|
Dagsordens punkt 27-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
7. mødedag,
onsdag den 3. oktober 2001
Tak. Landsstyret fremsætter hermed forslag til landstingsforordning om aktivering af ledige, og jeg skal ligeledes lige gøre opmærksom på, at der har været nogle rettelser i den grønlandske udgave, så er det de omtalte papirer af den 24. september som danne grundlag for fremlæggelsen her.
Baggrunden for forslaget er, at Landstinget på dette års forårsmøde vedtog landstingsforordning om revalidering til ikrafttræden den 1. januar 2002. Vedtagelse af revalideringsforordningen betyder, at bestemmelsen om løntilskud og omskoling skal udgå af aktiveringsforordningen, så der ikke er 2 sæt lovregler der regulerer samme forhold. Ansættelse med løntilskud hører hjemme under revalidering, da der må være forhold hos den ledige som betyde, at vedkommende ikke kan opnå ansættelse på normale vilkår.
Tilsvarende gælder for omskoling, så sådanne foranstaltninger skal fremover ske i henhold til landstingsforordning om revalidering. Beskæftigelse i et kommunalt beskæftigelsesprojekt vil derimod fortsat være relevant for den ledige, som umiddelbart kan gå ind på arbejdsmarkedet, men hvor problemet er, at der ikke findes en arbejdsplads til vedkommende. den hidtige henvisning til klageadgang efter bestemmelserne i landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation er fjernet, da landstingsforordningen ikke er en del af det sociale regelsæt og derfor ikke omfattet af den nævnte klageadgang. Aktivering af ledige er en arbejdsmarkedsforanstaltning som ikke er fastsat klageregler for.
Ud over ovennævnte principielle rettelser er der foretage sproglige rettelser, og for at lette administrationen i kommunerne fremsættes forslag til en hel ny forordning i stedet for at fremsætte ændringsforslag til den gældende forordning fra 1994. Forslaget forventes ikke at medføre forøget administration for hverken kommunerne eller Landsstyret i forhold til den gældende landstingsforordning.
Forslaget forventes heller ikke, at medføre økonomiske konsekvenser for Landskassen eller kommunerne. Kommunernes besparelse ved løntilskudsordningen fjernes modsvares ved oprettelse af lignende ordning i revalideringsforordningen.
Forslaget har været til høring internt i Hjemmestyret, hos KANUKOKA, hos faglige organisationer og Grønlands Arbejdsgiverforening. De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i forslaget, men der er tilføjet en del flere bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.
Tak. Og så går vi nu over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut. Derefter Jakob Sivertsen, Atassut, men først Mikael Petersen.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
I Siumut er vil tilfredse med det forslag til landstingsforordning om aktivering af ledige. I foråret har vi behandlet forordningen af revalideringsforordning, og det er så en følge heraf.
Forslaget menes ikke at have konsekvenser for kommunernes administrative opgaver, ligesom man heller ikke regner med, at det vil få indflydelse på kommunernes eller Hjemmestyrets Hjemmestyrets økonomi. Det beløb der bliver brugt som offentlig hjælp, der går Siumut ind for at størstedelen bliver brugt til de ledige, således at de i større grad kan deltage i arbejdsmarkedet. da det hele er i overensstemmelse med Siumuts mål går vi ind for forslaget.
Og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut. Dernæst er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, men først Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Her i forbindelse med 1. behandlingen af forslag til landstingsforordning om aktivering af ledige har vi fra Atassuts side følgende bemærkninger.
I Atassut ligger vi vægt på, at et menneske igennem sit arbejde forsøger sig selv, idet det også er en del af menneskerettighederne. Men at der nu er forskellige muligheder for aktivering at ledige under ledighedsperioden, f.eks. kan gå på kurser, der opfordrer vi fra Atassuts side kraftigt til at kommunerne også får kendskab til den side af sagen.
Også fordi en af fordelene er når der f.eks. opstår stor ledighed i en kommune, så kan det have en afhjælpende effekt, også fordi man derved understreger, at kommunerne har mulighed for at sætte noget igang, og at kommuner nu kan få mulighed for at tilbyde aktivering, som også kan betyde, at unge får større mulighed for arbejde og dygtiggøre sig i forbindelse med opstart af en uddannelse. Og at de unge også får mulighed for faglig støtte i forbindelse med gennemførelsen af en uddannelse.
Set under et så synes Atassut, at forslaget til landstingsforordningen, at det vil være en fordel for de ledige, at såfremt man følger lovens intentioner.
Med disse bemærkninger støtter vi forslaget il landstingsforordningen, og foreslår at den bliver behandlet i et relevant udvalg forinden 2. behandlingen.
Så er det Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit, hvorefter det så bliver Mogens Kleist, Kandidatforbundet, men først Asii Chemnitz Narup.
Asii
Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Landstinget vedtog i foråret en ny landstingsforordning om revalidering, som skal træde i kraft den 1. januar 2002. Igennem den nye landstingsforordning om revalidering er revalidentens rettigheder og pligter blevet tydeligere. i det forhold vedrørende revalidering allerede er regelsat i 2 andre landstingsforordninger er det blevet nødvendigt, at ændre disse forordninger. Derfor er det på sin plads, at reglerne i landstingsforordningen om aktivering af ledige, som revalidering udgør. Landsstyret har med deres fremlæggelse i dag dette formål.
Inuit Ataqatigiit tilslutter sig ændringsforslagene, og vil benytte lejligheden til at spørge Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om kommunerne i løbet af de sidste år i forhold til forordningen har opfyldt deres pligt til at registrere arbejdsledige som aktiveres, og hvilke oplysning giver disse tal. Og begrundelsen til vores spørgsmål er bl.a. hvad aftalen om bloktilskud til kommunerne år 2002 indeholder en tydelig aftale om kommunernes pligt til at fremlægge forskellige data.
Endvidere finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at drøftelser og afgørelse, som er af vital betydning for samfundet placeres med udgangspunkt i grundigt datamateriale.
Med disse bemærkninger henviser vi den videre behandling af ændringsforslaget til landstingsforordningen til Landstingets Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.
Og den næste er Loritha Henriksen, Kandidatforbundet. Derefter Otto Steenholdt, men først Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Og Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om aktivering af ledige.
Ligesom vi også harm støttet forordningsforslaget vedrørende revalidering her i foråret, så støtter vi også nærværende forslag, idet det vil resultere i forskellige forbedringer. Og formålet med nærværende forordningsforslag er, at i stedet for, at man har to særskilte forordninger, at de så bliver slået sammen, så synes vi at det er helt på sin plads, og vi ønsker at kommunalbestyrelserne også får brugt deres mulighed for selv at lave nogle afgørelser, og det betyder så, at man kan opnå en smidigere løsning.
Og vi har også bemærket, at den også har nogle fordele for dem der gerne vil videreuddanne sig, således at man også har mulighed for at opnå støtte, hvilket vi vurderer som gode. Det vil sige, at registrerede ledige, der vil forordningsforslaget være for dem der gerne vil videre.
Og med disse bemærkninger går vi ind for forordningsforslaget.
Og så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Nærværende forslag, som kan sidestilles med revalideringsordningen i Danmark. Og endnu i dag diskuterer man i Danmark om revalideringsordningen virkelig har nyttet, og den minder meget om ordningen i Danmark.
Fordi jeg tænker, at uanset hvem der har gennemført en uddannelse, har gennemført en uddannelse, fordi det gerne skulle være deres livs arbejde. Og det betyder så at man efter en eventuelt skade eller lukning af en arbejdsplads ikke længere kan udføre det arbejde som de ellers er uddannede til. Og det er jo svært for især ældre komme ind i nogle fag, og også fordi der i andre dele af landet måske et andet sted kan få samme slags arbejde.
I Danmark er det meget nemmere med trafiksystemet, at være mobil, og det samme er slet ikke tilfældet her i Grønland. Men det er ikke helt det samme tilfælde når man f.eks. er blevet svagelig, fordi det har jo en helt anden årsag. Og hjemstavnen har jo også langt større betydning i Grønland i forhold til andre steder, og man må ikke regne med, at man ikke gør arbejdsstyrken mere mobil, især når det er den lidt ældre del af befolkningen man tænker på.
Og det er det jeg prøver på, at fremkomme med, nemlig at det vil være meget svært, at indføre revalideringsordningen til Grønland. Fordi jeg tænker på, at når der ikke er andre udveje, så prøver man på, at få dem ind i nogle andre fag, fordi det vil være et spørgsmål om, hvor gammel revalidenden er, ligesom man også må vurdere om det efter de midler der er blevet brugt til revalideringen, og i hvor stor udtrækning de penge der er blevet givet ud i forhold til den ydelse revalidenden kan gøre efter at have været revalideret. Og det må jo også helst kunne give en bonus for Grønlands samlede økonomi.
Men når hele processen er overstået, så må det næste spørgsmål også være, at vedkommende ikke vil lade sig dikteret af nogen. man kan ikke diktere folk i hvad de skal gøre, og der vil være god grund til, at vedkommende kan klage, hvorfor jeg ikke kan gå ind for, at man prøver på at fjerne klagemulighederne, fordi det er en rettighed for os allesammen, at have klageadgang, hvorfor jeg ikke er enig i, at man fjerner klagemuligheden i nærværende forslag.
Tak. Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der kommer med en besvarelse.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til partiernes bemærkninger, idet jeg bemærker, at man principielt går ind for forordningsforslaget, fordi det jo er en konsekvens af, og en naturlig følge af Landstinget godkendelse af forordningsforslaget vedrørende revalidering.
Og processen pågår stadigvæk, og så er det nærværende forslag, vi nu har 1. behandlet, og jeg kan mærke, at størsteparten går ind for forslaget. Jeg vil ikke gøre det langt her, men tiltrods herfor, så til Asii Chemnitz Narup, hvorvidt der er nogle indkomne data fra kommunerne vedrørende de arbejdsledige, og om kommunerne efterlever deres pligt.
I den forbindelse så skal jeg nævne, fordi man fra forskellige direktorater kræver en masse tal fra kommunerne også hvad sådanne ting angår. men i forbindelse med de stillede spørgsmål, så skal jeg nævne, at de nævnte tal som Asii Chemnitz Narup har stillet spørgsmål om, de er ved at blive indsamlet nu i mit direktorat, og jeg kan her og nu ikke svare dig, hvilke konsekvenser disse tal ville få, men tallene vil blive brugt som grundlag for det videre arbejde når de er blevet behandlet.
Og jeg skal også nævne, at der heldigvis i Grønland, der har man i Grønland prioriteret de unges aktivering når de er arbejdsløse eller mangler en uddannelse, der har man så prøvet på at igangsætte disse, gerne med noget der har relevans til deres uddannelsesønske.
Og uden at gøre det langt, så vil jeg gerne sige tak til de bemærkninger, der er blevet sagt her i salen, og de vil så blive brugt i den videre behandling af nærværende forslag. Tak.
Så er det Otto Steenholdt, der har bedt om, at få ordet igen.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Der er sket noget, som jeg ikke kan stille mig tilfreds med. det vi snakkede om, der skal jeg også lige minde om, at jeg som løsgænger, også er kommet med nogle bemærkninger uden at man har kommenteret løsgængerens bemærkninger. Os alle folkevalgte regner med, at man kommer med nogle kommentarer til vores bemærkninger.
Som jeg før var inde på, at dem der ikke blot følger med i strømmen, så får de også løst til at klage over et eller andet.
Og jeg vil gerne til Landsstyremedlemmet sige, at vi skal alle behandles ens, og vi kan som regel ikke stille os tilfreds med, at man sidder os overhørigt.
Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Undskyld Otto, hvis du ikke er nævnt med navn særskilt. Og jeg har selvfølgelig bemærket dine bemærkninger, og jeg vil også sige til dig, at man selvfølgelig vil medtage disse i det videre arbejde.
Og så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup, der har bedt om at få ordet.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. ganske kort. Til Otto Steenholdt, og ikke mindst til lytterne i radioen. Selvfølgelig har alle blandt befolkningen mulighed for at klage gennem vores Ombudsmand, og det betyder så at alle har mulighed for at klage over et eller andet - uanset hvad.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget,
Siumut.
Da der så ikke er flere der har bedt om, at få ordet, så er vi nu færdige med 1. behandlingen af nærværende punkt 27, men som det er blevet nævnt, så skal den også behandles i Udvalget for Sociale Anliggender og arbejdsmarked for inden 2. behandlingen.
Og vi går nu videre til næste punkt, og det er punkt 30; Forslag til Landstingsforordning om takstmæssig hjælp, ligeledes en 1. behandling, og det er ligeledes Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der fremlægger punktet.