|
Dagsordens punkt 72-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
15. mødedag,
fredag den 19. oktober 2001
Godmand Jensen, spørgsmålsstiller, (A):
Det er et spørgsmål til Landsstyret for t komme over nogle problemer vi har vedrørende Upernavik.
Som bekendt er der et omfattende fiskeri i Upernavik langstrakte kommune, og desværre er det kun hellefisken der er godkendt til at blive opfisket, som om der ikke findes andre fiskearter i den langstrakte kommune.
Endvidere er det bekendt, at kapaciteten på produktionsområdet er forholdsmæssig stort hvad angår produktion af hellefisk, idet det kan ses, at nogle af produktionsfaciliteterne står ubenyttet hen, da der altså ikke er hellefisk at fange. Et af disse er produktionsanlægget i Kangersuatsiaq som står ubenyttet hen, men som er karakteriseret som i tip top stand og klar til at blive taget i brug igen, hvornår det skal være, da anlægget er velholdt og godt.
Men hvornår kan anlægget genåbnes. Dette er ikke sandsynligt, idet opfisket mængde af hellefisk ikke har været stigende de senere år i Upernavik kommune også fordi vi ved, at der er en opstramning på vej på produktionsområdet.
Jeg vil derfor foreslå, at man bruger produktionsanlægget i Kangersuatsiaq til at starte en filial af NUKA A/S opstartet som en eventuelt forsøgsordning i startsfasen, og hvis det viser sig at kunne drives på rentabel grundlag og råvaremængden tilstrækkeligt, så kan driften fortsættes.
Hvis en rentabel produktion kan gennemføres i Midtregionen er der tilstrækkelige bestande i Kangersuatsiaq-området, og der foregår ingen fiskeri efter hellefisk i dag, idet der er langt til indhandlingsstederne. Endvidere er der en stor sælbestand, som der enhver tid kan drives fangst på og produceres. Man vil også på den måde skabe mulighed for indhandling af narhval mattaq og kød, der i dag ikke udnyttes, og jeg tror som forslagsstiller, at hvis produktionen bliver gennemført på grundlag af bestandenes tilstedeværelse, vil produktionen kunne ske på et rentabelt grundlag.
Fremsættelsen af dette forslag som en indtrængende henvendelse har sin begrundelse i, at beboerne syd for Upernavik i Kangersuatsiaq og Sønder Upernavik erhvervsmæssigt har et meget dårligt grundlag, og at det haster med at finde en løsning fordi de økonomiske forpligtigelser stadigt bliver større, og da det er en meget vanskelig situation henset til at det er et potentiale med produktionsmuligheder, at man ikke har indhandlingsmuligheder til, samtidig med, at der står produktionsfaciliteter ubenyttede hen.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder, der kommer med sin besvarelse.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og
Bygder:
Hr. Landstingsmedlem Godmand Jensen har stillet et spørgsmål, og det skal jeg hermed besvare. De har stillet til Landsstyret ovennævnte spørgsmål, og sagen er henvist til skriftlig besvarelse, hvad angår fiskeri er mine kommentarer følgende.
Den 30. august 2001 var der på foranledning af tidligere Landsstyremedlem Simon Olsen møde med deltagelse af repræsentanter fra Upernavik kommune, Upernavik Seafood A/S, Direktoratet for Erhverv, NUKA A/S, KNAPK og KANUKOKA. Formålet med mødet var at nå frem til en løsning omkring fiskeriproblemerne i Upernavik kommune.
Under mødet blev der enighed om en række tiltag. Efterfølgende blev der underskrevet et dokument, hvor hensigten var at beskrive udvikling i området, og de tiltag som parterne var enige om at bringe i anvendelse over de nævnte 1 ½ år for at sikre et effektivt stop for een negative udvikling i fiskeriet, samt angive den retning der igen skal føre til en fornuftig positiv udvikling.
Som bekendt er der en række produktionsanlæg i Upernavik kommune. Disse anlæg er bygget henholdsvis af Royal Greenlands A/S og Polar Seafood A/S. Disse selskaber stoppede deres konkurrence i området i 1999, og etablerede et fælles selskab med navnet Upernavik Seafood A/S. I forhold til fiskerikapaciteten i Upernavik kommune er den samlede produktionskapacitet i området meget stor. Derfor blev en række produktionsanlæg lukket for at tilpasse produktionskapaciteten til fiskerikapaciteten i området.
Denne tilpasning har dog haft en negativ effekt, idet der var en række fiskesteder der ikke blev udnyttet, og som var en medvirkende årsag til, at de indhandlede mængder af hellefisk gik ned. det skal dog nævnes, at en anden årsag til, at de indhandlede mængder er blevet færre end før, at der sidste vinter var meget dårligere isforhold i Upernavik-distrikt på grund af en forholdsvis mild vinter.
For at give fiskerne mulighed for bedre indhandlingsmuligheder blev der enighed om at etablere en transportordning fra 3 fiskesteder, hvor der skal transporteres til Nutaarmiut, Innaarsuit Tasiusaq og Aappilattoq. Omkring finansieringen af denne transport bliver der udarbejdet en aftale mellem Upernavik kommune, og Upernavik Seafood A/S.
Et andet element i aftalen er, at Upernavik kommune og Upernavik Seafood A/S ved forskellige tiltag skal arbejde herimod, at fiskerne i Upernavik kommune skal have mulighed for at købe større fiskefartøjer, således at fiskerne vil få mulighed for et mere effektivt fiskeri, og kan sejle længere væk for at udnytte ressourcerne i området bedre. Endelig var parterne enige om, at rette en henvendelse til Grønlands Hjemmestyre for at ophæve garnforbudet helt eller delvis.
Med hensyn til produktionsanlægget i Kangersuatsiaq vil NUKA A/S undersøge mulighederne for at etablere sig der. Der er en række faktorer, der skal undersøges blandt andet hvilke fiskearter der kan indhandles og mængderne af disse, og ikke mindst driftsøkonomien i at drive anlægget i Kangersuatsiaq. Der vil inden årets udgang ligge en afgørelse om NUKA A/S kan drive anlægget i Kangersuatsiaq.
Hvad angår spørgsmål der relaterer sig til fangst er følgende mine kommentarer. De siger, at der er en stor sælbestand, som til hver en tid kan drives fangst på, og produceres, samt at der på denne måde vil skabes mulighed for indhandling af narhval mattaq og kød.. Erhvervsmæssig tilvirkning, opbevaring, forhandling og transport af levnedsmidler, herunder af kød fra havpattedyr med henblik af produktion til hjemmemarkedet er omfattet af Hjemmestyrets bekendtgørelse om levnedsmiddelvirksomheder. Det betyder blandt andet, at virksomheden i Kangersuatsiaq skal have en godkendelse af Grønlands Hjemmestyre til at indhandle og tilvirke sælkød, narhval mattaq og narhval kød for at opfylde kravene i bekendtgørelsen.
NUKA A/S køber i forvejen ca. 2000 stk. sæler, ca. 25 tons fra fangerne andre steder på kysten. Disse videresælges til butikkerne og mængden svarer til ca. 275.000 kr. NUKA A/S meddeler, at den nævnte mængder er hvad der omtrent købes af kunder, der må være et marked før der sættes en øget produktion i gang.
Taletiden er udløbet lyder det til.
Men et anlæg kan få tilladelse til at producerer et eller andet produkt, spørgsmålet er bare, hvordan anlægget er konstrueret indvending, og om det opfylder kravene for indhandling, tilvirkning af kød med videre. Inden der kan gives produktionstilladelse, sker der omfattende undersøgelser fra forskellige instanser, så som dyrlægeembedet, Fødevaredirektoratet i Danmark, Nukissiorfiit, Arbejdstilsynet med videre. Endelig er der spørgsmål om økonomi, og om der er råvaregrundlag nok.
Diskussionen af begrænsning af hvid- og narhvaler kan være en direkte konsekvens om nogle vil investere i udvidelse eller indretning af produktion af en råvarer, som kan give en begrænset og dermed usikre indtjeningsmuligheder. Såfremt anlægget skal anvendes til indhandling og tilvirkning af fisk og produkter af havpattedyr, så findes der regler om, at man ikke må producere fisk samtidig med kødprodukter i samme lokale.
Konklusionen på svaret er, at arbejdet med undersøgelse af anlægget i Kangersuatsiaq må fortsætte også hvad angår anvendelse af anlægget til indhandling og tilvirkning af sælkød, narhval mattaq og narhval kød. Tak.
Så er det forespørgeren, ganske kort Godmand Jensen.
Godmand Jensen, spørgsmålsstiller, (A):
Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet besvarelse til mit spørgsmål, og jeg forstår at der allerede er sat initiativer i gang af det forrige Landsstyremedlem.
Med hensyn til narhval mattaq, det var ikke kun narhval men også hvidfisk jeg tænker på, fordi i omtalte bygd, så er der færre narhvaler i forhold til hvidfiskerne, men begge arter findes.
Men jeg vil gerne sige tak til det forrige Landsstyremedlem for det gode initiativ, som han satte i gang her i sommer, fordi når det bliver for anstrengende for eksistensgrundlaget, så kan man jo også godt forstå, at nogle også kommer med deres tanker også frem til Landsstyret, og som forespørger vil jeg endnu engang takke for den besvarelse jeg har modtaget.
Ole Lynge, Landstingsformand:
Og herved er vi også blevet færdige med dagens dagsordenspunkter.