|
Dagsordens punkt 37-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5. mødedag, fredag den 28. september 2001.
Ordstyrer: Landstingsformand Ole Lynge:
Lise Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forsning og Kirke:
På landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet. m.v.
Under Landstingets efterårssamling 1999 tilkendegav Landsstyret i forbindelse med behandlingen af er medlemsforslag herom, at det ville udarbejde er forslag til Landstingslov om privatskoler. Det foreligger nu med titlen: Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Forslaget har til formål at få skabt lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som alternativ til den offentlige folkeskole, herunder også at få fastsat rammer for i hvilket omfang og hvordan det offentlige skal støtte grundskolevirksomheden udenfor folkeskolen.
Rammerne for fri grundskolevirksomhed som det fremgår af forslaget ligger tæt op af de tilsvarende danske regler. Hovedformålet er at sikre, at de undervisningspligtige børn får en undervisning som står mål med der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette søges sikret bland andet ved bestemmelserne i kapitel 1, hvor det blandt andet i kapitlets § 3 er fastsat de samme krav til undervisningssproget som i Forslag til Landstingsforordning om folkeskolen, som vi tidligere har drøftet i dag.
Det grønlandske sprogs status hovedsprog og undervisningssprog fastholdes således for de frie grundskoler, men på tilsvarende måde som i forslaget til Landstingsforordning om folkeskolen skal der kunne anvendes både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i elevernes modersmål.
Bestemmelserne om tilsyn om frie grundskoler i kapitel 3 hvor der stilles krav om et eksternt tilsyn med undervisning på de frie grundskoler, er ligeledes en sikring af at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilskudsbestemmelserne er væsentligt forenklet i forhold til de danske regler for tilskud. Der ydes driftstilskud til frie grundskoler svarende Grønlands Hjemmestyres fulde bloktilskud til kommunerne pr. elev i folkeskolen. Baggrunden for denne tilskudsmodel er ønsket om en enkelt beregningsmodel og en omkostningslet tilskudsadministration .
I kapitel 4 fastsættes betingelserne for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvorefter staten yder et generelt driftstilskud, er der i forslaget lagt op til at det er kommunalbestyrelsen i den kommune hvor skolen har sin virksomhed, der yder driftstilskud. Dette er begrundet i, at kommunerne modtager bloktilskud fra hjemmestyret til skolevirksomhed. Og hermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.
Forordningsforslaget har i perioden 13. - 14. september været til høring hos KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internationale Friskole, Økonomidirektoratet Planlægningafdeling og Forhandlingsafdelingen, Administrationsdirketoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Der har desuden været afholdt møder med Statsministeriet, Undervisningsministeriet samt KANUKOKA, Nuuk Internationale Friskole og Økonomidirektoratet.
Med disse bemærkninger overlades forslaget til velvillig behandling.
Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut:
Da der fra nogen borgere i Nuuk i 1999 fremlagde tanken om etablering af international friskole, fik det støtte og sat som dagsordenspunkt af Otto Steenholdt, hvor den blev genstand for en stor debat, blandt borgerne i Nuuk, hvor man blandt andet var bange for at dele eleverne i dygtige og mindre dygtige grupper.
Som alle andre deltager vi i Siumut og lægger vægt på samfundets udvikling for at vore børn får en god skolegang, der kan sidestilles med andre lande, og vi vil ikke undlade at udgå og i den forbindelse nævne og benytte den lejlighed og sige at vi glæder os til den stade projektet omkring Atuarfitsialak har fået.
Vi kan af Landsstyrets forelæggelse se, at man har sidestillet privatskoler til de tilsvarende danske rammer, og således under lovarbejdet grundigt undersøgt og sikret Hjemmestyrets myndighed.
Dette har resulteret i en tilbundsgående undersøgelse af retten for forældrene med skolesøgende børn og vi er derfor i Siumut glade for, at Landsstyret nu skaber de lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed.
I Siumut lægger vi også på, at lovforslaget er tilpasset de særlige grønlandske forhold, herunder ønskes det også sikret trindelingen, evalueringsbestemmelserne, modersmålsundervisningen o.s.v.
Det er Siumutgruppens opfattelse, at oprettelse af friskoler kan lette byrden for folkeskolen ved at støtte elever med behov for specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand samt supplerende undervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et eller flere fag.
Dette skal ikke forstås sådan, at vi alene ud fra disse støtte etableringen af en friskole.
I Siumut er vi bekendte med, at det i henhold til Grundlovens § 76 er mulighed for frie grundskoler og undervisning i hjemmet og dette har Siumut som mål, da denne mulighed også er åben i Grønland, ønsker vi, at der også gives denne mulighed også her i Grønland. Derfor kan vi ikke undgå at komme ind på spørgsmålet om hvordan man fra det offentlige kan give støtte og holde tilsyn med sådanne skoler.
Vi er alle bekendte med at ønsket om etablering af en sådan skole ikke mindst har sit grund i tanker fra Nuuk, og det kan derfor ikke undre nogen, at organiseringen i det forelagte forslag har taget udgangspunkt i lignende dansk lovgivning. Men det kan allerede mærkes, at der for så vidt angår forhold omkring fritidsvirksomheden for børn i Grønland vil medføre ændringer i den almindelige lovgivning om folkeskolen.
Frie grundskoler vil også have behov økonomisk tilskud fra det offentlige. Hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne er til de kommunale skoler andrager for i år 309 mio. kr., hvoraf 112 mio. kr. går til bygdeeleverne, mens de resterende 197 mio. kr. går til byskoleeleverne. Det kan også ses at bygdeeleverne i alderen fra 7 til 17 år er på 2.556 og at der tilsvarende i samme aldersgruppe er 8.986 i byskolerne. I henhold til de sidste beregninger er bloktilskuddet til hver bygdeskoleelev på 43.118 og for hver byskoleelev er den beregnet til 21.923 kr.
Disse tal har vi med, fordi tilskuddene til de enkelte skoler ikke vil undgå at blive ramt, når frie grundskoler bliver etableret. Når alene dette kan allerede ses, at Nuuk Internationale Friskole ud fra de nævnte tilskudsberegninger har klaget, har fremsat klager herom, i henhold til de oplysninger vi har fået, så må vi allerede på forhånd regne med at der til skolerne og til deres drift, renoveringer og udbygninger og så videre, må regne med endnu større forhandlinger. Vi skal jo også regne med at man vil inkludere for eksempel lærerboliger samt deres renoveringer.
I henhold til de beregninger vi kan se, er det beregnet, at der for hver skoleelev der ønsker at starte, så skal forældrenes egenbetaling være på mellem 40 og 42.000 kr. om året. Da vi i Siumut mener, at disse skal frem skal det ikke forstås sådan, at vi kommer med indsigelser eller betænkeligheder eller at vi er ved at trække os, men understreget kun at udgifterne vil berøre kommunerne og Landskassens økonomi.
Vi er inde i, at man i de frie grundskoler skal anvende både grønlandsk og dansk som undervisningssprog med udgangspunkt i de enkelte elevers modersmål, der da her siges at hjemmehørendes børn gennem specialundervisning skal undervises i grønlandsk, så betragter vi det i Siumut som hensigtsmæssigt.
De pågældende skoler, som skal være selvejende institutioner, foreslås selvfølgelig til at have en bestyrelse og det er hensigtsmæssigt at vedtægtsbestemmelser og økonomiske forhold godkendes af Landsstyret, hvilket skal ske i forståelse med KANUKOKA.
I Siumut lægger vi vægt på, at de pågældende skolers samarbejdsrelationer med andre skoler skal udformes tydeligt således, at man undgår unødige besværligheder. Det er kommunalbestyrelses pligt at tilse, at eleverne får den nødvendige undervisning. Hvis dette ikke er tilfældet, er det Siumuts opfattelse, at der skal være krav om, at den snarest bliver orienteret.
Ligeledes regner vi også med, at man vil tage tiltag i henhold til de gældende offentlige ansættelses- og aflønningsbestemmelser.
Afslutningsvis skal vi fra Siumut udtale, at det ikke er vores opfattelse, at de grønlandske skoler og lærere er nu sådan, at der alle steder er behov for frie grundskoler. Vi har tiltro til vores grønlandske skole og lærere og betragter deres arbejde i byer og bygd sådan, at det så vidt muligt i deres arbejde opfylder vores børns skolegang. Siumut går ind for at man åbner op for nærværende mulighed og regner med og forventer, at folkeskolen ikke vil blive svagere eller blive svækket af den grund, men tværtimod bruger den som en styrke i samarbejde med forældre, der har sådanne ønsker.
Og med disse ord udtrykker vi, giver udtryk for vores meninger her under første behandlingen og skal afslutningsvis udtale, at det er vores opfattelse, at der inden etableringen af en fri grundskole og før anden behandlingen af lovforslaget i efteråret 2002, at der i større omfang finder høring hos alle berørte parter med henblik på en klarere og grundigere indhentning af mål.
Naimanngisoq Petersen, ordfører for Atassut:
Atassut er glad for, at der nu bliver mulighed for at kunne starte en friskoleordning, idet det er på tide at man nu også har denne valgmulighed i vort land nu om dage, fordi man ikke som nu, er alene er henvist til den offentlige folkeskole, hvorfor vi i Atassut er tilfredse med forslaget.
Vi har ingen indvendinger imod, at man rent teknisk har sat ikrafttrædelsesdatoen til 31. maj 2002 og er tilfredse med, at man nu åbent giver udtryk om ønske om friskoleordninger fra blandt andet forældrerepræsentanter, hvorfor det bliver et direkte støtte fra Atassut.
Atassut mener ikke, at er et under, at forældre får valgmulighed fordi forældrene må have den mulighed og selv at vælge en skole, som de syntes er passende for deres børn, men man må huske på, at en ordning som foreslået ikke forringer end de der i forvejen er lovgivet om.
Atassut giver vores fulde støtte til Landsstyrets intentioner for så vidt angår tilskudsordningen, og vil ikke komme ind på yderligere ind på det økonomiske konsekvenser.
Atassut lægger vægt på, at kommunerne lovgivningsmæssigt for pligt til at give den lovmæssige skolegang, pligt til at give for eksempel til at give anvise lærerne boliger.
Vi er glade for at man har forhørt sig hos forskellige interessenter i Hjemmestyret, ligesom man også har fået respons fra repræsentanter for kommunerne og de ansvarlige indenfor området i Danmark.
Med disse ord henviser til, at forslaget behandles i Uddannelsesudvalget forinden anden behandlingen.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Vores børns skolegang i den grønlandske folkeskole er et anliggende af stor vigtighed for os alle. At dette er tilfældet, er det foregående dagsordenspunkt, nemlig forordningsforslaget vedrørende folkeskolen et tydeligt bevis på, nemlig det arbejde der er blevet igangsat under betegnelse Atuarfitsialak, som også anses som et særdeles vigtigt reformtiltag.
I dette reformarbejde stiller vi efter en god folkeskole, som skal skabe optimale og gode rammer for samtlige skolesøgende børn og lærere uanset hvor i Grønland man er bosat, og som skal styrke forældrenes oplevelse af større medindflydelse. Et arbejde der samt et resultat af det kommende års tiltag skal munde ud i en offentligt drevet folkeskole, hvor det enkelte barn indlæring er sat i fokus.
Atuarfitsialak, som i forordningsforslaget fremstår som et lovforslaget, er en nyskabelse og noget af en revolution i lovgivningsprocessen i Grønland, fordi den i modsætning til andre tiltag primært tager udgangspunkt tager i Grønlands egene behov, værdisæt og det grønlanske realiteter og derudover inspireret af og indhentet de seneste nye for Grønland relevante forskningsresultater indenfor skoleområdet.
Det er resultatet af et arbejde, som er sket i tæt samarbejde med brugerne i Grønland og som utrykt i korte vendinger, er et særdeles godt stykke arbejde, fordi den også fokuserer på at vore børn i fremtiden i højere grad bliver forberedt på, at de er en del af jordklodens kommende verdensborgere. Et reformtiltag, som til forskel for andre store reformer ikke blot er en kopi af noget vi hidtil blot har hentet fra Danmark.
Folkeskolen er under forandring og som vi venter os meget af, så er en offentligt drevet folkeskole, som forældrene ikke skal afkræves betaling for, helt i overensstemmelse med Grundlovens bestemmelser. Den gode skole får i disse dage således sådanne ord med på vejen af Landsstyret i en trykt og omdelt indlægsavis, og jeg citere: " I den den folkeskole der er på tegnebrættet er den enkelte elevs læring i fokus, men det er også vigtig at holde fast i fælleskabet samtidig. Skolen skal give en enkelte optimal udviklingsmuligheder og samtidig udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker. Grundlaget for samfundet er fortsat værdierne i en fælles folkeskole, forståelse for andre kulturer, samspillet med naturen, menneskerettigheder og demokrati. Det er udgangspunktet for Atuarfitsialak, er rummer udfordringer og personlig udvikling for alle elever."
Med nærværende lovforslag lægger der op til, at vi for første gang i Grønlands historie skal skabe de lovgivningsmæssige rammer for etablering af privatskoler og som ligeledes skal have offentligt støtte. Et initiativ, som igen er en tro kopi af en privatskolereform, som kendes i Danmark, og som tager udgangspunkt i danske forhold, hvilket der heller ikke lægges skjul på i selve lovforslaget.
Såfremt dette forslag bliver vedtaget, vil der dermed blive skabt mulighed for en skoleform uden om det offentlige, hvortil en egenbetaling bliver en forudsætning for et barn skolegang. Det vil med andre ord betyde, at nogle børn vil blive udelukket fra privatskolerne såfremt barnets forældre ikke har økonomisk råd til at barnet må gå der og konsekvensen er ikke til at tage fejl af. Privatskolerne bliver en eliteskole, hvor det bedre borgerskabs børn kun har adgang.
Hvor bliver så dette med, at det er vigtigt at holde fast i fælleskabet, som jeg har citeret tidligere inde i denne forbindelse, ligesom udtryk som, at barnet skal udvikle forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker. Hvor bliver de da af i samme forbindelse?
Såfremt nærværende lovforslag bliver vedtaget vil vi herefter tilbyde to skoleformer i Grønland, den ene bliver en folkeskole med gratis adgang for alle "Atuarfitsialak" som i de kommende år vil undergå store forandringer og forbedringer. Det andet bliver en skole hvortil forældre eller værger for børn der har valgt denne skoleform skal betale månedlige skolepenge.
Med herværende lovforslag lægges herudover op til, at der til disse privatskoler skal ydes et offentlig bredt tilskud, svarende til Hjemmestyrets fulde bloktilskud til kommunerne pr. elver i folkeskolen, hvilket fremgår af § 16. I dagen grønland svarer dette til en gennemsnitlig tilskud pr. elev på kr. 26.772, hvilket er et beløb som de enkelte elever vil kunne medtage fra folkeskolen Atuarfitsialak til et oprettet privatskole, i det øjeblik et barn forældre har fravalgt den offentlige folkeskole.
Udover dette driftstilskud vil Landsstyret og de ekelte kommunalbestyrelser blive bemyndigede til, at de også kan yde tilskud til eller lån til de nødvendige skolebygninger til privatskolerne, hvilket fremgår af lovforslagets § 18, stk. 2.
Inuit Ataqatigiit er særligt betænkelige ved disse bestemmelser, da det er vores principielle holdning, at de offentlige ikke skal involvere sig økonomisk i sådanne tiltag, der som konsekvens vil medføre en egenbetaling fra forældrene for at deres børn kan gå i skole.
Initiativgruppen bag oprettelsen af en privatskole i Nuuk udtalte fornylig igennem den trykte presse, at man regner med, at der skulle gå 280 elever i privat- eller friskolen. Hvis man således tager udgangspunkt i dette elevtal, vil det således betyde, at det offentlige skal yde et driftstilskud svarende til 8,5 mio. kr. Er elevtallet imidlertid 400, så vil det årlige driftstilskud til privatskolen således svaretil en udgift på 10,7 mio. kr. I forbindelse med disse privatskoleplaner i Nuuk skal forældrene ved alene ved indmeldelse hver især betale en part på 25.000 kr., og herudover forelægger det ligeledes oplyst via det foreliggende lovudkast, at initiativgruppen bag friskolen forudsætter en egenbetaling pr. barn svarende til mellem 3.333 og 3.500 kr. pr. måned, som forældrene forventes at betales, såfremt deres barn skal gå på privatskolen.
Det har naturligvis ikke undgået vores opmærksomhed, at der blandt forældre til børn i vores nuværende folkeskole er kritiske røster, ja det er rigtigt, at der er problemer i folkeskolen, men vi bør også erindre os, at det er nogen problemer som man nu igennem snart tre år allerede er gået i gang med ar overvinde, og som der brugs mange kræfter til livs via Atuarfitsialak. I forbindelse med det foregående dagsordenspunkt er vi alene blevet bekræftet heri. Vi skal fortsætte disse bestræbelser med principperne om at vigtigheden af at holde fast i fællesskabet, at det enkelte elev udvikler forståelse, hensyntagen, ansvarsfølelse og respekt for andre mennesker, er det centrale omdrejningspunkter.
Vi skal derfor i den kommende tid indtil forårssamlingen 2002 tænke os grundigt om. Har det lille folkefattige grønlandske samfund overhovedet udover den eksisterende folkeskole råd til også at etablere andre skoleformer som det nu foreslåede?
Med den lille befolkningsgrundlag i mente og med de sparsomme økonomiske og menneskellige ressoucer der er tilstede, skal vi da også skabe lovgivningshjemmel til noget, som i værste fald blot kan skabe øget splid samfundets borgere. Det er blandt andet sådanne principielle overvejelser vi også må gøre os.
Idet Inuit Ataqatigiit samtidig efterlyser en større medlevende samfundsdebat omkring lovforslaget, og det deri indeholdte spørgsmål forinden forårssamlingen, skal vi anmode om at Landstingets Kultur- Uddannelsesudvalg også meget grundigt også undersøger følgende spørgsmål:
For det første, hvilket indflydelse vil muligheden for oprettelse af privatskole få for de igangværende tiltag i forbindelse med Atuarfitsialak, såvel økonomisk som indholdsmæssigt?
For det andet, hvorledes forholder driftstilskuddene sig til principperne i det kommunale selvstyre?
For det tredje, hvilke indflydelse vil muligheden for oprettelse af privatskole få på den igangværende integrationsklasseundervisning i folkeskolen?
Og endelig for det fjerde, hvilken indflydelse vil muligheden for oprettelsen for privatskoler få på den store lærermanglen i Grønland?
Sagt med andre ord og til slut, så kan Inuit Ataqatigiit i dag ikke fuldt ud tilslutte sig indeværende lovforslag i den form som det nu har, og vi ønsker derfor at man forinden forårssamlingen næste år tænker sig meget nøje om og at der også i den forbindelse sker en bred samfundsdebat.
Mogens Kleist, ordfører for Kanditatforbundet:
Vi har følgende bemærkninger til forslaget til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet med mere:
Det er Grundlovssikret at alle har ret til at undervise deres børn i deres hjem. Denne bestemmelse gælder kun i Danmark og for at sikre en lovhjemmel, så skal vi gøre det med hjemmel i Hjemmestyrelovens § 4. Vi skal endvidere sige, at vi kæmper for at kunne konkurrere med andre lande, så kan vi ikke lukke vores øjne til omverdenen.
I andre lande er der mange erfaringer omkring friskoleordninger og privatskoleordninger. Skal vi kun betragte omverdenen udefra? Vi ved at friskolerne kommer til at konkurrere med folkeskolen. Det er kun naturligvis at folkeskolen bliver forbedret på grund af konkurrence, men vi skal også kigge på den anden siden, det er nemlig kun de bedre bemidlede forældre der kan få deres børn i friskoler eller private skole.
På den anden side kan vi se, at de mindre bemidlede har færre muligheder med hensyn til privatskolerne. Initiativtagerne har sagt, at der ud fra 1/4 elever ud fra de nye elever kan modtages i friskolerne. Det er glædeligt, men det er de bedre bemidlede der får bedre muligheder. I dag har vi pladsmangel i folkeskolerne, og der er renoveringsbehov og disse problemer kan også afhjælpes med disse friskoler. Vi kan se, at der er større flere pladser der er frigjort med etableringen af friskolerne, og med hensyn til lærersituationen kan vi sige, at problemer omkring ansættelsesprocedurer skal, man skal være opmærksomme på disse ansættelsesprocedurer.
Og med hensyn til økonomisk støtte af, vi kan sige fra Kanditatforbundet, at vi alle kæmper for at forbedre folkeskolen. Hvorfor kan vi så ikke give støtte til andre, der gerne vil ind i disse friskoler. Der er mange spørgsmål der skal først afdækkes, belyses i forbindelse med etablering af friskolerne. Vi skal sammenligne forholdene også med hensyn til Atuarfitsialak. Hvem skal stå for midlerne til etablering af friskolerne, er det de enkelte der skal betale for etableringen, hvilke planer har Hjemmestyret omkring støtteordning, har vi råd til at give støtte, er kommunerne opmærksomme på de økonomiske konsekvenser med hensyn til etablering af friskolerne, hvordan er lærerboligsituationen i disse områder?
Der er mange spørgsmål der skal først belyses, så vi vil gerne fra Kattusseqatigiits sige at konsekvenserne til Landskassens og kommunekassernes skal først undersøges grundigt. Man kan godt støtte ideen, men vi skal også kigge på samfundsøkonomien.
Med disse ord fra Katusseqatigiit vil vi gerne sige, at vi skal først tage en beslutning, om vi skal godkende eller afslå forslaget, efter vi har hørt svar omkring disse spørgsmål vi har vi har rejst. Jeg vil gerne indstille at forslaget viderebehandles i KU.
Per Berthelsen, løsgænger:
Fra min side byder jeg forelagte forslag til Landstingslov om frie grundskoller og undervisning i hjemmet med varmt velkommen, for jeg har personligt studset meget over og offentligt reageret på Landsstyremedlemmets noget afvisende udmelding om privatskoleinitiativet i Nuuk i foråret, idet denne ikke harmonerede med udvalgets holdning til samme.
Jeg er derfor oprigtig glad over, at området, der er Grundlovssikret, nu bliver åbnet op for med dette forslag således, at initiativet i Nuuk kan komme de nødvendige skridt videre for at realisere sin drøm.
Jeg er helt enig i, at man lægger sig tæt op ad de tilsvarende danske regler og ovenikøbet forenkle disse, fordi de harmonerer godt med at området er Grundlovssikret, og idet jeg fra starten har vurderet, at det vil være en passende ordning, at pengene følger barnet.
Jeg er også fuldt enig i de forelagte om at elever på en privatskole skal have de samme tilbud som andre børn i deres fritid. Børnene og deres forældre er jo borgere hvor de er, fuldkommen på samme måde som alle andre borgere på stedet, og skal derfor naturligvis have samme muligheder for at koble sig på tilbud på nøjagtig på lige fod med andre.
Omkring § 18, stk. 2, nemlig om at Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan give tilskud eller give lån til skolers anlæggelser, der fuldt på højde med end i deres betragtninger om at de også skal kunne få glæde af sådanne ordninger, der blandt andet kan realiseres via en ordning, som man kalder for 10/40/50-byggeri, for igen vil jeg mene, at det vil glæde det offentlige instanser tilbyder er Grundlovssikret område de samme rettigheder, som området som kører under det offentlige regi.
Jeg ser med misundelige øjne på at der i en friskole kan køres undervisning på engelsk, jeg meget håber også kan blive til en fag en dag for vores offentlige grundskolers vedkommende, for der er vist ingen i dag, der kan fornægte, at det engelske sprog er en nøgle til resten af verden.
Man behøver ikke at lave noget langt og trættende om et område, som man kan erklære sig sig fuldstændig enig i, så skal jeg nøjes med at understrege, at jeg virkelig er glad over, at der nu kommer skred i området, for jeg tror vitterligt på at en realisering af en privatskole vil løfte vores lands anseelse i omverdenen i positivt retning, og jeg vil helt til slut mig endnu en gang nævne mit ønske om, at man i forbindelse med anlæg, vil åbne for at kunne tilbyde det frie initiativ samme vilkår som for det offentlige områder.
Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning:
Jeg siger tak til at Siumut, Atassut og samt Per Berthelsen støtter forslaget principielt, eller forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet med videre. Jeg er taknemmelig for de gunstige bemærkninger, jeg har også bemærkninger til Mogens Kleist, han sagde i begyndelse, at hans støtter forslaget, men han er ret tvetydig her fra talerstolen, i første omgang støttede han forslaget, men til sidst sagde han, at de skal først vurdere om de vil godkende forslaget efter de har hørt svarene til de rejste spørgsmål.
Og til Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen, han nævnte blandt andet, at initiativgruppen i Nuuk har sagt at, beløbet der skal betales månedligt ca. 3.500, men så vidt jeg har forstået, de forældre der gerne vil etablere sagde, at den månedlige udbetaling er på mellem 1.500 og 1.600, det skal ikke være højere end dette beløb.
Og der er også områder der bør undersøges, for eksempel Inuit Ataqatigiit ønsker at deres flere spørgsmål undersøges af KU, og jeg vil indstille, at disse spørgsmål videresendes til KU.
Og til Per Berthelsen har jeg følgende bemærkninger. Jeg bemærker, at du velkommer forslaget, men du sagde også, at Landsstyremedlemmet havde noget afvisende holdning. Jeg beklager, at du har forstået det sådan, men jeg har støttet forslaget eller ideen siden den opstod, og jeg har arbejdet på at mit direktorat også støtter forslaget, så jeg vil gerne sige, at jeg er ikke imod etablering af friskolen. Derfor har jeg dannet rammerne og arbejdet for at lovgrundlaget er til stede, så jeg håber, at der er en misforståelse. Jeg har understreget mit støtte her i den grønlandske udsendelse omkring ideen.
Mogens Kleist, ordfører for Kanditatforbundet:
Jeg har bemærkninger til Landsstyrets bemærkning, men jeg vil gerne sige at pricipielt er for forslaget. Vi er enige med ideen, men der er ting vi vil gerne have at det er vurderet før forslaget bliver til en realitet og ud fra disse vurderinger skal vi sige om vi kan godkende forslaget.
Der er forskellen mellem at sige, at være imod og at være enige i ideen, så fra vores side siger vi, at der er ting der skal først belyses.
Per Berthelsen, løsgænger:
Jeg kan allerede se, at flertallet er for forslaget. Jeg vil ikke gøre det længere end det er nødvendigt, men først, jeg er glad for at Landsstyremedlemmet kommer med forklaringer, og jeg er glad for, at vi har været enige hele tiden. Jeg vil også nævne, at de bemærkninger fra IA-s side, at de siger, at vi kopierer forholdene i Danmark. Jeg vil gerne sige, er der noget galt at vi kopierer tingene eller forholdene hvis forholdene er gode?
Jeg efterlyser også de bemærkninger fra IA. IA kommer med stærk kritik, men her handler det om en Grundlovssikret rettighed, mulighed. Vi har hørt at IA er meget, IA altid påpeget man skal følge Grundloven. Denne mulighed er ikke en tvangsmulighed, det er en mulighed man kan frit tage, så der er også lidt betænkeligt, at Kanditatforbundet har en tvetydig holdning til emnet. IA kom med de forskellige omkostninger med til enkelte barn, jeg vil gerne sige, hvad så, her handler det om en værdi der kan være til gavn for samfundet. Jeg mener, at vi skal ikke være bekymret omkring disse midler der er nævnt, økonomiske midler der er nævnt.
Jeg kan sige for eksempel gav vi 9 mio. støtte til benzin. Disse tiltag er mere problematiske, som har ikke mere konkret resultater, men her handler det om tiltag der vil gavne samfundet.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Det er beklageligt for os, til os, at Inuit Ataqatigiit og Kanditatforbundet og der således er 11 ud fra 31 medlemmer, at det kun er os der ikke støtter forslaget fuldt ud, men vi regner med at, vi håber, at samfundet kommer til at diskutere dette forslag. Der har ikke været grundigere debat blandt borgerne også om at der skal være mere adskillelse i folkeskoleregi. Vi har erfaringer omkring at eleverne er adskilte og vi har arbejdet for at forlade disse problermer med hensyn til adskillelse af eleverne, så vi er bange for, at hvis forslaget bliver godkendt til foråret, hvis forslaget bliver godkendt, så bliver det banet vejet for, at det er bedre bemidlede bliver adskilt, for de har råd, at de undervises adskilt.
Det er den ide vi skal vurdere, tage holdning til, og jeg håber, at samfundet deltager i debatten.
Der er bemærkninger omkring de beregninger. Disse beregninger er i eller selve forslaget, at disse tal er i forslaget. Man kan se em i selve forslaget, og jeg vil, der står blandt andet, jeg citerer: "I beregningsgrundlaget indgår foruden udgifter til, ud fra disse forudsætninger vil egenbetalingen bliver 40.000 til 42.000 pr. elev pr. år." Som bekendt er året har 12 måneder og man kan nemt regne til den månedlige og egenbetaling, så det bliver omkring 3.333 eller 3.500 kr. om måneden.
Jeg vil også komme ind på, at løsgængeren Per Berthelsen har bemærket, at det er Grundlovssikret rettighed, selvfølgelig indeholder denne rettighed to ting: Den første er, at det offentlige skal drive den offentlige folkeskole, men det er også rigtigt, at friskolen muligheden er ikke hindret i Grundloven, det er rigtigt. Men i paragraf 76 i Grundloven er det ikke bestemt, at det offentlige skal give støtte eller ej. Jeg håber, at Per Berthelsen husker det faktum. Jeg vil endnu engang give tilbud til Per, at du må godt låne min kopi af Danmarks Grundlov, du må godt låne kopien, også den grønlandske version. Hvis det offentlige skal give økonomisk støtte, så skal der være en lovgrundlov til det, det er det, vi arbejder med nu. Ifølge paragraf 76 kan vi ikke bare give økonomisk støtte uden videre, vi skal først have en lovgrundlag. Det er en politisk beslutning, der skal tages her i salen, om der skal gives støtte eller ej, om de bedre bemidlede skal være adskilt, der skal en politisk beslutning til. Det er meget beklagelig, og det offentlige vil gerne give støtte.
Ole Lynge: Og det var Johan Lund-Olsen (IA), og nu Jonathan Motzfeldt, den næste er Naimangitsoq Petersen fra Atassut.
Jonathan
Motzfeldt (S):
Efter at have lyttet til dagens debat vedrørende folkeskole og fri grundskoler, kan man få den opfattelse, at der bliver stillet store krav til vore børn, men jeg mener, at tidens krav er sådan, at det helt er på sin plads, at vi nu drøfter disse forhold åbent. For så vidt angår mulighederne for oprettelse af fri grundskoler, er der givet principielt tilslutning dertil, at Landsstyret fortsætter sit arbejde, hvor landsstyremedlem for uddannelse allerede har lovet at gå videre med sagen. Men på baggrund af de faldne bemærkninger må jeg sige, at det heldigvis er sådan, at 2. behandling først sker til foråret. Der er mange spørgsmål, der er rejst i nærværende forbindelse, som Landsstyret også gerne vil drøfte nærmere, som også vil blive drøftet i Landstinget udvalg. Der er flere spørgsmål, der trænger til at blive afklaret. F.eks. personaleproblemer, boliger til lærerstaben, hvordan driftstilskudene skal være, hvilket indflydelse de får på kommunerne, og hvilket indflydelse det vil få for driften af den øvrige folkeskole. Det er sådanne forhold, der kræver nøjere vurdering, som kræver nærmere undersøgelser, hvilket fremgår klart af nærværende debat. Jeg synes, at det er rigtigt, også som Siumut-ordføreren var inde på, at der ikke er behov for privatskoler alle steder, men det kan vi nok heller ikke realisere. Det kan godt være, at der er et behov herfor i Nuuk, og vi skal selvfølgelig arbejde for at løse problemet, hvilket nok ikke bliver svært. Jeg har også bemærket at Siumut-ordføreren i sin indlæg sagde, at man ikke forventede at sådan mulighed vil svække den øvrige folkeskole, hvorfor mens at dette skal anses måske at dette kan være en styrke for folkeskolen, og det vil være glædeligt hvis en privat grundskole kan styrke folkeskolen. Vi har i dag adskillige offentligt drevne skoler på næsten alle beboede steder, det er også nødvendigt at lærerstaben på disse skoler til stadighed får uddannelsesmuligheder, ligesom det også er vigtigt, at de har de nødvendige fysiske rammer, og at de også har boliger at få, derfor vil Landsstyret i det fortsatte arbejde, så vil jeg i den forbindelse udtale at vi har pligt til at sikre, at man i forbindelse med en folkeskolereform prioriterer, at man forbedrer forholdene i folkeskolen og at man til stadighed dygtiggør vore lærere i folkeskolen og at vi ikke forringer de gældende læreres forhold, men tværtimod samarbejder om at få problemerne løst. Det er sådan, jeg har forstået debatten, derfor er jeg glad for de faldne bemærkninger, som giver grund til videre overvejelser.
Ole Lynge: Så er det Atassuts ordfører Naimangitsoq Petersen.
Naimangitsoq Petersen (A):
Vi ved allesammen, at forholdene i folkeskolen er sådan, at der i de store byer er stor mangel på lokaler, hvorfor nærværende forslag, der skal åbne op for fri grundskoler har fået vores støtte. Ideerne omkring Atuarfitsialak, så mener jeg, at det er på sin plads, at vi også giver mulighed for alternative undervisningsformer udover Atuarfitsialak. Jeg mener, at folkeskolen og grundskolerne kan gå hånd i hånd, hvorfor jeg mener, at det offentlige også landstingspolitikere må sørge for, at der gives mulighed for etablering af alternative skoler udover folkeskolen, hvorfor Atassut finder det interessant og finder det vigtigt, at der gives mulighed herfor.
Ole Lynge: Så er det Per Berthelsen (løsgænger).
Per Berthelsen (løsgænger):
For så vidt angår grundloven og Johan Lund-Olsens tilbud om at jeg kan se den på tryk, jeg har Grundloven, men jeg vil dog benytte anledningen til at jeg får en kopi af Johan Lund-Olsens udgave med store bogstaver, og jeg ønsker dig god kopiering.
Ole Lynge: Så er det Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte (A):
Jeg vil ikke undlade at fremkomme med bemærkninger og påpege Inuit Ataqatigiits ordfører. Da det klart fremgår, at Inuit Ataqatigiit, som de plejer at sige, ikke har lært deres lektie, når vi kigger på Landsstyrets forslag. Baggrunden herfor er, at for så vidt angår de fremtidige tilskud, at der ikke er sammenhæng mellem de der står i lovforslaget og Inuit Ataqatigiits bemærkninger, ligesom de skurrer grimt i mine ører deres bemærkninger omkring, at de blot kopierer dansk lovgivning. Atassut synes melde klart, at der igen er splittelse i landsstyrekoalitionen, og jeg er ikke i tvivl om, at Landsstyret internt sammen med IA´s formand har støttet forslaget i den nuværende form, og det er den forslag som vi drøfter, og som Inuit Ataqatigiit nu vender sig imod. En sådan form for politik kan ikke accepteres fra Atassuts side, det er at føre folk bag lyset, hvilket blot kan medføre utryghed i samfundet, og det vil Atassut ikke være med til, da vi mener at Landsstyret har fremlagt et sobert grundlag for det fortsatte arbejde. Inuit Ataqatigiit kom bl.a. også ind på, at der er en hel del grønlandske familier, som for at opnå at eleverne får engelsk kundskaber, at de sender deres børn på uddannelse i udlandet, hvor også kommunerne yder tilskud hertil. Jeg mener ikke, at der må sættes spørgsmålstegn ved, kommunernes mulighed for at give støtte og som jeg finder det rosværdigt, at kommunerne også giver tilskud til f.eks. sproguddannelser i udlandet. Jeg har det samme opfattelse af Kandidatsforbundets ordfører-indlæg, det lyder som om, at de end ikke har deltaget i kultur- og undervisningsudvalgets møder. Da nærværende forslag er meget vigtigt og uanset, om vi blot 1. behandler det i dag, så mener jeg og håber på, at man i forbindelse med kultur- og undervisningsudvalgets arbejde, at man grundigt prøver på at få svar de fremsatte spørgsmål og hvorefter jeg forhåbentlig forventer, at der vil være bredere opbakning til lovforslaget efterfølgende.
Ruth
Heilmann (S):
Vi skal i Kultur- og undervisningsudvalget drøfte de forelagte og selvfølgelig også de i den forbindelse rejste spørgsmål. Det bliver spændende at gå dybere i sagen og nøjere konsekvens beregnet, hvilke konsekvenser det vil få, hvis der blev oprettet frie grundskoler. Vi har selvfølgelig i udvalget drøftet forslaget principielt, men ikke mere tilbundsgående, hvorfor andre erfaringer også for så vidt angår frie grundskoler, at vi må også undersøge disse nærmere, hvilke resultater, der har været. Der har i Danmark eksisteret frie grundskoler i flere, og det vil være interessant at erfare, hvilke erfaringer man har på dette område.
Ole Lynge: Så er det Mogens Kleist (K).
Mogens Kleist
(K):
Til Daniel Skifte vil jeg sige, at jeg ikke deltager i udvalgets møder. Der er ingen grundlag for at udtale sig som du har udtalt. Vedrørende Johan Lund-Olsens bemærkninger om os, så har vi allerede udtalt at vi i princippet støtter forslaget, men ønsker at der bliver flere forhold, der bliver kulegravet. Vi siger ikke ja eller nej til forslaget, men mener, at der er flere ting, der kræver nærmere undersøgelser og vurderinger. Vi må også tage ved lære, at de erfaringer der er i udlandet, vi må ikke lukke os inde, hvorfor vi fra vores side også skal udtale, at folkeskoleuddannelsen Atuarfitsialak, at en friskole faktisk kan styrke folkeskolen, hvorfor jeg glæder mig også til at arbejde videre med sagen i udvalget.
Ole Lynge: Så er det Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører, for tredje gang ganske kort.
Johan Lund-Olsen (IA):
Ganske kort. Vi har bemærket, at Siumut er åben overfor debat frem til forårssamlingen. Da Ruth Heilmann som gruppeformand udtalte, at vi må undersøge konsekvenserne nærmere før 2. behandlingen, hvorfor vi hilser dette velkommen. Derudover til Daniel Skifte vil jeg blot præcisere om de beregninger der er, som jeg har nævnt i min forelæggelse, at de kan jo læses blandt i bemærkninger, jeg vil blot henvise at Daniel Skifte at undersøge beregningerne nærmere i selve lovforslaget. Derudover har der i det seneste nummer af Sermitsiaq, som udkom sidste fredag, også omfattende artikler om den planlagte friskole her i Nuuk, hvoraf der også er en hel del informationer at hente, hvor beregningerne også er meget klare. Og det mest klare er, og det vil jeg gerne citere, så sagde den interviewede, at man alene for at blive skrevet op til privatskolen, så skulle de betale 25.000 kr. og derudover også betale et fast beløb pr måned. Jeg håber også, at Daniel Skifte vil bemærke disse, hvorfor vi håber, at vi frem til forårssamlingen får de ønskede oplysninger.
Ole Lynge: Den næste er Lars-Karl Jensen.
Lars-Karl Jensen (S):
Jeg er glad for at landsstyreformanden har forstået godt vore bemærkninger, og selv om jeg ikke er med i KU-udvalget, så regner jeg med at udvalget behandler forslaget grundigt. Og vi mener, at formuleringerne kan være lidt strammere. Vi mener, at en konkurrerende skole skal have strammere regler, og jeg håber, at man arbejder med denne sag målrettet i fremtiden. Jeg mener, at der er værd at nævne, at der er koalition mellem Siumut og IA, siden 1998 at Landsstyret og Landstinget er adskilt, selvfølgelig kan landstingsgrupperne gå imod landsstyreforslaget. Vi skal lære at forvaltningen og parlamentet er adskilt. IA og Siumut har ikke snakket omkring formuleringen af deres oplæg, vi kan kun være enige i, at kommunerne skal høres grundigt, det er også dem, der skal danne rammerne for etableringen af friskolerne. Det vil være rart at sige, hvilke reaktioner KANUKOKA kommer med omkring etableringen af friskoler. Hvor mange midler skal vi bruge til friskolerne, hvor mange lærere skal tages fra Atuarfitsialak f.eks., hvilken skade kan det være for Atuarfitsialak. Alt nyt der skal introduceres til samfundet, skal først grundigt vurderes og fra Siumut vil vi gerne kræve, det er væsentligt for os, at alle relevanter parter høres før den 2. behandling. Og vi vil gerne sige fra Siumut, at vi vil gerne deltage i den brede debat, og jeg håber, at der er grundig debat til foråret.
Augusta Salling: Og vi siger tak til Lars-Karl Jensen. Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte (A):
Jeg vil bare understrege til Mogens Kleist. Jeg sagde ikke at Mogens Kleist ikke går til KU-mødet, det jeg sagde var, at Kandidatforbundet deltager i KU-møderne. Jeg vil ikke pege fingre ad enkelte personer, men derudover vil jeg sige, at det tilbud der kom fra Johan Lund-Olsen, jeg siger tak til det tilbud omkring beregninger af egen betaling, jeg ved godt, hvad der står. Jeg vil også sige med hensyn til beregning af egen........???. Kandidatforbundet kom med mange spørgsmål, de spurgte bl.a. hvem der skal stå for finansiering af friskolern, Johan Lund-Olsen eller Landsstyret kan besvare spørgsmålet. Har Hjemmestyret råd til at give støtte, og jeg vil henvise til beregningerne i forslaget. Forslaget fra Landsstyrekoalitioen, og at de vil arbejde med, det skal ikke blive en dårlig at andre tager andre holdninger. Det er den uro jeg gerne vil påpege. Og jeg håber, at der med lidt mere samspil/samstemmende til foråret.
Augusta Salling: Per Berthelsen (løsgænger.
Per Berthelsen (løsgænger):
Med hensyn til Johan Lund-Olsen nævnte beløbet, jeg vil bare sige, at det er en frivillig ordning, det er ikke tvang. Jeg håber ikke, at Siumut ikke bliver narret af IA. Jeg er glad for at høre, at Lars-Karl Jensen siger, at Landstingsgruppen kan være imod Landsstyret.
Augusta Salling: Nu Maliinannguaq Marcussen Mølgaard (IA).
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard (IA):
Det er ikke blevet et særsyn, at man fra Atassuts side påpeger, når vi rejser spørgsmål ved Landsstyrets forslag, men Atassut må vide, at det i forbindelse med vores arbejde i Landstinget har vi lagt vægt på, at vi først tager endelig beslutning efter grundig overvejelse og ikke blot accepterer Landsstyrets arbejde, blot fordi vi sidder i Landsstyrekoalitionen. Vi har blot anmodet om, at man undersøger forskellige forhold nærmere, vi siger ikke ja og armen til alt. Vi vil gerne tage beslutning på et sobert grundlag efter at have undersøgt forskellige forhold, som vi bl.a. har stillet spørgsmålstegn ved. Vi har i dag drøftet Atuarfitsialak og udtrykt vore ønsker. Og vores primære ønske er, at man ikke bremser fremdriften af Atuarfitsialak ved nærværende lovforslag. Kassen er den samme, hvis der skal hentes penge til privatskole, så bliver disse taget fra folkeskolen, hvorfor jeg blot atter en gang vil gentage, at vi fra Inuit Ataqatigiits side vil arbejde grundigt og seriøst og tro mod vore principper. Jeg regner selvfølgelig også med, at vi også drøfter sagen, også i samarbejde med Siumut. Og det vil nok ske inden 2. behandling også.
Augusta Salling: Så er det Gudmand Rasmussen, Atassut.
Gudmand
Rasmussen, Atassut:
Man må huske på, at da Otto Steenholdt (løsgænger) fremsatte sit forslag, så var det kun Atassut, der gav sin tilslutning, jeg er derfor glad for at høre at der i denne sal nu er bred tilslutning principielt til forslaget. Men jeg kan ikke acceptere Inuit Ataqatigiits bemærkninger, alle Landstingets medlemmer vil jo gerne undersøge sagerne til bunds, men vi må også huske på, at mulighederne herfor er begrænsede, men jeg vil heller ikke undlade at nævne, at da Johan Lund-Olsen nævnte sagde, at der nu vil være tendens til klassedeling, så skal jeg dertil sige, at Atassut ordføreren sagde, at alle forældre er interesserede i at deres børn får den bedste uddannelse. Vi kan jo bare se, hvor mange lystbåde og personbiler der er, og som viser, at der er folk der har råd til at give børn en privatundervisning. Vi ser til stadighed, at standarden i folkeskolen skal blive forbedret. VI kan alle ikke være enig i, at vi alle lægger vægt på alle børn får den bedste uddannelse, således at de også kan tjene samfundet efterfølgende, uanset om man har gået på folkeskolen eller på en privatskole. Jeg håber, at Johan Lund-Olsen holder op med at belære os med lovgivning, vi kender alle den lovgivning, der gælder, men selvfølgelig så har vi alle vore stærke og svage sider. Jeg regner selvfølgelig med, at Johan Lund-Olsen i anden lovgivning ikke sidder så meget inde i lovgivningen. Men vi har den ikke allesammen inde i vores hoveder, hvor vi måske kender anden lovgivning bedre end andet, hvorfor jeg ikke ønsker, at Johan Lund-Olsen skal stoppe med sine belæringer af os. Debatterne kunne også have været kortere, jeg blev lovet sidste år, at landsstyrekoalitionen ikke ønskede at fremlægge uden at ...........? åbnet i Landstinget, men hvis man skal samarbejde så mener jeg i så principielle spørgsmål, så må man også mødes i grupperne indbyrdes.
Augusta Salling: Ordstyreren erindrer om, at det forslag vi drøfter, forslag til landstingsloven om frie grundskolerundervisning i hjemmet m.v. og ikke hvordan grupperne arbejder sammen. Så er det Lars-Karl Jensen, som den sidste der har bedt om ordet.
Lars-Karl Jensen (S):
Vi er fuldstændig vidende om hvad det er for et punkt, der bliver drøftet, men jeg vil ikke undlade at bemærke Per Berthelsens bemærkninger. Jeg sagde, at vi har adskilt Landsting og Landsstyre. Du har også siddet i vores gruppe og haft nogle omfattende drøftelser for at komme til enighed, men det er ikke sådan, så samles vi og ikke henholder os til vore egne meninger.
Augusta Salling (A): Så er vi færdig med det punkt.