|
Dagsordens punkt 48-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7.
mødedag, onsdag den 3. oktober 2001
Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.
....... Grønlandsk 2-3 minutter.
............at nærmeste pårørende til patienter der sendes til landstingsbehandling fra Grønlands søges givet mulighed for fuld dækning af udgifterne.
Vi siger tak til forslagsstilleren, og så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed, Alfred Jakobsen, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Inuit
Ataqatigiit.
Grønlands Sundhedsvæsen kan på grund af landets størrelse og den forholdsvis lille befolkning ikke tilbyde alle typer behandling her i landet. sådan har det altid været, og forholdet vil på dette punkt heller ikke ændre sig væsentligt i fremtiden.
For mange avancerede behandlingstyper, vil det ganske enkelt ikke blive økonomisk forsvarligt for os at fremskaffe det nødvendige apparatur og det specialiserede personale. Sundhedsvæsenet kan dog tilbyde, at betale for en behandling, der gennemføres i udlandet, og det vil i praksis sige i Danmark.
For både patienten og hans familie kan en behandling i Danmark være en alvorlig belastning, men udsigten til at slippe af med en alvorlig sygdom eller udsigten til at opnå en højere livskvalitet gør, at man patienter alligevel siger ja til et sådan tilbud.
Medarbejderne i sundhedsvæsenet gør i dag deres bedste for, at opholdet langt væk fra familien bliver så kortvarigt og behageligt som muligt. Grønlænderhjemmet, og det grønlandsktalende personale på de danske behandlingsinstitutioner er med til at sikre patientens tryghed, og fællesskab med andre.
Patientens egen familie kan naturligvis ikke erstattes det giver sig selv. Derfor betaler sundhedsvæsenet ledsagerrejser i de tilfælde, hvor det anses for en nødvendighed, at patienten har nærtstående ved sin side. Sådan er det med børn og i tilfælde af livstruende situationer. I andre tilfælde kan socialvæsenet træde til, og sundhedsvæsenet efter omstændighederne selv underrette socialvæsenet om en forestående patientrejse.
Her taler man dog ikke længere om egentlige sundhedsudgifter, men om situationer, hvor kommunen eller en konkret vurdering i hver enkelt sag træffer afgørelse om ydelse af hjælp efter sociallovgivningens regler.
Hr. Landstingsmedlem Lars Karl Jensen rejser med sit forslag det spørgsmål om vi i forening med Danmark kan yde mere for de pågældende familier. Han forventer, at der på denne måde bliver råd til, at der kan betales en ledsagerrejse for hele familien, også i ikke livstruende situationer, og måske under hele behandlingsforløbet i Danmark. Dertil skal Landsstyret svare, at alle de foreslåede forbedringer vedrørende patientledsagelse fuldt ud skulle finansieres af Landskassen. Tanken om, at Danmark gennem forhandlinger kan bevæges til at bære en del af udgiftsbyrden er efter Landsstyrets klare opfattelse urealistisk. Dette gælder uanset om disse udgifter betragter som sundheds- eller sociale udgifter.
Grønlands hjemmestyre har overtaget det fulde økonomiske ansvar for begge disse områder. Den kendsgerning at sundhedsvæsenet har formået, at sikre sig behandlingsmuligheder i udlandet, herunder især i Danmark vil efter Landsstyrets opfattelse ikke bevæge den danske regering til at påtage sig udgifter af nogen art i forbindelse med ledsagerrejser for grønlandske patienter.
Da der således er efter Landsstyrets opfattelse ikke er udsigt til det at Hr. landstingsmedlem Lars Karl Jensens forestået forhandlinger bærer frugt kan Landsstyret ikke tilslutte sig medlemsforslaget.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Sundhed, og så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Siumuts ordfører Anders Andreassen.
Anders Andreassen, ordfører, Siumut.
Tak. Vi har følgende bemærkninger fra Siumuts side til landstingsmedlem Lars Karl Jensens forslag. Fra Siumut skal vi opfordre til, at patienter der må behandles uden for Grønland, at man finder mulighederne for at dække ledsagerrejser. Forslagsstilleren kommer ind i det centrale i sit forslag, nemlig at man fuldt ud dækker udgifterne når patienternes familier bliver nødt til at rejse til Grønland.
Det er korrekt, at når en patient bliver nødt til at være på ophold i Danmark i længere tid, så er det psykisk meget tungt, at man ikke kan få besøg af den nærmeste familie på grund af, at man ikke kan få rejsen betalt. Men selvom intentioner bag det er ganske klart, så bemærker vi også, at der er nogle helt andre ting, der sætter en begrænsning herfor.
Og derfor foreslår vi fra Siumuts side, at man sender punktet videre til bearbejdning i Socialudvalget og vi opfordrer til at finde nogle konkrete muligheder, således at man får bedre muligheder for at besøge langtidspatienter i Danmark, vel at mærke når det er familie.
Med disse ord indstiller vi fra Siumuts side, at sagen bliver behandlet i Socialudvalget forinden 2. behandlingen.
Og vi går nu videre til Atassuts ordfører Godmand Jensen.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen fra Siumut har stillet beslutningsforslag om, at Landsstyret bemyndiges til, at nærmeste pårørende til patienter, der sendes til behandling fra Grønland søges gives mulighed for fuld dækning af udgifterne.
Under henvisning til det fremlagte dagsordenspunkt mener vi fra Atassut, at forslaget vil ramme mange menneskers, og at vi således ikke kan se bort fra, at vores pårørende eller andre medmennesker anvender denne mulighed, uanset om vi er mindrebemidlede eller velhavende for vi er bekendt med, at det altid vil være hårdt at sande, at man er nødt til at være tilstede når de nærmeste pårørende har store problemer uanset patienterne er i Grønland eller andre steder.
Desværre er de meget høje rejseomkomstninger og kommende familieforhold de store forhindringer i sådan en skæbne. Takket være den nugældende sociale lovgivning, giver den mulighed for den nødvendige hjælp efter behov. Imidlertid er vi bekendt med, at dette ansvar ligger hos kommunerne og hjemkommunens økonomiske midler er afgørende for hvor meget hjælp der ellers kunne ydes.
Forslaget kan diskuteres intens, men det er ikke det væsentlige, fordi vi allerede er klar over problemet ansvar, og vi skal fra Atassuts side bemærke, at man bedst muligt arbejde sammen med enhver der ikke er selvforskyldt i sin sygdom. Det er nemlig formålet, at man som person overgår til at igen at leve sammen med andre, også med kræfterne i behold.
Med disse bemærkninger støtter vi i Atassuts forslagsstillerens krav om, at Landsstyret finder muligheder for forbedringer at disses patienters forhold. Til allersidst skal vi fra Atassut indstille, at Landsstyrets svarnotat giver præciseringer af nogle muligheder, trods det lille omfang finder vi i Atassut det ønskeligt, at det videregår til Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen.
Vi siger tak til Atassuts ordfører Godmand Jensen, og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Paninnguaq Olsen.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem fra Siumut Lars Karl Jensen har stillet et forslag om, at Landsstyret skal arbejde for at nærmeste pårørende til patienter, der sendes til behandling fra Grønland søges givet mulighed til fuld dækning til udgifterne.
Og til det har vi fra Inuit Ataqatigiits side følgende bemærkninger.
Vi overtog ansvaret for sundhedsvæsenet fra Staten 1. januar 1992, og siden dengang har man prøvet på, at smidiggøre sundhedsvæsenet, og har prøvet på at gøre det tidssvarende. Forslagsstilleren kommer ind på, at man baner vejen for at langtidspatienter kan blive behandlet i trygge omgivelser sammen med familien, det er noget det offentlige sandsynligvis ikke kan klare alene, hvorfor det er noget man bør forhandle om indenfor Rigsfællesskabet.
Inuit Ataqatigiit synes ligesom Landsstyret, at man ikke kan regne med at får noget positivt ud af vores forhandlinger, få yderligere midler, fordi vi allerede har overtaget ansvarsområdet i 1992. Men til trods herfor så er der indenfor sociallovgivningen mulighed for at give økonomisk tilskud til patientrejser. selvfølgelig er det en positiv ting, idet nogle patienter har behov for at blive støttet af deres familie.
Inuit Ataqatigiit er vidende om, at der er dannet 6 udvalg indenfor sundhedsvæsenet, og et af udvalgene arbejder med de sociale ting, og her er det i den forbindelse interessant, at Landsstyremedlemmet for Sundhed kommer med en redegørelse om, hvor langt det udvalg er nået indenfor det sociale arbejdet, også fordi det også har en stor relevans for forslagsstillerens intentioner med sit forslag.
Og der står også at de sociale ting, også ligger under kommunernes regi, men det må også være i vores politiske interesser, at vi finder nogle løsninger på det sociale arbejder, hvorfor vi henstiller, at man afdækker problemstillingerne under nærværende forslag, og så at det så bliver gjort igennem et samarbejde med Hjemmestyret og KANUKOKA.
Også selvom vi ikke direkte støtter forslagsstillerens forslag, så vil vi gerne foreslå, at der bliver dannet en fond, således at patienterne får de mest trygge forhold når de bliver nødt til at rejse til udlandet for at blive behandlet. Og når vi så også hele tiden ligger vægt på, at vi lever et sundt liv, så må vi også gøre opmærksom på, at man gennem en analyse at hvordan sygdommene opstår kan forebygge en del.
Og fra Inuit Ataqatigiits side skal vi herned foreslå, at forslaget bliver sendt til behandling i Sundhedsudvalget forinden 2. behandlingen.
Vi siger tak til Paninnguaq Olsen, og den næste der får ordet er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det er til beslutningsforslaget om, at Landsstyret undersøger muligheden for, at nærmeste familiemedlemmer til syge patienter kan få betalt en rejse.
Til landstingsmedlem Lars Karl Jensens spændende forslag har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Vi er fuldstændigt bekendte med at forslaget har stor indflydelse på familierne. Vi har således her fra talerstolen efterlyst løsningsmodeller for problemet. Specielt når det drejer sig om en sygdom der kræver behandling i et andet land, hvor der kan opstå problemer med kommunikation. Dette alene kan skabe psykiske problemer, specielt for alvorlige syge eller for dem der er rejst for at få konstateret, hvor syge de er. dette kan ligeledes have stor følelsesmæssigt betydning både ægtefælle og andet familie.
Landsstyremedlemmet har klart og tydeligt redegjort nærmere for regler og almindelig praksis. Men vi betragter det som en nødvendighed, at eventuelle muligheder undersøges nærmere - endnu engang.
Alene ved sidstnævnte problemstilling påviser, at det ikke kan passe, at et ægtepar, der kun har deres folkepension eller uarbejdsdygtighed rente skal tvinges til at betale af egen lomme når de rejser ned for passe den anden part, der er blevet ramt af en alvorlig sygdom.
Når vi så tænker på et ægtepar, der kun har deres folkepension eller er uarbejdsdygtighedsrente, der kan det ikke passe, at de så også på et senere tidspunkt kommer med deres økonomi meget stærkt, således at de næsten ikke kan følge med med deres kommende regninger. Og så når vi tænker på hvilke støtte de giver den patient, der bliver sent til behandling - alene det at have et nært familiemedlem med som ledsager.
Selvom besvarelsen fra Landsstyret ikke er åbent for forslaget, så mener vi tiltrods herfor, at man bør finde en løsningsmulighed for denne. For eksempel kan jeg så her nævne, at Landsstyret i forbindelse med indsamling til personer i verden, som er ramt at hungersnød, der har Landskassen lagt et beløb oveni som svarer til halvdelen af det indsamlede. Og jeg vil derfor gerne animere til, at man eventuelt prøver på at finde en lignende ordning her i Grønland, således der banes vejen for, at man i fremtiden gør det nemmere for familiemedlemmerne at rejse med i tilfælde af alvorlig sygdom.
Og med disse ord her i forbindelse med 1. behandlingen anbefaler vi, at punktet går videre til behandling i det rette udvalg.
Og vi siger tak til Loritha Henriksen, og den næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Og indledningsvis skal jeg fortælle om en sygdomsramt som ikke blev taget alvorligt, hvorefter vedkommende selv rejste til Danmark, og selv brugte ca. 100.000 kr. fra egen regning. Og det næste spørgsmål er så, hvem der så skal betale disse penge, hvorefter jeg henviste ham til sundhedsvæsenet, men jeg kender så ikke det videre forløb af dette eksempel.
Og ud fra besvarelsen, så hører vi hvilke ting, som sundhedsvæsenet prøver på at gøre, og derudover kan socialvæsenet også træde til. men en ting som jeg er fuldstændigt enig i er, at vi har overtaget sundhedsvæsenet uden af ændre så meget ved omkostningerne, hvorefter vi så har fået et tilsvarende bloktilskud, selvom det måske er lidt mere vi har fået, hvorfor det er på sin plads, at vi ikke yderligere kan få tilskud til det, og det betyder, så at når vi nu har fået ansvaret, så kan vi ikke kræve flere midler.
Men selvom Landskassen så godt som er tom, så synes jeg, at det er på sin plads, at man prøver på at finde landskassemidler for at få tilskud til at familiemedlemmer kan rejse med på sådan en rejse.
Vi siger tak til Otto Steenholdt, så har forslagsstilleren bedt om, at få ordet igen, Lars Karl Jensen.
Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.
Først vil jeg gerne sige tak til Siumut, Atassut og Kandidatforbundet, idet de har udtryk sig med god forståelse for forslaget, og dermed også henvise det til udvalgsbehandling, og her skal jeg ikke udtrykke min skuffelse over det svar som Landsstyret er kommet med, fordi de ligesom også siger, at de ikke anser det ror nødvendigt, at komme i dialog med den danske regering fordi vi har overtaget ansvarsområdet.
Men jeg synes, at det er sundt for samfundet, at når man tager noget op, at man så diskuterer det fuldt ud. Her er det Siumut, Atassut og Kandidatforbundet, der har de god forståelse for, hvad det er jeg tænker på, fordi det her er tale om langtidspatienters nærmeste familie, fordi de også bliver ramt som en familie, også får nogle økonomiske problemer, når de bliver nødt til at være sammen med deres familie i længere tids sygdom, idet vi mener, at man bør finder nogle muligheder for, at lette dem økonomisk.
Og som Atassuts ordfører også var inde på, så er der nogle kommunerne der giver et tilskud, men nogle er tilbageholdende med at give tilskud pga. deres egen økonomiske situation uanset om det er familie der er på langtidshospitalsophold i Danmark. Og mange synes det er nogen gange usmageligt, at nogen prøver på at give tilskuddet med tilbagebetalingspligt, og når jeg skal sige det kort her i den forbindelse, så er der god forståelse for mit forslag fra de fleste partiers side og at de bliver henvist til sundhedsudvalget, vil jeg gerne takke for og jeg glæder mig til samarbejdet der. Vi siger tak til forslagsstilleren Lars Karl Jensen (SI) hvorefter det er landsstyremedlemmet for Sundhed Alfred Jakobsen, der kommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Natur (IA).
Jeg siger tak til partiernes ordførerer , Kandidatforbundet og løsgængeren. Det er et tungt punkt vi behandler her som også berører mange mennesker. Det kan godt være at landsstyret er kommet med en forkert vurdering, men når man nu har taget et ansvar, så mener vi at man må tage alle konsekvenserne med, og det er ud fra det grundlag vi fra Landsstyret fremkommet med et svar.
Som forslagsstilleren ganske rigtig også kommer ind på det så bør vi undersøge de forskellige muligheder meget dybere og vurdere disse mere indgående. Og jeg er også glad for at forslaget bliver henvist til udvalgsbehandling i sundhedsudvalget at flertallet her fra salen, således at de bemærkninger der er kommet her kan blive diskuteret og vurderet forinden 2. behandlingen her i salen. Og der må jeg sige at så længe samfundsforholdende er sådan som de er, levealderen er stigende og det er bl.a. derfor så vil behovende fra sundhedsvæsenet og socialvæsenets side efterhånden blive større og større, de vil ihvertfald ikke blive mindre, og så længe midlerne der bliver givet til sundhedsvæsenet er på den stade, så skal der bl.a. også bruges til sundhedsfremme i Grønland og det kan vi ikke lave om på, sålænge landstinget ikke har vedtaget noget nyt. Men det ansvar der ligger hos sundhedsvæsenet, hos hjemmestyret og hos de sociale myndigheder, der håber jeg at man tilstadighed kan arbejde sammen i forståelse med hindanden, hvilket landsstyret også lægger op til. Og jeg synes også det er på sin plads at ud fra forslagsstilleren og ordførernes bemærkninger der synes jeg det er på sin plads at sundhedsudvalget også behandler disse ting nøje. Og jeg skal også gøre opmærksom på at noget af det har relation til socialudvalgets opgaver, men som Paninnguaq Olsen på vegne af IA har været inde på, så har der dannet 6 udvalg indenfor sundhedsvæsenet og en af de ting som et udvalg arbejder med er det sociale områder, hvor det er KANUKOKA og det sociale område afdækker, det der har relevans til deres arbejde bl.a. ledsager, rejse og hvor muligheden for at sætte en forhøjet aldersgrænsen for dem der skal have en ledsagerrejse, ligeledes patienter der under et behandlingsophold i Danmark afgår ved døden og da er det så betalingen for hjemtransport af deres legeme, der også er diskuteret i udvalget og landsstyret er også derfor klar til at samarbejde med udvalget i det videre arbejde såfremt der er nogen uddybende spørgsmål, man ønsker at få afklaring på. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for Sundhed Alfred Jakobsen (IA).
Ruth Heilmann, Siumut
Udenfor ordførerrækken først. Det problem som man nu drøfter har længe været i debat, men har dog ikke været rejst, hvorfor jeg er glad for at spørgsmålet nu bliver rejst i denne sal, således at man søger givet mulighed til fuld dækning af udgifter i forbindelse med pårørende til patienter der sendes til behandling fra Grønland. Jeg finder det også på sin plads som landsstyremedlemmet var inde på at man forinden al behandling drøfter sagen også i socialudvalget, da den også vedrører det område som er udvalgets ansvarsområde, da der også er behov for flere drøftelse af flere problemer der er gældende for patienter, der sendes til behandling f.eks. til Danmark. De har jo bl.a. erfaret under vores rejse i sommers til Danmark fra socialudvalgets side både fra personalets side og fra patienternes side, hvor man har lagt vægt på at man klart placere ansvaret for forskellige ting og områder, da det også blev sagt at de pågældende selv også sagde, at selvom de bibeholdt deres alderrente også skal betale de løbende udgifter derhjemme f.eks. til husleje mm. Hvorefter de får en ekstra byrde oveni de udgifter de allerede har. F.eks. er forholdene sådan at folk der skal behandles i hjertet må opholde sig længe i Danmark og udtalt at de må betale af egen lomme, hvorfor hvis man ønsker sundhed for alle, så er det også vigtigt at den pågældene patient også har tilknytning til familien også af hensyn til at patienten får den fornødne styrke til at klare ventetiden, hvorfor jeg mener at jeg i forbindelse med det nærværende vigtige spørgsmål at jeg er fuldt ud enig at den sendes videre til sundhedsudvalget som måske kan behandle den samlet med socialudvalget, hvilket jeg foreslår.
Tak til
Ruth Heilmann (S).
Josef Tuusi Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, (Inuit Ataqatigiit): Vedrørende den danske skat aftaler med hjemmestyret vedrørende bloktilskuddet så udtalte forslagsstilleren at landsstyret har udvist manglende vilje til at gøre noget ved problemet, så skal jeg dertil sige, at vi under indeværende valgperiode i forbindelse med vores forhandlinger af bloktilskuddene, som ansvarlig herfor, kan jeg sige, at det ikke er rigtigt som forstået, men vi har udarbejdet tal på grundlag af det faktiske forhold, hvorfor vi har nævnt behov for at præcisere dette i sommer under forhandlingerne om statens bloktilskud for de 2 næste år. Under disse forhandlinger som har været meget anstrengende så har den danske regering ellers sat sig det mål, at bloktilskud fra næste år årligt skulle nedsættes med 20-30 mill. kr. Men det har vi i forhandlingerne ændret, således at det resultat vi har opnået i bloktilskudsbehandlingerne ikke har resulteret i nedskæringer, hvorfor det også som Inuit Ataqatigiit’s ordfører var inde på, så når vi overtager et område fra staten, så er der ikke kun landskassen vi kan ty’ til. Der er også andre ting vi må ty’ til nemlig f.eks. kommunekasserne, Neriuffik mm. og hvorfor man vil fra landsstyret side finde det på sin plads at vi løser problemet internt i Grønland.
Vi siger tak til landsstyremedlemmet for økonomi. Derefter er det ordfører for Inuit Ataqatigiit
Paninnguaq
Olsen (Inuit
Ataqatigiit).
Jeg vil blot præcisere at det fra vores side også er glade for at spørgsmålet er blevet rejst af forslagsstilleren da vil jeg vide nøje at det også berører os allesammens følelser og ikke mindst når det vedrøre patienter og deres pårørende som måske nogen gange kan tage lang tid og som også kan være belastende mentalt for de pårørende også patienterne, er jeg også rede til at finde nogen løsning af problemer, hvorfor vi også i vores indlæg også foreslår at vi får gjort noget internt i Grønland måske kan oprette en fond til formålet. Og det er måske også en god ide at gå videre med i det fortsatte arbejde f.eks. i udvalget således at patienter der er nødt til at rejse ud fra Grønland, for at blive behandlet således at de pårørende kan søge om midler dertil, da vi også ved at visse kommuner også har problemer med at give den fornødne støtte, hvorfor vi også udtalte at KANUKOKA, at man i samarbejde mellem KANUKOKA og sundhedsområdet indleder en kuglegravning af området. Med disse korte præciseringer har jeg blot præciseret at vi ikke er uenige i forslagsstilleren, da han ikke udtalt da han sagde at, som om han vil have det til at se ud som IA ikke støttede forslaget, men vi er selvfølgelig rede til at finde en løsning af problemet, således at vi får en bedre ordning på området.
Vi siger tak til IA ordfører Paninnguaq Olsen og derefter er det Kandidatforbundets ordfører.
Loritha Henriksen (K): Her fra Kandidatforbundet har vi kun forståelse for ideen, idet vi mener at ved at tage problemet op, så er der behov for at man bør gennemdrøfte det nærmere, især under vores rejse og hvor vi mødte både patienter og forhenværende patienter, der har vi fået en masse input gennem vores møder med disse grupper og flere har jo også indsendt breve især når de har haft familie som skulle på for deres nærmest familie. Vi ved godt at det ikke hjælper positivt på behandlingen når man kommer afsted alene på langt hospitalsophold, også pga. savn af familie. Men selvom vi ikke lige uden kan finde midlerne så tror jeg godt at vi gennem et samarbejde man kunne evt. foretage en indsamling og dermed også kunne etablere en fond som støtte for Neriuffik. Jeg tror godt at vi ikke kan sidde og høre disse bemærkninger der før er kommet fra befolkningens side.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg glemte at kommentere eventuel en dannelse af en fond som Kandidatforbundet og IA var inde på. Det støtte vi selvfølgelig også fordi det kom som et skriftligt forslag fra beboerne i Grønlænderhjemmene og i den forbindelse så er der nu også mulighed for at øge mulighederne bare i kraft af omorganisering af Grønlænderhjemmene og det er bl.a. sådan noget som vi sætter vores lid til at forholdene bliver bedre.
Og den sidste der får ordet er:
Godmann Jensen, Atassuts ordfører.
Vedrørende det stillede første dag, der synes vi fra Atassuts side at det er positivt at det er den nærmeste familie eller og der er det ikke den nærmeste familie man tænker på, men den syges nærmeste man her tænker på og en af de ting vi partiet også har drøftet er at når den nærmeste familie til en sygdomsramt, da må det evt. kunne se på de organisationer som også vil kunne træde til, når man f.eks. tænker på forskellige organisationer, så man også kan forsikre sig hos bl.a. SIK. Og en af de ting man også har bemærket er, som vi ting brugte udtrykket, kommuner i vores besvarelse er og årsagen til det er, at kommunerne blandt andet er dem der tager det første skridt og eventuelt lægger ud, når der skal ydes et tilskud og især når regnskabsårene er ved at udrinde, så kan det være meget svært at kunne yde tilskud. Men vi er glade for at man kommer til at behandle forslaget indgående i sundhedsudvalget, hvilket vi også er glade for.
Augusta
Salling (A)
Og dermed er punkt 48 blevet færdigbehandlet og forinden 2. behandlingen skal den behandles i sundhedsudvalget og i samarbejde med socialudvalget i det omfang det bliver nødvendigt.