Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 49-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, fredag den 19. oktober 2001.

 

Punkt 49

Forslag om at Landstinget pålægger Landsstyret , at arbejde for at bevillingerne til brandvæsenet bliver mere ligeligt fordelt med virkning fra næste finansår.

(Lars Karl Jensen)

(1. beh.)

 

Lars Karl Jensen, forslagsstiller, (S):

Jeg vil hermed fremsætte følgende forslag i henhold til § 32 stk. 1 i Grønlands Landstings Forretningsorden, og det er et forslag om at Landstinget pålægger Landsstyret , at arbejde for at bevillingerne til brandvæsenet bliver mere ligeligt fordelt med virkning fra næste finansår.

Gennem flere år har der været givet bevilling ti Grønlands Brandvæsen, som får yderligere tilskud ud fra kommunernes indbyggertal. Mit udgangspunkt for at ændre på det, at de regelsæt som fastsættes i Landsstyrets direktorater stiller krav om samme drift af brandvæsenet i alle kommunerne, og såfremt den nuværende bevillingsform fortsætter, så kan kommuner med færre indbyggere ikke bære det længere.

Bevillingerne generelt kan siges at være tilfredsstillende set landet som helhed. Men undersøger man den nugældende tilskudsform ud fra kommunernes indbyggertal, så fremgår det, at kommuner med flere indbyggere får 133.000 kr. pr. brandmand, mens kommuner med færre indbyggere i gennemsnit får 14.000 kr. pr. brandmand. Skal man rette op på den store forskel uden af ændre den totale bevilling, kan man udligne tilskuddet pr. brandmand ved at beregne den gennemsnitlige tilskud pr. brandmand, og sætte dem til 33.000 kr. brandmand pr. år.

Og såfremt man retter op på det, så kan man være sikker på, at kommuner bedre kan følge med i udvikling af deres brandvæsen, hvorfor jeg nu overlader jeg mit forslag om, at pålægge denne opgave til Landsstyret til debat i Landstinget.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:

Allerførst kan jeg oplyse, at Landsstyret er i færd med at prioritere beredskabsområdet op, herunder skal der også ses på om brandlovgivningen er forældet.

Bloktilskuddet var indtil år 2000 et resultat af omkring 30 deltilskud, der blev fordelt efter 12 forskellige kriterier, herunder et tilskud til brandvæsenet. Modellen var kompliceret, og der var store ændringer år til år i bloktilskuddet til den enkelte kommune. Med virkning fra 1. januar 2001 blev der indført en ny enkel model til fordeling af det kommunale bloktilskud. Denne model bygger på Kommunalreformkommissionens anbefalinger. Der var krav om, at der skulle være få og enkle fordelingskriterier, som gjorde modellen overskuelig og forudsigelig.

Muligheden for kassetænkning skulle undgås, og modellen skulle være mindre følsom overfor ændringer i konjunkturerne. Fra 2001 og fremover indeholder bloktilskuddet 5 dele. Størstedelen af bloktilskuddet bliver primært fordelt efter kommunernes indbyggertal. Og bloktilskuddet består således af 1) Socialt bloktilskud som fordeles efter kommunernes indbyggertal fordelt på aldersgrupper, 2) Et tilskud til skoleområdet, som beregnes på baggrund af kommunernes andel af skoleelever, hvor bygdeelever vægter dobbelt så eget som meget byteleverne. 3) Et øvrigt tilskud, hvor dette områder dække over alle de tidligere deltilskud, der ikke er indeholdt i det sociale tilskud eller i tilskuddet til skoleområdet. Det øvrige tilskud fordeles på baggrund af kommunens samlede indbyggertal.

4) E struktur tilskud, der kun tildeles de kommuner der er særligt belastede i forhold til landsgennemsnittet. De kriterier der ses på her er indkomsten pr. indbygger og forskellige mål for ledigheden. I 2002 modtager følgende kommuner strukturtilskud: Nanortalik, Narsaq, Paamiut, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Uummannaq, Qaanaaq og Tasiilaq. 5) Et grundtilskud gives med baggrund i, at alle kommuner uanset befolkningsstørrelse og serviceniveau har en række udgifter knyttet til administration og basis ydelserne.

Det meste af bloktilskuddet fordeles således efter befolkningstallet, men der er dog 2 udlignende elementer i modellen, nemlig strukturtilskuddet og grundtilskuddet. Her i år nemlig 2001, og i det kommende finansår 2002 bliver der således ikke længere ydet et konkret tilskud til brandberedskabet eller til nogen anden enkeltopgave. Dette er jo også hele ideen ved et bloktilskud og det kommunale selvstyre.

Det er den enkelte kommune der selv bestemmer serviceniveauet indenfor de givne økonomiske og lovgivningsmæssige. Naturligvis er der grundlæggende en række udgifter der stort set er uafhængige af kommunens størrelse, som f.eks. brandvæsenet. Det er netop derfor, at der ydes et grundtilskud.

Det kan naturligvis diskuteres om grundtilskuddet skal udgøre en større del af bloktilskuddet eller om de udlignende elementer i bloktilskuddet skal være større. Det skal dog med i overvejelserne, at det er taget 2 år at få udarbejdet og forhandlet den nye bloktilskudsmodel på plads sammen med KANUKOKA.

Derfor har Landsstyret heller ikke til hensigt at gå ensidigt ind og ændre i den model som er aftalt med den part som skal varetage kommunernes interesser i forhandlingerne, nemlig KANUKOKA.

Det er Landsstyrets vurdering, at bloktilskudsmodellen bør have så få udlignende elementer som muligt. Den udligning, der skal ske mellem kommunerne bør ske via den mellemkommunale skatteudligningsordning. Vi skal heller ikke glemme, at der sker en væsentlig udligning imellem via den ordning. Skatteindtægterne i kommunerne svinger mellem 10.000 kr. pr. indbygger og 63.000 kr. pr. indbygger. Efter skatteudligningen får kommunerne skatteindtægter på mellem 20.000 kr. og 29.000 kr. pr. indbygger. Kommuner med et højt indkomstniveau og dermed store skatteindtægter betaler dermed en væsentlig del af deres skatteindtægter til de svageste kommuner.

Der er aftalt en bestemt byrde- og opgavefordeling mellem Hjemmestyret og kommunerne. Hjemmestyret yder et bloktilskud til kommunerne til deres del af opgaverne, og størrelsen af bloktilskuddet forhandles hvert år med KANUKOKA. Bloktilskuddet fordeles som tidligere skitseret efter enkle og forudsigelige kriterier, der hindrer kassetænkning. Skal der ske en yderligere udligning kommunerne må det efter Landsstyrets opfattelse og som foreslået af Kommunalreformkommissionen ske via skatteudligningsordningen, og ikke som små knopskydninger på den nuværende bloktilskudsmodel.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at beslutningsforslaget ikke vedtages. Tak.

Så går vi over til partiordførerne. Først Jens Napaatoq, Siumut.

Jens Napaatoq, (S):

Tak. Vi har følgende bemærkninger til beslutningsforslag af Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut.

Fra Siumuts side forstår vi principielt, at der efter 2 års forhandlinger med virkning fra 1. januar 2001 er indført en for alle mere enkel og ny model til fordeling af det kommunale bloktilskud, som med deltagelse fra KANUKOKA er udformet. Og de opfordrer til, at det skal fortsættes.

Endvidere er vi i Siumut glade for budskabet om, at det kan diskuteres om grundtilskuddet skal udgøre en større andel af bloktilskuddet eller om de udlignende elementer i bloktilskuddet skal være større.

Selvom vi godt kan forstå Landsstyrets svarnotat fremhæver forslagsstilleren i sin begrundelse de gældende forhold ind til aftalen mellem Hjemmestyret og KANUKOKA trådte i kraft den 1. januar 2001, at kommuner med færre indbyggere i forhold til myndighederne krav til brandvæsenet har haft begrænsende udviklingsmuligheder, selvom regelsættet der fastsættes i Landsstyrets direktorater stiller krav om samme drift af brandvæsenet i alle kommuner.

Og derfor er det Siumuts mening, at der sammen med de relevante parter skal ske en revurdering og blandt andet henvise til Kommunalreformkommissionens anbefalinger.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut anbefale, at inden 2. behandlingen, at punktet bliver henvist til vurdering og behandles i et relevant udvalg. Tak.

Og så er det Finn Karlsen, Atassut.

Finn Karlsen, (A):

Tak. Landstingsmedlem Lars Karl Jensen er fremkommet med et forslag om at bevillingerne til brandvæsenet bliver mere ligeligt fordelt. Han begrunder sit forslag blandt andet med, at bevillingerne til kommunerne er baseret på indbyggertallet, og redegjorde, at man i nogle kommuner har en bevilling på 133.000 kr. pr. brandmand, hvorimod i de mindre kommuner bevilges 14.000 kr. pr. mand pr. år.

Man kan fristes til at sige, at der skal ske en mere ligelige fordeling af bevillingerne når man ser på disse tal alene. Landsstyret har redegjort i deres svar med forskellige eksempler, at der blandt andet er kommet en ny bevillingslov til kommunerne som trådte i kraft 1. januar 2001. Og denne nye bevillingslov er baseret på forslag for Kommunalreformkommissionen.

Vi ved fra Atassut, hvor vigtigt det er, at man har et brandkorps, og at det er nødvendigt, at deres udstyr er tidssvarende og er godkendte af myndighederne. I dag har kommunerne det overordnede ansvar for brandvæsenet, og ud fra det er det Grønlands Hjemmestyre og Kommunernes Landsforening KANUKOKA, der forhandler om bevillingernes størrelse, og det fremgår også klart af Landsstyrets besvarelse.

Derfor må man konstatere, at det er den enkelte kommune, der er ansvarlig for, hvor stor en bevilling deres brandkorps skal have. Derfor tager vi i Atassut Landsstyrets svar til efterretning, og acceptere deres anmodning om ikke at godkende beslutningsforslaget.

Vi ved, at nogle kommuner er økonomisk trængte i dag, og dette kan være en af årsagerne til, at nogle af kommunerne har utidssvarende brandslukningsmateriel. Derfor skal vi fra Atassut anmode Landsstyret om at undersøge, hvordan kommunerne og deres brandvæsen er stillede på nuværende tidspunkt. Hvis undersøgelsen viser, at det bliver nødvendigt med en tilskudsordning er vi i Atassut parate til at drøfte problemet.

Tilsidst skal vi nævne, at selvom problemet egentlig ikke har noget med punktet at gøre, det er at de brandmænd der har en bil til rådighed bliver beskattet, og vi skal stå åbne overfor denne kendsgerning. Og vi har erfaret at brandmænd der har en bil til rådighed bliver beskattet på mange forskellige måder. Og vil vi også fremføre denne lille oplysninger. Nogle brandchefer i nogle byer får udbetalt 1.100 kr. efter skat, og det er ud af disse 1.100 kr. de skal betale skat for at have brandbilen til rådighed, og enhver kan regne ud, hvor lille brandchefens løn efter skat er.

Derfor er det at have et brandkorps i Grønland i fare for at uddø, og derfor beder vi indtrængende Landsstyret om at stoppe beskatningen at de brandmænd, der har en bil til rådighed. Endvidere vil vi gerne have at deres aflønningsform kulegraves. Brandmændene bærer et stort ansvar som de udfører ved siden af deres normale arbejde, og set i forhold til deres uacceptabel ringe aflønning skal de stå standby, hvad enten det er hverdage, søndage, helligdage, og det er så både nat og dag.

Med disse bemærkninger har vi så også fået mulighed for at komme med nogle bemærkninger vedrørende beskatningen af brandmændenes køretøjer.

Så er det Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Paninnguaq Olsen, (IA):

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen har fremsat et forslag om, at Landsstyret skal pålægges via Finansloven, at iværksætte tiltag til, at bevillinger til brandvæsenet bliver mere ligeligt fordelt, og at det skal iværksættes med virkning fra næste finansår. Jeg skal allerede nu meddele, at Inuit Ataqatigiit ikke er enig i forslaget i den foreliggende form.

Landsstyret har i deres svarnotat kommet med en tydelig meddelelse om, at den nye model for bloktilskudsfordelingen bygger på Kommunalreformkommissionens anbefalinger vedrørende skatteudligning, og at der i stedet for at ændre den nuværende bloktilskudsfordelingsmetode trin for trin skulle være få og enkelte fordelingskriterier, som bør modellen overskuelig og forudsigelig.

Dette mål går Inuit Ataqatigiit fuldt ud ind for, idet der er hjemmel for en mere ligelig fordeling i de enkelte kommuner end allerede indgået aftale med KANUKOKA om byrde og opgavefordeling. Inuit Ataqatigiit skal opfordre til, at KANUKOKA fremkommer med en mere omfattende redegørelse til de enkelte kommuner om den indgåede aftale med Hjemmestyret om de kommunale bloktilskud, inklusive tilskuddene til brandvæsenet.

Endvidere tager Inuit Ataqatigiit til efterretning, at Landsstyremedlemmet for Økonomi i sit svarnotat understreger, at Landsstyret har påbegyndt en prioritering af de beredskabsmæssige forhold, og at det samtidigt skal undersøges om de gældende lovmæssige regler vedrørende brandvæsenet er blevet forældede.

Med disse udtalelser skal Inuit Ataqatigiit opfordre til, at forslagsstillerens beslutningsforslag ikke godkendes, og meddele, at vi fuldt ud går ind for Landsstyrets besvarelse. Tak.

Og så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, (K):

Forslagsstillerens udspil har i den seneste tid været meget fremme i medierne. Kandidatforbundet er fuldstændigt indforstået med forslagsstillerens efterlysninger, og vi skal ikke undlade at nævne, at vi vil påpege, at det er på tide, at vurdere konkret brandvæsenets nuværende situation idet Hjemmestyret og KANUKOKA allerede i forvejen har indgået aftale om den økonomiske side af sagen for overslagsårene, og derfor vil Kandidatforbundet anbefale, at man skal være lydhør omkring Grønlands Brandkorpsforbunds udmeldinger.

Det er KANUKOKA’s opgave, at formidle kommunernes interesser, og derfor vil Kandidatforbundet bakke op omkring forslagsstilleren, og vil efterlyse en ny vurdering af brandvæsenets situation. Vi kan konstaterer gang på gang, at brandinspektørerne og vicebrandinspektørerne bliver i gåseøjne "straffet" skattemæssigt på grund af deres tjenestebiler, og Kandidatforbundet går ind for større opmærksomhed omkring forhold som kan koste menneskeliv.

Hvis brandinspektørerne begynder at efterlade deres tjenestebiler i brandstationen for at spare skattepenge, vil menneskelig være på spil, og som tidligere nævnt, vil Kandidatforbundet anbefale, at KANUKOKA vurderer sagen endnu engang. Når vi er i besiddelse af konkrete oplysninger vil man på ny kunne vurdere situationen, og derfor mener vi, at forslagsstilleren måske i samarbejde med KANUKOKA kan få spørgsmålet undersøgt. Alting kan jo ikke løses gennem Landstinget, men vi må ikke glemme, at der findes en Landsforening for kommunerne, og at Landsforeningen skal formidle kommunernes interesser.

Kandidatforbundet vil også udtrykke, at det er nødvendigt, at være opmærksom på konsekvenserne af fordelingerne af bevillingerne til brandvæsenet. Når vi begynder at rokere bevillingerne så kunne enkelte kommuner bliver uafladeligt berørt, og Kandidatforbundet vil også af den grund stå rede til at være opmærksom på eventuelle konsekvenser ved en ændring af ordningen.

Med disse korte bemærkninger vil Kandidatforbundet nævne, at der foretages konkrete undersøgelser, før sagen henvises til 2. behandling. Derfor vil Kandidatforbundet kræve, at 2. behandlingen af dagsordenspunktet bliver udskudt til næste forårssamling, ikke mindst af hensyn til dybgående analyser og KANUKOKA genforhandlinger om sagen. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, og derefter Lars Karl Jensen, men først Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:

Generelt til ordførerindlæggene skal jeg sige, at jeg har svært ved at forstå hvorfor vi skal bruge denne talerstol uden om de berørte parter, vi taler om forhold, det har vi også gjort tidligere, kommunerne har deres egen Landsforening, som skal arbejde for kommunernes interesser overfor f.eks. Landsstyret og Landstinget.

Vi sagde i vores svarnotat til forslaget, at vi ensidigt ikke kan tage beslutninger henover hovedet på kommunerne fordi vi allerede har indgået en aftale på det og det grundlag, hvorfor nærværende sag, jeg forventer at nærværende sag skal henvises til KANUKOKA, således at KANUKOKA tager sagen op selv. Den undersøgelse vi har igangsat er vedrørende vores brandberedskab, således at vi kan være sikre på, at lovgrundlaget er tidssvarende. Hvor mange brandmænd de skal have, det skal vurderes efterfølgende i denne forbindelse.

Til Atassuts ordfører, t vi skal igangsætte forhold vedrørende brandvæsenets forhold, så mener jeg, at det er mest passende at dette henvises til KANUKOKA, da de forhold er et kommunalt anliggende som vi så vidt muligt ikke bør blande os i. Det samme er også tilfældet vedrørende Atassuts ordførers bemærkninger om, at Landsstyret burde pålægges, at bliver lovbrydere ved at man ændrede skattelovgivningen, beskatningen af brandbiler beror på en lovgivning godkendt af Landstinget, det kan Landsstyret ikke gøre uden om Landstinget, hvorfor det er fuldstændigt op til Landstinget, at fremsætte et forslag herom.

For så vidt angår aflønning af brandfolkene, og det kommunale tilskud, så bliver dette afholdt over bloktilskuddene, hvorfor hvis kommunerne skal sikre ensartede normer, så må de selv sørge for det, det er Landsstyrets opfattelse. Jeg er kun enig med Atassut i, at for så vidt angår fri bil, hvis det virkelig er tilfældet at der er forskellige forhold fra kommune til kommune, så kan vi godt undersøge det via vores Skattedirektorat og sikre, at der sker er ensartede regler.

Der er helt klare krav i lovgivningen, der er helt klare vejledninger herom, og hvis der er nogle forskelle, så er det noget, der bør gøres noget ved.. Men hvis der skal ske ændringer, så er det nødvendigt med ændringer af skattelovgivningen, og det er jo ikke det vi drøfter her.

Inden næste taler skal jeg sige, at vi normalt prøver på at stoppe ved 18.00 tiden, men Formandskabet har i morgen godkendt, at vi så vidt muligt prøver på at blive færdig, og at vi kører frem til klokken 19.00.

Så er det forslagsstilleren, Lars Karl Jensen.

Lars Karl Jensen, (S):

Jeg respekter fuldt ud bloktilskudsaftalen mellem KANUKOKA og Hjemmestyret. jeg har forespurgt mig hos KANUKOKA om hvilke konsekvenser den nuværende bloktilskudsaftale har fået for kommunerne, og det har KANUKOKA accepteret og sagt, at de selv skulle tage det op. Jeg har også spurgt KANUKOKA om de havde noget imod, at jeg fremsatte det overfor Landstinget, men det har man sagt ok for fra KANUKOKA’s side, hvorfor jeg på denne baggrund fremsatte mit forslag.

For så vidt angår finanslovsforslaget, så er det rigtigt, at det er blevet præciseret på hvilke grundlag bloktilskuddet blev givet, og konto 20.05.26 vedrører tekniske forhold, hvor der er lidt over 20 mio. kr. på kontoen, her må det være kirkegårde, grøfter, kloakker og andre forhold, vejvedligeholdelse med mere. Hvis brandvæsenet hører ind under, så er der ikke et stort beløb til formålet.

Baggrunden for mit forslag har netop været, at hvem det er der opstiller krav til brandvæsenet. Kommunerne er blevet pålagt at have et sådan beredskab af en vis standard, hvis pengene bliver fordelt efter befolkningstallet, så vil det i sig selv gå ud over kommuner med et lav befolkningstal, hvorfor brandvæsenet de steder har en lavere standard end øvrige steder. Vi har alle et ansvar for, at vi kan leve op til de krav, der stillet i f.eks. i forbindelse med brandene med mere, og at vi har de nødvendige redskaber til at udføre dette arbejde. Det er også derfor på denne baggrund, jeg har fremsat nærværende forslag, ligesom jeg også har bragt det videre overfor Landsstyret, og jeg er glad for, at Landsstyret er åbent overfor en sådan drøftelse.

Men det mest interessante er, at Siumut og Atassut, at for så vidt angår brandvæsenet ønsker en nærmere undersøgelse af de forhold der er indenfor brandvæsenet. Vi kan f.eks. alene kikke på de mindre byer, så har man utidssvarende brandslukningsmateriel som ikke lever op til de krav der bør stilles. Vi bør derfor finde udveje for, at der alle steder kan være det nødvendige materiel.

Så er det Finn Karlsen, Atassuts ordfører, derefter er det Jens Napaatoq.

Finn Karlsen, (A):

Landsstyremedlemmet sagde, at det eneste han var enig med os i var en bestemt ting, vi sagde også at vi var fuldt ud enig med Landsstyrets indstilling om, at forslaget blev afvist. Men jeg er glad for, at han ville undersøge de forhold som vi har påpeget. Hvis KANUKOKA indleder en sådan undersøgelse af brandvæsenet, så er det jo helt på sin plads, at det er KANUKOKA’s ansvar.

Men for så vidt angår fritagningen af beskatning af tjenestebiler i forbindelse hermed, så var det ikke hensigten, at vi skulle bryde lovgivningen, det jeg tænker primært på er, at vi bør eftersøge et ændringsforslag fra Landsstyret herom. Vi kan selvfølgelig selv fremsætte forslag til ændring af beskatningsforholdene, og hvis Landsstyret ikke gør det, så kan det påregnes, at vi selv fremsætter forslag herom til næste samling.

Så er det Jens Napaatoq, Siumuts ordfører. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, men først Jens Napaatoq.

Jens Napaatoq, (S):

Fra Siumuts side har vi meldt klart ud, at vi for så vidt angår, at vi respekterede de forhandlinger der pågår mellem KANUKOKA og Hjemmestyret fuldt ud, men som forslagsstilleren påpegede, så er der nogle gange uoverensstemmelse mellem de krav vi stiller i lovgivningen fra Landstingets side, og de eksisterende forhold i kommunerne.

For de mindre kommuner er det beklageligvis sådan, at de for så vidt angår brandlovgivningen ikke fuldt ud kan leve op til de krav der stilles til f.eks. uddannelse, og materiel. De er sagtnet agterud i udviklingen, fordi tilskuddene til de nævnte kommuner ikke har fuldt med i forhold til de krav til et velfungerende brandvæsen, og det var netop på den baggrund at vi har fuldt ud forståelse for Lars Karl Jens forslag.

Jeg skal i den forbindelse også blot erindre om, at man fra Ittoqqortoormiit i januar i år 2000 netop har taget det op til KANUKOKA’s generalforsamling, men bestyrelsen i KANUKOKA sagde overfor os i vores kommune, at nærværende sag nu lå i Hjemmestyrets hænder, og at Hjemmestyret var gang med en revision af brandlovgivningen, hvorfor vi burde vente på denne. Dette arbejde har således foregået siden januar 2000, hvorfor jeg håber, at sagen bliver rejst, at det nu igangsatte arbejde nu bliver fremskyndet, således at vi kan få et mere velfungerende brandvæsenet, ikke mindst for så vidt angår de mindrebemidlede kommuner.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:

Ganske kort, så skal jeg blot præcisere, at nærværende sal ikke er et sted, hvor man forhandler med kommunerne, vi skal straks gå i gang med de forberedende møder til forhandling for næste år. Hvis man mener, at den nuværende aftale ikke er tilfredsstillende, så må kommunerne selv sørge for, at forholdet bliver rettet internt.

Det kan selvfølgelig være interessant herfra, at drøfte hvilke forhold der gælder, men der er ingen hoved og hale i debatten, hvor man kommer ind på helt andre forslag, som ikke vedrører forslaget f.eks. skatteforholdene. Og det er beklageligt.

Godmand Rasmussen har bedt om ordet.

Godmand Rasmussen, (A):

Jeg er helt enig med Jens Napaatoq’s bemærkninger, det erfarede vi også da vi sidste år under en udvalgsrejse besøgt Ittoqqortoormiit, og ved selvsyn så, hvor store problemerne var. Vi ved godt, at nærværende talerstol ikke er et sted, hvor man forhandler med KANUKOKA, men det er en talerstol, hvor vi fremlægger vores synspunkter, som selvfølgelig kan indgå i forhandlingerne med KANUKOKA.

Vi må også huske på, at de vi sidste år drøftede beskatningen af fri bil, at vi netop ved dette spørgsmål stillede spørgsmålstegn ved dette, da det ikke kan være på sin plads, at vi bruger en hel masse midler i f.eks. i forbindelse med redningsaktioner. Beskatningen af tjenestebil i forbindelse med sådanne aktioner kan være en belastning for de ansvarlige brandfolk, hvorfor vi bør undersøge dette forhold nærmere med mere.

Alle landstingsmedlemmer har ret til at stille hvilke som helst forslag de vil. Hvis der skal lægges begrænsninger i det så kan vi ikke lade meninger mødes, hvorfor jeg har svært ved at tilsidesætte nærværende beslutningsforslag, i de større byer er der selvfølgelig også problemer, men problemerne er større i de mindre kommuner, hvorfor vi bør undersøge forholdene nærmere.

Så er det Per Berthelsen, løsgænger.

Per Berthelsen, løsgænger:

Jeg vil hermed meddele, at jeg er fuldstændigt enig med Landsstyremedlemmets bemærkninger. vi må passe på, at vi ikke bruger denne talerstol som en talerstol i en kommunalbestyrelse.

For så vidt angår det skattemæssige, så er det jo ikke til drøftelse i denne forbindelse, hvorfor forholdene således må være, at man plejer at påpege, at man så vidt muligt holder sig til punktet, og det er jo ikke det skattemæssige vi drøfter i denne sag, hvorfor jeg er fuldstændig enig med Landsstyremedlemmet i han vurdering, men på grund af mine erfaringer, så skal jeg også sige, at da man dengang drøftede beskatningen af tjenestebiler, f.eks. brandbiler, da vi drøftede det, så tog jeg dette op i skatteudvalget, hvor vi prøvede på at sikre, at disse ikke blev ramt, men det er rigtigt, at det er et problem som måske bør kunne tages op på en anden måde ved at man fremsætter et selvstændigt forslag.

Men kommunerne må selv undersøge deres muligheder igennem deres Landsforening, og jeg vil selv nævne et andet eksempel, da jeg under min periode som borgmester var brandmand her i byen i forbindelse med tjenestebiler og skiftevagt, så var der en der henvendte sig og klagede over det, og som arbejdsgiver til Direktoratet, og anmodede om, at dette blev vurderet nøjere, og henviste til, at man fra Skatteudvalget vurderede dette smidigt, men jeg fik det svar, at fra Skattedirektoratet, at jeg som fungerende borgmester, og arbejdsgiver for brandfolkene, at mit brev selvfølgelig ville indgå i vurderingen, men det har hjulpet lidt, at vores brandfolk her i byen, at man nu har ændret deres skatteforhold på en tilfredsstillende måde.

Men nærværende debat, så må udgangspunktet være, at vi ikke kommer væk fra punktet, men at hvis man ønsker skatteområdet med, at man så selv fremsætter et selvstændigt forslag.

Så er det Daniel Skifte også uden for partiordførerrækken.

Daniel Skifte, (A):

Jeg vil blot præcisere, at man nogle gange fra Landsstyrets besvarelse synes, at høre den tone, at når Landstinget henviser et forslag til Landsstyret, så at Landsstyret prøver på at forhindre at de får opgaven, det er den følelse jeg får, det følte jeg når jeg kikker tilbage til Landsstyremedlemmets besvarelse af Atassuts ordførerindlæg, og jeg vil tage et lille eksempel.

F.eks. har kommunerne selv overtaget folkeskoleområdet, hvis man have fuldt lovgivningens ord, så har kommunerne haft ansvaret for skoleområdet, men de har tilsidesat deres ansvar, hvorefter der er kommet et gevaldigt efterslæb på grund af manglende reparationer og renoveringer. På denne baggrund, hvorfor der ikke er noget odiøst i, hvis Landstinget via deres Landsstyre opfordrer til, at de igangsætter drøftelser med kommunerne. Vi kan ikke her fra Landstinget stiltiende bare se til forholdene, og at problemerne bliver større.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:

Under drøftelsen af nærværende beslutningsforslag siger flertallet, at man ikke skal gå ind for forslaget, og jeg kan ikke forstå hvad det er for nogen ting, som Daniel skifte hentyder til. Hvad angår brandvæsenet og kommunernes forhold der. Vi kan godt foretage en undersøgelse, vi kan skrive til KANUKOKA om at foretage denne undersøgelse om hvordan det går, såfremt det er det man gerne vil, så kan vi sagtens gøre det.

At man ligesom skubber forslaget væk, og det vedrører også Godmand Rasmussen. Man kan stille alle de forslag man kan stille, og når man så opfylder de krav der skal til, man kan ikke bare stå på stående fod og sige, at man indtrængende anmoder om, at man stopper beskatningen af brandmændenes tjenestebiler.

Såfremt man stiller et forslag så skal det stilles som et forslag sådan som det skal stilles. Denne talerstol er ikke bare et sted hvor man kommer med sine meninger, det er der hvor den lovgivende forsamling udtaler sig vedrørende de love der eksisterer og udarbejder dem.

Til næste taler skal jeg lige nævne, at vi skal lade være med at komme ind på de ting, som ikke har relation til nærværende punkt. Resten må komme skriftligt til Landstingets Formandskab. Det skal være ganske kort, da det er 2. gang.

Godmand Rasmussen, (A):

Jeg er bare lidt forskrækket over Landsstyremedlemmets bemærkninger her. Før sagde du, at vi bare har brugt tid på nogle forslag, sådan kan man ikke vurdere medlemmernes forslag. når Formandskabet har godkendt forslagene, så bliver de drøftet her i salen, men jeg er glad for, at du er lidt mere åbne overfor kommunerne, der ramte du plet. Tak.

Og så er det Lars Karl Jensen, det skal være ganske kort, da det er 3. gang.

Lars Karl Jensen, forslagsstiller, (S):

Tak. Under mit første indlæg forstod jeg, at det der blev opfordret til fra Atassuts side, det er jo ikke et beslutningsforslag, men det kan vi ikke komme uden om. Og derfor bør man så undersøge brandlovgivningen, og jeg vil gerne opfordre til, at man vender tilbage til det fra Formandskabets side, og opfordre til, at man stopper drøftelsen vedrørende punktet her.

Ole Lynge, Landstingsformand:

Jeg kan mærke under drøftelsen af punktet her, at der har været nogle tvivlsspørgsmål, hvorfor punktet her skal jo 2. behandles, og jeg skal blot opfordre til, at efter behandling i Lovudvalget, så kan vi tage punktet op igen, det vil sige 2. behandle forslaget. Og dermed vil de så bliver 2. behandlet efter at være udvalgsbehandlet.

Næste punkt er punkt 46; Det er forslag til forespørgselsdebat om hvordan vi kan sikre lige konkurrencevilkår både for private virksomheder og offentlige institutioner. Forslagsstiller Per Berthelsen, løsgænger anmodes om at fremsætte sit forslag.