|
Dagsordenspunkt 12-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, tirsdag den 25. september 2000
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge forslag til en ny landstingslov om Grønlands inddeling i Landsdele og kommuner.
Forslaget er fremsat som konsekvens af, at grænsen ”tidligere forsvarsområde” ophæves. Der sker ikke ændringer i den nuværende kommunegrænse mellem Sisimiut og Maniitsoq kommuner. Kangerlussuaq vil herefter skulle administreres som en bygd under Sisimiut kommune.
I forslaget er udarbejdet hjemmel til, at Landsstyret i hele 2001 har den administrative og økonomisk ansvar, da en overdragelse af driftsansvaret til kommunen af hensyn til finanslov og de kommunale budgetter skal følge et kalenderår. Ansvaret overgår til Sisimiut kommune den 1. januar år 2002.
Ændringerne vedrørende landstingslov om indkomstskat får først virkning fra og med indkomståret 2002 i forhold til landstingslov om indkomstskat. Skatteprovenuet for indkomståret 2001 tilfalder Landskassen, mens provenuet for år 2002 tilfalder Sisimiut kommune.
Ændringen betyder, at Landskassen mister en skatteindtægt på netto omkring 25 mio. kr. Tilgengæld bortfalder de driftsomkostninger på omkring 10 mio. kr., der i dag anvendes i Kangerlussuaq, således at Landskassen vil være en mistet indtægt på ca. 15 mio. kr.
Derudover vil der være en virkning for de kommunale bloktilskud, som skal forhandles. En ændring vil under de nuværende forudsætninger påvirke udligningsordningerne mellem kommunerne således, at der vil være ca. 4,9 mio. kr. til fordeling til de øvrige kommuner,
Endelig er det i forslaget hjemlet, at Landsstyret kan overlade kompetencen i overgangsperioden til Sisimiut kommune samt at overgangen kan ske gradvis og mest hensigtsmæssigt.
Idet jeg henviser til bemærkningerne i lovforslaget skal jeg hermed indstille, at lovforslaget overgår til 2. behandling.
Vi siger tak til Landsstyreformanden, dernæst er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Jeg henviser til Siumuts ordførerindlæg under tidligere punkt 11, og vi skal blot hermed tilkendegive vores støtte til Landsstyrets forslag om ændring af landstingslov nr. 11 af 30. oktober 1998 om Grønlands inddeling i Landsdele og kommuner.
Således vil Kangerlussuaq, der tidligere har været at betragte som et forsvarsområde, og som har været holdt udenfor den kommunale inddeling blive ophævet, og bringes tilbage til dets oprindelige, og være omfattet af de eksisterende kommunale grænser, hvorefter Kangerlussuaq således vil falde ind under Sisimiut kommune.
Med det korte indlæg skal vi fra Siumut indstille, at ændringsforslaget i sin nuværende form sendes videre til 2. og 3. behandling.
Vi siger tak til Lars Karl, så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov nr. 11 af 30. oktober 1998 om Grønlands inddeling i Landsdele og kommuner.
Landstingsmedlemmer der blev valgt ind i Landstinget i 1995 kan sikkert huske, da Kangerlussuaqs fremtid blev drøftet under landstingssamlingen den 22. september 1997, så sagde Atassut bl.a. at det er derfor og jet citerer: ”Det er derfor det mest fornuftige at Landsstyret følger sine planer m.h.t. Kangerlussuaqs fremtid, da Kangerlussuaq på den måde ikke bliver placeret uden for den kommunale inddeling”, citat slut. Og det var netop Atassut principielle grundholdning til spørgsmålet.
Dengang gav Landstinget Landsstyret bemyndigelse til at have ansvaret for den administrative og økonomiske varetagelse af Kangerlussuaq indtil udgangen af år 2001. Denne kompetence bliver også ved nærværende ændringsforslag af landstingslov påny bekræftet.
Atassut ønsker den ønskede nyordning for Kangerlussuaq, at den fra og med år 2002 skal høre ind under Sisimiut kommune med bygdestatus og med kommunens administrative-, økonomiske- og skattemæssige forpligtigelser.
Ligeledes støtter vi fra Atassut, at man i forsøget på, at kunne tildele Kangerlussuaq støtte økonomisk handlefrihed samt bedre opgave- og bydefordelingsmuligheder, at forhandlinger omkring de fælles kommunale bloktilskud samt de kommunale skatteudligningsordninger ønskes igangsat.
Det betyder nemlig meget, at samtlige aktiviteter ikke mindst vedrørende de driftsmæssige forhold som betinger finansieringen at disse skal have mulighed for at blive afviklet af begge parter.
Ligeledes giver Landsstyret udtryk for, at man m.h.p. de kommunale skatteudligningsmuligheder yderligere kan frigives midler på 4.9 mio. kr. I denne forbindelse vil vi gerne fra Atassuts side kræve, at det omtalte beløb skal øremærkes til renoveringer af skole, børneinstitutioner o.lign. i Kangerlussuaq.
Når værende forslag om ændring af landstingsloven bliver godkendt, skal de under overgangsperioden altså indtil 1. januar 2001, hvor Landsstyret har lovgivningsmæssige hjemmel til at give Sisimiut kommune kompetence til at varetage forvaltningen af aktiviteter i Kangerlussuaq som hørende udenfor de kommunale inddelinger.
Hvor Landsstyret har mulighed for, at kunne lade Hjemmestyret give Sisimiut kommune kompensation for eventuelle kommunale udgifter i forbindelse med varetagelse af serviceringen af borgerne i Kangerlussuaq. Overgangsperioden er altså først et helt år, inden selve ændringen af Kangerlussuaqs kommunale status kan træde i kraft.
Efter en grundigt vurdering af vores tidligere udtalelser under debatten den 22. september 1997, har Atassut besluttet, at Kangerlussuaq fremover skal høre ind under Sisimiut kommune med bygdestatus og skal forvaltes med lighed med andre grønlandske bygder indenfor gældende regler, love, forordninger m.m.
Når Kangerlussuaq ophører med at være placeret uden for den kommunale inddeling, skal det civile område i Kangerlussuaq så høre ind under Sisimiut kommune, og området på den anden side af elven altså vandværket og sommerhusområdet m.m. skal fortsat hører ind under Maniitsoq kommune at indenfor den gældende lovgivning omkring kommunegrænserne.
Atassut mener, at man i forbindelse med ændringen af Kangerlussuaqs status til en bygd under Sisimiut kommune, at forhandlingsmulighederne mellem Sisimiut og Maniitsoq kommuner skal være åbne omkring det landområde, der hører ind under Maniitsoq kommune, da Kangerlussuaq kommunegrænse, som er delt mellem de 2 kommune ellers kan give anledning til strids spørgsmål omkring Kangerlussuaq kommunegrænser.
Ligesom vi ikke ønsker en gentagelse af det samme stridsspørgsmål, som vi har oplevet omkring en kommunegrænse mellem to østgrønlandske kommuner, som blev ført i løbet af 1990'erne i forbindelse med nogle guldfund.
Atassut skal for at afbøde enhver anledning til en eventuelt enig kommunegrænsestrid herved som et krav opfordre Landsstyret til, at man drager omsorg for, at Kangerlussuaq fremtidige udvikling skal sikres planlagt i lighed med alle andre grønlandske bygder med bygdezoner og sørge for at landområde på den anden side af elven, som på nuværende tidspunkt hører ind under Maniitsop kommuneat kommunegrænse som en bygdezone, at den flyttes ind under Sisimiut kommune kommunegrænse, indtil en samlet ordning kan finde sted, altså indtil år 2002.
Atassut finder det nødvendigt, at de omtalte kommune sammen med deres landsforening finder løsning på de driftsmæssige forpligtigelser.
Kangerlussuaqs ændring til en bygd under Sisimiut kommune betinger en ændring af kommunegrænsen. Men netop denne del er ikke med i den fremlagte redegørelse, hvorfor Atassut mangler klare henvisninger af, hvordan Landsstyret vil foretage en ændring på dette punkt. Planen er helt ny, så Atassut finder en sikring af en ordentlig og fornuftig planlægning meget vigtigt.
Med disse bemærkninger kræver vi fra Atassut, at Lovudvalget inden 2. behandlingen af nærværende lovforslag, at udvalget nøje analysere ændringsforslaget.
Vi siger tak til Jakob Sivertsen, så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I startsfasen af 2. Verdenskrig indgik Danmark og USA aftale om forsvar af Grønland, det vi nu kalder Forsvarsaftalen af 1951.
Ifølge denne aftale blev Kangerlussuaq, Pittufik, Narsarsuaq med flere, der alle er store landområder udpeget som militærbaser. De fleste er ikke længere militærbaser og de blev på grund af det returnere til Grønland, og de blev umiddelbare indlemmet i Grønlands almindelige inddeling i landsdele ifølge loven. Hvis det er tilfældet, hvad kan Landsstyret gøre ved det?
Kangerlussuaq som følge af landstingslov om Grønlands inddeling i Landsdele og kommuner udenfor, netop p.g.a. Forsvarsaftalen af 1951. Da amerikanerne forlod Kangerlussuaq, forsvarsområdet der er beliggende på Sisimiut og Maniitsoqs områder, så var den ikke længere en militærbase.
I forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner har man det formål, at dette landområde skal indlemmes i den i dag eksisterende inddeling i landsdele og kommune. Inuit Ataqatigiit tilkendegiver sin støtte til dette forslag, der er dog flere vigtige spørgsmål, der skal være afklaret inden forslagets 2. behandling.
Først skal vi udtale, at vi er enige i, at forslagets § 2 stk. 7 og 8, der henviser til § 4 skal bortfalde. På den måde vil man sikre sig, at de nævnte 2 byer i tilfælde af tiltag vedrørende omtalte landområde, at de bliver mindet om stedets forhenværende status som militærbase. Inuit Ataqatigiit vil dog stille spørgsmål vedrørende forslag til ændring af landstingslov nr. 11 af 30. oktober 1998, om formuleringen af § 4 er nødvendigt at ændre.
§ 4 omtaler jo militærbaser, og når man tænker på at Kangerlussuaq ikke længere havde status som militærbase i 1992, er det efter vores opfattelse kun en militærbase tilbage i Grønland, og det er Pittufik, men hvordan ligger det.
Derfor skal vi inden forslaget går til 2. behandlingen foreslå, at § 4 i landstingslov nr. 11 af 30. oktober også bliver ændret.
M.h.t. § 6 vil vi gerne have oplyst, om Landsstyret har udstukket retningslinier m.h.t. de enkelte grænsedragninger. Det vil være interessant at vide, hvorledes og hvordan disse er vedtaget. Hvis det er tilfældet, så er det naturligt, at samfundet får det at vide.
I forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, der blev fremsat i efteråret 1998 havde Ittoqqortoormiit og Amassalip kommuner ellers krævet at benævnelsen for Østgrønland, som nu skulle ændres til Kangiat. I den forbindelse havde Stednævnenavnet sagt, at det ikke kunne ændres på det tidspunkt.
Det blev dog dengang meddelt, at nævnet skulle gives en frist på 2 år til at komme med en beslutning om dette emne. I det nu fremsatte forslag bliver dette ikke taget op, og vi skal i den forbindelse spørge Landsstyret om de har taget initiativer til at ændre benævnelsen Tunu til Kangia.
Med disse bemærkninger skal vi henstille til Landstingets Lovudvalg, at man undersøger sagen grundigt inden 2. behandlingen.
Vi siger tak til Olga. Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til nærværende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner. Fra Kandidatforbundet skal vi gerne fremkomme med følgende korte bemærkninger.
Inden vi i Kandidatforbundet får endnu klarere oplysninger om forholdene i Kangerlussuaq, som vi også nævnte under foregående dagsordenspunkt, så finder vi det ikke hensigtsmæssigt, at landstingsloven bliver ændret, som nu foreslået.
Hvorfor vi med disse korte bemærkninger skal meddele, at vi er imod det forelagte forslag.
Vi siger tak til Mads Peter, og derefter er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
M.h.t. debatten under punkt 11 tager jeg det udgangspunkt, nemlig det, at a amerikanerne anlagde to landingsbaner og nu det forhold, at den ene landingsbane bliver tilknyttet til en bestemt by, anlæg der løbende renoveres bliver dyrere og dyrere, og det er bedre, at med nye som ikke kræver så meget renovering.
Og da jeg anser, at det er ved at blive en realitet, at denne landingsbane er ved, at blive tilknyttet en bestemt by, så mener jeg, at man har forhastet sig igennem, ved at gennemføre den lovgivning. Borgerne i Kangerlussuaq har man ikke haft indgående samtaler med.
De berørte to kommune kan ikke enes, og det er derfor at der er behov for en yderligere sagsbehandling ved denne lovgivning. Og hvis Landstinget ikke kan finde det nødvendigt med disse tiltag, og de også er imod de demokratiske principper her i landet, og derfor skal jeg kun henvise til 2. behandling.
Og jeg vil fortsat være imod gennemførelse af denne lovgivning indtil 3 .behandlingen og det vil jeg aldrig gå med til.
Vi siger tak til Otto Steenholdt, og så er det Landsstyreformanden med en besvarelse til de faldne bemærkninger.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg siger tak til partiernes ordførere. M.h.t. forholdene her i Grønland og for deres støtte til det nuværende forslag fra Landsstyret. Der er visse spørgsmål især fra Inuit Ataqatigiit, der kom frem, og jeg vil knytte korte bemærkninger hertil.
Det er utvivlsomt, at vi får yderligere oplysninger bl.a. i udvalgsarbejdet m.h.t. det daværende forsvarsområde, men som jeg alligevel anser for at være af mindre betydning i forbindelse med denne beslutning.
I forbindelse med at amerikanerne forlod Kangerlussuaq, så har jeg sagt, at man eventuelt kan genbruge lufthavnen i tilfælde af en ny opstået krig her i Verden. Bl.a. også i forbindelse med visse situationer i beflyvningen af Nordatlanten. Og derfor også i forbindelse med forskellige former for beredskab.
Kangerlussuaq er en gennemgangslufthavn, så skal man også tænke på, at der skal være mulighed for at bruge denne lufthavn i forbindelse med beredskabet, bl.a. i forbindelse med beredskabet indenfor sundhedsvæsenet, i den forbindelse har vi allerede sagt, at der er behov for en sådan ordning, også m.h.t. forskellige former for ordninger indenfor flytrafik.
Vi fastholder vores standpunkt om, at der skal være en læge i Kangerlussuaq. Det er forhold vi nævne engang imellem i forbindelse med vores samtaler med regeringen. Indtil dato der har vi en kommunegrænse, som går lige igennem elven, indenfor denne grænse, så har der været en lufthavn, hvor vandforsyningen udspringer fra Maniitsoq kommune. Vi har taget alt dette med i betragtning i vores redegørelse, som er omdelt.
Der bliver sagt, at man i 2001, at man forinden 1. juni næste år, altså inden der sker noget 1. januar 2002, så skal disse spørgsmål være afklaret, bl.a. også m.h.t. bygdebestyrelsen. Selvfølgelig i denne forbindelse Sisimiut kommune og Maniitsoq kommune skal tages med på råd m.h.t. disse spørgsmål.
Det var disse forhold, bl.a. med tidsfrister til 1. juli næste år, det er der blevet påpeget heri forslaget. Bl.a. kom Olga Poulsen Inuit Ataqatigiit ind på, så kan jeg også henvises til et eventuelt udvalgsarbejde, hvis det bliver nødvendigt.
Og Jakob Sivertsen Atassut har også netop påpeget disse forhold, bl.a. de grænsespørgsmål der er, som skal afklares inden 1. januar 2001, således at der ikke opstår en ny situation m.h.t. grænserne.
Med disse bemærkninger takker jeg for flertallets opbakning her i salen.
Vi siger tak til Jonathan Motzfeldt, og så uden for partiordførerne er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jakob Sivertsens, Atassut, Atassuts ordfører, jeg kan ikke på nogen måde tilslutte mig Jakob Sivertsens bemærkninger, da han vil overdrage en stor del af Maniitsoq til Sisimiut. Det må vi i den forbindelse sætte stærkt spørgsmålstegn ved.
Jeg vil gerne vide, om når vi går ind for nærværende forslag, at Kangerlussuaq får status som en bygd i Sisimiut kommune fra næste år, om der er nogle problemer med Styrelseslovens bestemmelser, det vil jeg gerne vide om man kan gøre som foreslået.
Så er det Lars Karl Jensen, Siumuts ordfører..
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Til Inuit Ataqatigiits og Atassuts ordførers bemærkninger om, at sagen skal viderebehandles i Lovudvalget, så har vi ikke fundet det nødvendigt, men hvis vi finder det helt på sin plads, hvis spørgsmålet bliver henvist til viderebehandling i Lovudvalget.
Det vi drøfter nu, forslag om landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, det er et lille ændringsforslag der drøftes, hvor man blot ophæver en paragraf, men vi har ikke noget imod, hvis forslaget bliver behandlet videre i Lovudvalget som ønsket af Atassut og Inuit Ataqatigiit, det vil vi også gå ind for.
Anthon Frederiksen, næstformand, Formandskabet.
Jeg siger tak til Lars Karl Jensen, jeg skal lige minde om, at før næste taler kommer op på talerstolen, at i henhold til forretningsorden, så er der i forbindelse med 2. behandlingen mulighed for at stille ændringsforslag, hvorfor jeg gør opmærksom på denne mulighed til dem, der ikke er enige i nærværende forslag.
Uden for partiordførerne har også Siverth K. Heilmann Atassut bedt om ordet.
Siverth K. Heilmann, Atassut.
For en ganske kort bemærkning. Her under forrige punkt nemlig punkt 11, så vil det ikke undre, vi sagde i forbindelse med nærværende punkt 12 om forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, at jeg allerede nu vil meddele, at jeg vil undlade at stemme i forbindelse med afstemningen, men vil dog blive glad for, at man også vurderede de faldne bemærkninger under punkt 11 under udvalgsbehandlingen af nærværende punkt.
Vi siger tak til Siverth K. Heilmann, der er ellers ikke flere der har bedt om ordet, men Landsstyreformanden har bedt om ordet for en afsluttende, ganske kort bemærkning.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Jeg vil gerne blot præcisere, at der i forbindelse med nærværende ændringslov og i forbindelse med forrige redegørelse, så er der også blevet gjort rede for lovændringerne i kapitel 6, hvor der blev nævnt,. at der i forbindelse med næste kommunalvalg, at det er vigtigt, at borgerne får mulighed for at vælge, hvorfor nærværende ændringsforslag er nødvendigt.
Men dertil vil man også sikre, at der skal etableres nogle overgangsordninger frem til år 2002, hvor Landsstyret viderefører sine forpligtigelser, men hvor man kan aftale, at man indtil den til, at man kan aftale, at kommunen overtager en del af de ansvarsopgaver der er, og at man også bliver enig om fordeling af udgifterne.
Når nærværende lovforslag bliver vedtaget, så vil Kangerlussuaqs status som bygd slå fulds ud igennem pr. 1. januar 2002.
Anthon Frederiksen, næstformand for Landstinget.
Således er behandlingen af punkt 12 tilendebragt.
Og jeg skal foreslå at forslaget viderebehandles i Lovudvalget inden 2. behandlingen. Er der nogle der er imod, det er der ikke.