|
Dagsordenens punkt Åbningsdebat 01-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2.
mødedag, mandag den 23. september 2002, kl. 13.00.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Landsstyreformandens åbningstale som sædvanligvis er indholdsrig, og som giver fingerpeg om, at vi i samfundet skal have et fælles mål og det er vi stolte af, og byder det velkommen fra Siumut.
Ærede landstingskollegaer og landsstyremedlemmer er vores begyndelse af efterårssamlingen det sidste ordinære møde før valgperiodens udløb, og i dette i mente ønsker vi fra Siumut om et godt samarbejde, og via dette, at vi generelt med Grønland under et og befolkningen ønsker at vi opnår et godt resultat.
Siumut finder følgende som vigtigt at arbejde for, og ønsker, at dette skal være ståstedet i det videre arbejde: At vi har til menneskene og tro på fremtiden, vi arbejder for at Grønland bliver selvstændigt, og vi arbejder for at vi er åbne for alle andre, og vi arbejder for et rent miljø, og bæredygtig udnyttelse, vi arbejder for, at demokratiet skal danne grundlaget for det videre arbejde, og vi arbejder for et økonomisk selvbærenhed og en ny ordning, vi arbejder for at samtlige borgere får ens muligheder, og vi arbejder for, at vi i samarbejde bærer byrderne. Vi arbejder for, at vi har en kulturel frihed og at vi er åbne. Samarbejdet er essensen i Siumuts arbejde.
Det vigtigste formål i Siumut er, at vi får skabt et samfund som hænger sammen, og ikke blot lade tingene stå, men er vågne, og at vi i gensidig tillid til samfundet arbejdet for, at vi gerne vil oprette et samfund, som ud fra de givne muligheder udnytter landets ressourcer, og at man har en god udnyttelse af det, som er nødvendigt, som kommer udefra.
Man bør respektere menneskeværdighed, menneskets værdi, og derfor beskytter vi de grundlæggende menneskerettigheder, hvilke som helst menneske bør også kunne være medbestemmende i det daglige liv, også i samfundets opbygning. Vi vil gerne opnå et samfund der er åbent for alt og alle, og som har behov for alt og alle, og som ikke udelukker nogen som helst.
Siumut ønsker hænger noget sammen med at vi har en god udnyttelse af det som samfundet kan afgive. Vi arbejder for, at grønland bliver selvstændigt. Vi arbejder for, at ejendomsretten til landet og dets ressourcer vil skabe et samfund som giver alle medborgere gode levevilkår og lige muligheder. I Siumut er vi klar over, at vi har medborgere som gerne vil løsrive sig fra Danmark snarest muligt uden først at løse nedarvede ordninger og problemer, uden først at sikre et solidt økonomisk grundlag.
Fra Siumut skal vi gøre gældende, at vi ikke vel tage medansvar for ikke vil overveje selvstændighed. Vi skal gøre gældende, at vort mål er selvstændighed med grobund i realiteterne, når et skræddersyet samfundsordning samt et sikkert erhvervsmæssigt og økonomisk Grønland er skabt.
Siumut er ikke i tvivl om, at vort lands selvstændighed kan risikere inden for Rigsfællesskabet under samarbejde med respekt for hinanden. Fra Siumut skal vi allerede nu tilkendegive, at vi er enige med Landsstyrets planer om konference om selvstændighed på baggrund af Selvstyrekommissionens arbejde i løbet af 2003. Vi skal præcisere vores holdninger når Landsstyreformanden forelægger Selvstyrekommissionens betænkning her i samlingen.
Fra Siumut ligger vi vægt på åbenhed i Udenrigspolitikken, og vi mener, at Landsstyret håndterer Udenrigspolitikken godt i henhold til Landstingets krav. Og selvom der er begrænset økonomiske midler og begrænset arbejdskraft er det lykkedes Landsstyret at opnå glædelige resultater med hensyn til synliggørelse og forståelse fra omverdenen vedrørende vort land.
Derfor skal vi fra Siumut ikke undlade, at rette en særlig tak til Landsstyreformanden, det er der grund til - ikke mindst når det gælder det spændende arbejde i forhold til EU som også Landstinget står bag.
Landsstyreformanden nævnte i sin åbningstale, at USA Udenrigsminister har tilkendegivet, at vi kan finde en løsning vedrørende Dundas. Det er glædeligt, at amerikanerne langt om længe erklærer sig positivt og fra Siumut ønsker vi, at der opnås et resultat med Landsstyret som medunderskriver inden der er gået 50 år efter tvangsflytningen og de 50 år vil være nået næste år i år 2003. I denne forbindelse skal vi opfordre Landsstyret til som sædvanlig at arbejde tæt sammen med Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg før en Dundas-aftale bliver realiseret.
I Siumut noterer vi os, at Landsstyreformanden i sin åbningstale nævner, at USA fastholder sine planer om et missilforsvar, og agter at realisere dette. Samtidig noterer vi os, at amerikanerne endnu ikke har forelagt officielt henvendelse om eventuelt udnyttelse af Thule-radaren i denne sammenhæng. Fra Siumut skal vi imidlertid kræve, at Landsstyret snarest muligt skaber et utvetydigt grundlag for en beslutning om NMD uden at afvente henvendelse fra USA. Vi skal kræve, at dette arbejde gøres gennem nedsættelse af en mindre ekspert arbejdsgruppe med henblik på oplysning om modstående interesser, således at det bliver nemmere for Landsstyret og Landstinget at tage stilling til problematikken.
Fra Siumut ligger vi mærke til, at den danske regering har en stigende forståelse for vores målsætning om større indflydelse på udenrigspolitikken. Ikke alene Landsstyrets faste holdning i dette spørgsmål, men også Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg stigende samarbejde med det danske Folketing baner vejen for denne forståelse. Derfor er vi fra Siumut parate til at være med til at skabe grundlag for udvidet samarbejde om sikkerhedspolitikken.
Vi står overfor store udfordringer i de kommende år, vi oplever stadig tættere og hurtigere global sammenkædning landene imellem, og den globale forretningsmæssige udvikling forandres hurtigt. Vort land må være bedt til disse udfordringer, og være smidig ved beslutninger i relation til disse globale økonomiske tendenser.
Vi arbejder for et rent miljø og god varetagelse af en politik vedrørende miljø og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Fra Siumut er vi godt tilfredse med Landsstyreformandens åbningstale når det gælder naturbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer som er en meget klar udmelding.
Fra Siumut skal vi ikke undlade at udtrykke vores glæde over, at retten til udnyttelsen af de levende ressourcer endelig langt om længe nu kan siges at være anerkendt af verdenssamfundet. Men vi ved allesammen, at verdenssamfundet lytter intens og ser med skarpe øjne på, hvorledes naturen, og de levende ressourcer udnyttes. Derfor er vi ganske enig med Landsstyreformanden når han siger, at vi er nødt til at handle solidarisk og i forståelse med hinanden.
Derfor må vi bekæmpe den kedelige ulovlige udnyttelse af de levende ressourcer, som vi ofte støder på - igennem grundig oplysning, og ved at stramme op i foranstaltningerne i tilfælde af lovbrud.
Fra Siumut skal vi med vægt ligge vægt på, at vi vil arbejde for naturbeskyttelse med respekt for den arktiske natur, og ikke blot med tomme ord. Siumut har et klart formål om bæredygtig og fornuftig udnyttelse af levende og ikke levende ressourcer, det vil sige en bæredygtig udvikling. Baggrunden herfor er, at miljøet spiller en stigende rolle i de nye politiske målsætninger. I denne sammenhæng med et godt og bredt videnskabelig arbejde vil sikre et godt grundlag.
Siumut vil være med til at arbejde med vægt på når det gælder god beskyttelse af naturen og miljøet som sådan, således at man respekterer samfundsudviklingen, de sociale vilkår på baggrund af bæredygtig udnyttelse, og at fangstdyrene og faunaen kan bevares i vort land. Derfor må vi alle samarbejde om og videreføre det arbejde som Landsstyrets har igangsat vedrørende grundig oplysningskampagne.
Det politiske grundlag er viden og forståelse. Hvis man ønsker en velafbalanceret og fremadrettet miljøpolitik. Derfor må oplysning og forarbejde være i højsædet og dette bær ske igennem samarbejde mellem myndigheder, organisationerne, naturforskere og andre forskere, så som biologer.
Siumut vil altid ligge vægt på at være med til at arbejde for det arktiske folks sundhed. Siumut vil samarbejde med relevante organisationer med henblik på at løse det store globale og regionale miljøproblemer der kan have negative virkninger på det arktiske dyreliv. Negativ udnyttelse af ressourcerne må vendes om til en positiv udnyttelse, og derigennem må vi reducere nytteløst udnyttelse af produkter og reducere affaldet.
Dårligt arbejdsmiljø resulterer i dårlig menneskelige problemer, så som arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdomme. Alt for mange bliver henvist til førtidspension, selvom dette kunne være undgået. Det gode menneskelige og åndelige må sikres gennem krav og oplysning, således at medarbejderne sikres mod livstruende situationer.
Medarbejdernes og deres helbredsbeskyttelse må gå forud for virksomhedens økonomi og videreførelse, de der misligeholder miljøet og arbejdsmiljøet bør ikke kun idømmes bøde men det at fratage medarbejderne friheden må virksomheden også bøde for. Derfor er Siumut helt enig i Landsstyrets planer om at realisere revideringen af det igangværende arbejde i 2002.
Som et led i revideringen af arbejdsmarkedsområdet er det vigtigste anvendelse af den hjemmehørende arbejdskraft i stedet for den tilkaldte arbejdskraft. Ikke mindst når det gælder de højere stillinger, og vi skal hermed kraftigt opfordre Landsstyret til at arbejde for dette. Hvis vi ikke arbejde for dette, så vil arbejdet for selvbestemmelse bliver bremset af for mange og ikke komme videre. Vi kan jo ikke blive ved med at miste de værdifulde arbejdsmæssige kundskaber. Vi har brug for dem i vort lands videreudvikling.
Landsstyreformanden fremsatte en målsætning om smidiggørelse af arbejdskraftens mobilitet. Fra Siumut skal vi nøje vurdere målsætningerne som også vil indgå i behandlingen af finanslovsforslaget. Vi ved alle, at der er en række ting der skal afklares, så som placeringen af virksomheder nu og i fremtiden, børneinstitutionspladser, pladser i skolerne og ikke mindst status hvad angår boligforsyningssituationen de steder som folk skal flytte til. Derfor er vi glade for, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe om disse spørgsmål, således at arbejdet kan foregå i tæt samarbejde med kommunerne, og fra Siumut skal vi understrege, at vi vender tilbage til sagen i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget.
Fra Siumut har vi god forståelse for Landsstyreformandens bemærkninger i sin åbningstale om sikring af den økonomiske politik, og vil være med til debatten om dette - ikke mindst i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget. Men fra Siumut skal vi gøre gældende, at der er en række store problemer indenfor fiskeriet og produktionen som er resulteret i stagnationen i Landstingets indtægter, ligesom dette er resulteret i, at en række kommuner plages af økonomiske problemer.
Derfor må hovedopgaven være rationalisering i de offentligtejede virksomheder, således at vækstområderne vedrørende økonomi og erhvervsvirksomhed får bedre muligheder for finansiering.
Et meget vigtigt forhold i forbindelse med fremtidig finansiering af erhvervslivet er selvforsyning af daglige madvarer. Derfor er det nødvendigt tilstadighed, at forbedre landbrugs- og husdyrsholdsområdet, således at dette kan blive det erhverv der er økonomisk attraktiv og som kan hvile i sig selv. Der sker hurtigere klima forandringer i verden, og dette gælder ikke mindst for klimaændringerne i arktisk, hvilket kræver, at vi tænker os godt om, og er mere parate til ændring af vores levevilkår. Derfor skal vi fra Siumut giver tilsagn om, at vi agter at være med til forbedring af fåreavlererhvervet, som i dag lever med svære økonomiske problemer.
Vi kan heller ikke undgå, at arbejde for flere indtægter, idet det er sådan, at når nye initiativer ikke kan realiseres umiddelbart, så må vi se nærmere på vores afgiftssystem vedrørende fremme af vores enge produkter, sundhedsforhold, beskyttelse af miljøet med mere. Afgiftssystemet kan tage pejling af sådanne hensyn, derfor skal vi fra Siumut udtale, at vi vil være med til forøgelse af vores indtægter.
Fra Siumut vil vi jo skabe et samfund som kan klare sig selv økonomisk og som har evne til at konkurrere med resten af verdenen. Vi vil skabe et samfund, hvor samfundsordningen er funktionsdygtig, som kan gavner erhvervsudviklingen, trafikken, forsyningen og kommunikationen. Siumut økonomiske politik går ud på, den enkelte borgers økonomi, virksomhedernes økonomi og samfundets økonomi.
Vi kan kun sikre samfundet, landet, miljøet og beskæftigelsen igennem en politik som går ud på udviklingen af økonomien, miljøbeskyttelse og selvbærenhed. De politiske folkevalgte myndigheder skal fastlægge grundlaget for erhvervslivet, de miljømæssige vilkår for produkter og produktionen, medarbejdernes arbejdsvilkår og andre levevilkår, at holde øje med monopol virksomheder og internationale virksomheder samt ligelig fordeling af velstanden. Man må snarest udarbejde politiske vilkår for virksomhederne, for at undgå at politikerne, embedsmændene og lederne af hovedorganisationerne hele tiden skal give skylden for det skete. Fra Siumut er vi parate til at være med til en sådan ordning.
I tillæg til dette må vi arbejde for at realisere indførelsen af et kontrolorgan vedrørende aftaler om opgaverne som skal være gældende for alle offentlige virksomheder. Aftaler om opgaverne vil fremme virksomhedernes økonomiske dispositioner, således at man kan fremme samarbejdet, styring af udviklingen og samtidig sikre, at man realiserer opgaverne med et godt resultat.
Den økonomiske politik her i landet bedømmes med forskellige retninger og med forskellige udgangspunktet, og det har vi også brug for, men de mange vurderinger og kritiske bemærkninger er blevet stereotype igennem mange år, og dette er der ikke noget forunderligt i i sig selv.
Hvis vi ikke ændrer de nedarvede ordninger og traditioner, og ikke reviderer dem vil den økonomiske politik ikke blive ændret i sin grundsubstans. Penge i sig selv kan ikke ændre på noget, men penge bruges i hele verden vedrørende nutidige og fremtidige levevilkår, og spiller derfor en stor afgørende rolle. Derfor må økonomien styres via lovgivningen, hvor vi alle må være medbestemmende i henhold til vores demokratiske rettigheder og ikke bruge dem til ubillig magtkamp, og ikke bruge dem til ødelæggelse af miljøet og naturen, men bør bruge dem til gavn for alle med respekt for vores menneskelige selvværd og vores arbejdsevne.
Fra Siumut hilser vi Landsstyreformandens forelæggelse af erhvervsfremmende initiativer, da disse er i harmoni med Siumuts målsætninger. Vi vil gå seriøst ind i udarbejdelsen af konkrete tiltag i den henseende når disse fremsættes i Landstinget på et senere tidspunkt.
Men fra Siumut skal vi benytte lejligheden til at understrege følgende: Vi skal udvikle vores fiskeproduktionsenheder, erhvervsvirksomheder med kapacitet til flersidet produktion og som er konkurrencedygtige overfor omverdenen. Siumut vil sikre, at regionerne kan klare sig selv med udgangspunkt i deres særkende, og de iboende værdier. Grønlands Hjemmestyre, kommunerne, virksomhederne, organisationer og andre må i fællesskab skabe vækst og udvikling for borgerne, for gode levevilkår for alle her i landet.
Efter Siumuts vurdering vil regionaliseringen have følgende virkninger: For det første, omstrukturering af samfundsordningen. For det andet skabe grobund for bæredygtig erhvervsudvikling og for det tredje skabe afbalanceret vækst i alle regioner.
Fra Siumut er vi helt enig med Landsstyreformanden i, at det er på tide, at realisere tættere samarbejde med hinanden nærliggende kommuner, dette kan vi ikke vente længere på. Derfor skal vi udtale, at vi er parate til at medvirke til realiseringen i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening. Man må styre virksomhedernes indbyrdes samarbejde, samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i de enkelte virksomheder, samarbejdet mellem arbejdsmarkedets organisationer, samarbejdet mellem Grønlands Hjemmestyre og kommunerne. Samfundet må styrke viljen og evnen hos erhvervsvirksomhederne.
Landsstyrets bestræbelser indenfor råstofudnyttelsen støtter vi fuldt ud fra Siumut, og vi må fremhæve Landsstyreformandens personlige indsats på dette område. Selvom der i de senere år ikke er igangsat konkrete tiltag, er der noget der tyder på en snarlig igangsætning af udvinding af guld i Nalunaq, og at der igangsættes efterforskning efter olie i de kommende år.
Fra Siumut ønsker vi snarlig igangsætning af produktion af is og vand, idet det er vigtigt, at de privates initiativer på området bærer frugt. Det drejer sig om lovende initiativer, og fra Siumut skal vi seriøst være med til en forsvarlig udnyttelse af vores ikke levende ressourcer i erhvervsmæssig henseende på et forsvarligt grundlag.
Fra Siumut er vi enig med Landsstyreformanden i, når han siger at den dobbelte administrationen vedrørende råstoffer i Grønland mellem Danmark og Grønland må høre op. Forstået på den måde, at administrationen entydigt må placeres i Grønland, således at man undgå stillingsspørgen i Danmark, hvilket er tidsrøvende og fordyrende. Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret til at indlede forhandling omkring dette snarest muligt.
Som nævnt tidligere har vi store problemer vedrørende fiskeri og fiskeindustrien, og der må gøre et stort arbejde i de kommende år vedrørende strukturtilpasning på en retfærdig og velafbalanceret måde - især i forhold til erhvervsfiskerne.
Siumut vil fortsætte sit arbejde for, at gøre fiskerierhvervet rentabelt, og derfor skal vi medvirke til arbejdet omkring nyordning omkring det kystnære rejefiskeri, således at der træffes retfærdige beslutninger, og vi skal også medvirke til rimelige strukturordninger for rentabelt fiskeri efter hellefisk og andre fiskearter.
Uden at komme nærmere ind på detaljerne i denne omgang, vil vi komme med konkrete forslag i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, men vi skal her og nu gerne udtale os om forhold som vi mener, at landstingsmedlemmerne skal være opmærksomme på.
For det første mener vi fra Siumut, at man må stile henimod nytænkning vedrørende Royal Greenlands fiskefabrikker, hvor man igennem flere år har arbejdet med struktilpasninger tilsyneladende den positive resultater, selvom Royal Greenland sidste år har fået en ekstra bevilling på 200 mio. kr. I denne forbindelse må man seriøst undersøge mulighederne for privates overtagelse af visse fabrikker i enkelte byer, og realisere dette, hvis der er interesse herfor.
For det andet kræver vi, at de enkelte produktionsenheder i NUKA A/S vurderes i de mange bygder. Det kan jo godt være, at der er private der er interesseret i, at drive sådanne virksomheder i samarbejde med bygdebefolkningen. Det kan jo også godt være, at bygdebefolkningens vilje til at drive en lokal virksomheder i takt med erhvervelse af større viden om virksomhedsdrift. På den måde kan det bane vejen for eksport og produktion til hjemmemarkedet, igennem velordnede handelsordninger. Fra Siumut mener vi, at man ikke bør lukke af for sådanne muligheder, men bane vejen for disse, hvis det kan ordnes på en forsvarlig måde.
I det videre arbejde er det vigtigt, at man har et fælles arbejdsmarked, og vi vil gerne ønske, at Landsstyret baner vejen for en undersøgelse af dette, således at samtlige producenter, således at man gøre de mange producenters ufleksible salgsordninger mere fleksible.
For det tredje, så sagde Landsstyreformanden klart i sin åbningstale, at man ikke skal tro på, at rejepriserne vil stige i den kommende tid, men at man må regne med at priserne vil falde yderligere. Derfor skal vi fra Siumut endnu engang opfordre til, at den ordning der har været gældende for tilskud til rejepriserne med hensyn til strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri i samarbejde med KNAPK og enkelte virksomheder bliver vurderet om den kan fortsættes til næste år i forbindelse med vurderingen af prioriteringen til finanslovsforslaget.
For vi skal ligeledes opfordre til overfor Landsstyret, at man får undersøgt den havgående flådes afsætning af midler til dækning af deres udgifter bliver nøje undersøgt. I forbindelse med strukturtilpasningen af samfundet er det meget nødvendigt med undersøgelse af energiområdet, idet Siumut arbejdet for, at man har et velafbalanceret udvikling.
I forbindelse med energiområdet er det nødvendigt at man har vedvarende energi, således at man kan udnytte både vind, sol og vandenergi, og derfor vedrørende Landsstyrets planer om realiseringen af vandkraftværk i Qorlortorsuaq vil vi arbejde for det fra Siumut, og hvordan udformningen af finansieringen vil være, vil vi have forhandlinger med både partierne, Kandidatforbundet og de enkelte partier i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget. I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at vi finder det vigtigt, at vandkraftværket finansierer sig selv, således at vandkraftværket ikke alene finansieres af Landskassens midler. Fra Siumut skal vi gøre opmærksom på, at det kommende vandkraftværk der har været planlagt placeret i Paqateq nord for Illulissat bliver revurderet, og indarbejdet i finanslovsforslaget, således at alternativ energi kan træde ikraft i stedet for den kendte energi.
Vi er meget enige om, at trafikale ordninger skaber forskellige problemer for regionerne. Derfor skal vi her til vores samling i Landstinget, og som Trafikredegørelsen vil blive fremlagt af Landsstyret, den ser vi frem til fra Siumut, således at vi derigennem kan fremsætte vores meninger.
Med hensyn til de lufttrafikale forhold i Sydgrønland er der stor debat herom her og nu, og ikke mindst omkring placeringen af lufthavnen i Qaqortoq og ikke mindst i forbindelse med lukningen af Narsarsuaq. Fra Siumut skal vi gøre opmærksom på, at man i forbindelse med nyordning af lufttrafikken for hele Grønland og udformningen af disse, og forinden arbejdet er blevet færdigbehandlet her i Landstinget, så kan vi ikke udtale os om Narsarsuaq skal lukkes eller om der skal oprettes en lufthavn i Qaqortoq til erstatning for lufthavnene i Narsarsuaq, og derfor med hensyn til at lufttrafikken får en seriøst behandling, og planlægningen sker således, at den bliver mere rentabel.
Jeg gentager det lige. Og derfor med hensyn til, at lufttrafikken bliver udarbejdet seriøst og rentabelt, lad dette arbejde fortsætte uden at igangsætte nogle initiativer der gør, at samfundet bliver .. Vi skal fra Siumut gøre gældende, at man ikke skal regne med, at man blot skal udtale, at Narsarsuaq skal kunne lukkes.
Fra Siumut skal vi også gøre opmærksom på i debatten om lukning af lufthavnene i Qarsarsuiq overhovedet ikke er realistiske, og lufthavnen i Qarsarsuiq har jo også været bygget, og man har brugt temmelig mange penge om bør udnyttes også i fremtiden, og hvis der er behov for det, så også udbygge den i fremtiden. Siumut vil arbejde for en god og stabil lufttrafik. Siumut vil sikre en up to date lufttrafik, således at man herigennem kan sikre, at samfundet og erhvervene kører ordentligt, og dermed kan betale for nogle billetter, således at vi kan mødes sammen, det kan betale sig.
Det som Landsstyremedlemmet nævnte omkring kultur, uddannelse, forskning og kirke, dem hilser vi velkommen, og de nye initiativer omkring f.eks. læreruddannelsen og det der skal ske omkring kirken og de gymnasiale uddannelser, og uddannelse af lærere, socialrådgivere og journalister, sygeplejersker, socialpædagoger og det som Landsstyret foreslår, det vil vi have et tæt samarbejde med fra Siumut.
Fra Siumut kan vi se, at der vil være mange præster der vil blive pensioneret i de kommende år, som vil medvirke til, at der vil blive stor mangel på præster. Derfor er vi glade for, at Landsstyret med hensigt for at undgå dette, vil lave nogle initiativer. Et af de glædelige ting er, at de mange studerendes frafald bliver mindre i dag, og at der er mange der har lyst til at tage en videregående uddannelse. Fra Siumut mener vi, at dette betyder, at vi på uddannelsesområdet går i den rigtige retning.
Med hensyn til Atuarfitsialak bliver godt implementeret er vi alle sammen medansvarlige for, og derfor vil vi gerne have, at vi har et samarbejde, således at alle arbejder for et godt resultat. Derfor skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at samtlige skolebygninger bliver renoveret, således at de er velegnede til implementeringen af Atuarfitsialak også i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, fordi det jo stadig er gode skoler, der har behov for renovering og udbygning og som ikke længere kan udskydes.
Tilbud om uddannelse som er spredt ud til landet, det må vi have, og de må også udbygges, således at vi har gode og stærke uddannelsessteder, hvor det er viden og kvalitet der er essensen i uddannelserne. For at have viden som er udsprunget ud fra forskning og for at kunne bruge den, så må vi have medarbejdere som kan uddannes her i landet ved at få dem placeret til uddannelsesstederne regionalt, og derved kan vi få nogle medarbejdere som vi stadig kan have uanset hvor man på landet befinder sig, så skal det sikres, at kvaliteten opkvalificeres og udbygges.
Siumut vil gerne have den målsætning, at alle generationer har en god uddannelse og viden, og at flertallet har en uddannelse bag sig, og at det uddannelsestilbud, at det bliver spredt i landet, og at man bruger dette som et værktøj, så kan vi sikre, at de folk som vi har tillid til, at de bliver udnyttet til samfundets bedste.
De tiltag der er på forskellige uddannelsesmæssige retninger, de bør vurderes, og noget .. , og med hensyn til politikerne i verden, og selvom vi bor i Arktisk, så kan vi ikke komme uden om, at vi fortsat har en udvikling her i landet.
Derfor skal vi fra Siumut overfor Landsstyret komme med og opfordre til, at den i samarbejde med den danske stat arbejdet for udbygning af forskning her i Grønland, og at forskning og den viden der indhøstet vedrørende Arktisk laves en vidensbank her i Grønland.
Fra Siumut har vi til hensigt, at vi har en kontrolleret udvikling, for denne udvikling skal ske ud fra samfundets ønsker og behov. At vi er grønlændere og at vi er stolte overfor landet, vi elsker jo vort land som vi er født i, og vi har en forpligtigelse, at vi skal passe godt på det, som vi har arvet.
Vort grønlandske sprog er grundstammen i Grønland, og at det første sprog tilstadighed her i Grønland. Med hensyn til vores identitet og vores kulturidentitet er sproget jo af afgørende betydning, og derfor med hensyn til de kommende år, så vil Siumut arbejde for, at man igennem god uddannelse får placeret det grønlandske sprog som det allerførste i administrationen her i Grønland.
Grønland er et af de få lande i verden som kan nævnes, at det er placeret særskilt, derfor er det nødvendigt, at den grønlandske kultur bliver kendt i verdenen, og for at opnå dette, skal der afsættes flere midler. Ved sådanne tiltag omkring turisme og omkring handel og eksport med andre lande, det kan op på, og i sådanne tiltag er det nødvendigt, at erhvervsvirksomhederne og kulturen skabes sammen, således at vi på kulturområdet får skabt et intim Grønland.
Gennem fritid og kulturel politisk tilbud så kan man ryste generationerne sammen, og at de andre lande får bedre kendskab til vores børn og unge, og dermed bane vejen for at disse kendskaber bliver udbygges. Og derfor skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at udviklingen indenfor sporten, som i dag sker ved at man opnår gode resultater, der vil vi arbejde for, at den tilstadighed bliver udviklet.
Ældre og handicappede og ikke mindst børn og unge er en af de områder som Landsstyreformanden var inde på. Fra Siumut er det et af de områder, som vi i løbet af det sidste år har foretaget tiltag for, og det er netop de områder som man også i Landstinget også hermed har som hovedpunkter til fortsat tiltag i de forskellige direktorater som ovennævnte.
Pensionsordninger også indenfor de ufaglærtes områder er også en af de punkter som skal forbedres i de nærmeste år. De sidste par år har vi tilstadighed været med til sådanne tiltag, og det vil v fortsætte med i de næste par år.
Med hensyn til handicapområdet, så har kommunerne og Grønlands Hjemmestyre allerede på nuværende tidspunkt haft nogle hovedpunkter at følge, og det er netop de punkter som vi også i fremtiden vil forfølge, og se til at de punkter bliver gennemarbejdet og færdiggjort
Forældre der misrøgter deres børn er omsorgssvigt af forældrene overfor børnene er desværre en tendens der er ved at udvikle sig i Grønland ligeledes. Vi vil være med til at arbejde for, at sådanne forhold også får mulighed for at forbedres, således at man i samarbejde med kommunerne og skolerne og inden for oplysningskampagner også får dette bekæmpet i fremtiden.
Befolkningen har som et samfund også et ansvar hermed også en sund tilværelse. Alle i befolkningen må føle det som et ansvar, at de fører en sund og fornuftig tilværelse, og der burde forestå muligheder for at føre en sådan tilværelse, og det er også et af de områder vi har kendskab til som har et stort behov for at blive forbedret. Landsstyret har også kendskab til de lange ventelister i sundhedsområdet, dermed føler vi også at vi endnu engang må slå fast, at det er utroligt vigtigt at gøre en indsats for at nedsatte antallet på ventelisterne.
Derfor er det utroligt vigtigt, at man ud fra de punkter som tidligere nævnt, også bliver fundet nogle målrettede retningslinier fra Siumuts side. Det er de ønsker vi også fra Siumut er klar over, og vi vil gøre vores til, at de også bliver gennemført.
Det er utroligt vigtigt, at familien har de bedste vilkår for at fungere optimalt. Børn og børns vilkår er nogle af de områder, som vi også har kendskab til skal forbedres. børneårene er de år, hvor vi danner grundlag for en sund tilværelse. En sund tilværelse i børneårene er trygge omgivelser, et trygt hjem som er utroligt vigtigt, for at danne grundlaget for resten af ens liv. En klar familiepolitik, hvor familien har muligheden for at tage ansvaret for børnene, og hvor de får tid og kræfter til at fremføre et familieliv er nogle af de ting som vi er nødt til at forbedre. Muligheden for at forældrene kan give en tryg tilværelse for deres børn, er et af de punkter i samfundet som er utrolig vigtigt at endnu engang at understrege. Det må det offentlige og landsstyreområdet selvfølgelig også gøre en indsats for at opnå.
2003 bliver et familie år, det vil sige til næste år vil der være et kampagne år for familien, hvor forskellige punkter for familien og familierelaterede områder vil blive prioriteret. Vi skal derfor opfordre til at man tilsidesætter midler til sådanne tiltag til næste år.
Vi er fra Siumut enig i de nye tiltag indenfor bolig- og infrastruktur- og byggeriområdet. de nye tiltag som Landsstyreformanden også var inde på er nogle af de ting som vi i Siumut også er enig i . Vi er enig i, at det ikke kun er det offentlige der skal tage initiativ til nybyggeri, men også at kommunerne har et større ansvar for at befolkningen også kan tage initiativ til nybyggeri. Det støtter vi fra Siumut.
Boligbyggeri, og en klar politisk målsætning inden for boligområdet er nogle af de områder som vi fra Siumut også er opmærksomme på er nødt til at blive fuldt op. I byerne og bygderne hvor det offentlige og lejerne har et tæt samarbejde, er også nogle af de områder vi skal forbedre. Ved nybyggeri er det utroligt vigtigt, at dette planlægges nøje i samarbejde med og i samhørighed med miljøet.
Vi skal derfor fra Siumut gøre opmærksom på, at vi som parti i mange år har haft en klar politisk melding om, at bygderne skal forblive. Siumut går ind for sammenhold, og at de som har overskud også har mulighed for at hjælpe til i den mere svage del af samfundet. Vi føler, at det er vigtigt, at gode pensionsordninger bliver bragt på banen, da de ældre er den generation der har arbejdet hårdt hele livet, for at den næste generation kan have et godt liv, de må belønnes, og derfor mener vi fra Siumut, at vi alle må samarbejde om bedre struktur også med hensyn til pensionen.
Siumut går også ind for, at Grønland kommer ind i det nye århundrede, og at .... også i Grønland føler vi at samfundet i de senere år er inde i nogle hårde år, hvor det er utroligt vigtigt, at man også har et know how i alle områder. Derfor mener vi, at det er utroligt vigtigt, at uddannelse og muligheden for en uddannelse er nogle af de grundlag som vi har i Grønland. Det er igennem uddannelse og oplysning, at vi kan danne grundlag for et stærkere og mere selvstændig samfund. Siumut vil gøre alt for, at ovennævnte punkter bliver etableret.
Landsstyreformanden - Tak for en flot åbningstale - vi går ind for alt der står skrevet i talen.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Vi siger tak til Mikael Petersen, og den næste taler bliver finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Tak. Fra Atassut vil vi først takke Landsstyreformanden for hans fyldige åbningstale, som tydeligt viser, hvor vort land er placeret i omverdenen, ligesom han nævnte, hvilke lovforslag Landsstyret vil komme frem med under efterårssamlingen, som vi mener er en nytænkning i denne sammenhæng.
Så længe vore egne største indtægter er baseret på fiskeriet, er det meget vigtigt at økonomien styres meget stramt, og at det er lige så vigtigt at vi i overslagsårene altid satser på at have overskud i kassen. At Landsstyret endnu engang understreger dette er vi i Atassut meget tilfredse med, og vi opfordrer Landstinget til at støtte intentionerne.
Det er allerede mærkbart, at den økonomiske opsving allerede er stagneret, og alene denne situation burde forpligte os til at stramme økonomien. At Landsstyreformanden understreger vigtigheden af dette, mener vi i Atassut er på sin plads.
Selv om kommunerne stadig mærker stigning af skattekronerne, er der stadig flere kommuner, der er i økonomiske vanskeligheder; og det er svært at gå uden om at formindske de kommunale udgifter bland andet. i samarbejde med kommunerne.
Fra Atassut er vi ikke blinde for, at visse kommuner er økonomisk sværere placeret end andre, flere års politiske spareår med brug af masser af kræfter, og tilbagefald i løbet af nogle år har vi også set, at man brugte næste hele skatteindtægten til administrationen, og det er utilfredsstillende set med fremtidens øjne; og derfor er det nødvendigt, at man finder frem til andre løsningsmuligheder i samarbejde med kommunerne.
For at opnå konkurrencedygtighed overfor udlandet, måtte vi sørge for at løn og priser holdes længere nede, og at Landsstyret i samarbejde med flere forbund har talt om situationen, er vi i Atassut taknemlige for. Derfor sætter vi i Atassut meget pris på inflationsbegrænsende tiltag, som gerne skulle være grundlaget for lønforhandlingerne. Nu kan man allerede se, at prisstigningerne har været lave i år i forhold til sidste år, hvorfor vi er meget tilfredse med det.
At Landsstyret i sit finanslovsforslag til 2003 har taget højde for formindskelsen af indtægterne, er vi i Atassut meget tilfredse med, idet vort land har brug for økonomisk stabilitet, hvorfor det er nødvendigt, at vi ikke begynder at gnave af reservefonden, men at reservefonden forøges ved rette lejligheder, således at vi er sikrede for de perioder, hvor indtægtsmulighederne er begrænsede - sikres økonomiske forpligtelser. Derfor skal vi i Atassut deltage trods mange ønsker, at vi holder os igen.
I den økonomiske afmatningsperiode er det nødvendigt at prioritere, ligesom man nøje gransker, på hvilke områder vi kan formindske udgifterne ved ændring af administrationen.
Vi i Atassut mener, at det ikke kun er spørgsmålet, hvor store bevillingerne skulle være for at forbedre administrationen, idet det er lige så vigtigt, at vi over for de eksisterende systemer, som vi fast har holdt fast ved, har mod på til at ændre med fordele til følge.
Ændring af styringsmekanismen, der får stor indflydelse for samfundet, skal behandles meget nænsomt og vi sætter pris stor pris på, at denne slags foretages kun efter en nødvendig analyse.
At man vil analysere grundigt om de sidste års ændringer af fragtpriserne og ikke mindst med ændringerne af huslejepriserne for at se om de har fået den ønskede effekt, sætter vi meget pris på, og analysen skal bruges til vurdering om ændringerne har fået den rigtige effekt og i modsat fald måtte medføre nye justeringer.
At man vil se resultaterne efter fragtprisændringerne i forhold til forholdene før ændringerne, er vi Atassut fuldstændig enige med.
At huslejepriserne analyseres er efter vores mening meget vigtig.
Efter de meldinger vi har fået fra forbrugerne ser det ud til, at flere af ændringerne til justeringer genovervejes eksempelvis omkring alderspensionisterne, det hidtidige system, hvor Hjemmestyret i alt for høj grad er ejer af store virksomheder, burde vi efterhånden gå væk fra, og effektueringen af salget af Pisiffik til private virksomheder sidste år, burde efterfølges af andre.
Vi i Atassut er tilfredse med, at Landsstyret satser på mindst at privatisere de Hjemmestyreejede aktieselskaber. Disse intentioner støtter vi fuldt ud fra Atassut, og vi mener det er meget vigtigt, at udviklingen af virksomhederne baseres først og fremmest i samarbejde med de private initiativtagere, og at dette realiseres hurtigst muligt.
Det burde være sådan, at det skal kunne betale sig at arbejde i Grønland. Det er fuldstændig uacceptabelt, at i forhold til fuldtidsarbejde på årsbasis, kunne betale sig at arbejde i et halvt år, hvorefter man placerer sig som arbejdsløs for resten af tiden.
Hvis man for alvor skulle udvikle erhvervslivet i Grønland, burde det være således, at det kunne betale sig at have et godt arbejde. Vi er klare over, at samfundsfordelingen ændres i løbet af nogle år, idet arbejdsdygtige bliver færre end de, der skal nyde; og alene dette burde forpligte os til at arbejdet kunne betale sig, idet at have arbejde burde være attraktivt for alle.
Vi i Atassut er tilfredse med, at Landsstyret har ændret proceduren for anlægsplanlægningen.
I en årrække har man kæmpet for at formindske boligsøgende ventelisters antal, som desværre ikke lykkedes i de fleste tilfælde, og de initiativer Landsstyret har taget synes at give muligheder for forbedring. Man kunne ikke gå uden om offentlig byggeri, men det burde være attraktivt selv at bygge sit eget hus, og disse bestræbelser for fuld støtte fra Atassut, idet vi regner med, at man på denne måde kunne opnå, at boligventelisterne formindskes.
Disse nødvendige anlægsopgaver kræver store ressourcer, og vi er vidende om, at vi ikke har de nødvendige midler for at efterkomme alle ønskerne, hvorfor en prioritering med omtanke er nødvendig.
De trafikale systemer, hvor det grønlandske samfund er spredt i deres store land, kunne ikke undvære at have forbindelse med hinanden, hvorfor en fornuftig og god systematisering af infrastrukturen er nødvendig, ikke mindst for erhvervsdrivende.
Hvis turismen, som påtænkt er et meget vigtig erhvervsgren, skulle udvikles fornuftigt, idet Grønland investerer mange penge til formålet hvert år, hvorfor det er meget vigtigt trafikale forhold burde arrangeres sådan, at man skulle kunne regne med de fungerer efter hensigten.
Man har vurderet, at energiforsyning ved hjælp af vandkraft er den mest rentable, hvorfor det måtte undersøges, om det ikke bedre kunne betale sig, at Nukissiorfiit bygger op ved at optage lån fra udlandet, i stedet for at de låner fra Landskassen.
Der er visse virksomheder, som ellers har fungeret i mange år, men som ikke kunne betegnes som rentable i forhold til den ydede arbejdskraft, og hvis disse ikke skulle lukkes i de kommende år, måtte man i samarbejde med de vedkommende rekonstruere forholdene, og at dette arbejde allerede er i gang fra Landsstyret, er vi i Atassut tilfredse med.
Fiskeriet er meget vigtigt for Grønlands økonomi, hvorfor det er vigtigt, at de igangværende rekonstruktioner af fiskeriet fuldføres snarest muligt. Og det er meget vigtigt, at man har fuldstændig kendskab til sit erhverv, og at man ikke blot planlægger for dagen i morgen, hvorfor det er meget vigtigt, at de muligheder man har i Grønland klargøres så godt som muligt.
Vi i Atassut har store forventninger til igangsættelsen af Atuarfitsialak, og vi alle ønsker, at flere og flere har taget en uddannelse, og opnåelsen af dette kan ske ved at opbygge forbedringer allerede fra den tidligste skolegang. Vi i Atassut mener, at omgivelserne er meget medvirkende til forøgede indsatser, hvorfor vi mener at skolerenoveringsopgaverne kontinuerligt foretages, og at denne opgave er meget nødvendig.
Med udgangspunktet om hvor få vi egentlig er i Grønland, kan vi ikke have ressourcer til at dække alle former for uddannelse, hvorfor vi må benytte højere uddannelsesmuligheder i andre lande, eksempelvis i Danmark eller i udlandet.
Der bruges årligt mange penge til placering af børn uden for deres respektive hjem. Vi i Atassut er vidende om, at placering af børn uden for deres respektive hjem er uundgåelig, men anvendelsen af mulighederne burde være meget mindre end i dag. Derfor er vi i Atassut fuldstændig enige med Landsstyret, da det ønskede at afsætte midler til afhjælpning af familiers problemer meget tidligere, end vi har kunnet før.
I stedet for at placere børnene i døgninstitutioner på grund af familiernes problemer, burde man ofre mere tid til at forebygge familiernes problemstillinger, og dette burde forberedes i samarbejde med kommunerne.
At Landsstyret har meget åbne forhold til andre lande, er vi meget tilfredse med i Atassut, og det er rigtigt, at globaliseringen har lige som har gjort verden mindre, hvorfor det er umuligt at lukker af for udlandet.
Gennem Rigsfællesskabet med Danmark er mange døre åbnet for udlandet på meget fornuftig måde og på denne måde blev kendskabet til Grønland udvidet på en meget god måde, og dette arbejde burde også fortsætte i fremtiden. Eksempelvis som i intentionerne for at øge samarbejde med EU
Aftalen om bloktilskuddet som gælder nu er kun gældende til slutningen af 2003, og opbygningen en ny aftale er allerede påbegyndt. Statsministerens intentioner er, at der nedsættes et udvalg med deltagelse fra Grønland og fra Danmark for at klarlægge for styrke erhvervene i Grønland og for at klarlægge erhvervsmulighederne, har vi ikke noget imod fra Atassut, idet vi mener, at det kun er godt, at man bruger flere øjne for at se mulighederne.
Selvfølgelig skal vi regne med, at de områder, hvor vi selv er allerede ansvarlige for ikke ændres. Behovet for kapitaltilførselen i Grønland bliver ikke mindre, hvorfor vi opfordrer Landsstyret om at stræbe efter, at bloktilskuddet ikke formindskes.
Landsstyrets planer om, når Hjemmestyrekommissionens betænkning er færdiggjort og når den har været forelagt og drøftet blandt befolkningen, at der holdes et stort møde, er vi i Atassut enig med.
Med disse ord, skal vi meddele, at vi tager Landsstyreformandens åbningstale til efterretning.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Tak til Finn Karlsen. næste taler er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det nye arbejdsår for Grønlands Landsting er begyndt. Inuit Ataqatigiit føler sig godt rustet til det fortsatte arbejde efter at partiet har holdt landsmøde med deltagelse fra hele landet. Vi er sledes fortrøstningsfulde til at udveksle meninger med de andre partier til ansvarsbevidst imødegå de forskellige meninger.
Inuit Ataqatigiit mener at befolkningens ve og vel selvfølgelig bør være det vigtigste under vort arbejde som lovgivere. Befolkningen har valgt os for at vi skal tjene befolkningen som helhed i vort udstrakte land. Inuit Ataqatigiit udfører dette arbejde med det som det primære mål, Inuit Ataqatigiit anset det som folkevalgte, at tjene hele landet ved at følges med befolkningen ved vores lovgivning samt at befolkningen skal føle, at der er brug for dem også ved en videreudvikling af deres kvalifikationer, og ved styrkelse af deres fællesskab samt fælles at opmuntre til, at de som føler sig agterudsejlet, ikke glemmes når der skal udstikkes retningslinier for samfundsstrukturen.
Landsstyreformandens åbningstale fredag den 20. september under Landstingets åbning til det sidste arbejdsår i denne valgperiode var ikke den eneste tale der blev holdt. Vanen tro indledtes åbningen med afholdelse af gudstjeneste i vort lutheranske domkirke. Inuit Ataqatigiit vil ikke undlade at rakke præsten som i sin præken mindede os om det vi skal have i vores hjerte under vores arbejde. Vi mindes om, at vi skal videreføre kærligheden, som at vi skal støtte vores medmennesker.
Vi fik den formaning, at den kærlighed som er blevet givet os - ikke alene er blevet givet os til os, men at vi ikke skal glemme vores næste, som også har brug for nogen at henvende sig til.- da livet uden kærlighed medfører frit, som igen medfører ensomhed samt tab af selvtillid.
Endvidere mindes vi om, at vi i fælles indsats og igennem fælles tillid samt ved at tilkendegive for hinanden, at vi bør have det mål, at have det ansvarlige forhold, samliv, bruge naturen og dens ressourcer som vores forfædre ansvarsbevidst havde familiemæssigt og i forhold til de andre mennesker som boede i samme bygd.
Ved slutningen af åbningstalen gav Landsstyret sin mening tilkende om friere ansvar, selvom vi er enig med det, vil vi ikke undlade at komme med vores bemærkninger. Vi vil tage udgangspunkt i Landsstyrets tilsyneladende hang til at være enig med Statsministerens mål for at styrke erhvervslivet i vort land og i forhold til Landsstyrets kommende udmelding om folks og de ansattes mobilitet.
Frihed handler ikke alene om den enkeltes ellers samfundets ret til at bestemme over sig selv. Det handler heller ikke alene om, at modsætte sig de sidste rester af kolonialismen som er hæmsko for den videre udvikling, men det handler også om en udmelding om vort behov for at blive accepteret som en selvstændig nation.
Det er bemærkelsesværdigt, at Landsstyret giver sin mening tilkende om at have Statsministeren som rådgiver under vores begyndende arbejde vedrørende selvstyre og selvstændig efter 23 års hjemmestyre. Inuit Ataqatigiit bemærker også Statsministerens udtalelser om nødvendigheden af vort lands økonomiske selvbårenhed under sit besøg i sommer. Danmarks Statsminister og den nuværende EU=s formands udtalelse må man tage alvorligt.
Når det er sagt, at dette lands samt dets befolkning skal være økonomisk bæredygtig må forudsætningen være at omtalte land og dets befolkning politisk gives dets frihed. Ved at gøre dette vil samfundet gives en mulighed for fuld bestemmelse over landets muligheder. Inuit Ataqatigiit vurderer dermed, at Landsstyret tilsyneladende sluger Statsministerens udtalelse om styrkelse af erhvervslivet råt uden selv at stille krav, at dette må anses for en længsel til kolonitiden. Men man må ikke stoppe her.
Hvis Statsministerens udtalelser skal have mest mulig gennemslagskraft er en af vejene Folketinget. Hvis Folketinget skal have indflydelse på vort lands økonomiske selvbårenhed må Folketinget godkende folketingsmedlem Kuupik Kleist kommende forslag på vegne af den Nordatlantiske gruppe om retten til vort land. Og ikke mindst de danske partier og regeringskoalitionen, det vil sige Venstre og De Konservative Folketing får derved et stort ansvar fra Statsministeren i det omtalte spørgsmål.
Befolkningens og de ansattes mobilitet. Ideen ser tilsyneladende ud som om, at de er udtryk for en centralistisk styre uden de store konsekvensanalyser. Hvis planen virkelig godkendes, så vil en af følgerne være en udmelding om en tilsyneladende mistillid til kommunernes og arbejdsgivernes evne til at selv at udføre opgaverne, som uden tvivl vil skade befolkningens, kommunernes, arbejdsgivernes evne til selv at udføre opgaverne. Desuden vil kommunerne, de folkevalgte samt de ansatte som økonomisk og arbejdsmæssigt allerede har nok at se, de vil få yderligere administrative arbejdsbyrder.
Landsstyret bør uddybe hvilke ting Landstinget finder er vejen, og hvad de vil være herrer over i forhold til det allerede påbegyndte indsats fra befolkningen til selv at søge deres arbejde i forhold til deres kvalifikationer. F.eks. hvad skal deres gøres noget .... der fra centralt hold økonomisk er blevet støtte til forflygtelse ikke evner opgaverne, hvem skal da sørge for pågældende. Hvad har Landsstyret tænkt i så henseende. Dette kan jo ske når f.eks. at vedkommende er blevet ansat,. og bliver nødt til at lukke, og det kan eksempelvis også ske, at den tilflyttendes familie ikke kan finde indpas i den nye tilflytter by.
Hvornår og hvordan vil vi egentlige lære, at give ansvaret videre til befolkningen og andre vedkommende. Hvorfor skal vi tage friheden fra befolkningen fra centralt hold, gøres som centralt ansvarshavende samt økonomisk styring, som de eneste myndigheder som planlæggere. Det er som om Landsstyret mener, at andre ikke kan tage stilling til noget som helst. Man skulle ellers mene at vores medborgere som er arbejdsledige, virksomheder der mangler arbejdskraft eller en aktiv kommune der prøver at etablere en arbejdsplads, som mangler kvalificeret arbejdskraft selv bedst ved hvordan man får løst dette.
Dette er jo frihed og medansvar som Landsstyreformanden i slutningen af sin tale er standset ved.
Landstinget skal som lovgivere indtil videre give retningslinier for befolkningens pligter og rettigheder. Efter af Landstinget har givet disse retningslinier er det befolkningens selv, kommunerne, samt virksomhederne der skal videreføre realiseringen af dem - eksempelvis ved at give befolkningen og de ansatte flere muligheder for at udvikle deres kvalifikationer ved videreuddannelser. Mens vi snakker om dette er det ønskeligt, at vide om Landsstyreformanden og hans partis bestyrelse indbyrdes forskellige argumentationer for folk og ansattes mobilitet. Ved hans partis pressemeddelelse fremgår det som en god idé at man tilgodeser folk med dårlige vilkår, de arbejdsledige, men i Landsstyrets tale henviser han til folk med særlige kvalifikationer. Hvem er det egentlig man hentyder til her ?
Det er som om, at Landsstyrekoalitionen ikke rigtigt tror på Landsstyreformandens ..tale om, at benævne dette som en fornyelse af arbejdskraftsfornidlingen. Der er anledning til utryghed ved at man samtidig med at man snakker om enhver hvor som helst kan skaffe arbejde ved hjælp af en computer som mål har planer om koncentration af befolkningen, og hvad er så de egentlige intentioner.
Det er bekendt, at Inuit Ataqatigiit i vores hidtige arbejde har været med til at tydeliggøre, det som vedrører den næste generation i debatten i Landstinget og i samfundet. Det er selvfølgelig glædeligt, at Landsstyret har foreslået at forhøje finansieringen til formålet med 25 mio. kr., da det ikke er nævnt i talen til hvilket formål pengene skal bruges, og på hvilke grundlag, og hvem der har været inddraget til disse foreslået midler er det vanskeligt at kommentere de foreslåede finansieringer.
Til trods for det har Inuit Ataqatigiit tilstadighed samarbejdsvilje og på grundlag af disse grundliggende synspunkter som vi har vil v bemærke vores samarbejdet således, at man skal arbejde for forbedring af børn og unges vilkår ved perspektiver generelt, ved at man gør det organiseret ved inddragelse af alle vedkommende. Og planerne skal tage udgangspunkt i børn og unges generelle behov. Vi håber på at vores samarbejdsvilje tages positivt.
Inuit Ataqatigiit har deltaget i, at der holdes liv i debatten vedrørende problemerne på vilkårene i døgninstitutionerne. Vi ser med beklagelse, at Landsstyret endnu ikke har fremlagt tilfredsstillende forbedringer - ikke mindst omkring finansieringerne og kommunernes udgifter.
Inuit Ataqatigiit mener som en vigtighed, at vi har en pligt til at organisere og udvikle samfundet, således at vi giver vores børn en mulighed for en sund udvikling. Vi har pligt til at give samfundet grundlaget for at der åbne sig muligheder for at give børnene fysisk, emotionel, åndeligt og sameksistensmæssig mulighed for udvikling. Alle og enhver har et ansvar for omsorgssvigt af børn, også det offentlige - det er alt for let alene at give forældrene ansvaret. Ved vores samfundsstruktur bliver der lagt basis for, at man giver forældrene mulighed for den bedste varetagelse af deres ansvar. Derfor har vi politikere et stort ansvar heri.
Ved at give børnefamilierne mærkbare forbedringer i deres vilkår kan man først forebygge omsorgssvigt af børnene. Derfor må vi modprioritere for at opnå lige vilkår i enhver henseende for familierne.
Det har længe været kotume blandt den nuværende Landsstyrekoalition, især i Siumut at det nærtstående landstingsvalg, prøver at forbedre de ældres vilkår, f.eks. ved at man som om en hurtigt indgang, fortielse, dyrtidsregulere pensionen, og dette lader man så benævne som en forbedring af de ældres vilkår.
Ved Landstingets forårssamling blev det foreslået af Inuit Ataqatigiit, at de offentliges pensioner, årligt pristalsreguleres. Til vores overraskelse nedstemtes vores forslag af Landsstyrekoalitionen og dets bagland, da Landsstyret vil fremsætte et forslag til en generel ordning i den nærværende efterårssamling.
Vi vil fremsætte vores generelle bemærkninger til Landsstyrets forslag vedrørende offentlige pensioner når dagen oprinder. Til trods for det har vi ved en mindre gennemgang af forslaget erfaret, at man specielt som det eneste vil forbedre vilkårene for ægtefæller og samlevende på ca. 400 mio. kr. som har midler årligt på ca. 7,5 mio. kr. i Landskassen. Hvor er det som Landsstyrekoalitionen har råbt op, at alle kommende ældre skal have lige pensioner ? Til de kommende pensionister som ikke har en selvstændig indtægt, foreslås det af Landsstyret, at man har i sinde, at tildele pension som kun svarer til 20 % af en enligs pension.
I forhold til Landsstyrets fremsatte generelle planer om forbedringer i forårssamlingen kan man ikke sige, at der er store fortrøstninger. De foreslåede forbedringer af det forslag efter nøje undersøgelser og afbalancering af de ældres generelle behov, såfremt dette er tilfældet, hvad så med resten af de ældre.
Ved siden af den foreslået økonomiske forbedring har Landsstyret haft overvejelser om, at give mulighed for styrkelse af de ældres åndelige og fysiske værdier, har man åbnet mulighed for en mere organiseret udnyttelse af de ovennævntes viden og erfaringer i samfundet ? Samtidig er det ønskeligt, at forespørge i forbindelse med forsøget med forbedringerne, spørgsmålet om Socialreformkommissionens indstilling fra siden 1997 ved fastsættelse af mindstegrænsen for pension uanset hvilken kommune de ældre kommer fra. Hvorfor ignoreres disse vigtige beslutninger som Landstinget allerede har vedtaget ?
Man ligger mærke til, at Landsstyreformanden i sin åbningstale ikke nævner et ord om de grundlæggende uddannelser i disse år med forbedrelsesfasen af selvstyret. Dette er ellers en god mulighed for at åbne for en gradvis overtagelse af de tilkaldtes arbejdskraft. Det fremsættes at de videregående uddannelser, som de tilsyneladende vigtigste. Inuit Ataqatigiit mener, at det at have en uddannelse og behov for uddannelse er lige vigtige. Den meget dyre Universitetspark er blevet medtaget i finanslovsforslaget som ikke viser noget om, at der er fundet investorer udefra. Landsstyret bør orientere om, hvor langt man er nået, og åbningstalen er ellers en god mulighed for at kunne gøre det.
Ved etableringen af den gode skole ved en rundrejse i vores land konstateres det, at det halter med at renovere skolerne i mange byer og bygder. Derfor må der gøres rede for, hvorfor der er øget tilskud til bygninger og renoveringer af skoler under halvdelen af det af ellers Landsstyret foreslåede tilskud op til 80 mio. kr. om året.
Derfor skal man også forvente at vi fremlægger vores synspunkter også i lyset af vigtigheden af den kommende prioritering i forbindelse med finanslovsdebatten.
Med hensyn til afhjælpningen af præstemanglen er det Landsstyreformandens eneste forhåbning, at det er en teologisk baseret uddannelse i Ilinniarfisiafiq. Inuit Ataqatigiit skal blot erindre om de studerendes bemærkninger om, at det at studere teologi ikke kun omfatter det at læse til præst.
Kulturen. Som et eksempel på hvor stærkt og flot kulturliv vi har stiller Landsstyreformanden Arktisk Winter Games samt de mange udgivelser af bøger, film og musik, og de flotte kunstudstillinger. Inuit Ataqatigiit føler om vi overhovedet har grund til at rose vores kunstneres kunnen ikke mindst når vi skal tænke på vores vældige dårlige arbejdsvilkår, hvor forfattere, digter og andre udfoldere af kunst har. I forhold til vores naboer i andre lande er vores kunstneres arbejdsbetingelser væsentlige ringere .- selvom vi hele tiden efterlyser større håndfast støtte fra myndighederne.
Kunstnere og idrætsudøvere bør gives bedre betingelser til udøvelse af deres kunnen. Det er ikke noget nyt, at vores skuespillere, filmskabere og idrætsudøvere må i gåseøjne Atikke@ sig til udfoldelse i den internationale arena. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt i forhold til kulturen, at forstærke indsatsen til udfolderne af de åndelige værdier samt at styrke indsatsen overfor dem der styrker vores identitet. Idet vi i fællesskab må styrke kunstudfolderne arbejder for at forhindre Landsstyret i deres bestræbelse for at nedlægge Kulturrådet.
Hvis vi skal have ordning på alle disse ting som er blevet nævnt, så skal vi selvfølgelig have råd til dette. Derfor må Hjemmestyret, kommunerne, arbejdspladserne, sammen med befolkningens forstærke indsatsen i forhold til erhvervsudviklingen samt udvikling af arbejdspladser.
Målet må i allerhøjeste grad være selvforsyning i vort land. Vores mening om, at vi skal have alting i færdigpakket tilstand er den største grund til bloktilskuddet fra Danmark. Vi skal huske på, at vi i dag i vort samfund har op til 6.000 førtidspensionister samt andre modtagere at sociale ydelser og arbejdsløse som ellers kunne indgå i arbejdsstyrken. Selvfølgelig er der også nogen som er nødt til at modtage sociale ydelser. Der er nogen der har formindsket arbejdsevne som kan have et deltids arbejde, der er nogen af dem som er begyndt at føle sig som overflødigt. Der er også nogen der på grund af alt for lang arbejdsløshed blot lader stå til.
At forholdene er sådan kan man blandt sige som sagt, at det at have nogle offentlige sociale ydelser, at det bedre kan betale sig at få nogle ydelser i stedet for at arbejde. Og det der er blevet sagt af dem som har lavet nogle undersøgelser, og hvis det er korrekt så blev det ikke nævnt i Landsstyreformandens åbningstale.
og det er det man ikke kan komme uden om er, at vi blandt flertallet af disse ellers være dem misunde, at de selv kan erhverve sig ved arbejde, fordi det at kunne forsørge sig selv er meget bedre end at modtage sociale ydelser, og at kunne forsørge familien i stedet for at blot ukritisk kan hente noget fra socialkontorerne. Hvis man har mistet evnen til at arbejde, så må man få den styrket op igen. Som et eksempel, der er 4.500 at disse som ellers kan udføre arbejdet, så skal de kunne være med til at have et meget stort samfundsøkonomisk omsætning.
Med hensyn til oprettelse af erhvervene, så skal man ikke have forskelsbehandling både i byer og i bygder. Grunden til det er, at man ved uddannelse og medfinansiering og opstart af virksomheder kan hjælpe til, men viljen bør tages fra enten fra bygdebefolkningen eller regionerne til bybefolkningen.
Man skal prøve på, at lave de forskellige regioner muligheder, et billede, således at man kan have et billede af et eller andet generelt. Med fårehold i Sydgrønland og fiskeri og fangst i resten af landet.
Sundhedssektoren, de psykiske og fysiske vilkår ligger til grund for en menneskes sundhed. I forebyggelsesarbejdet må sundheden være i centrum i planlægningen af landet som helhed. Det er nødvendigt, at bevare Erhvervsrådet i stedet for at nedlægge det. Disse skal også pålægges at arbejde for en bedre udnyttelse af grønlandsk proviant samt andre fødevareprodukter i Grønland med økonomisk tilskud.
Endnu engang savner vi i talen varetagelse af sundhedssektoren, og hvor man er nået til. Landstinget bør med sikkerhed vide, hvordan det går med ovennævnte som de er med til at finansiere med op til 830 mio. kr.
Sundhedspersonalet prøver intens at følge med, derfor behøver Inuit Ataqatigiit at vide om det udvalg som det daværende medlem for Sundhed i forbindelse med arbejdet med Sundhedsreformen har oprettet, og såfremt om det endnu kører under det nuværende landsstyremedlem, hvor det er nået til. Arbejdet med at etablere to regionalesygehuse, som har været til omfattende debat, og som har medført en hel masse udgifter - kører det stadigvæk ?
Landsstyret fremsatte i efteråret 2002 overfor Landstinget en nyordning omkring boligreformen. Her var det hensigten at de mindrebemidlede dem der har mellemindkomster, det er dem man skal afhjælpe. Inuit Ataqatigiit kom ind på ændringsforslag efter at man har holdt samråd med 2 landsstyremedlemmer hele dagen og fået afklaret det der skulle afklares i den forbindelse.
Under forårssamlingen så krævede Inuit Ataqatigiit, at det nye landsstyremedlem i forbindelse med ændringen af boligtilskud, at man skal have en ny undersøgelse, fordi i henhold til de oplysninger vi har fået, og i henhold til de henvendelser fra de mindrebemidlede og dem der har mellemindkomster blev det nævnt, at det tværtimod er deres huslejer steget, og ikke blevet afhjulpet.
Inuit Ataqatigiit er parate til at såfremt Landsstyret har fremsat noget på forkert grundlag, at være med til at man får lavet et nyt. At befolkningen får mulighed for at skaffe deres egen bolig, og at man får mulighed for oprettelse af andelsboliger, det kom Landstinget ind på i efterårssamlingen 2001, og i dag er nye love blevet gældende pr. 1. januar 2002, og kun været gældende for de 4 vækstbyer i Vestgrønland. Vi har lavet en lov, der kun er gældende for en del af landet, og ikke for resten af landet.
En lov med god hensigt er ikke gældende for hele landet. Inuit Ataqatigiit har i forbindelse med forårssamlingen overfor Landstinget krævet, at man kræver overfor Landsstyret, at man får det ændret, fordi det kan jo ikke være rigtigt, at man skal have en lovgivning, der kun er gældende for en del af landet, og ikke for hele landet.
At man kun giver enkelte vækstbyer mulighed for udbygning på anlægsområdet, at det skal kunne udbygges til resten af landet, det har vi sagt og nævnt, at kommunerne ligesom tidligere står for finansieringen af anlæg, ligesom de har gjort det. Vi mener, at kommunernes medfinansiering af anlægsområdet, at man har frataget dette. at det har medført at anlægsområdet er blevet ugennemskueligt, og givet store problemer. Hvis vi genre vil give kommunerne større selvbestemmelsesret, og hvis vi gerne vil have, at anlægget bliver udbygget, så bør finansieringen for anlæg overgives fuldt ud til kommunerne. Dette vil medføre et bedre og tryggere anlægsopgaver og ikke mindst bedre økonomiske muligheder for kommunerne.
Inuit Ataqatigiit står fast ved en modernisering af skattelovgivningen. Der bør laves en tilpasning af befolkningens skæve skattevilkår. Hvorfor skal de mere rige kommuner betale mindre 9i skat, mens de dårligst svage kommuner skal betale højere skat. Inuit Ataqatigiit mener, at man bør skulle bærer byrderne mere solidarisk.
Med hensyn til bygderne, så følger Inuit Ataqatigiit med i debatten. Det er ligesom om, at det er bygderne der er de forhalende. Inuit Ataqatigiit mener, at bygderne er et af de største værdier i samfundet, hvor man blot har manglet at overgive værktøjer til større udbygning og udvikling af bygderne, hvor det selv er bygderne der skal stå for prioriteringen. I dag er debatten således,. at det beklageligvis ser ud som om det er bygderne der er for dårlige. Baggrunden herfor er, at de ikke har haft mulighed for at bestemme selv. At man ikke har nogle bestemmelsesret overfor sit eget liv medfører, at man blot lader stå til og blot falder i søvn. Det er de rester der findes af kolonitiden, og som bør fjernes.
At kommunerne kan give yderligere bemyndigelse til bygderne trådte i kraft siden 1992 ved en landstingslov, og dermed kan man gøre at bygdernes selvbestemmelsesret kommer op og får bygderne op igen. Men heldigvis og selvom man ikke endnu ikke har taget beslutning omkring det, så findes der stadig bygder som selv kan stå, og som selv står for at lave nogle tiltag, det bør støttes og opmuntres. Inuit Ataqatigiit står fast ved, at man ved at give større forpligtigelser, selvbestemmelsesret til bygdernes befolkning, så kan man opnå en bedre virkekraft.
Ved at man går væk fra en centralisering af produktionsplanlægningen kan man opnå, at bygderne får mere ejerskab til deres egne produktionssteder, og får ansvar for det, og dermed kan opnå en større forsynings. Ved at man giver bygdebestyrelsen større beføjelser og ansvar, vil det for det første medføre, at de selv kan være med, og at de får mulighed for at tage nogle beslutninger i tæt samarbejde med befolkningen.
Ved at man kun giver de større byer mulighed for udbygning bør decentraliseres, hvis vi skal få vort land op på fode igen, således at man skal føle at landet har behov for det, det vil sige, at mere ansvar bør oprettes i bygderne, og først da kan v også få udbygget med ansvarlighed.
Med hensyn til det kystnære rejefiskeri har det i snart to år været behandlet omfattende i Landstinget især omkring med henblik på at rejefiskeriet skal blive rentabelt, og at man skal lave nogle strukturtilpasninger på rejeflåden. Vi arbejdet med i dette arbejde i Inuit Ataqatigiit men uanset dette, så vil vi i forbindelse med finanslovsforslaget har man afsat 20 mio. kr. til strukturtilpasning af det kystnære fiskeri, og vi skal ikke kun se på fiskeriet alene, men også på fiskerne og borgerne, så vil Inuit Ataqatigiit ikke klage over, at disse mange penge ikke bliver brugt til formålet, og blot ligger stille her ved slutningen af september.
Fiskeriorganisationerne og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, at den har et alt for langsommelig arbejdsgang og at der klages, det kan vi forstå fuldt ud fra Inuit Ataqatigiits side, og vi vil herfra, at Landsstyret afgiver en redegørelse til Landstinget omkring, hvorfor man ikke har brugt disse midler.
Der er flere sager der blot står stille i Fiskeridirektoratet. Derfor vil vi gerne efterlyse, at man skal lave nogle tiltag, således at direktoratet i stedet for blot at folde sagerne skal kunne udføre flere arbejder.
Med hensyn til vores brug af fiskeressourcerne, så er det især rejer og krabber vi tjener penge på. Inuit Ataqatigiit mener, at man har et ansvarligt og bæredygtig udnyttelse, så skal vi i denne debat ikke undgå at nævne, at fisk og andre skaldyr, som vi ikke i dag udnytter bør man kunne udnytte ved at gennemføre flere forsøgsfiskeri, og dermed afgive flere midler til forsøgsfiskeri i stedet for den ansøgning om at få det formindsket.
Hvis ressourcerne skal udbygges, så skal man årligt og til hver eneste fartøj afgive kvote. Da Landsstyreformanden udtalte sig glædeligt om vores EU-fiskeripolitik, så vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved det, idet vi mener, at vi indgår i en fiskeriaftale med EU, at det sætter alt for stor begrænsninger i vores egen udbygning af fiskeriet, og dermed lukker af for mulighederne. Her kan man blot se eksempel med indsættelse af indhandlingsskibe, den arktiske vinter bør ikke blot åbnes for dem, men den bør også åbnes fuldt ud.
Inuit Ataqatigiit er også med i den stadig efterlysning af nye virksomhedsformer, her skal man også medtage frihed og ansvarlighed. Grunden er, at aktieselskabsformen i dag giver begrænsninger i de enkelte befolkningers påvirkning. For andelsformerne bør være med til, at de enkelte mænd, får et forhøjet ansvar. Her skal man sikre sig, at det offentlige og virksomheder skal kunne overgår til et samfundsejet produktionssted. Her bør det være, at det er samfundet der afhjælpes med sådanne nogle nye virksomhedsformer,
I forbindelse med åbningstalen nævnte Landsstyreformanden, at man i år i finanslovsforslaget for år 2003 har et overskudsmål på 40 mio. kr., og at det skal bruges til at betale for vores gæld. Vi mener at man bør have følgende hensigter til f.eks. forberedelse af xelvstændighed, f.eks,. til de kommende medarbejdere, til de kommende erhverv, til opstart af virksomheder, der skal man kunne afsætte midler samt at man skal sikre og udbygge vores grønlandske identitet, og vores kulturelle identitet.
På udenrigsområdet og med hensyn til sikkerhedsområdet, er det ikke tiden at man skærper kravene ? Men på den anden side, så skal man forstærke vores krav. I løbet af det år, og de ting der er sket i løbet af året krævet at vi skal forstærke vores sikkerhedspolitiske overvejelser især omkring at Pittufik kan bruges til et missilsforsvarsområde. Inuit Ataqatigiit har klart nævnt, at ud fra de oplysninger vi har og ud fra den viden vi har, så bør vi sige nej til, at man medtager Pituffik til missilsforsvarsområde. Her skal vi gøre det således at man skal kunne høre på det, og vi skal gøre det i henhold til vores ansvarlighed.
Landsstyremedlemmet sagde i sin tale at USA=s Udenrigsminister har tilkendegivet, at vi kan få en løsning omkring Dundas. Inuit Ataqatigiit er vidende om, at den danske Udenrigsminister har haft flere samtale med USA=s Udenrigsminister, og hvor er så resterne af, at grønlænderne skal være med til sådanne nogle samtaler, og i den forbindelse skal vi også gøre opmærksom på Initaq53 og dens retssag i Danmark omkring tvangsflytning her er det spørgsmålet om folkeretten, og vi mener stadigvæk, at vi skal vi skal skrotte forsvarsaftalen af 1951, og få den erstattet med en hel ny.
Inuit Ataqatigiit mener i den forbindelse, at man genindfører en udenrigspolitisk redegørelse, som er gjort således, at vi derigennem kan fremsætte vores meninger omkring udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.
På baggrund deraf har vi i Inuit Ataqatigiit til landsmødet for kort tid siden taget beslutning om, at selvstændighed til udenrigspolitiske anliggender og sikkerhedspolitik skal have en sådan hensigt erklæring i en kommende Landsstyrekoalition. Inuit Ataqatigiit arbejder for, at man skal have et selvstændigt land, der udspringer af FN=s beslutninger. Der er det vigtigt i den forbindelse, at man lavet en afstemning den 1. maj 2005. Her er det vigtigt, at få det præciseret, det er vigtigt, at det er Grønlands egen afstemning, der viser om man vil have en sådan en selvstændighed, og i den forbindelse har vi også nævnt for alle andre landes forhold, som vi også skal kikke på.
Der kan vi ikke komme uden om, at så længe Danmark er placeret sådan som de er, fordi vi regner med, at vi skal have nogle forhandlinger med dem, at de binder sig mere og mere til EU, for i løbet af foråret kan forholdene blive sådan, at vores kommende forhandlinger omkring selvstændighed enten vil kunne gennemføres enten i København, Nuuk eller ikke i Nuuk eller København men i Bryssel. Selvfølgelig har vi nogle forpligtigelser, at kunne meddele hvilke meninger vi har omkring vores kommende arbejde for selvstændighed.
Men uanset dette, så skal vi allerede her og nu meddele, at vi går henimod glædelige arbejder og opgaver, at man forbereder økonomisk selvstændighed ved at man har politisk frihed. At man skal stoppe Grundlovs-udarbejdelsen, og når alt dette er blevet realiseret, så skal vi have nogle forhandlinger med andre partier, og i den forbindelse også med nogle der særskilt ønsker at man får lavet et samarbejdsudvalg omkring det der skal afklares.
Daniel Skifte, mødeleder, Landstingsformand, Atassut.
Jeg siger tak til Josef Motzfeldt. Og den næste taler er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Hvis vi ser på vort lands økonomiske situation sidste år kan vi konstatere, hvor urealistisk nogle af direktoraterne har administreret deres bevillinger. Trods det, at det kan ses, at vores økonomi er særdeles anstrengt, viser den manglende politiske aktion, at pengene ligesom bare bliver smidt ud af vinduet. Og her kan tages et eksempel med huslejeindtægterne i den offentlige boligmasse.
Når vi ser på lejeudgifterne i Grønlands Hjemmestyres direktorater og aktieselskaber kan det konstateres, at der ihvertfald bliver brugt minimum 50 mio. kr. om året, og dette betyder at man over en 10-årig periode har investeret rundt regnet 500 mio. kr. uden afkast af nogen art.
Ud over det bliver andre millioner brugt til leje af kontorfaciliteter, uden at eje med afkast af nogen art, men resultatet ville have været helt anderledes, hvis Grønlands Hjemmestyre selv havde bygget personaleboliger og kontorfaciliteter. På den måde ville man havde sparet 50 mio. kr. på årsbasis.
Vi mener i Kandidatforbundet, at Grønlands Hjemmestyre hurtigt muligt må finde en løsning på nævnte område, og vi skal erindre om, at Kandidatforbundet tidligere ellers har stillet beslutningsforslag om, at Grønlands Hjemmestyre selv bygger personaleboliger, og det er ligeledes en kendsgerning at Grønlands Hjemmestyre vil spare på byggeri ved en fælles administrationsbygning. Hvis dette kan realiseres vil de sparede midler kunne bruges til renovering af folkeskolen og en del lejeudgifter kan ligeledes til fremme af erhvervslivet langs kysten.
Når vi ser på fordelingen af vort lands økonomiske midler må vi erkende, at der er behov for yderligere midler i flere direktorater, da det er kendsgerning at alene driftsudgifterne fortsat er stigende, og det til trods for, at Landskassens indtægter ikke har været stigende. Det er som allerede nævnt en kendsgerning at driftsudgifterne i Grønlands Hjemmestyres direktorater har været konstant stigende det sidste år, selvom Landskassens indtægter har været faldende har behovet for yderligere midler således været stigende.
Alt tyder således på, at det er nødvendigt at prioritere på baggrund af de muligheder som Landskassen giver til investeringer. Behovet for yderligere midler er stigende i Direktoratet for Kultur, Undervisning, Uddannelse og Kirke, men til trods for det har bevillingerne været dalende.
Der er ikke råd til større renoveringer inden for folkeskoleområdet, det til trods for at Landstinget støtter ideen om Atuarfitsialak - den gode skole. Og alt ting tyder på, at der bliver mindre og mindre råd til renovering og nybyggeri inden for folkeskoleområdet, da Landskassen simpelthen ikke har råd til disse investeringer. Det er også en kendsgerning, at Landsstyret i år vil skære ned til tilskud til sporten, tilskud til foreninger og organisationer, og disse bliver fuldstændigt ignoreret af Landsstyret, selvom de gør opmærksom på, at de har behov for aktuelle tilskud. Vi mener i Kandidatforbundet, at frivillige fritidsaktører og andre aktive indenfor forebyggelse skal støttes mest muligt af de politiske organer.
Direktoratet for Sundhed og Miljø har behov for endnu større midler, da det jo er en kendsgerning, at behovet for midler vil være stigende når serviceringen af borgerne også stiger. Når sundhedsområdet målsætninger bliver realiseret, skal den regionale servicering af borgerne forbedres, og hvorvidt denne målsætning om forbedringer bliver en realitet vil der blive behov for endnu mere personale.
Hvis der skal ydes hurtig hjælp til personer som har pådraget sig en eller anden form for sygdom må forbedringstiltagene indenfor sundhedsområdet foretages kontinuerligt. Og for at iværksætte behandling af syge mens tid er, må der opstilles mere klare behandlingsmålsætninger. Det mener vi i Kandidatforbundet. Der er simpelthen for mange der afgår ved døden på grund af for sen behandling.
Investeringer til erhvervslivet har været drastisk faldende det sidste år. Tilskud til sælskind, tilskud til anskaffelse af båd, tilskud til landbruget, tilskud til etablering af nye virksomheder, tilskud til udvikling af nye produkter og andet kan nævnes ud over ovennævnte. For det første taler vi politikere om udvikling af erhvervslivet, og for den andet barberer vi tilskuddene med flere millioner, hvor er målsætningen ?
Denne reduktion af tilskud til udvikling af erhvervslivet har betydet, at vores evne til at kunne konkurrere med udenlandske produkter er blevet forringet. Vi har opsat politiske målsætninger om, at vi selv skal forsyne om med kødprodukter, men på den anden side reducerer vi tilskuddene til fåreavlerne med den konsekvens, at deres evne til at konkurrere bliver forringet, hvordan er det vi vil komme til at kunne konkurrere med import af kød udefra ?
I andre lande gives der betydelige tilskud for at forsvare egne produkter, for at på den måde at sikre udkonkurreringen i vort land, skærer Landsstyret på tilskuddene i produktionssektoren, og på denne måde har man reduceret muligheden for at konkurrere med udenlandske produkter.
Vi mener derfor i Kandidatforbundet, at vi fortsat mangler en klar politik omkring erhvervslivet. Vi mener i Kandidatforbundet, at hvis vort land økonomi skal udvikles, så må fiskeriproduktionen på land forstærkes. Vi har i løbet af de sidste dage endnu engang hørt igennem medierne, at royal Greenland A/S=s landanlæg vil blive tvunget til at lukke, hvis Grønlands Hjemmestyre ikke giver et ekstraordinært tilskud på 18 mio. kr. Vi mener i Kandidatforbundet, at tiden er inde til at fortsat planlægning for at sikre Royal Greenland A/S=s eksistens flere år frem. Vi mener i Kandidatforbundet, at tiden er inde til at løgnene overfor de ansatte i Royal Greenland i løbet af de sidste år bliver stoppet.
Da Landstinget sidste år bevilgede 20 mio. kr. til strukturtilpasningen blev det meldt ud, at man nu havde undgået fabrikslukninger i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Paamiut, men hvad skete der. Nu blev det meldt ud, at hvis Grønlands Hjemmestyre ikke giver et ekstraordinært tilskud på 18 mio. kr., så bliver nævnte fabrikker lukket. Sig mig engang, hvad er det vort lands Landsstyre vil ? Hvilken politik er det de vil have omkring produktion på land ?
Som konsekvens af privatiseringen af landproduktionen har vi i løbet af det sidste år kunne konstatere, at eksport af ikke-bearbejdet produkter har været stigende, og det til trods for, at Landsstyreformanden selv melder ud, at produktion på land skal videreudvikles, men de tilskud der bliver givet politisk for at sikre produktion på land får slet ingen nævneværdige konsekvenser. Vi mener i Kandidatforbundet, at de fisk der kan forædles på landanlæggene skal bearbejdes. Vi mener i Kandidatforbundet, at uhæmmet eksport at ikke-bearbejdet produkter skal stoppes.
Eksport af ikke-forædlede hellefiskeprodukter fanget i de kystnære områder har også været stigende, og det til trods for, at landanlæggene i løbet af de sidste perioder har manglet råvarer. Det er ligeledes et faktum, at flere og flere landanlæg i bygderne har været nødsaget til at lukke, og det til trods for, at produktion sagtens kan blive en realitet, hvis disse anlæg bliver opdateret.
Råvarer der ellers sagtens kan produceres på landanlæg bliver eksporteret uhæmmet, og det hæmmer lønsomheden i bygderne, arbejderne på nævnte steder får frataget beskæftigelse, potentielle skatteindtægter på disse steder mistes, elværkerne disse steder mister potentielle indtægter, Landskassen mister skatteindtægter, levevilkårene på disse steder bliver forringet, og arbejderne står uden beskæftigelse, hvilket giver stigning i de sociale udgifter, og det til trods for, at der sagtens kan etableres rentable produktioner på nævnte steder.
rejefabrikkerne på land bliver lukket, og det til trods for at landinger af rejer det sidste år har været stigende. Rejefiskerne i de kystnære områder har fået gevaldige indhandlings vanskeligheder med den konsekvens at disse fiskere bliver tvunget til at være på land i adskillige dage af gangen, hvis der skal etableres rentable fiskerier, så må muligheden for kontinuerlig fiskeri sikres. Selvom rejeproduktionen kan ske på land bliver råvarer eksporteret til andre lande, f.eks. til Danmark, hvorfor kan man dog ikke lade erfarne lokale arbejdere stå for produktion af disse råvarer ? Hvad er den primære årsag til, at produktionen ikke kan foretages her i vort land ?
Det er blevet meldt ud, at torskemængden har været stigende det sidste år, og selvom torsken fortsat er lille er der dog gode årgang imellem, og indimellem bliver det også meldt ud, at der er gode årgange imellem. Vi mener i Kandidatforbundet, at torskefiskeriet sagtens kan etableres på forsvarlig vis. Fiskeri er vort lands vigtigste erhverv og indtægtskilde. Det er derfor yderst vigtigt at der foregår smidigt fiskeri. Det er beklageligt, at Landsstyret ikke har foretaget tiltag for at elimineret de indhandlingsvanskeligheder der er forvoldt fiskerne på de kystnære områder.
Vi mener i Kandidatforbundet, at tiden er inde til at opstille målsætninger for at rette op på de langsommelige årlige redningsaktioner, der foretages til sikring af fiskeriet. De kystnære rejefiskere er blevet forvoldt betydelige indhandlingsvanskeligeheder i løbet af det sidste år, og disse problemer vil være stigende i de kommende år. de kystnære hellehellefiskere på bestemte områder er også blevet forvoldt indhandlingsvanskeligheder. Ligeledes er torskefiskerne på kystnære områder også blevet forvoldt indhandlingsvanskeligheder i år.
Er det intentionen at vi her i vort land absolut skal sørge for udenlandske indhandlingsfartøjer med udenlandsk bemanding i højsæsonen ? På baggrund af de vanskeligheder der er opstået for det kystnære fiskeri, mener vi i Kandidatforbundet, at der må etableres tiltag til sikring af mere kontinuerlig indhandlingsfaciliteter. Vi mener således også i Kattusseqatigiit, at hvis de kystnære fiskeres evne til at passe deres økonomiske forpligtelser skal sikres, er tiden inde til at eliminere deres tilbagevendende årlige indhandlingsvanskeligheder.
Forskerne har meldt ud, at der er tendenser til, at vore farvande bliver varmere, og vi mener i Kattusseqatigiit, at der i takt med den tendens må foretages opdatering af produktionssektoren, da vi er overbeviste om, at sikring af indhandlingsfaciliteter og arbejdspladser vil have en positiv effekt på vort lands lønsomhed.
Når vi afholder borgermøder i bygderne som landstingsmedlemmer hører vi gentagne gange, at disse af Landsstyret er blevet stilles i udsigt, at indhandlingsfaciliteterne vil blive opdateret, når eksempelvis torsken vender tilbage til vore farvande, netop for at sikre produktionerne lokalt.
Selvom vi kan konstatere, at lønsomheden i den udenskærs fiskerflåde er blevet forringet, vil jeg dog betragte dette som en melding om, at anskaffelse af store trawlere til flere hundrede millioner kr. øger risikoen for at disse selskaber går konkurs. Det er i orden med modernisering af fiskeriflåden, men noget tyder dog på, at indhandlingspriser ikke altid følger for mærkbar udvikling af fiskeriflåden med det resultat, at disses eksitstensgrundlag er blevet forringet. Vi har da således også allerede hørt, at den udenskærs flåde ikke er i stand til at betale rejeafgiften.
Landstinget har i år bevilget 20 mio. kr. til strukturtilpasning af de kystnære fiskeriflåde med henblik på mer rentabel fiskeri. Og dette tiltag har efter høring haft den konsekvens, at flere rejefartøjsejere efter samtale har fået meddelt, at deres fiskeri bliver indstillet ved årets udgang.
Disse udmeldinger om indstilling af fiskernes aktiviteter, kan vi i Kattusseqatigiit overhovedet ikke tolere, da vi er bekendt med, at eksisterende vanskeligheder ikke skyldes fiskerne alene.
Vi kan i Kattusseqatigiit på ingen måde acceptere Fiskeridirektoratets metoder for at indstille visse fartøjers fiskeri. Vi vil her komme med et eksempel omkring hvordan flere fiskere er blevet behandlet af Fiskeridirektoratet. Disse fiskere har besluttet, at anskaffe fartøjer, der kan fiske året rundt.
Første eksempel: Da fartøjet blev leveret til fiskeren blev det konstateret, at fartøjet slet er sødygtigt nok og at fartøjet er uegnet som fiskefartøjer og som konsekvens af dette blev fartøjet forlænget på fiskerens regning for forlængelsen og det til trods for, at fiskeren slet ikke har skyld i byggefejlene, men det betød, at fiskeren blev forvoldt yderligere anskaffelsesudgifter.
Næste eksempel: En kystnær fisker anskaffede sig et større fartøj. Et fartøj, der kan fiske året rundt på de kystnære områder. Fartøjet tog på fisketur til Sisimiut-området, men umiddelbart efter opstarten af fiskeriet sank fartøjet ved havnen. Det blev derefter konstateret, at skroget er for skrøbeligt, og at en del af svellerne ikke er blevet fastgjort godt nok og til trods for dette, at fartøjet er blevet godkendt til at fiske året rundt.
Fiskeren besluttede herefter, at ville anskaffe sig et andet fartøj, men han dog afslag på dette af fiskeridirektoratet. Trods det, at kravene ikke er blevet opfyldt i forbindelse med anskaffelsen, blev det meddelt, at fartøjet ikke kan leveres retur.
Hvordan kan de offentlige dog få sig selv til at fratage disse fiskere fartøjerne. Vi mener i Kattusseqatigiit, at dette aldeles er uacceptabelt. Fiskerne kan på ingen måde behandles således på denne måde. Vi kan som allerede nævnt på ingen måde tolerere fiskeridirektoratets metoder. Det kan da umuligt være rigtigt, at fiskerne tager ansvaret for konsulenternes fejltagelser.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis økonomien på land skal konsolideres, er det Landsstyrets pligt at sikre, at der bliver etableret kontinuerlige leverancer af råvarer til landanlæg. Tiden er inde til, at disse årlige lukninger af produktionsstederne bliver indstillet. Dette mener vi i Kattusseqatigiit.
Vi mener således også i Kattusseqatigiit, at der må opstilles klare målsætninger for at sikre kontinuerlig produktion på landanlæggene.
På den måde kan vi konsolidere produktionen på land og ikke mindst vil forsøgene på udvikling af landanlæggene blive sikret.
Årlige forsøg på sikring af produktionen på landanlæggene er ikke forsvarligt. Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til, at Landstinget opstiller klare retningslinier for produktionsanlæggenes videre drift. Kun på denne måde kan vort lands økonomiske formåen forbedres.
Vort land har ikke råd til uhæmmet eksport af råvarer. Vi finder det derfor vigtigt i Kattusseqatigiit, at afhængigheden af bloktilskuddet fra staten bliver minimeret i løbet af de kommende år.
Vi er i forvejen klar over, at den politiske anskuelse er, at det bliver en meget vanskelig proces. Vi i Kattusseqatigiit betragter det derfor som yderst vigtigt, at der findes redskaber til at sikre vort lands økonomiske selvforsyning, hvis selvstændighedstankerne skal realiseres. For når vi skimmer vores økonomiske situation, kan vi se hvor store behov vi har for økonomiske midler.
Intet land kan opnå selvstændighed, hvis deres økonomi er baseret på forsyning ude fra. Når vi ser på færingernes bestræbelser på at opnå selvstændig, kan vi konstatere, hvor godt de forbereder sig politisk - ikke mindst når vi ser på deres bestræbelser på at spare op, må vi derfor konstatere, at de forberedte sig på bedste vis.
Uddannelsesmæssige resultater.
Resultaterne i bestræbelserne på at få lokal arbejdskraft og ikke mindst sikring af besættelse af topposter med lokal arbejdskraft, mener vi i Katttusseqatigiit, er noget vi bør kunne lære af. Hvis vort land skal opnå større selvbestemmelse eller selvstændighed er det nødvendigt med en klar politisk planlægning. Der må ligeledes foretages analyse af, hvilke konsekvenser eventuelt større selvbestemmelse eller selvstændig får for borgerne. Hvordan skal borgernes indtjening sikres?
Hvilke konsekvenser vil dette få for borgernes daglige vilkår?
Hvis selvstændighed opnås, hvilke skattemæssige bestemmelser skal der så indføres?
Hvad skal bloktilskuddet erstattes med? Jeg mener, at flere spørgsmål sagtens kan opstilles og jeg finder det i øvrigt yderst vigtigt, at tiden nu er inde til, at der bliver foretaget adskillige analyser.
Til allersidst vil vi i Kattusseqatigiit påpege, at det er vigtigt med borgerdebat om emnet. Vi skal huske på mange løfter i forbindelse med vort lands udmeldelse af EF aldrig er blevet indfriet.
Hvis selvstændighed skal opnås, er det ikke nødvendigt med en gentagelse af dette. Det er derfor stærkt nødvendigt med et stærkt folk og det er ligeledes nødvendigt, at der fortsat skal være råd til at hjælpe de svageste i samfundet.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at der er behov for yderligere offentlige opsamlinger for at undgå, at flere børn bliver tvangsflyttet fra deres forældre. Det er ikke nok at finde indkvarteringsmuligheder for disse grupper for at eliminere selve problemstillingen.
Det er Landsstyrets politik, at man i højere grad benytter sig af familiepleje og det til trods for, at det er yderst vigtigt, at disse grupper bliver varetaget af uddannede. Dette tiltag viser, at Landsstyret forsøger, at springe der, hvor gærdet er lavest.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at børn og unge og at disses problemer vil ekskalere yderligere, hvis ikke de får professionel hjælp. Det er yderst vigtigt, at barnet bliver opdraget under trygge omgivelser.
Et barn, der får en tryg opdragelse, bliver en mønsterborger. Det kan derfor ikke undgås, at forældre, der jo har ansvaret for opdragelsen, får mulighed for at passe deres børn. På denne måde vil vi også i højere grad undgå tvangsflytninger.
Hvordan kan vi bedst undgå, at et barn bliver tvangsfjernet? Ved at yde større hjælp til familier og ved i højere grad at hjælpe forældre, der har behov for hjælp, kan vi undgå tvangsfjernelser. Det mener vi i Kattusseqatigiit.
Det lyder godt, når man hører argumenter for salg af aktieselskaber, men på baggrund af vort lands økonomiske situation, finder vi i Kattusseqatigiit det betænkeligt, at man fortsat bestræber sig på også at sælge velkonsoliderede aktieselskaber. Når vi ser på finanslovsforslaget for 2003, er der betydeligt behov for bevillinger. Men hvis velkonsoliderede aktieselskaber bliver solgt til private hænder, vil landskassen miste nødvendige årlige afkast.
Da Pisiffik blev privatiseret blev det meldt ud, at aktiemajoriteten vil forblive i grønlandske hænder og det blev ligeledes meldt ud, at de ansatte også vil blive medejere. Men hvad skete der egentlig? De almindelige ansatte i Pisiffik fik ikke muligheden, borgerne ligeledes, kun de velbjergede topembedsmænd fik mulighed for at købe aktier og det til trods for, at selskaberne ejes af samfundet.
Aktieselskaberne har stor betydning for samfundet og da Pisiffik var ejet af Grønlands Hjemmestyre blev overskuddet brugt til at sikre ensprisordningen. Så det blev sikret, at samme varer blev solgt til samme pris, uanset om man bor i Kullorsuaq eller i Nuuk.
Men da en del af selskabet blev privatiseret opstod der på visse områder markante prisforskelle og dette er helt klart en negativ konsekvens af privatiseringen.
Da Pisiffik blev privatiseret var der kun interesserer for de større byer og argumentet, at konkurrence kun kan ske i disse større byer og det er således også et faktum, at mindre byer og bygder, specielt står uden for kapitalmagtens interesser. Det er en fryd for ørerne, at høre om privatiseringen. Men vil så arbejde på de steder, hvor privatiseringen umiddelbart ikke kan realiseres?
Dette smager af, at intentionen er at affolke visse byer og bygder. En del af konsekvenserne af privatiseringen har betydet, at serviceringen af borgerne visse steder er blevet forringet, specielt i mindre byer - at mulighederne for at betale til de offentlige er blevet ringere.
Argumentet er, at de offentliges ydelser i mindre byer og bygder ikke længere er rentabelt. Dette kan kun betragtes som et forsøg på affolkning af byer og bygder. Denne tendens kan vi også konstatere, når vi ser på konsekvenser, vi sælger på visse produktionssteder. Det betyder som regel, at råvarer uhæmmet blot bliver eksporteret ud af landet, men det er måske også en del af Landsstyrets målsætning ved deres privatisering?
Hvad er de politiske målsætninger egentligt for vort land?
Da vi ser på ideen bag mobiliteten af arbejdskraften, når vi ser på den politiske administration af vort land de sidste år, viser alene fejlplaceringer af produktionsstederne, at der bliver truffet urealistiske beslutninger.
Eksempelvis bliver selskabers hovedkontorer placeret i Nuuk og det til trods for, at boligmanglen de sidste mange år er blevet mere og mere markant, men ikke nok med det - flere og flere hovedkontorer får hjemsted i Nuuk og det til trods for, at en del af disse sagtens kan placeres på steder, hvor der er mindre boligmangel.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at tiden er inde til, at der sker en flytning af disse offentligt-finansierede hovedkontorer til andre kommuner, også for at sikre, at flere kommuner får økonomisk gavn af de fordelte offentlige midler til administrative formål.
Vi er i Kattusseqatigiit bekendt med, at mangel på arbejdskraft visse steder er afstedkommet af arbejdsvilkår.
Det er jo et faktum, at en god arbejdsplads altid har bedre forudsætninger for at beholde arbejdskraften og det er lige så meget et faktum, at medarbejderne på en given arbejdsplads, som ikke kører kontinuerligt har mindre motivation for at blive.
Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at det skal sikres, at der bliver etableret bedre vilkår for arbejderne, hvis arbejdsgiverne skal sikre fast arbejdskraft.
Vi skal også huske på, at visse steder i højsæsonen er der stor mangel på arbejdskraft, hvorimod der i vinterperioden er stor arbejdsløshed. Vi mener i Kattusseqatigiit, at byggevirksomheden skal varetages af kommunerne. Vi mener i Kattusseqatigiit, at vi må bestræbe os på, at Landstingets bevillinger på byggerier, der direkte har relation til kommunerne, bliver administreret af kommunerne selv.
Vi mener ligeledes, at tiden er inde til at INI A/S=s servicering bliver vurderet nøje, da vi mener, at kommunerne selv er bedre i stand til at servicere borgerne i boligmæssig henseende.
Når vi ser på vort lands økonomiske situation, mener vi i Kattusseqatigiit, at tiden ikke er inde til etablering af en regional landingsbane i Qaqortoq, og det siger vi fordi de sydgrønlandske borgmestre også selv har ytret ønske om, at Narsarsuaq fortsat bliver benyttet som lufthavn.
Turismen kan fortsat udvikles på nævnte område, landbrugsmulighederne er ligeledes optimale, kan man sige.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at en bedre planlægning af turismestrømmen fortsat vil animere og sikre flere turister til at tage til sydgrønlandske områder og vi mener i Kattusseqatigiit, at hvis turismen skal udvikles, er det nødvendigt med en langsigtet planlægning af beflyvninger udefra, ligesom det også er nødvendigt med forbedring af det interne infrastruktur. På denne måde vil man give turistaktørerne optimale muligheder for at planlægge bedre.
Når vi ser på de handelsmæssige og erhvervsmæssige muligheder, mener vi i Kattusseqatigiit, at man ikke kan komme uden om, at landingsbanerne både i Ilulissat og i Nuuk bliver forlænget. Det kan ikke undgås at vandkraftudnyttelsen bliver øget i de kommende år. Jeg kan forstå, at der er tanker fremme om emnet både i Qaqortoq og Narsaq.
Det er derfor yderst vigtigt, at der bliver truffet fundamentale rigtige beslutninger til gavn for alle. Noget tyder på, at fornyelsen af elværket i Narsaq ikke kan undgås. Da der i Qaqortoq nogle år tilbage blev etableret et helt nyt elværk, var udnyttelsesgraden kun 40% og det er da de offentliges overbevisning, at der foreløbig ikke opstår elforsyningsvanskeligheder på stedet.
Modsat vil udviklingen blive sat i stå, hvis elforsyningerne i Narsaq, Paamiut og Upernavik ikke bliver optimeret. Da elværkerne ikke længere evner at dække nævnte steders elbehov.
Sig mig engang, hvor er Landsstyrets prioriteringer? Og her tænkes der naturligvis på nævnte steders elforsyningsvanskeligheder. Vi finder det yderst mærkeligt i Kattusseqatigiit, at Landsstyreformanden i sin åbningstale, slet ikke var inde på, at erhvervsudviklingen ikke mindst på baggrund af, at man i løbet af de sidste år har skåret mærkbart ned på tilskud til området.
Og det til trods for, at behovet for tilskud i erhvervslivet ikke har været dalende de sidste år.
Hvis vort lands økonomi skal rettes op, er det nødvendigt, at tilskud til erhvervslivet bliver sat op. På denne måde vil man igen begynde at etablere vedvarende arbejdspladser. De fastboende i vort land er bekendt med, at der findes mineralske råstoffer - antallet af disse rigdomme er stødt stigende og alting tyder da også på, at udenlandske selskabers interesser for disse også vil stige i de kommende år. Et godt eksempel er, at der i Nalunaq, Nuuk bliver brudt guld.
Vi mener i Kattusseqatigiit, at det politisk skal sikres, at der bliver etableret et godt samarbejde med olieselskaberne. Vi er i Kattusseqatigiit tilfreds med, at flere udenlandske olieselskaber har vist interesse for efterforskningen af olie i vort land.
Vi finder det ligeledes vigtigt, at der i forbindelse med brydning af mineraler bliver tilført flere midler til vores landsskasse. Man kan sige, at vores administration af levende ressourcer foregår på bedste vis og det til trods for, at der ude fra kommer reaktioner om, at vi har et overbrug af vore levende ressourcer.
Og selvom dyreværnsorganisationer påstår, at vi gør uhæmmet brug af vore leverende ressourcer, har jeg ved mine private rejser og mine arrangementer af borgermøder kunnet konstatere, at der intet fare er for at edderfugle og alke bliver udryddet.
I Qaanaaq kommune har jeg ved selvsyn af en af alkenes ynglesteder konstateret, at der ingen grund er til at være ængstelig for eventuel udryddelse. Min konstatering er, at det vil være aldeles - at udrydde så stor en bestand og jeg vil derfor sige, at det ikke har noget på sig, når det påstås, at alkebestanden er i fare for at blive udryddet.
Vi er i Kattusseqatigiit tilfredse med, at samarbejde med udlandet har været stigende de sidste år og det er da et faktum, at økonomisk og handelsmæssige vilkår også kan forbedres ved engagementer i udlandet.
Det er yderst nødvendigt, at det politisk bliver sikret, at andre lande køber vore produkter, indtægter fra EU på baggrund af fiskeriaftaler viser, hvor vigtigt det er, at vort land får indtægter fra andre lande.
På den anden side mener vi i Kattusseqatigiit, at vi dog må arbejde for, at gældende stramme EU-krav på produktionsområdet må få forenkles, da vi mener, at lempelse på disse krav vil gavne eksportsektoren.
Når vi ser på produktionssektoren i Island, eksporterer de uden større synlige problemer. Her i vort land er mindstekravet, at der bliver benyttet rustfrit udstyr i produktionssektoren.
Med disse bemærkninger tager vi åbningstalen til efterretning og skal samtidig melde ud med, at vi sidder klar til at være med i debatten.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Derefter er det Per Berthelsen og derefter Otto Steenholdt, men først Per Berthelsen.
Per Berthelsen, ordfører, Demokraterne.
Indledningsvis vil jeg takke Landsstyreformanden for hans åbningstale og vil knytte disse korte bemærkning til denne.
Og jeg vil med det samme sige, at jeg i det store og hele er glad og tilfreds med indholdet af åbningstalen. For jeg bemærker med glæde, at der i talen ligesom er en rød tråd igennem.
Fra starten af talen er der to små ord, der går igennem i resten af talen, nemlig forsigtig og realisme.
Dette antyder og får en til at håbe, at disse ord ikke bare anvendes som floskler, men som pejlingspunkter i helhedsbilledet. For i disse to små ord ligger der forankret en dybere antydning om opstramning på visse områder, således at vi kan skue tiden frem på en mere betryggende måde end det vi har oplevet gennem de sidste adskillige år.
En antydning om vilje til større ansvarlighed i det arbejde, der udføres for samfundet. I forbindelse med udtalelsen om en reel betonet holdning til hvad, der rører sig, er jeg helt enig i de områder, som den røde tråd går igennem.
Jeg har således selv inde i den klare appel, at vi skal udnytte rigdommene i vores natur på et bæredygtigt grundlag for denne er af vigtig betydning, ikke bare omkring bevarelsen af et bestemt niveaus bistand og mængde, men også for den anseelse vort land oplever fra omverdenen.
Den røde tråd går igennem sundhedsområdet og denne gang ikke bare med ytringer om flere penge til området, men med en appel til den enkelte om at arbejde med sundheden gennem øget egen-omsorg.
Den næste tema, som den røde tråd går igennem er et tema om, at skulle fjerne sig fra særinteresser og kassetænkning med sikre på sammen at kunne finde løsninger, der er bedre set ud fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv, så der kan arbejdes hen imod til at gøre vores samfund til at være et godt sted at være for alle i. Disse udtalelser gør mig direkte glad.
Men hvis jeg dog for et lille øjeblik tager mine kritiske briller på, så savner jeg, at man ikke nævner noget om hensigterne om at ville hæve Landsstyrets og Landstingets vederlag på den ene side og mange befolkningsgruppers mildest tal elendige løn- og levevilkår på den anden side.
Jeg savner, at man ikke på nogen måde nævner noget om planerne med at ville tvinge en universitetspark igennem på den ene side og vores totalt forfaldne folkeskolebygninger på den anden side.
Og sluttelig finder jeg det beklageligt, at man end ikke med et eneste ord nævner noget om det kommende valg. Jordnære emner, som optager befolkningen i høj grad. I disse emner ligger der nemlig også store krav om forsigtighed og realisme, så vi kan finde løsninger, som er bedst tænkelige, set ud fra overordnede samfundsmæssige perspektiver.
Men jeg vil ikke lade min glæde over de generelle budskaber, der udtrykkes i Landsstyreformandens åbningstale, drukne af de mangler, jeg måtte notere mig. Jeg håber virkelig, at man vil efterleve de sagte. Jeg håber virkelig, at handlingerne vil afspejle det sagte, så vort land kan blive et godt sted for alle, at være i, for det vil jeg meget gerne arbejde med i fremtiden.
Med disse ord tager jeg Landsstyreformandens åbningstale til efterretning og vil endnu engang udtrykke min generelle tilfredshed med indholdet med denne.
Og mere omfattende fremlæggelse vil ske i forbindelse med finanslovsdebatten på onsdag, for det er nok med sådanne nogle fremlæggelser, der har form af kæmpestore byger.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Den næste bliver Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Landsstyreformanden åbnede Landstingets tale og nævnte og jeg har ikke brugt temmelig meget lang tid til at forudvurdere hans ord, selvom jeg ellers ikke kan undgå at gøre sådan som jeg plejer at være parat til.
I løbet af de mange år, jeg siden indførelsen af Grønlands Hjemmestyre har partiet Siumut, som det største parti altid været den, der har ordet i Landstinget og oppositionen, der kalder sig liberalistist - ikke hørt på deres krav, men når man ser på de seneste år, hvor der blev fremsat om, at der skal komme selvstyre, så har jeg blot nævnt, at det blot var nogle floskler, fordi dengang der har jeg sagt, at selv - hvis jeg ikke længere skal tvivle til principbetænkningen, så skal man bruge temmelig mange ord og temmelig meget tid op den.
Når man åbner Folketinget i Danmark, så plejer Statsministeren, at meddele i sin åbningstale, hvordan statens interne forhold er. Jeg mener præcis, at Landsstyreformanden i forbindelse med åbningen af Landstingets efterårssamling også har sagt, hvordan de interne forhold er, i det Grønland, der har hjemmestyre.
Hvordan økonomien er, da han sagde det, så kom han mere end på hovederhvervet i Grønland, nemlig rejefiskeriet og sagde, at de lave priser på verdensmarkedet er en reel trussel mod økonomien, og at disse forhold gør, at vi skal opfordre til forsigtighed og realisme.
Landsstyreformanden har ikke alene bemærkes, at valget nærmer sig, således at dem, der skal på valgkamp vil kunne sige skønne ord og komme i gang med deres valgkamp.
I denne forbindelse vil jeg ikke undlade at nævne det, som KNR-TV lavede en udsendelse vedrørende ældre og forinden der kommer et landstingsvalg om, hvad de ældre gerne vil behandles med og de valgfloskler, som sædvanlig ikke er blevet realiseret, hvor det blev vist, at partierne skal erkende sig, at de har svigtet de ældre.
At valgfloskler ikke kan realiseres, dem har befolkningen lært af og det er meget trættende, at blive brugt i valgkampen, men det man ikke kan skjule det er landsstyrekoalition og når man er i opposition til dem og uanset hvor gode forslag, man fremstiller, så bliver de jo hele tiden afslået og hvor vanskeligt det er, således at modstanden mod de skridt mod de meget store partier, det kommer jeg lidt ind på her.
Her i åbningstalen med overskriften - et fælles samfund, der har jeg også set, at et enkelt, som kan gøre de ældre tilfredse, om at de skal have offentlig pension og uanset, så vil jeg lige sige, at det er meget skuffende, det man gør over for de ældre. Jeg har alvorligt fremsat forslag om at få det løs, men indtil uden noget indtil videre. Når man ser på kommunernes økonomi, så kan man sige, at de i løbet af de kommende år er blevet dårligere. Deres udgifter stiger i forhold til deres indtægter og deres indtægter er blevet mindre og det er så det, man kan frygte.
Det blev godt nok tilladt at de kan låne og finansiere, men det er når man ikke længere - eller når man ikke længere har råd til at betale lånet tilbage, så kommer der større byrder til den, der har lånt. Dette bør vi også advare imod overfor kommunerne.
Det blev nævnt, at Landskassen gav et overskudsmål på 40 mio. kr. Det bør man sætte spørgsmålstegn ved. Grunden til, at jeg sagde det er, at der er flere landsstyreområder, som i løbet af flere år af de afsatte midler, som allerede er blevet godkendt og helt uden at tage hensyn overskrider disse midlerne og at det bliver mere og mere generelt.
Landsstyret bør overfor finansudvalget eller Landstinget - og hvis de ikke laver noget hæderligt arbejde i forbindelse med de afsatte midler, der skal bruges, det skal man gøre noget mere omfattende overfor.
Forsorgen for børn og unge, så har man afsat 25 mio. kr. Det vil jeg gerne sige som en korrekt vurdering og vil blot ønske, at størstedelen af disse midler som sædvanlig ikke skal bruges til administration.
Men vores økonomi bliver dårligere og dårligere i disse år. Det er lige som om, at man ikke ved, at der er nogle imellem os, der råber, at det tilskud Danmark plejer at give til vort land - enten bør formindskes eller ophæves.
Den klare stemme som IA=s folketingsmedlem siger - råber op om, det er flere hver eneste dag. Derfor bør IA=s formand helt klart overfor Landstinget utvetydigt præcisere om vi i dag har råd til at undvære blot en lille del af disse såkaldte bloktilskud.
Disse mange midler, som vi også skal bruge, dem kender IA også og ved også, at - plejer også at udtale sig og støtte, at det jo også skal betales. De skal bruges til uddannelse til socialhjælp til sundhedsvæsenet og ikke mindst til boligområdet.
Jeg tager blot disse ud fra en hel masse andre, fordi det er helt klart disse, som man skal have råd til, hvis det grønlandske samfund skal kunne køre forsvarligt.
Det tilskud, som vi plejer at modtage fra Danmark og dem, der siger, at det skal formindskes, de har end ikke over for os klart udtalt hvorfra man skal tage erstatning af disse midler.
Inuit Ataqatigiit vil om tre år have en afstemning om selvstændighed og da de nævnte det, da vil jeg inderligt kræve overfor Landsstyret omkring de midler, han har noget - som han kan bruge i stedet for eller hvis han ikke har nogle midler, at han klart siger det, for IA mener stadigvæk, at hvilket som helst land, der blot bliver selvstændig - om man kan sige, at den stat, man har tilknytning til vil betale for selvstændigheden. Er det jeres mening, at Danmark blot vil betale 3 mia. kr. hvert eneste år og betale for det.
Det er altså ikke 3 mio., men 3 mia., som Danmark betaler hvert eneste år til vores kommende selvstyre. Man skal ikke blot sige, at man skal have selvstyre. Det er noget, der skal planlægges meget tidligt, således at man også planlægger økonomien. Det skal ikke være økonomien, de skal være den seneste.
Dengang da vi havde debatter om kulturen, så har jeg uden at sige forkert, sagt og jeg citerer mig lidt: Hvem kan være stolte af sin kultur, når maven er tom? Og dem, der ønsker at vi skal indføre selvstyre så hurtigt som muligt, da vil jeg også lige sige, at disse ord er meget velegnede. At dem, der ønsker, at man skal ophæve det danske bloktilskud, selvom man ikke kan komme med en erstatning for dette, så skal vi blot sige, hvem kan være stolte af et selvstyrende land, når maven er tom.
Det, som folketingsmedlemmerne plejer at bruge i deres påpegninger - populisme - det er lige som om, at IA=s folketingsmedlem bør tænke mere over om sådan en - om der er behov for en stor debat blandt Grønland - om det blot skal siges eller om den blot kan realiseres uden nogen som helst dokumentationer.
Men det er ikke kun IA=s folketingsmedlem. Jeg håber på, at hans parti kan være i stand til at besvare disse.
Mobilitet, den har jeg snakket om for mange år siden. Det er lige som om, at man først nu vil kunne få den realiseret og at man kommer med en undskyldning om, at man ikke kan forflytte grønlandske medarbejdere til kysten fordi deres kommende tilflytningsby, så har de ikke nogen boliger. Det har jeg hele tiden været imod, fordi dem, der plejer at sige sådan, de tilkalder udefra kommende arbejdskraft samtidig med, at de har boliger klart til dem. Jeg håber helt klart, at dem, der er veluddannede, at de bliver overflyttet til et sted langs kysten, hvor der er behov for dem. Det er en god ordning og bør realiseres.
Med hensyn til boligbyggeri, som er et nyt ordning, det har jeg udtalt rosende om via Grønlands Radio. Landstinget har - man kan bladre i Landstingets referater, der kan man se, hvor mange ord, jeg har udtalt mig om, at man skal have egen selvstændig bolig. At man har en selvstændig bolig gør, at man i forhold til den landskassefinansierede ejer passer bedre på den, fordi gad vide, hvor mange år kommunerne og Grønlands Hjemmestyre har brugt til at kunne istandsætte hærværk, fordi det er jo sådan, at når folk bor i boliger, som de ikke selv ejer, så udfører de i meget stort omfang hærværk, fordi de jo ikke selv har ansvaret for det.
Selvstændighed gør, at dette første er, at man skal have en selvstændig bolig. Det er meget taknemligt og lige præcis det ord brugte landsstyremedlemmet i forbindelse med byggeri og anlægsafsnittet. Min glæde over den, henhører til dette afsnit.
Infrastruktur, da jeg nu kommer til det afsnit, så vil jeg blot erindre til den, som jeg har sagt i KNRs TV for 14 dage siden. Her har jeg sagt, at jeg er totalt imod, det som landsstyremedlemmet har haft som målsætning omkring anskaffelse af landingsbaner. Jeg vil blot citere det, som jeg har sagt: Lad os udnytte det allerede eksisterende og få det lyst, som skal lyses.
Lad os have en drift, hvor man skal have en veludnyttelse af det eksisterende og få det lyst, som skal lyses, for man kan jo blot sige de mange rapporter, som er blevet udarbejdet omkring lufttrafikken og er kan man blot, istedet for at lave nogle nye rapporter tage nogle nye ideer fra disse. Luk aldrig Narsarsuaq. Et forlænget landingsbane i Nordgrønland og uanset hvilke myndigheder, det kommer fra, men ud fra realismen, det skal tages fra. Det er sådan nogen baggrund, man skal have.
En landingsbane i Diskobugten - et enkelt kan forlænges og som kan behandles eller bygges billigere. Hvor findes den hende? En forlænget landingsbane - hvor findes den, som kan være til gavn for samtlige kommuner i Diskobugten - det vil sige indtægter fra turismen og forstærkelse af kommunens økonomi.
Det er også meget velegnet, at henvise til disse ord til kommunernes ønsker om samarbejde. Udbyg vandkraftværket i Sydgrønland i velvurdering. Der blev det nævnt, hvor gavnligt et energianlæg vil være for byerne, afhængig af placeringen.
Det er sådan nogle gode vurderinger, som kommunerne skal bruge i deres kommende samarbejde, for det enkelte - ellers meget forståeligt tager udgangspunkt i, at det er dem, der helst vil arbejde for. Det er nødvendigt, at tætte kommuner har større samarbejde. Fordi er det mon rigtigt, at vi skal have temmelig mange kommunekontorer og temmelig mange borgmestre i fremtiden.
Hvis og såfremt de tætte kommuner godt kan have en god samarbejde og en tid, hvor man kan få det vurderet, så er det helt nødvendigt, at man bør tage denne mening frem på bordet og her er det ikke kommunegrænserne, der skal sætte hindringerne.
Man plejer at snakke om råstofferne. Gad vide, hvornår man holder op med at snakke og gad vide, hvornår vi får nogle indtægter derfra? Man plejer at sige, at man er ved at finde olie, men man udvinder aldrig olie. Man har administrationen, som man bruger temmelig mange udgifter på og når man har set på dette - hvorfor er det så kun dem, man skal have udgifter på. Er det kun arbejdspladserne - er det kun lønmedarbejderne alene, der kan give nogle indtægter, fordi administrationslederne skal jo have nogle midler.
Og når man blot hører på det, så er det dem, der plejer at øge finanser, dem der tror på dem, så øger de jo finanserne til disse. Er det mon på sin plads, at de finansierer til nogle, som ikke giver noget afkast. Det er lige som om, at de levende ressourcer bliver debatteret så klart her i år. Beslutninger giver større byrde til fiskerne og fangerne.
Ja, det traditionelle grønlandske salg er blevet forbudt af sundhedsministeriet. Som et eksempel kan man blot sige ørreder, som er røget af lyng. Hvorfor skal det være forbudt at kunne sælge i de grønlandske brætter?
Sådanne nogle forhold gør, at vi blot har efterlignet alt for mange forhold fra Danmark. Det er lige som om, at vi her nu bør sikre sådanne traditionelle, der ikke bare glemmes.
Vores egne ressourcer, som findes fra rene farvande. Der er alt for mange begrænsninger, at vi ikke - således at vi næsten ikke kan sende dem til vores familier i Danmark. Landsstyret må man have enighed inden for Rigsfællesskabet. Hvor er det henne? Hvorfor er det lige som om, at I laver nogle - hvor man kan lave nogle oplysningskampagner overfor EU-medlemmerne fra Danmark også fordi EU er jo et medlem i Danmark, som også er i Rigsfællesskab med nogen, som ikke er medlem i EU.
Det er sådanne nogle debatoplæg, man må have af interesse, som nogle af vore folketingsmedlemmer bør lave oplysningskampagner overfor EU-medlemmerne, i stedet for blot at snakke om, at man skal have selvstyre så hurtigt som muligt og at man som det tredje taler om, at bloktilskuddet skal ophæves, især samtidig med i tiden, hvor Danmark har formandsskabet omkring EU.
Der skal jeg lige nævne landsstyremedlemmets gentagne møde med især EU=s øverste ledere og danske ledere. Hvorfor har han ikke brugt ordet, for at nævne dette problem, fordi det er et meget stort problem, når man har familie i Danmark, at denne begrænsning, at man ikke sende grønlandsk proviant til Danmark. Det er ikke på sin plads og bør løses.
Lad mig kort komme ind på uddannelsen og det krav, der stilles til lærerne i en tid, hvor der er lærermangel, så er det meget klart, for dem, der gerne vil være lærer, at det ikke længere er attraktivt at være lærer, fordi de krav, der skulle stilles til læreren bør være, at læreren skal have god tid til at afgive nogen viden til børn og unge. I dag er det blevet således, at der er læreren blot er blevet passer af børn og blot skal afholde møder med forældrene og blot henvise til at være en, der skal give nogen karakterer og ikke længere føler sig som en egentlig lærer.
Men jeg skal advare imod, at man har sådanne væremåder overfor lærerne kan indebære, at velkvalificerede lærere flytter til andre arbejdspladser og går væk fra deres lærerstilling. Hvis man har en Atuarfitsialak, som blot har vikarer som lærere, det er jo ikke den hensigt, man har.
I den forbindelse, der skal jeg lige sige, at da han nævnte i side 9 i sin åbningstale, at der er mange præster, som flytter til andre arbejdsstillinger. Det er sådan nogle - det er lige som om, at præsterne allerede er gået i gang med det, som man kan frygte, at lærerne kan bruge.
Med hensyn til sundheden, der skal jeg lige nævne, at der er alt for mange medarbejdere i Grønlands Sundhedsvæsen, der er besat af medarbejdere fra vikarbureauerne i Danmark. Dette er meget dyrt for landet og hvad skulle jeg så gøre og der er temmelig syge og der er flere, der står på venteliste til at komme i behandling i Danmark.
Endnu engang vil planlagte - kan nogle tage en uddannelse i Grønland. Dem bør han sætte spørgsmålstegn ved. Jeg vil gerne vende tilbage til, at hvis man har gode og kvalificerede medarbejdere, så er der behov for god uddannelse, hvis man kigger på hvilken som helst virksomheder, så har de altid tilkaldt arbejdskraft som ledere, fordi vi har ikke velkvalificeret arbejdskraft til at kunne erstatte dem. Og nogle er blevet så grelt, at der er nogle tilkaldte affaldspassere i nogle af byerne.
En af de seneste, som jeg skal udtale mig om og som man kan gætte på, det er at vi i henhold til kutyme her i mødesalen, så er det Landsstyret og oppositionen som måske vil bruge hele dagen med at beskylde hinanden, at de arbejder for dårligt.
I forbindelse med, at valgperioden er ved at slutte, så har Landsstyret haft forskellige landsstyremedlemmer og nu er de så kommet i opposition og nogle, der arbejder så meget for at de udtaler, at deres egne forkerte opgaver, som dengang de har udført, da de var landsstyremedlemmer, at de så siger, at det er det siddende landsstyres arbejde. Lad os høre på dem alle sammen.
Afslutningsvis - lad mig lige gentage det, som jeg har påbegyndt. Jeg mener fuldt ud, at Landsstyreformandens udtalelser om, at han vurderer Grønlands interne forhold korrekt i sin åbningstale.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Ja, for at undgå misforståelser, så skal jeg lige præcisere, at taletiderne under 1. behandling, så er det partierne og ordførerne er taletiden ubegrænset og i forbindelse med 2. behandling, så har de 5 minutters taletid og 3. gang meget kort.
Og andre medlemmer, så har de mulighed både 1. og 2. gang - 5 minutter og 3. gang for en kort bemærkning. Og denne regel er også gældende overfor andre landsstyremedlemmer og her er det '47 pkt. 3 i vores forretningsorden, så står der eller: Det pågældende landsstyremedlem kan kræve at tale, når landsstyremedlemmet ønsker det. Og det er også gældende for Landsstyreformanden.
Værsgo= og samtlige medlemmer i 5 minutter i 1. og 2. omgang og 3. omgang for en kort bemærkning. Og nu er vi kommet til, at det er Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse til indlæggene.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg er glad for, at det som jeg har sagt i forbindelse med min åbningstale blev kommenteret i så stort omfang af partierne og Kandidatforbundet og enkeltmedlemmerne. Det siger jeg tak for.
Og jeg har også forståelse for, at de bemærkninger, der faldt fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængerne og Demokraterne, at de har en mere klar forståelse af min tale.
Jeg skal udtale, at hvis jeg skal sige mere generelt omkring det indlæg, at det, som jeg har nævnt, det blev dokumenteret og støttet, således at i forbindelse med sagernes gang i Landsstyret og ud fra flertallets ønske, så står det helt klart - det vil jeg lige genoptage i det kommende og så skal vi gennemføre større forhandlinger.
Mikael Petersen, Siumuts ordfører og forinden jeg kommenterer hans indlæg, så skal jeg lige nævne, det som jeg er kommet ind på - Vi har sagt, at en af vores opgaver i den selvstændighed i Grønland, det er noget, der er blevet gennemført i flere år. Det kan godt være, at den skal kunne gennemføres. Jeg har overhovedet ikke sat nogen årstal eller klokkeslet omkring denne.
Jeg har forestillet mig - jeg er glad for, at Siumut af samtlige partiers ordførere klart nævnte, at Siumut overhovedet ikke er i tvivl om, at vi får et selvstyre inden for Rigsfællesskabet i gensidig respekt. Jeg er fuldstændig enig i dette udsagn og uanset om vi har 117 FN-resolutioner, så tror jeg på, at både Grønland og Danmark kan løse dette problem, hvis de har viljen begge to, uden at blive forstyrret af alt for mange andre.
Og denne ordning - jeg er overbevist om, at denne ordning kan løses til gavn for grønlandsk anorak. Derfor er jeg glad for, at Siumut klart nævnte og tror på, at man kan lave sådan en ordning. At man kan have selvstyre i samarbejde med Danmark og man kan gennemføre selvstyre i fuld forståelse med befolkningerne og det blev også klart nævnt fra Atassuts ordfører Finn Karlsen.
Jeg kommer ind på Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg på et senere tidspunkt omkring dette forhold og i Siumuts ordførerindlæg, og som jeg er glad for. Det er som Landsstyret nævnte i forbindelse med løsning omkring Dundas, at man kan glæde sig over dette. Det vil sige, at i mange år, så har det været vanskeligt at komme til og fra Dundas og hvor vanskeligt det er at have dialog med en meget ø-stærkt stat og nu forholdene er blevet ændret.
Det er ikke sådan, at menneskene er jo det samme som os, hvor gode og onde de er. Det er verdens politiske forhold, der er blevet ændret og kolde krig er kommet over, Berlinmuren er væltet, ligesom Jerikos mure også er væltet og verden er blevet ændret, men uanset, så er der stadigvæk terror og statsterror og hvor Grønland inden for sikkerheden ikke er ønskeligt, at Grønland blot skal sejle i sin egen sø, så skal vi også i forbindelse med vores sikkerhedsarbejde have nogle samarbejdspartnere og have nogle aftaler mellem Danmark og USA. Det er vi også vidende om, men vi skal heller ikke skændes om, at aftalen fra 1951 er meget gammel og skal fornys og skal fornys og det står vi fast ved, således at vi i vores undersøgelser - vi og Danmark i fællesskab kan danne baggrund i sådanne, som kan bruges til opstart. Og jeg håber på, at vi derigennem kan få løst problemet, men at amerikanerne selv omkring deres - det har jeg fastsat, at de gerne vil have noget missilforsvar og det kan vi nok ikke ændre. Vi skal heller ikke blande os i det arbejde. Det er noget, som befolkningen har taget beslutning om for at kunne beskytte sig selv.
Men hvordan Thuleradaren skal bruges - her er det, hvordan de skal bruge Thuleradaren. Det er ikke sådan, at de skal bruges som et missilforsvar. Det er brugen af Thuleradaren. Når vi har sagt dette, så skal vi få det undersøgt i tæt samarbejde med Landstingets udvalg og det er så det næste der skal løses.
Og det som Siumut nævnte omkring EU, da de kommenterede dette. Det har .... andre også kommenteret, men jeg kan godt kommentere den. Jeg mener, at EU=s dialog med Grønland eller Grønlands dialog med EU, det er meget vigtigt og nødvendigt og vigtigt på den måde, at der i en tid, hvor der er mange lande, der ønsker at blive medlemmer i EU, at vi så er kommet på bordet, hvor vi har sagt, at vi er et Arktisk vindue og man har taget positivt imod vores skridt. Det har også givet forhåbninger for, at vi i stedet for - at Grønland blot ikke skal sejle i sin egen ø i de arktiske farvande, at man har nogle dialoger med dem. Det er meget vigtigt. Det vurderer vi som meget vigtigt fra politisk hold og fra Landsstyrets side. Og jeg er også glad for, at det skridt vi har taget i dag bliver støttet og siges som noget støtteværdigt.
Siumuts ordfører og andre, så skal jeg også lige nævne omkring vores økonomi. Dem skal vi komme ind på i overmorgen og uden at komme mere end på det, så er vores økonomiske drift i vort eget land, så er vi i gang med nogen - tynde ord, hvor vi er kommet ind på det efter, at torsken forsvinder og rejeprisernes fald, men heldigvis så er hellefiskepriserne og krabbepriserne, så kører det godt på hellefisk og krabbeprisområdet. Der må vi sige, at vores meddelelse omkring fiskeriet......på det område. Jeg mener også, at det er også glædeligt det, der er sket. Der er brug for udnyttelse af disse, fordi vi skal ikke skjule vores økonomiske problem med at få drevet landet generelt, men vi skal også sige, at vi er bange for, at der er
1) kommunernes økonomiske placering, nogle af kommunernes økonomiske placering bør være bedre og det kan man også se, når man kommer til dem og har dialog med dem, der har man påpeget forskellige muligheder, som de kan, således at kommunerne kan lave nogle løsninger i samarbejde med tilsynsrådet og i samarbejde med kommunernes revision og i samarbejde med alle relevante parter og prøve på, at få deres økonomiske problemer.
I debatten omkring råstoffer og forinden jeg kommer væk fra Siumuts ordfører, der er jeg også glad for, at jeg her fik mulighed for omkring finansieringen. Det nævnte de også og omkring beslutningen vedrørende vandkraftværk, som Landsstyret har fremsat og hvordan den skal kunne finansieres og der blev der også givet nogle finansieringsmuligheder, at man kan få det finansieret udefra. Det er noget, der skal tages politisk stillingtagen til.
Selvfølgelig kan man bruge landets egne ressourcer for at kunne færdiggøre vandkraftværket i Sydgrønland og det mener Landsstyret også, men at man skal have nogle lovgivningsmuligheder udefra og det er også en af mulighederne. Og i den forbindelse i vores kontakter med EU og vores møder, har vi fremsat fra Landsstyrets side i forbindelse med mødet i Ilulissat og spurgt lige netop omkring dette spørgsmål om den europæiske investeringsbank og præsidenten for dette, som vi kender, vil dengang da de var medlemmer, spurgt vedkommende, da vi var deroppe sammen med Landsstyremedlemmet for Økonomi om Grønland har nogle muligheder om låntagning i forbindelse med bygninger af vandkraftværk fra den europæiske udviklingsfond og da han undersøgte besvarelsen, har vi modtaget besvarelsen, at den europæiske investeringsbank er åben overfor lån finansiering, hvis Grønland kræver at kunne få nogle lån og det er også en af mulighederne, hvis Landstinget kan sige som en af mulighederne. Derfor kan jeg blot udtale, at vi også her, så har Landsstyret allerede påpeget en af mulighederne, som også kan blive udnyttet. Det skal vi også være sikre over for sådan nogle finansieringer til at kunne betale sig selv og det er sikkert, at det betaler sig selv i løbet af årene.
Siumuts ordfører nævnt, kan jeg ikke kommentere samtlige hans ordførerindlæg, men vil blot kommentere 2 forhold, som vedrører fiskeriet og produktionen. De påpegninger, der sket omkring Royal Greenlands produktionssteder, som Mads Peter Grønvold har sagt klart og kom ind på fra Kandidatforbundet. Der vil jeg lige komme ind på nogle besvarelser, således at de nævnte byer, som var med i strukturtilpasningsordningen, som man også gav tilsagn om. Det skal have en sikker leverance. Denne beslutning er stadig i kraft og netop i disse dage, så er Landsstyret og Royal Greenland og NUKA A/S. Jeg regner med, at vi skal have en dialog med disse i løbet af denne uge, således at de spørgsmål, der vedrører i de nævnte byer Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Paamiut og NUKA både i Qaqortoq og Alluitsup Paa, at man tager en løsning og at man så har en dialog med disse virksomheder i løbet af denne uge, således at man skal få løst problemet. Det kan jeg udtale overfor både Kandidatforbundet og Siumut.
Jeg vil også lige medtage det, der blev kommenteret af flere, som også blev kommenteret af Siumuts ordfører, som afslutning omkring omsorgssvigt af børn og det vil jeg lige kommentere til sidst. Det kommer jeg ind på senere, men omkring omsorgssvigt af børn, der skal jeg lige udtale det, der blev nævnt af Siumuts ordfører, at vi er enig med dem, nemlig at vi mener, at man skal have en samarbejde, således at disse børn og uge, især opholder sig mere i dvs. skolerne, klubberne og andre ting, som de kommer til at man skal have en samarbejde med dem for at få løst, fordi det er meget vanskeligt at få løst sådanne nogle ved blot at øge nogle midler, men at det, som Siumut også nævnte var, at kommunerne har taget nogle alvorligere skridt, det er også noget, der baner vejen for uanset hvordan vi gør, så kan vi ikke komme uden om, at det er forældre, der har børn, der har ansvar for barnet. Det kan ikke ændres, men på den anden side, hvis der er behov for, at barnet skal hjælpes, hvis barnet er sygt eller handicappet eller det har behov for hjælp på en anden måde, at vi så skal hjælpe fra de offentlige. Det ligger der, men at det er forældre, der kan og vil har, at de har nogle omsorgssvigt overfor deres børn, at det bliver påpeget, som noget uacceptabelt. Det er vi fuldstændig enig i og vi skal nok få løst opgaven.
Jeg siger også tak til Finn Karlsen i hans indlæg. Klart nævnte omkring samfundsstrukturen eller samfundsordningen, at man efter nødvendig undersøgelse, det som han har nævnt. Det er rigtigt og det er ændringer, vi indtil nu har gennemlevet, da vil vi fra Landsstyrets side klart udtale og præcisere og vi skal have nogle muligheder for at kunne præcisere, hvad det er og derfor vil jeg bruge Tusagassiivik og Grønlands Hjemmestyres indlægsavis og hvilken beslutninger og hvilken høring og hvordan sagerne pågår og alle disse ting og oplysninger til samfundet. Det skal vi også virkeliggøre, men det er selvfølgelig ikke nok, men at man selv har møder med dem og har en dialog med vedkommende. Det giver også muligheder for, at man kan udnytte mulighederne. Og det, der blev nævnt omkring boligmanglen og som også Siumuts ordfører kom ind på og som Finn Karlsen kom ind og det arbejder, der er igangsat, at det er godt, at de arbejder, der er igangsat, som også Otto Steenholdt, løsgængeren i sit indlæg nævnte, at man selv kan være med til selv bygger hus, og at man kan få eget bolig, det bliver støttet.
Her er man vidende om, at folk udnytter denne mulighed i stort omfang og det er også korrekt, som også Inuit Ataqatigiits Josef Motzfeldt også påpegede i sit indlæg, at man i de fire byer, som også andre ordførerindlæg, så er de kun de fire vækstbyer, som kreditforeningerne kan låne penge til. Derfor sådanne nogle politiske beslutninger, som også kan føre, så kan man også bruge ordningen 10 for 50 eller andre ordninger og andelsboliger, så kan man udnytte disse og få det vurderet. Og i forbindelse med de privates husbyggere, at man også kan udnytte kreditforeningerne i visse byer, så kan man også få nogle afsat, så de afsatte midler bruges til andre formål. Til dette skal jeg lige udtale, at denne mulighed er vi meget årvågen over for fra Landsstyrets side.
Og det som Atassut kom ind på i forbindelse med uddannelsen, da vil jeg lige kommentere dem, som også blev kommenteret fra andres indlæg. Når man ser på struktureringen af uddannelsesstederne og brancheskolerne, så er det først nu, man er i gang med opgaven. Man plejer, at regne med i Danmark, hvis jeg ikke tager fejl, så plejer der at være en gymnasium, når der er 50.000 borgere - altså Danmark under et og uden at sidestille Grønland, så er vi i blandt 57.000 personer, ud over 3 gymnasier, så har vi 1 teknisk gymnasium - en anden gymnasie, når man ser på dette, så er der gode tilbud til ungdommen og som er velfungerende. Og disse tilbud, jeg mener, at vi er kommet til dem i tide, især på teknisk område og derfor med hensyn til det, der blev sagt, at samtlige borgere i Grønland skal være uddannede, og at så vidt muligt flertallet af de voksne skal have en videregående uddannelse, der kan man sige, at der har man en reel målsætning. Og vi kan også sige, at hvis den bliver veludnyttet her i Grønland, så kan man få god udbytte af den.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits glædelige indlæg, det vil jeg igen sige tak til. Der er også nogle, der har brugt kritiske briller til at læse min åbningstale med, fordi der også er nogle, hvor jeg kan være enig i fra Inuit Ataqatigiits side. Selvfølgelig kan vi også diskutere om, hvordan Landsstyret forstår frihed, at Danmark er kommet så meget ind i EU, at den mister selvbestemmelsesretten, således at Grønland i forbindelse med sit arbejde omkring selvbestemmelsesretten om den først skal bruge spørge Bruxelles. Jeg forestiller mig overhovedet ikke, at Danmark har sådanne nogle statelige drift. Danmark er en stat og vi er også danske borgere og siden 1979, så har vi en egentlig dialog med Danmark omkring Grønlands egen virke og uden at spørge Bruxelles først. Det kan man måske helt side i sådanne nogle udsagn, som nærmest kan siges i spøg, men det optager jeg ikke som spøg, og den dialog vi har med Danmark og er med i EU, og at man også flytter beslutningskompetencen til EU, som også bliver brugt af medlemslandene, og at man ved at komme forholdene i demokratiet, det bruges. Dermed er der ikke nogle hindringer for at vi kan have nogle dialog med Danmark omkring hvordan Grønland skal udvikles.
Med hensyn til mobilitet og befolkningen og de ansattes mobilitet, der skal jeg lige sige, at dette spørgsmål ikke er noget nyt. Landsstyret har flere gange debatteret dette emne og den har også været fremlagt her og det er ikke samtlige byer, man tænker på. Der er nogle byer i Grønland, som mangler arbejdskraft og det er kvalificeret og ikke-faglært arbejdskraft. Det vil jeg lige præcisere, at det er dem, der har muligheden - det er dem, man gerne vil give mulighed. Derfor med hensyn til, at vi skal afsætte ca. 3 mio. kr., så skal de bruges til forsøgsordningen eller på forsøgsbasis.
Men det er noget, der skal igangsættes og vi er også ikke i tvivl om, at det vil blive vellykket og når den bliver vellykket, så kan man følge finansieringerne til børn og unge og skoler og lignende til lettelser og derfor håber jeg på, at vi ikke længere skal diskutere den som et spøgelse i forbindelse med affolkning af bygderne. Vi har jo ikke meget befolkningstal i Grønland. Det er god udnyttelse af befolkningen, vi her efterlyser.
Og det er nogle arbejdsløse, som vi kender og uanset om det er faglærte eller ufaglærte, så skal man give dem mulighed og tilbyde dem muligheder for at kunne flytte andre steder, hvor de kan arbejde. Det er så essensen af hele forslaget og jeg håber ikke på, at vi skal have en meget omfattende debat om dette emne.
Vi skal også vende tilbage til hensigterne og ikke mindst omkring finansieringen, når vi kommer ind på de midler, der skal afsættes næste år og dertil er Landsstyret også parat. I Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg, som også blev nævnt af andre partier, som også blev kommenteret, som også enkeltkandidat Otto Steenholdt kom ind på, det er de ældre og de tiltag som Landsstyret har taget for at få løst omkring de ældres forhold, der mener man, at det er ikke nok, hvis man kigger på de forhold eller de vilkår, de lever under. Det er et stort skridt, men uanset om man er tilfreds med dem eller ej, så kan man bruge den som en mulighed og det er også et oplagt forhandlingsemne.
Og med hensyn til den nye teologiske uddannelse, der skal startes pr. 1. januar, der skal jeg lige - at de elever, der skal optages, det er dem, der skal oplæres til at kunne blive præster, således at det også kan afhjælpe præstemanglen her i Grønland. Det er det primære formål. Den skal også sikres, hvis de vil gerne bruge uddannelse til noget andet. Der blev der også spurgt om nogle præster kan stile imod andre stillinger. Det plejer der også være tilfældet. Præsterne plejer at prøve andre stillinger, fordi de ikke står i stampe i deres stillinger. De vil også gerne bruge andre jobmuligheder. Det er også noget kutyme.
Og det som Josef Motzfeldt nævnte selv omkring erhvervslivet og det der blev nævnt der. Jeg mener, at han her tænker på, at grunden til forholdene er, at det er mere - det er bedre at have et - et offentligt ydelse end blot at have et arbejde. Jeg mener, at det er stadig der, hvor man er noget. Jeg har også lagt mærke til den og så ønsket, at man får dokumenteret dette udsagn, for jeg mener, at hvis forholdene er blevet sådan, at det kan bedre betale sig at få nogle sociale ydelser end arbejde og når så dokumentation kommer, så skal man gøre noget ved det fra Landsstyrets side, hvor man skal blive enige om, at hvis forholdene er blevet markant ændret end vi har regnet med, så mener jeg også at man i stedet for blot at få det undersøgt, så skal vi lave nogle løsninger for at komme ud over dette.
Og jeg mener, at dette arbejde er igangsat fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og med hensyn til at praktikpladserne, der skal jeg lige nævne, at det er meget vanskeligt, at kunne følge med i hvilken stade, denne praktikpladssituation er nået. Og lige netop dette spørgsmål har vi fra Landsstyret sagt, at vi i løbet af denne måned eller i næste måned, så vil brancheskolerne og de...skolers høringssvar komme og jeg håber så på, at vi i den kommende år omkring tilbud til eleverne på praktikplads kan komme mere udtømmende og klart redegørelse og at man selv kan gennemføre efterlysning af praktikpladser, som Nuuk Kommune har gode erfaringer med, at eleverne og dem, der har gennemført en videregående uddannelse og dem, der har færdiggjort en uddannelse, og at de har haft et godt udbytte af den mulighed, de har fået i Nuuk Kommune. Det vil jeg lige nævne i den forbindelse, at man også lige skal følge med i dette arbejde.
Inuit Ataqatigiit, som også kom med en hel masse spørgsmål. Det kan jeg lige bemærke. Lad mig lige nævne, at de spørgsmål, der blev fremført, at ordførerindlæg fra landstingsbureauet, at man vil bane vejen for en mere smidig arbejdsform i forbindelse med fremlæggelse af spørgsmål. Dertil kan jeg ikke komme med nogen besvarelser og jeg vil blot opfordre til, at de fremsætter det som et forespørgsel til Landsstyret, således at vi derigennem kan få dem besvaret.
I forbindelse med det spørgsmål, der blev nævnt omkring sending af grønlandsk proviant til Danmark, der skal jeg lige udtale, at der er kommet meget store restriktioner i forbindelse med efter kogalskabskrisen, så blev der også nævnt, at både Island og Færøerne ikke er blevet inddraget direkte i denne ordning, at man så har lavet sådan en særskilt ordning, men at dørene er åbne, men som sagt, at da Danmark er medlem af EU og på nuværende tidspunkt har formandsskabet, så har jeg haft en samtale med fødevareministeren i Danmark, at jeg skal have en dialog i den kommende tid og han har godkendt, at man skal have en dialog omkring disse emner.
Der vil jeg blot udtale, at vi endnu engang vil få undersøgt eller undersøge mulighederne fra Landsstyrets side. Så med hensyn til, at man skal vente på retssagen, som Hingitaq har anlagt i domsstolene, vi har taget en stilling i Landsstyret, vi er ikke kommet direkte ind i retssagen, men vil gerne følge resultatet af domstolsafgørelsen, således at sagen kan komme videre, men at det er politiske forhandlinger, der skal på nuværende tidspunkt omkring Dundasspørgsmålet med amerikanerne, der regner vi med eller der har vi ellers regnet med, at det kan blive løst i juli-august, men jeg har ikke deltaget i disse forhandlinger personligt, hvor det er USA=s udenrigsminister Powell og Per Stig Møller i deres interne debat har nævnt dette, at Powell har bedt om, at have en samtale med Pentagon, således at man kan lave en løsning klar i juli, men det er allerede nu i september, men man kan også håbe på, at vi kan høre noget godt i løbet af den kommende tid.
Omkring vores debat om selvstændighed, det glæder jeg meget til og derigennem, at vi skal - vi kan blive enig om på hvilken retning vores selvstændighedssønske kan gå. Der skal jeg allerede lige udtale, at vi - det er alt for tidligt at have en afstemning pr. 1. maj i 2005 og der er mange andre datoer, man kan finde.
Jeg mener, at hvis det er alt for tidligt, at vi ikke har udarbejdet velplanlægning, så kan jeg være - frygte for, at vi politisk også fordi jeg er politiker, at det kan blive tungere at gennemføre denne opgave, fordi Færøerne har ved deres afstemning gjort, at den færøske befolkning er blevet delt i to lejre og har vi kunnet blive enig om, sådanne nogle forhold eller emner her i salen, og jeg håber på, at det, som vi kan fremsætte i fællesskab kan være med til at genoptage dette spørgsmål og derfor kan jeg ikke sådan uden videre acceptere 1. maj 2005, sådan umiddelbart.
Af det, som Otto Steenholdt var inde på i sit indlæg og pegede på vedrørende bloktilskud, at det skal formindskes. Det er jeg heller ikke enig med. Jeg mener heller ikke, at det er på tide nu, at man skal formindske bloktilskuds størrelsen på dette tidspunkt. Der er snart gået 6 år siden, dengang jeg kom tilbage som Landsstyreformand, at der har man allerede kommet ind på dette forhold i starten af 90'erne, omkring at man skal have formindsket bloktilskuddene.
Det fremsætter de altid i hvert eneste samling. Jeg mener til stadighed at det ikke er tiden og den levevis, vi er nået til, den kan vi ikke selv betale for fra Grønland. Og jeg mener, at de opgaver i kvalitet og lønkvalitet, som er gældende i Danmark, dem er vi ikke nået endnu. Vi kan blot se på sundhedsvæsenet.
Her er det stadig i forhold til andre borgere og når man ser på det om, hvordan kan man formindske bloktilskuddet. Jeg mener ikke, at det er på tide nu, at gøre det. Jeg mener heller ikke, det som blev sagt fra Atassut og andre ordførerindlæg også Kandidatforbundet - Mads Peter Grønvold, som spurgte klart omkring dette og sådan nogle forhold, der fremføres - undskyld mig, Mads, således at sådan nogle spørgsmål først skal undersøges og det som Mads Peter Grønvold har fremsat, det medfører, at man skal bruge temmelig megen tid og det er meget omfattende undersøgelser, der skal gennemføres. Det skal med sådan noget. Og jeg skal lige kommentere 2 forhold, som Mads Peter Grønvold kom ind på i sit indlæg.
Det er forhold, der vedrører - kan jeg håbe på, at du er tilfreds med dette, at vi i løbet af denne uge med hensyn til fabrikken, at vi kan have et møde omkring for at få løst problematikken og det er ikke utvivlsomt, at vi nok skal få løst problematikken. Og jeg ved ikke om Landsstyremedlemmet for Fiskeri vil have nogle tilføjelser.
Men med hensyn til det kystnære rejefiskeri, som Mads Peter Grønvold stillede spørgsmålstegn om, der vil jeg lige udtale, at Landsstyret er i gang med at behandle sagen og at man laver en strukturændring og at man får lavet større fartøjer om man får ændret andelsformen eller ejerskabsformen. Det pågår og jeg mener heller ikke, at det er et problem, men et er problemet, der, at der er nogle fartøjer, som ellers har kvote, der ikke har opfisket deres kvote, hvor de ikke sælger deres kvote.
Det er sådan, at jeg har forstået på baggrund af den oplysning, jeg har fået af Landsstyremedlemmet for Fiskeri, at salgsorganisationen med salg af kvoter til andre fartøjer, at det ikke får solgt dem og videreføre fiskeriet. Da det blev sagt, så skal jeg lige udtale, at så er det kvoteforøgelsen af Øst og når såfremt salgsarbejdet med kvotesalg ikke er struktureret, så må vi også regne med, at disse kvoter vil blive kunne opfisket i forbindelse med forøgelsen af kvoten. Det er den stade, som Landsstyret er nået til om.
Landsstyret har også ønsket, at dette forhold bliver undersøgt, således at vi har ønsket at det bliver løst. Og du kommer ind på nogle forskellige fartøjer, som kan bruges som et eksempel. Derfor er jeg meget glad for, at der blot var nogle fartøjer, der var sunket i havnen, at det er sådanne forhold, som snarest muligt bliver videresendt til ankeinstanserne, således at disse fartøjer snarest muligt eller disse opgaver, der vedrører disse fartøjer snarest muligt kan blive løst.
Og med hensyn til de udtalelser, der faldt fra Demokraterne. Det vil jeg sige tak til. Det er korrekt, at i forbindelse med sammenhængen af denne efterårs åbningstale, og økonomisk hvilke muligheder, der findes i de kommende år. Det er jeg glad for, at Demokraterne har forstået og vil blot sige til hans bemærkninger, at med hensyn til lønninger. Det er ikke mit bord, det er på Landstingets bord og her har jeg ikke nogen muligheder for at kunne fremlægge noget, men jeg ser også frem til at kunne være med i debatten.
Og derfor med hensyn til andre spørgsmål, der vedrører Ilimmarfik og Ilisimatusarfik, og at man så vender tilbage til disse spørgsmål i behandlingen af disse. Det vil jeg sige. Jeg vil gerne sige tak til løsgængeren Otto Steenholdt, til hans bemærkninger, at jeg mener, at han nøjere har undersøgt min åbningstale. Jeg skal også udtale, at Landsstyret og IA og Siumut omkring det offentliges virksomheder, at de fremlæggelser, de har kunnet fremlægge dem i enighed med Landsstyret.
Men det, som bliver startet op nu, at man skal have en privat - privatisering. Som Mads Peter Grønvold også pegede på, at uanset at man ser på privatisering, så har man gennemført handel og er vidende omkring PRISCO, som Mads Peter Grønvold nævnte omkring handel, at de så ved på hvilke områder, de kan have noget gavn af handel, at de så har gjort og det som jeg kom ind på, det var Otto Steenholdts bemærkninger, som jeg er enig idet har jeg lige kommenteret.
Og med hensyn til anlæg af vandkraftværk og det han nævnte, da jeg allerede har besvaret dem, vil jeg lige udtale til hans spørgsmål om olieefterforskning, så vil jeg sige, at administrationen omkring olieefterforskning, så går den på dobbelt administration, men i og med, at vi har indgået et sovesamtale med Greenland Contractors omkring efterlysning af virksomheder og lignende, det som Greenland Contractors står for, men her er det i råstofkontoret, der alene tager indholdet af forholdene og her skal jeg lige udtale, at Greenland Contractors rejse til USA og andre lignende, kunne lave en handel, så har de jo sådan en. Det er noget, der ikke bliver udført af nogle andre, men som er noget, som Greenland Contractors på vegne af os, udfører. Og dermed henvender olieselskaberne sig til dem og jeg regner også med, at vi var blevet enig om i vores møde i forgårs, at vi i midten af oktober- hvis jeg ikke husker forkert, så er der en, der har givet tilsagn om, at gennemføre olieefterforskning og det vil sige, at i midten af oktober, så skal den godkendes, således at olieefterforskningen kan opstartes næste år og det er så koncessionerne til olieboringen alene, underskrives en aftale, der skal ske i midten af oktober. Det er det, jeg lige vil påpege over for Otto Steenholdt og jeg vil gerne lige benytte lejligheden til, at sådanne nogle spørgsmål er Landsstyret meget glad for at blive stillet.
I mit indlæg skal jeg afslutningsvis lige udtale, at jeg siger tak til bemærkningerne og jeg ser også frem til vores finanslovsdebat, fordi et i et af mine indlæg i mit ordførerindlæg indeholder noget vedrørende finanser til næste år. Det skal jeg lige udtale, at vi skal mane til forsigtighed og realisme fra Landsstyrets side i disse år, hvor årene er magre, at man så vidt muligt skal udnytte de midler, man har til gavn på et senere tidspunkt. Det er meget realistisk og i den forbindelse, at man skal have en forståelse med kommunerne omkring forskellige stader, som opgaverne er nået. Det skal der være noget forståelse for.
Men de, som jeg til afslutningsvis lige udtale, jeg mener, at det som Siumuts ordfører nævnte, at de vante forhold, at vi blot følger disse, og at vi så skal gøre noget ud over disse vante forhold, det kan jeg forstå af andre ordførerindlæg. I forrige år, da vi sammen med IA, fremkom med en strukturpolitisk handlingsplan, da vi startede opgaven, da var det, at vi selv skal bruge vore egne midler i Grønland og bruge temmelig mange penge.
Dengang da statsministeren var her og det er også korrekt, som Josef Motzfeldt spurgte om, så sagde han vedrørende erhvervsudbygningen, så stillede han spørgsmål vedrørende erhvervsudbygningen, så sagde han - efter at have studeret strukturpolitisk handlingsplan, så sagde han, ja, vi kan tage vel imod sådanne nogle - jeg vil gerne blive enig om, hvad det er, som kan støtte det grønlandske erhvervsliv og det laver vi så en struktureret oplæg til, hvordan statsministeren skal besvare opgaven.
Jeg vil heller ikke være tilbageholdende med om, hvordan partierne skal kunne have en diskussion omkring dette. Der er nogle partier, der er mere forsigtige og der er nogle, der er mere optimistiske. Jeg siger blot, at det er en af mulighederne. Det skal heller ikke forstås sådan, vi skal heller ikke forstå det sådan, at Danmarks stat skal blande sig i grønlandske anliggender i utide, men det er sådanne nogle, at vi forestiller os sådanne nogle planer, man kan have et samarbejde om, således at når oplægget er færdigt, kan man færdiggøre opgaverne. Det vil jeg lige meddele.
Afslutningsvis så skal jeg udtale et af de grønlandske digtere, Josva Kleist, der døde i 1938. Et af hans glade digte var, at vi grønlændere, at vi er forsigtige med at tage nye skridt. Det vil sige, at vi lige som er generte, at tage imod disse muligheder. Det nævnte han i et af sine digte og jeg husker det så vidt muligt. Gad vide, hvor mange grønlændere, der siger, at det - hvad kan det ændre livet her. Det er blot - lad os beholde det vante. At så nævnte han de undskyldninger, man plejer at fremkomme med. Det er det, som Josva Kleist i sit digt har nævnt, at de, som vi tager som traditioner eller kutyme, at vi så blot fortsætter med at bruge dem og mener, at det er på sin plads, at man kan gennemføre mange økonomiske reformer af andre befolkningsmæssige former og gøre folk mere glade. Det er sådan nogle. Derfor skal vi ikke være usikre på eller generte for, at man kan lave nogle anderledes udformninger, som måske kan give større udbytte bagefter.
Og derfor med hensyn til at vi skal have fiskeriet - konkurrence i fiskeriet til omverdenen og derudover på produktionsområdet, jeg kom heller ikke ind på guldefterforskning eller udvinding og vi håber på, at når undersøgelserne er færdige, at man kan gå i gang med udbygning og så regner vi også med, at vi på finansområdet, så ser vi også frem til disse forhold fra Landsstyrets side, men der skal ikke herske nogen tvivl om fra Landsstyrets side, at vi også har viljen, at vi - som samles om en glæde om at udnytte dem, og at vi tager videre skridt i år og skal mane til forsigtighed til sådan nogle ting, som kan skabe splittelse. Men jeg ser frem til den debat, der skal ske her i salen.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Vi
siger tak til Landsstyreformanden. Den næste er Per Rosing-Petersen, Siumut.
Før han begynder, at holde tale, vil jeg opfordre til, at man højst holder tale
i 5 minutter.Jeg har to spørgsmål. Fra de nuværende planer skal vi være færdig
klokken 18.00. Vi må regne med, at vi kommer til at køre efter kl. 18.00 for at
blive færdig med dagsordenen for i dag, så efter Per Rosing-Petersen, er der 6
talere. Værsgo= Per Rosing-Petersen.
Per Rosing-Petersen, Landstingsmedlem, Siumut.
Tak. Første med hensyn til EU. Den danske stat har i større grad fået en større ansvar. Og jeg har været inde på netop dette i mit indlæg og fremlæggelse, hvor man kan se, at afgjort kompetence af EU også i den danske stat i løbet af de sidste par år, har den danske folketing - det vil sige parlamentet har et større ansvar og derfor mener jeg også, at det er en af de områder, hvor vi skal ind og have en dialog med hensyn til selvstyretanken.
Jeg mener, at man i - på side 2 - Siumut er ikke i tvivl om vort lands selvstændighed kan realiseret indenfor Rigsfællesskabet under samarbejde med respekt for hinanden. I Siumut er vi klar over, at vi har medborgere, som gerne vil løsrive sig fra Danmark snarest muligt, uden først at løse nedarvede ordninger og problemer, uden først at sikre solidt økonomisk grundlag.
Vi skal fra Siumut gøre gældende, at vi ikke vil tage medansvar for ikke-velovervejet selvstændighed. Vi skal gøre gældende, at vi i vort mål af selvstændighed med grobund i realiteterne, når en skræddersyet samfundsordning samt en sikkert erhervsmæssigt økonomisk grundlag er skabt.
Vi skal endvidere også gøre opmærksomhed på, at der er for store forhøjelse inden for den negative og ulykkelige forhold - herunder selvmord og misrøgt. Det er nogle af de områder, vi er nødt til at tage udgangspunkt i og gøre en indsats for at nedsætte tallet af de høje selvmordstal for eksempel. Hvem kan sige imod det?
Det er vort land og vi er nødt til at tage ansvaret for vort land. Uddannelsesområdet og de økonomiske områder. Til udvikling af selvstændighed er det netop de områder, vi er nødt til at løsrive os fra, fra Danmark for at få et stærkere samfund. Sidste mandag var der en udsendelse om, hvorvidt landet indbyrdes kan samarbejde også økonomisk. Det er et økonomisk chockterapi, som andre her i salen er utrolig bange for. Det er netop det første skridt til en ny ordning i et land.
Vi kan allerede se følgerne af hjemmestyre og for at tage det næste skridt, er vi nødt til at - selvfølgelig er vi bange for forandring, men at være bange for forandring kan også være en sovepude. Desværre er der også indtil videre for mange løgne, som vi har baseret vore grundlæggende principper på.
Det ansvar vi har haft for længe siden, hvor mange år siden, er vi nødt til at tage tilbage. Vi ved, at vi er nødt til at komme med ofre, men vi er nødt til at ofre, for at få et bedre samfund. Tak.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Tak til Per Rosing-Petersen. Dernæst er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet uden for ordførerindlæggene.
Anthon Frederiksen, landstingsmedlem, Kandidatforbundet.
Tak. Selvstyre samt hjemmestyre har før i tiden og et mere selvstændigt land været betegnelser for ansvar og det er også de ansvar, som ligger i de forskellige kommuner, som også har kørt på forsvarlig vis. Nemlig kommunerne har haft større ansvar og større kompetence før i tiden, men derimod da Hjemmestyret blev indført, har kompetencerne i kommunerne blevet formindsket.
Den kompetence, som hjemmestyrene har besiddet før i tiden, er nu blevet overført til Hjemmestyret og hjemmestyreejede selskaber. Dermed er selvstyretanken eller i hvert fald før hjemmestyretanken været, at centraladministrationen skulle spredes ud.
Men vi har set, at det modsatte er sket. Selvom Hjemmestyret skulle medføre en mindre central administrering. Dermed vil jeg også citere, hvordan og hvorledes er det, vi vil lære at give ansvaret videre til befolkningen og samfundet.
Jeg mener, at det netop er de samme ord, som er utroligt betydningsfulde i selvstyredebatten. Med hensyn til den administrerende sektor, har vi en utrolig dobbelt-administration. Lad mig tage et eksempel: Med hensyn til hellefiskelicensen er ansøgningerne sendt til kommunen og derefter bliver det sendt videre til Hjemmestyret til godkendelse.
Det er næsten sjovt at tænke på det. Det er næsten komisk at tænke over det. Når ansvaret bliver langt ud til kommunen og arbejdet med de forskellige områder bliver givet videre til kommunen, bliver de sendt tilbage til Hjemmestyret. Det er tidsspilde. Og i sidste ende bliver godkendelsen sendt tilbage til kommunen og andre gange er det en ikke-godkendt bestemmelse, der bliver sendt tilbage til kommunen.
Det er netop de beslutningskompetencer, der kunne sendes tilbage til kommunerne. Derved vil man spare og dobbelt-administreringen vil blive formindsket. Det er netop også disse områder, som vi kan tage og føle på i andre dele af Hjemmestyret og hjemmestyrets områder.
Som også tidligere debatteret, har vi også snakket om netop de punkter, og vi har fremlagt disse punkter, også tidligere, så de ved, at de er klar over, hvilke overbevisninger vi har i baglandet.
Med hensyn til selvstyretanken, så er det også utroligt vigtigt, at man har større tillid til, at kommunerne har en større selvstændighed og kan opnå en større selvstændighed. Partiernes ordførere, også fra Siumut og en del af deres fremlæggelser, vil jeg gerne tage lidt fra her, hvor man fra Siumuts ordfører, hvor der blev sagt og jeg citerer:
ASiumuts grundlæggende målsætning er følgende: At skabe et samfund, der gennem optimal ansvarlig udnyttelse af landets ressourcer, som gennem nødvendige tilførsler ude fra formår at tage egen skæbne i egen hånd.@
Men hvis vi ser på realiteterne, for eksempel i vore egne kommuneområder, så er der et eksempel, nemlig hellefiskefiskeriet, som man også tidligere her har debatteret og som jeg også tidligere har nævt her i salen, at det slet ikke er up-to-date, den måde de bliver behandlet på.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Tak til Anthon Frederiksen. Næste taler er Edvard Geisler, som alle andre - højst 5 minutter.
Edvard Geisler, landsstyremedlemmet for Sundhed.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører. Han efterlyser, hvorvidt sundhedsområdet er blevet effektiviseret. Dette arbejde begyndte allerede i år 2000 - i foråret 2002, blev de videre tiltag allerede udgivet og her kan man tydeligt læse sig frem til hvilke tiltag, der er inden for sundhedsområdet.
Med hensyn til de tiltag, der skal foretages i fremtiden inden for sundhedsområdet er, at de regionale sektioner langs kysten skal realiseres. De tiltag, der er blevet foretaget indtil videre inden for sundhedsområdet stopper her - økonomien stopper her.
Jeg skal præcisere, at de efterfølgende tiltag og de allerede eksisterende tiltag og forslag til videre tiltag inden for sundhedsområdet stadigvæk kommer til at køre og der er stadigvæk beviser på, at der bliver foretaget forandringer inden for sundhedsområdet, for eksempel i Sydgrønland, har der været forandringer, som alle har været tilfredse med.
Også med hensyn til regionaliseringen, så er der også andre efterspørgsler, også inden for sundhedsvæsenet og de forskellige områder, der er langs kysten, har der i regionaliseringensdebatten været fremlagt, at regionaliseringen skal være budgetneutral. Jeg vil allerede sige, at det bliver en vanskelig opgave i de slukne år vi har. Det bliver svært for befolkningen, at bære sådan en tung byrde.
Alligevel er vi nødt til at samarbejde om, at bære ansvaret og det har vi også lagt vægt på, også sundheden har vi lagt vægt, og derfor er det utroligt vigtigt, at sundhedsområdet også tages alvorligt, også i forbindelse med regionaliseringen, synes vi, at opgaven kan udføres.
Men vi er nødt til at være realistiske og ikke overskride budgettet mere end nødvendigt ellers er det umuligt at gennemføre de tiltag, der har været i gang.
Til trods for dette, har der i de forskellige kommuner også inden for Landsstyret og i samarbejde med kommunerne, for eksempel i Qasigiannguit har vi sagt, at sundhedsvæsenet og kommunen samarbejder, og at de samarbejder for at bane vejen for en bedre økonomisk vilkår inden for sundhedsområdet. Og det er så nogle af de eksempler, som vi kan tage op til revidering i resten af Grønland.
Der er mange efterspørgsler på en bedre budgettering. Ja, det er rigtigt. Efteruddannelse og uddannelsesområdet, i det hele taget også inden for sundhedsområdet er utroligt vigtigt, og det skal prioriteres, at der uddannes kompetence personale. Vi har alle et ansvar for at tingene kører bedre end de har gjort hidtil.
Jeg kan komme med et eksempel. For nylig har der været oprettet en mulighed for salg af tørret kød også kan sælges på de forskellige brætter langs kysten. Det er nogle af de tiltag, som vi i fremtiden også kan se videre på med hensyn til vandressourcer og fly- og infrastrukturen kan jo også benyttes hertil. Vi kan benytte den særegne situation, vi har i Grønland med hensyn til fragtning af videresalg af vand, er nogle af de områder, vi kan se på.
Tak for, at jeg har haft muligheden for en sådan kort fremlæggelse.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Vi siger tak. Og den næste ordfører, det er Josef Motzfeldt. Da han også er partiordfører, så har han lov til at kunne tale lidt længere end her til 2. gang.
Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger også tak til Landsstyreformanden for og også landsstyremedlemmet for Sundhed, således at de kommenterer vores bemærkninger og jeg regner også med, at uanset - jeg kan begynde med vores bemærkninger, at de så kom med nogle bemærkninger, møntet til os.
Og derfor Landsstyreformandens afsluttende bemærkninger og hans citat om Josva Kleists digt, det at han opførte det som en nyhed, at det er nogen ting, som bliver fremført som noget nyt, at de så er første gang, at andre hører det og selvfølgelig, at vi har en forpligtelse, at vi har en forpligtelse overfor samfundet det er, at vi skal hele tiden fremføre helt nye ideer og at vi så skal få ideerne til at kunne mødes sammen.
Ganske kort med hensyn til partiordførernes indlæg, der skal jeg lige udtale, at man snarest muligt skal have selvstændig. Jeg forstod ikke hvad det var han mente med snarest muligt, at vi først skal sikre økonomien og når alt er sikret, at vi så skal begynde på at tænke på selvstændighed.
Vi har kun en meget begrænset del af den politiske liv her i Grønland. Vi har ikke nogen forhandlingsret til udlandet. Vi skal først høre danskerne, hvis vi skal optage lån ude fra, så skal vi først høre Danmark, det vil sige den danske stat. Derfor med hensyn til Siumuts ordførers indlæg, at indførelse af hjemmestyre og det er jo også derfor, vi i landsstyrekoalitionen kom ind på, at vi skal have lavet en principbetænkning omkring selvstyrekommissionen.
Det er derfor, at vi har indført dette, således at vi ikke uden videre vil komme ind på det. Vi skal først orientere folketinget og den danske regering. Og derfor med hensyn til, at når alt og alle skal være parat før indførelse af selvstyre og det som man kommer ind på, det har vi også hørt tidligere.
Det kan være, at Grønland blot holder ferie i forbindelse med selvstyrearbejdet. Det er så op til os selv, at vi selv kan udføre opgaverne og økonomien selv. Det er det vigtigste. At vi skal kunne løse problemerne internt i Grønland, at vi så siger skidt med dem også have selvstændighed. Det er ikke det. Vi ønsker jo selv denne her for at kunne løse problemerne internt i Grønland, at vi så siger skidt med dem og så have selvstændighed. Det er ikke det, vi ønsker jo selv dette her for at kunne løse de interne grønlandske problemer.
Og Inuit Ataqatigiit, når vi snakker om ønsket om selvstændighed, så har vi hele tiden sagt, at man ikke skal være i mod selvstændighedstanken, at vi skal have det roligt og have en velafbalanceret debat. Det har vi også sagt til den danske stat. Hvis man ser på finansloven, at den yder masser af flere millioner i udviklingsstøtte til tidligere stater i det daværende Soviet Unionen og Danmark yder også blandt andet selv støtte til den alleryderste stat Østtimor til udviklingsstøtte på flere millioner kroner.
Hvis Danmark ikke skal yde sådanne nogle tilskud, at den så yder noget, i stedet for disse her bloktilskud, men i henhold til FN-konventionen, så har Danmark en forpligtelse til at yde økonomisk og politisk støtte til en selvstændig koloni ifølge FN-konvention ' 73.
Derfor har man nogle gensidige oplysninger omkring bæredygtigt udnyttelse, der lød det også sådan, at vi som har kendskab her i landet, at vi som har en forpligtelse at kunne drive sådan et samarbejde med kommunen, at vi skal have nogle oplysningskampagner, selvom vi på den anden side, at vi overhovedet ikke har nogle oplysninger eller som vi kan bruge og at omverdenen forstår på os.
Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det også yderst vigtigt, at denne oplysningskampagne vendes udadtil mod omverdenen, også med hensyn til aktieselskabsomlægningen, selvfølgelig da hjemmestyreordningen eller privatiseringen startede, det er ikke sådan, at hjemmestyret blot skal holde op med at holde hånden om aktieselskaberne og blot give dem videre væk. Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit, at man skal bane vejen for, at aktieselskaberne kan kunne omdannes til folkeaktieselskaber.
Hvis eller når enkeltpersoner laver en opsparing i banken, så laver de nogle - vi har en lov med skattebegunstiget opsparing. Vi kan måske eventuelt gøre det næsten det samme i forbindelse med et nyt selskabsform, således at vi kan måske eventuelt tage en del af medarbejdernes løn og så lige få dem opsparet til virksomheden selv.
Jeg har også sagt fra Siumuts og Atassuts ordførerindlæg, de påpegede jo, hvor mange skævheder, der er på anlægsområdet, at finansieringen til Qorlortorsuaq, at den skal fuldt ud finansieres af landsskassen og landingsbanebyggeriet i Qaqortoq, så siger de, selvstyrekommissionen både venligt og stærkt kritisk imod. Det er også på sin plads.
Med hensyn til fiskeriet, som Atassut også kom ind på, at det forhold, der er gældende inden for fiskeriet, at det kom jeg ind på, at de problemer, der er på hovederhvervet, men de kom ikke ind på essensen af eller af essensen på problemerne.
Det er, at fiskerne ikke har nogen muligheder for at kunne indhandle fra dag til dag og det er det, der har så stor betydning for samfundsøkonomien. Med hensyn til indsættelse af indhandlingsskibe hvert eneste år, at man så skal skændes så meget om, det som vi blot skal være vidende om, at de har med handel at gøre om hvordan erhvervet skal gennemføres. Det er så det, de har behov for nogle briller til at kunne se på langt sigt.
Med hensyn til Kandidatforbundet omkring rationalisering, at man har lukket nogle rejefabrikker, selvom at rejekvoten er blevet forhøjet og derudover, så har man fra Landstingets side eller fra Landsstyrets side en del af rejefabrikkerne skal have en strukturtilpasning, således at de passer til udgifterne.
Vi skal også huske på, at få ydelser af rejefabrikkerne ikke harmonerer med de krav, som Landstinget har stillet tidligere. Otto Steenholdts tanker om fortjeneste, det vil jeg ikke kommentere for han kan nok have forståelse for hvad hensigten er med det. Men med hensyn til bloktilskuddet, så er han imod at det bliver formindsket.
Inuit Ataqatigiit går ind for, at man ophæver bloktilskuddet til Grønland. Det er ikke første gang, at vi har sagt det, men uanset om vi vil eller ej og hvis man skal have en god planlægning og velplanlagt økonomisk opretning, så er det, det såkaldte bloktilskud fra Danmark, der skal formindskes, således at vi skal have det debatteret og forberedt i vort land, før vi kan holde det.
Vi har i sommer sagt, at hvis Danmark forhøjer bloktilskuddet til Grønland, så har vi ikke noget imod, at det så ikke skal bruges til administrationsdriften, men at det skal bruges til en finansieringsbank, som skal kunne finansiere selvstyretanken. Det er det, vi har sagt.
Og derfor med hensyn til Otto Steenholdt og omkring Anders Fogh Rasmussens, at hvis vi skal have økonomisk selvbårenhed i Grønland, så skal vi bruge samtlige værktøjer, som vi kan få fra Danmark.
Otto Steenholdt, at det er sådan noget, der skal planlægges meget lang tid. Og vi bruger disse ord for at kunne planlægge og for ikke at blive chokeret, i og med at vi skal have en ordentlig udfasning af bloktilskuddet, at vi gerne vil have en afstemning om indførelse af selvstyre. Det vil jeg ikke kommentere Otto Steenholdts bemærkninger, som sædvanlig.
Men han sagde, at FN ikke har noget at skulle have sagt, at det kun er Danmark, der skal, men Danmark er jo også medlem af FN. Man skal også kunne følge de konventioner, der er taget. Og FN har heller ikke noget, at skulle have sagt over for den danske stat. Og omkring hvad den grønlandske befolknings flertals ønsker, vi skal først spørge statsministeren, før det går videre.
Men i og med, at man er i gang med at kappe båndene over til staten, så har vi oprettet sådan en kommission. Ja, vi har ellers troet, at man vil arbejde ordentligt og korrekt over for den, at Nordatlantiske samarbejdsorgan har allerede lavet sådan et ekspertpanel, som skal få afklaret sådanne forhold i forbindelse med, at man kapper i stedet for at man blot - Otto Steenholdt, dengang han var folketingsmedlem ellers burde have været oven for, i stedet for blot at have fuldt med i stormen. Du er jo politisk valgt, du kan jo ikke blot sidde stille bag en sten og hvile dig, du er her for at kunne arbejde. Det er derfor, at vi skal hele tiden finde nogle udveje. Det er det, vi er ude efter.
Og derfor skal vi hele tiden påpege, efter at vi er gået væk fra landsstyrekoalitionen, når en landsstyre skal ikke sige, at vi ikke har noget, at skulle have sagt, når vi blot er kommet ud af samarbejdet. Vi har en forpligtelse til at kunne fremføre sådan noget.
Og derfor med hensyn til Landsstyreformandens afsluttende besvarelse, som han kom ind på, dem har jeg også lige kommenteret, at det står i FN=s konvention, at en stat, der har en koloni, der har haft en koloni, er forpligtet til at hjælpe dem både økonomisk og andet, at hjælpe dem til deres egen politiske selvbærenhed. Derfor om Danmark vil eftergive sin forpligtelse sådan, det kan jeg ikke forestille mig, fordi Danmark bliver jo også bedømt af andre lande.
Vi har alle sammen fået en forpligtelse og så må vi håbe, at Danmark bruger i ro og orden om, at få udmøntet denne forpligtelse. Og vi kan ikke blot afvente med, at Danmark får lyst til at gøre det. Danmark er en stat, som landsstyreformanden har sagt og når den grønlandske landsstyre om 25 år indleder forhandlinger omkring selvstyre, så vil Danmark stadigvæk være en stat, men selvom Danmark er en stat, så kommer den mere og mere ind i EU og det som Danmark har haft forbehold over, det bliver mindre og mindre og om få år har den ikke flere forbehold.
Og når der går 25 år, så er Danmarks statskompetence meget lille, så skal vi nok ikke engang med i nogle forhandlinger til Bruxelles og hvis det er blevet tilfælde, så til den tid, så er det 20 medlemmers samtlige regeringer, vi skal forhandle om, altså først færdiggøre opgaven. Det er derfor, vi har ønsket at vi skal have en principafstemning med hvilket grundlag vi skal have. Vi har fundet det af hastende karakter.
Jeg mener, at det er vigtigt, at præcisere, at selvom debatten ikke er tale om en selvstyredebat, så er det heldigvis, at man har taget beslutninger til vore ideer og meninger, også omkring kommissionens principdebat og vi har også herigennem haft præciseret, hvad det var, således at man også allerede går i gang med oplysningskampagnen overfor borgerne. Dem skal man nok også komme til.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Vi siger tak til ordføreren. Og det næste det er Mikael Petersen, Siumut for 2. gang for sit parti.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Først vil jeg udtale, at jeg er glad for, at Landsstyreformandens åbningstale, giver medhold i vores retningslinier og vores fremtidsplaner. Vi regner med, at han også fortsat vil have den indstilling i fremtiden og vi er glad for, at den varme velkomst, vi har fået.
Med hensyn til det standpunkt, som vi er nået til i arbejdet inden for hjemmestyret, mener vi, at vi er nødt til at tage det næste skridt. Jeg har også i flere år arbejdet i Siumut partiet og på vegne af Grønlands Hjemmestyre har jo prøvet at gennemleve, de opgaver, der er blevet påbudt mig og vi har alle i Landsstyret os det store ansvar, at prøve at udføre et godt arbejde på bedste vis, som vi har kunnet formået hver især.
Vi har fået ansvar uddelt hver især og vi har prøvet at arbejde ud fra vores overbevisning. Og med hensyn til missilforsvarsaftalen, så er der en masse spørgsmål, som ligger i luften. I hele verden er der spørgsmål, som stadig mangler svar og vi føler derfor, at vi vil give forslaget til landsstyret om, at man nedsætter et udvalg, som har ekspertise i området og dermed kan vi også ty til deres udtalelser og meninger, som de har kompetence til at udtale om og vi kan så trække fra deres viden.
Jeg mener derfor, at vi har stor mulighed for at udnytte deres ekspertise. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange udvalg, vi må have nemlig. Så det er en af de muligheder vi har inden for Rigsfællesskabet, at vi også trækker på vores know-how hver især.
Med hensyn til vandkraftværk og ideerne bag dette, for eksempel Qorlortorsuaq, at en opløftende ide med potentiale, Nukissiorfiit har som alle andre områder også en masse udgifter med hensyn til kabler og m.v., hvis de skal påbydes i en 110 mio. kroners budget, oven på deres nuværende udgifter, kan de ikke bære opgaven. Derfor mener jeg, at vi må have dette in mente i vores videre overvejelser. Ud fra planlægningen, så håber jeg, at man kan få de 220 mio. kroner til at løbe op, således at det er en overskuelig opgave, vi skal have fuldført. Jeg mener, det var bare det, jeg ville nævne.
Med hensyn til Atassut, da er der to punkter, som jeg er utrolig glad for at høre. Det er ikke nogen nyhed, men jeg er enig i for det første med hensyn til uddannelsesområdet, så er vi også nødt til inden for erhvervslivet - nødt til at have nogle uddannelser, som kan tages uden for Grønland og det er svært - nogle af de områder inden for uddannelsen, som vi er nødt til at samarbejde om med Island for eksempel og med andre lande. Vi er nødt til at samarbejde med Skandinavien, vi kan ikke bære erhvervsområdets uddannelser her i Grønland alene. Vi kan på den måde benytte os af samarbejde med andre lande, uden at oprette flere uddannelsessteder.
Vi er nødt til at veje op på mulighederne. Vi er nødt til at se på de muligheder, vi har, også med hensyn til samarbejdspartnere inden for uddannelsesområdet. Vi er godt klar over, at man for eksempel i Danmark har nogle store virksomheder og store selskaber, som har stor indflydelse på Grønland.
Vi siger for eksempel inden for boligbyggeri eller inden for byggeriområdet, at de har for stor en magt. Det er nogle af de områder, vi så er nødt til at opveje og undersøge detaljeret, hvilke konsekvenser har det, at så store selskaber har så stor en magt, hvis det er det, der er.
I stedet for at sidde og pege fingre ad instanser er vi nødt til at have en detaljeret undersøgelse omkring vilkårene og forholdene inden for byggeriet.
Anders Fogh Rasmussen kom med et forslag, som jeg føler, at vi sagtens kan udnytte, i stedet for at sige nej tak til hans forslag, føler jeg, at vi kan benytte os af denne mulighed. En samarbejde med danskerne er ikke noget, vi skal gå bort fra blot fordi de er fra Danmark eller fordi de er danskere.
Inuit Ataqatigiit var inde på selvstændighed og selvstyre. Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at det ikke er en nyhed inden for Siumut-partiet, at Grønland bliver nødt til at kunne finansiere sig selv. Vi har længe stået og sagt, at Grønland også kan selv økonomisk. Det er ingen nyhed.
Vi har længe sagt, at vi skal have et selvstændigt land, men vi er nødt til at følge med alle sammen. Det er ikke Danmark, der holder os tilbage, vi kunne jo blive medlem af EU, sådan fra den ene dag til den anden. Det er ikke Danmark, der holder os tilbage til at tage nye skridt. Hvad er det - hvor er det problemet ligger?
Vi er klar, hvis vi har viljen. I morgen, Jonathan, hvis samfundet - hvis befolkningen er enig og de siger, at de gerne vil have selvstyre - statsministeren får det at vide, så er jeg ikke i tvivl om, at folketinget ville benægte os den.
Jeg føler, at det er for stor en opreklameret debat, at det er så besværligt at blive selvstændig og et selvstyre. Det passer ikke. Jeg føler ikke, at vi er nødt til at holde krig for at blive selvstændig. Vi kan holde en dialog i gang og gøre nye tiltag for at opnå et selvstyre på en fornuftig måde, i stedet for at vi mundhugges.
Vi kan indbyrdes skændes om, hvilke retningslinier vi skal gå efter i selvstyretanken, men vi er - jeg mener, at vi først indbyrdes skal blive enige før vi kan begynde at holde afstemning om, hvorvidt vi skal have selvstyre eller ej.
Vi skal heller ikke forglemme samfundet og samfundets mening. Vi er nødt til at høre alle, vi kan tale med, som et valgflæsk, men vi kan også se på tanken om selvstyre også kan være en ide, som er værdig at have i tankerne, for vi er et selvstændigt og unikt samfund og befolkning. Vi er nødt til at opveje, hvilke retningslinier, vi vil have i fremtiden om vi magter dette og hvordan vi kan komme til at magte et selvstyre. Vi kan ikke få befolkningen til at tro, at vi skærer ned på bloktilskuddet og så får vi selvstyre og så begynder vi at finde ud ad, hvordan vi får det hele til at køre. Sådan kan vi altså ikke fremlægge realiteterne.
Realiteterne er en helt anden. Vi er nødt til at se konsekvenserne af og de gode sider af et eventuelt selvstyre. Jeg er sikker på, at vi kommer til at holde en meget dybtgående debat vedrørende selvstyre også senere hen.
Jeg vil ikke begynde - jeg vil ikke i detaljer begynde at kommentere alle fremlæggelser, men selvom vi er enige eller mindre enige, så mener jeg til stadig, at fiskeriaftaler, som Kattusseqatigiit/Kandidatforbundet også var inde på, men også inden for handelen, som handelsaftaler, som Kattusseqatigiit også var inde på.
Vi er utroligt glade for disse udtalelser, I er kommet frem med og vi er enige i de udtalelser. Når nu valget er på vej med hastige skridt, så lad os blive enige om, hvad vi kan samarbejde om, i stedet for at mundhugges hele tiden.
Virksomheder og andre instanser skal have mulighed for at udvikle sig. Vi finansierede 200 mio. kr. til erhvervslivet sidste år. Vi er nødt til ikke at stå i stampe. Vi er nødt til at kunne tage hurtige beslutninger og ikke bare sidde tilbage med nogle tilskud, som sagtens kunne udnyttes.
Indhandlingssteder er for eksempel nogle af de steder, hvor vi er nødt til at blive mere fleksible. Vi har nogle naturressourcer, som vi kan udnytte og vi er nødt til at samarbejde om, at udarbejde nogle fleksible arbejdsformer.
Vi udtaler tit, at vi gerne vil tage nye tiltag, og jeg mener også, at man i byerne og i bygderne og i indhandlingsstederne i disse områder også skal gøre flere tiltag for at få forholdene til at gå bedre.
Inuit Ataqatigiit var også inde på ældre- og førtidspensionisterne. De kommentarer, der blev udtalt, jeg føler, at de er for et pessimistisk synspunkt at have. Inuit Ataqatigiit har selv, mens de selv var under landsstyrekoalitionen med til at tage de beslutninger, som vi går efter her. For eksempel tjenestemandsstillinger, personer, der har stået i en tjenestemandsstilling, som får sådan og sådan pensionsordning, at de ikke kan en socialpension af deres ægtemænd eller hustruer kan få socialpension.
Det er nogle af de ordninger, som vi også er nødt til at foretage nye tiltag. At fordi man har været gift med eller er gift med eller med en person, der har været i en tjenestemandsstilling, at de så ikke kan få en eneste krone i pension fra det offentlige. Det er forkert. Det er vi nødt til at gøre noget ved.
Socialområdet er nogle af de områder, som vi er nødt til at tage nye tiltag for, også med hensyn til service af befolkningen. Jeg kunne komme ind på så mange ting, men vi er selvfølgelig utroligt glade for, at de forslag, vi er fremkommet med er faldet på god jord hos de fleste partier og ikke kun partier, men at landstingsmedlemmerne hver især har en overbevisning om, at nogle af vores forslag er man enige i.
Så jeg er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden måske ind i mellem kan have en livlig debat, men at vi har en debat i fremtiden.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Mikael Petersen, Siumut. Tak. Så er det Mads Peter Grønvold. Det er 2. gang.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Lige som vi nævnte fra Kandidatforbundet omkring Landsstyreformandens åbningstale, så efterlyste vi nogle ting, hvor man opretter noget omkostningsneutralt. Det er så det, vi har efterlyst klart.
Vi plejer at bruge temmelig mange midler hvert eneste år til leje af boliger og hvis vi skal komme uden om dem, så skal vi bygge vores egne lejlighed og så få dem besat og få medarbejderne til at betale for boligerne, for når man ser på vakante boligordninger, så er det dem, der bor vakant, så betaler de ikke til husleje og når man ser på sådanne nogle forhold, der kan vi samtidig med, at vi ser, at de bliver forværret, så er vores gratis vakantboligordning, det er noget, som vi skal tænke over, fordi vi er ikke så økonomisk velfunderet. Vi har behov for pengene.
Til forskellige organisationer og foreninger og andre interesseorganisationer, vi er i gang med at fjerne støtten til disse. Før vi går i gang med at fjerne alle disse støtteordninger, så må vi også kunne ofre noget og gøre noget på den anden side. Det er på den baggrund, at vi klart har nævnt i vort indlæg, at vi også håber på, at vores indlæg også vil blive udnyttet i Landsstyrets arbejde.
Med hensyn til Royal Greenland, der er jeg tilfreds med, at man har gjort noget, for som Siumuts ordfører nævnte, så har man i de seneste år allerede betalt 200 mio. kr. Hvis vi afgav så og så mange finanseringer til Royal Greenland, så skal vi sikre dens videre drift.
Når man ser på sundhedsvæsenet, så bruger man også et omfang af vikarer. Det er også dem, de giver byrde for sundhedsvæsenets økonomi. Brugen af sådanne nogle vikarbureauer og for at formindske brugen. Der vil vi gerne ønske, hvilke tiltag man gerne vil tage.
Når vi mangler så mange medarbejdere, for eksempel læger og lignende og de tilbud, vi kan tilbyde og hvis vi mener, at hvis det er bedre, så kan vi lettere få det, vi har behov for og dermed kommentere de fordyrende driftomkostninger. Det bliver også nævnt, at i de seneste år, at efter at ventelisterne var gået i stå, at de så begynder at stige igen. Det finder vi bekymrende fra Kandidatforbundets side.
Og tiltagene for at kunne undgå disse, det bør være omfattende og mere realistiske end blot at tale om dem. Vi har jo talt om, hvad for nogle hensigtserklæringer, der skal opnås for at blive sundere. Det har vi også nævnt, men forinden vi blev sundere, så kan vi se, at der er flere og flere, der har behov for lægehjælp og for at modvirke sådanne nogle, så skal vi fremsætte mere klare tiltag.
Med hensyn til tilpasningsordningen, der har vi også nævnt forskellige metoder, der har været brugt. Jeg blev første gang landstingsmedlem i 1999, siden jeg blev medlem har jeg ikke oplevet - ikke kun en, men flere sager, som ESU har behandlet ved at behandle fiskerne forkert og jeg er også vidende om, hvem der var ESU-formand dengang og vi har haft det i fiskeriudvalget og de medlemmer, der har været i fiskeriudvalget er vidende om, hvilke dårlige konsekvenser de får og får hvilke dårlige fartøjer på baggrund af mangelfuld og dårlig rådgivning.
Og når de så har fundet ud af, at deres fartøjer er blevet bygget forkert, så har de givet afslag for at kunne få disse fartøjer returneret, fordi det har allerede været betalt. Det er sådan noget, der laver nogle begrænsninger. De har sagt, vi bliver nødt til at fratage dit fartøj. Sådanne forhold kan vi overhovedet ikke acceptere fra Kandidatforbundet, selvom Landsstyreformanden nævnte, at man kan lade sagerne gå videre til ankeinstanserne. Gad vide, hvor mange sager, der bliver videreført og den daværende landsstyremedlem for fiskeri har jeg også selv skrevet til personligt - ikke kun en eneste gang, også til forvaltningerne, til de berørte kommuner. Gad vide, hvor hårde sagerne er af disse sager.
Efter at sådan nogle folk, der har arbejdet så alvorligt for at opnå dette, at de så bliver frataget deres fartøjer, det kan jeg ikke acceptere som lovgiver. Det kan jeg overhovedet ikke acceptere. De stadig gentagne årlige indhandlingsproblemer, dem plejer vi at høre om hvert eneste år fra fiskerne. Vi bør kunne være mere fleksible for at kunne få løst dette problem.
Man skaber flere og mange arbejdspladser på land. Heldigvis både fra rejer og hellefisk og heldigvis er torsken ved at vende tilbage. I stedet for blot at eksportere noget, der kan skabe arbejdspladser, så bør vi gennemføre produktionssteder, men ikke alt. Men vi bør lave nogle begrænsninger af den ubegrænsede eksport af råvarer.
Fordi et er dem eh...eksporterer jo sådan nogle råvarer, blot for at tjene så meget som muligt, på så kort tid som muligt, men når man ser på, at det er de samfunds-ejede levende ressourcer, at det ikke er til gavn for samfundet, at de så bliver eksporteret. Det er sådan noget, der giver nogle betænkeligheder. Det bør kunne udnyttes til mere gavnligt for samfundet. Så bør samfundet også arbejde mere med dem også rent økonomisk.
Vi har sagt, at de landinger, der sker til land, nu bliver de godt nok indhandlet hurtigere, selvom der bliver sagt, at man bør lave en strukturtilpasning på de kystnære fartøjer, men uanset der ikke er sket sådan en strukturtilpasning, så sker landingerne hurtigere, men mange fiskere kan jo ikke indhandle i mange dage og det er på baggrund, at man har lukket af for fabrikkerne. Det er ikke kun i bygderne, at man har lukket for produktionsstederne. Der er også sket lukninger af fabrikker i byerne. Gad vide og vi er også vidende om, at Maniitsoq rejefabrik er lukket og om få måneder, så vil det nok råbe højt om, at de mangler opgaver - nogle af bygderne.
Derfor bør vi nøje overveje om sådan ubegrænset eksport af fisk og andre, at hvilke konsekvenser, det har, at vi bør gøre noget ved det, hvis vi skal forbedre samfundsøkonomien. Så bør vi oprette arbejdspladser, i stedet for blot at have en ubegrænset eksport, for derigennem kan vi have en sådan en økonomi. I løbet af de seneste dage - i løbet af de seneste måneder, hvis man ser på Uummannaq kommune, så hørte vi hvad kommunalbestyrelsesmedlem Brummerstedt udtalte sig i pressen, nemlig at fordi man eksporterede råvarerne ubehandlet fra kommunen til andre lande, så mister kommunen indtægter.
Hvis vi ser på Upernavik kommune, så bliver samtlige hellefisk, der bliver landet eksporteret ud af kommunen og der er ellers medarbejdere, der ellers kan beskæftiges med filettering og lignende. De har ikke nogen mulighed for beskæftigelse. Det er sådanne nogle problemer, vi må løse og lave nogle tiltag til, fordi samtidig med, at vi ser at økonomien bliver dårligere, så vil det være alt for sent, hvis vi prøver på, at lave nogle økonomiske tiltag.
Vi bliver nødsaget til at løse disse forskellige ting og jeg er også meget tilfreds med den debat her. Det er en stor opvarmning til vores onsdagsdebat og jeg håber på, at de nævnte til de berørte landsstyremedlemmer også i deres via deres arbejde vil kunne arbejde med dem. Her med hensyn til de kommende tiltag og de tiltag til strukturtilpasning af det kystnære fiskeri, fordi fiskerne er jo ikke skyld i, at de på baggrund af en dårlig rådgivning efter anskaffelse af fartøjer, at de så laver nogle drift - dårlig drift i deres farvande.
Det vi ønsker er, at man får lavet noget fra Kandidatforbundet.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Den næste taler er Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Ja, man er allerede i gang med at se frem til debatten i onsdags, men når man ser på fremlæggelsen, så bliver der sagt, at man skal ikke debattere mere således, at Grønland har et dårligt økonomi og dårligt erhverv og gad vide, hvordan debatten vil føre hen. Men vores dag er, at vi skal lave nogle besparelser, besparelser og vi skal spare og spare.
Og jeg regner heller ikke med, at vi skal have en omfattende debat...men løsningsforslag.
Det, som statsministeren kom ind på omkring selvstændig, det er at en selvstændig stat og hvis den skal kunne betale sig, hvad skal man så først søge frem til. Og det er så erhvervet. Selvom IA sagde, at det som jeg har sagt, at Danmark vil betale blot ved at smile 3 mia. kr. hvert eneste år til selvstændighed. I stedet for at vi blot skal ønske, at det er nogle andre, der kommer og skal betale for os og det som statsministeren nævnte, det kan vi nok forholde os til, men det er nok vanskeligt.
Nej, jeg ønsker overhovedet - jeg er overhovedet ikke enig i, at man betragter efter selvstyre. Først når vi har nogle økonomiske ressourcer, når vi har nogle varige arbejdspladser, som kan danne grundlag for økonomien, så kan vi ikke - ikke før vi har oprettet disse, så kan vi ikke oprette selvstændighed og vi skal nedsætte levevilkår under for befolkningen med bloktilskuddet i tankerne, så bøjer jeg min hat, men det er økonomien, der er essensen.
At jeg støtter mobiliteten fra kysten. Det er godt, at bygdernes medborgere, vel-uddannede borgere i bygderne blot står stille og ikke kan flytte sig. Det er bedre, at man får dem udnyttet i byerne og får formindsket selvskabt arbejdskraft.
Jeg har ladet bemærke noget omkring de ældre og jeg er også enig i, at der laves små justeringer i forbindelse med det kommende valg eller valgkampen, fordi vi er jo også vidende om, at man blot har lavet nogle små justeringsløsninger for 400 ældre. Gad vide, hvad man så vil tilbyde til alle de mange andre ældre. Vi kan se, at det er et meget lille skridt, men et skridt er meget bedre end overhovedet ikke at tage et skridt frem.
Så jeg afslutter mit indlæg med, at de, der har dannet landsstyrekoalition, når de er blevet skilt og kommer i opposition, at de skal jo i gang med at angribe og hvorfor. Som et eksempel skal jeg spørge til IA. Da socialreformkommissionens indstillinger kom man ind på siden 1988 og kom med nogle henstillinger. Hvorfor har I ikke løst de problemer, siden dengang i var med i Landsstyret. Det er sådan nogle ting, som blot lyder godt, men hvor man blot kan sætte spørgsmål ved. Hvorfor IA, hvorfor har I sørget for dem dengang? Det er det, som vi har prøvet på, at gætte på, og som bliver en realitet.
Men den kommende universitetspark, det må jeg også lige kommentere. Baggrunden for, at jeg var med til beslutningsafstemningen, det var, at man skal have nogle midler fra fondene og så og så mange midler fra fondene. Så må jeg sætte spørgsmålstegn ved om, om det er korrekt og udsættelsen har medført, at vi ikke har indhøstet penge nok. Jeg håber på, at man tager forslaget op igen og så vil jeg også godt være med i debatten, hvis man medtager alle disse.
Med hensyn til det vilkår, som kunstere og bogudgivere og lignende, har - det er jeg fuldstændig enig med IA, men det er vores dårlige samfundsøkonomi, der gør, at vi giver så lidt til sådanne nogle kunstnere.
Kuupik Kleist har sagt, at grønlænderne er parate til selvstyre i folketinget. Det skal ikke forstås, at jeg blot prale af, at jeg har været i så lang tid i folketinget. Nej, det er på baggrund af erfaringer....Jeg skal da heller ikke sige, at dem, der hvisker om selvstyre, det er dem, der taler i det skjulte. Lad dem komme frem og sige med hvilken baggrund, de udtaler sig....
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Og vi siger tak til Otto Steenholdt, fordi han har talt langt over sin taletid. Og den næste er så Hans Enoksen, landsstyremedlem for fiskeri. Maximum 5 minutter.
Hans Enoksen, landsstyremedlem for fiskeri.
Tak. Jeg kommer på talerstolen, især på baggrund af Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg og jeg har også forståelse for den kritik, den fremførte, for når man ser på fiskeridirektoratets, så er deres servicering placeret på en anstrengt område på baggrund af, at medarbejderne er alt for få og dette har baggrund i, at vi på baggrund af landstingets finanslov, at man har taget et antal medarbejdere og derfor vil jeg gerne anmode IA, at vi skal være med til et stort afhjælpning til at få besat stillingerne. Og erhvervet bliver serviceret langsommeligt på baggrund af, at medarbejderne er for få i direktoratet og det kan jeg ikke skjule.
Men med de midler, der bliver afsat til vores direktoratet, har vi en forpligtelse til at have disse medarbejdere. Dertil kan vi ikke forøge antallet. Og hvis man kan gøre det, så man først gøre det via finanslovsforslaget og jeg har ikke nogen bemyndigelse til at forøge antallet af medarbejdere, uden at der er godkendt finansiering til disse.
Og vores fiskeriaftaler med udlandet. Man siger, at det begrænser vores muligheder i fiskeriet her i landet, for eksempel hvis vi skal fiske laks, så skal de fiskes i henhold til fiskeriaftalen og medarbejderne skal så til udlandet for at lave nogle forhandlinger, selvom der er masser af opgaver her.
Da man sagde, at man ikke vil have laksefiskeri, så er det fiskeridirektoratet, der fik skylden. Med hensyn til rødfisk og hellefisk og rejer, der skal fiskes i Østkysten, det er noget, der skal op til forhandling og når mine medarbejderressourcer er så begrænsede, så bliver vores service over for samfundet meget begrænset.
Jeg håber, at landstinget har en forståelse for, at der skal hjælp til at medarbejdere i fiskeridirektoratet bliver forøget. For eksempel kan man tage Nuuk kommune som et eksempel og hvis man sidestiller vores fiskeridirektorat, så har den mange flere erhervsmedarbejdere. Vi har nogle medarbejdere, som arbejder ud over deres kunnen og at de simpelt hen bliver som nogle forhalere og det er meget vanskeligt at skulle acceptere for mig og jeg håber, at Inuit Ataqatigiit, at hvis deres klage skal være berettiget, at de så arbejder ihærdigt for at rette op på disse forhold.
De efterlyser også, hvorfor man ikke har brugt disse 20 mio. kroner. Det er, at man har haft dialog med samtlige rejefartøjsejede og i det såkaldte Enoksens arbejde og deres indstillinger og ud fra deres indstillinger, så er man gået i gang med struktureringer og man har haft dialog med fiskerne i henhold til disse indstillinger og dem, der holder op med at fiske og dem, der vil gå videre i fiskeriet og dem, der vil fusionere, dem er vi også gået i gang med at rådgive, men på baggrund af, at der er for få begrænsede medarbejdere, så sker der mange forhalinger.
Og i næste uge, så skal man udstikke rammerne i Landsstyret og på baggrund af disse rammer, så skal man udmønte opgaverne. Det er sådan nogle strukturtilpasninger, som er alvorlig, som ikke sådan uden videre kan udmøntet og at man skal også sikre, at fabrikkerne har en varig opgave. Det er sådan nogle ting, vi arbejder nøje sammen med. Direktoratet alene kan ikke løse opgaven. Samtlige landstingsmedlemmer bør - kan være med i løsningen af dette og jeg tror på, at, dem, der har viljen til at få løst problemet vil arbejde for det.
Med hensyn til det, som Mads Peter kom ind på, det, der vedrører enkeltfartøjer. Det vedrører enkeltsager, men det er sådanne nogle opgaver, som skal behandles i direktoratet og jeg håber, at man kan have nogle løsninger med gode resultater.
Inuit Ataqatigiits ordfører kom også ind på beslutninger fra dag til dag, at man bør stoppe med det. Jeg er fuldstændig enig i, at når fiskeripolitiske tiltag er så alvorlige, så bør sådan nogle beslutninger fra dag til dag stoppe og jeg stopper her fordi min taletid er forbi.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Fiskeri og dermed er der ikke andre, der har bedt om ordet og dermed er vi færdige med åbningsdebatten og forinden vi går videre, så vil jeg gerne lige spørge overfor Landstinget, hvilken af disse muligheder, de gerne vil følge.
For det første, at man fortsætter mødet, og går igennem vores dagsorden for i dag. Og den anden mulighed er, at dagsordenspunkt 2 Redegørelse for dagsordenen, punkt 3 Fastsættelse af tidspunkt for Forårssamlingen 2003, at disse to punkter bliver udsat til på onsdag, men punkt 7, 8, 9 og punkt 4 færdiggøres her hurtigt, fordi det kan gennemføres hurtigt på baggrund af forberedelserne, men på baggrund af nogle møder, der skal afholdes i morgen, så skal disse punkter færdiggøres i dag.
Derfor vil jeg gerne spørge over for Landstinget. Skal vi færdiggøre opgaverne eller kan vi bruge den anden mulighed? Det vil jeg gerne have, at partierne kommenterer.
Siumuts gruppefører, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, gruppefører, Siumut.
Fra Siumut har vi ikke noget imod, at punkterne 2 og 3 bliver udsat til på onsdag og at punkterne 7, 8 og 4 bliver behandlet.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Vi siger tak til Ruth Heilmann. Godmand Rasmussen fra Atassut. Den næste er så Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Godmand Rasmussen, gruppefører, Atassut.
Og vi er enig med Siumuts ordfører, uden at lave et langt indlæg.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit og den næste er løsgænger.
Lars Sørensen, gruppefører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit går vi også ind for Landstingsformandens forslag.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Vi siger tak til Lars Sørensens indlæg. Den næste bliver så Kandidatforbundet og Kandidatforbundet og Otto Steenholdt.
?, Kandidatforbundet.
Vi er også enig med det, det der blev fremført.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Således er dagsordenspunkt 2 og 3 udsat til behandling på onsdag. Den næste bliver så punkt 7
Punkt 7 Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Finansudvalg og henhold til forretningsordenen og i henhold til forberedelserne, der skal jeg udtale, hvem, der blev valgt og dem, vi har sagt bliver valgt fra partierne og så regne med, at hvis der er noget misforhold, at der så kan komme nogen rettelser.
Mikael Petersen med Tommy Marø som suppleant.
De nævnte navne, det er så Finansudvalgsmedlemmer og deres suppleanter.
Således er vi færdig med punkt 7 og punkt 8.
Punkt 8 Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Udvalg til Revision af Landsskassens Regnskaber.
Og her har vi så ud fra den modtagne, så er det Per Rosing-Petersen, Siumut med Simon Olsen suppleant.
Godmand Jensen fra Atassut og Jakob Sivertsen som suppleant.
Lars Karl Jensen, Siumut med Tommy Marø som suppleant og
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit med Josef Motzfeldt som suppleant og endelig
Mogens Kleist fra Kandidatforbundet og med Mads Peter Grønvold som suppleant.
Når de så konstituerer sig i morgen, så fastsætter de selv deres egen formand. Nej, der er ikke nogen kommentarer til punkt 8.
Dermed er den færdigbehandlet og vi går over til punkt 9
Punkt 9 Valg af medlemmer og suppleanter til Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.
Og her skal vi udtale, at vi har modtaget følgende fra Siumut.
Anders Andreassen fra Siumut med Ruth Heilmann som suppleant
Mikael Petersen fra Siumut med Tommy Marø som suppleant
Naimanngitsoq Petersen, Atassut med Finn Karlsen som suppleant
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit med Maliinannguaq M. Mølgaard som suppleant og endelig
Mogens Kleist, Kandidatforbundet med Anthon Frederiksen som suppleant.
Og
der er ikke nogen bemærkninger. Nej. Således er denne dagsordenspunkt færdig og
dermed er Landstingets åbne samling og vi videre til et lukket møde.