Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 77-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

16. mødedag, mandag den 22. oktober 2001 kl. 13.37

 

 

 

Punkt 77

 

 

 

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Fiskeri.

(1. behandling)

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut:

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til ændring af landstingslov om Fiskeri.

 

Landstinget har under nærværende landstingssamling behandlet Landsstyrets redegørelse om fiskeriet situation. Debatten om redegørelsen viste klart, at der var behov for en bred politisk drøftelse af en række principielle problemstillinger i forbindelse med den fremtidige udvikling af fiskeriet. I forlængelse af debatten om redegørelsen om fiskeriets situation arbejdes der nu videre med en række problemstillinger og resultaterne heraf vil blive fremlagt på Landstingets forårssamling til næste år.

 

Der er tidligere udarbejdet et ændringsforslag til Fiskeriloven. Landsstyret fandt det imidlertidig nødvendigt, at Landstinget fik lejlighed til at først at forholde sig til en redegørelse om fiskeriets situationen inden der blev taget stilling til ændringer i fiskeriloven. Ligeledes ønskede Landsstyret, at afvente indstillingerne fra det hurtigt arbejdende udvalg om det kystnære fiskeris økonomiske problemer. Disse indstillinger som Landsstyret modtog i september måned er omdelt sammen med redegørelsen om fiskeriets situation.

 

På baggrund af den gennemførte debat og efter anbefaling fra Fiskerifrådet har Landsstyret vurderet, at det forelæggende forslag bør søges vedtaget på denne samling. Forslaget indeholder således forbedringer som efter Landsstyrets vurdering vil være til gavn for erhvervet økonomi og udvikling muligheder.

 

Det skal understreges, at forslaget ikke ligger op til beslutninger om hvorvidt der bør give produktionstilladelser til fiskeri i det kystnære rejefiskeri. Den gældende lov indeholder bestemmelser, som giver Landsstyret mulighed for ved konkrete beslutninger, at give produktionstilladelser. Det er Landsstyrets hensigt, at afvente det videre arbejde herom inden Landsstyret forhold sig til en eventuel ny praksis på området. Loven giver endvidere Landsstyret mulighed for igennem bekendtgørelser af regulere begrænsningerne i størrelsen af fartøjerne i det kystnære rejefiskeri.

 

Det hurtigt arbejdende udvalg har indstillet, at tonnage grænsen sætte op til 500 bruttotorns. Især KNAPK har dog pointeret, at der er tale om et oplæg til diskussion, og at en højere grænse kan tænkes. Det er Landsstyrets forståelse, at debatten i Landstinget omkring fiskeriet situation, at der ikke var principielle indvendinger mod indstillingerne fra det hurtigt arbejdende udvalg om at der bør være mulighed for, at indsætte større fartøjer i det kystnære rejefiskeri.

 

Landsstyret agter derfor i samarbejde med erhvervets organisationer, at igangsætte det nødvendige arbejde med ændringer af relevante bekendtgørelse. Dette vil skabe klarhed om, hvilke eventuelle begrænsninger for størrelsen af de fartøjer, der kan indsætte i det kystnære rejefiskeri, således at fiskerne kan planlægge herefter.

 

Ligeledes skal det nævnes, at det forslag til strukturtilpasningsordning som det hurtigt arbejdende udvalg har udarbejdet er et afgørende led i at kunne igangsætte fartøjsudskiftninger i det kystnære rejefiskeri. Dette gælder i særlig grad fartøjer som skal lande 100 % af fangsterne til landanlæg, idet ordningen lægger op til, at der til nyanskaffelse af denne type af fartøjer, bør afsættes midler fra Landskassen. Landsstyret tilkendegav under forelæggelsen af redegørelsen af fiskeriets situation, at Landsstyret i forlængelse af debatten, og når Finanslovens indhold kendes agtede at nedsætte det udvalg som indgår i forslaget til en strukturtilpasningsordning for det kystnære rejefiskeri.

Dette er fortsat Landsstyrets hensigt, og i den forbindelse anser Landsstyret det for vigtigt, at dette udvalg snarest kan igangsætte sit arbejde. Udvalget skal blandt andet udarbejde retningslinier for fiskeres ansøgning om midler fra den bevilling til strukturtilpasningsordningen som Landstinget skal tage stilling til i forbindelse med behandlingen af ændringsforslaget til Finansloven for 2002. Det er nødvendigt, at dette arbejde gennemføres i de førstkommende måneder, således at fiskerne kan påbegynde en ansøgningsprocedure i forhold til landskassemidlerne og andre finansieringskilder.

 

En udsættelse af denne proces til forårssamlingen 2002 kan betyde, at fiskerne får dårligere muligheder for at planlægge sammenlægninger og fartøjsudskiftninger i så god tid, at projekterne kan realiseres i 2002, og få nytte af den afsatte finanslovsbevilling inden året udgang.

 

Jeg skal herefter komme ind på de konkrete ændringer i det fremlagte forslag:

 

Der lægges op til en tilpasning af reglerne om, at en vis del af indtægten skal komme fra fiskeri med mere, såfremt en fisker skal opnå status som erhvervsfisker. Reglen bliver i forslaget tilnærmet lignende bestemmelser indenfor landstingsloven om fangst og jagt, og landstingsloven om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 

Der lægges endvidere op til en ændring af den nugældende regel om, hvor stor en kvoteandel det kystnære rejefiskeri, selskaber eller enkeltpersoner må eje. Grænsen foreslås forhøjet fra 6 % til 10 %. Målet hermed er at fiskere kan slutte sig sammen i større rederier. Et sådan rederi kan dermed fiske for den sammenlagte kvote med de nuværende fartøjer. Dermed kan fartøjernes kapacitet og rederiets kvote udnyttes optimalt. Endvidere kan et sådan rederi igangsætte udskiftning af fartøjerne med et eller flere større, og i en planlægningsfasen fortsat udnytte de nuværende fartøjer til fiskeri.

 

Forhøjelsen fra 6 % til 10 % af kvoten som et rederi må eje, skal også ses i sammenhæng med den føromtalte problemstilling indenfor den bekendtgørelse der regulerer størrelsen af fartøjer der kan indsættes i det kystnære rejefiskeri. Der vil med ændringer af såvel kvoteandelstørrelsen som størrelsen af fartøjerne i fiskeriet kunne skabes bedre ramme for, at fiskerne kan anskaffe de bedst egnende fartøjer til forsyning af landanlæggene.

 

Endvidere lægges der op til at indføre en ny bestemmelse som giver mulighed for fleksible kvoteordninger i rejefiskeriet. Sådanne regler vil give fiskerne mulighed for at overføre en del af deres kvoter fra et kvoteår til et andet, og dette har betydning for rederiernes muligheder for at opfiske kvoterne.

 

Endelig foreslås indsat en regel om, at statistiske oplysninger om udstedelse af licenser med mere kan offentliggøres. Offentliggørelse kan blandt andet give et bedre grundlag for licenshavernes og fiskeriets interesseorganisationers arbejde med planlægning af fiskeriet samt bidrage til øget omsætning af kvoteandele og årskvoter. Dette vil også skabe bedre muligheder for, at de samlede kvoter kan opfiskes.

 

Landsstyret tager med dette lovforslag et første skridt i retning af at skabe nye rammebetingelser for det kystnære rejefiskeri, som giver bedre muligheder for fiskerne til at kunne slutte sig sammen i rederier som er tilpasset fiskernes ønsker.

 

Det er Landsstyrets forventning, at det videre arbejde med andre problemstillinger indenfor fiskeriet vil resultere i flere forslag til ændring af fiskeriloven som kan fremlægges til forårssamlingen næste år.

 

Med disse ord overlader jeg hermed forslaget til Landstingets velvillige behandling. Tak.

 

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars-Karl Jensen, (S):

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri, så er vi fra Siumut meget tilfredse med Landsstyrets forslag, fordi vi for kort tid siden, nemlig den 12. oktober i denne sal behandlede redegørelsen om fiskeriets situation, så lagde man fra Siumut specielt væk på, at det med hensyn til et længere tidsperspektiv var nødvendigt, at revidere fiskeriloven, og at den reviderede lov skulle være orienteret mod fiskebestanden, udvikling af fiskeri efter nye arter, herunder bevaringsforanstaltninger samt beskæftigelse og et økonomisk rentabelt fiskeri.

 

Endvidere nævnte vi, at vi også såfremt den kystnære rejeflåde skulle udskiftes med større fartøjer, så var der flere sårbare områder, som man skulle være opmærksom på. Vi kan af Landsstyrets forslag se, at Landsstyret har udarbejdet sit ændringsforslag, således at gældende bekendtgørelser og love om fiskeri- og fangererhvervet kan tilnærmes hinanden.

 

Vi kan fra Siumut se, at såfremt der ikke snarest foretages ændringer i den gældende fiskerilov og de nødvendige bekendtgørelser, vil der ske unødige forhalinger af igangsættelse af de tiltag, som vi under vores drøftelser forleden pegede på, som udgangspunkt for udviklingen af det kystnære fiskeri.

 

Derfor skal vi også her fra starten bemærke, at vi principielt og fuldt omfang støtter det fremlagte ændringsforslag, og vi har følgende bemærkninger til de enkelte punkter:

 

Vi ser fra Siumut gerne, at Landsstyret også rette fokus på, at ændringen af loven ikke medfører forværring af mulighederne for, at flere rejekuttere ved at slå sig sammen kan anskaffe sig såvel større fartøjer og sammenlægge deres rejekvoter.

 

I Siumut finder vi det hensigtsmæssigt, at der ved fremtidige anskaffelse af nye fiskefartøjer, at man på baggrund af søfartsbøgerne skal kunne dokumentere, at man i de sidste 2 år har været erhvervsfisker, og at kravet om mindst 50 % af indtægterne skal stamme fra fiskeri. Dette finder vi er på sin plads.

 

Budskabet fra det kystnære fiskeri er i dag at den nuværende maksimale grænse på 6 % for kvotebesidelse for selskaber eller enkelte personer at den må forhøjes til 10 %. Siumut mener at man ikke kan komme udenom denne mulighed som en vej til fornyelsen af rejeflåden i det kystnære fiskeri.

 

Hvis vi skal se på den nuværende kvote for de kystnære fiskeri på ca. 38.000 tons, så kan ca. 30.000 tons af disse produceres på landanlæggene. Såfremt kapaciteten på produktionsanlæggene på land forbliver uændret, vil der af den samlede TAC for den kystnære fiskeri restere ca. 8.000 tons, som vi mener bør være til glæde for dem der vil anskaffe større fartøjer.

 

Da det nu er bestemt at fartøjerne i den kystnære flåde skal udskiftes med større fartøjer skal vi fra Siumut samtidig opfordre landsstyret til at det med henblik på at flere kan udnytte muligheden at der for så vidt angår den samlede TAC for rejer, at der findes en mulighed for at fordelingsprincippet mellem den kystnære og for den havgående flådekomponent, at disse bliver på henholdsvis 45 og 55 %.

 

I Siumut lægger vi vægt at vi i det videre arbejde omkring beskæftigelsen indenfor fiskeriet og i bestræbelserne på opnåelse af en rentabel drift, at man tager disse som udgangspunkt i de videre drøftelser og vi mener i Siumut at den kommende arbejdsgruppe skal fokusere på disse forhold. Fordelingen af TAC fra år til år kan nogen gange medfører helt uberegneligt at man på grund af vejr eller af andre grunde at hele kvoten ikke bliver fisket op og for at rette op på dette skabte negative økonomiske konsekvenser er vi i Siumut tilfredse med at landsstyret indfører en begrænset mulighed for et mere fleksibelt kvoteår. Hvis der kan indføres en forsvarlig ordning hvor hele TAC’en kan blive fisket op, vil dette efter Siumuts opfattelse skabe en udjævnende effekt for fiskerne og for landets økonomi.

 

For så vidt angår det fjerde ændringsforslag der vedrøre kontrol af licensejerne, så betragter vi i Siumut dette som en administrativ forenkling og vil uden yderligere bemærkninger støtte den.

Og med disse bemærkninger tager vi fra Siumut godt imod ændringsforslagene til fiskeriloven og derved vil jeg også opfordre til at forslaget tages op i den foreliggende form sendes til videre behandling i fiskeriudvalget forinden andenbehandling.

Så er det

 

Augusta Salling (A):

Til at starte med skal vi fra Atassut udtrykke vores glæde over at nærværende forslag nu fremlægges fra landsstyret til godkendelse og dette er helt i overensstemmelse med hvad vi tidligere sagde, da redegørelsen for fiskerisituation blev sat på dagsordenen 09. oktober, hvor vi ønskede at landsstyret fremlagde et ændringsforslag blev nedstemt, og der er nu ikke engang 14 dage efter at vores forslag er blevet nedstemt så er vi i Atassut meget tilfredse med at landsstyret nu foreligger et forslag.

 

Det forelagte ændringsforslag er betydningsfulde for fiskerierhvervets videre udvikling og er nødvendige og hvorfor vi fra Atassut ligger meget vægt på at sagen tages op nu, i stedet for at sylte den til næste år. Og at den også skal godkendes i år for at få sin virkning allerede fra i år. I det sidste år hvor man forlangte at 2/3 af indkomsterne skulle stamme fra fiskerierhvervet at disse nedsættes til 50 %, går vi ind for dette fra Atassut.

 

Ændringsforslaget begrundes med at man har bestræbt sig på at tilnærme de gældende regler indenfor fangst og fiskeri. I Atassut mener vi, at en sådan beslutning også vil føre med sig at flere får lyst til at investerer i fiskeriet og det mener vi er godt. At man vil forhøje selskabernes eller enkelte personers mulighed for at få andel i fiskerikvoterne for det kystnære fiskeri fra 6 % til 10 % er vi tilfredse med i Atassut. Den tidligere nedsættelse fra 10 til 6 % viste sig at have været begrænsende for eventuelle dannelse af fusionerende rederier og på denne måde åbner man også muligheder for at man kan arrangere mere rentable arrangementer.

 

At rejekvoterne fremover skal kunne overføres til næste år, mener vi er et godt trick i den rigtige retning således at man på den måde kan sikre sig, at en større del af kvoten bliver opfisket. Efter loven kan landsstyret via bekendtgørelser begrænse fartøjsstørrelserne i det kystnære fiskeri. Atassut mener det passende at landsstyret skal arbejde sammen med erhvervets organisationer med hensyn til begrænsninger af fartøjsstørrelserne. Atassut lægger afgørende vægt på at fiskerne efter deres viden nu får mulighed for at komme med forslag til fartøjsgrænser. Vi må huske på at de såkaldt 79'ere er politikernes vej og vi bør lære af vore erfaringer og at arbejdet bør ske videre på dette grundlag, hvor fiskerne selv bør afgører hvor store deres fartøjer skal være og vi håber at landsstyret vil være lydhøre over for fiskernes ønsker.

 

Forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri for fuld opbakning fra Atassut og vi skal henvise til at forslaget overgår til andenbehandling i sin nuværende form.

Så er det

Johan Lund-Olsen (IA):

Med henblik på blandt andet at kunne sikre stabile råvaretilførsler til landanlæggene udtalte vi i forbindelse med debatten den 09. oktober om redegørelsen for fiskerisituationen at IA fandt det vigtigt med en modernisering af fiskeriflåden. Hvilket blandt andet kunne ske ved at flere fiskere sluttede sig sammen i større rederier. Hvad indeværende ændringsforslag til fiskeriloven vil dette former blandt andet kunne udmøntes ved at kvoteandelene forhøjes fra 6 % til 10 % i det kystnære fiskeri og derudover ved at der bliver mulighed for en større fleksibilitet i rejefiskeriet ved at det bliver muligt at overfører kvoter fra det ene år til det andet.

 

Ligeledes er det foreslået at der indføres regler om at til de statistiske oplysninger om de udstedte licenser kan offentliggøres. IA skal om disse ændringsforslag udtale, at vi ikke har nogen indvendinger imod disse, hvorfor vi principielt tilslutter os disse her ved førstebehandlingen.

Derimod skal vi i forhold til det ændringsforslag der omhandler indtægtskriterierne for at opnå status som erhvervsfisker fremsætte ønske om, at dette særskilt vurderes nærmere i fiskeri-, fangst og landbrugsudvalget forinden andenbehandling, idet vi samtidig skal henvise til vore tidligere bemærkninger i tilknytning til debatten om fiskerisituationen skal vi afslutningsvis blot udtrykke at vi påregner at de ændringsforslag der fremlægges i dag bliver færdigbehandlet under nærværende efterårssamling, men at vi forestiller os at en mere gennemgribende revision af fiskeriloven som tidligere bebudet sker til forårssamlingen 2002.

Så er det

 

Mads-Peter Grønvold (K):

Efter som sædvanligt nøje at have undersøgt forslaget meget indgående har Kandidatforbundet følgende bemærkninger:

Allerførst skal Kandidatforbundet udtrykke vores betænkeligheder ved at der bliver forelagt sådanne forslag, det bliver yderst vigtigt at fremlæggelse af forslag til landstingsloven foregår efter vores forretningsorden, hvorfor vi fra Kandidatforbundet skal kræve at landsstyret i fremtiden fremlægger forslag indenfor det angivne tidsfrister, da landsstyret jo også har en forhåndsviden om hvad der skal behandles i tinget. Og der i landsstyret må huske og må vide, hvilke punkter de selv fremlægger og hvad der skal fremlægges i forbindelse hermed. Hvorfor vi skal anmode landsstyret om at de nøje undersøger hvilke punkter der bliver fremlagt landstinget.

 

Vi anser det for yderst vigtigt i Kandidatforbundet at der skal være en høring i den kystnære rejefiskeriflåde da det et yderst vigtigt at der bliver fundet en fælles løsning for fiskeriet. Vi anser det for yderst vigtigt i Kandidatforbundet at en sikker drift eller en stabil og rentabel drift i fiskeriet bliver sikret i det kommende år i stedet for at man haster sager igennem.

 

For at sikre en omhyggelighed mener vi i Kandidatforbundet at det er nødvendigt at forslagene bliver afleveret i god tid, da det ligger fast at forforslag skal behandles omhyggeligt ligesom det ligeledes ligger fast, at når forslagene gælder fiskeri så kan man ikke komme udenom, at der skal etableres høring blandt fiskere, fiskeriorganisationsforeninger og relevante udvalg.

Med hensyn til investorer i forbindelse med modernisering af den kystnære fiskeriflåde, har man endnu ikke sikret sig dette og det er til trods for at bevillingerne til ESU det sidste år har været dalende trods det faktum at det er nødvendigt med en modernisering af fiskeriflåden hvorfor vi er tilfredse med at vores tidligere udtalelser nu bliver hørt. Der er i løbet af det sidste år opstået et behov for optimering af fiskeriflåden og vi må jo huske på at flåden jo naturligvis ikke bliver nyere med tiden. Den nuværende situation i fiskeriflåden kræver at der bliver foretaget store investeringer for at forny fiskeriflåden. Vi anser det også for yderst vigtigt fra Kandidatforbundets side at vilkårene for fiskerne i den kystnære fiskeriflåde også bliver forbedret ligesom vi mener, at man bør arbejde for at sikre at fiskerne for så vidt muligt får samme behandling. Kandidatforbundet finder det således betænkeligt når KNAPK udtaler at 4 fartøjer må fiske 1200 tons og på baggrund af denne tilkendegivelse fra KNAPK skal Kandidatforbundet kræve at landsstyret tager initiativ til at der sker en høring om emnet hos den kystnære flåde, da vi har forstået at udtalelsen ikke har vundet gehør hos alle. Vi mener i Kandidatforbundet at direktoratet for fiskeri i forbindelse med bestræbelserne på fornyelse af fiskeriflåden tager initiativ til høring i den kystnære fiskeriflåde, da fiskerne jo også selv har givet udtryk for at de gerne sagde en større udvikling indenfor fiskeriet.

 

Hvis arbejdet skal udføres grundigt og hvis initiativerne skal have den størst mulige virkning hos flertallet af fiskerne så mener vi i Kandidatforbundet at der skal fremlægges en mere klar fundament for fiskeriet end hidtil. Vi mener således i Kandidatforbundet at hvis den bedste løsning skal findes, så skal dette blandt andet ske i nært samarbejde med aktørerne. Vi mener i Kandidatforbundet at man på denne må ville kunne sikre udviklingen og de bedste vilkår for den kystnære fiskeriflåde.

 

Kandidatforbundet finder det betænkeligt at det er tilladt med omsættelige kvoter når strukturen indenfor fiskeriet er som i dag. Kandidatforbundet mener derfor at hvis fordelingsmetoden af rejekvoten skal ændres så skal fiskerne involveres maksimalt.

 

Vi mener i Kandidatforbundet at ændringsforslaget bør være genstand for mere omfattende vurderinger og når vi siger dette, så skyldes det primært at der endnu ikke er blevet foretaget høring blandt aktørerne indenfor den kystnære fiskeriflåde. Ligesom der foreligger ligeledes ingen redegørelse hvilke konsekvenser ændringerne vil have for den kystnære fiskeriflåde.

Så længe ændringsforslaget er udformet sådan som fremlagt, skal vi fra Kandidatforbundet kræve, at der bliver foretaget en høring inden andenbehandlingen af lovforslaget.

Tak.

Så er det

 

Otto Steenholdt (løsgænger):

Jeg har en lille indledning. Det er at vi har haft en hel del fabrikker som har været lukningstruede fordi de har manglet råvarer til produktion hvor blandt andet det i pressen er oplyst at de vil ikke opfiske 10.000 tons rejer i år. Det er ikke på sin plads alt imens vi mangler råvarer til vores produktionsanlæg på land.

 

Vi har for ikke lang tid siden drøftet redegørelsen vedrørende fiskerisituationen, hvorefter der efterfølgende har vist sig at der absolut var behov for at gøre noget nu med ændring til forslaget. Jeg må rose landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder, at han har besluttet at der skulle fremsættes et ændringsforslag meget snarest. Det er at høre ønsker at høre på fiskernes synspunkter og han har taget godt imod fiskernes ønsker uden at udsætte behandlingen yderligere og det er jeg meget glad for og jeg mener at landsstyremedlemmet bør fortjene ros. Det skal også siges, at det hurtigt arbejdende udvalg til løsning af fiskeriets problemer også har fremsat sine indstillinger i forbindelse med redegørelsen om fiskerisituationen. Jeg er meget glad for at det af redegørelsen fremgår, at man her ikke tager stilling til de gældende produktionstilladelser og produktionstilladelsesprocenter. Og jeg mener at man bør fastholde dette således at man ikke ændre dette nu. Det siger jeg fordi, da vi drøftede redegørelsen om fiskerisituationen, da vi drøftede problemerne med indhandlingen at vi kom ind på at man burde forhøje produktionstilladelserne. Jeg vil overfor landsstyret stærkt kræve, at det centrale må være at der tilstadighed vil være muligheder for produktion på land og at man så efter at have sikret dette ændre på produktionsmåderne. Der er i vores gældende lovgivning mulighed for at man kan ændre produktionstilladelsesprocenterne og jeg vil opfordre til at man så vidt muligt ikke bruger dette. Lad os ikke stoppe ved drænalgegrænser, lad fiskerne selv bestemme hvilke fartøjer de vil anskaffe og lad os holde op med at skille det 2 flådekomponenter vedrørende det kystnære fiskeri og det havgående fiskeri så skarpt op. Lad os gøre grænserne imellem disse 2 flådekomponenter mere fleksible, således at fiskernes mulighed også derigennem vil blive mere fleksible. Det vil også være en sikring af, at der tilstadighed vil være arbejde på landanlæggene.

 

Jeg mener, at man bør vurdere at udgangspunktet i forbindelse med finansiering at de i første omgang må ty til landskassen. At man vil etablerer atter et udvalg som synes at være på sin plads, lad det være. Jeg har ikke noget imod at udvalget bliver etableret, ligesom det også vil være på sin plads, at udvalget blandt andet skal udarbejde retningslinier for hvordan fiskerne kan søge penge. Jeg har ikke noget imod kvoteforhøjelser altså at 6 % kan ændres til 10 % selvom formålet er, at der skal lægges fartøjer sammen. Det siger jeg fordi i har set problemer med sammenlægninger, da jeg altid har respekteret, at den selvstændige fisker. Jeg kan gå ind for forslaget, hvis man også fremtiden sikre at der også vil være arbejde på produktionsanlæggene på land. Tak.

Så er det:

 

Hans Enoksen (S):

Tak. Først vil jeg på landsstyrets vegne takke for den gode modtagelse nærværende forslag til landstingslov, idet flertallet har støttet det.

 

Og det viser at den status vi er nået frem til med vores problemer, der lægger landstinget vægt på at man løser disse problemer og ud fra det så føler landsstyret at landstinget støtter landsstyrets arbejde. Og det er så ud fra vi fortsætter arbejdet.

 

Hvad bemærkningerne fra Siumut vedrørende kvoter og sammenlægning, der lægger man vægt på at man ikke kommer til at ramme fiskerne ved nærværende forslag og det tager vi til efterretning og håber også på at man ikke kommer til at ramme nogen negativt. Og det er noget vi skal være forberedt på.

 

Og hvad angår landanlæggene og man siger at der er en restkvote på 8000 tons, men det vil jeg ikke kommentere nærmere, idet det er sådanne ting der skal diskuteres i udvalget, hvorfor vi ikke vil sætte os fast på noget, fordi vi ikke vil begrænse udvalgsarbejdet, idet landsstyret også vil lægge vægt på at man har et frit samarbejde i udvalget.

 

Hvad angår fordelingen af kvoterne og den metode man bruger der og dem prøver man at rette op på ved nærværende lovforslag, således at man skal sikre driften af fartøjerne.

Der er jeg glad for at man prøver på at åbne deres muligheder, fordi vi ser nogen gange, at der er fiskefartøjer selvom man har rettet op på det. Så har vi i de foregående år mærket at rejefartøjerne ikke altid har fået den bedste behandling forud og den bemærkning fra Siumuts side støtter vi også fra landsstyrets side. Og med hensyn til de andre ting skal jeg ikke kommenterer dem, da der er enighed om disse.

 

Og jeg bemærker, at Atassut er meget tilfreds da dette ændringsforslag nu er blevet fremsat, og det takker vi fra landsstyrets side. Og vi vil også fra landsstyrets side vise vores samarbejdsvilje i stedet for at løse omkring de problemer der er blandt samfundet. Og også fordi fiskerirådets redegørelse også har skabt mulighed for løsning af problemerne.

 

Atassut er meget enig i en stor del af fremlæggelsen af ændringsforslaget og også ønsker at man med den nye struktur også har et godt samarbejde med de relevante organisationer og det kan vi heller ikke komme udenom, således at man kommer til at samarbejde med fiskeriorganisationerne og med landstingets fiskeriudvalg således at vi kan finde de bedste løsninger uden at begå de samme fejl som der før er blevet begået. Og de opfordre også til at man lytter til fiskernes ønsker. Ja det vil være tilfældet og de vil også blive inddraget i det videre arbejde.

 

Men hvad angår fartøjsstørrelserne, dem kan vi ikke sætte os fast på nuværende tidspunkt og det er noget som senere vil blive behandlet i samarbejde med fiskeriorganisationerne og med landstingets fiskeriudvalg, og jeg ved at landstinget fiskeri, fangst og landbrugsudvalg også vil være engageret i arbejdet. Og med hensyn til kvoteforhøjelse fra 6 til 10% som Atassut og Siumut også var inde på, der vil jeg gerne takke for at man støtter forslaget og det samme ønske er også udtrykt fra IA’s side og fra IA’s side fremgår det også at de støtter at man foretage lovændringen indeværende år og jeg er overbevist om at IA også vil udvise samarbejdsvilje ved behandlingen af dette punkt og det har vi jo også oplevet før hvor IA også har givet udtryk for ønsket om at man til stadighed lander nogen fangster til landanlæggene også udtrykt sidst vi behandlede fiskeriets problemer 9. oktober. Det er selvfølgelig også nogen ting vi også skal tænke på.

 

Hvad angår Kandidatforbundet så forstår jeg det sådan, at de nogen gange støtter og nogen gange går imod også fordi de spørger, hvorfor vi nu haster det hele igennem.

Sidste gang vi drøftede problemet blev der givet udtryk for at man snarest muligt skulle fremsætte forslaget og de foregående debatter viser jo at der ikke er noget bange for at man ikke skal være tilbageholdende og at man skal finde en helhedsløsning for fiskerne. Det skal man ikke sætte spørgsmålstegn ved også fordi man stiler efter at løse så store problemløsninger som helhed.

 

Og hvad angår sammenlægninger så må vi også sige, at fiskerne ikke har råd til at vente på det mere og det bør Kandidatforbundet også være opmærksom på.

Og hvad angår det kystnære fiskeri og at de skal høres i endnu større udstrækning, der mener jeg, at vi ikke længere har tid til at foretage høringer også fordi fiskerirådets medlemmer, der har forskellige bagland, for eksempel KNAPK, APK og Royal Greenland og fiskeridirektoratet. De har tilstadighed deres bagland som de kan konsultere og de har også givet udtryk for at de ønsker at få denne lovgivning på plads. Fiskerne vil ikke vente længere og de har allerede udtrykt deres ønsker, hvorfor det nu er på tide at høre dem. Og jeg er også overbevist om at Kandidatforbundet også kan give deres bidrag til nærværende lovændring.

Og hvad angår at hvis man skal foretage høringer hos organisationerne, der har KNAPK allerede givet udtryk for at man skal finde en løsning for disse problemer og det har også været en af årsagerne til at nærværende ændringsforslag er blevet fremlagt nu. Og jeg mener, at vi også bør være glade for vi nu samlet kan begive os den kurs som vi alle sammen bør gå. Og fra Kandidatforbundets side bliver det også nævnt at vi skal have et klarere mål indenfor fiskeriet.

 

Vi havde en større debat i forbindelse med behandlingen af fiskeriredegørelsen. Vi kan ikke bruge vores tid på yderligere høringer fordi der allerede er blevet foretaget de nødvendige høringer, hvorfor vi nu har fremlagt vores forslag til landstingsloven. Og det kan jo ikke være sådan at hver gang vi skal tage det næste skridt, så skal vi foretage høringer og begynde forfra med det hele. Der er blevet foretaget en masse høringer og som før nævnt så har fiskerne ikke længere råd til at der yderligere bliver foretaget høringer. Dem der har lyst til at sammenlægge får ikke længere råd til det såfremt vi skal forhale det endnu engang ved at foretage yderligere høringer.

 

Og ikke mindst har jeg også nævnt at KNAPK i store udstrækning også har været med til at strukturere det. Det er jo en organisation som også har været medinddraget. Selvfølgelig kan der være nogen forskellige polariseringer indenfor en organisation, men det har allerede deltaget i en stor del af arbejdet. Men vi kan ikke sætte nogen grænser for udvalgsarbejdet, og såfremt der er nogen ting de gerne vil foretage høring om, så kan vi selvfølgelig hjælpe dem fra landsstyrets side, men det bliver så deres beslutning.

 

Men jeg mener, at vi ikke længere har tid til at foretage disse høringer, fordi der er nogen mennesker som blot afventer på nærværende lovændring især når deres økonomi nu skal vende til det positive.

 

Og til Otto Steenholdts bemærkninger. Der er jeg glad for hans bemærkninger vedrørende den kystnære fiskeriflåde og hans bekymringer om, at de så skal til producere det, men Landsstyret har allerede nogen beføjelser indenfor det område. Men Otto Steenholdt er heller ikke imod, at man giver fiskerne mulighed for sammenlægninger, hvorfor jeg glæder mig frem til hans samarbejde.

Og det nævnte udvalg, man blev enige om at nedsætte her i forbindelse med sidste behandling af fiskeriredegørelsen, så er man nu i færd med at sammensætte udvalget, således at det bliver erfarne mennesker, som kommer til at deltage i dette udvalg, fordi udvalget også vil være behjælpelig med at finde positive løsninger for fremtiden. Jeg synes, hans ros til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der mener jeg, at den ros bør tilkomme hele Landsstyret som helhed. Den vil jeg ikke tage imod alene, også fordi Landsstyret også har været baggrunden for nærværende forslag. Jeg er glad for din ros, men andre har også deltaget positivt i fremkommelsen af nærværende forslag.

 

Og med disse bemærkninger og ud fra et absolut flertals ønsker, vil jeg henvise punktet videre til udvalgsbehandling, og på Landsstyrets vegne vil jeg gerne sige inderlig tak for den gode vilje, der er vist ved behandlingen af dette punkt. Og dermed kan vi også sikre, at det kan gå bedre for vores fiskere i fremtiden.

 

Mads-Peter Grønvold (K):

Vi er ikke fra Kandidatforbundet er ikke imod forslaget. Vi har selvfølgelig i også i vores interesse, at man snarest løser fiskeriets problemer. Det har vi også udtalt tidligere. Men det vi fra Kandidatforbundet gerne ser, at man så vidt muligt finder en mere samlet løsning på fiskeriets problemer. Man har allerede fra sidste år snakket om, at hvis vi kigger på det kystnære fiskeri, så sidder det kystnære fiskeri hårdt i det økonomisk, hvor enkelte kuttere ikke er rentable. Jeg mener, at denne løsning kun vil være til glæde for dem, der i forvejen har det vel og ikke er til stor fordel for de fiskere, som vitterligt sidder i problemerne. Der er mange kuttere med problemer, hvorfor det nok vil være umuligt, at disse alle sammen slutter sig sammen, og der derfor også er behov for, at man finder en løsning på disse problemer. Hvad er det vi vil med de urentable fartøjer? Det var på den baggrund vi fremkom med vores udtalelse. Det er ikke for at forhale sagen. Men vi efterlyser en mere samlet løsning på hele problematikken i det kystnære fiskeri. Hvad skal der ske med dem? Hvis priserne fortsætter som de er, så kan det ikke fortsætte rentabelt, hvorefter de vil gå nedenom og hjem. Det er på denne baggrund, at vi har efterlyst initiativer omkring disse. Og det er på den baggrund vores bemærkninger skal ses.

 

De fiskere, som allerede har muligheder for at slå sig sammen, de skal selvfølgelig støttes. Men vi må ikke glemme de fiskere, som ikke har disse muligheder. Hvordan kan vi støtte dem? Det er det, vi har efterlyst.

 

Men for så vidt angår vores ønske om høring, så er det sådan, at selvom man sidder i organisationerne, så har man ikke altid enige internt i organisationerne. Det har vi også set her blandt Landstingets partier.

 

I forbindelse med vores debat om fiskerisituationen, kom man også ind på fartøjsstørrelserne og fartøjstyperne. Hvis vi kigger på den kystnære kutterflåde, og med henblik på at disse skal moderniseres, hvordan vil det så foregå fremover? Hvis vi kigger på den samlede fiskeriflåde samlet, er målet så, at man indenfor TAC?-en skal kunne fastlægge produktionstilladelser. Det er sådanne ting, vi har efterlyst i forslaget. Og det var det, vi har prøvet at få frem. Vi prøvede ikke på at forhale forslaget. Vi ved alle, hvor alvorlige fiskeriets problemer er, hvorfor vi selvfølgelig gerne vil være med til en samlet løsning på problemerne. Og vi håber, at Landsstyret ikke vil misforstå os.

 

I det kystnære rejefiskeri, er det ikke kun dér vi har problemer. Der er også problemer indenfor hellefiskefiskeriet, hvor der også er behov for udskiftning af fartøjerne, således at fartøjerne bliver mere egnede til produktion, og at de mere lever op til de krav, der stilles hygiejnisk. Det er bl.a. med henblik på disse, at vi har efterlyst en mere omfattende lovforslag, da man endnu heller ikke har sikret de nødvendige finansieringsordninger.

 

Jeg skal sige, at jeg bemærker, at der er en bred opbakning til ændringsforslaget, og at man ønsker at sagen henvises til udvalgsbehandling forinden 2. behandlingen. Og jeg vil opfordre til, at man koncentrerer sig om selve forslaget og indholdet i disse, ligesom udvalget kan tage yderligere spørgsmål op.

 

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (IA):

Tak. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side glade for at han præciserede, at nærværende sag skal gå videre til et udvalg. Det er vores almindelige forretningsgang, hvorefter alle lovforslag og forordningsforslag bliver henvist til behandling. I forbindelse med udvalgsbehandlingen, er det også kutyme, at man også fra Landsstyreområdets side får udleveret eventuelt høringssvar m.m., hvilket vi selvfølgelig forventer også sker i forbindelse med nærværende forslag, hvorfor vi må frem til 2. behandlingen må forvente, at nærværende forslag, at vi i udvalget også får orientering om eventuelle høringssvar, og hvad disse har afstedkommet af eventuelle ændringer, og således at disse også bliver fremlagt for udvalget. Det er ganske almindelig kutyme i forbindelse med udvalgsarbejdet. Og jeg forventer ikke, at dette er ændret. Men derudover har udvalget selvfølgelig mulighed for på eget initiativ mellem 1. og 2. behandlingen og også hvis det er nødvendigt også mellem 2. og 3. behandlingen, at foretage sine egne høringer m.m. og indkalde interessenter efter behov. Det er der allerede mulighed for, hvorfor jeg mener, at når udvalget går i gang med arbejdet, så må den også udnytte sin mulighed for at indkalde m.m. Men som Landsstyremedlemmet også har sagt, så har de .... været sådan, at Fiskerirådet har anbefalet nærværende ændringsforslag, at de allerede har drøftet den i den seneste tid og allerede har kommenteret forslaget og fremkommet med deres indstillinger til Landsstyret, hvor Landsstyret på baggrund af denne har fremsat nærværende forslag til ændring af Landstingslov om fiskeri.

 

Men det skal også i denne forbindelse med, at en del af ordførerne, ikke mindst løsgængeren Otto Steenholdt i sin indledning sagde, at der i pressen, konkret i det sidste nr. af Sermitsiaq er blevet læst, at der for så vidt angår indhandlingerne og fangsterne, at der ikke er blevet opfisket 20.000 tons rejer i nordkvoten. Jeg har for ganske nyligt selv indhentet oplysninger i direktoratet og fik dér oplyst, at på baggrund af kommunernes oplysninger pr. 1. oktober, at der for så vidt angår det kystnære fiskeri, så var det tilbage med 4.000 tons, hvorfor der er en forskel på, jeg ved ikke, hvor forskellen på de 10.000 og 4.000 ligger henne. Det må vi undersøge nærmere. Og det kan vi jo passende gøre i Fiskeriudvalget. Men de tal, som direktoratet er i besiddelse af, dem må vi selvfølgelig tro på, da det er officielle tal, hvor tallene viser, at der pr. 1. oktober er situation sådan, at der ud af TAC-en for det kystnære fiskeri endnu var 4.000 tons tilbage i forhold til sidste år. Det var blot en lille korrektion til Otto Steenholdt.

 

Jeg vil også minde om, at der for så vidt angår i år, så er TAC-en for det kystnære fiskeri på ca. 36.500 tons, fordi Siumuts ordfører sagde, at der var 38.000 tons. Det korrekte tal er 36.500 tons, altså TAC-en for det kystnære rejefiskeri.

 

Jeg vil også sige, at Siumuts ordførerens bemærkninger om fordelingen mellem det kystnære rejefiskeri og det havgående fiskeri, at vi er interesserede i at kigge nærmere på dette, og vi regner med, at dette vil ske frem til forårssamlingen, hvor vi mere generelt drøfter hele fiskeriloven, da der utvivlsomt også vil fremkomme ... i den drøftelse, så vil vi gerne være med fra Inuit Ataqatigiits side, således at vi også drøfter de forhold, der er mellem de andele, som der er mellem det kystnære og det havgående fiskeri. Men det har vi også prøvet tidligere ved et andet ændringsforslag, som desværre blev stoppet på grund af et mistillidsvotum, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit er glade for, at Siumut nu drager dette frem, da vi også sidste år havde villet være med til dette, således at det kystnære rejefiskeris procentvise andel blev højere. Og jeg er derfor glad for, at Siumut kommer ind på det, og vi mener også, at der er grundlag herfor, således at vi også drøfter de forhold der er mellem de procenter, der tilfalder det kystnære fiskeri og de procentdele, der tilfalder det havgående fiskeri. Det er vi parate til.

 

Simon Olsen (S):

Indledningsvist til Landsstyrets bemærkninger om, at høringerne har pågået længe, så er jeg glad for, at dette har været tilfældet, da det er helt rigtigt, at der er sket en omfattende høringsproces sted før forslaget. Jeg skammer mig ikke over at sige, at vi nu har taget et rigtigt skridt i den rigtige retning, og jeg er glad for, at der er skabt større forståelse for, hvordan man kan løse problemerne, og jeg er ikke tvivl om, at der blandt aktiverne vil være glæde over denne ændringsforslag. Vi er langt om længe ved at komme væk fra de byrder, som Royal Greenland har lagt oven i, og at Landsstyret nu er ved at komme ind på den rigtige vej. Der er selvfølgelig nogen huller, som vi i fremtiden, f.eks. i forbindelse med fordelingen mellem det havgående og det kystnære fiskeri på mellem 45 og 55%. Sidste år var alle partier vidende om, at ændringen fra 45 til 55%, at man dengang truede med et erstatningskrav på op til 100 mio. kr., hvorefter man stoppede med behandlingen af lovforslaget. Jeg er derfor meget glad for, at det kystnære rejefiskeri nu kan se en mere lys fremtid i møde og at nærværende ændringsforslag er et skridt i den rigtige retning. Jeg siger det ikke fordi jeg ikke længere sidder i Landsstyret, men fordi jeg er enig i Landsstyrets målsætninger, som jeg bakker op fuldt ud.

 

Otto Steenholdt (løsgænger):

Det er mine bemærkninger om, at vi skal give fiskeriflåden nogen muligheder, fordi jeg håber jo på, at de kommer til at lande til landanlæggene. De bør kunne fiske længere væk fra kysten, således at de til stadighed kan lande til landanlæggene, hvor man har problemer med at få produktionen i gang. Og jeg har aldrig været glad for, at det kystnære fiskekvoter kun kan fiskes af mindre fartøjer. Nogen opfisker ikke deres kvoter, mens andre fisker mere end deres kvote, mens andre ikke kan komme ud. Der er alt for mange restriktioner. Lad fiskerne selv vise, hvad de selv kan og giv dem mere frie tøjler til at foretage deres fiskeri.

 

Og jeg har stillet et spørgsmål, det er den uopfiskede kvote på 10.000. Jeg er glad for, at IA’s Johan Lund Olsen har prøvet på at svare mit spørgsmål, men hvad siger Landsstyret til det? Vi har hørt, at landet fattes fisk, men på den anden side hører, at kvoterne ikke bliver opfisket. Men jeg vil gerne høre, hvad Landsstyret har af bemærkninger til det. Jeg har ikke noget imod, at punktet bliver yderligere bliver behandlet i udvalg. Men jeg må endnu engang gentage, at Hans Enoksen, det er jo ikke kun dig jeg tænker på. Jeg kender godt til Landsstyrets samarbejde. Det er ikke kun dig jeg takker, men fordi du er den nærmeste, så var det dig jeg nævnte. Men jeg er meget enig i dine sidste bemærkninger.

 

Da Kandidatforbundets ordfører talte, så forstod jeg det sådan, at de både støttede og var imod forslaget. Og her tænkte jeg ellers på, jeg ville ikke fornærme dem på nogen måde, men at Kandidatforbundets leder Anthon Frederiksen siger, at de selvfølgelig kan tage deres egen stilling til nogen forskellige spørgsmål. Og da deres ordfører også støttede, men også på den anden side gik imod, så har de jo også sagt, at man skal respektere, at de selvfølgelig står frit for dem at tage nogen forskellige standpunkter. Undskyld jeg siger det på den måde, men når man siger det på den måde, så tyder det på, at nogen har været for forslaget, mens andre har været imod det. Og det er blot en konklusion, fordi jeg selv står alene som løsgænger.

 

Lars Karl-Jensen (S):

Vi skal blot huske på, at de 4 ændringer det drejer sig om ved nærværende lovgivning om fiskeri. Vi sagde blot, at den kystnære kvote, at den var på ca. på 38.000 tons. Når vi har sagt, hvor meget af det, der kan behandles i landanlæggene, det har blot udgangspunkt i, at når nogen selv har produceret noget, mens andre også selv skal lande deres fangster, så må vi jo også kunne regne ud og tage udgangspunkt i nogen tal, hvad der kan produceres på landet og hvad man selv kan producere ombord på fartøjerne, og hvor mange fartøjer, der skal være, når man sammenlægger dem. Og jeg synes, at det også er noget man bør drøfte. Når vi siger, at såfremt de skal kunne bære sig selv økonomisk, så må man også se på mindstestørrelser. I visse dele af Grønland har vi også mangel på fartøjer, især på de steder, hvor der om vinteren kan være hård sø at fiske i. Og der kan det ikke være de mindste fartøjer, det kommer til at dreje sig om.

 

Hr. Johan Lund Olsen, vi så også frem til lovændringen sidste år, men udsættelsen af det, der ved vi godt baggrunden for det. Allerede dengang havde vi allerede forestillet os, at reje-TAC-en, der var vi så også på en anderledes fordeling af det. Vi ved, at efter udviklingen, så siger de havgående fiskere, at de bør kunne fiske 60%, mens det kystnære fiskeri kun skal fiske de 40%, hvorfor vi overfor det udvalg, der skal behandle fordelingen, at vurdere, hvorvidt det er på sin plads, at fordelingen bliver på 45-55. Og det skal jo danne grundlaget for en mere rentabel fiskeri for alle parter. Og jeg er glad for, at vi nu drøfter de 4 ændringsforslag ud fra gældende lovgivning.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S):

Tak. Det er Kandidatforbundet ordførers bemærkninger jeg lige kommer med en besvarelse på, og jeg vil gerne anmode formanden, at jeg citerer, idet de starter: "Efter at have undersøgt forslaget indgående, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger: Allerførst skal Kandidatforbundet udtrykke vore betænkeligheder ved, at der bliver fremlagt sålydende forslag". Og her kan vi jo se, at de har nogen betænkeligheder. De støtter ikke forslaget fuldt ud, og det er sådan jeg forstår deres bemærkninger. Og det siger Otto Steenholdt også. At de gerne vil give muligheder for de fiskere, som ikke har muligheder. Jeg synes ikke, det er ubegrundet med deres bekymringer. Og det er ud fra udvalgets betænkninger af det nyligt nedsatte udvalg skal arbejde ud fra for at finde de bedste muligheder for det samlede fiskeri, og det er ikke kun nogles muligheder man vil åbne mulighed for. Men det er hele erhvervet som sådan, også med henblik på, at forny flåden. Og det er det nyligt nedsatte udvalg, der skal arbejde med disse problemstillinger. Hvordan er det fiskeriet skal foregå? Hvad er det for nogen produktionssteder vi skal have? Skal man producere i det kystnære fiskeri? Det er alle disse spørgsmål, der skal besvares af det udvalg, der er. Og hvor stor fordelingen skal være med hvor store procenter, det er alle disse ting, der nøje skal vurderes. Og jeg mener, at Kandidatforbundet har ikke grundlag for at være betænkelig, også fordi fiskerne selv har stillet en masse forslag, og det må vi alle sammen acceptere. Det er ikke kun en del af fiskeriet man prøver på at redde. Man prøver på at give mulighed for samtlige fiskere. Og selvfølgelig skal man også sikre beskæftigelsen i de landbaserede produktionssteder. Vi kender godt den kurs, som vi nu har sat os, især når vi ser på de ting, som fiskerne også har råbt om.

 

Og med hensyn til Johan Lund Olsens bemærkninger vedrørende høringssvarene. Og der kan jeg love, at de som en selvfølge kan få disse høringssvar udleveret i udvalget.

 

Otto Steenholdt siger, at man skal være påpasselig med at sætte nogen grænser. Men det er jo ikke sikkert, at alle vil være åbne en sammenlægning, fordi nogle fortsat gerne vil køre for sig selv. Og det skal vi selvfølgelig heller ikke lukke af for, og også fordi selvfølgelig vi skal beskytte de fiskere, som stadigvæk gerne vil køre som deres egen herre.

 

Augusta Salling (A):

Fra Atassuts side er vi glade for, at man har taget godt imod vores ordførerindlæg, og det havde vi også forventet. De 4 ændringsforslag, så er vi fuldt ud enige i disse, og til de andre ord, der er blevet sagt ved siden af, så mener jeg, at det bør siges i forlængelse af vores drøftelse af redegørelsen om fiskeriets situation, og vi blev enige om, at der skulle nedsættes et udvalg, der skulle kigge nærmere på det, med henblik på, at der skulle fremsættes et samlet landstingslov om fiskeri til forårssamlingen. Det var på denne baggrund vi gav udtryk for vores støtte til nærværende ændringsforslag.

 

For så vidt angår fordelingen af procentdelene til de havgående og til de kystnære flådekomponenter, så mener jeg, at det bør ske i tæt samarbejde med fiskeriets organisationer, og at vi på dette grundlag for et beslutningsgrundlag at arbejde med i det fortsatte arbejde, hvorfor jeg ikke finder det på sin plads, at vi allerede binder os op på noget i den forbindelse. Det kan godt være, jeg tager ordet igen. Jeg har glemt det sidste, jeg ville sige.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand (S):

Som en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Fiskeriets bemærkninger, vil jeg til Otto Steenholdt sige, at det er rigtigt, at vi har en kvote, som vi ikke når at opfiske, og der blev spurgt til, hvad vi ville gøre ved problemet. Dertil skal jeg sige, at Landsstyret netop i disse dage også i samarbejde med det nye Royal Greenland - Royal Greenland nutaaq - har taget konkrete initiativer for at finde løsninger på problemet. Og på baggrund af Royal Greenlands koncernchefs direktør, skal jeg sige, at vi fra Landsstyrets side vedrørende produktionsanlæggene på land har fundet det vigtigt, at vi sikrer, at der kommer landinger, at vi primært satser på, at der kommer indhandlingen til produktionsanlæggene på land, hvorfor vi netop i disse dage arbejder på at løse problemerne, således at vi kan sikre, at vi kan opfiske så meget af kvoten som muligt. Der pågår forhandlinger, og jeg forventer, at vi kan færdiggøre disse forhandlingen én af de nærmeste dage, da Landsstyret finder det vigtigt, at der findes en snarlig løsning. Og i dette arbejde, så har vi ingen problemer med den havgående rejeflåde, men problemet er, hvordan vi sikrer, at der kommer landinger til land. Men jeg er glad for, at det også er blevet nævnt i denne forbindelse, at det er rigtigt, at vi også selv må sørge for, at vi opfisker vores kvoter, og i denne forbindelse har jeg stor tiltro til, at vi kan finde løsninger om problemet i vores drøftelser med Royal Greenland, således hvor vi også snakker om, at vi også giver bedre priser i resten af året.

 

Mads-Peter Grønvold (K):

Selvfølgelig vil jeg gerne kommentere de bemærkninger, der har været med forsøg på at fordreje vores synspunkter. Jeg vil gerne have, at jeg citerer hele afsnittet, som er blevet citeret, nemlig hvor der står: "Allerførst skal Kattusseqatigiit udtrykke vores betænkeligheder ved, at der bliver forelagt et sålydende forslag er det yderst vigtigt, at fremlæggelse af forslag til Landstingslov foregår efter Landstingets forretningsorden". Det kan man ikke misforstå. Det kan man overhovedet ikke misforstå. Nærværende forslag til landstingslov om ændring om landstingslov om fiskeri, vores bemærkninger herom er, at rejefiskeriet er ikke vores eneste fiskeri. (Han gentager, hvad han sagde første gang). Det var på denne baggrund, vi har udtrykt dette, fordi vi mente, at der var behov for en mere bred fremlæggelse.

 

Landstingsformand Ole Lynge (IA):

Jeg har allerede et par gange ... der er givet udtryk for, at forretningsordenen er blevet forbigået, så skal jeg sige, at vi i henhold til, at nærværende forslag er blevet godkendt af formandskabet i henhold til forretningsordenens §41, ligesom hele Landstinget er gået ind for, at forslaget blev fremsat.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S):

Ganske kort. Jeg skal beklage, at jeg under mit første indlæg glemte besvarelse til Otto Steenholdt, nemlig, at for så vidt angår fangsterne i år i forhold til sidste år, så har vi en manko på 4.000 tons. De 10.000 tons, hvad dette skyldes, så er vi i gang med at undersøge dette i mit direktorat. Det har jeg ... ved ... har fået nærmere oplysninger.

 

Jeg vil vedrørende Mads Peter Grønvold henvise til Landstingsformanden, da formanden allerede har besvaret det, men Landstinget har allerede godkendt, at nærværende forslag fremsættes i henhold til forretningsordenens §41.

 

Augusta Salling (A):

Til Landsstyremedlemmet for Fiskeri sagde han i sit forrige indlæg, at vi må være varsomme med, at man i forbindelse med rederisammenlægninger, at der måske bliver nogen rederier, som ikke vil have så meget at fiske, hvor forholdene er sådan, at de kuttere, der skal sammenlægges har allerede kvoter. Og de skal således opfiske deres kvoter ved sammenlægninger. Hvis de ikke køber andre kvoter, så får de heller ikke andre kvoter, hvorfor jeg ikke mener, at der er grundlag for betænkeligheder, og at der ikke må rejses tvivl herom, således at man måske tager kvoter fra andre. Det er ikke formålet med sammenlægning af rederier, eller den mulighed man vil give for fusioner.

 

Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S):

Til Atassuts ordfører, så er vi fuldt ud enige, men mine bemærkninger var møntet på Otto Steenholdts bemærkninger om muligheder. Tak.

 

Ole Lynge, Landstingsformand (IA):

Således er der ikke flere, der har bedt om ordet, og således er også 1. behandlingen af nærværende forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om fiskeri blevet færdigbehandlet, og skal behandles i Fiskeriudvalget forinden 2. behandlingen her i salen. Og jeg kan også erindre om, at 2. behandlingen forventes at ske 3. november i år. Således er vi også færdige med dagens dagsordenspunkter.