|
Dagsordens punkt 26-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag,
fredag den 5. oktober 2001, kl. 13:00.
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked
Ole Dorph (S)
Landsstyret fremsætter hermed forslag om ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger, som landstinget vedtog på dette års forårsmøde til ikræfttræden den 1. januar 2002.
Det er af denne landstingsforordning anført at udgifterne til boligsikring ydes med 40% fra landskassen og 60% fra kommunerne.
Ændringsforslag til ovennævnte landstingsforordning fremsættes som konsekvens af aftalen mellem landsstyret og KANUKOKA, om bloktilskud til kommunerne for 2002 og de følgende år. Der er ved bloktilskudforhandlingerne med KANUKOKA taget højde for kommunernes besparelse ved denne omlægning af finansieringen.
Forslaget er udelukkende af økonomisk karakter og fremsættes som konsekvens af bloktilskudsforhandlingerne.
Der er endvidere ved bloktilskudforhandlingerne opnået enighed om at kommunerne kompenseres med 300.000 kroner for eventuelle merudgifter til administration som følge af den generelle omlægning af boligsikringen i lejeboliger, der blev vedtaget på landstingets forårssamling.
Med disse mærkninger indstiller landsstyret forslaget til landstingets velvillige behandling.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Så går vi over til partiernes ordfører, først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth
Heilmann (S)
Udgifterne i forbindelse med ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger og som ved tidligere lejligheder fra flere sider som fra KANUKOKA er fremsat krav om ændring af udgiftsfordelingen mellem kommunerne og hjemmestyret, hvilket realiseres nu i forbindelse med nærværende ændringsforslag til landstingforordning om boligsikring i lejeboliger. Således udgifterne nu ydes med 40% fra kommunerne og 60% fra hjemmestyret og da dette er i overensstemmelse med vores tidligere bemærkninger, så er vi tilfredse med dette og glade for.
Finansiering af dette er sikret ved forhandlingerne mellem kommunerne og hjemmestyret, hvorfor vi fuldt ud kan støtte nærværende forslag.
Boligsikring til boligstøttehuse ydes i henhold til overgangsbestemmelserne i det nye forordning frem til udgangen af april 2002, men finansiering med 40% fra kommunerne og 60% fra hjemmestyret vil allerede ske fra 1. januar og da dette også allerede er sikre i finanslovsforslaget er vi tilfredse med det i Siumut.
Vi er i Siumut bekendte med at landsstyret i løbet af landstingets efterårssamling vil forelægge et forslag således, at boligstøtteejere også kan få boligsikring og det håber vi i Siumut selvfølgelig vil ske.
Med disse bemærkninger, skal vi fra Siumut’s side ønske at forslaget inden 2. behandlingen vurderes nøjere i de relevante udvalg.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen (A)
Vi har fra Atassut nærværende bemærkninger her ved førstebehandlingen af forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger.
Det at have egen bolig og eget hjem er en del af en menneskeret og vi er klar over at enhver har behov for et trygt, uanset om man er fanger, fisker eller specielt har et anden hårdt arbejde, for det er meget vigtigt at have trygt hjem at komme hjem til.
Det at have et godt hjem hænger nøje sammen med at vedkommende kan passe sit arbejde og der er behov for at fremhæve at en tryg bolig er helt afgørende for menneskets daglige liv.
Henholdsvis 60% og 40% af boligsikringen i lejeboliger betales af kommunerne og hjemmestyret og denne finansieringsform foreslås ændret fra 1. januar 2002 med at 60% betales af hjemmestyret og 40% af kommunerne som følge af forhandlinger med KANUKOKA, hvilket vi respekterer fra Atassut. Men vi skal gøre opmærksom på at kommunerne ikke skal tjene noget ved deres servicereng af hjemmestyret, men på den anden side er det hjemmestyret der skal tjene ud af lejernes indbetalinger.
Vi finder det fra Atassut’s side ligeledes naturligt, at landsstyret kompenserer op til 300.000 kroner for at dække kommunernes administrative merudgifter efter at boligsikringsformen til lejeboliger er ændret, fordi med hensyn til efterlevelsen af vores forordning er forpligtet til at dække udgifterne.
Vi skal fra Atassut bemærke, at det ikke er korrekt som det fremgår i bemærkningerne, i det om den nye ordning ikke vil medføre økonomiske konsekvenser, i det landsstyret i deres fremlæggelse har nævnt at godtgøre 300.000 kroner til at dække kommunernes merudgifter.
På grund af boligsikringsreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2002 er det anført at ydelse af tilskud til ejerne af boligstøttehuse, kun skal ske fra 1. januar til 30. april og vi vil fra Atassut stille det spørgsmål til landsstyret om det rigtigt at ejerne af boligstøttehuse ikke ydes yderligere tilskud efter den 30. april og hvorfor ydelsen skal gælde indtil slutningen af april, da der ikke er gjort redegjort nærmere herom i de omdelte papirer.
Under drøftelse af Jakob Sivertsen’s forespørgselsdebat den 9. maj i år under punkt 34 på vores forårssamling om den store byrde med finansieringen af opførelse huse efter boligstøtteloven, samt de alt for høje rentetilskrivninger efte rindflytning har det samlede landsting været enige om og stillet at landsstyret fremsatte løsningsmuligheder på landstingets efterårssamling og vi vil gerne fra Atassut vide hvad den manglende fremsættelse skyldes.
Vi skal fra Atassut påny understrege at det nu er på tide at løse de alt for høje rentetilskrivninger for ejere af boligstøttehuse uden yderligere forsinkelser. Vi har fra Atassut siden slutningen af 80'erne krævet en løsning på problemet og nu er der nogle steder kun få ejere af boligstøttehuse tilbage, fordi de er trætte af de høje rentetilskrivninger på lån til opførelse af boligstøttehuse og forlader deres huse.
Hvis der er nogle der ikke tror på dette, så kan man se det i finanslovsforslaget for 2002 konto 72.06.01 BSU-afdrag på 60 mill. kroner og at man på konto 72.06.02 renter på BSU-lån forventer at have en indtægt på 61,6 mill. alene af renterne. Hvis man derudover indregner rykkergebyrer og det såkaldte strafrenter på 3 mill. kroner, så andrager landskassen forventede indtæfter på 124,6 mill. kroner alene fra ejerne af boligstøttehuse.
Vi er i Atassut af den opfattelse, at det er alt for meget at hente så mange penge og alene som BSU-renter fra det såkaldte mindrebemidlede i Grønland og Atassut mener ikke at det svarer til formålet med en solidarisk hæftelse og det med at støtte hinanden.
Og endnu engang skal vi fra Atassut kræve at der indføres en ny ordning med finansieringsformerne og rentetilskrivningerne for ejerne af boligstøttehuse.
I disse år hvor vi snakker om løsningen af den store boligmangel i Grønland og uanset at der findes mange boligstøttehuse i byer og bygder som kunne blive benyttet, men når så har Grønland ikke råd til at vrage disse huse, der ellers kunne udnyttes og vi skal derfor fra vores side stille et krav om at der findes en løsning på problemet. Lad uegnede huse der ikke kan genbruges blive saneret, sælg de egnede til kommunerne boliger eller giv dem til boligsøgende til deres egen renovering, for derved opnår man at man giver de mindre bemidlede for at få en egen bolig.
Efter nøje at have gennemgået hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 13. september 2001 om den nye ordning vedrørende boligsikring i lejeboliger, så er vi i Atassut begyndt at være meget i tvivl omkring den nye ordning om boligsikring i lejeboliger i det denne vil blive realiseret stik i mod vores forudsætninger, for eksempel med hensyn til at den vil medføre et stort administrativt merarbejde, samt en større betaling end beregnet.
I disse år er vi i fuld gang med at rationalisere administrationsområdet ved at forenkle love og forordninger, for at mindske udgifter i den offentliges administration, da dette er højest nødvendigt.
Når boligsikringen i lejeboliger uændret ikrafttræder per 1. januar 2002 vil den medføre et stort administrativt arbejde og vi kan se at kommunerne dagligt ikke har tilstrækkelige kræfter til at betjene de kommende bruger og i Atassut finder vi det ikke passende at dette igen vil medføre en stor byrde når kommunerne mangler veluddannet personale.
I forbindelse med arbejdet omkring ændring af boligsikring i lejeboligerne, så blev der overfor socialudvalget gjort opmærksom på, at de højere lønnedes betaling højst ville blive forhøjet med 1.000 kroner om måneden. Men når man gennemgår de nøjagtige beregninger kan man se at dette ikke er korrekt og det beklager vi fra vores side. Vi kan for eksempel se at en familie med en årlig indkomst på over 444.000 kroner kommer til at betale op til 3.000 kroner mere om måneden efter ophævelse af boligbørnetilskudet, det vil sige 2.000 mere end det vi fra officielt hold er blevet gjort bekendt med og vi skal fra Atassut her understrege at vi på ingen måde arbejder for en så stor forhøjelse i boligbetalingerne.
Vi skal fra Atassut hermed stille et krav til landsstyremedlemmet om forklaring på de korrekte tal i forbindelse med boligsikringsordningen, i det vi lægger vægt på at borgerne får de rigtige forklaringer fra landsstyret i tide. Ikke mindst er det ag stor vigtighed at vi som en lovgivende forsamling træffer beslutning efter et korrekt grundlag.
Landsstyret har i deres argumentation med højere betaling fra familier med høje indkomster taget til indtægt at dette vil animere folk til at have mere vilje til at få eget hus. Vi skal huske på at dette ønske ikke kan opnås bare ved ord, for eksempel danner de unge på en længerevarende uddannelse allerede en familie under uddannelsen og må blive nødsaget til at optage banklån for at forsørge deres familie og sådanne forhold er nu ikke længere et særsyn i vort land. Disse personer kommer med i rækken af folk med højere lønninger efter gennemførelsen af deres uddannelse og det er v stolte over i Atassut.
Men man plejer at glemmer er, at disse unge efter endt uddannelse plejer at have stiftet en stor gæld på trods af deres høje løn, for eksempel betaler de meget i skat, de afdrager banklån, betaler højere til børneinstitutionerne. De får ingen boligbørnetilskud ligesom de betaler lige så meget for husleje, el og varme.
Derfor finder vi det ikke korrekt at man alt for meget tvinger som er i fuld gang med at planlægge deres fremtid og spare op, at man forhøjer deres boligbetalinger og så på den anden side samtidig opfordrer dem til at have deres egen bolig fordi det er den enkelte selv der må have ansvaret for hvordan han/hun skal opretholde livet og vilkårene.
Man må også huske på at vi i Grønland har et stort behov for veluddannet personale, så som politibetjente, lærer ved højere læreanstalter, lærer i folkeskolen, sundhedspersonale, pædagogisk personale m.m.. Disse flytter fra år til år fordi der er et stort behov for dem, ligesom de unge flytter til andre steder for at øge deres erfaringer og deres uddannelse og en stor gang for deres arbejde til og vi mener i Atassut at det er for stort et pres at man forhøjer boligbetalingen samtidig med at man opfordrer dem til at anskaffe sig egen bolig.
Atassut sætter spørgsmålstegn ved fastsættelse af ordningen med boligbetaling efter boligens værdi, i det boligerne er overdraget uden beregning af boligernes værdi til hjemmestyret af den danske stat i 1987. Derfor vil vi fra Atassut kræve en nøje undersøgelse af beregningen af boligsikring ud fra det regnskab i den tid boligerne blev overdraget ved boligreformen uden beregning og mens hjemmestyret havde omkostninger under bebyggelse, i det vi kan regne med at nogle af beboerne efter at have boet i lejligheden i over 20 år skulle betale boligen ud og skulle nu til at betale mere i husleje og vi vil have landsstyremedlemmet forklaring om dette er en rigtig behandling.
Da den gældende forordning i det hele taget og under et medføre store økonomiske konsekvenser for beboerne, så kræver vi fra Atassut’s side at sagen bliver udsat til foråret, for det er jo ikke sandsynligt at man på dette møde kunne færdigbehandle afdækning af de vigtige områder ved den endelige beslutning.
Det var hvad vi havde at sige her ved 1. behandlingen, samtidig med at vi fra vores side kræver en nøjere vurdering af afdækning af vigtige sager hos bolig- og socialudvalget.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen (IA)
Under forårssamlingen i år tilsluttede Inuit Ataqatigiit sig forslaget til ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger som helhed.
Uagtet dette så krævede vi at der i forbindelse med den videre behandling af forordningsforslaget blev undersøgt, om den nye ordning ville få store konsekvenser for kommunernes økonomiske situation.
I følge forordningsforslagets § 13 er det anført, at udgifterne til boligsikring ydes med 60% fra kommuner og 40% fra landskassen. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for, at landsstyret har opnået positive resultater efter vores opfordring om en drøftelse med KANUKOKA om de eventuelle økonomiske konsekvenser. Således vil udgifterne i forbindelse med ændringen af landstingsforordning om boligsikring pr. 1. januar 2002 blive fordelt med 60% fra landskassen og 40% fra kommunerne.
Derfor er jeg også glad for at dette er medtaget i bloktilskudsforhandlingerne.
Med disse korte bemærkninger skal vi meddele, at vi tilslutter os nærværende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Så er det Ove Karl Evaldsen, Kandidat forbundet.
Ove Karl Evaldsen (K)
Indledningsvis skal jeg udtale, at vi under nærværende punkt har ændret lidt i vores forelæggelse som vil blive omdelt senere.
Vi har fra Kandidat forbundet følgende bemærkninger til nærværende forslag.
Med henvisning til vores bemærkning under punkt 53, skal vi henvise dertil da vi mener der er behov for ny vurdering af de nye huslejer og at dette tages op i boligudvalget forinden forslaget 2. behandles. Vi skal derfor henstille at forordningsforslaget udsættes til forårssamlingen.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt (løsgænger)
Vedrørende nærværende forslag til ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger, går vi ind for forslaget, men vil benytte anledningen til at sige at spørgsmålet er om vi i forbindelse med nærværende offentlig udlejning, om det ikke var på sin plads at påpege de folk der udlejer egne boliger til skyhøje priser. Jeg har spurgt tidligere om hvad man ville gøre ved dette, således at man sikrer at der sættes loft for at de såkaldte bolighajer at vi kan begrænse deres indtjening og udnyttelse af den store boligmangel. Og jeg vil vide og spørge hvilke initiativer der er taget i den retning.
Med disse korte bemærkninger går jeg ind for nærværende forslag.
Landstingsformand Ole Lynge, (IA)
Så er det Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arejdsmarked Ole Dorph (S), derefter er det Jørgen Wæver-Johansen (S), men først Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arejdsmarked Ole Dorph (S).
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arejdsmarked
Ole Dorph (S)
Først vedrørende selve forslaget, så siger jeg tak for de faldne bemærkninger og jeg skal også præcisere at nærværende forslag at landstinget allerede har godkendt landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger, hvor landsstyret på den baggrund har udarbejdet en bekendtgørelse, hvor de forskellige beregninger fremgår, for eksempel hvor meget der kan ydes i boligtilskud indenfor forskellige indtægtsgrænser.
Det eneste som nærværende forslag drejer om, er hvordan udgifterne fordeles mellem kommunerne og hjemmestyret i fremtiden. Tidligere var det sådan at kommunerne afholdte 60% og 40% blev afholdt af landskassen, mens det i nærværende forslag foreslås ændret således at 60% afholdes fra landskassen og 40% fra kommunerne. Dette spørgsmål er det eneste som forslaget vedrører.
Flere ordfører kom ind på de 300.000 som skulle bruges en ændring af boligsikringsordningen vil medføre at der bliver flere der kan modtage boligsikring, hvorfor de nærværende 300.000 er en modydelse herfor.
Jeg har forstået det således, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Otto Steenholdt går ind for forslaget sådan som den er.
Til Atassut’s ordfører Jakob Sivertsen’s bemærkninger vil jeg kommentere en del af dette, mens Landsstyremedlem for Boliger vil besvare spørgsmål vedrørende boligstøtteområdet.
Jakob Sivertsen kom ind i sit ordfører indlæg og påpegede at stigninger for en del af huslejerne er alt for store for visse grupper, men forholdende er sådan at landsstyret i forbindelse med bekendtgørelse, før den blev en realitet, så har man nøje gjort rede for konsekvenserne overfor social- og boligudvalget, således at medlemmerne i de pågældende udvalg er vidende om, hvordan situationen ville være efterfølgende. Og disse oplysninger blev der ikke rejst spørgsmål ved fra udvalgenes side, hvorfor det må anses for også en accept fra udvalgenes side. Dertil skal jeg også sige, så blev det lovet at man i forbindelse med den nye ordning som træder i kraft pr. 1. januar 2002 at dette blev vurderet på ny efter 1 år, således at man efter 1 år tager den op igen til ny vurdering, som man har taget til efterretning.
Om hvordan beregningen er med hensyn til den nye husleje vil jeg også komme lidt ind på dette. 25% af de nuværende lejere vil komme til at betale mindre, mens 15% vil opleve en stigning under 200 kroner. 20% vil opleve en stigning på mellem 200 og 400 kroner. 15% vil opleve en stigning på mellem 400 og 600 kr., mens 10 % vil betale mellem 600 og 1000 kr, ligesom der også der er 15 %, der vil betale mere end 1000 kr. om måneden i husleje. Men det skal også her bemærkes, at ældre og ældrepensionister, og folk med mindre indtægter i henhold til bekendtgørelsen også vil få mulighed for at få tilskud til huslejen, som også vil have den direkte følge, at også samboende ældrepensionister nu kan boligsikring. Det har de ikke kunne før.
Der er ønsker om, at forslaget viderebehandles i udvalget, og det er selvfølgelig helt på sin plads, og at man undersøger det påpegede nærmere. Men jeg skal gentage, at det fremlagte forslag vedrører områder som er uden for forslaget, hvor der kun er tale om et ændringsforslag til paragraf 13.
Til Otto Steenholdt’s spørgsmål vedrørende bolighajer er der på stående fod ikke de ønskede spørgsmålet. Landsstyremedlemmet for Boliger vil fremkomme med besvarelse vedrørende boligstøtteområdet.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og
Infrastruktur.
Efter Jakob Sivertsens fremlæggelse, så mener jeg, at der er behov for præciseringer. For det første brugte Jakob Sivertsen mere end 2 sider vedrørende boligstøtte, hvor han stillede spørgsmål ved, hvorfor Landsstyret har fremsat forslag herom.
Fra Landsstyrets side, så har vi ikke på nogen måde glemt den enighed, der var under forårssamlingen herom under drøftelse af Jakob Sivertsens forslag, hvorfor Landsstyret også har fremsat forslag herom til denne samling under punkt 34, det sker på næste fredag, nemlig 12. oktober, hvorfor vi til den tid vil drøfte Landsstyrets forslag til løsning af problemet på baggrund af Landstingets ønske på forårssamlingen.
Vedrørende de boligstøttehusejere i dag som får boligsikring, så ligger forslag op til, at disse ikke rammes, hvorfor jeg håber, at man fra Atassuts side vil bemærke, at de løsningsforslag der er - er i fuldt ud i tråd med de af jer efterlyste løsninger. Atassut brugte også en hel del tid på, at sætte spørgsmålstegn ved om vores orienteringsmøde med udvalgene, hvor vi brugte en hel eftermiddag fra Landsstyrets side til at orientere Social- og Boligudvalget om alle de oplysninger som blev fremlagt var korrekte. Efterfølgende meddelte flere landstingsmedlemmer, at de aldrig havde set så klar en redegørelse om en forventet bekendtgørelse, og det vil jeg ikke glemme.
Jeg vil ligeledes også henvise Jakob Sivertsen til fremlæggelserne dengang overfor Bolig- og Socialudvalget, at dette også blev omdelt skriftligt til udvalgenes medlemmer. Dengang fremgik det også klart, ligesom det også blev klart udtrykt, at vi ikke var i tvivl om, at der ville komme en hel del klager, hvorfor Landsstyret allerede havde forberedt siden dengang, at man oprettede en normering mere i Det Sociale Ankenævn, da vi måtte formode, at klageantallet vil stige.
Vi har således også aftalt, lad os lige først se, hvordan forordningen fungerer i dagligdagen, således at vi også får lejlighed til at vurdere forordningen nærmere når der er gået et par år. Atassut ligger også vægt på reel om oplysning overfor borgerne, det har jeg forståelse, og Landsstyret har forsøgt at imødekomme dette ved at man den 20. september via pressen har et inlægsavis, som gør rede for, hvilke konsekvenser en huslejereform vil have som også har været oppe og vende i pressen flere gange efterfølgende.
Det fremgår heraf, som alle kan se, at hvor meget de enkelte lejers egenandel vil være. Alle lejere i udlejningsboliger har fået et brev, hvordan deres fremtidige huslejebetaling vil være. Og denne stigning, så kan lejerne se, hvor meget deres egenandel vil være, hvorfor vores oplysninger så vidt muligt, og efter bedste evne, så har vi prøvet at gøre det således, at de fleste mennesker kunne forstå det.
Jeg vil også erindre om. at vi under drøftelse af forordningsforslaget - at der ikke blev sagt noget om, at der skulle være en grænse for, hvor meget huslejen skulle stige. Det blev alene udtalt, hvor stor en procentantal, der ville betale mere end 1000 kr. Da jeg også deltog i Landsstyrets orientering til udvalgene, så udtalte vi også dengang, at vores baggrund for den kommende reform, så havde vi forsøgt, at man så vidt muligt ikke betalte mere end 20 % af end indtægt i husleje. Det er også på den baggrund at forordningen er blevet som den er. Og jeg er ikke i tvivl om, at dette er realiseret - stort set.
Atassut kom ind på, de tænker der er fra lejer til ejer, og jeg forventer, at vi i løbet af den næste år kan fremkomme med en redegørelse om om hvordan et sådan system kan realiseres, hvorfor vi fra Landsstyrets side glæder os og ser frem til dette.
Løsgængeren Otto Steenholdt havde et spørgsmål fremme om bolighajer, og hvilke initiativer Landsstyret havde i taget i den retning, da vi som bekendt har alt alt for store udgifter til vakantboliger. For at løse problemet har Hjemmestyret indgået en aftale med kommunen om en øvre grænse for leje af vakantboliger. Således i forhold til f.eks. for et år siden ,så har vi kunne nedsætte vores vakantudgifter, og det skulle vi gerne fortsætte med at falde fremover.
Jeg håber, at man har forståelse for mine præciseringer, ligesom der heller ikke skal herske tvivl om, at hvis det ønskes, så er vi fra Landsstyrets side klar til at blive indkaldt til samråd fra såvel Boligudvalget som Socialudvalget. Tak.
Så er det Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Jeg siger tak til landsstyremedlemmernes besvarelser. Men Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og han bemærkning om, at jeg har nærlæst Sermitsiaq, det kan jeg ikke acceptere. Sermitsiaq skal ikke bestemme, hvad jeg skal sige, jeg er selv politikere, som arbejder ud fra de informationer jeg får, og jeg udfører mit arbejde godt.
De forskellige spørgsmål som Landsstyremedlemmet besvarede dem siger jeg tak for, men når vi arbejder for befolkningen som politikere, så sætter vi spørgsmålstegn ved, om den forhøjelse vi gik ind for er højere end det der oprindelig blev nævnt. Og her står det klart i de papirer, der er blevet udleveret, at mindre end 10 % vil have en forhøjelse på mere end 1000 kr. Havde der stået, at det var op til 3000 kr, så havde vi måske taget en anden stilling.
Så længe der er så mange der bliver smidt ud af deres boliger, så er det et ømtålelig emne vi skal tage en beslutning, og det er det vi prøver på at belyse, og derfor ønsker vi fra Atassuts side, at man afdækker de forskellige problemstillinger i disse to udvalg. Og uanset om vi er gået ind for forslaget, så er det vores pligt, at erkende nogle fejl, såfremt vi har begået nogle fejl, således at vores fejl ikke skal betyde, at befolkningen får dårligere vilkår. Og så må vi også selv tage ansvaret for at rette op på, og det siger vi fra Atassuts side, uden af være bange for det.
Hvad angår cirkulæret nr. 34, den blev først udarbejdet i september måned, og sendt rundt til kommunerne, og her fremgår en masse tal, en masse procenter, og som før nævnt, så har kommunerne ikke mulighed for at realisere dem i forhold til deres arbejde for befolkningen. som før nævnt, at dengang laveste grænse var på 128.000 kr., det blev ikke udnyttet fuldt ud, fordi det gav for stort administrativt arbejde. Men når vi sammenligner det med det nye cirkulære med den forrige forordning, så kræver det langt mere administrativt arbejde, og Atassut er vidende om, at det ikke vil få den store gavnlige virkning, hvorfor vi ønsker, at det bliver udskudt.
Og talerstolen her skal ikke bruges som et arnested for forskellige forsøgsordninger. Og jeg kan ikke på Atassuts vegne gå ind for, at talerstolen bliver arnested for forskellige forsøgsordninger.
Men som sædvanlig så vil Atassut aktivt arbejde for at finde frem til en løsning på problemet, og som før nævnt, så kan vi i Atassut ikke stemme for, at man forhøjer en husleje med op til 3000 kr. Vi er kommet med denne revision for at lette arbejde, og det er jo ikke nogen lettelse, såfremt man forhøjer en husleje med op til 3000 kr. om måneden. Og som førnævnt, så skal vi nok arbejde aktivt i udvalget.
Så er det Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Derefter er det Jørgen Væver Johansen, men først Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
Vedrørende nævnte forslag, nemlig forslag til ændring af landstingsforordning om boligsikring i lejer boliger, der er vi selvfølgelig enig i selve problemet, men det som Atassut har taget op som Jakob Sivertsen har kommenteret, der synes jeg, at man bør vende tilbage til det i udvalget. Dengang man udarbejde forordningsforslaget vedrørende boligsikring, så tænkte man på de højtlønnede og børnerige, så skulle de lettet i deres byrde, og såfremt det modsatte er sket, så skal det afdækkes og undersøges nærmere.
Og det er så betalingen af lejerboligerne, hvor prisen er blevet forhøjet, og som så skulle træde i kraft pr. 1. januar, men såfremt det har skabt nogle problemer, så må det også blev afdækket og blive undersøgt. Og derfor synes jeg, at vi må vende tilbage til det, men da vi blev orienteret om det i Hotel Hans Egede, så er det korrekt, at en del landstingsmedlemmer roste denne orientering, og Jakob Sivertsen var selv en af dem, der roste Landsstyret.
Og vi havde allerede forventet, at der ville komme nogle klager, og i udvalget blev vi enige om, at vi ville tage det op i udvalget, når der er gået 1 år, men der er allerede nu kommet nogle klager før den er trådt i kraft, hvorfor vi nu bør tage det op.
Så er det Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og
Infrastruktur.
Jeg regner med, at alle de ting, der er blevet sagt her i salen vil bliver nøje vurderet i udvalget, og det vil så gå sin normale gang. Og en ting forordningen af den 13. september, så er den jo bedre, hvorfor den er bedre end i forhold til den orientering, der er blevet givet til udvalget. Der er nogle forbedringer, og den orientering, der er blevet givet til udvalget. Der er nogle forbedringer, og den orientering, der er blevet givet gennem cirkulæret er skrevet bedre.
Men det er korrekt, at der er en del, der kommer til, at betale mere i husleje. Og vi var allesammen fuldstændigt enige her i foråret, at skal vi opnå større selvstændighed, så må vi også bære vores del af byrden. Og det er det der er blevet opnået igennem cirkulæret, der er blevet givet, og hvor vi skal give større støtte til de mindrebemidlede.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender Ole Dorph.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Det bliver ganske kort, hvor der også blev spurgt til i hvor udstrækning at kommunerne er klar til at overtage opgaven. Selvfølgelig når forordningen er blevet underskrevet og trådt i kraft, så er den jo også blevet sendt frem til kommunerne, og det fremgår også af Socialdirektoratet internetside, hvor meget de forskellige skal betale. Og inden denne måde er gået til oktober, så vil der blive afholdt et møde med kommunerne også for at få afdækket, hvilke administrative opgaver, der følger med denne sag.
Og det der er blevet fremsat i medierne, der blev det sagt, at kommunerne slet ikke er klar til at overtage opgaven, men nærværende forordning, der er der blevet lavet et EDB-program her i Hjemmestyret, og den er blevet fremlagt overfor Kommunernes Landsforening, fordi den kan benyttes i forbindelse med udregningen, men KANUKOKA har ikke været helt tilfreds med programmet, hvorfor sagen ellers har været stillet i bero.
Men KANUKOKA vil i samarbejde med andre udarbejde et andet program, som vil kunne mere i forhold til den der var udarbejdet, og man har nu erkendt, at den ikke kan blive færdig i den nærmeste fremtid, hvorfor det program der er udarbejdet her i Hjemmestyret vil blive brugt i starten. Og forsøgene vil blive kørt den 12. oktober, hvor der er 1 eller 2 kommuner, der vil stå for det, og der vil det så vise sig om det kan bruges, og såfremt der er nogle fejl, så vil man så også rette op på disse fejl, således at den vil kunne bruges i den nærmeste fremtid.
Så er det Ove Karl Evaldsen, Kandidatforbundet. Derefter Daniel Skifte, men først Ove Karl Evaldsen.
Ove Karl Evaldsen, Kandidatforbundet.
I forbindelse med lejeboliger, så synes jeg, at det er på sin plads, hvor man brugte Illulissat som eksempel. Såfremt INI A/S skal smide 72 familier ud, og det er jo familier på op til 4 til 5 personer, i hvor udstrækning er kommunen klar til at genhuse disse familier. Hvor vil man anbringe tilsvarende antal familier her i Nuuk, måske i Multihallen, hvis den er blevet færdig.
Og såfremt det så vil være tilfældet, hvad vil man så gøre ? Hvordan kan man også ændre INI’s intentioner om at indføre denne ordning.
Og så er det Daniel Skifte uden for ordførerrækken.
Daniel Skifte, Atassut.
Der er et par ting jeg vil kommentere. Først i disse dage så er befolkningen igennem den orientering de får fra medierne utrygge, og såfremt medierne, f.eks. Sermitsiaq, AG eller Radioen giver forkerte oplysninger til befolkningen, så er det Landsstyrets opgave, at kommentere de ting, der er ukorrekte, således at befolkningen kan føle sig trygge. Og jeg regner med, at det så vil ske i den nærmeste fremtid. Det er ikke nok at sige, at de allerede har fremsendt papirer vedrørende dette.
Og jeg skal understrege, at de ting der skal undersøges af udvalget, der er jo flere ting. F.eks. det som Johan Lund Olsen var inde på, der mener jeg, at det er på sin plads, at såfremt man undersøger INI A/S, og det de gør. Så bør man kunne indkalde dem, altså bede Landsstyret om at indkalde dem, fordi det er dem, der står som ejere, således at udvalget kan få den orientering som det har behov for.
Og forslaget om, at man udskyder det til foråret, der håber jeg, at det bliver nøje vurderet i udvalget, ud fra de aktuelle ting, der sker i disse dage. I 1999, så sagde man så også, at orienteringen overfor befolkningen er alt for utilstrækkelig, og at det så skulle ske på en bedre måde, hvorfor det er vigtigt, at man forbedrer informationen overfor befolkningen. Som et eksempel kan jeg nævne, at forrige, så var der kun 40 % af befolkningen i Grønland, der læste aviser. Det viste en undersøgelse, og såfremt vi kunne sætter vores lid til disse midler, så er det utilstrækkeligt, hvorfor vi må bruge andre muligheder
Og hvem er det der bliver ramt. I Atassut siger vi altid, at vi i Grønland har brug for veluddannet arbejdskraft. F.eks. veluddannede ægtepar, som begge har arbejde, og som tjener over 450.000 kr. om året, det er dem, der bliver hårdest ramt når boligbørnetilskuddet bliver fjernet, og det er så de uheldige konsekvenser, vi her tænker på. Lad os få det afdækket. Informationen til befolkningen har været utilstrækkelig og såfremt befolkningen skal have de rigtige ting at vide, så må det ske nu.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger, Jørgen Væver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Boliger og
Infrastruktur.
Først skal jeg nævne de forskellige ting som Daniel Skifte har været inde på, dem er jeg enig, men der er også nogle andre ting, som jeg er uenig. Jeg er uenig med dig i, at informationen til befolkningen har være for lille. Forordningen er endnu ikke trådt i kraft, men debatten foregår allerede, det viser jo, at informationen har været god nok.
Og til Ove Karl skal jeg sige, at de forskellige informationer har udgangspunkt i de forskellige informationer vi har fået igennem vores høring, og i Landsstyret her vi ikke engang udarbejdet retningslinierne, og at man så gennem medierne, at de allerede er trådt i kraft, så kan jeg godt forstå, at der er utryghed blandt befolkningen, hvorfor der vi ikke kan komme uden om, at vi kommer med en berigtigelse.
I dag er det jo sådan, at såfremt nogle bliver smidt ud, så er det kommunens opgave, at genhuse dem, der er ikke noget der vil ændre sig, men det er som regel dem, der bliver smidt ud, det er som regel de mindrebemidlede, og det er dem, men gerne vil hjælpe gennem denne forordning, og såfremt denne forordning træde i kraft, så vil det betyde, at der bliver færre af den slags udsmidninger.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Ole Dorph, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked.
Tak. Det bliver ganske kort. Til Daniel Skifte på vegne af Atassuts bemærkninger. Denne berigtigelse er allerede sket, og vi er allerede kommet med en pressemeddelse, hvorfor vi må regne med, at den vil blive offentliggjort.
Og til Ove Karl. Uanset hvad for en by man befinder sig i, så er det deres rettigheder, at få hjælp fra deres kommune, og det er kommunens pligt at gøre det, og det kan være hvor som helst, nord, syd, øst og denne rettighed bliver folk mere og mere bevidste om, og heldigvis har de også lært deres rettigheder, og det har selvfølgelig også sin baggrund i, at folk er blevet mere oplyste.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og dermed er der ikke flere i talerrækken, og som før nævnt, som Atassut og Kandidatforbundet, så ønsker man at denne forordning bliver udskudt, men til trods herfor, så ønsker Siumut og Inuit Ataqatigiit og løsgængeren Ottos Steenholdt ønsker, at den bliver vedtaget, og da det er flertallet, der ønsker det, så ønsker man at den bliver behandlet i Socialudvalget forud for 2. behandlingen, og såfremt det er nødvendigt, så kan de også stille nogle spørgsmål til Boligudvalget.
Er der noget jeg har overse. I må gerne række hånden op lidt tidligere. Daniel Skifte for en kort bemærkning.
Daniel Skifte, Atassut.
Jeg synes, at vi skal sikre os. I Atassut sagde vi, at den skal udvalgsbehandles, det er vi enige om, men at 2. behandlingen først sker til forårssamlingen. Det er ikke sådan, at udvalget først behandler den til foråret, det vil jeg ikke have, at nogle misforstår det som sådan.
Og Atassut foreslår, at den bliver behandlet i de 2 relevante udvalg, og vi selvfølgelig står fast ved det.
Ove Karl Evaldsen, Kandidatforbundets ordfører.
Over Karl Evaldsen, ordfører, Kandidatforbundet.
Det bliver ganske kort. Tak for jeres besvarelse, men jeg vil også nævne, at kommunerne har selvfølgelig genhusningspligt, men kommunerne er ikke så økonomisk klare til at kunne genhuse alle dem, der er blevet smidt ud af deres boliger, de vil få store problemer m.h.t. disse. Jeg håber, at i får en god aftale med INI A/S.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Og her er det så klart, at Socialudvalget behandler punktet inden 2. behandlingen, ligesom Boligudvalget også vil blive inddraget. Og dermed er vi så også færdige med punkt 26.