|
Dagsordens punkt 62-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 15. oktober 2001.
Jakob Sivertsen, Landstingsmedlem (A):
Tak. I henhold til Landstingets forretningsorden §32, fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag.
I Landstingets finanslov for 2001 vedrørende skindindhandlingstilskud, som Landstinget godkendte, står der i kontoforklaringen: "at skind til videretransport til garveriet i Qaqortoq forudsættes sat på 380,- kr. pr. skind". Og jeg foreslår, at Landstinget pålægger Landsstyret fastholdelsen i perioden fra 1. august til den 31. december 2001.
Som bekendt, blev skindindhandlingstilskuddet sat kraftigt ned pr. 1. august i år, hvilket medfører, at det ikke længere er rentabelt at indhandle skind for fangerne. F.eks. bliver et stk. skind nr. 1, der tidligere lå på 533,- kr. nedsat til 250,- kr., således at prisnedslaget udgør 283,- kr. Dette gør, at fangere, der ikke har supplerende indtægter ved fiskeindhandling, og som kun lever af skindindhandling bliver meget hårdt ramt.
Mange fangere og fritidsjægere, der benytter sommertiden til jagt på forskellige sælarter, som der er flest af i denne periode, og hvor der er mest brug for at samle økonomiske midler til vinteren, er meget vrede over, at dette prisnedslag sker så pludseligt. Og det kan jeg godt forstå. Der er mærkbare lønforhøjelser for arbejderne i år, og som følge heraf, så steg varepriserne. Og derfor kan det ikke være retfærdigt, at Landsstyret gennemfører så drastiske prisnedsættelser på fangernes eneste indtægtsmulighed, nemlig skindindhandlingen.
Uanset hvor i verden man er, så støtter de offentlige myndigheder et hvilket som helst erhverv, der danner et økonomisk grundlag for familierne, for på den måde at undgå, at erhvervsudøverne får et knæk, idet et hvilket som helst erhverv, der ikke længere er rentabelt at drive i mange tilfælde fører til stop og knæsættelse af erhvervsudøvelsen. Derfor må Landstinget forstå, at der ikke sker et stop og knæsættelse af fangerfamiliernes erhvervsudøvelse og indtjeningsmuligheder, idet landet ikke har råd til dette sker for fangerfamilierne. Derfor kræver jeg kraftigt overfor jer Landstingsmedlemmer om, at I støtter mit forslag om at indhandlingstilskud til skind på 380,- kr. pr. skind som figurerer i finansloven for 2001 fastholdes i perioden fra 1. august og året ud, d.v.s. i år, og Landsstyret pålægges at arbejde for det. Vi kan jo ikke på nuværende tidspunkt ændre den vedtagne lov.
Med denne fremsættelse, ønsker jeg, at forslaget drøftes velvilligt og i forståelse i Landstinget. Tak.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S):
Tak. Hr. Jakob Sivertsens forslag giver et ufuldstændigt billede af den gældende prisaftale for sælskind. Den nævnte pris i beslutningsforslaget på 380,- kr. omhandler prisen på de såkaldte industrisskind, der blev anvendt indtil 1. august 2001, når Grønlands skindindhandling har købt skind fra skindcentrene.
Det er rigtigt, at der blev indgået en ny prisaftale mellem Grønlands Skindindhandling og KNAPK, der trådte i kraft pr. 1. august 2001. Bevillingsrammen for i år er 35 mio. kr. Priserne i den nye prisaftale er følgende: Ved indhandling modtager fangeren en grundpris på 240,- kr. pr. skind, hvilket også er prisen for tørret skind, kvalitet 2. Efter en kvalitetsvurdering i Grønlands Skindindhandling, kan fangeren modtage 140,- kr. ekstra pr. skind som bonus, såfremt skindet vurderes som kvalitet 1. Derudover gives der 10,- kr. ekstra pr. skind til skindindhandlet i Yderdistrikterne, som omfatter Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Det betyder, at der for et skind i kvalitet 1 i Yderdistrikterne gives 390,- kr. Sammenlignet med tidligere priser, er det en nedgang på 149,- kr. For at kunne overholde bevillingen på i alt 35 mio. kr. og med en forudsætning om indhandling af 90.000 skind i 2001, har det været nødvendigt at reducere på alle prisniveauer.
Sidste år blev der indhandlet 102.783 skind til Grønlands Skindindhandling, og det kostede 43,4 mio. kr. Indhandlerne havde klasificeret 79,8% af skindene som kvalitet 1, 14,4% som kvalitet 2 og 5,8% som kvalitet 3. Ved vurderingen i Qaqortoq blev samme skind vurderet til 60,9% i kvalitet 1, 19,7% i kvalitet 2 og 19,3% i kvalitet 3. Af de 102.783 skind blev 109 skind kasseret.
Det er Landsstyrets håb, at der med den nye bonusordning med klare indhandlingsinstrukser og med kurser for fremme af kvaliteten, kan opnås en højnelse af skindkvaliteten, som alle parter, det være sig fangeren, indhandleren og Grønlands Skindindhandling og ikke mindst det grønlandske samfund får bedst udbytte af. Det er med forbedring af kvaliteten af skind og dermed bedre priser tilskuddene til indhandling af skind giver det bedste resultat. Desuden har Landsstyret pålagt Grønlands Skindindhandling at arbejde for at reducere kassationsprocenten.
Med disse ord, skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at beslutningsforslaget ikke vedtages. Tak.
Mikael Petersen, Landstingsmedlem (S):
Ved beslutningsforslag om at fastholde indhandlingstilskuddet på sælskind på 380,- kr. i perioden 1. august 2001 til 31. december 2001, det er et forslag fremsat af Jakob Sivertsen, og der har vi fra Siumuts side følgende bemærkninger:
Da fastsættelsen og ordningen af tilskuddenes størrelse forhandles mellem Grønlands Skindindhandling og KNAPK, vil vi uden yderligere bemærkninger til beslutningsforslaget, vil vi fra Siumut tage Landsstyrets svarnotat til efterretning.
Godmann Jensen, Landstingsmedlem (A):
Landstingsmedlemmet fra Atassut Jakob Sivertsen har fremkommet med et beslutningsforslag vedrørende erhvervsfangernes indhandlingspris på 380,- kr. bibeholdes til og med den 31. december 2001. Og efter at have fået Landsstyrets svar og forslagsstillerens forslag, har vi fra Atassut følgende kommentarer:
Landsstyremedlemmet har svaret helt klart på spørgsmålet. Vi har i Atassut bemærket, at Landsstyret ikke har målrettede og klare forslag til, hvorledes fangernes problemer kan løses. Og dette er vi i Atassut skuffede over, da forslagsstilleren kom med sit forslag, som allerede er i loven, med en indhandlingspris på 380,- kr. skal fastholdes til den 31. december 2001. Derfor har vi en del ting, som vi vil påpege overfor forslagsstillerens forslag og til Landsstyrets svar.
Vi i Atassut mener ikke, at bonusordningen, som har været i kraft nu, ikke har fungeret efter hensigten, da vi ikke kan se om storfangerne har fået tildelt bonus. Landsstyremedlemmets besvarelse vedrørende fordeling af indhandlingspriserne på skind er meget klar, om at skindene deles op i 2 kvaliteter, og at fangeren ved første indhandling på skind får 240,- kr. Når fangeren indhandler skind og hvis skindet fra Nunatta Ammerivia, d.v.s. Great Greenland vurderes til kvalitet 1, får fangeren senere en bonus på 140,- kr., således at prisen på kvalitet 1 bliver på 390,- kr.
Vi beklager meget i Atassut, at et skind er faldet med 149,- kr. i prisen, og som fangerne hårdt. Derfor vil vi i Atassut støtte forslagsstillerens forslag fuldt ud, da vi ved, hvor hårdt det er, udelukkende at leve af fangst alene.
Endvidere er det vort ønske, at udbetaling af tilskuddet sker mere direkte til fangeren ved vurderingen af det indhandlede skind. Vi mener i Atassut, at dette kan opnås ved at nedfryse de indhandlede skind.
Med disse ord skal vi tilkendegive Atassuts fulde støtte til forslagsstilleren, og vi vil gerne have, at forslaget bliver behandlet i Erhvervsstøtteudvalget inden 2. behandlingen.
Johan Lund Olsen, Landstingsmedlem (IA):
Tak. I forbindelse med indeværende beslutningsforslag fra Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, vil Inuit Ataqatigiit indledningsvis først minde om, at det indhandlingstilskud for sælskind vi kender den dag i dag, blev enstemmigt vedtaget af Landstinget under efterårssamlingen i 2000. I Finansudvalgets daværende betænkningen af finanslovsforslaget for i år, tilsluttede Landstinget sig nemlig følgende formulering, og jeg citerer: "Udvalget tager det for givet, at Landsstyret har overvejet, hvorvidt nedsættelsen af bevillingen vil være til ulempe for de personer, som ernærer sig ved fangst alene, da tilskuddet primært er møntet på denne gruppe". Denne forudsætning blev gentaget i forbindelse med 3. behandlingen og præciseret yderligere, da Landstinget lagde vægt på, at reduktionen af tilskuddet ikke burde ramme de fangere, der udelukkende ernærer sig ved fangst og jagt. Teksten i det afsnit i betænkningen, som blev vedtaget, havde da følgende ordlyd, og jeg citerer den også: "Landstingets Finansudvalg tager det for givet, at der som en del af det fremadrettede arbejde med indhandlingstilskuddene, udarbejdes et regelsæt til bevillingen, som primært tilgodeser de fangere, som ikke har andre erhvervsmuligheder. Udvalget skal henstille til, at et sådant regelsæt udarbejdes i samarbejde med Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg". Disse citater er fra Finansloven.
Desuagtet Landstingets helt store krav om, at indhandlingstilskuddene til sælskind burde målrettes til erhvervsfangerne, er dette endnu ikke til dato udmøntet. Set i betragtning af, at Finansudvalget pr. brev den 6. december 2000 og efterfølgende Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget ved brev af den 25. februar i år, nemlig 2001 til Landsstyremedlemmet retter en henvendelse herom, er der alligevel intet sket. Og der alligevel intet sker, er dette højst beklageligt. I år 2000 blev der indhandlet 102.783 skind, som kostede 43,4 mio. kr. i tilskud, og på baggrund af en bevilling på 35 mio. kr. for dette år, nemlig 2001, budgetteres der med en indhandling af 90.000 sælskind.
Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at indhandlingstilskuddene til sælskind primært bør tilfalde og tilgodese de fangere, som ikke har andre erhvervsmuligheder, samt at man igennem forskellige tiltag fortsat tilstræber en forbedring af skindkvaliteten. Selvom Landsstyrets initiativer nogle gange ikke helt følger Landstingets ønsker, hvilket i sig selv er uacceptabelt, vil vi dog fra Inuit Ataqatigiit i indeværende sag med disse bemærkninger, bakke op om Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren.
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem (K):
Efter at have undersøgt beslutningsforslaget med interesse, skal Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger:
Allerførst har forslagsstilleren ret, når han siger, og jeg citerer: "Denne betydelige nedsættelse rammer i særdeleshed fangeren, som kun får indtægter ved salg af sælskind". Vi kan på ingen måde acceptere, at fangeren i den grad bliver ramt. Kandidatforbundet var også imod, da det sidste år også blev foreslået, at sætte sælskindstilskuddet ned, også fordi vi allerede på det tidspunkt også kunne se, at erhvervsfangerne ville blive hårdt ramt.
Vi mener i Kandidatforbundet, at man bør ændre på den måde, som erhvervsfangeren bliver ramt på, da problematikken omkring sælskindsindhandlingen lige så meget er forårsaget af problemer omkring lagerforhold for skind, og her skal vi ligeledes specielt tænke på de markante problemer, der er omkring forsendelsesproblemer af skind til garveriet. Men hvorfor vil man denne gang alene ramme folk, der indhandler sælskind? Vi mener, at dette kræver et kvalificeret svar fra Landsstyret, og hvorfor forhaler man iøvrigt forbedringer af skindlagrene?
Hvis indhandlingskvaliteten af skind skal forbedres, er det lige så meget berettiget, at problemerne omkring indhandlingen elimineres, og det vel at mærke, hvis man fortsat er interesseret i at gøre skindindhandlingen rentabel. Ja, hvad har Landsstyret foretaget for at eliminere disse problemer? Og har Landsstyret planer om forbedring af vilkårene for erhvervsfangerne?
Hvis nedsættelse af tilskuddet alene skyldes for dårlig administration fra garveriets side, så kan Kandidatforbundet på ingen måde acceptere nedsættelsen, og vi vil benytte denne lejlighed til at spørge Landsstyremedlemmet for Fangst om nedsættelsen af tilskuddet skyldes dårlig styring på garveriet, eller hvad er den primære årsag?
Til sidst vil vi fra Kandidatforbundets vegne påpege, at vi mener, at tiden er inde til vurdering af sælskindspriserne. Vi må se bort fra de forudbestemte priser og i stedet undersøge, hvilke priser det er, der er mest passende for erhvervsfangerne.
Med disse ord anbefaler vi, at punktet behandles i Erhvervsudvalget inden 2. behandlingen.
Otto Steenholdt, Landstingsmedlem (At):
Når man læser forslagsstillerens forslag, så bliver man selvfølgelig betænkelig. Men til trods herfor, så respekterer forhandlinger og de drevne forhandlinger. Og det er disse forhandlinger, der er pågået mellem garveriet og KNAPK, og der har jeg svært ved at blande mig i. Og derfor vil jeg uden yderligere bemærkninger sige, at jeg går ind for Landsstyrets besvarelse som før sagt, fordi jeg ikke er enig i, at man blander sig i nogen forhandlinger.
Jakob Sivertsen, Landstingsmedlem (A):
Tak. Jeg synes, at nogle af partierne nok har misforstået forslaget. Vedrørende lovforslaget side 30, hvor der som jeg har citeret bemærkningerne, og dem vil jeg gerne citere igen, fordi der vistnok ikke har været forståelse for årsagen for forslaget. Det var det vi gik ind for sidste år. "At skind til videretransport til garveriet i Qaqortoq forudsættes sat på 380,- kr. pr. skind". Og her blev det ikke nævnt et ord med KNAPK’s forhandling, fordi vi her tog denne beslutning her. Og IA understreger her, og nævner nogen beløb og siger, at Landsstyret særskilt kan sætte nogen bestemmelser, men uden at gøre det, så indførte de nogen nye priser pr. 1. august, hvorfor jeg har svært ved at forstå Landsstyrets besvarelse. Og jeg vil blot lige understrege, at pr. 1. august i år, der har det været en nedslående dag, fordi den eneste indtjeningsmulighed, nemlig skind, dem kan man ikke længere indhandle, f.eks. klapmyds og remmesæl, også netop fordi de eneste skind, der kan sælges, der er prisen sat så meget ned, at uanset hvor meget man anstrenger sig som fanger, så er det meget begrænset, hvad man kan tjene, uanset hvor mange skind man indhandler. Efter at have sat skindpriserne ned, så har man så efterfølgende også forbudt indhandlingen af nogen forskellige skindarter, og det er at ramme fangerne dobbelt hårdt. Og det er så Landsstyrets pligt at rette op på den ordning man indførte sidste år. Hvorfor trækker de sig altid, når det er på tide at føre sig frem? Det kan man ikke acceptere mere. I lukker af for indhandlingsstederne. I begrænser produkterne, selvom fangerne anstrenger sig. Og fanger de skind der er, så sætter I priserne ned, således at det ikke længere kan betale sig. Hvordan skal de så leve? Og det er heller korrekt, at jeg siger, at jeg blander mig i KNAPK. Det er jo noget, som vi har godkendt her i sagen. Og det er en forlængelse af vores vedtagelse jeg stiller et forslag om. Hvordan vil KNAPK kunne blande sig, når det er Landstinget, der vedtager en finanslov. Og der er det overhovedet ikke nogen forhandlinger der skal til, fordi Landsstyret allerede godkender disse gennem finansloven, og hvorfor man ikke skal bruge overenskomsterne med KNAPK som en slags madding.
Og jeg må også sige, at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse kommer ind på bonusordningen. Det kan være han ikke har forstået, hvad det er, også fordi man siger, at efter at have betalt 250,- kr., så kan man få en bonus på 149,- kr. Det er ikke en bonus. Den bonus man får er, når man får ekstra betaling efter at have solgt skindet på en auktion. Og det resulterer i, at man så også på den måde får en bonus på næsten op til det dobbelte. Og derfor er der heller ikke nogen grund til at nævne det som en bonus, det som Landsstyremedlemmet var inde på. Selvfølgelig er jeg som forslagsstiller, der synes jeg det er anstrengende med den, som Landsstyret er, og det er jeg stødt over, fordi Landsstyret siger, og jeg citerer: "Med disse ord, skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at beslutningsforslaget ikke vedtages". Og derfor vil jeg til fangerne sige, at Landsstyret ikke vil imødekomme mit forslag. Men jeg har ikke sinde at give op. Noget jeg selv har været med til at vedtage, der vil jeg gerne orientere om, at inden 2. behandlingen, så vil jeg over til partiernes ordførere nævne: I har godkendt, at det skal være på 380,- kr., hvordan kan I ændre? Det er fordi, jeg har været med til at vedtage det, at jeg så indtrængende anmoder om, at det bliver ændret, fordi det er også min opgave.
Hans Enoksen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder (S):
Til Jakob Sivertsens forslag om, at sælskindsprisen bliver sat på 380,- kr., så vil jeg prøve på at gøre rede for de realistiske forhold. Siumut er ikke enig i forslaget med henvisning til, at aftaler mellem KNAPK og Great Greenland respekteres.
Kandidatforbundet, så mener de, at de ikke kan gå ind for dette. Jeg mener, at vi alle kan være enige heri, da vi ved, hvor hårdt deres vilkår er. Og Kandidatforbundet spurgte, hvorfor man kun vil ramme dem, der indhandler sælskind. Jeg mener, at denne bemærkning er forkert, da den har ramt alle, såvel som fangerne og indhandlerne. Jeg mener, at vi alle må have viljen til at løse problemer, således at fangerne i fangerdistrikterne kan få et mere reelt og solidt indtægtsgrundlag, der ikke svinger så meget. Det er rigtigt, at fangerne er blevet ramt, men vi må efterlyse, hvor det egentlige problem ligger. Da vi kan finde problemets kerne, så vil det også kunne resultere i forbedringer for fangerfamilierne.
Kandidatforbundet spurgte Landsstyret om, hvilke konkrete initiativer de har i sinde. Som tidligere sagt, så er vi igang med forbedringsforslag, og klarlægge, hvilke problemer der er, og hvad det er, der kan forbedres, og hvilke problemer der er til at skindene falder i kvalitet, inden de når frem til Great Greenland. Det er nogen ting, som allerede er igangsat. Men konkret, så kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige, at vi kan løse problemet på kort sigt. Men hensigten er, at problemerne løses på længere sigt, og det må vi være fælles om.
Der blev også overfor Landsstyremedlemmet spurgt, om nedsættelsen af tilskuddet skyldes dårlig styring. Det kan til en vis ret siges at være rigtigt, men Landstinget har også besluttet, at der skulle være en øget grænse for sælskindstilskuddene, som skulle være på 35 mio. kr., og det er på denne baggrund man har indgået aftalerne 1. august.
Til Inuit Ataqatigiits spørgsmål, så skal jeg sige, at de dengang også sad som medlem af Udvalget til Landstingets Fiskeri- og Fangstudvalg, og det er selvfølgeligt ikke glædeligt, at der ... dette, men udgangspunktet er, at de ting, som Johan Lund Olsen påpegede, at disse skal være grundlaget for det fortsatte arbejde fra 2002.
Vedrørende finanslovsforslaget for 2002, så er der fremsat forslag, der imødekommer Finansudvalgets betænkning fra sidste år, og det vil således blive realiseret således, at de efterlysninger, som Johan Lund Olsen var inde på, nu bliver virkeliggjort.
Og såvidt angår Inuit Ataqatigiits bemærkninger om, at indhandlingstilskuddene til sælskind primært bør tilfalde og tilgodese de fangere, som ikke har andre erhvervsmuligheder, det er svært at komme uden om, men det kan vi ikke bestemme fra Landsstyrets side. Det bør være op til de enkelte udvalg i samarbejde med andre relevante udvalg.
Til Atassuts bemærkninger, så undrer det mig ikke, at de forsvarer forslagsstilleren. Det kan man jo møde i alle partier, at man nogen gange bliver nødt til at forsvare, hvis man mener, der er grundlag herfor.
Forslagsstilleren selv sagde også, der måske kan vurderes til at være ret skrappe, jeg bemærker, at forslagsstilleren i sit forslag har udtrykt, at Landsstyrets store nedsættelse af sælskinds...., det er ikke på nogen måde tilfældet. Det er ikke Landsstyret, der har ændret tilskuddene. Jakob Sivertsen har selv fra denne sal godkendt, at der skulle sættes en øget grænse på tilskuddene på 35 mio. kr., hvorfor det ikke på nogen måde kan siges, at Landsstyret kan ikke lastes herfor. Atassut var med i denne beslutning, hvorfor jeg ikke mener, at man skal lyve fra denne talerstol, og at vi for såvidt muligt må begrænse de ting, vi siger fra denne talerstol, at vi respekterer vores egne beslutninger, og at det derfor er vores skyld og ikke Landsstyrets.
Atassut var også med i dette arbejde, hvorfor man ikke kan sige, at det er Landsstyrets skyld, at tilskuddene er faldet efter 1. august.
Denne sag har også været drøftet i Landstingets Revisionsudvalg, hvor Atassut også stærkt kritiserede, at man havde overskredet budgetterne til sælskindstilskuddene. På denne baggrund, at man på baggrund af Revisionsudvalgets indstillinger godkendte, at der skulle sættes en øget grænse på 35 mio. kr. Det er klare meldinger, som bør med og ikke blot lægge skylden over på Landsstyret.
Jeg mener, at Landsstyret i denne forbindelse for såvidt angår sælskindspriserne og andre forhold, at de ikke skal prøve at blande sig og heller ikke bør gøre det, da det gerne skulle være sådan, at det fremover bør være sådan, at sådanne forhold aftales frit imellem producenter og leverandører. Vi kan vende det på den anden måde, således at, hvorfor du, Jakob, gik ind for, at tilskuddene skulle nedsættes. Vi har alle været med til, at der skulle være en grænse til 35 mio. kr., og der har du selv været med til at tage denne beslutning. Jeg mener, at Jakob Sivertsens øvrige bemærkninger, at vi er ikke på tilbagetog, men at Landsstyret har udført deres arbejde i henhold til Landstingets beslutning om, der skulle være en øget grænse på sælskindstilskuddene. Det er heller ikke sådan, at Landsstyret kan gøre, hvad de selv vil. Selvfølgelig er det ingenlunde tilfældet. Hvis vi gjorde det, så kan der ikke herske tvivl om, at Atassut vil kritisere os skarpt, fordi vi har tilsidesat Landstingets lovgivning. Vi arbejder ud fra de ting, der er blevet vedtaget i Landstinget. Det kan vi ikke komme uden om, og det bør Atassutterne også have i erindring.
Til løsgængerens bemærkning, så er jeg principielt enig i disse, da vi her ikke skal bestemme, hvor store tilskuddene skal være, men at det er et forhandlingsspørgsmål mellem de berørte instanser.
Til Kandidatforbundets bemærkninger om, at de stemte imod forslaget om nedsættelse. Det kan jeg kun bekræfte, hvor Kandidatforbundet ikke var enig i dette som eneste gruppe i Landstinget. Men Atassut gik ind for dette. Tak.
Godmann Jensen, Landstingsmedlem (A):
Til Jakob Sivertsens beslutningsforslag om, at man fastholder indhandlingstilskuddet for sælskind på 380,- kr., så har vi stor forståelse for de faldne bemærkninger fra de øvrige partier, ligesom også Landsstyremedlemmet i sit svar til ordførerindlæggene, at de selvfølgelige er rigtige og tager dem til efterretning. Men som forslagsstilleren også var inde på i sit forslag i sin begrundelse, så vil vi gerne give vores tilslutning dertil på baggrund af den alvorlige situation, som fangererhvervet er inde i, således at vi arbejder hen imod at finde løsninger på problemet.
Som medlem af Landstinget vil jeg heller ikke stille de store krav til Landsstyremedlemmet, men vil dog kræve, at det fald i tilskuddet der har været fra de 43 til 35 mio. kr. er et stort beløb for fangerne. For hvis vi skal kunne følge med i de forhold, der er i fangereerhvervet, så mener vi fra Atassuts side, at man også bør kigge på Great Greenlands servicering af fangerne, og at man også tager afsæt i dette, fordi de største problemer er lagt over i skuldrene på fangerne. Også fordi en stor del af tilskuddene falder i Great Greenland.
Jakob Sivertsen, Landstingsmedlem (A):
Tak. Til Landsstyremedlemmet, så vil jeg lige erindre Landsstyremedlemmet om, at jeg gik ind for, at tilskuddet skulle nedsættes til 35 mio. kr. og krævede samtidig her fra talerstolen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvilket jo fremgår af mødereferaterne, hvor jeg klart sagde, at forholdene dengang er sådan, at fangerne via det beløb, som de får ved indhandling af sælskind, at fangerne ikke kan bære dette. De 380,- kr. som nævnt i budgetbidraget, så er det vedtaget, som nu er nedsat til 240,- kr. Vi er ikke så dumme i Atassut.
Mads Peter Grønvold, Landstingsmedlem (K):
Det er beklageligt, at Landsstyret nogen gange har svært ved at leve op til de krav, som stilles fra Landstingets udvalg og så, som de forskellige ting, som de pålægges. Det er et problem, som må løses.
For såvidt angår vores bemærkninger dengang under finanslovsdebatten sidste år, og vores modstand imod, at man nedsatte tilskuddene, var en af baggrundene bl.a., at vi vidste, at mængden af indhandlede sælskind var stigende, for hvis man nedsatte tilskuddene, så var udgangspunktet, at der skulle indhandles 90.000 sælskind til Great Greenland. Men hvis tilskuddene havde været højere, så kunne der være blevet indhandlet 110.000 sælskind, da Great Greenland jo allerede har sagt, at de 90.000 sælskind endnu er for lidt, og at de kunne modtage flere sælskind. De siger nu, at der kan produceres flere sælskind, fordi markedssituationen er blevet bedre. Det var derfor vi fra Kandidatforbundet har været imod, at man nedsatte tilskuddene, da vi mente, at der var behov herfor, altså at tilskuddene ikke blev nedsat.
Jeg håber, at Landsstyret fremover gør mere ud af, at opfylde de pålæg, som de er blevet pålagt fra Landstinget.
Per Rosing Petersen, Landstingsmedlem (S):
Jeg havde ellers ikke ønsket at tage ordet, men som formand for revisionsudvalget vil jeg lige vende tilbage 1 år og 3 dage, hvor vi fremsatte vores betænkning, hvor vi også kom ind på de problemer der har været i Great Greenland, hvor vi på den baggrund indstillede, at så har vi kritiseret det store overskridelse der har været af tilskuddene. Men det er ikke helt rigtigt fordi de primære områder vi har kritiseret var alle de store kassationer der har været i Great Greenland, hvor vi ikke primært koncentrerede os om overskridelse af bevillingerne.
Ole Lynge, (IA):
Så er det Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og
Bygder:
Til forslagsstillerens sidste bemærkninger, så mener jeg at de bemærkninger han fremkom med er uacceptable for så vidt landsstyret. Han sagde at landsstyret med vilje havde sat tilskuddene ned. Det er jo direkte at forbigå sandheden. Landsstyret har selvfølgelig ikke til hensigt at lyve overfor befolkningen eller overfor landstinget. Hvis dette er tilfældet så har vi et landsstyre som ikke kan leve op. Jeg mener at der ikke er nogen grund til at sige det fra forslagsstillerens side, hvorfor forslagsstilleren faktisk her fra talerstolen bør sige undskyld, men hvis vi skal fastholde tilskuddet i den form det har, så vil det også kræve yderligere midler. Atassut har allerede godkendt at tilskuddet kunne formindskes, ligesom et flertal i landstinget har gået ind for at tilskuddet nedsættes.
Der foregår aftaler mellem KNAPK og Great Greenland om fordeling af tilskuddene ud fra den ramme der er. Vi skal ikke bestemme hvordan KNAPK og Great Greenland indbyrdes vil aftale hvordan de beløb vil blive forhandlet. Jeg mener også at vi fra denne sal må respektere de aftaler der er, således at man via forhandlinger selv indgår aftaler om hvordan tilskuddet skal fordeles indenfor de af landstinget fastsatte rammer. Vi skal respektere demokratiet, vi skal også respektere den frie forhandlingsret mellem berørte instanser og organisationer uden at vi giver dem en diktat her fra talerstolen.
Ole Lynge, (IA):
Jakob Sivertsen (A) har fået en speciel tilladelse til at komme med en kort bemærkning, som forslagsstiller.
Jakob Sivertsen, (A):
Ja, det var en fortalelse, jeg ville have sagt at det var med vilje, men undskyld jeg brugte dette udtryk, selvom jeg taler udmærket godt vestgrønlandsk, så det at have et andet sprog betyder så at man kommer til at sige nogle forkerte bemærkninger.
Ole Lynge, (IA):
Også er det Naimanngitsoq Petersen (A), det bliver ganske kort.
Naimanngitsoq Petersen, (A):
Landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst har påpeget os og spurgt os hvorfor vi støtter Jakob Sivertsen’s forslag.
Det er fordi vi har kendskab til at fangernes vilkår er blevet dårligere og jeg synes at landsstyremedlemmet er kommet væk fra sine forudgående meldinger og hvorfor man ikke skal forvanske Atassut’s intentioner om at støtte fangerne. I fangerdistrikterne lever man af fangst og når der er andre begrænsede muligheder, så er fangernes muligheder for erhvervsudøvelse og set i lyset af det, så er Jakob Sivertsen’s forslag realistisk, især når vi tænker på erhvervsfangernes dårligere erhvervsvilkår og fordi de sigter mod bedre vilkår hos fangerfamilierne.
Ole Lynge, (IA):
Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen, kort.
Hans Enoksen, Landstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder:
Jeg har ikke sat spørgsmålstegn ved at Atassut støtter forslagsstilleren, jeg sagde blot at det selvfølgelig er indlysende at man støtter sine partikammerater. Men man prøver på at fordreje mine synspunkter og siger at jeg har foretaget en kovending. Det er ikke en kovending fordi jeg har vilje til at finde forbedringer for erhvervet og jeg understreger endnu engang at jeg ikke kan gøre noget uden om organisationerne og såfremt det sker, så vil det også blive brugt imod mig og sige at jeg misbruger min stilling og det skal jeg selvfølgelig også være påpasselig med.
Ole Lynge, (IA):
Og så er det Johan Lund-Olsen (IA), Inuit Ataqatigiit’s ordfører.
Johan Lund-Olsen, (IA):
Tak.
Man kommer flere gange ind på at dengang man drøftede finansloven for i år, hvorfor jeg gerne lige vil understrege at samtlige landstingsmedlemmer alle har denne finanslov som hvert eneste år udkommer i bogform og den findes også i alle biblioteker, alle offentlige institutione m.m. og den findes både på grønlandsk og dansk. Denne lov og undersøger man den nærmere, så kan man med hensyn til tilskud til sælskindspriserne, da vi så skulle tage beslutning om det sidste år, så blev der ikke lavet et ændringsforslag vedrørende dette. Nærlæser man denne finanslov, så kan man læse sig frem til det. Under 2. behandlingen sagde finansudvalget i sin betænkning vedrørende konto 50.07.16 da der blev udgivet betænkning fra finansudvalgets side, der var der ingen mindretalsudtalelse under 2. behandlingen, hvorfor der ikke var særskilt afstemning om dette. Og under 3. behandlingen af finansloven her i salen, så var der i forbindelse med tilskud til sælskindspriserne, efter de havde vedtaget at tilskuddet skulle sættes ned til 35 millioner kroner, der var heller ingen mindretalsudtalelser og det kan man læse sig frem til i finansloven for 2002 i den grønlandske udgave side 360. Og der blev så ikke foretaget en særskilt afstemning vedrørende dette punkt, hvorfor det undrer mig at Kandidat forbundet’s ordfører flere gange siger at 50.07.16 vedrørende tilskud til indhandling af sælskind, og de bliver ved med at sige at de stemte i mod, men der blev ikke foretaget særskilt afstemning om dette, fordi der blev sagt og et par gange sagde i betænkningen at fra 37,4 millioner kroner til 35 millioner kroner også denne nedsættelse kan vi gå ind for når man kan sikre sig at tilskuddet kun tilkommer erhvervsfangerne, og det var det vi gik ind for, fordi det var det vi krævede fra landstingets side gennem finansudvalgets betænkning, hvilket så blev vedtaget her i salen.
Og det interessante er at landstinget, når de så har foretaget denne bestemmelse med en klausul, at landsstyret så ikke har fulgt klausulen, det er det der er det interessante og det er derfor Landstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder siger at man skal være et tæt samarbejdet med de relevante udvalg og jeg synes det er noget vi skal bakke op omkring.
Men vi kommer ind på det igen når vi når til det næste punkt på dagsordenen, når vi snakker om tilskud til sælskindsindhandlingen.
Med disse bemærkninger, så vil jeg blot minde om at landstinget selvfølgelig også ser på de love man selv vedtager. Men åbner man de rigtige sider, så kan man virkelig få fundet ud af, hvad det er man har stemt om.
Ole Lynge, (IA):
Den næste der har bedt om ordret er Kandidat forbundet’s Mads-Peter Grønvold, det skal være ganske kort da det er tredje gang.
Mads-Peter Grønvold, (K):
Johan Lund-Olsen plejer at være glad for at pege på de love og hvad der står i disse love, det er hans kæphest og det tilkommer ikke mig, lad det være skrevet hvad der står skrevet.
Men i fiskeri og fangst udvalget og i erhvervsudvalget har vi været i mod det, men vi var også mod det i finansudvalget, og såfremt det ikke står skrevet, så har vi ikke været opmærksomme på det.
Ole Lynge, (IA):
Og så vidt jeg kan se, så er der ikke flere på talerrækken og dermed er vi så færdige med førstebehandlingen af punkt 62, nemlig beslutningsforslaget om indhandlingstilskud for sælskind, der er vi færdige med den og jeg skal lige understrege, at især Atassut og Kandidat forbundet indstiller at den bliver behandlet i erhvervsudvalget inden 2. behandlingen, men Siumut og Inuit Ataqatigiit og Otto Steenholdt (løsgænger) synes ikke det er nødvendigt at det bliver behandlet i erhvervsudvalget inden da. Men det vil sige at et absolut flertal ikke ønsker at sagen bliver behandlet i udvalg inden 2. behandlingen. Og derved går den videre i den nærværende form til 2. behandlingen.