|
Dagsordenspunkt 13-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag tirsdag den 24. oktober 2000
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Inden jeg går rigtigt igang vil jeg også byde Nunavuts præmierminister Paul Okalik og følge velkommen her til Landstinget.
Vi har allerede haft drøftelser med dem, og forhold vor vi har underskrevet en aftale mellem Nunavut og Hjemmestyret og en samarbejdsaftale, og vi har tror tiltro til, at denne samarbejdsaftale kan bære noget frugtbart med sig.
Jeg skal herved på vegne af Landsstyret forelægge den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse for Landstinget.
Som jeg har nævnt i indledningen har vi besøg af Nunavuts præmierminister Paul Okalik for at underskrive en samarbejdsaftale des fordi vore lande har store fælles berøringsflader kulturelt, geografisk m.m., hvorfor underskrivelsen af samarbejdsaftalen vil styrke de bånd, der er mellem os og vore stammefrænder i vest.
Jeg håber, og har store forhåbninger til, at nærværende aftale kan bidrage med noget positivt til det fortsatte samarbejde mellem vore folk.
Før jeg kommer ind på de enkelte emner, vil jeg understrege, at det ikke er muligt at komme ind på alle områder, der er indeholdt i den til Landstinget allerede omdelte Redegørelse. Med hensyn til amerikanske forsvarsaktiviteter i Grønland, skal jeg henvise til dagens efterfølgende dagsordenspunkt.
Jeg vil koncentrere mig om de aktuelle emner og de tiltag Landsstyret planlægger for den kommende periode. Nøgleordet er Sammenhæng. Det har været centralt for Landsstyret at bygge broer og skabe sammenhæng mellem vores internationale indsats i det arktiske, i det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde.
Grønland er for alvor kommet på Verdenskortet. Sommerens mange begivenheder illustrerer fint denne positive udvikling. Her tænker jeg på Euro-kommissionsformand Romano Prodis besøg, 1000 årsjubilæet med Leif den Lykkelige arrangementet, den franske udenrigsministers Hubert Vedrines besøg i forbindelse med åbningen af den internationale Paul-Emile Victor udstilling i Katuaq, EU-kommissær Poul Nielsons besøg, besøget af formand for Europa-Parlamentets fiskeriudvalg Daniel Varela og den russiske ambassadørs besøg, for blot at nævne nogle af årets begivenheder. Vi har også med tilfredshed kunnet konstatere, at Grønlands ret til egne synspunkter og holdninger respekteres i verden omkring os. De mange besøg er indgået som en del af Landsstyrets internationale strategi, og specielt i år må vi med tilfredshed konstatere, at vores indsats på EU-området har båret frugt.
Den internationale udvikling giver Grønland nye udfordringer og nye muligheder. Pp det helt overordnede plan medfører den øgede globalisering en stigende grad af integration og gensidig afhængighed mellem verdens lande og økonomier. Som et resultat af globaliseringen er der behov for, at lande og regioner arbejder sammen for at finde fælles løsninger på fælles problemer.
Grønland er midt i denne proces med til at afdække og finde sit naturlige samarbejde med vores naboer i vores del af verden.
For Grønlands vedkommende er særlig to geopolitiske udviklinger af stor interesse, nemlig udviklingen af Canadas "Northern Foreign Policy" og EU's Nordlige Dimension.
Landsstyret har målrettet søgt at varetage Grønlands geopolitiske interesser ved at iværksætte et større udenrigspolitisk initiativ, som samlet set går under betegnelsen Det Arktiske Vindue. Hermed placerer Landsstyret Grønland i en nøgleposition i forhold til de nye muligheder, som den nordlige orientering hos vore samarbejdspartnere frembyder. Landsstyret har i regi af Selvstyrekommissionen iværksat et tilbundsgående analysearbejde af Hjemmestyrets udenrigspolitiske kompetence og handlemulighed inden for rammerne af Rigsfællesskabet.
EU
Der blev den 13. september 2000 indgået aftale mellem Europa-Kommissionen og Grønland om forlængelse af fiskeriaftalen mellem parterne. Den eksisterende fiskeriprotokol udløber 31. december 2000 og den nu underskrevne protokol sikrer fiskerirelationerne mellem EU og Grønland de næste 6 år.
Protokollens samlede værdi for Grønland udgør ca. 3 mia. kr., og dette må siges at være et overordentlig tilfredsstillende resultat.
Protokollen indebærer også, at der nu åbnes mulighed for et bredere samarbejde med EU, idet parterne er enige om, at aftalen skal gennemgås efter 3 år med det formål at opdele den økonomiske kompensation i en fiskeridel og en udviklingsdel, således at vores udviklingsbehov bedre kan imødekommes fra EU's side. Udredningsarbejdet om denne opdeling vil blive begyndt, når jeg i november måned mødes med landbrugs- og fiskerikommissær Fischler.
Aftalen skal nu godkendes af Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Jeg havde lejlighed til at drøfte spørgsmålet med den franske udenrigsminister Hubert Vedrine under dennes besøg i Nuuk i august måned, og efterfølgende har det franske EU-formandskab udtrykt støtte til de grønlandske interesser. Endvidere udtrykker det franske formandskab tillid til Europa-Kommissionens overvejelser om det fremtidige forhold mellem Grønland og EU.
Europa-Kommissionsformand Romano Prodis besøg i Grønland i juli måned var den foreløbige kulmination på Landsstyrets arbejde for at varetage de arktiske hensyn internationalt. Efter lanceringen af Det Arktiske Vindue under EU-konferencen i Helsinki i november 1999, har Grønland deltaget aktivt i udformningen af EU's Nordlige Dimension.
Under besøget tilkendegav Europa-Kommissionsformanden, at der med besøget er indledt en proces med udviklingen af en egentlig EU-politik for Arktis, hvor Grønland spiller en nøglerolle.
Europa-Kommissionsformanden tilkendegav, at denne proces skulle understøttes ved, at EU søger observatørstatus i Arktisk Råd og at der oprettes en særlig arktisk enhed i Europa-Kommissionen, der specialiserer sig i arktiske problemstillinger. Jeg kan oplyse, at Kommissionen netop har udsendt opslag om en stilling som arctic desk officer til snarlig besættelse.
Det kom på denne baggrund frem, at der skulle arbejdes for at skabe et nyt og ligeværdigt partnerskab mellem EU og Grønland. Og at dette partnerskab tager sit udgangspunkt i tankerne omkring Det Arktiske Vindue i Den Nordlige Dimension. Såvel Grønland som EU ønsker at holde fast i OLT-ordningen, der er et kontraktuelt instrument.
Kommissionens forventes at fremlægge sit forslag til ny OLT-ordning om ganske kort tid. Inden forslaget behandles i Ministerrådet vil der blive afholdt en OLT-konference i Bruxelles, som jeg agter at deltage i.
Et helt centralt element i partnerskabet under OLT-samarbejdet er Grønlands adgang til programsamarbejdet. Gennem en aktiv, grønlandsk deltagelse i dette samarbejde vil vi få adgang til viden og know-how, og vi vil også kunne få adgang til økonomiske midler fra EU. Programsamarbejdet vil give Grønland mulighed for et øget regionalt samarbejde. En forudsætning for, at vi kan høste fordelene af dette samarbejde er imidlertid, at vi orienterer os mod denne arbejdsform. Det er Landsstyrets mål, at Grønland i de kommende år skal indfri disse muligheder.
Den danske Euro-afstemning
Den danske befolkning sagde ved afstemning den 28. september nej til Euroen. For Grønlands vedkommende betyder dette, at vi fortsat gennem kronen er knyttet til Euroen.
Det arktiske samarbejde
For få dage siden deltog jeg som delegationsleder for det danske riges delegation i Arktisk Råds ministermøde i Barrow, Alaska. Dette møde markerede afslutningen på det 2-årige amerikanske formandskab, som set fra et grønlandsk synspunkt ikke har været uproblematisk. Det er Grønlands ønske og opfattelse, at Arktisk Råd bør være et forum, der tager sig af de problemer, der konfronterer befolkningerne i Arktis. Fra grønlandsk/dansk side er der under den amerikanske formandskabsperiode arbejdet for at fremme vedtagelsen af en overordnet strategi for begrebet bæredygtig udvikling, idet dette vil kunne sikre Arktisk Råd rollen som en organisation af interesse og betydning for de mennesker, som bor i Arktis. Det amerikanske formandskab har dog desværre i den største del af perioden modarbejdet denne udvikling. Det er dog i indeværende år omsider lykkedes at opnå enighed om formuleringen af en ramme for det fremtidige arbejde på området ved sammenskrivning af et grønlandsk/dansk og et amerikansk forslag.
Formandskabet i Arktisk Råd er nu overgået til Finland. Det må forventes, at det finske formandskab vil prioritere miljøsager højt, i videreførelse af den linie, der hidtil er lagt fra finsk side. Imidlertid har Landsstyret med glæde noteret sig, at Finland i forbindelse med overtagelsen af formandskabet har markeret en bevægelse hen mod en mere helhedsorienteret opmærksomhed på livet for mennesker i Arktis.
Det er Landsstyrets ønske, at de mål, der sættes i det arktiske forum, søges opnået gennem alle de internationale samarbejdsfora som Arktisk Råd, Nordisk Råd og EU.
Canada lancerede som nævnt sin Northern Foreign Policy i juni 2000, som i en indledende fase under Canadas udenrigsministers besøg i Grønland, blev konsulteret med Landsstyret.
Et konkret resultat af udenrigsminister Axworthys besøg er en kommende konference i Nuuk i sommeren 2001 mellem Grønland-Danmark op den ene side og hjemmestyreområderne og den føderale regering i Canada og den anden. Formålet med konferencen vil være at drøfte fælles anliggender og muligheder for at styrke samarbejdet mellem særligt Grønland og Arktisk Canada. I denne proces vil Landsstyret søge at udvirke fælles arktisk tilgang til løsningen af arktiske problemer inden for f.eks. miljø, forskning, handel og erhverv.
Det nordiske samarbejde
I år er det nordiske samarbejde blevet beriget af først og fremmest Det Nordiske Vismandspanels arbejde.
Vismandspanelet har i deres rapport præsenteret visionerne for det fremtidige nordiske samarbejde. Der er ikke blot tale om visioner, men også om deciderede ændringsforslag som absolut må betegnes som nyskabende for det nordiske samarbejde. Når rapporten skal debatteres på Nordisk Råds session i november agter Landsstyret at bidrage til debatten om strategier for det fremtidige nordiske samarbejde.
Landsstyret hilser mange af Vismandspanelets forslag velkommen. Panelet foreslår de nordiske regeringer og parlamenter at gennemføre en gennemgribende omlægning af den nordiske samarbejdsstruktur.
Det er interessant, at Vismandspanelet er positivt stemt overfor at udvide deltagerkredsen i det traditionelle nordiske arbejde. Der efterlyses en mere sammenhængende nordisk indsats i forhold til nærområderne fra Baltikum til Canada, da den dynamiske udvikling i EU har gjort det nødvendigt at revidere Nordens nærområdepolitik. Denne indstilling falder overordentlig fint i tråd med Landsstyrets internationale strategi.
Landsstyret har deltaget i en Nærområde-strategigruppe som også skal præsentere sin rapport på Nordisk Råds session. Fra grønlandsk side har vi argumenteret for, at et forældet ministerrådsforslag for samarbejdet i det arktiske område skal revideres. Ikke mindst på baggrund af, at Arktisk Råd er blevet etableret, og at Nordisk Ministerråd har fået observatørstatus i Arktisk Råd.
Landsstyret prioriterer fortsat deltagelsen i det nordiske samarbejde højt - ikke mindst på grund af den helt konkrete nytteværdi, der ligger i dette arbejde. Det nordiske samarbejde er i høj grad relevant for Grønland, idet det anvendes både på det politiske og det udmøntende plan. F.eks. fik Landsstyret opbakning i det nordiske forum forud for beslutningen i EU om det Arktiske Vindue. Den vidensmasse, der er samlet i de nordiske embedsmandskomiteer og sekretariater, kan anvendes direkte i såvel det hjemlige som det udadrettede arbejde.
Vi må og skal derfor deltage aktivt i videreførelsen og fornyelsen af det nordiske samarbejde.
Landsstyrets FN-engagement
Landsstyret lægger vægt på at bidrage til, at det internationale samfund sætter fokus på oprindelige folks anliggender og rettigheder. Derfor prioriteres fortsat grønlandsk repræsentation ved internationale møder i FN-regi.
I denne sammenhæng er det særlig positivt at kunne bemærke den fremgang, der har været i arbejdet med forslaget om oprettelsen af et permanent forum for oprindelige folk. Forslaget fik et historisk gennembrud i år under ECOSOC's - FN's Økonomiske og Sociale Råds - samling i juli måned, da resolutionen om oprettelse af forummet blev vedtaget.
Forummet får status som et rådgivende organ under ECOSOC, som foreslået af Grønlands Hjemmestyre under Verdenskonferencen om Menneskerettigheder i 1993. Det har til mandat at diskutere oprindelige folks anliggender inden for Rådets arbejde relateret til økonomisk og samfundsmæssig udvikling, kultur, miljø, undervisning, sundhed og menneskerettigheder. Landsstyret hæfter isg ved det meget vellykkede samarbejde mellem Danmark og Grønland i denne sag, hvilket afgjort har styrket de oprindelige folks stilling i det internationale samfund og i det globale fællesskab.
Udenrigshandelspolitik
På det udenrigshandelspolitiske område har Landsstyret ved et intensivt samarbejde med rigsmyndighederne og ved at spille på de forpligtende internationale strukturer i EU og WTO opnået gunstige resultater til gavn for Grønlands eksport og beskæftigelse.
Et eksempel herpå er Landsstyrets arbejde for at få lempet Kinas handelsrestriktioner over for grønlandske varer.
Med virkning fra den 1. september er alle varer med oprindelse i Grønland omfattet af præferencetold. For den vigtige grønlandske eksport af rejer, betyder ændringen en reduktion af den anvendte toldsats fra 70 til 30%. Endvidere vil f.eks. hellefisk blive omfattet af en told på 20% mod tidligere 40% og sælskind 35% mod tidligere 90%. Det gunstige resultat er kommet i stand ved et frugtbart samarbejde mellem de grønlandske myndigheder, eksporterhverv og rigsmyndighederne, samt Statsministerens besøg i Kina i maj.
I forbindelse med Kinas forestående optagelse i WTO bliver de mest gunstige toldsatser udstrakt til alle WTO-medlemmer. Derfor har Landsstyret arbejdet målrettet for at få de grønlandske rejer med på EU's bilaterale WTO-optagelsesforhandlinger med Kina, og Landsstyret har med tilfredshed noteret sig, at toldsatsen herefter bliver gradvist nedtrappet til kun 5% senest i 2005.
Denne sag viser, hvor vigtigt det er, at Grønland er i stand til at forfølge sine interesser og aktivt benytte de strukturer og dynamikker, der ligger i Rigsfællesskabet, EU og WTO. Eller sagt med andre ord, det er vigtigt, at Grønland selv kan markere og forfølge sine interesser idenfor rammerne af Rigsfællesskabets fælles udenrigspolitik. Det er her udfordringen ligger i fortsat at udvikle Udenrigspolitikken i et ligeværdigt partnerskab.
Afslutning
Hvor det udenrigspolitiske må tidligere fortrinsvis var at synliggøre Grønland - så at sige at placere Grønland på Verdenskortet - og opnå forståelse for grønlandske synspunkter internationalt, befinder vi os i dag i den gunstige position, at det i højere grad er et spørgsmål om at prioritere og målrette strategien i det internationale arbejde.
Derfor har Landsstyret igangsat en proces, der - med Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse - søger at sætte fokus på strukturen i udenrigspolitikken og anskueliggøre sammenhængen mellem indsatsen og resultatet af Landsstyrets bestræbelser. Det er hensigten, at Udenrigspolitisk Redegørelse skal udvikles til et stærkt redskab til at foretage de nødvendige politiske prioriteringer og formulere mere detaljerede udenrigspolitiske pejlemærker.
Man kan sige, at Grønlands udenrigspolitik er ved at udvikle sig over i den næste fase, der er mere praktisk forankret. Grønland har en række muligheder i det internationale samarbejde, både på det arktiske, det nordiske og det europæiske område. Udviklingen går i retning af mere sammenhæng mellem Grønlands tre geografiske hovedperspektiver. Udfordringen ligger i at strukturere og systematisere disse nye muligheder.
Den grundlæggende forudsætning for, at Grønland kan drage nytte af disse muligheder og rettigheder i det internationale samfund er, at vi herhjemme fortsat stiller høje krav til os selv og løfter de forpligtelser, der ligger i at være en aktiv deltager i det internationale samfund.
Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling. Tak.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Først vil jeg lige anmode Formanden om, at jeg i forbindelse med min fremlæggelse og den tid, der er afsat som tidspunkt om jeg får lov til at overskride tidsfristen. Tak.
Vi vil også gerne byde Nunavuts præmierminister velkommen på vegne af Siumut.
Vi skal fra Siumut komme med følgende bemærkninger til Landsstyreformandens Udenrigspolitiske redegørelse.
Den fremlagte Udenrigspoliske Redegørelse er letforståelig og udformet pænt, og dermed et godt bevis på Landsstyrets udførte opgaver og en forbedring på de seneste flere års udenrigspolitiske redegørelser, og det er vi i Siumut godt tilfredse med.
Vi vil i Siumut som særskilt nævne, at der i Landsstyrets redegørelse klart fremlægger de forskellige landsstyreområders udenrigsrelaterede opgaver og projekter, hvor man også tydeligt forklarer hvilke love, aftaler og vedtægter der relaterer til de forskellige opgaver. Sådan en fremgangsmåde underbygger til Landstingsmedlemmernes forståelse, meningsdannelse samt danner grundlag til en debatførelse.
Vi skal fra Siumut takke Landsstyret for de seneste års og ikke mindst i indeværende arrangementer i Grønland, som Landsstyret har stået for, de har resulteret i at Grønland bliver bedre kendt og forstået. Eksempelvis kan vi bare nævne 1000 årsjubilæet med Leif den Lykkelige arrangement, der fremover kan få stor virkning for turismens udvikling.
Vi har fra Grønlands side over for den danske regering længe fremsat krav om større deltagelse i vores forvaltning af udenrigspolitiske spørgsmål, derfor er det godt at se at Landsstyret i samarbejde med Landstinget loyalt og ihærdigt arbejder for at opnå dette gennem ihærdige videre arbejde med interesser og godkendte sager af Landstinget.
Hvis man ser på kort over jorden fremstår Grønland meget tydeligt, et særskilt land, beliggende langt mod nord midt imellem to økonomisk og forsvarsmæssigt store kontinenter Europa og Amerika, og såfremt Grønland udnytter sin placering mellem disse to kontinenter og modigt udnytter mulighederne, så vil det resultere i en medindflydelse på politisk og handelsmæssige samarbejde og heri vil den blive et uundgåeligt mellemled. Med vægt på det, tilslutter vi fra Siumut til Landsstyrets arbejde omkring EU, ligeledes stiller vi os godt tilfredse med det spændende og forhåbningsfulde arbejde relateret til Canada og Amerika.
Med disse ord skal vi fra Siumut fremlægge de væsentlige områder, som Landsstyret i udenrigspolitiske spørgsmål skal arbejde videre med:
- Det skal sikres, at Grønland i stigende grad deltager opnåelse af målsætninger for
verdensfreden, folkenes selvbestemmelsesret og menneskerettigheder.
- Det skal sikres, at Grønland på alle leder og kanter aktivt deltager i
beslutningsprocessen omkring forsvar i det arktiske område.
- At andre landes viden og fokus på Grønland som troværdig, sikker og en god
samarbejdspartner bliver forstærket og bliver udviklet.
- At Grønlands muligheder på økonomi, handel, industri, beskæftigelse, uddannelse og
fangst bliver forsvaret og forøget.
Det har for Landsstyret været centralt at bygge broer og skabe sammenhænge imellem vores internationale indsats i det arktiske, i det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde. Fra Siumut er vi fuldt ud enige i det, for det er helt nødvendigt at i Grønlands samarbejde med andre lande at skabe sammenhæng mellem mål og interesser gennem grundige tiltag og derved udnytte alle mulige veje under sagens behandling.
Såfremt vi i takt med udviklingen af det globale samarbejde uafhængigt af landegrænser - især indenfor handel - kan opnå større udenrigspolitisk kompetence, er det nødvendigt i arbejdet for at realisere mål for vore udenrigspolitiske interesser at forbedre de basale handlemuligheder.
Samt at have gode muligheder for at udbygge viden om samarbejdslandene og ligeledes må der findes en vej til større viden om internationale samarbejdsorganer på bestemte interesser; Landsstyret må fortsætte på det i dets videre arbejde, eksempelvis gennem veltilrettelagte uddannelsesforløb for viljefaste unge i andre landes læreanstalter og universiteter.
EU
Vi må igen rette vores tak til Landsstyret og vore forhandlere for det overordentligt tilfredsstillende resultat med det nye fiskeriaftale med EU og rose dem for et velgennemført arbejde, for vi har grund til at rose dem, for da forhandlingerne dengang blev påbegyndt sagde Landsstyret at forhandlingerne vil være meget hårde; dengang var EU-landenes, der fiskede ved vore farvande, holdning og budskab, at EU betalte for fisk, der ikke kunne fanges. Selvom EU ved forhandlingernes start havde dette udgangspunkt, så er forhandlingsresultatet det at fiskekvoten er blevet mindre og EU's betaling til Grønland blevet større, og sammen med en toldfri eksport til EU udgør de for de næste 6 år et indtægt for Grønland på 3 mia. kr., det er vi i Siumut tilfredse med og vi regner med at aftalen vil blive godkendt i Europa-Parlamentet og i Rådet.
I Siumut er vi enige i, at gennem en ny OLT-ordning vil Grønlands samarbejde med EU udbygges, uden at have til hensigt at Grønland bliver fuldgyldigt medlem af EU. Endvidere er vi i Siumut tilfredse med at erfare, at EU-toppens stigende interesse for Grønland og det arktiske område, eksempelvis har Europa-Kommissionsformanden indledt en proces mod udvikling af en egentlig EU-politik for Arktis, hvor Grønland spiller en nøglerolle, at EU søger observatørstatus i Arktisk Råd, at der oprettes en særlig arktisk enhed i Europa-Kommissionen, og ligeledes at der skabes et ligeværdigt partnerskab mellem EU og Grønland. I alle sagerne er det nødvendigt at Det Arktiske Vindue udnyttes som redskab, og fremstår som redskab ved samarbejdets fornyelse.
I 2002 vil Danmark overtage formandskabet af EU, og i tilknytning hertil støtter vi fra Siumut fuldt ud Landsstyret i samarbejde med den danske regerings planer om at arrangere en EU-konference i Grønland, således vil man få mulighed for at videreudvikle arbejdet i relation til EU.
I den forbindelse vil vi benytte lejligheden til at opfordre Landsstyret om at arbejde for at Grønland får selvstændig sæde i Europarådet, ikke med udgangspunkt i Danmarks repræsentation, med det formål at Grønland selv får en mulighed. Sådant et tiltag anser vi i Siumut som værende vigtigt, da man i Europarådet behandler sager omkring menneskerettigheder, hvor medlemmerne frit kan tale om vilkårene for menneskerettighederne i sit land og i Europa, og som folk har vi grønlændere mange grunde til det.
Nordiske lande
I Siumut lægger vi vægt på videreførelsen og fornyelsen af Grønlands samarbejde med de nordiske lande. Nordiske landes fokus, samarbejde og deltagelse i samarbejde af Grønland i de seneste år er ved at blive ført over til handling fra ord; synligt bevis på det er bl.a. de nordiske myndigheders årlige afholdelser af konferencer i Grønland, udbygning af ekskurtioner, endvidere skal nævnes de nordiske landes borgeres større og større samarbejde med de grønlandske organisationer samt deres gensidige besøg. Men endnu er der masser af arbejde i målet for et ligeværdigt samarbejde.
Med hensyn til det grønlandske borgers vilkår er det for Siumut vigtigt at fremsætte som mål, at vi i alle henseender får et system, der kan sammenlignes med de nordiske landes borgere, i bestræbelserne på at opnå det, kan vi i Grønland alene ikke gøre det, her har alle de nordiske lande også en forpligtelse.
Gennem historien har vi i Grønland levet med folk fra de nordiske lande, ikke mindst indenfor erhvervslivet, for vi har indenfor fiskeriet, industrien, og i de seneste år med virksomhedsejere ikke mindst indenfor byggeri samarbejdet med de nordiske lande, uden synderlige forpligtelser. Økonomisk set har det nordiske lande stærke kræfter i Grønland som ejere af virksomheder og beskæftigelsesmæssigt, og således har de stor indflydelse, derfor har de en forpligtelse til at deltage i udviklingen af menneskers vilkår.
Man har påbegyndt drøftelsen af det fremtidige struktur for det nordiske råd. I Siumut er vi tilfredse med, at Landsstyret er begyndt at deltage livligt i drøftelsen af omlægningen af den nordiske samarbejdsstruktur, for indenfor Siumut lægger vi vægt på, at Grønland får indflydelse i det nordiske samarbejde, for med hensyn til beskyttelse af miljøet og en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne kan det ikke undgås: vi må også have en kompetence i den store arktiske havområde.
I forbindelse med omlægning af den nordiske samarbejdsstruktur skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at arbejde for at Grønland får et særskilt medlemsskab og gå væk fra danskernes medlemspladser.
Det arktiske samarbejde
I Siumut lægger vi vægt på at arbejdet i det arktiske råd får større konsekvens i omverdenen ikke mindst i arbejdet for bedre vilkår og muligheder for det arktiske folk.
Derfor er vi endvidere glad for at Landsstyreformanden for et par dage siden på vegne af Rigsfællesskabet deltog i Arktisk Råds møde i Barrow, Alaska, for der igennem påvises det at der gennem en god forståelse, at Landsstyreformanden på vegne af Danmark og Færøerne kan påtage sig arbejde.
Arktisk Råd skal ikke alene være et forum for samtaler om det skete og fremsættelser af ønsker, samarbejdet bør være et forum, der tager sig af de problemer, der konfronteres befolkningen i Arktis, således arbejdet for fællesinteresserne kan stå stærkere i omverden.
I Siumut er vi af dem opfattelse af Grønlands mål og interesser i Arktisk Råd klart skal sikres i fælles støtte fra dansk side, ikke mindst i udviklingen af vilkårene for mennesker, der bor i Arktis herunder omverdenens større accept af fangererhvervet. I forbindelse med at Finland nu bliver formand for Arktisk Råd og gøre nytte af landets opmærksomhed på livet for mennesker i Arktis, skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at arbejde for det; for i Siumut er vi af den opfattelse i forbindelse med den nye udvikling af det grønlandske samfund, at vi skal styrke denne gennem vores deltagelse i EU-politikken for Arktis.
Det globale samarbejde
Fra Siumut støtter vi fuldt ud Grønlands større synlige deltagelse i det internationale samfund samt Landsstyrets arbejde med at afdække og finde veje til samarbejdet.
I Siumut tror vi på, at det nu er nødvendigt i forståelse med hinanden at vurdere og fordele opgaver og ansvar mellem Grønland og Danmark under Rigsfællesskabet, således vi kan udføre opgaver uden tvivl og uden hindringer. Vi har jo set når der under Rigsfællesskabets ånd indledes samarbejde, kan der opnås internationale mål, hvor bestræbelserne på oprettelse af forum for oprindelige folk under FN's regi er et godt eksempel. For at drage nytte af den kommende etablering af et forum for oprindelige folk, skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til allerede nu at gå igang, gennem en veltilrettelagt arbejde, gennem oprindelige folks rettigheder økonomisk, erhvervsmæssigt, beskæftigelsesmæssigt, sociale anliggender osv. at opnå mulighed og udnyttelse af sit lands ressourcer, således man allerede nu kan påbegynde klare og gennemtænkte samarbejdspartnere.
WTO - Canada - Island
Endvidere er vi i Siumut tilfredse med, at Landsstyret i samarbejde med Danmark er ved at spille på de forpligtende strukturer i WTO. I Siumut tror vi på, at det er nødvendigt at gå væk fra de stramme bindinger til Danmark som et land, der selvstændigt kan indlede handel med andre lande; for vi ved at lande ved siden af os, Canada og Island, står klar til at øge handelen med Grønland, derfor er det nødvendigt med en ny ordning for vores handelsstruktur til gavn for virksomhederne og beskæftigelsen i Grønland og en almindelig nedsættelse af prisen på varer.
Canadas nye udenrigspolitik for det nordlige vil have stor gavn for Grønland, såfremt vores interesser bliver varetaget fornuftigt og i forståelse mellem danskerne og os, derfor vil vi fra Siumut i forbindelse med Canada give Landsstyret vores fulde støtte, på denne måde vil vi have klarere indsigt i samarbejdspartnerne.
Således er det også med udbyggelsen med samarbejdet med Island, i Siumut er vi af den opfattelse at vores samarbejde med Island, der i dag undergår udvikling på flere områder, skal ske mere organiseret end det er tilfældet i dag; det er i dag ikke nok, at der mellem regeringer aftales om samarbejde, for et samarbejde skal ikke være begrænset, og samarbejdet må kunne organiseres med større resultat til følge.
Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret til at registrere vores nuværende samarbejdspartnere i Canada og Island og at der igangsættes en mere målorienteret fælles planlægning for et fremtidigt samarbejde.
Nunavut - ICC
1. april 1999 fik Nunavut i Canada et selvstyre som os, og således er vejen åbnet for et direkte samarbejde omkring vore fælles interesser. Vi har fra Siumut fuldt ud deltaget i Nunavuts og Grønlands regerings underskrivning af en hensigtserklæring om at udvikle en samarbejdsaftale, og for at styrke og fastholde vores fælles stammer.
ICC vil i år markere sin 20 års jubilæum, ICC har i 20 år haft stor indflydelse på Inuits rettigheder og interesser. ICC har opnået store mål, og har endnu mange mål, derfor håber vi i Siumut - og regner med - ved indgangen til det nye årtusinde at ICC vil fortsætte endnu stærkere.
ICC's vigtigste må er blevet endnu mere vigtige;
- At styrke Inuits samarbejde i det Arktiske område
- At beskytte det arktiske miljø
- At fremlægge Inuits rettigheder og interesser i det internationale forum
samt
- At deltage aktivt og fuldt ud i det politiske og sociale udvikling i det arktiske
område.
I Siumut har vi forstået at Landsstyret på forskellige områder har et godt samarbejde med ICC, og fra Siumut ser vi det som nødvendigt, såfremt samarbejdet med ICC skal være mere frugtbart og organiseret.
Selvstyrekommissionen
Landsstyret nævner tydeligt og i sin rette hensigt Selvstyrekommissionens opgave på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. De nævnte opgaver er meget omfattende og alvorlige, derfor regner vi med i Siumut at såfremt arbejdsgrupperne skal udføre deres opgave grundigt og forsvarligt og skal være færdigt ved udgangen af 2001, vil de have behov for yderligere tid, derfor skal vi opfordre Landsstyret om at vurdere om den afsatte tid til kommissionen eventuelt kan forlænges lidt.
Såfremt de fremsatte opgaver for Selvstyrekommissionen skal munde ud i en klar henvisning er det endvidere Siumuts holdning at det er nødvendigt med en analyse af processen for det grønlandske folks medbestemmelse samt en tilbundsgående analyse af forvaltning af forskellige magtformer, ligesom der i disse år i Danmark udføres en analyse om netop disse forhold for 50 mio. kr., i denne analyse vil man kun i meget lidt omfang berøre Grønland i samarbejde med Ilisimatusarfik. Vi kræver at vores krav på dette område bliver til genstand for en grundig vurdering hos Landsstyret.
Forsvar
Med hensyn til forsvaret har det nuværende forhold i forhold til forholdene for verdenen for 60 år siden ændret sig gevaldigt, dvs. i forhold til starten af den sidste verdenskrig, og forholdene omkring den kolde krig i 1950-60'erne, som ellers blev tilspidset, nu er forholdene også totalt ændret. Derfor har disse forholds ændring også resulteret i at NATO-landene har ændret deres praksis, det har stor betydning for Grønland og det arktiske område, som gennem vores aktive og årvågenhed kan have positiv virkning for Grønland.
Derfor er det nødvendigt at vi følger med i udviklingen og det er nødvendigt med en revision af forsvar indenfor rigsfællesskabet, Danmark må nøje forstå Grønlands behov for det; i Siumut har vi altid lagt vægt på, at sikre at Grønland altid skal deltage i beslutningsprocessen omkring ændringer i forsvarsspørgsmål omkring det arktiske område. Fra Siumut skal vi understrege, at vi i dag slet ikke kan acceptere, at der i forbindelse med Rigsfællesskabets forvaltning og i beslutninger af forsvarsspørgsmål omkring det arktiske område, i området omkring Grønland og i Grønland, at Danmark fuldt ud bestemmer, selvom danskerne på flere områder har spillet med åbne kort. Gennem en ændring i Grundloven omkring forhold i forsvarsspørgsmål skal det sikres, at det grønlandske Landsstyre får medbestemmelse i spørgsmål omkring Grønland og det arktiske område.
I forbindelse med Pituffik er det nødvendigt med en omfattende analyse om forholdene, og med udgangspunkt at radaranlæggets placering i Pituffik skal det med henblik på forbedring af almindelige folks interesser og arbejde i Pituffik skal der foretages en analyse, således at det skæve forhold mellem amerikanerne, danskerne og grønlænderne i forståelse med hinanden kan rettes op.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at arbejde for en tilbundsgående analyse af reelle forhold i Pituffik med henblik på at Grønland kan få større indflydelse i Pituffik. Derfor er det Siumuts opfattelse at det grønlandske Landsstyre må indlede samtale om Pituffik med den amerikanske regering.
Under de nuværende forhold stiller vi fra Siumut os tilfredse med den gensidige orientering mellem den danske regering og det grønlandske Landsstyre, og vi betragter at Landsstyreformanden åbent og klart fremkommer med orientering til Landstingets udenrigspolitiske- og forsvarsudvalg. Det skaber tryghed og således skaber klare holdninger. Derfor skal det grønlandske og det amerikanske regeringer mødes!
Vi skal fra Grønland overfor omverdenen have en klar røst - så toneklart som en åndemaners trommedans, og så tydeligt som trommepindens klare berøring af trommen.
Med disse ord tager vi fra Siumut Landsstyreformandens udenrigspolitiske redegørelse til efterretning og vi regner med, at der arbejdes videre med vore opfordringer.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Landsstyreformanden fremhæver den nye fiskeriaftale, der er på vej mellem EU og Grønland.
Den skal gælde for perioden 1. januar 2001 og seks år frem.
Efter aftaleudkastet er den samlede værdi for Grønland ca. 3 mia. kr. i løbet af de næste 6 år.
Det er knap 2 mia. kr. i kontant betaling til Landskassen.
Og det er godt 1 mia. kr. i toldfri adgang til EU's indre marked for vore fiskeprodukter. Den sidstnævnte milliard kroner er en udgift vi ellers er blevet påført, fordi vi har valgt at stå uden for EU.
Vi skal fra Atassut ikke undlade at nævne, at aftalen også repræsenterer en ikke ubetydelig værdi for EU.
Og det skal understreges, at aftalen omfatter salg af ganske store fiskekvoter. Det drejer sig om følgende mængder fisk hvert af de seks år:
2.000 tons torsk
31.000 tons rødfisk
6.300 tons hellefisk
5.675 tons rejer
400 tons helleflynder plus helleflynder som bifangst
600 tons havkat
15.000 tons blåhvilling
25.000 tons ammassat
og 3.350 tons skolæst
En del af disse fiskekvoter ville uden videre kunne fiskes af vore egne trawlere. Andre kvoter kunne indgå i en målrettet udvikling af vort fiskeri. Det ville skabe både øget omsætning og flere nødvendige arbejdspladser for os selv her i Grønland.
Alting har sin pris - også denne aftale med EU har en pris i form af en kostbar beskæring af udviklingsmulighederne for vort eget fiskeri.
Derudover er det ikke klart, hvad det betyder for vores muligheder for selv at disponere over betalingen fra EU for fiskerettighederne, at aftalen om senest tre år skal tages op til revision med henblik på at opdele aftalen i en fiskeridel og en udviklingsdel.
Betyder det, at man fra EU vil kunne kræve at en del af betalingen fra EU skal anvendes til ganske bestemte udviklingsformål i Grønland, som EU kan diktere?
Den meget omfattende udenrigspolitiske redegørelse giver stof til eftertanke på to måder. For det første må vi gøre op med os selv, hvor meget vi selv kan klare af dette meget omfattende arbejde.
Vi er kun 55.000 mennesker i landet - kan vi alene magte alle disse mangeartede og kostbare opgaver?
- Og skal vi bruge tid og kræfter på enhver opgave der måtte dukke op som på en eller anden måde omfatter Grønland som geografisk område?
Til det første spørgsmål - om vi kan magte disse mange opgaver på forsvarlig vis - er svaret et klart nej.
Det er derfor af stor betydning, at vi i mange sammenhæng kan trække på dansk ekspertise, Nordisk ekspertise og ekspertise fra EU. Og det fremgår af redegørelsen, at Landsstyret gør god brug af disse muligheder.
Til det andet spørgsmål - om vi absolut skal magte alle disse mange opgaver - er svaret nej.
Selvom det kan være fristende at gå ind i alle de mange sammenhæng, som på en eller anden måde omfatter Grønland, så skal vi nok være lidt mere kritiske og lade den praktiske, sunde fornuft råde i tæt samarbejde med kolde økonomiske overvejelser.
Det betyder, at vi naturligvis skal engagere os i WTO, der sikrer os den bedst mulige adgang til eksport af vore fiskeprodukter.
Men det betyder på den anden side også, at vi skal overveje om det er indsatsen værd at bruge 3-4 måneders akademikertid og et uopgjort antal rejser til Haag for på Grønlands vegne at diskutere den globale udledning af drivhusgasser.
Sammenfattende skal vi fra Atassut sige, at den fremlagte rapport er omfattende og grundig. Den giver et indtryk af en stor indsats for at sætte Grønland på verdenskortet.
Vi kunne fra Atassut ønske, at man fra Landsstyret gik ind med den samme ildhu, begejstring og grundige omtanke for en række af vores hjemlige problemer.
Det ville være flot, hvis vi her på efterårssamlingen havde kunnet drøfte
- En redegørelse for erhvervslivets vilkår og udviklingsmuligheder med troværdige
løsningsforslag
- En redegørelse om den store boligmangel med troværdige løsningsforslag
- En redegørelse for problemerne i sundhedsvæsenet med troværdige løsningsforslag
- En redegørelse for problemerne i folkeskolen og de videregående uddannelser med
troværdige løsningsforslag
Set i det lys kunne den her fremlagte udenrigspolitiske redegørelse passende bære undertitlen "Hvad indad tabes, skal udad vindes".
Med disse ord skal vi tage den fremlagte redegørelse til efterretning.
Maliinannguaq M. Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ved indgangen til det 21. århundrede har vi fra Inuit Ataqatigiit set frem til debatten om den første udenrigspolitiske redegørelse. Det 20. århundrede er ovre, og den næste opgave er nu at eliminere kolonitiden totalt, og det næste bliver endvidere, at vi i Grønland skal til at arbejde seriøst for at få mere kompetence med hensyn til de udenrigspolitiske anliggender.
Først vil vi fra Inuit Ataqatigiit byde premierminister fra vores stammefrænder fra Nunavut Paul Okalik og hans følge hjertelig velkommen, og ønsker tillykke med deres selvstyre, og vi glæder os til et fremtidigt godt samarbejde.
Inuit Ataqatigiit bemærker, at nærværende udenrigspolitiske redegørelse klart vidner om vores situation og den tid embedsværket bruger på de mange forskellige initiativer. Der er et budskab om status i dag, men vi kan betragte den som mangelfuld, idet den ud over vores status bør have et klart politisk budskab om vores situation.
Vi skal dog tilkendegive, at vi ellers skulle debattere forsvarstiltaget NMD som næste punkt, men vi mangler andre informationer om forsvarsanliggender i rapporten. For eksempel vedrørende aftalen fra 1951, tiltag i Thule i dag samt vedrørende udenrigs- og forsvarsudvalget.
Redegørelsen viser, hvor meget Grønland i dag er involveret i udenrigspolitiske anliggender på alle områder. Den viser også, hvor vigtigt spørgsmålet om de arktiske forhold i verden er, og hvor meget man vil lytte til os.
Spørgsmålet her er bare, hvor meget vi kan udnytte vores position, både politisk og på embedsmandsplan. Rapporten viser, at de mange åbne muligheder bliver fulgt på embedsmandsplan, og Inuit Ataqatigiit mener, at vi ikke kan komme uden om, at vi skal følge mere med politisk endnu tættere, hvis vi skal udnytte mulighederne.
Det er en glæde for Inuit Ataqatigiit, at det er blevet mere klart, at vi ikke kun retter blikket mod øst, men også mod vest for samarbejde med Canada og vore stammefrænder. Vi håber, at dette i de kommende år bliver mere intensiveret. Hvis vi skal gøre fremskridt på erhvervsområdet, uddannelse, kultur og miljø kan vi ikke komme uden om at samarbejde med det land, som vi kan kalde for vores nærmeste nabo.
Samarbejde med vore stammefrænder
IA mener, at de kommende samarbejdsaftaler mellem regeringen i Nunavut og Grønlands Landsstyre er et skridt i den rigtige retning, og at vi skal sikre os, at dette samarbejde ikke skal tilsidesættes i forhold til samarbejdet med EU.
Vore andre stammefrænder i Canada, fra Nunavik og Labrador arbejder også for mere selvstyre. IA mener også, at vi skal arbejde tættere sammen politisk med vore frænder i Alaska, og i den forbindelse skal vi opfordre Landsstyret til at arbejde for at forbedree kontakten og samarbejdet med Alaska.
Desuden skal vi bede Landsstyret om at overveje, hvorledes de selvstyrende lande i fremtiden kan samarbejde politisk organiseret om Inuit Nunaat, for eksempel med oprettelse af "Rådet for Inuit regeringer". Man kunne sætte det mål, at man i forbindelse med møderne i det Arktiske Råd holdt repræsentanter for Inuit regeringer-møde.
FN og Permanent Forum
Oprettelsen af Permanent Forum under de Forenede Nationer er et af de mål, som IA mener er et af de vigtigste, som man har opnået. Dette forum åbner mange døre, men vi mener ikke, at det hele er kommet på plads ved oprettelsen. Arbejdet kan nu først sættes i gang.
IA mener, at vi i det Grønlandske Hjemmestyer må udnytte og stabilisere vores placering under de Forenede Nationer synligt og værdigt. På den måde kan man udnytte Grønlands gode vilje og kvaliteter. Derfor må Grønland sammen med Danmark være med under administrationen i Permanent Forum, og IA mener, at man skal sætte som mål for deltagelse, udvikling og de økonomiske midler, der skal til for at være med.
IA mener, at Landsstyret i højere grad må udnytte mulighederne og rettighederne for at deltage officielt på møderne i FN og på de ekstraordinære møder. Det er på tide, at Grønland bliver forpligtet til at være mere synlig for deltagelse i forbindelse med oprettelse af Permanent Forum.
Endvidere mener vi, at vi skal hae mere bevågenhed for, at FN har udpeget år 2000 for "Fredens kultur" og at med start i 2000 fra 2001 og til 2010 er udpeget som "Årtiet for fredens kultur og børnenes ikke-vold år". IA mener, at vi her må undersøge, at Grønlands udenrigspolitik skal følge med i Fredens Kultur.
Vi vil fra IA benytte lejligheden til at rette en tak til Henriette Rasmussen, der som den første fra Grønland gennem de senere år har arbejdet under FN, hvor hun således har synliggjort Grønlands deltagelse i det internationale forum, og har vist et godt eksempel. Vi vil ønske hendes afløser Marianne Jensen god arbejdslyst.
ICC
IA har altid prioriteret og altid forsvaret, at ICC skal køre godt. Vi mener også, at organisationen skal have ros for sit synlige internationale arbejde og for sit seriøse arbejde for oprindelige folk.
Vi har dog en rettelse til rapporten, hvor det er blevet nævnt, at ICC's bestyrelse sidder for 5 år ad gangen. Dette er dog ikke korrekt, da de sidder for 4 år ad gangen, hvor Grønlands formandskab udløber i år 2002.
Med henblik på en tættere kontakt med vore frænder, støtter IA oprettelse af en fælles TV-kanal. ICC's tiltag til at folk blandt stammefrænderne kommer på praktik, er et godt tiltag. Hvis arbejdet blandt vi stammefrænder gennem organisation og for kontakt med omverdenen skal styrkes, må vore unge være godt forberedt. Og foruden disse, har ICC banet vejen for udveksling af uddannelse blandt stammefrænderne, hvilket er et godt eksempel.
Med henblik på mere salg af vore produkter fra havets levende ressourcer, fx til USA, støtter IA fuldt ud ICC's initiativer. Også i forbindelse med deres seriøse bestræbelser for at forsvare Inuit's rettigheder for fangererhverv, handel og produktion. I den forbindelse er det på tide, at USA i højere grad indser, at det gennem mange år har haft gavn af Grønland, og skal samarbejde mere til fordel for Grønland, også på handelsområdet.
Desuden støtter vi fuldt ud ICC's initiativer i forbindelse med forureningen i Arktis, og derudover anser Inuit Ataqatigiit det for yderst tiltrængt, at vore levende ressourcer, som påvirker os via den klimatiske forandring, undersøges nøje.
Desuden bør den internationale samarbejde om de tunge miljøgifte, som i stor grad påvirker vores levende ressourcer og dermed menneskerne, følges nøje.
ICC's store arbejde omkring vore sprog, og som ikke bliver mindre, bør støttes økonomisk af Landstinget.
Desuden følger IA godt med i det arbejde, der gøres uden for det politiske arbejde med tvangsfjernelse af befolkningen fra Thule, og vi vil benytte lejligheden til at rose formanden for "Hingitaq 53" Uusaqqak Qujaakitsoq, der arbejder utrætteligt i samarbejde med ICC.
Det Arktiske Råd
De initiativer, der udføres gennem Det Arktiske Råds formål, deriblandt beskyttelse af miljøet i fremtiden, løsning af problemer for befolkningen i de arktiske egne, som IA mener er meget vigtige arbejdsområder. Der deltager 8 lande; USA, Rusland, Canada, Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark. Desværre har USA med sit formandskab de senere år haft meget lidt indflydelse, men vi ser med fortrøstning frem til at Finland, der for nylig fik formandskabet, og håber det får mere indflydelse. I den forbindelse er det afgørende, hvor meget Grønland vil være mere synlig i samarbejdet, og hvilke formål der sættes.
Nordisk Råd
Landstinget sender hvert år repræsentanter til Nordisk Råds møde, og efter hvad vi kan se, er der mange emner, der tages op, der har stor betydning for Grønland. Der tales om mange muligheder, som vi kan udnytte, men det er meget begrænset, hvor meget der når frem af de politiske tiltag vi kan udnytte, for eksempel til relevante udvalg i Landstinget. Derfor må man i den forbindelse give udvalgene mulighed for at følge med, selvom deikke er repræsenteret. For eksempel gennem formændene for udvalgene, når der debatteres emner, der har relation og betydning for Grønland.
I den forbindelse skal vi fra IA meddele, at vi kommer med mere uddybende udtalelser under punkt 59, med henvisning til Asii C. Narups forslag. Desuden ser vi fra IA frem til den debat, der skal være under Nordisk Råds møde i november, hvor der er nedsat et udvalg til revidering af arbejdet i Nordisk Råd.
OLT
IA anser det for vigtigt, at handel gennem OLT skal have flere fordele for Grønland. Det er tvingende nødvendigt, at der laves en ny ordning, ud fra at vi skal anses som et land, der i høj grad udvikles på erhvervsområdet. Derfor er det meget beklageligt, at dette arbejde er blevet forsinket på grund af afvisning fra EU-kommissionen, og vi skal opfordre til, at der arbejdes alvorligt videre på det.
Vi skal sætte det mål, at vi skal have flere muligheder for afgiftfrit handel med EU, til EU's programmer, på kommunikationsområdet og andre planer, der kan give Grønland flere fordele.
Vi skal fra IA pointere, at vi er godt tilfredse med, at vi uden at være direkte medlem af EU, at vi på andre områder kan vise samarbejdsvilje.
Politik for handel med udlandet
I disse år, hvor vi vil finde veje for at Grønland kan stå på egne ben, kan man ikke komme uden om, at Grønland skal have handelspolitik internt og ikke mindst til udlandet. Da vi i mange år har været afhængig af andre på handelsområdet, anstrenger vi os nu for at komme over ulemperne.
På grund af vores situation som medlem af verdenssamfundet, og at vi skal være obligatorisk medlem af store organisationer, bliver vi sat under restriktioner af vore egne ressourcer, og endda bliver begrænset for handelsmuligheder. De bliver endda sat under kontrol i Rigsfællesskabet. Til trods for, at vi importerer masser af kød, svine- og oksekød, kyllinger, uden at sætte spørgsmålstegn ved sundheden af deres foder, såsom vækstfremmere og andre stoffer. Vi må til at komme over denne skævhed, og som det første må vi ud fra de givne muligheder internt arbejde seriøst med udviklingen.
Hvis vi skal begrænse importen, skal vi udvikle vore egne ressourcer, hvor vi end hidtil skal udvikle handelen yderligere eksternt og internt. Vores situation bliver jo udnyttet kraftigt udefra, og pengene strømmer bare ud af landet. For at komme over det, må vi i første omgang gennem handel og erhverv lægge planer, som hjemmehørende kan følge med i, hvor vi kommer rundt de forskellige steder. Hvis varerne bliver omsat mere internt, vil det medføre, at der bliver flere varer af handle med til eksport.
Desuden anser IA det for meget nødvendigt, at der i forbindelse med handelsvirksomhed, alene eller i fællesskab, skal sættes ind med intensiv uddannelse og videreuddannelse.
I forbindelse med samhandel med udlandet, kan man foruden OLT-ordningen, ikke komme udenom samhandelsorganisationen WTO. Denne har altafgørende indflydelse på nogle af vore mange hindringer i dag, for vi kan jo ikke blive ved med at blive anset som et land, der er veludviklet på handelsområdet på grund af vores Rigsfællesskab med Danmark, så længe vi kun er afhængig af rejer, krabber og hellefisk.
Handel lande imellem
At andre lande kan have dårlig indflydelse, så vi for eksempel, da Kina indførte store afgifter på import af rejer. For at komme over dette problem, støtter vi fra IA Landsstyrets bestræbelser på, med aftale fra den danske regering, at få en ordning på problemet. I forbindelse med handel med andre lande, bliver vi jo på baggrund af vores tilhørsforhold med Danmark direkte indregnet under for eksempel OLT, da vi mener, at vi skal høre under handelsaftalen mellem Kina og Danmark.
IA går ind for, at vi skal øge handelen med vores naboland Canada. Bare afstanden er jo meget nærmere end til Europa, og vi kan udnytte hinandens know-how i arktiske forhold.
Derfor er det en glæde for os, at vi har opnået fragtaftale med skibe med en prøvetid på 3 år. Hvis dette forsøg lykkes, skal vi ikke bare have varer fra Canada, men skal være parat til at eksportere varer den anden vej fra Grønland.
Vi skal fra IA opfordre til, at der gennem Landstingets markedsudvalg skal have bevågenhed med handelsaftaler med videre. Hvis vi skal øge eksporten, skal vi politisk være mere opmærksom på, hvad vi kan gøre, og vi skal i Landstinget styrke de tiltag vi kan drage fordel af på alle områder. Hvad skulle det hjælpe, hvis vi stadfæster mange fine aftaler, hvis vi på den anden side ikke forbedrer erhvervs- og handelsforholdene i landet, og ikke sikrer vore eksportvarer.
Det glæder os i IA, at der har været stor opmærksomhed om Grønlands deltagelse på Verdensudstillingen EXPO 2000, for man har brugt mange penge på markedsføring. Selvom det er blevet nævnt, at det har været en stor succes, kan vi umiddelbart endnu ikke se resultaterne. Alligevel er vi spændte på, hvor og hvordan det vil gavne Grønland, og det regner vi med tiden vil vise. Hvis vi skal være med igen, skal vi ud fra erfaringerne kunne vurdere, hvor og hvordan vi skal være mere opmærksomme.
Erhvervsudvikling
Noget af det IA gennem rapporten har lagt mærke til er, at der på embedsmandsplan er mange handelsmuligheder, der bliver fulgt, og i den forbindelse må vi spørge, om vi i Landstinget benytter os af mulighederne for det viderearbejde? Dertil må vi dog klart sige nej til.
For eksempel bliver der nævnt samarbejdsgrupper til fremme af erhvervs- og turismemuligheder under det Nordiske samarbejde. I den forbindelse har vi i turismeudvalget i Grønland ingen kendskab til, at det eksisterer. Til trods for, at noget af arbejdsgruppens arbejder måske med fordel kunne bruges i udviklingsarbejdet i Grønland. Derfor er det på tide, at vi i Landstinget begynder at være med til at påvirke disse tiltag. Hvad skulle det hjælpe, at vi udstikker arbejder, uden at vi følger med politisk i bestræbelserne på at realisere dem, for eksempel gennem turismeudvalget.
Desuden mener vi i IA, at det er meget nødvendigt, at vi i Landstinget føres ajour om erhvervsrådets arbejde under Nordisk Råd, der har medlemmer på embedsplan. Vi er enige med Landsstyret i, at der er ønsker om, at vi skal deltage mere med henblik på erhvervsudviklingen i Grønland.
I forbindelse med samarbejdet i de nordiske lande har Grønland fået tilbudt deltagelse i EU's plan NPP. Dette samarbejde blandt de nordiske lande har til formål at fremme udviklingen af virksomheder, kommunikation og lokale beboere. Vi forstår, at Landsstyret har planer om at få undersøgt, hvor man blandt andet skal tage stilling til, om det er rimeligt blandt andet at deltage fra 2001 til 2006 til en pris af 350 mio. kr.
IA er enig i, at det skal undersøges, om dette samarbejde kan styrkes gennem "Det Arktiske Vindue".
Det Arktiske Vindue
Det glæder IA, at der med blandt andet Grønland som initiativtager har oprettet "Det Arktiske Vindue", der kan føre til, at man fra især Europa parlamentarisk bliver mere opmærksom på det arktiske. Med vores nuværende situation har vi en stor kontaktflade med Europa handelsmæssigt med videre, men vore bestræbelser på at komme over hindringer udefra med hensyn til produktion i Grønland er ikke særlig gode.
Det er nødvendigt, at tiltag skal være mere synlige i forbindelse med at finde bedre muligheder for at udvikle erhverv, kultur, uddannelse m.m.
IA mener, at det er meget begrænset, hvad vi kan opnå, hvis vi i vores mål for at Grønland kan stå på egne ben, at vi lukker os selv ind. Hvis vi ikke markedsfører os selv, bliver vores situation ikke meget bedre. Derfor mener vi, at vi i den forbindelse så vidt muligt skal drage fordel af "Det Arktiske Vindue".
International Union for the
Conservation of the Nature
Ifølge de sidste nyheder IA har fået, har IUCN - den største internationale organisation til beskyttelse af miljøet - på sin konference den 4. oktober vedtaget tre resolutioner, der har stor betydning for det arktiske område og for oprindelige folk.
Som det som overskrift for initiativer i Arktis, har konferencen indrømmet og stadfæstet Arktis som levende, og som skal prioriteres under IUCN. I den forbindelse har man særskilt pointeret, at oprindelige folk fra de arktiske områder lever af ressourcerne i naturen.
Den anden resolution har overskriften "Oprindelige folk udnytter ressourcerne på en bæredygtig måde", hvor man opfordrer landenes regeringer om at fjerne afgifter, der hæmmer samhandelen for de oprindelige folk, i de tilfælde de lever af naturens levende ressourcer, der ikke er i fare for udryddelse. Desuden blev IUCN bedt om at undersøge andre internationale love om afgifter, der hæmmer handelen i tilfælde, hvor man udnytter naturen på en bæredygtig måde, og om de er i strid med de oprindelige folks rettigheder.
Den tredje har overskriften "Den internationale samhandel samt militære forhold, der har indflydelse på miljøet og bostederne for de oprindelige folk i de arktiske egne", hvor IUCN's formand blev bedt om at indlede en undersøgelse om IUCN's planer, på hvilke områder militæret før i tiden har haft indflydelse på naturen og de oprindelige folk. Endvidere skulle han opfordre regeringerne i de arktiske områder om at rydde op efter beskadigelser af naturen.
Disse resolutioner ser IA på med optimisme på, og vi vil benytte lejligheden til at rette en tak til initiativtagerne ICC, Inuit Tapirisat i Canada og Africa Resources.
Havets ressourcer
Siden Grønland og Arktis blev beboet har fangst af hvaler, hvid- og narhvaler og sæl været en del af vores tilværelse, hvor grise og lignende er pendant europæere. Med hensyn til andre landes rovfangst af hvaler, er det tydeligt, at der er sat restriktioner for os. Med hensyn til monitering af de levende ressourcer, er der stor forskel på fangernes og biologernes vurderinger, sådan som det også er nævnt i rapporten.
Lokalbefolkningens jagt på hvaler med riffel er i fare på grund af krav om hurtig aflivning og krav udefra. Man kan ikke komme uden om, at jagtmetoderne kritiseres udefra, og det er meget stærke kræfter, at det er på tide at debattere de forskellige metoder seriøst.
Derfor vil vi fra IA opfordre til, at lokale foreninger under KNAPK arrangerer debatter sammen med jollefiskerne. Vi ønsker meget, at man sætter en åben debat igang, istedet for man bare skal bestemme det hele fra oven. Deri kan man prøve at nå frem til, hvilke fangstmetoder der kan bruges, uden at man generer fangernes fangstkvoter.
Råstofområdet
IA mener, at det er tilfredsstillende med det politiske arbejder, der er blevet udført i disse år på råstofområdet. Men med henblik på fremtiden, skal vi fra IA opfordre til, at den ligelige fordeling med staten af eventuelle overskud, der blev indført i forbindelse med hjemmestyreaftalen, skal ændres.
Som vores situation er, kræver vi jo ikke fra den danske stat, at de skal dele deres overskud fra olieudvinding m.m. Hvis der i Grønland i fremtiden bliver minedrift, og hvis vi skal være økonomisk uafhængige, har disse spørgsmål stor betydning, og vi ser med spænding og forhåbning at selvstyrekommissionen kommer med klare budskaber i den retning.
Vi har ikke noget imod de metoder, der hidtil er blevet anvendt i forbindelse med undersøgelser af råstoffer, men hvis der i fremtiden skulle udvindes olie, skal vi være opmærksom på tiltag vi skal være forberedt på. I den forbindelse skal vi opfordre til, at der fx findes muligheder for at komme i praktik på Norges oliefelter fra Grønland.
Der er jo ingen tvivl om, at der findes mineraler af en eller anden art i Grønland, men IA mener, at vi skal være forberedte i tilfælde af fund, så vi ikke bliver taget på sengen. For eksempel nævnes det i rapporten, at der er mulighed for, at guldminedrift ved Nanortalik kan komme på tale, og hvis det er tilfældet vil vi spørge Landsstyret, om der findes planer med hensyn til arbejdskraft fra Grønland?
Kommunikation og trafik
Med hensyn til Tele Greenland, der kan måle sig med resten af omverdenen, er vi godt tilfreds i IA. Det er jo yderst vigtigt, at Grønland med sin geografiske udstrækning skal kunne følge med på kommunikations- og dataområdet, uanset man befinder sig i ødemarken i Grønland.
Det er også vigtigt, at man skal udnytte de muligheder, der er for at følge med i omverdenen, og i den forbindelse se mulighederne på, at der kommer to TV-kanaler, og hvad disse muligheder kan føre med sig. Derfor ser vi i IA med forventning på de forsøg, der skal i gang i Nuuk, og at der kan findes muligheder for at benytte disse på resten af kysten.
Det er meget dyrt at rejse i Grønland. Det er i sig selv ikke noget mærkeligt i på grund af landets lange afstande og lille befolkning. Det skal vi dog ikke lade os slp ud af, men kigge mere på de metoder der findes i resten af verdenen, og ikke mindst i vore nabolande. I den forbindelse støtter IA de tiltag, der kan føre til nærmere samarbejde med Canada og Island.
For eksempel skal man være åbne for, at kommunerne selvstændigt kan søge samarbejdspartnere med deres lufthavnsanlæg. For eksempel er Aasiaat i gang med tiltag istedet for at vente på andre. Vi kan ikke blive ved med at isolere os, for vi skal kunne løse vores mange hindringer.
Sundhed
Det glæder IA, at Grønland er med i samarbejde udadtil med hensyn til sundhed over hele verden. For eksempel gennem verdensomspændende sundhedsorganisationer. I den forbindelse med hensyn til planlægning og prioritering i sundhedssektoren. Også med hensyn til sundhedsfremme blandt oprindelige folk.
Vi ser med fortrøstning frem til udviklingen af lægekonsultation ved hjælp af Telemedicin, og at den kan bruges til lokale kurser og dygtiggørelse af personale.
Vi er godt tilfreds med samarbejdet med Island på sundhedsområdet, og vi vil til stadighed være med i udviklingen af forebyggelse.
Man kan ikke komme uden om, at der skal være samarbejde med andre lande for at komme problemerne til livs på sundhedssektoren, især når personaleproblemet er så stort. Vi skal benytte lejligheden til at spørge, hvor langt man er nået med vores forslag sidste år, hvor man i samarbejde med andre lande finder muligheder for uddannelse af læger, der ikke er specialiseret i bestemte sygdomme, men er alsidige. Vi er ikke alene om lægemangel, men må tilstræbe os på at komme over den i samarbejde med andre.
Kultur og uddannelse
Hvis vi skal være seriøse med at blive kendt fra omverdenen, kan vi ikke komme uden om, at vi skal arbejde mere end hidtil på kulturområdet. Da vi i IA mener, at det er så vigtigt, har vi foreslået, at kulturudviklingen skal være den 5. søjle.
Et samfund med respekt for sig selv er kulturelt stærkt placeret, og der er behov for mere samarbejde ude fra. Vi skal glæde os over, at vi med baggrund af vores nordiske samarbejde har fået et kulturhus. Vi skal dog arbejde mere for, at vi internt skal bruge huset mere til musik, kunst og kunsthåndværk. Der er også behov for, at man i højere grad viser vore fremstillinger i udlandet.
Derfor er det nødvendigt med mere klare kulturelle mål, og vi skal være mere opmærksomme på de tilbud, der kommer ude fra.
Det er med spænding, at vi ser frem til, at Arctic Winter Games for første gang arrangeres i Grønland i år 2002. Derved bliver Grønlands bevågenhed udefra højere, og vil være en opmuntring i sportsverdenen.
Så længe vi i Grønland har begrænsede tilbud på uddannelsesområdet, er det nødvendigt med samarbejde ude fra. IA glæder sig også over, når vi hører, at de der får uddannelse i udlandet opnår gode resultater.
Vi er også vidende om, at der er større muligheder, hvor man ellers har muligheder som udvekslingsstuderende i Europa inden for EU, men der nævnes, at der ikke er ansøgere, selvom der bliver reklameret og annonceret. IA mener, at markedsføring og oplysning skal være større og mere tydelig, for erfaringer i udlandet styrker en som menneske og resulterer i stor viden.
Forskning
Af hensyn til Grønlands fremtidige struktur, der bygger på gode mål og grundlag, er forskning en nødvendighed. Da vi i Grønland har begrænsede ressourcer, skal prioritering være et grundlag, og desuden er det nødvendigt med samarbejde ude fra.
Det arktiske Grønland og dets oprindelige folk har fra tidernes morgen været genstand for forskning ude fra, men ud fra vores nuværende placering skal vi vurdere, hvilke ting der er de vigtigste for at vi kan komme videre. Man kan foretage forskning på os så meget man har lyst, men på baggrund af vores vilkår som samfund, skal vi prioritere tiltag på forskningsområdet.
Vi vurderer udviklingen af Grønlands Statistiks arbejde som meget godt, og vi glæder os over, at man i højere grad samarbejder med andre lande. Især vurderer vi som godt og ser med fortrøstning på, at instituttet har igangsat undersøgelser i vore nabolande og andre arktiske områder.
I den forbindelse mener vi i IA, at man inden for forskning og statistisk arbejde i Grønland indlemmer unge og studerende, fx fra universitetet mere i arbejdet.
Udenrigskontoret
IA og samarbejdspartnere i Landsstyret ønsker, at Grønland får endnu mere indflydelse på det udenrigspolitiske område. Det fremgår også i rapporten, at der alene sidste år, har Grønland fået mere opmærksomhed fra udlandet.
Når vi i rapporten kigger på omtalen af udenrigskontoret, er personalesituationen ikke længere nok, når man tænker på de arbejdsopgaver, der kommer til udenrigskontoret. De få ansatte har til daglig så travlt, at de ikke har den fornødne tid til at varetage service for Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget. Disse ansatte har mange arbejdsopgaver med relation til udlandet.
Da vi ønsker, at Grønland skal have mere indflydelse og ansvar, opfordrede man ved sidste års debat Landsstyret om at styrke arbejdskraften på udenrigskontoret. I den forbindelse vil vi spørge, hvilke planer Landsstyret har i den retning?
At vi i de kommende år ønsker mere indflydelse samt at vi klare mål og prioriteringer med hensyn udenrigspolitiske anliggender, anser vi i IA det som et vigtigt arbejde. Der er begrænsede ressourcer, hvorfor vi skal til at vurdere vores situation i dag, og at man skal kunne følge med de mange politiske tiltag.
Derfor må man vurdere Udenrigs- og Sikkerhedsudvalgets placering som en høringsinstans, da man ikke kan komme uden om, at embedsmændene skal kunne arbejde ud fra klare politiske målsætninger. Vi i IA ved, at grundloven og hjemmestyreloven sætter begrænsninger på mere indflydelse.
Derfor går IA ind for, at Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget inden for sine rammer vil fremkomme med sin vurdering og finde retningslinier for tiltag. På den måde kan man finde udveje til, at Landsstyret også med baglandet i orden vise ansigt udadtil med mere gennemslagskraft.
Med Dannmarks kontakt til Grønland, og når der for eksempel sker noget inden for forsvar, mener vi, at det er et godt initiativ, at vi samtidig med Folketingets udenrigspolitiske udvalg får informationer. IA skal dog beklage, at fællesmøde med Folketingets udvalg ifølge aftale skal foregå årligt endnu ikke kommet i stand på grund af tidsnød blandt folketingsmedlemmerne.
IA mener, at det danske Folketing nedprioriterer kontakten med Grønland, og det til trods for, at de hele sommeren i hele verden har talt om forsvarsanliggender.
Vi vil benytte lejligheden venligst anmode den danske regering om at have mere bevågenhed for vore stammefrænder i Tjukotka i forbindelse med uddeling af økonomiske hjælpeprogrammer gennem Danida. Derved mener vi, at det ville være en god gestus, hvis Danida hjælper oprindelige folk.
Desuden er vi glade for, at Danmark under benævnelsen Strategi 2000 har igangsat hjælp til oprindelige folk, hvor man retter sig mod deres behov.
Selvstyrekommissionen
IA mener, at det er vigtigt, at Grønland får mere indflydelse og ansvar på alle områder, hvorfor vi ser med optimisme på, at man parlamentarisk har oprettet Selvstyrekommissionen.
Vi er klar over, at arbejdet pågår, og at der i det nye år skal være møderækker. I den forbindelse vil IA dog opfordre kommissionen til, ud fra dens arbejde, at komme med oplæg til debatter i samfundet.
Endvidere skal folk deltage mere med interesse i debatten gennem det debatforum, de selv har oprettet under navnet "Nammineq", og at man ud fra det fremkommer med oplæg ved konferencerne. På den måde kan man live en værdifuld debat op i samfundet. Endvidere mener IA, at man skal være opmærksom på, at hele selvstyreprocessen ikke skal køres ovenfra. I det vigtige arbejde, kan vi ikke komme uden om, at det er vigtigt, at alle i samfundet skal være med til arbejdet med følelse af medansvar og demokrati.
En af de vigtige ting, som vort land bør arbejde for seriøst, er forsvarsaftalen mellem USA og Danmark af 1951. Vi har ikke taget del i denne aftale, og er heller ikke blevet spurgt. Inuit Ataqatigiit kræver en ændring af denne. Som den danske regering allerede klart har udtrykt, bør der ikke laves tillægsaftaler, men en ændring på hele området.
Inuit Ataqatigiit mener, at man bør være årvågen overfor, at alt ikke bliver en diktat fra foroven i forbindelse med arbejdet omkring selvstyre; man kan ikke komme udenom at vore landsmænd, uanset hvem det skulle være, føler et medmenneskeligt ansvar også som en del af verdenssamfundet.
Vi skal fra IA benytte lejligheden til at ønske kommissionen god arbejdslyst, hvor vi med optimisme ser frem til arbejdet, der skal føre til, at man uden at være tilbageholdende og uden at spørge andre kan få indflydelse på alle sine anliggender.
Grønland er medlem af verdenssamfundet, og er endda placeret centralt i verdensfreden. Selvom Danmark har kompetence vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender, kan man ikke komme uden om Grønland og dets oprindelige folk, også i mange andre spørgsmål - det hedenforgangne styre tværs over Atlanten er en saga blot.
Vi er aktive deltagere, og vi kan ikke længere køre på dem gamle traditionelle måde. Gid vi gennem denne rapport fra starten af 2000-tallene kan finde vej til at finde en klar kurs til fremtiden, og med deltagelse af Landstinget og samfundet. Det vil IA deltage i.
Hvis vi skal samarbejde med andre lande og være aktive deltagere, bør vi kigge på os selv først - et stærkt folk er det bedste redskab at vise ansigtet ud af til. Det er vores fælles ansvar.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning, og opfordrer til, at der kommer tiltag fra vore anvisninger.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Landsstyreformandens forelæggelse af Udenrigspolitisk Redegørelse vil vi komme med følgende bemærkninger, og først vil vi gøre det klart, at vi ikke kommer med et meget langt indlæg, da der ikke skal træffes beslutning om Landsstyreformandens tale, men til trods herfor vil vi komme med et indlæg, da vi skal komme med et bud på, hvad vi finder vigtigt. Såfremt vi skal give bemærkninger til alle mulige forhold, ville vi komme med et indlæg på mange sider.
Først vil vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til Landsstyreformanden interessante tale om udenrigspolitikken.
I den senere tid har vort land været igennem interessante forhold internt i landet samt selvfølgelig med hensyn til forholdene i udlandet.
Mange forskellige forhold kan man komme ind på.
I sommer har der i Sydgrønland været et festarrangement med mange udenlandske deltagere. Dette skal omtales som at have været et arrangement, som vi kan være stolte af, men på den anden side må vi spørge os selv, hvorfor der altid skal bruges så mange pengemidler til den slags arrangementer. Der var mange mennesker involveret i dette arrangement, i Kandidatforbundet regner vi med, at vort land blev yderligere kendt i omverdenen.
Ikke mindst af hensyn til turismen.
Vi er glade for, at vort land ved god indsats fra de involverede personer har fået en god aftale med EU, da vi alle skal være glade for aftalens voksende økonomiske betydning og vi håber, at aftalen er til fordel for alle herboende borgere.
Vort land har været besøgt af indflydelsesrige politikere i forbindelse med forhandlingerne med EU; der er mange personer at nævne bl.a. formanden for EU og mange indflydelsesrige journalister fra EU.
Vi har ligeledes hørt, at vores Landsstyreformand har haft møde med rigets statsminister i løbet af sommeren og der blev drøftet forskellige vigtige spørgsmål som vi ikke kommer nærmere ind på, da Landsstyreformanden selv har opsummeret disse, men som vigtigt vil vi omtale, hvor vigtigt det er for vort land, det man kalder Det Arktiske Vindue. Forbindelsen til andre lande er blevet bemærket af indbyggerne i andre lande, ligesom vi har kendskab til det røre, der har været i det danske Folketing i forbindelse med røret omkring Pituffik.
Fra Kandidatforbundet vil vi som vigtigt anføre forsvarsaftalen fra 1951, som vi vil opfordre Landsstyret til at få søgt revideret og fornyet.
Vi er glade for, at der er en god udvikling i gang inden for det arktiske samarbejde gennem samarbejdet med ICC samt vort udenrigspolitiske kontor i Ottawa, men vi vil fra Kandidatforbundet opfordre til, at ICC søges at blive anvendt i endnu højere grad inden for dette samarbejde. Vi er i Kandidatforbundet glade for at vore stammefrænder i Nordcanada har fået større selvstændighed og skal opfordre Landsstyret til at intensivere samarbejdet med dem, og igennem ICC vil det også være muligt at intensivere dette samarbejde, da canadierne sikkert vil få brug for vore erfaringer på forskellige områder, indenfor handel, udveksling af unge mennesker m.v. Der er mange områder at nævne, der er til eksempel uddannelsesområdet, udvekslingsarbejdet med de ældre og mange andre forhold. Vi mener, at vi endnu har mange andre muligheder, som vi kan benytte os af i større omfang.
Vi er glade for, at det kulturelle samarbejde inden for Vestnorden er vokset. Men vi skal endnu mere søge at intensivere dette samarbejde og stadig søge muligheder for at kunne gøre det, da vi stadig må have øjnene åbne for muligheder der vil være til gavn for vort land, muligheder der vil vise sig med tiden. Man kan nemlig nævne muligheder inden for uddannelse, handel, turisme og udvekslingssamarbejde for medarbejdere i samfundet.
Derfor må vi fortsat undersøge vore store muligheder der vil være til gavn her i landet og være åben for udnyttelse af disse.
Vi er glade for, at man intensiverer OLT-aftalen, og vi må påregne, at denne aftale fremtidigt bliver endnu mere velanvendt. Endvidere må vi undersøge videre, om forskellige fonds indenfor EU vil kunne udnyttes endnu bedre til gavn for vort land.
De mulige følger af danskernes nej til EURO har skabt intensiv debat i Danmark, men til trods herfor må vi på længere sigt være klar over, hvilke følger dette vil kunen få for vort land.
Fra Kandidatforbundet er vi glade for, at samarbejdet inden for FN med hensyn til de oprindelige befolkninger er voksende, for derved vil virkningerne deraf blive endnu mere klare for verdensbefolkningerne. Det er meget ønskeligt, at dette samarbejde stadig bliver intensiveret og forbedret. Vi må glæde os over, at man har realiseret et fast talerør, ECOSOC, for de oprindelige befolkninger, og vi er glade for, at vi i samarbejde med ICC kan søge muligheder for at opnå resultater gennem dette.
Set under et er det at glæde sig over, at vort land har en klarere rolle indenfor samarbejdet verdensbefolkningerne imellem. For de oprindelige befolkninger er vort lands resultater inden for hjemmestyre meget vigtige, for verdensbefolkningen har fået kendskab til vore forhold inden for Rigsfællesskabet. Ikke mindst må vi anføre, at vort lands repræsentation på Geneve-kontoret har været medvirkende til øget kendskab til forholdene her i landet.
WTO (World Trade Organisation), der er den internationale handelsorganisation, er gennem Danmarks medlemsskab af denne kommet mellem de i denne organiserede lande, hvor dette sker gennem Rigsfællesskabet. Landsstyremedlemmet for Økonomi har deltaget i denne konference i Seattle og det er spændende, hvad der for vort lands vedkommende kommer ud af dette møde.
Man kan glæde sig over, at afgiften for salg af rejer til Kina er blevet nedsat, for her sælges 8000 tons rejer næsten hvert år, og såfremt afgiften ikke er blevet nedsat, ville dem der her fra landet sælger rejer til Kina gået glip af mange rejeindtægter, og det ved vi alle.
Hvad IWC angår skal vi anføre vor glæde over, at vort lands kvote af mulighed for at fange finhval og sildepisker allerede for år 2002 er blevet fastsat, men til trods herfor vil vi opfordre Landsstyret til, at man søger at få en ordning med Danmark om, at det er Danmark der forhandler dette inden for Rigsfællesskabet, og hvorfor skal vi ikke kunne varetage sådanne forhandlinger selv.
Da danskerne fører ordet på vore vegne uanset at Danmark ikke har nogen hvalfangst, så hvorfor skal vi grønlændere til stadighed sætte lid til dette? Fra Kandidatforbundet vil vi spørge, hvornår sådanne ordninger bliver ændret Landsstyret og regeringen imellem.
Vedrørende minedrift skal vi anføre, at vi alle grønlændere har været spændt sommeren igennem hvad nordmændene har opnået ved forsøg på olieboringer ud for vestkysten. I længere tid er der mennesker imellem været talt om, hvad man skulle gøre, såfremt der blev fundet olie:
Men vi opdagede til sidst, hvordan boringen endte. Det gik op for os, at der ikke bliver fundet olie.
Det var en skam, men deraf fik vi lært, hvilke betingelser man har, når man borer efter olie. Olieborerne har været klar over, at der kun var 3% chance for at finde olie, men til trods herfor vil vi først få klar besked herom, når de endelige analyser er blevet foretaget i Norge.
Udover olieefterforskningen sker der en betydelig efterforskning af guldforekomster, og det er de såkaldte forundersøgelser, der giver håb om, at man fremover vil kunne udvinde guld, og vi vil med spænding vente resultaterne af disse undersøgelser.
Hvad Expo 2000 angår skal vi anføre, at vi er vågne for hvilke virkninger det får fremover, at landet har vist sit ansigt udadtil ved denne verdensudstilling, og vi har fundet ud af, at det er vigtigt med gode forberedelser for deltagelse ved en sådan udstilling.
Hvad angår opførelsen af landingsbanen i Qaanaaq skal vi fra Kandidatforbundet anføre at det er en skam, at en landingsbane på op til 120 mio. kr. i anlægsudgifter ikke kan anvendes; da Landsstyret i 1997 aftalte med den danske regering begyndte man at stile meget hurtigt efter og uden større omtanke efter anlæggelse af landingsbane.
Hidtil er anlægsudgifterne været stigende i stedet for at være faste, og endvidere må man spørge, hvorfor man har anlagt en asfaltbeklædt landingsbane, der alligevel ikke kan anvendes. Hvorfor har man ikke anlagt landingsbanen på en anden og billigere måde?
Efter hvad vi har fået oplyst, skal flybefordringen fortsat varetages gennem Pituffik da det ikke kan betale sig at foretage denne fra Upernavik.
Det er meget mærkeligt, at Landsstyret tager så hurtige planlæggelser uden at tænke sig grundigt om med uacceptable følger for den lokale befolkning, men måske kan Landsstyremedlemmet for Trafik oplyse, hvad lufthavnen i Qaanaaq til dato har kostet samfundet.
Ikke mindst vil befordringen gennem Pituffik først kunne realiseres først efter amerikanernes godkendelse. Efter hvad vi har kunnet få oplyst, vil den lille Dash 7 blive anvendt mellem Pituffik og Qaanaaq af nødvendige grunde.
I løbet af sommeren holdt repræsentanter for de nordiske lande et seminar i Ilulissat om kraftværker.
Der blev fremlagt interessante oplysninger, der har berøringspunkter med vort land. Fra Kandidatforbundet skal vi opfordre Landsstyret til at intensivere samarbejdet, da vi må arbejde på at kunne anvende mulighederne her i landet på den bedste måde.
Vedrørende sundhedsforholdene anfører Landsstyret, at samarbejdet med udlandet skal forstærkes og som et af målene blev nævnt, at befolkningen bliver sundere, en bedre organisering af sundhedsvæsenets arbejde og endelig en bedre udnyttelse af personalet og forbruget af pengemidler.
Vi ved jo allesammen, at Landsstyret ikke magter at få orden på driften af sundhedsvæsenet.
Landsstyremedlemmerne for sundhedsområdet har været skiftende og indtil dato har de på skift ikke kunnet magte opgaverne omkring driften.
I forbindelse med omtalen af uddannelserne skal vi fra Kandidatforbundet efterlyse samarbejdet med Nordcanada med hensyn til længere sigt. Men til trods herfor omtaler man samarbejdet de nordiske lande imellem.
Fra Kandidatforbundet vil vi som vigtigt anføre, at der bør være et større samarbejde med Nordcanada. I den senere tid har nordcanadierne bl.a. anført, at de på grund af for megen minimering af bestanden på hvidfisk indført fangstbegrænsninger af disse dyr, og samtidig anfører de, at de er kede af, at der ikke er begrænsninger her i landet i fangsten af disse dyr.
Forsinkelserne i arbejdet for større selvstyre i det dertil nedsatte udvalg, der skyldes flere forhold, kan vi påregne bliver forbedret da Landsstyret nu er indstillet på en lidt længere tidsperiode til gennemførelse af dette arbejde, og fra Kandidatforbundet skal vi henstille, at dette ønske fra Landsstyret bliver godkendt.
Der er endnu mange områder, man gerne vil kunne komme ind på, men til trods herfor vil vi søge at undgå et alt for langt indlæg og vil hermed tage Landsstyreformandens redegørelse til efterretning.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Igennem flere år er det ellers blevet en vane, at nærværende redegørelse foregik her på denne sal, med deltagelse af den danske udenrigsminister som tilhører og det er beklageligt, at udenrigsministeren ikke kan er tilstede i dag.
Nærværende redegørelse - jeg tager nok ikke helt fejl - nærværende udenrigspolitiske redegørelse primært er en redegørelse om Grønlands tilhørsforhold til EU.
De politiske forhold i Grønland kan af og til være til at grine af eller til bare at nikke af.
Da forhandlingerne med EU var i sit indledende fase, så blev det fra oppositionens side - ikke mindst fra deres formands side udtalt, at de fra Landsstyret var blevet opfordret til at de så vidt muligt ikke diskuterede EU og dette skulle følges - som også har været tilfælde.
Men nu er der ikke grund til at være stiltiende længere - krav - sagt på en anden måde, som ikke vort land kan undvære. Lad os takke EU. Vi har i sommerens løb haft flere besøg fra EU, hvor EU har været på charmeoffensiv.
Jeg har en lille historie, hvor vi også har haft adskillige besøg fra journalister i udlandet, hvor en af dem stillede det spørgsmål, som jeg inden jeg går rigtigt i gang også vil citere følgende, som også bruges meget i den grønlandske presse, idet at den pågældende journalist har bedt om ikke at få sit navn nævnt, men hvor redaktionen er bekendt med navnet.
Følgende om det grønlandske folk er så fattigt, at hvis et Landsstyremedlems fartøj får motorskade ude i naturen uden at have det nødvendige redningsudstyr, uden årer og hvis de ikke har det, hvordan ville så den almindelige borgers fartøj så være?
Vi har grund til at takke for, at de embedsmænd vi har, har opnået et så godt et resultat, og vi har grund til at takke dem der har arbejdet for, at vi har fået et så tilfredsstillende resultat.
Det er korrekt, at det man ikke kan komme uden om, at udviklingen internationalt går i den retning, at vi bliver mere og mere afhængig af hinanden ikke mindst økonomisk. Det er ikke en nyhed for mig, fordi det har altid været baggrunden for mine tanker omkring, at mine ønsker om, at Grønland blev et fuldbyrdet medlem af EF.
For så vidt angår Arktisk, så må jeg vedrørende den canadiske foreign policy og EU=s nordlige dimension, at disse må være nyheder i nærværende redegørelse, men interessen skyldes ikke, at der bor 55.000 mennesker i Grønland, men dette skyldes primært forsvarspolitiske hensyn.
Men på trods af det har 2 nordiske lande, Finland og Sverige, at disse er blevet medlem af EU gjort, at EU er blevet mere vågen overfor Norden og Arktisk, og dette vil utvivlsomt blive bedre, hvis Norge i fremtiden bliver medlem af EU.
En af de ting som Selvstyrekommissionen som i dag bliver efterlyst som forsvundet, at en af de ting, som de skulle undersøges har været om hvordan Grønland, for så vidt angår udenrigspolitiske anliggender kan være mere selvstændigt. I denne forbindelse og ikke første gang, så vil jeg gerne påpege overfor Landsstyret, at de ikke gør så lidt for at støtte de færøske tanker om selvstyre.
Vi ved allesammen, at vi politisk følger det spor som Færøerne har lagt. Et Grønland der gerne vil være mere selvstændigt, så har Færøerne i denne forbindelse ønsket at blive selvstændige, og ønsket at rette henvendelse til FN og NATO, men har fået smækket døren for ansigtet fra dansk side, fra Udenrigsministeriet, og jeg mener, at vort Landsstyre bør støtte Færøernes i deres bestræbelser, for vi kan jo ikke komme uden om, at det er også den vej vi kører.
Indledningsvis har jeg allerede sagt, at vi er blevet meget glad for EU i den senere tid, men for såvidt angår den nye protokol, så mener jeg, at aftalen skal genforhandles om 3 år, så finder jeg det lidt tvetydigt. Det siger jeg fordi EU-medlemslandene, at en del af dem, at de mener, at de mener at EU aftalen med Grønland, at den koster for mange penge for EU, og at den er for dyr for EU.
Det glædeligt at den franske Udenrigsminister i forbindelse med sit besøg i Grønland udtrykte vilje til, at støtte Grønland, men vi må tilstadighed have for øje, at EU=s bestemmelser og aftaler vedtages ved flertalsbeslutninger.
Danmark har nu stemt om Euro=en. og den efterfølgende debat har vist, at der ikke har været grundlag for den skrækkampagne, der har været, ikke mindst i Danmark.
Lige siden, at amerikanerne fik formandskabet i Arktisk Råd, så har vi allerede vist, at dette vil være en stor hindring for vores arbejde omkring de levende ressourcer i Arktisk, og mulighederne for eksport. Og vi har derfor grund til at håbe på, at det finske formandskab i Arktisk Råd, at vi kan have mere tiltro til dem.
Der har været adskillige møder i Nordisk regi, hvor man har forsøgt, at undgå, at komme ind på udenrigspolitiske anliggender, men dette er ved at ændre sig, ikke mindst fordi at man efter Sovjetunionens fald, at de baltiske lande har henvendt sig, for at få åbnet op for et øget samarbejde. Dette øget samarbejde bliver ikke mindre i de kommende år, og et øget samarbejde i Norden vil muligvis også kunne styrke de nordiske lande overfor EU også for så vidt angår Grønland.
For såvidt angår det nordiske samfund, så vil jeg komme ind på, at vi i forbindelse med vores nordiske samarbejde i adskillige år, at vi sammen med Færøerne og Åland, at vi har haft et sæde i Nordisk Kulturfond. Det har vi adskillige gange klaget over, således at de 3 hjemmstyreområder for at opnå, at disse fik en selvstændigt repræsentation hvert for sig i fonden. Dette er nu sikret, og når dette år er ovre, så må vi forvente, at disse 3 selvstyrende områder, får hver deres sæde i Nordisk Kulturfond, og jeg mener, at dette er et meget positivt og godt resultat.
Jeg mener også at der er grund til at nævne, at vi der har været medlem i Nordisk Råd i adskillige år, at vi har arbejdet for, at vores stammefrænder blev behandlet mere aktivt og at man tager større initiativer fra Nordisk Råds side.
Og det er glædeligt, at Sverige har meddelt, at de nu arbejder for, at samerne får mulighed for større selvbestemmelse.
Landsstyremedlemmets beretning i hans redegørelsen om Kina, sætter nogle tanker i gang. Det er selvfølgelig glædeligt, at rejeafgiften efter lang tids kamp kan nedsættes til 30 %, men hvad der er blevet nedsat fra 40 % til 20 %, det vil vi gerne have at vide. Og for så vidt angår nedsættelse af afgiften på sælskind fra 90 % til 30 % og det vil også være interessant at vide, hvad dette betyder for vores eksport af sælskind. Da vi også bør vide, hvad afgiften f.eks. vil være på sælkød.
Når snakken er inde på udenrigspolitiske anliggender, og da amerikanerne ikke vil slippe Pituffik, så mener jeg, at det nu er på tide, at Landsstyret tager kontakt med den amerikanske regering, således at man åbner op for, at vi til amerikanerne kan sælge sælskind m.m. til glæde for Grønland, ligesom Kina nu er mere åbent overfor Grønland.
Afslutningsvis skal jeg ønske, at selvom det ligger lidt udenfor dagsordenspunktet, at KNR sender flere og mere uddybende udsendelser om udenrigspolitiske forhold, der er efterhånden flere grønlændere, som til daglig lytter til Danmarks Radio, og med interesse lytter til Danmarks Radios udsendelse, der hedder orientering, som indeholder mange emner om udenrigspolitiske forhold, og som vi tilstadighed lytter til. Disse indeholder altid nyttige oplysninger, som vi bør vide omkring den danske udenrigspolitik, også selvom udsendelserne bliver stoppet utide.
Hvis det er muligt, så ønsker jeg meget gerne, at man undersøger mulighederne, at man eventuelt oversætter disse udsendelser til grønlandsk, og rundspreder dem her i Grønland, men jeg nævner det, selvom det ligger lidt udenfor dagsordenen, således at det også kan erstatte de evindelige genudsendelser som nogle gange er uden interesse. Tak.
Vi siger tak til Otto Steenholdt, og fordi der sidder nogle journalister her inde i salen, jeg har svært ved at høre hvad mødelederen siger, fordi han har mikrofon slukket, og jeg må undskylde med, at tolken ikke rigtigt kan forstå, hvad der bliver sagt. Mødelederen har sin mikrofon slukket.
Men Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg siger tak for de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet og løsgængeren Otto Steenholdts bemærkninger, for det meste er det nogle bemærkninger, der støtter min redegørelse, bortset fra nogle småting. Og jeg skal nævne, at udenrigspolitik er blevet en del af det politiske liv i disse år, som vi ikke kan undvære.
Og uanset hvad man vil sige, og når jeg så skal starte med kritikken, så blev det også nævnt bl.a. at man prøver på, at synes, at det er lidt synd for EU. Og når vi skal være redelige overfor vores samarbejdspartnere fra udlandet, og uanset hvad man gør, så må vi også sige, at kendskabet til Grønland i udlandet, det er stadigvæk meget meget lille. Man skal ikke tror fordi, at fordi Grønland er verdens største ø, så kender hele verden til alle os 55.000.
Omverdenens kendskab er først ved at vågne op her i de seneste år, og verdenssamfundet er først ved at forstå, at der er folk i Grønland. Før i tiden kunne man kun se på atlasset, at der var indlandsis, og at der ikke var et menneske rundt omkring i verden som tænkede på, at der var også var mennesker. på øen. Hvis vi ikke selv havde taget opgaven op gennem regeringen, så kunne vi ikke have opnået, at verdenssamfundet havde fået øjnene op for Grønland.
Selv danskerne som vi jo lever med til daglig, de har et meget meget begrænset kendskab til Grønland, og selv når vores danske venner har så lidt kendskab til Grønland, hvordan vil man så forestille sig, at resten af verdens kendskab til Grønland, det må være næsten mikroskopisk.
I mange år, så har jeg rejst rundt omkring i verden på vegne af Grønland, og jeg været hilst velkommen, og det er jeg taknemmelig for, og det har altid berørt mig, når jeg har erfaret, hvor lidt kendskab man har haft til Grønland.
Og det gælder indenfor de europæiske stater, det samme gælder for USA=s vedkommende, ja faktisk overalt, hvor vi kommer hen. Og derfor er jeg glad for dem der støtter mine bemærkninger. Siumuts Mikael Petersens bemærkninger, der på mange forskellige måder påpeger de ting, man kan fortsætte med i det videre arbejde, og sådan opfatter jeg også IA=s ordførers bemærkninger, og har også peget på nogle ting, som vi skal være vågne overfor, dem vil jeg gerne takke for. Og også takke for de henvisninger om nogle opgaver vi skal løfte, og jeg håber så også på, at de spørgsmål der er blevet stillet, at jeg kan vende tilbage til dem.
Og m.h.t. Siumut og IA=s ordførere, så skal jeg også lige nævne, at Landstingets Udenrigspolitiske og Sikkerhedspolitiske udvalg. Og en ting, som jeg også har bemærket er, at Folketingets Udenrigsudvalg, og når den så skal orienteres omkring forsvarsspørgsmål, så er det blevet kotume, og det bliver nok ikke ændret, uanset hvilken regering der så kommer til at blive siddende, at når man så skal fremlægge noget, som skal holdes hemmeligt, som skal stiles til Folketingets udvalg, og så i det øjeblik, at det skal gøres , så bliver det så også givet til vores udvalg her.
Og det er sådanne nogle ting, som vi ikke kunne have forestillet os, alene for få år siden. Nu har vi fået et meget stort ansvar og nogen gange kan vi jo godt blive lidt forskrækkede ovenikøbet bange, fordi vi nu har fået et medansvar om hvordan Grønland forsvarsmæssigt og sikkerhedsmæssigt skal placeres. Fordi vi bliver nødt til, at tage et medansvar, hvor vi ikke længere ikke blot skal vente på, at andre tager en beslutning på vores vegne.
Og her i vores vej til større selvstændighed er jo den trinvise overgang til den større selvstændighed, som er en del af vejen, og det er jo også nogle anstrengende ting, som vi også skal komme igennem, når vi også skal tænke på, at udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål er jo meget tunge spørgsmål.
Atassut der under sin korte fremlæggelse, og det samme er tilfældet med Otto Steenholdt, det er jo ikke underligt, at de måske har nævnt nogle meget hinanden relaterede ting, og der tænker de især på EU, og M.h.t. aftalen, så er jeg glad for, at den er blevet hilst velkommen, og vi har jo også grund til, at være glade for denne aftale.
M.h.t. EU-aftalen, som nu skal godkendes af parlamentet i løbet af indeværende, men det kan også godt være, at den først bliver godkendt efter årsskiftet, men uanset hvornår det bliver, så er forholdene i dag sådan, at den nye aftale træder i kraft ved årsskiftet, og skal være gældende i 6 år.
Om 3 år ved midtvejsforhandlingerne, så når vi så kommer til penge der tilføres Grønland, det er allerede blevet sikret, at pengene ikke bliver ændret i de næstkommende 6 år, det skal i allesammen være vidende om. Men om 3 år, når vi så skal drøfte økonomien bag Grønlands udvikling, så skal vi også være sikre på, at Grønland selv skal bestemme, hvad pengene skal bruges til, hvilket også man vil respektere. Grønlands suverænitet på dette område bliver ikke indskrænket, og ved de nye forhandling kan man heller ikke regne med, at man opnår et ringere resultat end det vi har opnået.
Og jeg skal nævne, hvad angår samhandlen med Kina, hvad angår Kina-rejerne, og den nedsættelse der er på toldsatserne, det er korrekt at den er blevet sat ned fra 70 til 30 %, og til Otto Steenholdt sal jeg blot minde om, at andre fiskearter er blevet sat ned fra 40 til 20 %, og her tænkes bl.a. på hellefisk og sælskind, der er afgiften blevet sat ned fra 90 til 35 %, og såfremt vi så skal komme ind på de små detaljer, så kan man jo selv foretage sine beregninger.
Og m.h.t. Kandidatforbundets bemærkninger, der skal jeg også lige kommentere en ting, idet jeg nu har fået mulighed herfor, og det kunne ellers godt være, at man kommer nærmere ind på det ved næste dagsordenspunkt, idet Kandidatforbundet kom ind på, at man opfordrer til, at forsvarsaftalen fra 1951, der opfordrer man Landsstyret til, at få den søgt revideret og fornyet.
Og i forbindelse med de danske Udenrigsministers besøg her da han var her sidste år, så kom det helt klart frem, at man fremsatte ønsket om en ny forsvarsaftale. Danmark har altid ikke ville godkende det. Men der må vi opnå, at den danske regering kommer til en ny tanke på dette område, og vi har henvendt os selv overfor amerikanerne vedrørende 1951-aftalen, og uanset om vi gør det alene, så bliver der ikke reageret fra amerikanernes side. Men før det øjeblik, hvor Danmark og Grønland sammen henvender sig til USA, så kan vi opnå vores resultater, og det er den vurdering, vi er nået frem til.
Og derfor er det så også vigtigt, at vi især overfor det radikale venstre indenfor regeringen, der skal vi så opnå, at de i deres opfattelse bliver ændret, og det må så være det som må være grundlaget, for at opnå en ny aftale, og det er vigtigt, at vi løfter opgaven samlet.
Uden at komme ind på de små detaljer, så vil jeg også gerne lige overfor Anders Nilsson på vegne af Atassut, som han kom ind på, at når det så går godt overfor os, om det så ikke er på tide, at man går med ind med den samme ildhu, begejstring og grundige omtanke, for en række af vores hjemlige problemer.
Det er svært at sammenligne indenrigs- og udenrigspolitiske ting, og hvad angår de opgaver, vi er i gang med her i Grønland, og som også bliver ført af udvalgene, de forskellige fagudvalg, jeg skal ikke kritisere arbejdets gang her i Grønland, men jeg må også sige, og opgaverne heroppe i Grønland, og hvor hurtigt vi bliver færdig med dem, og ansvaret for det, ligger hos de mennesker der sidder her i salen.
Og hvad angår udførelsen af disse opgaver, og m.h.t. de udenrigspolitiske ting, de indeholder også mange rejser, også fordi vi bliver nødt til, at møde de mennesker vi skal samarbejde med, sidde til ansigt med dem, også når de så kan betyde, så og stort et tab økonomisk, såfremt vi ikke ses ansigt til ansigt.
Og de goder resultater som partierne for de meste støtter vores resultater, det er glædeligt. Og hvad angår hvor hurtigt vi kan finde løsninger for det indenrigspolitiske eller hvor lang tid der går før vi løser de forskellige opgaver, der er det Landstinget selv der bestemmer, hvor hurtigt arbejdsgangen skal foregå, og derfor kan vi ikke uden videre sammenligne disse to forskellige ting.
Men det er et tegn på, at Grønland gennem sit Udenrigspolitiske Kontor, at selvom det kun er en lille del, at de så har opnået store resultater, der bemærker jeg, at Maliinannguaq også har været inde på det. Det er korrekt at de forskellige opgaver der ligger der, dem kan vi ikke selv løse. Men vi kan opnå mere i samarbejde med den danske regering, og uanset om det er nemme eller tunge opgaver, men den velvilje vi møder hos den danske regering, det er jo også noget vi sal være taknemmelige for.
M.h.t. vores kontakt til Danmark, det er ikke noget der er blevet specielt drøftet her under punkter. Vores samarbejde med Danmark går godt i disse år, vi har et godt samarbejde med Danmark.
Og hvad angår Danmarks problemer med sit samarbejde med Færøerne, vi vil ikke blande os med Danmarks anliggender for at gøre det tungere, hverken for Danmark eller Færøerne. disse folk, Danmark og Færøerne har en dialog med hinanden, de er i færd med at rette på nogle forskellige ting, som er meget svære at arbejde med. Færingerne er delt i to lejre, og danskerne står fast, og jeg regner ikke med at i dette tunge arbejde, at man så venter på at Grønland reagere, hvad enten det er til den ene eller til den anden side, og jeg vil ikke gøre det svære for parterne.
Man skal overhovedet ikke sammenligne Grønland og Færøerne. Vi har en ting, som vi kan sammenlignes om, og det er, at vi hører med i et Rigsfællesskab sammen, men hvad angår vores geografiske placering og størrelsen af vores ø-ringer, og ser man på, hvordan verdenssamfundet er, så er Grønlands placering meget anderledes end Færøerne både hvad angår geografisk, leveforhold, samfundsforhold, Grønland har nogle helt andre forhold i forhold til Færøerne.
Og derfor er det for os bedre, at de samfundsændringer, der skal være gældende for Grønland, dem skal vi samarbejde med den danske regering om, uden at blande os i andres forhold. Det vil være det sundeste og tryggeste for os allesammen.
Og derfor skal jeg sige til Otto Steenholdt, at Grønland ikke uden videre vil blande sig i Færøernes forhold, og det har også sine årsager i, at når disse to folk har deres egen dialog, så kan man som 3 part ikke bare blande sig. Hvis de begge henvender sig, og gerne vil inddrage os i deres forhandlinger, det er så en hel anden sag, hvor vi så kan tænke på, om vi kan inddrages eller skal inddrages. Men det andet er, at såfremt den ene part kommer med en henvendelse, så er det en hel anden sag.
Og lad mig til afslutningsvis komme med nogle danske bemærkninger. Danmark er en dejlig lille stat, som er vores ven, og en af digtere ar nævnt det, jeg kender ikke digterens navn, men teksten har jeg bedt om, at få afleveret, og det vil jeg så citere, som en afslutning.
Og inden jeg gør det, så skal jeg lige nævne, at vi anses for, at være nogen som blandet os i alt ting, og hele tiden er på rejse, og nogen mener endda, at vi blot skal blive hjemme, også for at løse vores hjemlige problemer.
Men danskerne har også selv en digter, som også har påpeget deres eget land, og sagt at man ikke blot kan blive siddende i sit eget lille land, i sin egen lille stue, og ikke ønske indblanding fra verdenssamfundet side. Og det siger jeg, fordi vi også skal vide, hvad følgerne er, og selv en af vores grønlandske digtere er kommet med et digt, at selve verden går stadigvæk, og det er så Jeppe Aakærs digt, og det er så en hilsen til Anders Nilsson, som jeg så vil komme med en citation om.
Og Jeppe Aakær, at når danskerne så bliver alt for navlebeskuet, så har han så fremkommet med dette digt, og den bliver nu oversat til grønlandsk af formanden selv.
DET DANSKE DIGT ?
Og med disse bemærkninger, så vil jeg også sige, at den tid er overstået, hvor Grønland skal vedblive at sove sin Tornerose søvn. De nye tider er kommet, nye arbejdsopgaver er kommet, det er hårdt at udføre arbejdet, men det er dejligt at udføre dem, især når man ser resultatet.
Og tusind tak for jeres indlæg, vi skal nok arbejde videre med jeres anbefalinger.
Først er det Siumuts ordfører, dernæst er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Tak. Indledningsvis vil jeg gerne vedrørende Landsstyreformandens bemærkninger om vores ordførerindlæg sige tak herfor. Der er flere en er, som måske burde have bemærket, men det har vi ikke tid til, og vil blot kommentere en del af dem fra partiordførerindlæggene og indlægget fra Kandidatforbundet og den uafhængige.
Først vedrørende Atassuts ordførens bemærkninger, nemlig Anders Nilsson, set under et, hvis man vurderer det, så er der ikke noget nyt i det. Der er ikke klare meldinger, ligesom dette i forhold til vores bemærkninger, så er det svært, hvordan vi kan mødes.
Jeg mener, at Atassut som vort lands næststørste parti ikke viser noget med deres udenrigspolitiske redegørelse, kort sagt er deres udenrigspolitik noget uklart, fordi vi følger jo også med i, hvad Atassut siger, fordi de bl.a. har haft en meget klar EU politik, men denne politik kan jeg ikke se af deres ordførerindlæg.
Set under et, så er det som om Atassut nu melder ud, at Grønland ikke har noget at gøre ren udenrigspolitisk, og at vi ikke har grundlag for at debattere det, og lad os diskutere indenrigspolitiske problemer, det er som om, at tonen er sådan, at vi ikke må snakker om emner at udenrigspolitisk betydning, hvorfor det er sådan, at jeg har vurderet Atassuts ordførerindlæg, ligesom der ikke har været nogle bemærkninger om forsvarspolitikken
Og jeg forstår det på den måde, at Atassut mener, at Grønland ikke skal have noget at gøre med forsvarspolitikken. Men jeg skal ikke gisne om, hvad Atassut tænker, men vil ikke undlade at bemærke, at de interesser vi har, som også har stor bevågenhed fra omverdenen også fra Danmark, og som også bliver støttet fra danske side, jeg mener at vi allesammen må bakke op om disse initiativer - uanset partitilhørsforhold, og at vi vurderer dem ud fra vores grundholdninger.
Til Inuit Ataqatigiits ordførers mange og forskellige bemærkninger, og som også er støtteværdige, skal vi fra Siumut udtale, at vi er klar til at snakke om dem, og arbejde videre med dem, men jeg har et specifik bemærkning til et bestemt område i IA=s ordfører, nemlig de resolutioner som IUCN har vedtaget her på det seneste, nemlig de 3 interessent resolutioner, som IUCN har vedtaget. Jeg mener, at vi også fra vort lands side må forfølge de 3 resolutioner og om hvordan de bliver ført ud i livet, da en bæredygtig udvikling og en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer er meget vigtige, og som vi må holde fast i.
Der blev også nævnt et møde i Illulissat, som også Kandidatforbundets ordfører var inde på, hvor det blev meddelt, at man forventede, at de arktiske lande i de kommende år forventedes at stige i temperatur, hvorfor en sådan opvarmning af vores farvande vil betyde, at dette vil have store konsekvenser for vores levende ressourcer, ligesom også på klimaet. For sådanne videnskabelige undersøgelser som nu er begyndt at dukke frem har stor berøringsflade med Grønland, hvorfor vi også har pligt til at følge med i, hvad det er der sker, og således at i også kan være klar i vores politikker til sådanne klimaændringer.
Hvorfor vi også må være overvågen overfor hvad IUCN kan gøre, for dette område, og hvordan Grønland kan udnytte dette bedst muligt.
Inuit Ataqatigiit kom endvidere sit ordfører indlæg ind på om hvad man direkte kan gøre, nemlig vedrørende vores samarbejde med vores stammefrænder om fælles tv-kanal, det støtter vi også fuldt ud fra Siumuts side, man kan også her igennem sikre, at man herigennem får kendskab til levevilkårene lokalt, og det finder vi er meget passende, og således at vi også kan få mere at vide om, hvad der sker i USA og Canada, og at vi ser på udviklingen der igennem vores stammefrænders øjne, for vi kan jo direkte se tv-udsendelser fra Danmark, flere kanaler endda, hvorfor kan vi så ikke se noget fra Canada ?
Generelt set, så mener jeg, at for såvidt angår IA=s bemærkninger, at jeg er enig i dem, men flere af dem trænger til viderebearbejdning og drøftelse, og det forventer jeg at det selvfølgelig sker i Landstingets Sikkerheds- og Udenrigspolitiske Udvalg.
Til Kandidatforbundets bemærkninger som også Inuit Ataqatigiit var inde på, nemlig omkring forholdene omkring den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951, om kravet som Landsstyremedlemmet har svaret på, så skal vi fra Siumut i den forbindelse præcisere, at vi også er interesseret i, at forsvarsaftalen bliver genforhandlet, ligesom vi også har krævet det igennem adskillige år.
Og vi har i vores ordførerindlæg nævnt, at vi med udgangspunkt i dette, med et nyt udgangspunkt indenfor Rigsfællesskabet drøfter og kræver en ny forsvarspolitik, og at dette krav bringes til videre til den danske regering, og at den danske regering har forståelse for dette, da vi i Siumut mener, at vi igennem vores krav, at hvis der ikke er interesse for at ændre aftalerne, så er det nødvendigt, at vi også ser på Rigsfællesskabets fælles forsvarspolitik, at vi set på dette med nye øjne, og revurderer dette, således at de forhold som vi har bragt frem også bliver taget frem.
Fordi hvis vi kikker på stormagterne, så sker der jo fortsat udvikling der, også hvad angår aftalemæssigt. De fornyr og de forhandler til enighed og tilstadighed deres forskellige aftaler, for såvidt angår forsvar- og sikkerhedspolitik i henhold til verdensudviklingen. Og jeg mener også, at det bør vi gøre her indenfor Rigsfællesskabet. Hvorfor det er meget nødvendigt, at vi indenfor Rigsfællesskabet revurderer forsvarspolitikken ikke kun for at revurdere, men at politikken bliver tilpasset de herskende forhold i verden. Jeg finder det meget nødvendigt.
For såvidt angår vores menneskerettigheder, så kan vi ikke acceptere, at man lader som om, at vi ikke siger noget, og at man sidder vores bemærkninger overhørige, hvorfor vi mener, at emnet også tages op i Selvstyrekommissionen, og at der kommer klare meldinger derfra.
Derudover vil jeg heller ikke undlade, at kommentere og præcisere, at det vi fra Siumut har udtalt om Selvstyrekommissionens arbejdsopgaver, hvor vi har nævnt, at en af deres opgaver bør være, at man også kulegraver magtforholdene internt i Grønland, som også er sket i Grønland, f.eks. hvor stor indflydelse selskaberne har på samfundsudviklingen, også for såvidt angår sprogpolitikken, fordi brug af det danske sprog også bliver brugt som et magtredskab.
Vi ved hvor stor en magt det danske sprog har f.eks. i Nuuk og derudover er det selvfølgelig sådan, at vi bør kunne analysere forvaltningen af forskellige magtformer, og ikke kun i forbindelse med vores udenrigspolitik, men også internt i Grønland også på kommunal plan.
For jeg mener, at dette vil være en stor gavn for Selvstyrekommissionens arbejde, og vi har derfor overfor Landsstyret krævet, at der bliver igangsat en sådan vurdering, ligeledes har vi udtalt, at der i disse år i Danmark udføres netop en sådan analyse, et meget spændende arbejde, hvor man har inddraget flere videnskabsfolk med kendskab til forholdene, og jeg mener, at vi her må undersøge, at også her i Grønland udfører en sådan analyse.
For såvidt angår dette, så er en lignende analyse også blevet udført i de nordiske lande, f.eks. i Sverige og Norge, og jeg mener, at det er helt på sin plads, at der også bliver lavet tilsvarende analyser i Grønland.
Til løsgængerens bemærkninger om interessen for Grønland udefra, så er jeg helt enig med Landsstyreformandens besvarelse, og vil dertil tilføje, at ja der er en stor interesse for Grønland udefra, men dog er kendskabet til Grønland meget lille, men interessen er stigende ikke mindst, hvis man kikker på de videnskabelige analyser og rapporter, der har været i den senere tid, og jeg er ikke i tvivl om, at interessen for Grønland i verdenssamfundet vil stige kraftigt i de kommende år, ikke mindst forbindelse med den globale opvarmning, hvor Grønland har en central placering her, ligesom Grønland er en kanariefugl der synger om temperatursvingningerne.
Hvorfor vi også må følge med i disse opgaver, og gøre god brug af disse, og gøre reklame for Grønland udadtil i samme forbindelse.
Så går vi går over til næste taler, nemlig Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Fra Inuit Ataqatigiits side er vi også glade for, at Landsstyret har taget godt imod vores bemærkninger.
Og der er korrekt, at den redegørelse er meget omfattende og har været et stort arbejde, og den viser også på en klar måde, hvor stort et arbejde der udføres. Og skal man vurdere redegørelsen, så har vi for første gang set, hvordan vi står ressourcemæssigt både økonomiske og menneskeligt, og der må vi prioritere og se hvad det er for nogle ting, som vi skal tage op, idet Danmark jo nogle gange repræsenterer os i nogle fora, og der tror jeg nok, at vi kan fokusere på nogle ting, som vi selv kunne repræsentere os selv med.
Og i den forbindelse vil jeg også sige over for Atassut, hvor man primært har været fokuseret på, at man skal være mere åben overfor omverdenen, det er ligesom om, at man er gået væk fra dette ønske, hvor man sågar også har sat spørgsmålstegn ved, om vi skal gøre en indsats når den globale udledning af drivhusgasser skal vurderes.
Det er jo de levende ressourcer, der er vores største indtægtskilde, og når de så bliver berørt af både havene og klimaets opvarmning, og dermed også har risiko for at forsvinde, der er det meget vigtigt, at vi også blander os i denne diskussion, for disse levende ressourcer er vores livsgrundlag, hvorfor Inuit Ataqatigiit mener at vi også er med i den diskussion, også af hensyn til miljøet.
Og derudover, så er det selvfølgelig også vigtigt, at vi også arbejder på, at løse de indenrigspolitiske spørgsmål.
Men jeg er fuldstændigt enig med Landsstyreformanden i, at vi ikke blot kan beskue vores navler, og arbejde for os selv. Vi er blevet en del af den internationale verden, og vi har fået de tekniske midler, og vi opnår jo også, at vi er blevet verdensborgere, ved at vi hele tiden kan følge med i, hvad der sker rundt omkring i verden, og vi kan jo ikke blot sidde det overhørigt, og lade som om, at den ikke eksisterer Og der er det også vigtigt, at vi hele tiden viser vores ansigt udadtil, og tilkendegiver vores mening, og hele tiden prøver på, at finde de bedste løsninger for os.
Og til Siumuts ordfører, så skal jeg nævne, at de bemærkninger, de så er kommet med, der er vi enige i en masse ting, som de har været fremme med. Det er nogle klare meldinger, og de viser også deres samarbejdsvilje udadtil, hvilket også fremgår klart, og det er korrekt, at der er en masse arbejde vi også skal have udført indenfor det nordiske samarbejde, vi skal jo komme ind på det nordiske samarbejde på et senere tidspunkt. Og vi har jo også mulighed for, at gøre vores indflydelse endnu større.
Landsstyreformanden siger jo også selv, at det er op til Landstinget selv i hvor stor udstrækning vi kan udnytte vores muligheder for, at arbejde indenfor disse fora. Det er også korrekt, og derfor har vi indenfor det Forsvars- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, der har vi nogle store opgaver foran os, og i de næstkommende år, så er det det større ansvar vi efterhånden får m.h.t. udenrigspolitikken, så er det jo også meget vigtigt, at vi får et større ansvar og selv deltager i større udstrækning inden for forsvars- og sikkerhedspolitiske områder.
Og det er også helt på sin plads, at vi også gør vores indflydelse gældende. Siumut kom blandt andet også ind på, at man er ved at realisere det forum for oprindelige befolkninger, og opfordre til, at man gør det mere målrettet. Og det er vi fuldstændigt enig i, således at vi også kan komme med vores klare røst indenfor erhverv og også m.h.t. de forskellige opgaver på nogen forskellige områder.
Og derudover, så kommer man også ind på, at vi skal have et mere organiseret samarbejde med Island, og under vores bemærkninger kom vi også med en efterlysning om, hvordan vi kan gøre vores indflydelse større. og der sagde vi så også, at det Forsvars- og Sikkerhedspolitiske Udvalg også kan følge bedre med i hvad der sker rundt omkring, såfremt de blotte aftaler også skal resultere i noget flot.
Og derudover, så blev nævnt fra Kandidatforbundet bl.a. som vedrører de oprindelige befolkninger under FN regi, og der bemærker vi, at man ønsker, at vi også forøger vores samarbejde, det er vi også enige i. Man kommer også ind på, at man skal arbejde målrettet for, at man ændrer forsvarsaftalen fra 1951. Det er jo et ønske, som vi allesammen har her i salen, og derfor må vi målrettet arbejde for, at vi så derved kommer med en klar melding om det, både fra Landstingets og Landsstyrets side.
Og m.h.t. løsgængerens bemærkninger omkring sikkerhedspolitikken m.h.t. Pituffik, og hvor han kom ind på, at vi bør sælge skind, benprodukter m.m. til USA, og det er netop disse opgaver, som ICC har været meget aktivt indenfor, og det er nogle initiativer som vi også støtter. Og det som vi også har været inde på nemlig IUCN, hvor man målrettet også skal arbejde for, at man skal arbejde for, at man målrettet opnår nogle resultater.
Hvad angår de store organisationer, som arbejder for en bærende udnyttelse af de levende ressourcer, det er jo et flot resultat man har opnået, og som vi håber på, at få noget ud af.
En af de nye ting, som vi også har været inde på, at såfremt vi skal opnå et godt og et udvidet samarbejde indenfor det arktiske område, hvorfor vi så ikke kan nedsætte et fælles samarbejdsorgan, og når vi så også tænker på de arktiske folk, og såfremt vi skal arbejde målrettet sammen, så kan man eventuelt udnytte Arktisk Råds møder, hvor vi også kan mødes, således at vi indenfor Kultur, Uddannelse, Handel og indenfor mange områder kan arbejde målrettet.
Og der håber jeg så på, at Landsstyret også tager disse betragtninger med i deres videre arbejde.
Afslutningsvis har vi også været inde på placeringen af Forsvars- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, selvom den i henhold til den danske lovgivning Hjemmestyreloven, der har vi ikke nogen udenrigspolitiske beføjelser. Vi er gået ind i det nye årtusinde, vi er gået ind i år 2000, og tiderne har skiftet sig, og uanset hvor meget danskerne ikke vil, så er det vigtigt, at man gensidigt informere hinanden når det er forhold der drejer sig om Grønland.
men det skal vi ikke lade spise af med, det er vigtigt, at vi også får større beføjelser m.h.t. udenrigspolitikken og også m.h.t. baserne heroppe.
M.h.t. de mange bemærkninger, der er kommet fra partierne, Kandidatforbundet og fra løsgængeren, dem skal vi nok se nærmere på i Forsvars- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, der skal vi have et møde i morgen, og der vil vi også tage de emner op, som vi mener er vigtige at arbejde videre med.
Og jeg siger tak til de mange bemærkninger, der er kommet.
Næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.
Som en tilføjelse til Landsstyreformanden svarnotat, så har jeg en lille tilføjelse. Til Atassuts ordfører primært til Atassuts ordførens bemærkninger. Jeg må sige, at den ikke har ret meget at gøre med den udenrigspolitiske redegørelse.
Jeg forventer selvfølgelig, at vi som enkeltmedlemmer af Landstinget efter bedste evne bruger den tid vi har til at arbejde og det gør vi også fra Landsstyrets side, men på trods af det, at hvis man er valgt som landstingsmedlem på baggrund af et parti med et ansvar, så er det også et ønske fra Landsstyrets side, at man ved, hvad det er man drøfter.
For lidt mere end 5 uger siden, drøftede vi her i salen, hvor vi drøftede Landsstyreformandens åbningstale, og hvor vi havde en åbningsdebat. Men i dag udtaler Atassuts ordføren, så vil jeg gerne citere lidt fra Atassuts ordførerindlæg ved åbningsdebatten, hvor Atassuts ordfører Anders Nilsson beklagede sig over, at han roste den udenrigspolitiske redegørelse, der var i åbningstalen.
Og hvor Atassut efterlyste, at man burde faktisk drøfte de udenrigspolitiske forhold mere indgående under denne samling, hvor han i redegørelsen nævner, at det vil have været flot, hvis vi her under efterårssamlingen kunne have drøftet en redegørelse for Erhvervslivets vilkår, den store boligmangel, problemerne i sundhedsvæsenet, problemerne i folkeskolen.
Den 18. september altså for 5 uger og 1 dag siden sagde Atassut ordføren, nemlig partiordføren følgende, nemlig fra denne sal, fra Atassut er vi principielt enige i Landsstyrets fremlagte strukturpolitiske handlingsplan på følgende planer: At vi er enige i de planer der er, at vi er enige i, at man vil arbejde for bedre rammebetingelser for erhvervslivet, ligesom man vil arbejde for at borgerne får et større ansvar for uddannelse m.m.
Derudover udtrykte Atassuts formand dengang, for såvidt angår Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan, hvor man også gik ind for denne, at man var bekendt med, at boligproblemerne vil blive taget op under Landstingets forårssamling år 2001, hvor Landsstyret har planer om en større redegørelse.
Vi må huske på, hvad vi tidligere har sagt fra denne talerstol, hvorfor større ændringer, som berører større dele af befolkningen, så mener vi, at disse må begrundes i mere indgående analyser, hvorfor vi også under vores forårssamling år 200 vedrørende sundhedsplan og sundhedsreform, som også blev redegjort overfor Landstinget og Sundhedsudvalget, og som fik Landstingets fulde opbakning.
Og vi har ligeledes også drøftet Atuarfitsialak, den gode skole, på baggrund af drøftelser her i salen, ligesom vi også har drøftet bedre arbejdsbetingelser for erhvervslivet, og som også Atassut er gået ind for. Det er på denne baggrund vi arbejder.
Det er ikke nogen opgaver, som bliver løst i løbet af 24 timer. Vi må også prioritere, vi kan ikke blot sige, at vi nu har 5 mia. kr. som vi kan bruge med et hug, det har vi ikke. Vi har ikke alle de 5 mia. kr. som skal til, for at løse de akutte problemer der er. Vi må derfor nødvendigvis prioritere. Ligesom vi har faste udgifter som er lovbundne, og Landskassens omsætning er på mindre end 5 mia. kr.
Så er det Anders Nilssons, Atassut. Derefter er det Otto Steenholdt.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Mikael Petersen han efterlyser vores holdninger til udenrigspolitikken. Det står her i. det var det vi sagde, vi støtter den fremlagte rapport, vi kalder den omfattende og grundigt, og vi siger, at den giver indtryk for en stor indsats for at sætte Grønland på verdenskortet.
Jeg tror også at Landsstyret fik den mest uforbeholdent ros fra netop os, for vi siger, at man er gået til arbejdet med ildhu, med begejstring og grundig omtanke, så uforbeholdent tror jeg ikke at nogen af de andre partier har været.
Vi kunne have gjort ligesom de andre, læst en 50-70 % af betænkningen op her fra talerstolen eller redegørelsen af det, det har vi ikke gjort, vi har bare sagt, at vi er enige. Og så har vi fremhævet et par punkter, hvor vi ikke er enige. Vi har advaret mod, at man går ind i alt, der på en eller måde omfatter Grønland.
Vi mener, at vi skal værd lidt mere kritisk, og det vil vi gerne fastholde. Når man tager til Paris for at drøfte den globale udledning af drivhusgasser, så er man alene ved at man tager derned og rejser hjem med til at udlede en ganske voldsom drivhusgasser.
Der er et andet punkt, hvor vi undrer os meget. Vi undrer os over, at Inuit Ataqatigiit og Siumut, der taler meget og selvstyre og uafhængighed, at de vikler sig ind i en 6-årig aftale med EU, hvor vi sælger ud af vores erhvervsgrundlag til gengæld for en ordentlig check, det er efter Atassuts opfattelse en slags arbejdsløshedsunderstøttelse eller førtidspension.
Aftalen er opgjort til 3 mia. kr . i løbet af 6 år for Grønland, det er værdien. Med en gennemsnitlig kilopris på 10 kr. for de fisk som vi giver til EU, så får de i den periode fisk for 5,3 mia. kr. Atassut så hellere, at vi selv fangede de fisk, det er efter vores opfattelse udtryk for ægte selvstændighed.
Samarbejdsaftalen der løber de næste 6 år, den indeholder også noget om joint venture, at vi skal fiske i fællesskab, og vi skal udvikle noget fiskeri i fællesskab. Vi håber fra Atassut, at dette her bliver den sidste aftale med EU, sådan at vi om 6 år selv kan fange vores fiske, og selv kan tjene vores penge, og ikke længere skal have en sådan årlig check fra EU til at dække vores problemer, fordi vi ikke har arbejdspladser nok.
Mikael efterlyste vores holdning til forsvarspolitikken, den har vi i forståelse med andre her i salen gemt til næste punkt på dagsordenen, det er derfor vi ikke berører den i det her indlæg.
Jeg tror, at det var det hele. Nej, undskyld Tuusi, det er rigtigt, de her ting, har været nævnt i denne her redegørelsen i åbningstalen omkring de næste 10-15 års planer for Grønland. Det jeg nævner her er troværdige løsningsforslag, og det mangler vi stadig efter vores opfattelse. Men det kommer håber vi til foråret.
Så er det løsgængeren, Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Indledningsvis så mener jeg, at IA=s ordførers bemærkninger, som jeg gerne vil give tilslutning til det er, at man har sparet for meget på vores Udenrigspolitiske Kontor, som jeg mener bør styrkes også personalemæssigt, hvor det i redegørelsen fremgår, at vi bliver mere åbne overfor omverdenen, hvorfor vi også i fremtiden også får større brug af Udenrigskontoret, hvorfor jeg finder det på sin plads, at vi ikke sparer yderligere der, men derimod styrker kontoret.
Og jeg håber, at Landsstyreformanden bør give vores debat videre til den danske regering og Folketing, og jeg beklager som allerede nævnt, at den danske Udenrigsminister ikke er tilstede som tilhører her i salen. Og vi må klart melde ud overfor den danske regering, at vi gerne ser en øget interesse for den grønlandske udenrigspolitik fra den danske regering, og ikke mindst fra Udenrigsministeriets side, og ligeledes fra Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
Jeg mener, at de må vise større forståelse og interesse for vort land i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Til min kammerat Mikael Petersen fra Siumut, så vil jeg gerne bemærke, at hidtil ikke har hørt en anokoq synge, jeg har ikke endnu hørt noget som var olie til mine ører, men jeg mener, at det er beklageligt, og som jeg også mener bør frem, at jeg også er glad for, at man har festligholdt 1000 året for Leif den Lykkelige her til sommer.
Men inderst inde har jeg en bemærkning om noget, som jeg ikke er så glad for, at nordboerne og grønlænderne har haft kontakt, og jeg er glad for, at det kun er os, der er tilbage i dette land. Der er nogle eksempler på, hvor svære problemerne kan være, når der er to forskellige folk, der lever side om side i samme stat. Da de rejste en statue op, så tænkte jeg inderst inde, hvorfor rejser vi ikke et mindesmærke for de t folk, der har slået vikingerne eller nordboerne, til tak for at i er blevet boende her alene, og det var måske en fræk bemærkning, men det har jeg følt inders inde.
Da Mikael Petersen også nævnte, at vort land, som ligger mellem Nordamerika og Europa, så er det nok ikke helt rigtigt, for vi er jo langt mere tætter på Nordamerika, vi ligger ikke midt imellem rent geografisk, det er blot en præcisering.
Til Mikael Petersens bemærkninger som jeg for øvrigt er enig i, at nemlig at ethvert forsvarspolitisk initiativ, at vi må være medbestemmende og deltage aktivt i dette, så er jeg fuldstændigt enig i dette. For det er også sådan, at forskellige lande, at vi længe har eftersøgt dette, og jeg mener, at i er på rette vej.
For såvidt angår EU-aftalen, så er dette resulteret i, at fiskemængden er blevet mindre og at vi har fået flere mia. kr., men det er ikke grund til at snakke om dette yderligere. Fordi jeg allerede har sagt, at der i EU er lande, som mener at EU betaler for store penge til deres fiskerettigheder.
Jeg er også fuldstændigt enig i, at vi også må arbejde for, at fangererhvervet og produktion heraf, også bliver anerkendt i omverden som erhverv. Der er flere ting, jeg er enig med Siumut i, selvom vi skal snakke om Pittufik under næste punkt, så er jeg glad for, at det er nødvendigt at vi slipper båndene erhvervsmæssigt til Danmark, og jeg er ikke i tvivl o, og vil også komme ind på det under næste punkt.
Jeg er helt enig i, at vi bør have et tættere samarbejde og mere samarbejde med Island, hvor jeg har erfaret ikke mindst igennem min tid i Nordisk Råd, at Island altid støtter de ting, som Grønland finder er vigtige, og jeg er derfor enig i, at man har et mere formaliseret samarbejde med Island.
Og da den kolde krigs tid er forbi, og vi er kommet i en ny tidsalder, så finder jeg det meget vigtigt, at Grønland er en aktiv deltager i det fortsatte arbejde, og at vi arbejder ud fra dette grundlag, og at man sikrer, at Grønland får en mere selvstændigt stemme, for såvidt angår forsvars- og udenrigspolitikken. Det er jeg fuldstændigt enig i, hvorfor jeg også heri siger tak til Siumuts ordfører, hvor han ligeledes nævner, at i nu må revurdere det forhold der er imellem Danmark og Amerika og vort land.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører vedrørende ICC=s initiativer, så er jeg er også enig i dette, således at man kan sikre, at vi fra Grønland kan eksportere fangstprodukter til USA. ICC er som bekendt en NON-Govermentel organisation, så er regeringerne ikke forpligtet til at følge disse beslutninger, men jeg må overfor vores regering anbefale, at man tager disse organisationer mere alvorligt.
Men kommer atter engang på import at diverse kød og kyllingevarer, men jeg mener, som tidligere også sagt, at vi må også have muligheder for, at købe disse varer.
For såvidt angår IA=s bemærkninger om råstofefterforskning, og den aftale der er, den gældende råstofordning, at bjørnen ikke er blevet skudt endnu, hvorfor vi må passe på med ikke at sælge skindet før bjørnen er skudt, jeg mener, at bør tage det op, når vi har skudt bjørnen, da jeg mener, at den nuværende ordning er fuldt tidssvarende, som jeg mener, vi bør bruge også i den kommende tid fra til vi skyder bjørnen.
Til Landsstyreformandens citat af Jeppe Aakjær, så er jeg glad for dette. For så vidt angår, at Grønland bliver kendt i udlandet, så er jeg ikke uenig i dette, for vi alle der rejser i udlandet ved jo, hvor lidt kendskab der er til Grønland, men vi kan nok forvente, at kendskabet til Grønland bliver endnu større fremover, fordi f.eks. borgerne i EU, de bliver forbavset når de hører, at Grønland næsten er større end det samlede EU.
Til såvidt angår, hvis vi retter en henvendelse til den amerikanske regering uden om den danske regering, så vil vi ikke blive hørt, så vil jeg give Landsstyreformanden ret fuldstændigt i dette, vi kan ikke komme uden om, at vi hvis vi skal indgå og gøre noget ved forsvarsaftalen, så skal det ske igennem den danske regering, og vi kan ikke komme uden om dette.
Og jeg kan også være enig i, at hvis man retter en henvendelse til det radikale om, at ændre deres nuværende holdning. Jeg taler ikke på vegne af Atassut, det er korrekt. Da jeg længe før Atassuts medlemmer har fastholdt mine synspunkter, hvorfor jeg er glad for, at man har bemærket mine synspunkter i dag, som er meget forskellige fra Atassuts melding, hvor jeg fastholder, at Grønland bør have en klarere udenrigspolitik og at man er friere stillet udenrigspolitisk.
Da jeg må skynde mig p.g.a. taletiderne, vil jeg gerne gentage Mikael Petersens bemærkning om, at Atassut er blevet noget uklar, det har jeg allerede kommenteret ikke mindst i forbindelse med vores debat om Pituffik-radaren, da Atassut-formanden klart udtalte, at vi overhovedet ikke har været enig i Atassuts bemærkninger dengang, dengang man lov NATO tage beslutning udenom os.
Jeg siger også tak til Maliinannguaq Markussen Mølgaard, hvor jeg forstår. Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke at jeg ikke er enig med Anders Nilsson, at de penge vi får, der er kun 3 kilder til vores indtægter: Det er Statens bloktilskud, de penge vi får fra EU=s bloktilskud og resten kommer fra vores skatter og afgifter, hvorfor jeg ikke er fuldstændigt enig i Atassut ordføren, at det kun er socialhjælp, det vi får fra EU.
Jeg siger ligesom tak til de penge vi får fra EU, hvis vi ikke havde gjort det, så havde skatterne nok taget et gevaldigt sving op ad.
Og derefter er det udenom partiordførerne, Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, Atassut.
Tak. Først skal jeg lige understrege, at vores ordførers bemærkninger vedrørende denne redegørelse, dem skal jeg ikke gentage, hans bemærkninger var klare nok, hvorfor jeg ikke skal gentage dem.
Vi fra Atassut ordfører, ikke bare vores ordfører, men hel gruppen blev enig om, at vi ikke skulle gøre det langt, men at vi skulle komme med indholdsrigt og kort. Og vi kan nu bemærke, at Siumut og Inuit Ataqatigiit kom med meget meget lange indlæg men indholdsløst eller med meget lidt indhold.
Dette værk, da vi nævnte det, så er det centrale i vores budskab, det er som om, at det er en ganske ungt studerendes værk, som kunne vurderes på nogen forskellig måde, men Landsstyremedlemmets bemærkninger har været gode, men vi vurderer det andet på en anderledes måde.
Men efter at have sagt det, så skal jeg sige, at det vi har bemærket er, at det er som om, at udenrigspolitikken i Grønland, at man gerne vil have ansigtet udadtil, at det er blevet så omfattende, at man efterhånden er begyndt at nedprioritere de indenrigspolitiske forhold. Som et eksempel skal jeg nævne, at i løbet at de sidste 10 år, der har der været demonstrationer, der har været pædagoger, handicappede eller som i dag de unge uddannelsessøgende, de er ikke trygge, det har vi allesammen mærket på vores krop.
Og når jeg siger det, så vil jeg ikke blot klandre Landsstyret for det, men det centrale jeg gerne vil sige er, at der er utryghed i Grønland, ja de råbte sågar på Jonathan og nævnte hans navn og råbte og kastede sne op på vinduerne, uanset at vi holdt møde som lovgivere, men det vi gerne vil påpege er, at man vende ansigtet udadtil er ved at blive omfattende, ikke fordi vi vil kritisere det.
En anden ting, som jeg også gerne vil nævne er, hvor der m.h.t. eksporten til Kina, hvor f.eks. af sælskindet, hvor afgiften er blevet nedsat med 35 %, og til det skal jeg lige nævne, at når man har fanget en sæl, og har solgt den, så har samfundet en udgift på 480 kr., men firmaet sælger det for 35 kr., resten og differencen den er samfundsbetalt. Sagt med andre ord, vi håber, at kineserne ikke køber alt for mange sælskind, så vil det blive alt for dyrt for os.
Det er det vigtigste for mig, men vi kan ikke være særlig gode til at sælge, og det er det centrale i det jeg gerne vil sige.
Og f.eks. Otto Steenholdt, den sidste taler, der skal jeg blot sige til ham, det er nogen gange, når de gamle grammofonplader begynder at køre i den same rille, og m.h.t. din kritik vedrørende NATO, det er 3. gang, jeg har hørt den, det er som om, at den er kørt fast i den samme rille i den gamle grammofonplade, men jeg skal blot sige, at jeg ikke håber, at det hverken komme 4. eller 5. gang.
Og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundets ordfører. Efter ham Maliinannguaq og efter Maliinannguaq, Mikael Petersen men først Mogens Kleist.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet
Til Atassut skal jeg blot sige, at vi i løbet af et år har mulighed for, at drøfte Udenrigspolitisk Redegørelse og her kan vi så fremkomme med vores tanker bag vores udenrigspolitik, vores udenrigshandel, og der har vi så mulighed for, at sige, om vi er enige i deres tanker eller om vi er enige. Vi har den ene årlige chance. Det er ikke sådan, at vi ikke er interesserede i de uddannelsessøgende. I dag har vi netop dette punkt en anden gang, sal vi nok drøfte de uddannelsessøgende.
Men det jeg gerne vil sige til Landsstyret er, at vi overfor Otto om, at vi ikke kan diskutere med amerikanerne udenom danskerne, og da vi var i USA her i sommer, de undrede sig over, at en så gammel forsvarsaftale fra 1951, hvorfor den ikke kan vurderes. Og jeg håber så også på, at det som Mikael Petersen har påpeget, at vi kan mødes direkte med den amerikanske regering.
Skal den danske regering binde os, når vi gerne vil føre en samtale eller have en dialog med den danske regering. Jeg har også som landstingsmedlem mine rettigheder. Og vi har vores rettigheder om, at vi kan komme med en henvendelse til den amerikanske regering. Det er ikke noget den danske regering skal binde os fast i hænder og fødder.
Sidste år da Niels Helvig Petersen var her i Nuuk, og vi holdt møde med ham ned i Hans Egede Hus, der sagde han, at m.h.t. sikkerhedspolitikken og såfremt man gerne vil ændre den, så vil det resultat som Grønland ville opnå blive mindre. Jeg spurgte ham, hvorfor det. Han ville ikke svare på det, og det er fordi den danske regering er bange for at miste noget i forhold til NATO.
Men fra vores side, så vil vi sige, at vi ved sådanne forhandlinger, hvorfor vi så skal kravle bag danskerne, når danskerne ikke løfte deres røv. Hvorfor kan vi ikke rette op på det ? Det er jo os grønlændere, fangere og fiskere, som deres besværligheder. og til trods herfor, så er det danskerne der fører samtalerne, de har måske aldrig set en hval før, og det er på tide, at vi finder en løsning på dette problem.
Og m.h.t. olieefterforskningen, og selvom hullet var tør nok, så tror jeg nok, at såfremt man havde fundet olie, så ville det have været det vigtigste måske ved denne redegørelse, men det blev ikke nævnt med éet ord her i denne er sal, men det vi som har nævnt her, det har man ikke kommenteret nærmere.
M.h.t. Pituffik, så synes jeg også, at det er klart nok, også fordi vi kommer ind på det, når vi kommer ind på næste punkt, men jeg mener, at vi har denne årlige mulighed for at diskutere den melding, som Landsstyreformanden kommer med, og komme med vores reaktioner på dem, og der undrer jeg mig så over, at Atassut kommer indpå fiskeriaftalen uden at man har kommenteret de andre ting.
Formanden siger ganske vist, at de vil gøre det kort og indholdsrigt, men det kan jeg ikke se ud fra det skriftlige, der sår blot så og så mange tons forskellige fiskearter, næsten 2 sider. Men I har muligheder for at fremkomme med Jeres kommentarer skriftligt, og såfremt I havde gjort det, så tror jeg ikke, at I var blevet angrebet så hårdt. Tak.
Og til de næste skal jeg blot lige nævne, at det er en forelæggelsesnotat vedrørende Udenrigspolitisk Redegørelse, og den er blevet taget til efterretning, og de sidste der skal have deres bemærkninger for 3. gang, der skal jeg bede dem om, at gøre det ganske kort.
Den næste er Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, og derefter Mikael Petersen, Siumut.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Her i forbindelse med mit 3. indlæg, så skal jeg vedrørende Siumuts ordførens indlæg sige, som jeg ikke kom ind på i mit forrige indlæg, så er vi fuldstændigt enig i Siumuts bemærkninger om, at der er behov for en nyvurdering om forholdene omkring Pituffik, hvor vi også på det sidste har fået henvendelser fra grønlændere ansat i Pituffik, hvor der er behov for, at vi er mere overvågen overfor forholdene i Pituffik, selvom det også er begrænset, hvordan vi kan komme ind på forholdene fra udvalgets side. Men vi finder, at vi bør være meget vågne overfor forholdene i Pituffik.
Til Atassut vil jeg genre udtale til Atassuts formandens udtalelser om, at vi har fremsat indholdsløse oplæg, jeg ved ikke om han har holdt ørene åbne under vores indlæg, for som sagt fra Kandidatforbundets side, så har vi kun i dag til at drøfte vores udenrigspolitiske forhold, hvor vi andre dage bruger dagen til andre vigtige spørgsmål, selvom vi måske kunne have spredt dagen lidt mere.
Men dagen i dag er vores eneste mulighed for at gøre vores udenrigspolitiske stilling klar, hvorfor jeg har svært ved, at acceptere Atassuts formands bemærkninger om, at vores indlæg har været indholdsløse, hvor vi netop påpeger på hvilke områder, at vi bør være mere aktive og deltage, selvom vi også kommer ind på områder, der ikke engang har været nævnt i selve redegørelsen.
Og det er blot en præcisering overfor Atassuts formand.
Dernæst er det Mikael Petersen også for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang. Dernæst er det Otto Steenholdt.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
For såvidt angår Atassut vil jeg gerne præcisere, at jeg fastholder mine første udtalelser - selvfølgelig, da jeg ikke på nogen måde kan se Atassuts udenrigspolitik ud af det fremlagte fra Atassuts side.
Men Atassuts ordfører Anders Nilsson sagde i sit 2. indlæg, at han støttede redegørelsen fuldt ud, men det kan man ikke se af Atassuts oplæg, og det tager jeg til efterretning, at Atassut støtter Landsstyrets redegørelse fuldt ud.
Men efterfølgende kom Atassuts formand op på denne talerstol og sagde, at oplægget syntes at været et eksamensopgave. Ja Atassut ved ikke, hvilke ben de skal stå på.
Og Atassuts formands bemærkning om, at vores og Inuit Ataqatigiits oplæg var indholdsløse, det undrer jeg meget over, og viser at man overhovedet ikke har fulgt med i debatten, og der er meget meget store forskelle i vores evner til at se nyheden, fordi vores og Inuit Ataqatigiits oplæg, indeholdt mange ny initiativer og tanker, der kan bruges i det videre arbejde omkring udenrigspolitikken, og det har vi ikke fået fra Atassuts side.
Atassuts ordførerindlæg har været så indholdsløst, at den måske hellere kan bruges som en kogebog i forhold til vores indlæg, hvis han skal kalde vores indlæg for indholdsløse.
Jeg siger også tak til Otto Steenholdt for hans støtte til vores bemærkninger
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til Atassuts formand Daniel Skifte har jeg et par små bemærkninger, da jeg kan være enig med dig i, at vi må vurdere nærmere, hvordan forholdet skal være mellem indenrigs- og udenrigspolitikken, og der må være en tilpas balance mellem dem.
Men for såvidt angår Atassuts formands bemærkninger til mig vedrørende NATO om jeg er som om en plade der kører samme rille, og det er jeg meget glad for, at Atassut dengang sagde, at man ikke ville tage stilling til NMD, og overdrog sagen til NATO.
Jeg håber, at min plads som kører i samme rille kører i same spor i lang tid fremover, indtil Atassut har besindet sig.
For såvidt angår det møde der har været i USA, som Mogens Kleist nævnte, så vil jeg dertil nævne, at vi alle ved, at når beslutningen skal tages, så er det regeringerne der tager beslutningerne og ikke enkelte parlamenter, hvor man kræver, at det er suveræne regeringer, der aftaler og fører drøftelserne. Det er selvfølgelig glædeligt med lidt udenoms parlamentarisme, at snakker udenom regeringerne.
Og det samme er tilfældet, for såvidt angår hvalfangsten og IWC. Jeg synes, at de må være glade for, at Danmark har givet os et sæde i IWC under den danske delegation, hvor vi længe kæmpede for at komme ind. og jeg er glad for, at vi nu er der, hvor medlemmer IWC er suveræne stater, men hvor vi deltager som en del af den danske delegation, også selvom jeg synes, at vi selv bør være selvstændige, men forholdene er nu engang sådan.
Så er det Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Det var ellers ikke meningen, at jeg ville op på talerstolen, men jeg vil gerne sige noget ganske kort
Det er en meget indholdsrig redegørelse vi har fået fra Landsstyremedlemmet, og vi har nok fået en hel del at tænke på. Men vi må sige, at ganske meget klart, at det du fremlagde Mikael Petersen, læste op af den. vi ved, hvad der er sket før, som Siumut har været inde på før, det er blot kommet igen, der er ikke kommet noget nyt, som kan sætte vores lid til for fremtiden, der er der ikke kommet noget nyt.
Jeg er ikke glad for den bemærkning, som du har sagt om, at Atassut ikke har nogen udenrigspolitik, jeg håber på, at der vil være nogle der vil komme med henvendelse til dig. Jeg skal nok give dig den pjece, der vedrører Atassuts udenrigspolitik, det er bedre end ingenting.
Der er et ordsprog om, at lade den der er hel ren i sindet, kaste den første sten på mig. Man må jo også lytte til andre mennesker, vi synes, at den redegørelse som Landsstyreformanden fremkom med, har været så indholdsrig, at vi ikke har ment, at vi skulle komme med nogle tilføjelser til den,.
Men en anden ting, som jeg gerne vil sige, at jeg også er træt af den samme rille i grammofonen. Men du siger, at du gerne vil have den bliver gentaget igen og igen til at vi har lært den. Men jeg vil kaste den tilbage til dig igen, og sige, gentag du det blot til du lærer den, og vi har lært den.
Og så er det Landsstyreformanden for afsluttende bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Vedrørende denne redegørelse for dette dagsordenspunkt, og jeg vil også gerne sige på mine medarbejderes vegne sige tak fordi I mener, at det er en velgennemført opgave.
Og vi er jo kommet med de bemærkninger i henhold til de ting, som vi skule tage stilling til. I henhold til det, har man været inde på 26-27 forskellige punkter, og det er kun meget få af disse punktet, at man har kommenteret dette.
Og afslutningsvis så skal jeg blot sige til Atassut, at det beløb man regner med at få ind er på ca. 320 mio. kr. om året igennem fiskeriaftalen, og derudover, så er der afgiftsfrie salg for omkring 200 mia, kr., og dertil må vi så sige, at Grønland så og sige tjener ca. 500 mio. kr. igennem den indgået aftale.
Og jeg skal ikke yderligere kommentarer der er kommet fra partierne, fordi det har været en diskussion partierne imellem, og nogle af punkterne vedrører jo næste punkt på dagsordenen. Og det har heller ikke været vores hensigt gennem denne redegørelse vedrørende udenrigspolitikken, at drøfte indenrigspolitikken og sågar komme ind på dem der kastede sne på vinduerne. Men det er blot en dårlig vane, og det er jo også en del af demokratiet, at man også får lov til at demonstrere Men det at man kaster efter noget, er jo ikke et element i udviklingen af et godt demokrati.
Og afslutningsvis skal jeg sige, at man m.h.t. Leif den Lykkelige, og at heldigvis så er der ikke flere nordboere, det er lidt overdrevet. Og jeg skal sige, at vi aldrig har anset vores forfædre som et krigerfolk, og jeg vil stritte meget meget stærkt imod, såfremt man skal prøve på at fremføre dem som et krigerisk folk, og jeg vil ikke deltage med, at man kommer med et mindesmærke, som hentyder til, at det skulle være tilfældet. Og jeg kan heller ikke forestille mig, at jeg skulle deltage i den retning også fordi jeg ikke anser mine forfædre som sådan.
Det flotte arrangement her i sommer viser jo blot, at selvom der så er gået så mange år i mellemtiden, at man så har været glad for landet, og levet i fordragelighed med hinanden og der er det så igennem Det Vestnordiske samarbejde, især i samarbejde med Island, hvor folk har været meget meget glade for dette arrangement. Og jeg håber så ikke på, at det vil føre til ny ordkløveri mellem os.
Og afslutningsvis, så vil jeg endnu engang takke for den gode modtagelse, som redegørelsen har fået. Tak igen.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og dermed er punkt 13; Udenrigspolitisk redegørelse nu færdigbehandlet.