er stadigvæk flere ting, som bør realiseres. Og i den forbindelse, så har vi haft et møde med Ittoqqortoormiit kommuneat og et blevet enige om, at det er på tide, at forny handlingsplanen, og netop denne opgave er vi allerede gået igang med, og derfor skal man også være sikker på, at vi også skal nå det, for på den måde gøre noget ekstraordinært såfremt Ittoqqortoormiit ønsker det, så kan vi også nå det inden vi 2. behandler finanslovsforslaget.

Og tilsvarende er det korrekt, at vi skal have en tilsvarende handlingsplan for Qaanaaq, og det er det vi har sat os for. Og det er også sikkert, at der vil være nogle ens tiltag i disse to byer, og jeg er også overbevist om, at vi inden 2. behandlingen af nærværende forslag, såfremt Landstinget ønsker det, så kan vi i direktoratet i samarbejde med de berørte kommuner udarbejde disse handlingsplaner.

Hvad angår IA=s bemærkninger om Ittoqqortoormiit kommune, og spurgte om der ikke er blevet afsat nogle midler særskilt til det, der skal jeg nævne, at det I har hørt igennem pressen, nemlig et værested for børnene, og det er også en del af handlingsplanene, og den er ved at blive realiseret. Der er blevet givet et tilskud på 100.000 kr. til renovering af huset, og der blev også lovet, at man vil betale 1/3 del af driftsomkostningerne, ligesom det også er tilfældet med værestederne i Tasiilaq og Nanortalik.

I løbet af realiseringen af handlingsplanen, der kan man se de afsatte midler under hovedkonto 30.14.16 og her handler det så om forsøgsordninger indenfor det sociale område, og her er det så udviklingsinitiativer for børn og unge, hvor vi så har mulighed for at give tilskud, og her bedes man bemærke, at i agter at forhøje det beløb, der er afsat under denne konto.

Atassut var også inde på 30.10.29 om en forhøjelse af brugerbetalingen, den vil jeg gerne tage til efterretning. I dag er det sådan, at børn og unge op til 18 år, det er ca. 18.224 og beløbet i 30.10.29, såfremt det så skal fordeles, så vil en kommune så betale over 1.600 kr.

Men hovedkonto 30.10.29 den er der sat et beløb på efter forhandling med KANUKOKA, men såfremt KANUKOKA ønsker at genforhandle det, så vil jeg gerne forhøre mig om det, og vil senere vende tilbage til det.

Kandidatforbundet spørger om det i Finanslovsforslaget om det så er realistiske over de faktiske forhold. Hvis man ønsker at alt skal ske langt hurtigere end det er i dag, så er det nødvendigt, at man kommer med en yderligere bevilling til det, men hvis man så ønsker, at man kommer med nogle besparelser indenfor administrationen, så må man jo også se i øjnene, så vil arbejdet foregå i det tempo, som bevillingerne rækker til.

Men vi må jo også huske på, at vi har fået råd til lønstigninger ved at reducere de ansatte, og såfremt man ikke på nær de vakante, så foregår arbejdet efter planen.

Hvad angår Siumuts bemærkninger omkring arbejdsmarkedet om en større mobilitet blandt arbejdsstyrken, således at det offentlige eventuelt kan komme med et tilskud, der synes jeg er meget interessant som Landsstyremedlem for Arbejdsmarked, såfremt det så kan give en lang smidigere arbejdskraft i Grønland. Og jeg mener også, at det også vil betyde meget for de forhold som familierne lever under, og såfremt det også kan betyde færre sociale udgifter, så er vi selvfølgelig i Landsstyret åbne overfor en nærmere undersøgelse.

Og den næste taler er Otto Steenholdt, og derefter er det Daniel Skifte.

Otto Steenholdt, løsgænger.

For såvidt angår Landsstyremedlemmets svar på mine bemærkninger, selvom jeg ikke forstod det fuldt ud, men for så vidt angår den stigende administration, så er jeg glad for, at han nævnte det, som Kandidatforbundet også var inde på, hvor det klart blev udtrykt, at hvis man kikker på om Landsstyrets administration vil brug 102 mio. kr., det er det jeg nævnte, en skrue uden ende til administration, det er det jeg har påpeget, og det er på den baggrund, at jeg sagde, at det er fordi vi har fortsat med de gamle koloniale systemer i forbindelse med vores administration, og det er derfor jeg mener, at vi bør kikke nærmere på administrationen i Island og Færøerne.

Uanset hvor man er i en uddannelsesby i Danmark, synes jeg at en god mulighed, at man kunne give tilladelse til, at man kunne bygge nybyggeri af f.eks. private huse med højere tage, således at man også fik mulighed for, at disse kunne lejes ud.

For såvidt vedrørende mine udtalelser vedrørende fangererhvervet, så er jeg glad for Jakob Sivertsens udtalelser, idet sælskindene jo er fangernes eneste indtægtsgrundlag i mange bygder.

Til Siumuts ordfører Mikael Petersen, så er det ikke kun det offentlige, der kan etablere arbejdspladser, det er jeg glad for, hvor han også nævnte, at man passende kunne overtage de lukkede produktionsanlæg i Upernavik og Uummannaq , men jeg synes at erindre, at vi er blevet fortalt her, at Royal Greenland p.g.a. sine forretningsmæssige forpligtigelser, at man vil af med de underskudsgivende virksomheder, og satse på de mere kommercielle aktiviteter, det har vi fået en forklaring om, det må vi have for øje. Hvis man skal køre forretningsmæssig, så skal man ikke satse på underskudsgivende virksomheder.

Mikael Petersen efterlyste større andelsboliger, for såvidt angår guldarealet, men Landsstyremedlemmet har også været inde på, at da der er olieprisstigninger på vej, hvorfor man i en oliekrise, hvor man skal til at spare på olien, så mener jeg, at det er en rigtigt dårlig idé, fordi der jo bliver mere at varme op, mindre lejligheder er nemmere at opvarme, men lad det være en mulighed for dem der vil betale, for de ekstra udgifter der vil være.

For såvidt angår BSU-huse, så nævnte Mikael Petersen, at folk nu er begyndt at fraflytte disse boliger, og flytte ind i de nye Illorput 2000 huse. Jeg har længe talt om, at forladte boligstøttehuse burde kunne overtages billigt af nogle som er interesseret i at købe dem, således at disse kan blive brugt til det formål de er blevet bygget til. Mikael Petersen snakker om renovering, men jeg mener, at der heri også indgår huslejestigninger.

For såvidt angår arbejdskraftmobiliteten som Jørgen Wæver Johansen også var inde på, det er ikke en nyhed, det har vi snakket om længe, det skal være mere muligt, at gøre arbejdskraften mere mobil, således at man letter forholdene for de folk, som vil flytte til de steder hvor der er arbejde.

Siumuts ordfører Mikael Petersen var også inde på sælskindene, men var enig i Landsstyrets forslag. Det er jeg lidt skuffet over, det er selvfølgelig en partiordførertale. I Nordgrønland og Østgrønland i visse steder, hvor man lever af sælskindene, hvis man kender forholdene, så må man sige, at man kan ikke spare der, da det er deres eneste indtægtsgrundlag, da skindene er deres eneste indtægtsgrundlag, da de levet under hårde forhold når sælerne fælder.

Jeg er helt enig i Mikael Petersens bemærkninger om at det skal gøres noget for at skaffe den nødvendige uddannede arbejdskraft til skolerne i bygderne, men han nævnte ikke hvordan dette kan realiseres.

For såvidt angår mine bemærkninger om, at vi er et fattigt folk, som lever rigt, det jeg mener med min udtalelse er, at vi smider alt for meget væk, hvis vi kikker på vores affald, så er det alt alt for meget. Vi smider alt for meget ud, som vi ellers kunne have genbrugt. Mange både som blot er blevet lagt et eller andet sted, en hel masse fiskegarn m.m., det har været dyrt at skaffe, men som blot er blevet smidt ud. Det var på den baggrund mine udtalelser skulle forstås.

For et par dage siden under Landsstyreformandens åbningstale, så sagde han at vores forfædre havde perioder med sult, hvor de måtte leve med sult m.m. Vi ved faktisk at vi her har haft en piberygende medarbejder, som sparede så meget på sine tændstikker, at han delte tændstikkerne i to, for det havde han lært.

Jeg er lidt skuffet over Landsstyremedlemmet for Undervisning. Jeg har ellers bedt hende om, at besvare nogle spørgsmål, som jeg har stillet her fra denne talerstol. Jeg har nævnt f.eks. problemerne omkring den kirkelige betjening af den grønlandske menighed i Danmark, jeg har ellers bedt om et svar fra Landsstyremedlemmet for Kirke, men hun har ikke svaret på mit spørgsmål.

Jeg har ellers stillet spørgsmål til de rette ansvarlige, men det er som om, at man ikke er interesseret i, at besvare mit spørgsmål.

Ligesom mit spørgsmål vedrørende børnehaverne og pædagogsituationen her, og jeg har spurgt om hvilke initiativer man agter at igangsætte, men jeg har ikke fået svar på mit spørgsmål, og det er jeg skuffet.

Inden vi går videre skal jeg lige udtale, at i forbindelse med 1. behandlingen af Finanslovsforslaget, at det er en principiel debat vi er i gang med, og at vi ikke inddrager navne, som ikke er tilstede i denne sal.

Dernæst er det uden om patiordførerne Daniel Skifte, derefter er det Alfred Jakobsen.

Daniel Skifte, Atassut.

Baggrunden for, at jeg tager ordet er, at jeg har små bemærkninger til 4-5 punkter, fordi de hænger sammen.

For det første i nærværende lovforslag er der afsat midler til nyanlæg på 248 mio. kr. Jeg synes at det er nedslående, og kommunerne har meget uensartet indtægtsgrundlag. Anlægsplanerne er fordelt meget ulige kommunerne imellem, der er nogle kommuner der er heldige, f.eks., i forbindelse med anlæggelse af landingsbaner.

Men f.eks. er det ikke penge der tilfalder lokalbefolkningen, fordi det er jo ikke den lokale arbejdskraft der vil anlægge landingsbanerne, og det finder jeg, er beklageligt.

Jeg vil ikke komme ind på andre kommuner, men jeg vil blot pege på 2 områder, hvis vi kikker på valgkampen sidste år , så vil jeg ikke undlade at nævne, at man er gået til valg på oprettelsen af nye arbejdspladser, hvor man har snakket om 7.000 arbejdspladser. Det fremgår ikke klart af nærværende lovforslag om hvor mange arbejdspladser man vil etablere.

En anden ting, som jeg også vil nævne er driftsudgifterne i Hjemmestyret som stadigvæk er stigende, selvom man unde valgkampen, sagde at man aktivt vil arbejde for at nedsætte den. Jeg vil opfordre Landsstyret til, at man til næste år i forbindelse med deres planlægning arbejder mere aktivt med at etablere arbejdspladser.

Afslutningsvis vil jeg gerne have at man bemærker at Atassuts ordfører brugte over 1 side på, at rose medarbejderne ikke mindst i Økonomidirektoratet for deres flotte arbejde i forbindelse med nærværende finanslovsforslag.

Jeg har også bemærket, at den nu er blevet sådan at vi skal arbejde i samarbejde med befolkningen. Atassuts baggrund er også borgerne. Vi sidder ikke kun i opposition, hvorfor også Atassut også er en del af borgerne, som også skal høres.

For såvidt angår de kommende og nuværende olieprisstigninger, så er vi ikke tilfredse med svaret. Da vi skulle til at igang med finanslovsarbejdet, så var olieprisen allerede steget med 20-40 %, hvorfor de 5 mio. kr., der er blevet afsat hertil er hult, fordi vi ved, at man inden drøftelsen af finanslovsforslaget, så har stigningerne allerede været ret store.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. derefter er det Lars Sørensen.

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

Der er nogle spørgsmål vedrørende sundhedsvæsenet, det er ikke sådan at jeg har ville holde mig tilbage, men jeg skal nævne, at vi i Landsstyret også har lagt op til, at vi kommer med en sundhedspolitisk redegørelse her i løbet af samlingen, som også vil blive afleveret skriftligt til medlemmerne.

Og jeg er også glad for, at man også er begyndt at drøfte ernæringen her i Grønland, og det er så alene samfundet og sunhedspersonalet og andre aktører, der er med, ud fra deres egne specialkundskab til dette, og jeg er glad for, at de forskellige interesseorganisationer og enkeltborger har interesse i, at være med til at løse problemerne. Og her tænker jeg primært på debatten omkring de grønlandske madvarer.

Og jeg vil gerne sige tak til partiernes ordførere, bl.a. Siumuts ordfører, hvor han kommer med nogle meldinger omkring miljø, og det er så noget, som vi også kan bruge som pejlemærker i vores videre arbejde. Og det samme med Inuit Ataqatigiits ordfører, der er det helt på sin plads, at vi selvfølgelig også arbejder med det og selvfølgelig også inddrager den lovgivende og bevilgende myndigheder, også fordi det også har baggrund i en bevarelse af de eksisterende mulighed, vi kan jo ikke uden grænser gøre os brug af vores levende ressourcer. Tak.

Så er det Lars Sørensen uden om partiordførerne, og derefter er det Simon Olsen.

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Men inden Simon kommer op på talerstolen skal jeg opfordre til Landsstyret, at erhvervsstøtten d.v.s. ESU, der skal man forsøge ikke at gøre beløbet mindre, fordi bankernes service, især overfor de mindre kommuner er meget meget dårlig, hvorfor jeg ikke kan forestille mig, at de kan have en større nytte i vores erhvervsfremme på eksporterhvervene, og jeg er bange for, at man så vil være tilbasgeholdende med det.

Også fordi at tilskuddene fra ESU, og de penge, der så kan bruges der, og årsagen til, at jeg ikke ønsker dem mindre er, at det som før har været nævnt fra biologerne, at man kan regne med, at man indenfor de nærmeste år kan forvente at der kommer torsk til Grønland.

Bankernes service overfor de mindre byer og også bygderne, og så længe den er så dårlig, der mener jeg, at man ved iværksættelse og opstart, der må vi sætte vores lid til ESU. Og tænker man på bevillingerne til ESU, der mener jeg heller ikke, at vi skal sætte vores lid til banker i udlandet.

Også fordi vores største interesse er, at pengene er i omløb her i Grønland. Såfremt vi sætter vores lid til banker i udlandet, så vil det betyde, at pengene ryge ud af landet.

Og her ved finanslovsforslaget, så kommer man også ind på omkostningerne, men vi må også kunne se nærmere på mulige indtægtsmuligheder, f.eks. olieefterforskningen det er jo ikke noget vi kan sætte vores lid til her i den nærmeste fremtid.

Men årsagen til, at vi har så store omkostninger er, at næsten alt hvad vi skal bruge heroppe i Grønland, henter vi ude fra. Alt hvad der er skabt heroppe i Grønland, f.eks. der IIS og ... , det er virksomheder som nu er kommet udefra her til Grønland, og det er service de yder.

Vi kan ikke udvikle vort land blot ved serviceydelser, derfor må vi også tænke på en værdiskabelse her i Grønland, således at man kan stille et krav om, at man eventuelt kan etablere et samarbejde, for netop at skabe værdier heroppe i Grønland, som vi kan bruge til eksportøjemed.

Og det ved Landsstyret også godt, men det er også meget vigtigt, at vi også indenfor det arktiske område har samhandel med området, vi ved jo også at forholdene ændrer sig som en konsekvens af den globale opvarmning, hvorfor det er vigtigt, at vi også kommer til at samarbejde med vores naboer.

M.h.t. administrationen, så skal jeg nævne, at vi igennem flere år har brugt talerstolen her, at vi skal formindske vores administrative udgifter, og det kommer man også ind på igen i dag.

Men det der ligesom besværliggør den status som vi nu er nået frem til, såfremt man som kontormedarbejder kun har kendskab til det sociale område og ikke har kendskab til økonomi, så kan vi ikke gøre vores udgifter til administration. Og derfor må man indenfor uddannelse også kræve, at det er en almen uddannelse man kræve.

Nu er lægemanglen et stort problem her i Grønland, fordi lægerne er begyndt at specialisere sig i helt bestemte områder, og det samme kan ikke være tilfældet indenfor HK-området. Det er kun gennem en alsidig uddannelse vi så kan komme problemet til livs.

Vi siger, at vi skal løfte i flok, men jeg tror også at det skal være nogle af de ting, som vi skal undersøge, f.eks. Nuuk, og hvordan de 5 mia. kr. som er blevet nævnt, hvordan skal vi have dem finansieret ?

vi skal ikke kun tænke på os selv, vi må tænke på ungdommen både dem i bygderne og i byerne, de vil gerne være med på nogle andre måder, de vil gerne i Katuaq, de vil gerne spille fodbold, de vil gerne spille golf, de vil gerne serviceres på forskellig måde, selvom de ikke bor i Nuuk.

Men selvfølgelig kommer de ud i erhvervspraktik, men Inuisaaviq, det er også noget, som vi også gerne vil gøre os godt brug af, men hvis pengene skal arbejde i Grønland, så er det sådanne ting, som skal sættes i gang. Der er mange der har råbt om, at få muligheder.

Og i dag har vi f.eks. fået en mulighed også igennem vores samarbejde med Landsstyret, så er befolkningen i samarbejde med hinanden begyndt at have en omsætning på op til 100 mio. kr. eller d.v.s. at vi har 100 mio. kr. i kredsløb, og det samme vil være tilfældet i de byer, hvor der er vilje, hvorfor man også i forbindelse med Finansloven skal være vågne overfor indtægtsmuligheder.

Såfremt byerne og bygderne også skal udvikles, så må der være et stærkt samarbejde disse steder imellem, og det samme gælder også når man skal etablere virksomheder. Centralisering koster noget, der skal bygges boliger .m.m., og det er så en skrue uden ende, såfremt vi ikke ændre om på forholdene, og det er derfor man også skal tænke på sådanne forhold, når vi snakker om Finansloven, fordi alle skal have muligheder.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen. Derefter er det Per Rosing Petersen.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Indledningsvis til Kandidatforbundet vedrørende til indhandlingspriserne, for såvidt angår fisk, der er et tilskud på 6 mio. kr. til forskellige fiskearter under NUKA A/S.

Sidste år blev der indhandlet godt 106.000 sælskind over hele Grønland. Af disse blev der smidt værdier ud for ca. 9 mio. kr. fordi de var af en meget dårlig kvalitet. Dette kan selvfølgelig ikke accepteres fra Landsstyrets side, ligesom jeg håber, at Landstinget heller ikke kan acceptere dette, at der bliver smidt så store værdier ud. Det er meget vigtigt, at varen har en vis kvalitet, og det gælder også for sælskindene.

Sælskind der ikke kan bruges kan selvfølgelig ikke bruges i produktionen, og det er derfor at smide penge ud af vinduet, hvis man vil kunne indhandle ubrugelige sælskind, det kan ingen virksomhed bære.

Men nuværende analyser viser, at der er mange ting, som man kan forbavses over. Nogle ting som man har svært ved at tro på, men oven i dette, så er en af de svagheder der er, at det overhovedet ikke er fangerne alene, der indhandler skind, det er alle der kan indhandle skind, selvom det ikke er formålet med tilskudsordningerne. Det er sådan nogle ting, som vi nu er ved at stramme op, det må vi erkende.

For såvidt angår mulighederne for eksport af kød ikke mindst til Danmark og behovet herfor. Jeg har talt med den danske Levnedsmiddelminister Ritt Bjerregaard i sidse måned vedrørende problemet, hvor man vedrørende hval, rensdyrkød m.m., hvor vi er blevet enige om, at man vil søge en ordning indenfor Rigsfællesskabet, og det har vi stor tiltro til, at denne aftale kan løse problemet, således at det bliver lettere at indføre grønlandsk proviant til Danmark.

Jeg må give Jakob Sivertsen ret i, at vi har vinter, vi har sommer, vi har forår, vi har efterår, de fangere med småbåde, så er deres erhvervsgrundlag meget svingende fra sted til sted, hvorfor det er helt rigtigt, at der er en hel del, vi bør kunne klare på en bedre måde i vores drift.

Vedrørende forhandlingerne omkring fårekød som Kandidatforbundet var inde på. Sidste år som Finansudvalget også gav tilslutning til var at der blev givet 880.000 kr. oveni på det grundlag, at pengene skulle bruges til nedbringelse af priserne på fårekød. Vi har også i år givet et tilskud på 3,5 mio. kr. til nedbringelse af fårekødpriserne, og dem der har fulgt med i forhandlingerne, så er beløbet større for i år.

Til Lars Sørensens så er dine udtalelser meget interessante. De bevilgede midler til erhvervsstøtteordningen er for næste år på 42 mio. kr. Vi får en indtægt på 37 mio. kr., således at det er afdrag m.m. Jeg forventer at nedsættelser af tilskuddene på 10,5 mio. kr. vil blive tage op igen af Landsstyret.

For at undgå misforståelser, for såvidt angår finansiering af nye fartøjer, så sætter man ikke stop for anskaffelse af nye fartøjer. Men det vi har satset på, at man i forbindelse med udskiftning af fartøjer primært bruger bankfinansiering eller ekstern finansiering. Der er hel del større rejekuttere, som har behov for udskiftning med nyere fartøjer, også for at tiltrække yngre kræfter til rejefiskeriet, da yngre fiskere ikke har så stor lyst til at arbejde i de gamle udrangerede fiskefartøjer som stadigt fisker. Det vil gøre erhvervet mere attraktivt også for unge.

På baggrund af Biologernes anbefalinger er rejekvoterne steget væsentligt de sidste par år. Men det største problem indenfor rejefiskeri er manglen på arbejdskraft også i fiskekutterne, det er også et problem.

For såvidt angår de 42 mio. kr. indenfor erhvervsstøtten, disse skal som sædvanlig forvaltes efter de hidtige principper. Tak.

Og den næste der får ordet er Per Rosing Petersen uden om partiordførerne, derefter Asii Chemnitz Narup.

Per Rosing Petersen, Siumut.

Tak. Det bliver ganske kort. Det er en venlig påmindelse overfor Landsstyret, og jeg bemærker, at man i den senere tid anser det for at være meget interessant ekstern finansieriering, bl.a. børneinstitutioner, alderdomshjem og så i forbindelse med etableringen af vandkraftværker.

Og vi ved også at man i forbindelse med åbningstalen, så kom man også ind på, at grønlandske folk har fået flere penge mellem fingrene, og derfor vil jeg gerne spørge Landsstyret som helhed om det som jeg nævnte sidste år, om man ikke kan genoptage de såkaldte hjemmestyreobligationer frem for at man bruger ekstern finansiering, fordi det kan have en lang bedre gavn for Grønland som helhed, fordi man kan lære at spare op, man kan tjene renter på det, og så er pengene i omløb her i landet, således, at det kan få en langt bedre gavnlig virkning.

Vi ved at brugen af statsobligationer i Grønland er meget udbredt, og der er også en stor brug af obligationer i Danmark. Den mulighed har vi ikke brugt endnu. Ja efter min mening er det langt bedre end ekstern finansiering.

Og så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits ordfører. Derefter er det Godmand Rasmussen.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. først vil jeg gerne sige tak til mine kollegaer i Landstinget og Landsstyret for den gode modtagelse vores indlæg har gået - generelt.

Og Kandidatforbundet kom ind på i deres fremlæggelse, som jeg gerne vil kommentere, idet Anthon Frederiksen nævnte, at koalitionen betyder, at familierne skilles fra hinanden, og det må jeg så kommentere.

Jeg mener, at når vi udarbejder nogle forordningsforslag eller lovforslag, så vurderer vi selvfølgelig hvilke konsekvenser man tænker på, og jeg tror at Anthon Frederiksen primært tænker på boligbørnetilskuddet og boligsikringsbeløb fordi det er familiens indtægter man primært tænker på.

Og jeg mener at jeg må kaste bolden tilbage, fordi det slet ikke er tilfældet. Det er meget meget vigtigt, at vi samlet løfter i flot overalt i Grønland - både indenfor familien, bygdefæller og byfæller. Og der betyder så, at vi må udarbejde nogle regler, og det er sådan nogle ting, som vi i vores vurdering i forbindelse med udarbejdelse af regler også medtager.

Og det som vi så må tænke på, at såfremt økonomien er det eneste som binder familierne sammen, så er der noget galt i samfundet. Tværtimod vil vi gerne sætte det at kunne løfte i flok i centrum, at man kan hjælpe hinanden, og det er derfor vi gerne har været fremmed med, hvad det er for et samfund, som vi gerne vil skabe ? Det er det der bør være det centrale i debatten også uden for denne sal.

Efter at have kastet bolden tilbage til Kandidatforbundet, så vil jeg til Siumuts Mikael Petersens bemærkninger omkring andelsboliger, hvor størrelseskravet er på 105 kvadratmeter bliver øget til 125 kvadratmeter , det er en interessant ting, som man også kan vurdere, hvorfor man også bør vende tilbage til, fordi vi må tage alle muligheder, for at løse boligproblematikken. Selvfølgelig skal i også regne de økonomiske konsekvenser med.

Man siger også at 105 kvadratmeter allerede er en stor bolig, og når man har så en stor en bolig, så er det et helt andet familiemønster man så får, også fordi nogle familier gerne vil have den ældre generation boende hos sig, og det betyder så, at der er nogle familier der ønsker sig en større bolig.

Men alt hilses velkommen til en vurdering, som så kan være med til at løse problematikken, hvilket vi gerne vil være med til.

Hvad angår sælskindsindhandlingstilskuddene, og at man så også vil nedbringe tilskuddene, det har vi selvfølgelig diskuteret i Inuit Ataqatigiit, vi vil mest arbejde for, at man løfter kvaliteten af de indhandlede sælskind. Man hører jo kvalitet, kvalitet over det hele, uanset om det er folkeskoleundervisningen, om det er det sociale arbejde, om det er produktion af grønlandske madvarer eller om det så er det politiske arbejde, hvorfor skal vi så ikke være med til, at løfte kvaliteten af de indhandlede sælskind ?

Det er jo meget interessant med kvalitetsløft, fordi tanken bag det jo er, at vi gensidigt stiller krav til hinanden, men selvfølgelig vil vi også tage nedsættelsen af tilskuddene til sælskindsindhandlingen, det skal vi selvfølgelig behandle i Finansudvalget.

Og så vil jeg gerne lige minde om, at Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit forleden dag kom ind på, at det er på tide, at man nærmere undersøger omkring produktion af sælskind, og jeg forstår på Simon Olsens bemærkninger, at denne afdækning allerede er påbegyndt, hvorfor det bliver spændende at se den konklusion der måtte komme, også fordi den må indeholde nogle spændende oplysninger.

Og så et spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, det vil jeg meget gerne have et svar på, idet vi spurgte om, hvordan serviceringen af Thule-befolkningen skal være indenfor flytrafikken, også fordi det får en indflydelse på Landskassen. Derfor gentager jeg spørgsmålet en gang til, og det er til Landsstyret, at jeg så har stillet det.

Og så er det Godmand Rasmussen uden om partiernes ordførere. Derefter Hans Enoksen.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg har nogle ganske små korte bemærkninger. Jeg er glad for de budskaber, der er blevet bragt frem og som giver gode forhåbninger.

Men først vil jeg sige vedrørende Landsstyremedlem for Arbejdsmarkeds bemærkninger, så vidt angår børneinstitutioner, så er jeg glad for de faldne bemærkninger, og jeg vil gerne give Tommy Marø min støtte heri. Vi har alle med vores øjne set, at børneinstitutionen i Ittoqqortoormiit total er uegnet som børneinstitution. Vi kan ikke byde børnene et sådan miljø.

Vi bør kunne finde de nødvendige midler til løsning af problemerne med børneinstitutionen i Ittoqqortoormiit, og jeg glæder mig til 2. behandlingen af finanslovsforslaget, og jeg håber selvfølgelig også at Finansudvalget drøfter problemet.

Landsstyremedlemmet for Erhverv, at vi smed skind ud til en værdi af 9 mio. kr. I gamle dage i Nordgrønland, så så vi en hel masse rådnende fisk, der blev smidt ud, fordi de ikke var friske. Det kan ikke betale sig med en sådan produktion for samfundet. Hvis vi har smidt for 9 mio. kr. ud af sælskind, så må KNAPK og fangerne vurdere, hvordan er det vi køre.

Jeg har adskillige gange set sæler som lå på kajen, hvor skindene bare var taget ud. Kan fangerne og fiskerne ikke stille større krav overfor sig selv ? Der må også stilles større krav til kvaliteten af de varer, som de indhandler, de må også være med, jeg synes også at vi må påpege dette.

Vi kan ikke bare sige, at vi får nok bare tilskud fra Hjemmestyret, det er ikke den måde vi skal tænke på, men forholdene er sådan, og det kan vi acceptere. Fangerne må også stille krav til sig selv og også overfor kvaliteten af den varer de indhandler. Det er et faktum, som vi ikke skal benægte.

Til Lars Sørensens bemærkninger, så er jeg helt enig i når han siger, at vi ikke kun skal tænke på importen, vi må også tænke på og udnytte vores muligheder bedre i forbindelse med eksporten. Og Landsstyret bør i denne forbindelse også træde til med den nødvendige støtte.

Landsstyremedlemmet for Erhverv nævnte også, at man nu har 70 tons lammekød liggende på lager fra sidste år. Hvorfor udnytter vi ikke vores ressourcer meget bedre ? Jeg var i Kangerlussuaq for 1 uge siden, og så spiste vi pølser, de havde ikke andet, og det er ikke acceptabelt.

Vi nævnte under åbningsdebatten, at vi har svært ved at acceptere stoppet for tilskuddet til nye rejefartøjer. Det er et faktum, at de fleste måske størsteparten af rejeflåden, at den er betalt og jeg har svært ved at acceptere stoppet for støtte til nye rejekuttere. Vi bør også støtte de personer, der har haft et fartøj i mange år og som ikke har gæld til Hjemmestyret, men som er stoppet fordi man ikke længere yder tilskud.

Der er store fiskere der har betalt deres ydelser til erhvervsstøtten får ofte de problemer når de skal anskaffe sig f.eks. noget nyt materiel til båden.

Jeg skal opfordre til at man ikke kommer så meget ind på enkeltheder. Efter Hans Enoksen er det Mikael Petersen.

Hans Enoksen, Siumut.

Det er vedrørende Landsstyremedlemmet for Økonomis forelæggelsesnotat, jeg vil fremkomme med nogle bemærkninger herom.

Det blev nævnt at Grønland i øjeblikket befinder sig i en gunstig økonomisk situation, men lokalt er det sådan, at selvom den økonomiske situation er gunstigt, så har man svære kår, rent økonomisk.

Hvis vi kikker på de enkelte kommuner, så er der i visse kommuner meget stor arbejdsløshed, stor mangel på boliger, meget alvorlige boligventelister selvom forholdene i andre kommuner går i den helt anden retning. I nogle kommuner har man en kassebeholdning på mellem 50 og 100 mio. kr., mens man i andre kommuner kan se kistebunden, det kan vi ikke acceptere.

Hvis vi kikker på de påtænkte anlægsplaner, så skal der næste år i Nuuk bruges over 100 mio. kr., mens der i byer og kommuner med alvorlige problemer, kun er blevet afsat 1,9 mio. kr. til anlægsplaner.

Man kan selvfølgelig sige, at det er kommunens egen skyld, fordi de ikke har fremsat anlægsønsker, men deres problemer er at deres økonomi er så anstrengt og deres økonomi er således, at de ikke har råd til at være medfinansierende.

For såvidt angår Erhvervsstøtteudvalget er jeg fuldt ud principiel enig i Lars Sørensens bemærkninger, fordi vi skal jo også skaffe penge ind til samfundet. Erhvervsstøttens midler skulle jo gerne resulterer i, at man efterfølgende får et afkast der er større end det tilskudsbeløb, der er blevet. Vi ved at torsken er forsvundet, at rejekvoterne ikke er så store som f.eks. for 10 år siden, kvoterne er for små, og selvfølgelig kommer de tilbage ved terminerne m.m.

Hvem er det, der kan gå direkte i banken og få optaget lån ? Jeg tror selvfølgelig på, at det er der nogle fiskere der kan, men alle fiskere kan ikke bære de høje bankrenter.

Vedrørende serviceringen af bygderne også for såvidt angår vareforsyningen, så foreslås der her et drastisk nedskæring af tilskuddene, hvor man også siger at dette ikke vil resultere i en forværring af serviceringen. Det er ikke første gang, at vi hører det at jeres forhold vil ikke blive forværret, vi tager 25 mio. kr. fra jer.

Hvis bygder sidder i en alvorlig situation, hvor nogle bygder er bange for vinterperioden, fordi deres forsyningssituation er så dårlig, at de ikke ved hvad de vil gøre om vinteren, fordi de ved ikke engang om de har varme nok til butikken. Det er ikke fordi KNI Pilersuisoqs service er for dårlig, der har været store forbedringer i de sidste par år, men ændringer af trafikforholdene har afstedkommet at bygdebefolkningen er kommet ind i problemer.

Det er ikke kun indenfor forsyningsområdet men også inden for forsyningstrafikken fra by og til bygd. Selvom vi politisk snakker om, at hvis vi nedsætter tilskuddene så vil det ikke få nævneværdig betydning. Men når man sparer 85 mio. kr. så kan vi jo ikke undgå, at tingene vil blive ændret til det dårligere.

For såvidt angår boligproblemerne som landstingsmedlem har jeg ellers fremsat et forslag om, at da boligproblemet har været stort i mange år, at man prøver på, at finansiere boligproblemet ved udlandslån, men Landstingets Formandsskab har blot henvist dette til en skriftlig besvarelse fra Landsstyret.

Medlemmerne af Landstingets Formandsskab har selvfølgelig ikke boligproblemer, de har bl.a. henvist til een skriftlige besvarelse med, at man må afvente Landsstyrets initiativer. Landsstyret har længe været vidende om dette, og det er derfor, at jeg har fremsat et forslag til Landstinget, for at vide, hvad landstingsmedlemmerne har af meninger om dette.

Jeg vil præcisere, at vi ikke snakker om redegørelse for dagsorden. Nærværende forslag som du nævner er et beslutningsforslag og er hverken et ændringsforslag eller et forslag i forbindelse med Finansloven. Det vil jeg blot have at man har i erindring.

Det har selvfølgelig tilknytning til Finansloven og Finansudvalgets arbejde og jeg beklager det lidt.

Vedrørende børneåret, så har vi drøftet dette meget her, at børnene selvfølgelig skal have de bedste forhold boligmæssigt, skolemæssigt m.m., men det har blot været tomme ord. Hvis vi ser på børneinstitutionerne i yderdistrikterne, så er der store problemer på dette område, men ikke kun der, men også i byerne er der store problemer med at skaffe institutionspladser.

Børneinstitutionerne er blevet utidssvarende, trænger til en omfattende renovering, ligesom jeg også ved, at man i nogle kommuner ikke engang har råd til at etablere børneinstitutioner i bygderne. Der er godt nok nogle kommuner der har viljen, blandt andet ved, at man anskaffer Illorput 2000, men lovgivningen giver også hindringer herfor, fordi man siger, at den er uegnet og at der er for lav til loftet, mens man på den anden side accepterer dagpleje. Jeg mener at vi må være smidigere i så henseende i lovgivningsmæssig forstand.

For såvidt angår levevilårene i bygderne, så er der mange bygdebeboere, som levet en stille og rolig tilværelse, men hvis man fuldt ud afskaffe ensprissystemet, og selvom man lover kompensation herfor, så er jeg bange for at afflytningen fra bygderne blot vil blive forstærket i de kommende år. Vi går i en forkert retning, det kan jeg se med mine egne øjne og på baggrund af mine erfaringer, ligesom det samme også er tilfældet for beboerne i yderdistrikterne. Tak.

Og så er det Mikael Petersens, Siumuts ordfører, det skal være ganske kort, da det er 3. gang. Og derefter Mogens Kleist, men først Mikael Petersen.

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Otto Steenholdt som ganske vist ikke er til stede her i salen, der skal jeg lige komme med en besvarelse til ham vedrørende lærermanglen i bygder og yderdistrikter, der sagde vi i vores ordførerindlæg i Siumut, at vi bør tage nogle stærkere initiativer for at løse problemet.

Og her tænker vi på nogen goder til lærerne i bygder og yderdistrikter, og her tænker jeg ud over lønnen nogle faste gode og man kan komme med en årlig pengegratiale eller hvad det nu kan være, boligproblemer m.m. Selvfølgelig er det Landsstyret der skal vurdere dette, hvordan man på den bedst mulige måde og mest retfærdige måde kan løses problemet.

Vedrørende bygdeproduktionsstederne nævnte han og redegjorde for, men jeg skal lige minde om, at Royal Greenland for 2 år, dengang da NUKA A/S skulle etableres, så gjorde Royal Greenland selv det, at de gerne vil have det selv og anså dem for at være rentable, men ud fra de erfaringer der nu er indhøstet, viser det sig nu., at det ikke kan betale sig og er begyndt at lukke dem. Og det er så ud fra det, at vi så har indstillet, at man tager disse tilbage og finder en ny løsning på dette problem.

Og så er det Loritha Henriksen uden om Kandidatforbundets ordfører, hvorefter det så bliver Ruth Heilmann.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Det kan godt være, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har misforstået Kandidatforbundets ordførerindlæg idet vi har været inde på, hvor han selv har sagt, at der er en del opgaver som burde have været løst, men blot henstiller, fordi der er for få medarbejdere og sagde, at der ud fra en normering kun er ca. 40 ansatte, hvorfor vi har ville spørge om denne mangel på personale stadigvæk har sin begrundelse i personalemangel og om det kan løses ved en større bevilling ?

Og det er så også på den baggrund vi har efterlyst de mange henstillinger fra Socialreformkommissionen som endnu ikke er blevet realiseret.

Og til Asii, da vi ved ordførerindlægget, så kan det godt være, at det har været formuleret forkert, at politikken adskiller familierne, fordi mange af vores vælgere har henvendt sig til os, og i dag er det sådan, at såfremt man ikke har økonomien til det, så er det meget svært, at få det til at hænge sammen og det betyder så, at nå en person får uarbejdsrettighedsrente, så må de lade sig skille, fordi det ellers kun bliver den anden ægtefælle der skal sørge for hele familiens økonomi.

Det er korrekt, at der ikke skal være økonomien, der skal være det bestemmende, og det betyder jo så også, at vi må sige, at hvis vi skal tænke på det enkelte menneske, så indebærer det også noget økonomi.

Og til Hans skal jeg lige erindre om, at i marts under Bygdekonferencen i Kangerlussuaq, der kom der også nogle meget klare meldinger, hvor der også var et landsstyremedlem til stede, men heller ikke de mange intentioner er blevet ført ud i livet.

Og så er det Ruth Heilmann uden om partiordførerne og dernæst er det Mogens Kleist.

Ruth Heilmann, Siumut.

Vedrørende nærværende finanslovsforslag til Landsstyrets forelæggelse, så er jeg glad for, at der er afsat midler til forlængelse af barselorloven for både fædre og mødre med en uge, som jeg tidligere har foreslået, og som Landstinget har givet sin tilslutning til.

Vi ligger alle afgørende vægt på, at barnet i sin opvækst, får den bedste opvækst og at denne såvidt muligt er mest sammen med sine forældre. Det er også her i denne forbindelse også vigtigt, at barnet kan amme hos sin moder i en længere periode. Amning er meget vigtigt for barnets opvækst, og kan forlænge denne liv.

Undersøgelse viser, at man er ved at gå væk fra amning, og det tror jeg er en fare for den generelle folkesundhed fremover. Jeg mener, at det er en øget rådgivning overfor vordende mødre, at den er meget vigtigt, og at denne bør intensiveres, hvad jeg også ønsker i denne forbindelse.

Det er rigtigt at vi her i børneåret også må tage nogle initiativer i den rigtige retning, for såvidt angår børne- og ungeområdet. Det er selvfølgelig glædeligt, at man drøfter Atuarfitsialak indgående og at man også vil inddrage børneinstitutionerne i dette arbejde. Jeg mener også at man må ind på klubområdet og halområdet, som børn kommer til i deres fritid, at der også finder en udveksling sted der, som Tommy Marø også foreslog under vores forårssamling.

Jeg mener også her, at der på baggrund af indgående analyser også skal arbejdes med udbygningsplaner indenfor dette også er meget i overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits ønske om satsning på kulturlivet, hvad jeg også støtter.

Landsstyremedlemmet for Økonomi nævnte i sit forelæggelsesnotat, at det også skal være mere attraktivt at opstarte egen virksomhed, at blive selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor vi må undersøge de hindringer der er herfor.

Og vi må også her i denne forbindelse nævne produktion af sælskind. Great Greenland har monopol på området, den er den eneste der indhandler sælskind, men kommunerne er også blevet pålagt, at de selv også må gøre noget, hvis det kan hjælpe økonomien. Men forholdene er sådan i dag, at vi har alt alt for store transportomkostninger til sælskind, hvorfor der også herigennem, at de priser man opnår på eksportmarkederne, som eller skulle tilfalde fangerne at de tilfalder transporten.

Man satser på kvalitet og jeg ved, at der i visse kommuner er blevet oprettet skindbearbejdningssteder, men Great Greenland som skinindhandler har på baggrund af tankerne om nedsættelse af tilskuddene, så er aftalen også sådan mellem de lokale skindindhandlingsssteder, at Great Greenland er blevet nødt til, at give en mindre pris for de sælskind, som de modtager fra de lokale skindindhandlingssteder. Og dette har resulteret i, at fangerne får mindre for sine sælskind. Vi må også have dette for øje når vi skal drøfte tilskuddene til sælskindindhandlingspriserne.

Vi har også drøftet nedsættelse af priserne på alkohol, men det kunne også være en idé, at selvom vi har Nuuk Imeq, som har monopol, men da det allerede er blevet udtalt flere gange her fra denne talerstol, for såvidt angår de flasker vi bruger nu og de store omkostninger der er der til transporten, så mener jeg også at man bør overveje om man atter engang skal gå tilbage til dåsesystemet, og jeg vil gerne vide, hvor langt man er nået i denne henseende. Det vil jeg gerne stille overfor Landsstyret.

Så er det Mogens Kleist også udenfor Kandidatforbundets ordfører, og derefter er det Jens Naapatoq.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Fra vores side har vi efterlyst, at Landsstyret vil på den ene side spare men i løbet af to år fra 1999 til 2001, er administrationsomkostningerne steget med 27,1 mio. kr. Det er mange penge, der bliver brugt til administration. Landsstyret siger på den ene side, at man vil spare og så bruger man mere og mere på administration.

Og det er også betænkeligt, jeg vil også nævne, at Landsstyret har brugt 14 mio. kr. til vakantboliger i år, er det besparelse ? Hvordan er det i vil fordele midlerne ? Efter hvad jeg ved, har jeg endda erfaret, at man endda bruger 80.000 kr. om måneden til leje af et dobbelthus

For såvidt angår forskellige produkter, så synes jeg, at det er mærkeligt at NUKA A/S sidste år har sendt en hel del kød til Danmark for 35 kr.

Jeg vil også komme ind på, for såvidt angår tilskudsordninger, og det påtænkte til Royal Greenland, jeg vil blot tage som eksempel Uummannaq kommune, vi har afsat 269 mio. kr i forbindelse med kapacitetstilpasningordningen. Der er store problemer for produktionsforholdene i Uummannaq, hvorfor vi må stille det spørgsmål om ...

For såvidt angår sælskind, så bliver der også ydet tilskud næste år, man foreslår at tilskuddet nedsættes, jeg mener at for såvidt angår produktion af sælskind, at vi må sætte krav ved de krav der stilles fra sælimportøren. De dårlige skind svarer også til indhandlingsunderskuddet på 8 mio. kr.

Taleren gentager sig selv. Vi må vise noget selv, hvis der skal spares noget, så er det først og fremmest jer selv der skal spare. Jeg skal også påpege, at flere landstingsmedlemmer også ønsker at bo i vakantboliger. De bidrager også til administrationsomkostningerne.

Efter Jens Naapatoq, så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Jens Naapatoq, Siumut.

Vedrørende forslaget til Finanslov, for såvidt angår, så har vi snakket om 50.07.16 , det er kontoen til sælskindsindhandlingstilskud.

Jeg har også betænkeligheder med dette, men efter hvad jeg har erfaret,.så snakker man om ting, der destrueres. Jeg har forstået det politiske budskab, men vil gerne præcisere, at en så stor nedbringelse af tilskuddet, ikke kun vil ramme, men også de fiskere der indhandler sælskind.

Vi ved, at der i 1993, at dengang blev fangerne også ramt hårdt, da man dengang nedsatte tilskuddene. Deres restancer steg kraftigt blandt andet. Det synes som om, at man blot vil spare for besparelsens skyld, således at man undgår, at man smider sælskind ud.

Jeg mener og vil henstille til, at de penge man vil spare, at vi også erfarer, at de penge bliver brugt til kvalitetsforbedringer og ikke til, at man nedbringer tilskuddet. Eventuelt at Landsstyret samarbejder med KNAPK, gør noget ved problemerne ikke mindst under de perioder, hvor sælerne fælder. Det er jo primært de skind, der kommer derfra, der bliver smidt ud.

Vi ved, at Great Greenland har stor succes med afsætningen af de sælskind, der er blevet bearbejdet. Det gælder for alle varerprodukter. Efterspørgslen efter sælskind er stigende og jeg mener derfor ikke, at det er på sin plads med den foreslåede nedsættelse af tilskuddet og at dette bliver genovervejet i samarbejde med KNAPK.

Og jeg vil gerne henstille, at dette bliver mere indgående vurderet i Finansudvalget og Fiskeriudvalget. Vi skal ikke gentage tidligere tiders fejltagelser.

For det andet vil jeg nævne vedrørende jagt- og fiskeribetjentordningen, den har været til stor nytte, men der er også kommuner, der har store mangler for såvidt angår reglementeret udstyr. Jeg vil derfor opfordre Landsstyret til, at man finder løsninger på de problemer der er omkring udstyr til jagt- og fiskeribetjentene eventuelt at man afsætter midler dertil via Finansloven.

Som et eksempel vil jeg nævne, at den by jeg kommer fra, nemlig Ittoqqortoormiit, vi har en jagtbetjent med en flot uniform med sølvemblem, men som blot går rundt i gaderne med den høje løn, fordi de ikke har et fartøj som de kan bruge i forbindelse med deres arbejde.

Jeg er derfor glad for, at Hans Enoksen foreslog, at dette bliver løst her fra denne stol, men jeg er blevet skuffet over, at der ikke er fundet en løsning på problemet, og at Formandsskabet har afvist Hans Enoksens forslag, og skal blot henstille, at man overvejer det nøjere, således at man også vinder en løsning på jagt- og fiskeribetjentordningen.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Jeg vil først til det sidste udtale vedrørende jagt- og fiskeribetjentordningen. Allerede min forgænger har søgt at opnå, at der blev fundet en fornuftig ordning, da jagtbetjentordningen skulle overgå fra delvis kommunalfinansiering til Landskassefinansiering, men dengang blev det foreslåede halveret, og Landstinget havde dengang en afgørende indflydelse herpå. Det kan vi ikke blot se bort fra.

For såvidt angår Neqi A/S som Mogens også var inde på, så er Neqi A/S et datterselskab af NUKA A/S. For såvidt angår Great Greenland og skindindhandlingen, så foregår dette arbejde i tæt samarbejde med KNAPK. Vi skal selvfølgelig sikre kvaliteten og hvis denne kvalitet er kendetegnet for eksporten, så er det der vi får vores indtjening. Vi kan ikke vedblive med at yde tilskud, og ikke på den anden side kræve kvalitet.

For såvidt angår sælskind, som jeg også allerede var inde på, så er det væsentligt at vi ved konkret hvilke svagheder der er indenfor systemet. Landsstyret ved, at sælskindstilskuddet må begrænses, der har aldrig været øvre grænser for tilskuddene.

Engang blev det ydet tilskud på 98 mio. kr., men da udgiften reel blev på 106 mio. kr., så sendte man blot regningen til mig. Det er det vi skal væk fra, og det er det vi vil væk fra Landsstyret side. Vi skal derfor arbejde ud fra de politiske realiteter der er, og ikke give Landsstyret skylden p.g.a. manglende viden. Det er at lyve overfor sig selv.

Vi kan ikke blot give Landsstyret skylden hver gang. Der har aldrig været begrænsninger på landskassetilskuddet til indhandlingstilskuddet, der har aldrig været begrænsninger, og det er det, der er problemet, og det er det vi vil stoppe fra Landsstyret side.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi for en afsluttende bemærkning.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Selvfølgelig vil jeg som Landsstyremedlem for Økonomi gerne sige tak til de mange tilkendegivelser, der er kommet frem.

Vi var klar over, at det ville gøre onde, at fremsætte nærværende lovforslag. Vi må jo sige, at vi har levet over evne, og det er det vi skal se tilbage på. Er det det vi skal fortsætte med eller skal i til at omlægge noget, således at vi efterhånden skaber et samfund, der er selvbærende ?

Penge. Vi har sat vores lid til penge udefra. Det er det som Landsstyret har fremsat, at vi skal gå væk fra, og jeg vil gerne understrege, at Landsstyret i deres intentioner om det, først har set på, at man skulle gå væk fra tilskuddene, men vi vil gerne afdække noget, så landstingsmedlemmernes kendskab til realiteterne bliver større, således at vi også overfor befolkningen kan sige, hvordan er tilskuddene sammensat, og hvorfor gør vi sådan og sådan.

F.eks. skindene. Så har Landsstyremedlemmet for Fangst allerede besvaret noget, og derfor har garveriet også gået ind for, at man ikke skal gå ind for remsæl og klapmyds i nogle bestemte perioder.

Spørgsmålet er så om vi skal blive ved med at indkøbe noget, som vi ikke kan bruge, således at vi får færre midler til f.eks. børneinstitutioner, vores arbejde overfor de gamle, således at vi fortsætter i det gamle slædespor som vi hidtil har kørt. Og derfor er vi nu også glad for, de bemærkninger der er blevet brugt her dagen lang, og vi skal jo også gerne tage udgangspunkt i de indstillinger som Landstinget er kommet frem med, og i skal selvfølgelig også fremsætte de fakta vi har kendskab til.

Men i forbindelse med 2. behandlingen, så skal vi selvfølgelig revurdere det, og det vi mener er forsvarligt det skal vi selvfølgelig prøve på at forsvare. Men er det sådan at vi skal fortsætte i det gamle slædespor, eller skal vi prøve på at omlægge banen, således at på den måde hjælper de svageste og om vi har mulighed for og kræfter til at udvikler os - både i byerne og bygderne.

Såfremt jeg skal redegøre nærmere for de enkelte ting, så ved jeg, at der er nedsættelse fra 43 mio. kr. med 11 mio. kr. i år, De første servicekontrakter fra 1995, 1997 KNI, de er blevet fornyet heri år, og det er så den service som vi har ønsket, som Landstinget har ønsket og dengang servicekontrakterne blev startet, der var der mange usikre punkter, som vi var indstillet på, at betale med 43 mio. kr., og vi gik også ind for, at vi skulle betale 58 mio. kr for olie.

Og det er heldigvis ved at kunne betale sig, og det r så på den måde, at det har været muligt, at kunne gå ned fra 43 til 11 mio. kr.

Anthon sagde i sine bemærkninger, at arbejdsfører er begyndt at tænke, når min indtjening er sådan eller sådan, eller når det og det niveau, så kan jeg holde op med at arbejde, så jeg kan få skattebetalingen tilbage, såfremt det er rigtigt, så må Landsstyret også gøre noget ved det.

Men vi bliver ved med at vende tilbage til administrationen og omkostninger hertil. Ser man på tallene fra Grønlands Statistik, så er der i 1998 kostet 416 mio. kr. for Hjemmestyret. I år i Finansloven som Landstinget har godkendt, er det 260 mio. kr. og næste år stiger det lidt til 378 mio. kr, men i de efterfølgende år vil det så falde til under 300 mio. kr.

Det er vigtigt, at vi kommer med faktiske tal, for man bliver ved med at sige, at talerstolen her er Grønlands fornemste talerstol, men så må man også indrette sig derefter, og man siger også at man gennem talerstolen her, også skal gøre arbejdet mellem Landsting og Landsstyre mere smidigt og det er selvfølgelig også noget vi prøver igennem de udvalg, som har relation til vores direktorater, det gør vi også tilstadighed gennem vores samarbejde her.

Det er rigtigt, at der er nogle meget forskellige anlægsopgaver fra kommune til kommune. Men det er ud fra de ønsker der er kommet fra kommunerne man prioritere - ud fra landet som helhed, man vurdere, og her tænker vi så på størstedelen af befolkningen og ud fra det behov de har.

Og såfremt man så ikke mener, at Landsstyrets indstillinger ikke er korrekt efter sin overbevisning så må man omlægge, vi har ikke råd til alle de mange ønsker, vi kender godt de indtægter vi kommer til at få, og det er så ud fra det vi laver Finansloven. Og hvis der så sker nogle rokeringer indenfor det, og såfremt vi skal give flere midler til et andet område, så må vi tage fra et andet område, det ved finansudvalgsmedlemmerne og det ved alle landstingsmedlemmer.

Såfremt prioriteringen skal være anderledes, så er det Landstinget der skal indstille det, men på den anden side, så må vi også se på landet som helhed, og så beskytte landet som helhed, og ikke bare enkelte områder.

Hvad angår brændsel, og Daniel Skiftes bemærkninger om, at brændstofudgifterne allerede var begyndt at stige, det havde vi allerede kendskab til, men i havde ingen anelse om, at det vil have så store stigninger end hidtil, og dengang havde vi ikke nogen anelse om, vi havde håbet at OPEC vil nedsætte priserne lidt, og dengang havde vi heller ikke noget kendskab til, at dollarkursen ville stige så drastisk, som den har gjort.

Og derfor er de midler som nu er det så drejer sig om nu, så vil vi derfor gerne opnå, at det ikke kommer til at ramme befolkningen alt for højt, og så vil vi så bruge af de fleste af midlerne til at nedsætte brændstofpriserne.

Per Rosing Petersen var inde på en mulig handel med hjemmestyreaktier, og så må vi så også se på Grønlands økonomi, og så længe vi får 2/3 af midlerne udefra, så mener Landsstyret ikke, at det er noget vi kan arbejde henimod, men jeg kan love, at vi igennem bankerne og børserne eventuelt kan undersøge, hvad man eventuelt kan gøre og aflevere det skriftligt til vedkommende.

Asii Narups spørgsmål om hvordan landingsbanen i Qaanaaq skal bruges, den bliver taget i brug til næste år, og vi er ved at arbejde for en løsning, som betyder den billigste løsning for Grønland og den bedst mulige udnyttelsesgrad for dem der bor i Qaanaaq-området.

Og vi kommer nok også til at bruge den, f.eks. som forbindelsesled mellem Upernavik og Qaanaaq m.m., men vi har en udgift på ca. 25-30 mio. kr. som et tilskud til nedsættelse af billetpriser. Men landingsbanen vil efter en dialog med amerikanerne og den danske regering, der har vi taget initiativer for at få den bedst mulige løsning for det.

Hvad angår de forskellige forhold i de forskellige regioner i Grønland, som Hans Enoksen var inde på, det er Landsstyret vidende om, blandt andet igennem vores forhandlinger med KANUKOKA her i sommer og den forhandlingsløsning vi er nået frem til, er vi nået frem til igennem forhandlinger med KANUKOKA.

Og vi ved hvilken problemer der er i nogle kommuner, vi må jo også huske på, at ventelisten i for boligerne i Nuuk har en meget meget lang ventetid, det er også medborgere i Grønland, og derfor stiler vi efter, at kommunen selv kan være med finansiør at anlægsopgaverne i større grad end hidtil, og det betyder så også, at der eventuelt bliver større beløb til andre mindrebemidlede kommuner.

Tilskud som måske ikke er helt nødvendige, og såfremt man så skal tage dem væk, så var Hans Enoksen vist nok inde på, at priserne er højere i bygderne. Men vi kom ind på, at vi vil se på de kostægte priser indenfor fragtområdet og ud fra det komme med en redegørelse overfor Landstinget, således at det kan fremkomme som et beslutningsforslag, fordi jeg minder endnu engang om, at selve beslutningen er det Landstinget, der skal tage. Flere virksomheder, større eller flere børneinstitutioner m.m. og såfremt vi skal have flere af dem, så må vi minimere tilskuddene til andre ting, som der reelt ikke er brug for.

Som før nævnt, så er det eksportvarerne som Lars Sørensen var inde på, det er der ikke større ændringer på i år. værdien af vores eksport er ikke blevet højere, og værdien af den er ikke blevet højere igennem de senere år, men såfremt vi skal arbejde for, at vi skal have en større eksport til andre arktiske lande. Og Lars Sørensen kom med et eksempel på, at der er en masse arbejdsopgaver og serviceydelser, som vi henter fra Danmark, men en af vores eksportvarer kunne være eksport af viden, og det skal vi også huske på.

Her forleden dag under skindaktionen i københavn, der var priserne heldigvis stigende og der har vi ikke haft tid til at få det med i Finansloven. Såfremt skindpriserne er stigende, så er det så heller ikke nødvendigt med så store tilskud til fangerne, såfremt det er kvaliteten af skindene der skal være det bærende for udviklingen af skindpriserne.

Og Landsstyret håber så også på, at vi så kommer til enighed ved denne sag. Vi skal så igennem 2. behandlingen af nærværende lovforslag i slutningen af oktober måned, og vi håber så på, at alle disse bemærkninger der er kommet vil blive meddraget i det videre arbejde.

Tak. Og som ordstyrer, så skal jeg blot minde om, at nogle af de forslag, som der ellers har været fremme så håber vi på tirsdag kan genfremsætte Formandsskabets indstilling, således at man nærmere kan få svar på de medlemforslag, og behandlingen af disse, der har været, og Formandsskabet holder så møde her i løbet af de nærmeste dage.

Og dermed er så 1. behandlingen af forslag til Landstingets Finanslov for 2001 færdig efter næsten 7 timers behandling.